Baggrundsrapport. Drivhusgasregnskab for Odsherred kommune. Karina Kragh Jespersen (Odsherred kommune), Tyge Kjær (RUC) & Tue Damsø (RUC)

Drivhusgasregnskab for Odsherred kommune Karina Kragh Jespersen (Odsherred kommune), Tyge Kjær (RUC) & Tue Damsø (RUC) INDHOLD Denne rapport indeholder et drivhusgasregnskab for Odsherred kommune for basisåret 2008, fremskrevet til 2015, 2020 & 2025. Version 2 Juni 2011

Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. INTRODUKTION OG OVERORDNET METODE 4 1.2. METODE 4 1.2.1. EMISSIONSFAKTORER 5 1.2.2. AKTIVITETSDATA 6 1.3. MÅLSÆTNING OG BASISÅR 6 1.4. AFGRÆNSNING 6 1.5. FREMSKRIVNING 8 2. ELEKTRICITET 8 2.1. ELFORBRUG 8 2.2. DRIVHUSGASUDLEDNING 10 2.3. FREMSKRIVNING 10 2.4. OPSUMMERING 11 3. VARME 11 3.1. VARMEFORBRUG 11 3.1.1. NETTOVARMEBEHOV 11 3.1.2. BRUTTOVARMEBEHOV 13 3.1.3. FJERNVARME 13 3.2. DRIVHUSGASUDLEDNING 14 3.2.1. EMISSIONSFAKTOR 14 3.2.2. BEREGNING AF DRIVHUSGASUDLEDNING 15 3.3. FREMSKRIVNING 16 3.4. OPSUMMERING 17 4. TRANSPORT 17 4.1. TRANSPORTARBEJDE OG DRIVHUSGASUDLEDNING 17 4.1.1. KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDLEDNING FRA PERSONTRANSPORT 17 4.1.2.1. EMISSIONSFAKTORER OG DRIVHUSGASUDLEDNING 18 4.1.2. KORTLÆGNING AF BRÆNDSTOFFORBRUG TIL SÆRANVENDELSER 20 4.2. FREMSKRIVNING 21 4.3. OPSUMMERING 22 5. INDUSTRI 22 5.1. BEREGNING AF DRIVHUSGASUDLEDNING FRA PROCESENERGIFORBRUG 22 5.2. PROCESEMISSIONER 23 5.2.1. OPLØSNINGSMIDLER 23 5.2. FREMSKRIVNING 24 5.3. OPSUMMERING 24 6. LANDBRUG 24 6.1. BEREGNING AF UDLEDNING FRA DYREHOLD OG AREALANVENDELSE 24 6.2. BEREGNING AF DRIVHUSGASUDLEDNING FRA ENERGIANVENDELSE I LANDBRUGET 25 6.3. FREMSKRIVNING 25 2

6.4. OPSUMMERING 25 7. UDRÅDNING AF ORGANISK MATERIALE FRA AFFALDSDEPONI & SPILDEVAND 26 8. LULUCF 26 OPSUMMERING LITTERATURFORTEGNELSE FAGLIGE VEJLEDNINGER ARK OVERSIGT BILAG 1: VARMEBEHOVSMODELLEN BILAG 2: FORKORTELSER 26 28 30 31 32 33 Forord Dette drivhusgasregnskab er udarbejdet af lektor Tyge Kjær og videnskabelige assistent Tue Damsø fra Roskilde Universitet i samarbejde med Karina Kragh Jespersen fra Odsherred kommune. Roskilde Universitets deltagelse i projektet sker som led i forskningsprojektet Udvikling af kommunale klimastrategier og klimaplaner, et delprojekt i vækstforum bevillingen Klimaindsats på Roskilde-egnen. Formålet med delprojektet er at fremme efterspørgslen efter klimaløsninger, ved at bidrage til udviklingen af en systematisk klimaindsats i regionens kommuner og derigennem bidrage til at opfylde målene i den nationale klimastrategi. Det gøres ved at udvikle metoder og manualer for udarbejdelse af kommunale drivhusgasopgørelser og klimaplaner, samt ved eksemplarisk anvendelse i flere kommuner, hvorigennem der skabes mere eller mindre ensartede planlægningsforløb for de enkelte kommuner hvorved der skabes grobund for en systematisk omstilling i regionen. Arbejdet knyttes endvidere an til EU initiativet Covenant of Mayors (CoM 1 ), hvor kommuner og lokale administrationer kan indmelde frivillige (om end efter indmeldingen bindende) reduktionsmål på mindst 20% i 2020. De udviklede metoder søges tilpasset EU s anbefalinger og de udviklede kommunale klimaplaner søges knyttet til EU s initiativ og rapporteringsforpligtelser. Derved skabes en grobund for en kontinuerlig indsats i den kommende periode. Som led i metodeudviklingen er dette drivhusgasregnskab blevet udarbejdet for Odsherred kommune og det kan anvendes som indrapporteringsgrundlag til borgmesterpagten. 1 Covenant of Mayors betegnes i dette dokument som oftest Borgmesterpagten eller CoM. Læs eventuelt mere på www.eumayors.eu. 3

1. Introduktion og overordnet metode Denne rapport gennemgår de metoder, datasæt og antagelser der ligger bag det beregnede drivhusgasregnskab for Odsherred kommune. Indledningsvist gennemgås de overordnede metodiske valg og efterfølgende gennemgås beregningerne sektorvis. For hver sektor tilstræbes en opbygning hvor beregning af drivhusgasudledningen i basisåret først gennemgås og derefter fremskrives til målåret. Et drivhusgasregnskab er overordnet set en miljøvurdering, hvor der alene fokuseres på en miljøeffekt, udledningen af drivhusgasser. Et drivhusgasregnskab har til formål at kvantificere udledningen af drivhusgasser forbundet med aktiviteter for en given enhed. Med et veludført drivhusgasregnskab kan man identificere de væsentligste kilder til drivhusgasudslip i kommunen og planlægge en indsats målrettet de kilder hvor der er et væsentligt potentiale for at reducere udledningen. 1.2. Metode Opgørelsen af drivhusgasudledningen i Odsherred kommune er baseret på de metoder og principper der er udviklet af IPCC 2, og gennemgås i Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories (IPCC- NGGIP, 2006). Derudover er det opbygget i overensstemmelse med de supplerende krav der er i EU s Covenant of Mayors (CoM, 2008). For begge disse, og generelt for størstedelen af alle opgørelsesmetoder baseres metoderne på samme basale formel: GHG udledning = Aktivitet * Emissionsfaktor. Aktivitetsdata er et udtryk for den menneskelige aktivitet der finder sted og emissionsfaktoren for hvor stor en udledning af drivhusgasser der forekommer, per enhed aktivitet (IPCC- NGGIP, 2006: 1.6). IPCC anvender denne tilgang i sine drivhusgasregnskaber og de fleste andre metoder kan siges langt hen af vejen at kunne koges ned til dette 3. Med dette udgangspunkt skal vi altså anvende aktivitetsdata og emissionsfaktorer (EMF) for de relevante GHG 4 udledende aktiviteter i kommunen. Disse aktiviteter er hos IPCC overordnet opdelt i fire grupperinger (IPCC- NGGIP, 2006: 1.5): 1) Energi, 2) Industrielle Processer og Produktforbrug (IPPU) 3) Landbrug, Skovbrug og anden arealanvendelse (AFOLU) 4) Udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand (Affald) Vi har valgt en anden opdeling der er mere naturlig og nem at håndtere i den kommunale planlægning. Den opdeler aktiviteten i flere sektorer: Elektricitet, Varme, Transport, Industri, Landbrug, Affaldsdeponi & LULUCF. Vi har altså valgt at underopdele kategorien energi i elektricitet, varme og transport, fastholde affaldsdeponi og industri samt opdele AFOLU i landbrug og ændret arealanvendelse (LULUCF), da det er de sektoropdelinger man sædvanligvis 2 IPCC: International Panel on Climate Change 3 Selvom metoden er meget udbredt anvender IPCC også massebalancer til blandt andet at se på effekten af ændringer i biomassen (LULUCF etc.) (IPCC- NGGIP, 2006: 1.6). 4 GHG: Greenhouse Gas (drivhusgas) 4

arbejder med i Danmark. Det er for disse syv sektorer at der skal fremskaffes de relevante aktivitetsdata og emissionsfaktorer. Der kan overordnet skelnes mellem to forskellige måder at beregne et kommunalt drivhusgasregnskab, top- down og bottom- up. En top-down, opgørelse tager sit udgangspunkt i de nationale opgørelser af drivhusgasudslippet, der efterfølgende fordeles på kommunerne ud fra en mere eller mindre sofistikeret fordelingsnøgle, typisk indbyggertal. En bottom-up opgørelse tager udgangspunkt i de aktiviteter lokalt der forårsager drivhusgasudledningen, og søger at vurdere deres faktiske drivhusgasudledning. I en række andre udgivelser, anvendes begrebet tiers, eller niveauer, til at betegne denne forskel i opgørelsesmetoderne (DMU, 2008: 6, 8-9)(IPCC- NGGIP, 2006: 1.6)(ICLEI, 2009: 23). Tier 1 tager som hovedregel udgangspunkt i emissioner fra de nationale danske drivhusgasopgørelser, omregnet til kommuneniveau ved brug af passende fordelingsnøgler for emissionen fra en given aktivitet på kommuneniveau (typisk indbyggertal). Tier 2 er mere detaljeret og gør brug af emissionsfaktorer der for nogle sektorer svarer til dem der anvendes i de nationale opgørelser. Her skal kommunerne kende data for størrelsen på aktiviteten. Tier 3 der er det mest detaljerede niveau, hvor de lokalt kendte data for størrelsen på aktiviteten kobles med lokalt kendte emissionsfaktorer. Bottom- up opgørelser har den fordel at udledningen faktisk knyttes til de aktiviteter der forårsager den. Dermed bliver opgørelsen typisk mere præcis og retvisende i forhold til lokale forhold, og regnskabet bliver langt mere anvendeligt som udgangspunkt for at påpege mulige indsatsfelter. Til gengæld stiller disse opgørelser dog også større krav til datakvalitet og opgørelserne vil have en højere kompleksitet. Omvendt kan det siges at top- down opgørelser skaber en bedre sammenhæng mellem de lokale og nationale opgørelser. Vi er i udgangspunktet af den opfattelse at opgørelsen af drivhusgasudledning skal knyttes til den aktivitet der faktisk forårsager den, så en reduktion i denne aktivitet også faktisk vil have en positiv effekt. Top- down opgørelser er ikke en reel kortlægning af kommunens drivhusgasudledning, men en allokering af det nationale, og derfor ikke er særligt anvendelige i forhold til lokale indsatsplaner. Derfor anvendes der alene bottom- up opgørelser for de centrale sektorer, særligt energiforbrugende sektorer, mens top- down opgørelser alene anvendes for de sektorer, hvor der ikke findes alternativer eller som vi ikke vurderer er centrale i kommunens indsatsplan. 1.2.1. Emissionsfaktorer I metodeanvisningerne for Covenant of Mayors fremhæves to acceptable tilgange til valget af emissionsfaktorer (EMF): Standard EMF i tråd med IPCC principper: Dækker alle CO2 udledninger der forårsages af energiforbrug indenfor kommunens territorium, enten direkte via afbrænding af fossile brændsler indenfor kommunen eller indirekte via afbrændingen af fossile brændsler forbundet med produktionen af el og varme der forbruges indenfor kommunens grænser. 5

Disse standardfaktorer kan umiddelbart anvendes på tre forskellige præcisionsniveauer: Der kan anvendes helt generelle IPCC faktorer for brændslerne, landespecifikke faktorer der tager hensyn til landespecifikke datasæt og forhold, og endelig kan kommunen også selv udvikle sine egne lokalt specifikke emissionsfaktorer baseret på detaljerede oplysninger om energiproduktionen indenfor kommunen. LCA faktorer: der indregner hele livscyklussen (produktionskæden) for energibæreren. Denne tilgang indregner ikke kun emissionerne fra den endelige afbrænding, men også fra foregående led i produktionskæden. Hvis der anvendes en LCA tilgang er det vigtigt at være opmærksom på at vedvarende energikilder ikke længere betragtes som 100% CO2 neutrale. (CoM2, 2008: 2-3, 5) (CoM4, 2008: 9)(CoM5, 2008: 9-10). Vi anvender standard IPCC faktorer, og tilstræber at anvende specifikke EMF for det enkelte energisystem 5. 1.2.2. Aktivitetsdata For aktivitetsdata tilstræbes det at anvende så aktuelle og lokale datasæt som muligt. Eller med andre ord at fremskaffe aktivitetsdata der muliggør et så højt tier niveau som muligt. For udvalgte systemer anvendes der dog generiske data, hvor det ikke vurderes problematisk. Videre er det ønskværdigt at anvende målte datasæt frem for anslåede datasæt, og disse har forrang hvor det er muligt at fremskaffe dem. Målte datasæt normaliseres (klimakorrigeres mv.) i overensstemmelse med gældende forskrifter. 1.3. Målsætning og basisår Drivhusgasregnskabet anvender 2008 som basisår. I Covenant of Mayors anbefales det at anvende 1990, eller det nærmeste år dertil, for hvilket der forefindes solide og troværdige datasæt (CoM2, 2008: 2)(CoM4, 2008: 8). Vi mener dog ikke at dette valg af basisår er anvendeligt da der dels ikke kan fremskaffes tilstrækkelige og valide data for 1990, og da en klimaplan med udgangspunkt i 1990 vil skulle justeres for udviklingen i en 20 års periode, i vurderingen af reduktionstiltag. Derfor anvendes 2008 (det nyest mulige) år som basisår. Drivhusgasregnskabet anvendes som nævnt som grundlag for indberetning til CoM. Ifølge anvisningerne i CoM skal kommunen have et reduktionsmål i 2020 på minimum 20% i forhold til basisåret (2008). Derfor anvendes år 2020 som målår for drivhusgasregnskabet og de tilhørende anbefalinger til reduktionsinitiativer. 1.4. Afgrænsning Drivhusgasregnskabet omfatter Odsherred kommune som geografisk areal. Der anvendes for energisektorerne en geografisk forbrugsafgrænsning. Det betyder at der i opgørelsen af drivhusgasudledningen tages udgangspunkt i det slutforbrug af energi som institutioner, borgere og virksomheder i kommunen har, som efterfølgende følges tilbage igennem energikæden. 5 Hvordan produktionskæden præcis afgrænses for de enkelte energiprodukter drøftes nærmere under afgrænsningen. 6

Det afgørende at definere her er hvordan vi afgrænser de forskellige systemer og sektorer. Ifølge Blok (2007: 132ff) kan der skelnes mellem fire grader af afgrænsning 6 af en energikæde: 1. Første grad: Kun endeligt energiforbrug medregnes. 2. Anden grad: Brændselsinput regnes sammen med elektricitets- og varmeinput, hvor der medtages konverteringstab i elektricitets- og varmeproduktion for disse input. (IPCC) 3. Tredje grad: Alle tab i energikonvertering medregnes for konvertering og transport af energibæreren. Dette inkluderer emissioner i kulminer, olietransport og raffinering (LCA). 4. Fjerde grad: Alle tidligere tab indregnes, såvel som energien der kræves af anlæggenes produktion, drift og vedligehold. Udover ovenstående indregner denne kategori altså også energi anvendt til produktion og opstilling af vindmøller etc. (Udvidet LCA) Dette er illustreret i figuren nedenfor. Kilde: Egen bearbejdning ud fra Blok (2007: 132ff). Jo højere oppe i graderne man bevæger sig jo mere præcist et udtryk for den faktisk emission får man, og jo mere komplicerede opgørelser følger selvfølgelig også med. I denne plan har vi valgt for energisystemerne at medtage op til anden grad af energikæden. I en række skrivelser anvendes betegnelsen scopes, som en måde at skelne imellem forskellige direkte, og indirekte udledninger (WBCSD/WRI, 2004: 25). Konceptet er udviklet til drivhusgasregnskaber for organisationer, men kan tilpasses til geopolitiske drivhusgasregnskaber (ICLEI, 2009: 17-18). Ud fra en sådan tilpasning, vil udledning fra det geografiske område være scope 1, mens udledning fra el og varmeproduktion udenfor kommunen til forbrug i kommunen vil være scope 2, og og alle andre indirekte udledninger være scope 3 (ICLEI, 2009: 17-18). Vi har valgt en afgrænsning ved anden grad, svarende til scope 1 & 2, da denne er i overensstemmelse med IPCC s principper (tredje grad og opefter ville være medføre LCA EMF). Vi har altså valgt en afgrænsning af planens område der er sektorspecifik: 6 Egen oversættelse af orders of representation (Blok, 2007: 133). 7

For energisektorerne medregnes (som drøftet ovenfor) drivhusgasudslip fra energiproduktion af den anvendte energibærer til forbrug i Odsherred kommune. For udledninger der ikke er knyttet til energiforbrug anvendes en ren geografisk aktivitetstilgang og der medtages udslip fra landbrug, udrådning af organisk materiale, ændret arealanvendelse og industriproduktion i Odsherred kommune. 1.5. Fremskrivning I drivhusgasregnskabet indgår der desuden en fremskrivning af udviklingen i drivhusgasudledningen til 2025 (Med opgørelser i 2015, 2020 og 2025), under forudsætning af at der ikke gennemføres reduktionsinitiativer. Denne fremskrivning påvirker ikke vurderingen af målopfyldelsen, da denne defineres i absolutte termer ift. basisåret. Den har alene til formål at vurdere om udledningen uden yderligere tiltag vil stige, så der kan gennemføres supplerende tiltag for at imødegå denne udvikling. Uden en fremskrivning kan klimaplanen risikere ikke at indeholde tilstrækkelige tiltag til at nå det politisk valgte mål. En baseline fremskrivning går også under betegnelsen BAU, eller Business as usual. Den betegner en forventet udvikling hvis der ikke tages nye initiativer. Det er vigtigt at fastslå at den bygger på en række antagelser om udvikling i en række grundfaktorer: olie-, kul-, gas- og biomassepriser, teknologiudvikling, demografi, rentesats, skattetryk, graddage, kvotepriser, støtteordninger etc. Uanset om de fremskrives statisk (eksternt fra modellen) eller dynamisk i modellen er der altså tale om ret fantasifuldt arbejde som aldrig vil blive en perfekt forudsigelse (COWI, 2008: 8). Det er heller ikke hensigten. En fremskrivning skal opfattes som en referenceramme. Vi har valgt en metodisk tilgang hvor vi tager udgangspunkt i de nationale trends og forventninger, fortrinsvis fra Energistyrelsen og kombinerer og kontrasterer dem med lokale trends for fremskrivninger for forskellige nøgleenheder. Hvis det vurderes for usikkert at antage en udvikling i udledningen fastfryses den i stedet for basisåret. Det vil være tilfældet for flere sektorer. I det følgende gennemgås de specifikke beregninger for de enkelte sektorer. 2. Elektricitet 2.1. Elforbrug Aktivitetsdata Det forsyningspligtige selskab for Odsherred kommune er SEAS- NVE. De har oplyst det samlede elforbrug i kommunen til 279.027 MWh 7. Da det ikke har været muligt at få oplyst elforbruget fordelt på sektorer i kommunen, er det nødvendigt at foretage en sektoropdeling af elforbruget ud fra generiske fordelingsnøgler. Dette er gjort ud fra den nationale sektordeling af elforbruget i 7 Datasæt og beregnet sektorallokering er vedlagt i ark 2.1. Generel metode er beskrevet i de faglige vejledninger fra Roskilde Universitet nr. 3, for elvarme nr. 4 og for industriopgørelsen nr. 6. 8

2008. Denne fordeling for hele landet i 2008 fremgår i absolut forbrug og procent af nedenstående tabel. Sektor Forbrug (GWh) Andel (Pct.) Husholdninger 9.713 28,6% Landbrug 2.553 7,5% Industri 9.915 29,2% Handel & service 6.883 20,3% Kommunale institutioner 3.809 11,2% Øvrige offentlige institutioner 1.083 3,2% Total 33.956 100% Kilde: Dansk Energi, 2009: 16-17. Det er dog muligt for enkelte sektorer at foretage en bedre tilpasning til lokale forhold. For landbrug er der anvendt en metode udviklet i en ph.d. afhandling om energianvendelse i landbruget (Dahlgaard, 2006). Ud fra denne er beregnet et forventet elforbrug i kommunens landbrugsbedrifter på 6.977,7 MWh 8. Det kan dertil være muligt at udskille industriens elforbrug, via oplysninger i de grønne regnskaber som størstedelen af de større industrivirksomheder indleverer. Ud fra denne metode er der opgjort et elforbrug i industrien på 26.865,7 MWh 9. Således ændres kun landbrugets allokering til den mere lokalt specifikke. Herudfra foretages der en mindre nedjustering af landbrugets andel af forbruget fra det nationale gennemsnitstal på 7,5%, til det mere lokalt specifikke andel på 2,5%. Det samme gælder for industrien der nedjusteres fra 29,2 til 9,6%. Derefter udestår blot en enkelt justering for elektricitet anvendt til opvarmning. I opgørelsen af varmeforbrug og det dertilhørende drivhusgasudslip, er der indregnet el til opvarmning. Derfor skal det i den beregning opgjorte forbrug fratrækkes denne sektor. Der er beregnet et samlet bruttoelektricitetsbehov til opvarmning på 60.289,2 MWh. Dette forbrug er fratrukket de ovenstående seks sektorer, ud fra de enkelte aftageres oplyste sektortilknytning 10. Dermed kan det samlede sektorfordelte elforbrug i 2008 beregnes. Dette fremgår af tabellen nedenfor. Sektor Husholdning Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Handel & service Industri Landbrug Total MWh 53.898,6 42.727,3 12.217,8 76.863,9 26.185,3 6.845,3 218.738,2 8 Se beregning i ark 6.2. Opgørelsen er baseret på landbrugsarealet og kvægbestanden i kommunen. Denne metode anslår også forbruget, men ud fra lokalt specifikke faktorer, frem for nationale gennemsnit, hvorfor den vurderes at være mere præcis. 9 Se ark 5.1. for detaljer. 10 Se beregning i ark 3.1. Sektortilknytning er bestemt ud fra BBR- koder. Sektoropdeling af de enkelte BBR- koder er foretaget ud fra Rambøll, 2009: 10. 9

2.2. Drivhusgasudledning Emissionsfaktorer For elektricitet skal der anvendes en EMF for det Østdanske elnet. Den systemansvarlige, Energinet.dk, udarbejder årlige deklarationer over sammensætningen af elproduktionen i systemet. For 2008 er der tale om følgende EMF. Drivhusgas CO 2 CH 4 (metan) N 2O (lattergas) CO 2- eq 2008 (g/kwh) 451 0,13 0,008 457 g/kwh Denne deklaration indeholder tab i transmissionsnettet på 1-2% og et antaget (gennemsnitligt) tab i distributionsnettet på 5% (det varrierer meget geografisk) (Energinet.dk, 2009: 34-39). Denne faktor er forholdsvist lav, hvilket afspejler en nettoimport af elektricitet til det Østdanske elsystem fra Sverige (Energinet.dk, 2009: 35)(Rambøll, 2009: 9). Da selve EMF indeholder både transmissions- og distributionstab, skal forbruget ikke tillægges disse. Udledning Dermed kan den samlede drivhusgasudledning for Odsherred kommune i 2008 fra elektricitet beregnes. Denne fremgår af tabellen nedenfor. Sektor MWh Ton CO 2-eq Husholdning 53.898,6 24.631,7 Kommunale institutioner 42.727,3 19.526,4 Øvrige offentlige institutioner 12.217,8 5.583,5 Handel & service 76.863,9 35.126,8 Industri 26.185,3 11.966,7 Landbrug 6.845,3 3.128,3 Total 218.738,2 99.963,4 2.3. Fremskrivning Elforbruget er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen i det nationale elforbrug frem mod 2030 (Energistyrelsen, 2010) 11. Her fremskrives elforbruget til landbrug og industri i overensstemmelse med vækstforudsætningerne fra Energistyrelsens vækstrate. De fire øvrige sektorer (husholdninger, handel & service, kommunale og øvrige offentlige institutioner) fremskrives ud fra Energistyrelsens vækstrate for elforbruget justeret for forventningerne til befolkningsudviklingen 12. Elforbruget falder 13 fra 218.738,2 11 En grundigere diskussion og redegørelse for de metodiske refleksioner bag baseline fremskrivningen foretages i faglig vejledning nr. 11 fra Roskilde Universitet. 12 Se beregningen i ark 2.2. 13 Elforbruget faldt fra 218.738,2 MWh i 2008 med 4,6% til 208.709,2 MWh i 2009 pga. den økonomiske krise. Forbruget stiger igen fra 2010 og forventes at passerer forbruget i basisåret i år 2019. 10

MWh i 2008 til 217.466,8 MWh i 2015, men vokser derefter igen til 220.188,5 MWh i 2020 og 230.795,7 MWh i 2025. 2.4. Opsummering Der er altså beregnet et elforbrug for kommunen på 218.738,2 MWh i 2008 der falder til 217.466,8 MWh i 2015, men vokser igen til 220.188,5 MWh i 2020 og 230.795,7 MWh i 2025. Dette svarer til en drivhusgasudledning på 99.963 ton CO2- eq i 2008, 99.382 ton CO2- eq i 2015, 100.626,2 ton CO2- eq i 2020 og 105.473,6 ton CO2- eq i 2025. 3. Varme 3.1. Varmeforbrug aktivitetsdata 3.1.1. Nettovarmebehov Varmebehovet i Odsherred kommune er anslået ud fra oplysninger tilgængelige i BBR registret. Beregningen er gennemført ud fra følgende skridt 14. BBR datasættet er sorteret så det samlede bygningsareal er fordelt på byggeår og anvendelseskode. Dermed kendes det samlede etageareal/anvendelsesform /byggeår. Denne oplysning knyttes efterfølgende til Varmeplan Danmarks varmeforbrugsmodel 15, der estimerer et varmeforbrug/m 2 /år for forskellige bygningsanvendelser (25 anv. koder) og byggeår (7 byggeperioder). Dermed kan der beregnes samlet varmebehov fordelt på bygningsanvendelser og byggeperioder (Dansk Fjernvarme, 2008: 4)(Rønn et al., 2009: 18-22). De specifikke varmeforbrug per kvadratmeter til rum opvarmning og varmt vand fremgår af varmeforbrugsmodellen i bilag 1. Denne beregning er dog ikke tilstrækkelig da den ikke indeholder informationer om opvarmningskilderne, og dermed ikke muliggør et estimat af drivhusgasudledningen. Der er derfor behov for en yderligere udspecificering af varmebehovet på opvarmningsformer. Til dette formål anvendes der to sæt af data kodninger i BBR registret: Opvarmningsform & Opvarmningsmiddel. Der er behov for begge allokeringer da opvarmningsform betegner med hvilken teknologi huset forsynes (fjernvarme, elradiator, eget fyr etc.) men ikke muliggør en identifikation af hvilket brændsel der anvendes. Tilsvarende oplyser opvarmningsmiddel hvilket brændsel der anvendes men ikke hvilken teknologi, og muliggør ikke skelnen mellem eksempelvis elvarme og varmepumpe, eller udskilning af fjernvarme fra ikke oplyst. Kategorier og tilsvarende koder for de to grupper fremgår af nedenstående tabel. Opvarmningsform Opvarmningsmiddel Kategori Kode Kategori Kode Fjernvarme/blokvarme 1 Elektricitet 1 14 En grundigere diskussion og redegørelse for de metodiske skridt i denne beregning foretages i faglig vejledning nr. 4 fra Roskilde Universitet. 15 Vedlagt i bilag 1. 11

Centralvarme fra eget anlæg, et kammerfyr 2 Gasværksgas 2 Ovne (kakkelovn, kamin, brændeovn el.lign.) 3 Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas m.m.) 3 Varmepumpe 5 Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.) 4 Centralvarme med to fyringsenheder (fast/flydende brændsel samt gas) 6 Halm 6 Elovne, elpaneler 7 Naturgas 7 Gasradiatorer 8 Anden opvarmning end el, gas flydende/fast brændsel og halm 9 Ingen varmeinstallationer 9 (blank) blank (blank) blank Der er derfor foretaget to opgørelser af varmebehovet som beskrevet ovenfor, en fordelt på opvarmningsform og en fordelt på opvarmningsmiddel. I nedenstående endelige opgørelse af varmebehovet anvendes opvarmningsform allokeringen for fjernvarme, varmepumpe og elovne/elpaneler, mens opvarmningsmiddel opgørelsen anvendes for de forskellige former for centralvarme 16. Det beregnede varmebehov (an forbruger) fremgår af tabellen nedenfor. Opvarmningsform Areal (m 2 ) Varmebehov (kwh) Fjernvarme 338.620 52.120.400 Centralvarme (naturgas) 416.888 50.949.988 Centralvarme (Oliefyr) 590.243 84.588.562 Centralvarme (Fast brændsel) 151.216 16.242.228 Elvarme 718.249 55.936.861 Varmepumpe 34.231 4.352.310 Andet 33.477 3.504.121 Total 2.282.924 267.694.470 Det skal bemærkes at opgørelsen i ovenstående tabel har et mindre bruttoareal end det oprindelige BBR- udtræk. I det oprindelige udtræk er der et samlet areal på 2.853.546 m 2, mod det her anvendte 2.282.924 m 2. Dette skyldes et stort areal uden nogle varmeinstallationer på 565.865 m 2 vi har valgt at se bort fra i opgørelsen 17. Dette areal kan synes meget højt, men hvis der ses nærmere på det kan man se at 7 kategorier tegner sig for 98% af dette areal. Af disse er avls og driftsbygninger i landbruget den klart største med 80%, mens fabrikker, varmeværker og andre produktionsbygninger tegner sig for 14,4% og 16 Det endelige resultat af begge beregninger samt den endelige allokering både med og uden tab kan ses i det vedlagte regneark, ark 3.1. Varmekortlægning. I Ark 3.1.1. er det oprindelige BBR udtræk indsat og i ark 3.1.2. forefindes varmebehovsmodellen (der også er vedlagt i bilag 1 til dette dokument). Beregningerne er baseret på pivot tabel sorteringer af datasættet. Dette er foretaget ud fra opvarmningsform (INS) i ark 3.1.3. og ud fra opvarmningsmiddel (OPV) i ark 3.1.4. 17 I vedlagte regnearks ark 3.1.3. fremgår dette areal under beregnet sortering som opvarmningsforms kategori 9 og indgår sammen med fjernvarme i kategori (blank) under sorteringen ud fra opvarmningsmiddel. Arealet er analyseret nærmere i ark 3.1.3.1. 12

sommerhuse for de resterende 3,5%. At store arealer indenfor disse kategorier kan stå uopvarmede synes realistisk hvorfor der ses bort fra dette store areal. 3.1.2. Bruttovarmebehov Denne opgørelse omfatter kun varmebehov hos slutforbrugerne (an forbruger), og skal tillægges tab i systemet, for at dække det samlede varmebehov. For alle opvarmningsformer med undtagelse af fjernvarme er dette gjort i nedenstående tabel. Her tillægges opgørelsen af nettovarmebehovet tab for de forskellige produktionsformer ud fra generelle systemvirkningsgrader (Solrød kommune, 2007). Opvarmningsform (kwh) Varmebehov (an forbruger) Systemvirkningsgrad Brutto varmebehov Fjernvarme 52.120.400 100% 62.544.480,0 Centralvarme (naturgas) 50.949.988 90% 56.611.097,8 Centralvarme (Oliefyr) 84.588.562 83% 101.913.930,1 Centralvarme (Fast brændsel) 16.242.228 85% 18.046.920,0 Elvarme 55.936.861 100% 55.936.861,0 Varmepumpe 4.352.310 315% 1.381.685,7 Andet 3.504.121 85% 4.122.495,3 Total 267.694.470 N/A 300.557.469,9 Som det fremgår af tabellen forventes der en systemvirkningsgrad på mellem 83% og 90% for de forskellige centralvarme teknologier. Dette tab forekommer ved den direkte konvertering af brændsel til varme i bygningen. For elvarme antages der en virkningsgrad på 100%, mens varmepumper tillægges en virkningsgrad på 315% 18. Endelig tillægges kategorien andet en virkningsgrad på 85%. Alle ud fra antagelser i Solrød kommune, 2007. 3.1.3. Fjernvarme For fjernvarmesystemerne er det muligt at foretage en opgørelse, med lokalt specifikke og målte datasæt, der som nævnt i indledningen alt andet lige vil være mere præcise og deraf have forrang. Denne opgørelse gennemgås kort nedenfor. Der er fire fjernvarmesystemer i Odsherred kommune. Et kommunalt ejet varmeværk i Grevinge, Varmeværkerne i henholdsvis Højby- Asmindrup og Vig der forestås af SEAS- NVE og Nykøbing Sjælland Varmeværk 19. Endvidere kendes der et mindre nabovarmeanlæg i Annebergparken der også medtages i denne gruppering. Alle fem værker er dencentrale kraftvarmeværker, der fortrinsvis er naturgasbaseret. Alene værket i Nykøbing Sjælland anvender også træpiller og bioolie. 18 Varmepumper har en virkningsgrad på over 100% da de drives på el, men anvender solvarme indlejret i jorden, søer eller luften udenfor. Deres COP- faktor (Coefficient of Performance) betegner hvor effektivt de kan hente denne varme ind ved brug af el (Enheder varme/enheder el). Her antages en COP på 3,15. 19 http://www.odsherred.dk/page1359.aspx (23. Juni 2011). 13

I tabellen nedenfor er indsat varmeproduktion, varmesalg og nettab i 2008, samt det graddage korrigerede varmeforbrug (varmeproduktion) 20. Varme- produktion (MWh) Varmesalg (MWh) Nettab (MWh) Graddage korr. varmeforbrug (MWh) Værk Grevinge- Herrestrup kraftvarmeværk 9.300,0 5.200,0 4.100,0 10.170,3 Højby- Asmindrup varmeværk 15.788,9 10.238,0 5.550,9 17.266,5 Vig varmeværk 13.564,9 9.269,0 4.295,9 14.834,4 Nykøbing Sjælland varmeværk 48.051,3 36.245,8 11.805,5 52.548,2 Annebergparken 8.990,0 6.931,3 2.058,7 9.831,3 Total 95.695,1 67.884,1 27.811,0 104.650,8 Denne opgørelse erstatter ovenstående anslag ud fra BBR opgørelsen. Dermed kendes det samlede bruttovarmeforbrug i Odsherred kommune i 2008 og dermed de nødvendige aktivitetsdata for at gennemføre en beregning af drivhusgasudledningen. Dette forbrug er opsummeret i nedenstående tabel. Opvarmningsform Fjernvarme Centralvarme (naturgas) Centralvarme (oliefyr) Centralvarme (fast brændsel) Elvarme Varmepumper Andet Total Varmeforbrug (MWh) 104.650,8 56.611,1 101.913,9 18.046,9 55.936,9 1.381,7 4.122,5 342.663,8 3.2. Drivhusgasudledning 3.2.1. Emissionsfaktor For at anslå udledningen af drivhusgasser skal varmebehovet tilknyttes en emissionsfaktor, for de forskellige opvarmningsformer. Disse identificeres for de forskellige opvarmningsformer i nedenstående afsnit. Centralvarme For centralvarme er det CO2 indholdet i det anvendte brændsel der skal identificeres. For fyringsolie og naturgas anvendes oplysninger hos Key2green. For fyringsolie på 266,4 g. CO2- eq/kwh 21 og for naturgas på 204,3 g. CO2- eq/kwh 22. For opvarmningskategorien Centralvarme (fast brændsel) antages det at der primært fyres med træ i private brændeovne, hvorfor EMF for denne 20 De samlede datasæt bag nedenstående tabel fremgår af vedlagte excel dokument ark 3.1.5. Fjernvarme. Graddage korrektion er udført ud fra Energistyrelsens anvisninger (Energistyrelsen, 2/2010: 59). 21 Key2green: http://www.key2green.dk/page73.aspx (17. Juni 2010) 22 Key2green: http://www.key2green.dk/page74.aspx (17. Juni 2010) 14

kategori sættes til 0 g/kwh. For opvarmningskategorien Andet er det vanskeligt at knytte en specifik faktor, da vi ikke ved hvad den omfatter. Det antages dog at den i hvert fald omfatter solvarmeanlæg og en række brændeovne, og på den baggrund anbefales det at denne også sættes til 0 g/kwh, da andre opvarmningsformer indenfor kategorien ikke kendes. Alternativt kan den tilknyttes en uvægtet gennemsnitfaktor, der spejler den manglende viden om hvad kategorien omfatter. Elvarme og varmepumper For elvarme anvendes emissionsfaktoren for elektricitet i det Østdanske elsystem, på 457 g/kwh (Energinet.dk, 2009: 34-39). Denne indeholder, som beskrevet under elektricitetsopgørelsen, tab i produktion, transmission og distribution. Samme faktor anvendes for varmepumper, da deres effektivitetsgevinst (COP- faktor) er indvejet i anlæggets systemvirkningsgrad (forskel på nettovarmebehov og bruttovarmeforbrug). Fjernvarme For fjernvarme er det nødvendigt at beregne en lokal deklaration for fjernvarmesystemet i kommunen. Dette er gjort ud fra oplysninger om anvendte brændsler. Som nævnt ovenfor i afsnit 3.1.3. er fjernvarmeproduktionen i kommunen primært baseret på naturgas, der som det fremgår ovenfor har en EMF på 204,3 g. CO2- eq/kwh 23. De øvrige anvendte brændsler er træpiller og bioolie der er vedvarende energikilder og derved principielt CO2- neutrale. I nedenstående tabel fremgår brændselsforbrug, CO2- udledning og EMF, samt klimakorrigeret CO2- udledning. Naturgasforbrug (MWh) Bioolieforbrug (MWh) Træpilleforbrug (MWh) CO 2- udledning (ton) Graddage korr. CO 2- udledning Værk EMF Grevinge- Herrestrup kraftvarmeværk 19.800,0 0,0 0,0 1.520,1 163,5 1.662,4 Højby- Asmindrup varmeværk 27.959,8 0,0 0,0 2.598,1 164,6 2.841,2 Vig varmeværk 25.194,6 0,0 0,0 2.247,7 165,7 2.458,0 Nykøbing Sjælland varmeværk 35.465,2 24.542,3 7.436,9 4.495,9 93,6 4.916,6 Annebergparken 18.650,7 0,0 0,0 1.474,4 164,0 1.612,3 Total 127.070,3 24.542,3 7.436,9 12.336,1 128,9 13.490,6 3.2.2. Beregning af drivhusgasudledning Dermed kendes alle emissionsfaktorer og der kan beregnes en drivhusgasudledning fra varmeforbruget for basisåret. Resultatet af denne fremgår af tabellen nedenfor. 23 Key2green: http://www.key2green.dk/page74.aspx (23. Juni 2011) 15

Opvarmningsform Areal (m 2 ) Varmeforbrug (MWh) EMF (kg CO 2-eq/MWh) CO 2 udledning (ton CO 2-eq) Fjernvarme 338.620 104.650,8 128,9 13.490,6 Centralvarme (naturgas) 416.888 56.611,1 204,3 11.565,6 Centralvarme (Oliefyr) 590.243 101.913,9 266,4 27.149,9 Centralvarme (Fast brændsel) 151.216 18.046,9 0 0,0 Elvarme 718.249 55.936,9 457 25.563,1 Varmepumpe 34.231 1.381,7 457 631,4 Andet 33.477 4.122,5 0 0,0 Total 2.282.924 342.663,8 N/A 78.400,7 3.3. Fremskrivning Ved fremskrivning af varmebehovet og varmeforbruget i Odsherred kommune kan der ikke som for elektricitet ovenfor, og transport herunder, anvendes nationale trends og antagelser, da varmebehovet er meget afhængig af udviklingen i bygningsmassen lokalt. Varmefremskrivningen er beregnet som følger 24 : 1. Først er det eksisterende etageareal opsummeret, der er beregnet et gennemsnitligt varmeforbrug i kwh/år/m 2, og disse faktorer giver tilsammen varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Denne fremskrives indledningsvist fladt, forstået ved at der ikke forventes ændringer i perioden. I tråd med Varmeplan Danmark forventer vi at eventuelle nedrivninger modsvares af udbygninger, således at det eksisterende bebyggede areal holdes uændret henover perioden (Dansk Fjernvarme, 2008: 34). 2. Dernæst tilføjes nybyggeri til beregningen. Nybyggeri er beregnet ud fra følgende skridt: Først beregnes det gennemsnitlige areal/indbygger i basisåret (82,9 m 2 ). Dernæst fremskrives indbyggertal og arealbehov/indbygger til målåret. Indbyggertallet fremskrives ud fra Danmarks statistik, mens arealbehovet pr. indbygger forventes at stige 0,8% p.a., ud fra statistisk data på nationalt plan fra perioden 1986-2004. Dermed kan det samlede arealbehov i perioden beregnes ved at multiplicere disse to tal med hinanden. Nybyggeri defineres herefter som forskellen på det eksisterende areal og arealbehovet. a. Varmebehovet for nybyggeri antages at være 75 kwh/m 2 i 2008-2009, 55 kwh/m 2 i perioden 2010-2014, hvorefter det forventes at falde til 35 kwh/m 2. Disse antagelser er baseret på Solrød kommune, 2007 samt BR10 25. b. Fordelingen på opvarmningsformer foretages med udgangspunkt i Varmeplan Danmarks antagelser. Her forventes 70% af al nybyggeri fjernvarmeforsynet, mens de resterende 30% forventes 24 Beregningen gennemgås skridtvis og fremgår af ark 3.2. For en grundig redegørelse for de anvendte antagelser og metoder se faglig vejledning 11 fra Roskilde Universitet. 25 For en nærmere diskussion af det forventede varmebehov i nybyggeri henover fremskrivningsperioden se faglig vejledning nr. 11 fra Roskilde Universitet. 16

individuelt forsynet. Disse 30% forventes opvarmet med varmepumper i denne beregning 26. 3. Dermed kan beregnes det samlede areal og deraf varmebehov fordelt på opvarmningsformer henover perioden. 4. Endelig kan CO2- udledningen udregnes ved at relaterede det beregnede varmebehov til en emissionsfaktor. Emissionsfaktorerne fastholdes uændrede på samme niveau som i basisåret henover perioden. Ud fra disse skridt er der beregnet en stigning i energiforbruget til opvarmning fra 342.663 MWh i 2008 til 347.631 MWh i 2015, 350.488 MWh i 2020 og 353.986 MWh i 2025. 3.4. Opsummering For varmeforbruget er der beregnet et bruttovarmebehov på 342.663 MWh i 2008 der forventes at stige til 347.631 MWh i 2015, 350.488 MWh i 2020 og 353.986 MWh i 2025. Dette varmeforbrug medfører en drivhusgasudledning på 78.400 ton CO2- eq i 2008, der vokser til 79.082 ton CO2- eq i 2015, 79.474 ton CO2- eq i 2020 og 79.954 ton CO2- eq i 2025. 4. Transport 4.1. Transportarbejde og drivhusgasudledning Aktivitetsdata Transportområdet er en af de absolut vigtigste kilder til drivhusgasudledning i Danmark, og samtidig en af de absolut sværeste kilder at kortlægge. Forbruget af transportbrændstof er meget decentralt og foregår på mange mindre enheder, hvorfor det ikke er muligt at følge brændslet og kortlægge udledningen af drivhusgasser af den vej. Derfor er det i stedet nødvendigt at anslå omfanget af transportarbejdet. I det følgende gennemgås først en kortlægning af persontransport, med tilhørende drivhusgasudledning. Denne suppleres efterfølgende med en mere simpel beregning for de sektorer den ikke omfatter. 4.1.1. Kortlægning af drivhusgasudledning fra persontransport I beregningen er kommunens transportarbejde på vej og bane opgjort med udgangspunkt i Transportvaneundersøgelsen (TVU) fra Modelcentret ved DTU Transport, hvorfra der er foretaget en tilnærmet opgørelse. Metoden er inspireret af Rønn et al. (2009: 35), Herning kommune (2008: 20), Guldborgsund kommune (2009: 16) og Solrød kommune (2009: 11). I TVU er danskernes transportadfærd kortlagt gennem spørgeskemaundersøgelser, og det er blandt andet kortlagt hvor langt en person i gennemsnit rejser med de forskellige transportmidler afhængig af hvor stor en by personen bebor 27. 26 Varmepumpernes COP- faktor fastfryses på 3,5 i perioden. 27 Læs mere om transportvaneundersøgelsen her: http://www.dtu.dk/centre/modelcenter/tu.aspx (30. Maj 2010) 17

Via dataudtræk fra Danmarks statistik er Odsherred kommunes samlede indbyggertal fordelt på bystørrelser (ark 4.1.2.). Disse kan knyttes til de kortlagte transportvaner (ark. 4.1.1.) hvorved det samlede transportarbejde kan beregnes via følgende formel: Km/person/dag transportmiddel X/bystørrelse Y * indbyggertal bystørrelse Y * 365 Denne beregning er foretaget i ark 4.1. og det samlede transportarbejde fordelt på transportmidler fremgår af tabellen nedenfor. Transportmiddel Knallert+MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Total Transportarbejde (pkm 28 /år) 5.029.017,45 429.621.702,40 48.069.799,43 2.423.687,37 9.824.825,45 24.263.090,30 519.232.122,40 Det er altså ganske tydeligt at personbiltransporten står for en stor andel af det samlede transportarbejde, nærmere bestemt 83%. 4.1.2.1. Emissionsfaktorer og drivhusgasudledning Med data for transportarbejdet på plads består næste skridt i opgørelsen i en identifikation af de relevante emissionsfaktorer (EMF). Det er her vigtigt at indskærpe at disse faktorer, modsat el- og varmeforbrug skal defineres i g CO2- eq/pkm (personkilometer), da aktivitetsdatasættet er opgjort i denne enhed. Emissionsfaktoren (g CO2- eq/pkm) kan siges primært at afhænge af nedenstående tre faktorer: 1. Køretøjets drivmiddel (g CO2- eq/kwh) 2. Køretøjets effektivitet (kwh/km) 3. Køretøjets belægningsgraden (pkm/km) Det er dog ofte muligt at forsimple analysen ved at springe den midterste relation over hvis der forefindes datasæt for g CO2- eq/km. Nedenfor gennemgås beregningen af EMF for de forskellige transportmidler. Knallert/MC For knallert og MC (motorcykel) er der i DMU (2009: 28) oplyst gennemsnitlige emissionsfaktorer i g. CO2- eq/km. Dermed er første konvertering i ovenstående punktplan unødvendig, og da der sjældent er mere end 1 passager på en knallert/mc anvendes g. CO2- eq/km og g. CO2- eq/pkm synonymt i denne kategori. For knallert er det anslået til 61 g CO2- eq/pkm mens det for MC er anslået til 100 g. CO2- eq/pkm (DMU, 2009: 28 begge tal for 2006). Da transportarbejdets fordeling på de to typer køretøjer ikke kendes, og da kategorien er af mindre betydning, anbefales et simpelt ikke vægtet gennemsnit på 80,5 g. CO2-eq/pkm. 28 pkm: Person kilometer. 18

Personbil For personbiler vurderes EMF at have ligget fast på 177 g. CO2- eq/km i perioden 2000-2006 (DMU, 2009: 28). Dermed kan der igen ses bort fra drivmiddel i ovenstående faktoropbygning. Det næste skridt vil være en vurdering af belægningsgraden i personbilerne. Her anvender vejdirektoratet en belægningsgrad på 1,5 personer/personbil 29 (Rambøll, 2009: 16). TVU datasættet er dog også opdelt i Personbil- fører og personbil- passager, og ved de konkrete beregninger for kommunen vil dette også give en specifik belægning, der afhængig af befolkningens fordeling på bystørrelser (Rambøll, 2009: 16). Dermed kan de 177 g. CO2- eq/km omregnes til 142,5 g. CO2-eq/pkm, ud fra Odsherred kommunes specifikke belægningsgrad på 1,24. Varebil og lastbil (vejgående varetransport) Opgørelsen af transportarbejdet i TVU skelner ikke mellem vare- og lastbil, hvilket er nødvendigt at gøre for en efterfølgende vurdering af drivhusgasudledningen da der er væsentlig forskel på de to transportformers EMF. Udviklingen i emissionsfaktorer henover perioden 2000-2006 for begge transportformer fremgår af tabellen nedenfor (g. CO2- eq/km). Køretøj 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Varebil 231 231 229 228 225 225 223 Lastbil 732 743 740 737 729 725 721 Kilde: DMU, 2009: 28 Transportarbejdet kan fordeles på de to transportformer ud fra deres respektive andel af indregistrerede køretøjer i Odsherred kommune. Denne fordeling fremgår af tabellen nedenfor. Varebil/Lastbil fordeling Antal Procent af samlet Varebiler i alt 3.451 95,2 Lastbiler i alt 174 4,8 Total 3.625 100 Kilde: Danmarks statistik Det antages endvidere at belægningsgraden for begge typer transport er 1 (Rønn at al., 2009: 39). Bus Busser vurderes hos DMU at have en gennemsnitlig udledning i 2006 på 765 g. CO2- eq/km (DMU, 2009: 28). Særligt for busser og andre kollektive transportmidler er det afgørende at kende antallet af passagerer udledningen skal fordeles på for at finde g. CO2- eq/pkm. I Vejdirektoratet 30 og Rønn et al. (2009: 38) anvendes en gennemsnitlig belægningsgrad i busser udenfor hovedstadsområdet på 27%. Sammenholdt med en gennemsnitlig kapacitet på 45 pladser giver det 12 personer, og en EMF på 63 g. CO2-eq/pkm. Dette kan 29 Vejdirektoratet: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=251218 (9/10/10). 30 Vejdirektoratet: http://www.transportbudget.dk/divtext/om_transportbudget.htm (9/10/10) 19

holdes i forhold til opgørelsen i Rambøll (2009: 17) af transportemissionerne i Guldborgsund kommune, hvor der anvendes en EMF på 123 g. CO2- eq/pkm for buskørsel i købstæder. Denne faktor vil naturligvis falde jo tættere byen er, men vurderes blot at nå ned på 89 g. CO2- eq/pkm i København (Rambøll, 2009: 17). Med andre ord en EMF der er noget højere. Det er dog ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at fastslå at en af kilderne tager fejl, hvorfor Rønn et al., anbefales anvendt, da denne opgørelse er i samme form som de øvrige og derved bedre sikrer kontinuitet. Tog For togdrift oplyses der i DMU en række emissionsfaktorer knyttet til forskellige togsæt. Disse fremgår af tabellen nedenfor (DMU, 2009: 32). Togtype IC3int IC3lyn IC3reg MEreg81 MEreg78 Godstog Emissionsfaktor g CO 2/togkm 4.095 g. CO 2- eq/km 2.444 g. CO 2- eq/km 4.935 g. CO 2- eq/km 7.656 g. CO 2- eq/km 2.352 g. CO 2- eq/km 22.500 g. CO 2- eq/km Da fordelingen af transportarbejdet på togtyper ikke kendes anvendes her IC3reg som en gennemsnitlig enhed. Derefter antages ud fra Rønn et al. (2009) en kapacitet på 144 pladser og en belægningsgrad på 38%, hvorfor passagertallet vil blive 54,72. Et alternativ hertil er at antage en belægningsgrad på 36,8% ud fra Dogme 2000 og Guldborgsund klimaplan (Rambøll, 2009: 17). Ud fra de skitserede metode i Rønn et al. (2009) er beregnet en emissionsfaktor på 90,2 g. CO2-eq/pkm. Samlet udledning Dermed kendes emissionsfaktorerne for alle de nævnte transportformer og der kan således beregnes en drivhusgasudledning forbundet med vej- og banegående transport i Odsherred kommune. Denne opgørelse fremgår af tabellen nedenfor. Transportmiddel Transportarbejde EMF CO2 udledning Enhed pkm g. CO2-eq/pkm ton CO2-eq Knallert MC 5.029.017,45 80,5 404,84 Personbil 429.621.702,40 142,5 61.200,27 Varebil 48.069.799,43 223 10.719,57 Lastbil 2.423.687,37 721 1.747,48 Bus 9.824.825,45 63 618,96 Tog 24.263.090,30 90,2 2.188,20 Total 519.232.122,40 N/A 76.879,31 4.1.2. Kortlægning af brændstofforbrug til særanvendelser Som supplement til ovenstående opgørelse af transportarbejdet på vej og bane, kan det være relevant for helhedsperspektivet at inddrage en mere simpel opgørelse af brændstofanvendelsen til en række særformål. Disse opgørelser 20

anslås ud fra det nationale brændstofforbrug og fordeles primært på baggrund af indbyggertal. Disse opgørelser fremgår af tabellen nedenfor. Transportform 31 Danmark Odsherred Luftfart 143.606,0 868,8 Fiskeri 482.552,0 2.919,5 Skovbrug 17.394,0 90,3 Have- /hushold 239.133,0 1.446,8 Skibsfart 463.732,0 2.805,6 Total 1.346.387,0 8.131,0 Kilde: Baseret på DMU (2009: 32, 36, 37, 44, 46) Udover de her nævnte sektorer er der foretaget opgørelser for landbrug og industri der drøftes under de respektive afsnit af dette dokument. 4.2. Fremskrivning Udviklingen i transportarbejdet baseres på Energistyrelsens baseline fremskrivning af energiforbruget til 2030 (Energistyrelsen, 2010). På transportområdet er denne baseret på fremskrivninger foretaget af DTU Transport for Infrastrukturkommissionen, der dog er justeret sidenhen for forventninger til BNP og kørselsomkostninger (ENS5, 2010: 1). Energistyrelsens fremskrivninger bygger dog forventninger til udviklingen i bilparkens effektivitet ovenpå DTU s fremskrivning (ENS5, 2010: 2-3). Da vi ønsker at isolere denne effekt af nationale og europæiske politiske tiltag er det fordelagtigt at lægge DTU Transports baseline fremskrivning til grund for den lokale fremskrivning af transportarbejdet. Disse vækstrater fremgår af tabellen nedenfor. 2010-15 2016-20 Person- og varebiler 32 1,75% 1,25% Tung transport 1,85% 1,85% (Fosgerau et al, 2007: 18, 44) Ud fra disse betragtninger er de forskellige transportformer fremskrevet på følgende måde: Knaller+MC, personbiler og varebiler er fremskrevet ud fra den øverste vækstrate og justeret for befolkningsudviklingen. Lastbiltransport er fremskrevet ud fra den nederst vækstrate og ikke justeret for befolkningsvæksten da denne transportform i højere grad betragtes som baseret på industrien. Kollektiv transport (bus og tog) fremskrives fladt (uændret) i perioden. De øvrige specialanvendelser af transportbrændstof fremskrives ligeledes fladt i perioden. I baseline fremskrivningen forventes ud fra disse antagelser en vækst fra 76.879 ton CO2- eq i 2008 til 85.895 ton CO2- eq i 2015, 91.506 ton CO2- eq i 2020 og 31 For luftfart, fiskeri, have- hushold og skibsfart er kommunens andel af udledningen baseret på indbyggertal, mens det for skovbrug er baseret på skovareal. Beregningerne kan ses i det tilknyttede regneark, ark 4.1.4. Der er tilsvarende opgørelser for non- road transport i industrien og for landbrug som gennemgås under deres respektive afsnit. 32 Motorcykler, taxa er og lignende er indeholdt i personbiler. 21

97.804 ton CO2- eq i 2025 for persontransport på vej og bane. Dertil kommer et konstant forbrug på 8.131 ton CO2- eq til særanvendelser. Som det fremgår af figuren nedenfor er denne udvikling overvejende drevet af væksten i transport med personbil. 120.000,0 100.000,0 80.000,0 60.000,0 40.000,0 20.000,0 0,0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 tog Bus Lastbil Varebil Personbil Knallert+MC 4.3. Opsummering For transportsektoren er der identificeret en udledning på 85.010 ton CO2- eq i 2008 der forventes at stige til 94.026 ton CO2- eq i 2015, 99.637 ton CO2- eq i 2020 og 105.935 ton CO2- eq i 2025. 5. Industri Industrisektoren tegner sig for op mod 10% af Danmarks samlede udledning. Den er kendetegnet ved at bestå af få, meget præcist kortlagte punktkilder der ikke er særlig bredt fordelt på landets kommuner. Drivhusgasudledningen fra industrien består fortrinsvis af følgende kilder: Energianvendelse i industrien til processer og non- road transport. Udledninger fra industrielle processer og produkter, der ikke er knyttet til energianvendelse. I det følgende foretages først en kortlægning af energiforbrug i industrien og efterfølgende kortlægges procesemissionerne. 5.1. Beregning af drivhusgasudledning fra procesenergiforbrug Som nævnt ovenfor vil vi i dette afsnit kortlægge procesenergiforbruget og udledningen af industrigasser på kommunens industrivirksomheder. Industrivirksomhederne i kommunen er kortlagt via søgninger i CVR registret på de postnumre kommunen omfatter 33. 33 Postnumre og postdistrikter i Odsherred kommune: 4500 Nykøbing Sj., 4534 Hørve, 4540 Fårevejle, 4550 Asnæs, 4560 Vig, 4571 Grevinge, 4572 Nørre Asmindrup, 4573 Højby, 4581 Rørvig, 4583 Sjællands Odde, 4591 Føllenslev. 22

For de identificerede industrivirksomheder kortlægges procesenergiforbrug. Det er vigtigt indledningsvist at fastslå at der kun medtages energiforbrug og udledning af drivhusgasser, hvor udledningen ikke er indregnet under andre kategorier. Således indregnes elforbrug og energiforbrug til opvarmning og hvor det er muligt vejgående transport ikke, da disse energiforbrug indgår i de respektive kategorier ovenfor. Dertil indregnes udledninger fra organisk udrådning af materiale i affaldsdeponi og spildevand heller ikke, da denne kortlægges separat i afsnit 7 nedenfor. I Odsherred kommune er der identificeret 5 virksomheder der indleverer grønt regnskab og anvender procesenergi eller energi til intern transport. Disse virksomheders energiforbrug, fordelt på energibærer fremgår af tabellen nedenfor 34. Virksomhed Elektricitet Naturgas Gasolie Diesel Enhed MWh M 3 MWh liter H. Lundbeck A/S 6.900,0 11.300,0 Vig komposteringsanlæg 11,2 11.531,0 Niels Overgaard Christensen A/S 380,0 5.657,0 NKT Cables A/S 19.571,0 185.000,0 Vig Specialdepot 3,5 34.549,0 Total 26.865,7 190.657,0 11.300,0 46.080,0 Dette energiforbrug fører til en CO2- udledning på 15.844 ton CO2- eq inklusiv udledning fra elforbrug (der som bekendt fratrækkes) og en udledning på 3.566,3 ton CO2- eq uden. Dette tal anvendes i de videre beregninger og da forbrug af dieselolie til intern transport også indgår erstatter det også opgørelsen af energi til non- road transport i industrien der blev nævnt under afsnit 4.1.2. 5.2. Procesemissioner Det næste skridt består i en beregning af de samlede procesemissioner fra den industrielle aktivitet i Odsherred kommune. De industrielle procesudledninger kommer fra enkelte virksomheder (punktkilder) (DMU, 2009: 49). Der er ikke identificeret nogle industrielle procesudledninger i Odsherred kommune. Der er dog en enkelt procesemissions kilde hvor der foretages en forholdstalsfordeling på alle landets kommuner: Udledningen fra opløsningsmidler. Dette gøres i afsnit 5.2.1. nedenfor. 5.2.1. Opløsningsmidler Anvendelsen af opløsningsmidler i husholdninger og industrien førte i 2008 til en samlet udledning på landsplan på 103.000 tons. Odsherred kommunes andel af denne udledning er 623,2 ton CO2- eq (DMU, 2009: 60) 35. 34 Tabellen fremgår også af ark 5.1. 35 Beregningen fremgår af ark 5.1.3. 23