Program for temamøder, konferencer og netværksgrupper - Efterår 2005



Relaterede dokumenter
hinking bout omorrow

hinking bout omorrow Program for temamøder og konferencer foråret 2007 Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation

Business/Commerce Rank Employer

Medlemskab for organisationer og virksomheder Instituttet for Fremtidsforskning. Guiding decision makers worldwide since 1970

Industri & Design Forum 2015

Corporate Club. Sætter scenen for værdiskabende sparring

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Danish Design Association

Sætter scenen for værdiskabende sparring

Digital Prototyping Forum 2014 Differentiering via innovation. Den 8. oktober 2014 i Horsens Den 9. oktober 2014 i Roskilde

INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

Vær med. til kåringen af Danmarks dygtigste ejerledere. I samarbejde med: Invitation til:

Imageundersøgelse 2007

At lede andre uden at være chef

European Employee Index Danmark årgang

Business Consulting New manager programme

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

Salon politikudvikling Hesselet

VIL DU HAVE EKSKLUSIV INDSIGT I HR-branchen?

Din direkte kontakt til hele kommunikationsbranchen

NORDENS STØRSTE INDUSTRI- MESSE

Regnskabsanalysen 2015

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv

VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE NATIONALE KONFERENCE FOR DANSKE CANNABIS BEHANDLERE

Executive management-uddannelse i forretningsudvikling og innovation - Vil du være med? Et samarbejde mellem Dansk Mode & Textil og Strategy Lab

Brand Movers er et dansk content marketing-bureau med rødder i journalistikken.

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

PR BAROMETER BUSINESS

NOCA Årsberetning 2014

Innovation Center Denmark Munich

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København

VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE NATIONALE KONFERENCE FOR DANSKE CANNABIS BEHANDLERE

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads

Konferencen består af flere moduler, og du kan frit vælge, hvilke dele du vil deltage i:

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK. Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk.

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Velkommen til nyhedsbrev nr. 5, 2007 fra The Coaching Company. I nyhedsbrev nr. 5 kan

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Kommunernes nye fremtid - de nye kommuners fremtid

konkurrenceparameter

De 7 gode vaner. styrk dit personlige lederskab

lad gå videre Bliv certificeret til Kommunikationsspejlet så du kan gøre lederne bedre

Fælles årsmøde og generalforsamling i Dansk Byggeri Hovedstaden Dansk Byggeri Nordsjælland. Torsdag den 30. oktober 2014, kl. 12.

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Nyhedsbrev Oktober 2015

INNO VATION CREA. and TIVITY MCI ACADEMY 2007 TO-DAGES INTERNATIONAL KONFERENCE PÅ ALSION I SØNDERBORG

Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20

PowerPoints i verdensklasse

Gazellekåringer. København, onsdag 30. november

PROGRAM. Samsø. Udarbejdet af Samsø Erhvervs- og Turistcenter i samarbejde med Samsø Landboforening

EVER CHANGING TOMORROW

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

IKAs dialogstue åbner Stuen byder på kaffe, dialog og småkager. Hvor: Stand 83 Ved: IKAs bestyrelse og samarbejdspartnere

Fremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015

Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser.

OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK

EXECUTIVE FORUM 2018

Højskolernes omdømme blandt den danske befolkning Juni 2013

EXECUTIVE FORUM 2018

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

JUNI Der!er!en!kæmpe!viden!og!lyst!blandt!vores!medlemmer!og!det!er!fedt.!!

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Retail in china september 2013

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

KURSUSKATALOG Forår 2015

food con sumer trends

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE SCANDIC KOLDING

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Udvid dit politiske netværk Styrk din faglighed

Hvad er sket i juni-august 2006 Følgende kommuner deltager i projektet: 1. Gentofte 2. Greve 3. Helsingør 4. Herning. De 18 tilmeldte kommuner

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

- ØGET EKSPORT INNOVATION OG SAMARBEJDE. INVITATION Medlemsmøde RINGE, 22. NOVEMBER 2017

Fremtidens arbejdskraftbehov og virksomhedernes rekrutteringsstrategier. Erhvervsudviklingsdøgnet, maj 2014

Nyhedsbrev Oktober Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Succes som ejerleder. Invitation til Årets Ejerleder 2012 Vær med til at hylde landets bedste ejerledere. Kom og hør, hvordan de gør.

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference DGI Byen København

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København

Ørestadens arkitektur

Observationer af personer

aktiviteter forår 2016 Fyn

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

STYRK DIT SALG AF ØKOLOGISKE FØDEVARER

IKAs dialogstue åbner Stuen byder på kaffe, dialog og småkager. Hvor: Stand 83 Ved: IKAs bestyrelse og samarbejdspartnere

VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE NATIONALE KONFERENCE FOR DANSKE CANNABISBEHANDLERE

Giv din støtte til Danmarks fremtid. Vær med til at sikre iværksætterkulturen blandt danske unge og styrk talentudviklingen til din virksomhed

Transkript:

Program for temamøder, konferencer og netværksgrupper - Efterår 2005 Tilbage til fremtiden Globalisering hvordan klarer vi os i konkurrencen? Fortsætter bolighysteriet eller brister boblen? 10 businesstrends Skab din fremtid! Inspiration mødet med det sublime Forbrugere i Asien og Mellemøsten International Future Trends Conference

Velkommen Så er Instituttet klar med oversigten over efterårets temamøder, konferencer og netværksgrupper. Vi håber, at programmet vil give dig lyst til at deltage i flere af aktiviteterne. Fremtiden er som altid den organiserende faktor for de emner, vi tager op, og ud over Instituttets fremtidsforskere kan du glæde dig til at møde både andre danske og internationale eksperter. I programmet finder du overordnet tre typer af aktiviteter, som du GRATIS kan deltage i, hvis du er ansat i en af vores mere end 170 medlemsvirksomheder. Temamøderne behandler en række emner og tendenser, der har relevans for en bred skare af virksomheders og organisationers medarbejdere. Et møde varer som hovedregel tre timer, og målet er at inspirere til nytænkning. I dette halvår fokuserer vi blandt meget andet på de to største megatrends, nemlig globalisering og individualisering. Få heller ikke glip af fx temamødet 10 business trends og temadagen Skab din fremtid. Læs mere om temamøderne på siderne 4-8. Et egentligt mødeprogram vil være tilgængeligt på nettet senest 14 dage før hvert møde og kan findes ved at følge de anførte links. Konferencerne, som vi har to af i efteråret, er også et godt tilbud til dig, der er ansat i en medlemsvirksomhed. Den ene konference sætter fokus på den nationale fødevareridentitet i fremtiden, og her kan du blandt andre møde direktøren for det italienske Academia Barilla. Den anden konference, International Future Trends Conference, er Kjaer Globals 7. interantionale konference, som denne gang afholdes i og er arrangeret i samarbejde med Instituttet. Her kan du møde flere internationale og førende eksperter og trendforskere, som vil give deres bud på de makrotrends, der vil påvirke forbrugere og samfund på både kort og lang sigt. Instituttets medlemmer er sikret 100 pladser ved denne konference, og de fordeles to og to til vores medlemmer efter først til mølle-princippet. Netværksgrupperne lægger op til en langstrakt og samtidig mere dybtgående behandling af et emne. Den væsentligste funktion er at skabe et uformelt forum for erfaringsudveksling mellem medarbejdere på tværs af vores medlemsvirksomheder. Ved at deltage i et netværk får du altså ikke alene adgang til en viden, der er unik, du får i høj grad også styrket din sociale kapital. Mødefrekvensen i de enkelte grupper varierer fra to til otte gange om året. Læs mere på side 10. Tilmelding til netværksgrupperne sker ved direkte henvendelse til den ansvarlige forsker. Du kan tilmelde dig temamøderne og konferencerne på telefon 3311 7176 eller på e-mail: tilmelding@iff.dk. Husk, at du ved at registrere dig til udvidet brugeradgang på websiden www.iff.dk/password løbende kan til- og afmelde dig vores medlemsaktiviteter. Her kan du også se, hvem der ellers er tilmeldt. Husk venligst at lade dette program cirkulere på din arbejdsplads, så dine kolleger ikke går glip af aktiviteter, der kunne have deres interesse. Har du brug for flere eksemplarer af programmet, eller vil du have en fremtidsforsker ud til din virksomhed for at fortælle om programindholdet, er du meget velkommen til at kontakte vores sekretariat. Bemærk også venligst, at temamøderne starter klokken kvart over, og at der fortsat vil være indskrivning og forfriskninger 30 minutter før mødestart. Bemærk også, at nogle møder ligger midt på dagen, typisk klokken 13.15 for at give vores jyske og fynske medlemmer bedre vilkår for at kunne deltage på københavnske møder, der ikke senere dubleres i Århus. Vi glæder os til at se dig til vores aktiviteter og netværksgrupper. Og husk: Fremtiden findes ikke, den skabes. Også af dig. På gensyn i efteråret! Instituttet for Fremtidsforskning

Temamøder i efteråret 2005 Er fremtidens leder fremtidsorienteret? 17. august, 9.15-12.00 Ingeniørforeningens Mødecenter, I samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Adecco gennemførte IFF i foråret en undersøgelse om fremtidens leder blandt 1500 personaleansvarlige. Vi spurgte blandt andet om, hvilke egenskaber, der er på vej ind og hvilke, der er på vej ud. Vi spurgte også om, hvad dårlig ledelse er, og vi har ikke mindst kategoriseret lederne i fortids-, nutids- og fremtidsorienterede. Kom og hør om undersøgelsens resultater! Og se om du kan genkende dig selv eller ledelsen på din arbejdsplads. Møder byder på oplæg fra Gitte Elling, Adeccos administrerende direktør, Gitte Larsen og Carsten Beck, begge IFF. Læs mere på www.iff.dk/2005/leder Gitte Larsen, gil@iff.dk og Carsten Beck, cab@iff.dk Forandringssyn som fremtidens HR-værktøj 24. august, 13.15-16.00 IDEON Science Park, Lund Der er mange måder at forholde sig til udvikling og forandring på. På IFF kalder vi det forandringssyn, og vi har på baggrund af en større undersøgelse opstillet fire arketyper, som de fleste mennesker passer ind i fire forskellige forandringssyn! Tilsammen giver de et enestående indblik i, hvordan vi forholder os til de forandringer, vi oplever i vores arbejdsliv og hverdag i øvrigt. Én ting er, at forandring er et grundvilkår i dag. Noget andet er imidlertid, om og hvordan forandring giver mening for det enkelte menneske og den enkelte medarbejder. Mødet sætter fokus på undersøgelsens resultater og på, hvordan din virksomhed kan brug forandringssynsmodellen som HR-værktøj. Læs mere på www. iff.dk/2005/forandringssyn Henrik Persson, hep@iff.dk og Troels Theill Eriksen, tte@iff.dk Fortsætter bolighysteriet eller brister boblen? 30. august, 9.15-12.00 Ingeniørforeningens Mødecenter, Fortsætter boligpriserne opad i samme rasende tempo? Eller går vi mod en stabilisering, et fald eller ligefrem et boligpriskrak? Temamødet giver dig en grundig indsigt i de faktorer, der kommer til at forme fremtidens boligpriser, konkretiseret i en række scenarier for prisudviklingen. I tilknytning hertil vil vi give vores bud på, hvilke konsekvenser de forskellige boligprisudviklingsforløb har for boligejerne og den danske økonomi. Mødet vil blandt andet basere sig på vores seneste Euroconstruct-rapporter fra konferencen i Cardiff 23. og 24. juni 2005. Læs mere på www.iff. dk/2005/boligpriser Troels Theill Eriksen, tte@iff.dk og Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk Brug fremtiden rigtigt! 5. september, 15.15-17.00 3. oktober, 15.15-17.00 7. november, 15.15-17.00 og 5. december, 15.15-17.00 Instituttet for Fremtidsforskning, Hvad kan du bruge IFF til og hvordan? Mød op og få mere udbytte af medlemskabet! Mødet er et brugerkursus for ansatte i IFF s medlemsvirksomheder, hvor vi også giver eksempler på vores generelle bud på fremtiden. Hør blandt andet om vores bog, Creative Man. Medarbejdere i både nye og gamle medlemsvirksomheder er meget velkomne! Mødet holdes fire gange i løbet af efteråret. Læs mere på www.iff.dk/2005/brugfremtiden Mødeansvarlig: Axel Olesen, axo@iff.dk 4

Temamøder i efteråret 2005 Tilbage til fremtiden på bustur med Uffe! 8. september, 10.00-14.00 Indskrivning fra 9.30 Opsamling i (se hjemmeside) Ligesom historikere og arkæologer graver i jorden for at finde spor af fortiden, søger fremtidsforskere efter spor af fremtiden i nutiden. Nu er muligheden der for med egne sanser at opleve fremtidsspor på en bustur, guidet af IFF s Uffe Palludan. Da overraskelse er del af oplevelsen, røber vi ikke, hvor turen fører os hen. Kun at vi kommer til at opleve chokerende eksempler på forskellige logikker, der peger ind i fremtidens videnssamfund, drømmesamfund og creative society. Vi kommer undervejs til at høre foredrag i bussen med vidner, der repræsenterer hver sin logik. Vi kommer til at se specielle videoer, udarbejdet til lejligheden, og måske kommer vi også til at smage på fremtiden. Turen henvender sig til alle, der vil opleve fremtiden og derigennem blive inspireret til at tænke fremtidsorienteret. Læs mere på www.iff.dk/2005/bustur. Obs.: Begrænset antal pladser. Uffe Palludan, ufp@iff.dk og Klaus Æ. Mogensen, klm@iff.dk Konference: Findes den nationale fødevareidentitet i fremtiden? 20. september, 9.15-16.00 Konferencen afholdes i samarbejde med Dansk Fødevare Forum. Finder sted i Verdens samhandel har aldrig været større. Nutidens (fortidens) nationale grænser opløses og de nationale kendetegn forsvinder. Også fødevaremarkedet er mere globalt, end det tidligere har været, og hele vejen gennem fødevarekæden fra jord til bord spores globaliseringen og de forandringer, der følger med: Stadig flere nationale fødevarevirksomheder fusionerer med udenlandske virksomheder, og dermed ophører virksomhedens nationale identitet. Der kommer et stadig større udvalg af udenlandske produkter på de danske hylder og færre forbrugere køber dansk bare fordi det er dansk, både herhjemme og i udlandet. Konferencen sætter to spørgsmål til debat: Vil det i fremtiden give mening at tale om nationale fødevareidentiteter? Og vil det i fremtiden være et parameter på det globale fødevaremarked at en fødevare er dansk? Mød blandt andet direktøren for Academia Barilla, der fortæller om, hvordan de i Italien arbejder med det italienske som bevidst parameter. Læs mere på www.iff.dk/2005/fødevareidentitet, hvor programmet også følger. Mødeansvarlig: Birthe Linddal Hansen, blh@iff.dk Temadag: Skab din fremtid! 21. september, 10.00-16.00 Indskrivning og morgenkaffe 9.30 DGI Byen, 22. september, 10.00-16.00 Indskrivning og morgenkaffe 9.30 Navigator, Marselisborg, Århus Fremtiden findes ikke den skabes! Et udgangspunkt for al virke på IFF, og også udgangspunktet på denne temadag, hvor vi giver eksempler på metoder fra fremtidsforskerens værktøjskasse. Dagen byder på en vekslen mellem praktiske deltagerøvelser og teoretiske indlæg fra IFF s forskere, og den henvender sig til alle, der ønsker at arbejde proaktivt på at forbedre virksomhedens muligheder i fremtiden. Sidste halvdel af dagen fokuserer særskilt på, hvordan historien kan bruges til at blive klogere på fremtiden. Læs mere på www.iff.dk/2005/skabfremtiden Kristina L. Søgaard, krs@iff.dk og Kåre Stamer Andreasen, kaa@iff.dk ADRESSER PÅ KONFERENCESTEDER OG EGENTLIGE PROGRAMMER FOR TEMAMØDERNE VIL VÆRE TILGÆNGELIGE PÅ WWW.IFF.DK SENEST 14 DAGE FØR HVERT MØDE OG KAN FINDES VED AT FØLGE DE ANFØRTE LINKS. TILMELDING KAN SKE PÅ WWW.IFF.DK/TILMELDING, PÅ TELEFON +45 3311 7176 ELLER PÅ TILMELDING@IFF.DK 5

Temamøder i efteråret 2005 Medlemsrapport #3/2005: Globalisering hvordan klarer vi os i konkurrencen? 28. september, 9.15-12.00 Ingeniørforeningens Mødecenter, Globalisering er tidens mest omtalte megatrend. En bevægelse, der griber ind på alle niveauer i samfundet, og som får konsekvenser over en længere periode. Globaliseringen som drivkraft for forandring kan ikke diskuteres spørgsmålet er kun, hvor stor omfattende den bliver og hvilke konsekvenser den får. Særlig interesse har naturligvis det overordnede spørgsmål om, hvordan vores virksomheder, og dermed vores samfund, skal klare sig i en ny og global konkurrencesituation. Temamødet sætter denne problematik i centrum med de skandinaviske briller på. Mødet rummer en præsentation af årets medlemsrapport nummer tre, og på mødet kan du blandt andre møde Hans Peter Bay, vicedirektør i Dansk Landbrugsrådgivning, der vil fortælle om sine globale visioner for dansk landbrug i fremtiden. Læs mere på www.iff.dk/2005/globalisering Axel Olesen, kaa@iff.dk og Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk Konference: kjaer global & CIFS International Future Trends Conference 4. oktober, heldagsarrangement i Storkøbenhavn Tid og sted oplyses senere danner rammen om den 7. internationale kjaer global Future Trends Conference, som i år for første gang arrangeres i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning. Vi sætter fokus på de makro-trends, som vil påvirke forbrugere og samfund på både kort og lang sigt. Konferencen er et uddannelses- og inspirationsforum for professionelle fra alle sektorer, som søger at forbinde nytænkning, innovation og fremtidsorienteret forbrug. Der sættes særskilt fokus på design, branding, retail og markedsføring, og førende eksperter og trendforskere kortlægger, hvordan de arbejder med fremtiden. Arrangementet giver rig mulighed for at skabe nye netværk med internationale talere og deltagere fra mange forskellige brancher. Aftenen før arrangeres en drinks/network-event for alle deltagere. Hele konferencen vil blive afholdt på engelsk. Instituttets medlemmer er på forhånd sikret 100 pladser, der fordeles to og to til virksomhederne efter først til mølle-princippet. Program offentliggøres senere på www.iff.dk/2005/trends Mødeansvarlig: Christine Lind Ditlevsen, cld@iff.dk Let s play hardball fra sødsuppe til resultater 10. oktober, 13.15-16.00 IDEON Science Park, Lund I de senere år har mange virksomheder fokuseret på værdier, fortællinger og følelser. Og de har tilsyneladende næsten glemt de hårde, procesorienterede værktøjer, bundlinjefokus og operationalitet. Temamødet Let s play Hardball repræsenterer et opgør med denne tendens og flytter ledelsens fokus tilbage til det egentlige mål: At skabe resultater på bundlinjen. Mødet folder ideen ud og præsenterer fem dræberstrategier, som kan gennembanke dine konkurrenter! Læs mere på www.iff.dk/2005/hardball Henrik Persson, hep@iff.dk og Carsten Beck, cab@iff.dk 6

Temamøder i efteråret 2005 Inspiration mødet med det sublime 12. oktober, 13.15-16.00 DGI Byen, 13. oktober, 13.15-16.00 SAS Radisson, Århus Mødet sætter fokus på inspiration som fænomen. Hvad er inspiration? Hvor kommer den fra? Og hvordan forankres den i virksomheders og menneskers dagligdag, så mødet med det sublime resulterer i konkrete resultater? Mødet anlægger både en teoretisk og en praktisk vinkel og byder på indlæg fra kreativitetsekspert Niels Krøjgaard, IFF, og Dorte Steenberg, som er coach og mentor og stifter af The Power Spirit Institute, der arbejder med at bevidstgøre menneskets ressourcer. Dorte Steenberg vil bl.a. komme ind på, hvordan man bruger inspiration i forbindelse med ledelse. Læs mere på www.iff.dk/2005/sublim Gitte Larsen, gil@iff.dk og Niels Krøjgaard, nkr@iff.dk 2. november, 9.15-12.00 Storkøbenhavn (sted oplyses senere) Forbrugere i Asien og Mellemøsten De voksende markeder i Asien og Mellemøsten får stigende betydning for skandinaviske virksomheder i fremtiden. Kan markederne angribes med ensartede produkter og markedsføring, eller er der behov for kulturelt differentierede strategier? På temamødet ser vi på ligheder og forskelle mellem markederne og forbrugerne. Vi ser på, hvilke forbrugerpræferencer, der præger de forskellige markeder, og hvordan der kommunikeres mest effektivt. Og vi diskuterer endvidere, hvilke metoder, der kan anvendes i analyserne. Læs mere på www.iff.dk/2005/forbrugere Mødeansvarlig: Kåre S. Andreasen, kaa@iff.dk 9. november, 9.15-12.00 Instituttet for Fremtidsforskning, Creative Man in English En stigende del af arbejdsstyrken kommer i fremtiden til at arbejde med kreativitet og innovation i en eller anden form. Både fordi det er nødvendigt og fordi et stigende antal mennesker foretrækker det. Mødet handler om disse fremtidens skabende mennesker og om fremtidens skabende samfund. Det er åbent for alle, men er primært henvendt til de medlemsvirksomheders ansatte, der kun taler og forstår engelsk (og har du en sådan kollega, så sig det videre). Læs mere på www.creativeman.info og www.iff.dk/2005/creativeman Axel Olesen, axo@iff.dk og Klaus Æ. Mogensen, klm@iff.dk 16. november, 13.15-16.00 Ingeniørforeningens Mødecenter, IT og Creative Man Hvordan er sammenhængen mellem Creative Man og information/kommunikation? Mød Kim Østrup, vicedirektør i IBM Danmark, og Johan Peter Paludan, en af Instituttets mest efterspurgte foredragsholdere. Læs mere senere på www.iff.dk/2005/it Mødeansvarlig: Johan Peter Paludan, jpp@iff.dk ADRESSER PÅ KONFERENCESTEDER OG EGENTLIGE PROGRAMMER FOR TEMAMØDERNE VIL VÆRE TILGÆNGELIGE PÅ WWW.IFF.DK SENEST 14 DAGE FØR HVERT MØDE OG KAN FINDES VED AT FØLGE DE ANFØRTE LINKS. TILMELDING KAN SKE PÅ WWW.IFF.DK/TILMELDING, PÅ TELEFON +45 3311 7176 ELLER PÅ TILMELDING@IFF.DK 7

Temamøder i efteråret 2005 Zombier de levende døde kategorier 30. november, 9.15-12.00 Ingeniørforeningens Mødecenter, Fremtidsforskning fokuserer normalt på det nye, der vil komme, men ikke så meget på det gamle, som vil forsvinde. Det gør vi noget ved på dette temamøde om de levende døde -kategorier, der spøger i vores hoveder og styrer vores syn på realiteter selvom de enten allerede er ved at forsvinde eller reelt har udlevet deres tid. Mange af de produkter, som vi bruger i hverdagen, vil være væk om 15 år fx fastnettelefonen. Mange af de systemer, regler og institutioner, som vi har indrettet os efter i dag, vil sandsynligvis også være væk: Amter, lukkelov og måske også kontortid og seniorboliger. Udviklingen giver os stadigt mere nyt, og det bliver derfor endnu mere påkrævet at rydde ud i det gamle. Vi kommer med en argumenteret kandidatliste over zombier. Bidrag meget gerne til listen ved at sende en e-mail til mødelederne! Mødet afsluttes med en afstemning om kandidatlisten. Læs mere på www.iff.dk/2005/zombier Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk og Troels Theill Eriksen, tte@iff.dk Medlemsrapport #4/2005: Individualiseringen fortsætter. Hvad samler os i fremtiden? 7. december, 13.15-16.00 Scandic Hotel, 8. december, 13.15-16.00 SAS Radisson, Århus Individualiseringens indflydelse på samfundet og dens status som megatrend kan dårligt diskuteres, så vi spørger i stedet: Hvad kommer til at samle os i fremtiden? En fremtid, hvor fællesskaber tilsyneladende brydes op, og hvor det individuelle sættes i højsædet som aldrig før. Mødet rummer en præsentation af årets medlemsrapport nummer fire, som fokuserer på konsekvenserne af individualiseringen i bred forstand og besvarer det specifikke spørgsmål. Mød op og bliv klogere på individualiseringen og de områder, hvor vi i fremtiden trods alt søger fællesskab og gruppetilhørsforhold. Læs mere på www.iff.dk/2005/individualisering Birthe Linddal Hansen, blh@iff.dk og Martin Harms, mhh@iff.dk 10 business trends 13. december, 13.15-16.00 SAS Radisson, Århus 14. december, 9.15-12.00 Ingeniørforeningens Mødecenter, Hvad er de ti vigtigste trends i erhvervslivet lige nu? Hvad skal du og din virksomhed lægge mærke til? Mødet fokuserer på de kortsigtede tendenser, der (i modsætning til fx megatrends) ikke påvirker hele samfundet, men kun et specifikt område. De ti trends kan få stor betydning for dem, der forstår at navigere efter dem, men også for dem, der overser dem både nu og i nær fremtid. Bliv klogere på mødet, der byder på korte oplæg med god tid til deltagerinvolvering. Læs mere på www.iff.dk/2005/business Carsten Beck, cab@iff.dk, Axel Olesen, axo@iff.dk og Henrik Persson, hep@iff.dk 15. december, 13.15-16.00 IDEON Science Park, Lund Program for foråret 2006 udkommer i oktober Vi kan allerede nu afsløre, at IFF i marts 2006 afholder konferencen DON T STOP thinking about tomorrow, der sætter fokus på markedsinnovation i den næste fase af vidensamfundet. Her kan du blandt andre møde Arie de Geus, tidligere leder af Shells Group Planning og forfatter til The Living Company, Adam Morgan, eatbigfish og forfatter til bl.a. The Pirate Inside, brandingekspert John Grant, forfatter til bl.a. bestselleren The New Marketing Manifesto og After Image. Hvis du har forslag til forårsprogrammet, modtages de med stor interesse kontakt: Morten Grønborg, +45 3347 8068 eller mg@iff.dk 8

Netværksgrupper efteråret 2005 Bolig, kontor og byggeri Koordinatorer: Anders Bjerre, abj@iff.dk Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk Kåre Stamer Andreasen, kaa@iff.dk Netværksgruppen er en udløber af netværksprojektet Bolig og kontor fra efteråret 2003, men er åben for nye deltagere. Vi diskuterer og vurderer udviklingen inden for byggeri samt områderne bolig og kontor. Læs mere på www.iff.dk/kontor Trafik og transport Koordinatorer: Uffe Palludan, ufp@iff.dk, Kåre Stamer Andreasen, kaa@iff.dk De kommende 10 års forandringer i den danske trafik- og transportsektor diskuteres og vurderes. Netværket henvender sig til personer fra transportvirksomheder og organisationer samt andre med interesse for området. Læs mere på www.iff.dk/trafik Fremtidens fødevarer Koordinator: Birthe Linddal Hansen, blh@iff.dk Fødevarebranchens betingelser og muligheder forandrer sig konstant, og i dette netværk vil vi diskutere og vurdere fremtidens tendenser, forbrugere, teknologier og vækstpotentialer på området. Fødevarenetværket henvender sig til alle, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med produktion og salg af fødevarer; målet er inspiration og provokation. Læs mere på www.iff.dk/fødevarer Energisektoren under forandring Koordinator: Kåre Stamer Andreasen, kaa@iff.dk Nye strukturer, nye produkter, nye markeder, nye regler og nye virkemidler i miljø- og energipolitikken. Hvad bliver den politiske dagsorden, og hvilke nye teknologier er undervejs? Udfordringerne diskuteres og vurderes i netværksgruppen. Læs mere på www.iff.dk/energi Fremtidens virksomhed og ledelse Koordinator: Anders Bjerre, abj@iff.dk Virksomhedsbegrebet er under pres fra nye organisationsformer, og rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere stiller nye krav til ledelsen. Netværket stiller skarpt på udfordringerne. Vi har omkring 25 medlemmer, men plads til et par stykker mere. Læs mere på www.iff.dk/ledelse Øresundsregionen Koordinator: Uffe Palludan, ufp@iff.dk For personer med særlig interesse i udviklingen i og af Øresundsregionen. Netværket holder møder ved særlige lejligheder og er åbent for nye deltagere, der efter tilmelding vil modtage invitationer til kommende møder og arrangementer. Læs mere på www.iff.dk/region Sundheden i fremtiden Koordinator: Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk Hvilken betydning får den øgede sundhedsbevidsthed på arbejdsliv, fødevarepolitik, medicinering, hverdagsliv, den offentlige sektor og produktudvikling i fremtiden? Og hvad er morgendagens definition af at være rask? Spørgsmål som disse vil blive diskuteret og forsøgt besvaret sundhedsnetværket. Læs mere på www.iff.dk/sundhed

Fremtidsorientering udkommer seks gange om året og fra #5/2005 udkommer det også på engelsk. Glæd dig til disse temaer i efteråret 2005: Medier og magt (#4/2005 september), Innovation (#5/2005 november) og Globalisering (#6/2005 december) Brug Fremtidsorientering! Hvis du eller din medlemsvirksomhed har en idé til en artikel til Fremtidsorientering, så mail dit forslag til redaktør Gitte Larsen på gil@iff.dk Som medlem af Instituttet for Fremtidsforskning modtager din virksomhed eller organisation automatisk magasinet Fremtidsorientering, men hvis du ikke allerede får det og gerne vil have dit eget personlige eksemplar, så kontakt Ellen Mauri på tlf. +45 3311 7176 eller e-mail ema@iff.dk

Medlemmer: 3. DIMENSION ADECCO A/S ADVANCE ADVOKATFIRMAET SELMER DA AALBORG TEKNISKE SKOLE ALK-ABELLÓ ALLER PRESS ASTRA ZENECA DANMARK A/S AUTOSTRADA REKLAMEBUREAU A/S B1 PLANNING BANKINVEST BARILLA ALIMENTARE S.P.A. (INT.) BDO SCANREVISION BECKER EVENT & PR BRANDHOUSE BRUGGER & NIELSEN A/S BRØDRENE DAHL A/S CARL BRO A/S CHAS. HUDE A/S COLOPLAST A/S CONFEX A/S COPENHAGEN CAPACITY DAGBLADET BØRSEN A/S DANFOSS DANISCO A/S DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANMARKS RADIO DANSK ARKITEKTUR CENTER DANSK BYGGERI DANSK LÆGEMIDDEL INFORMATION DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK DANSKE BANK A/S DANSKE FRAGTMÆND SJÆLLAND DANSKE SÆLGERE DELOITTE. DFDS A/S DJØF DNB NOR ASA DSB DYRUP A/S ELKRAFT SYSTEM A.M.B.A. ELSAM ELTRA ENEMÆRKE & PETERSEN A/S ENERGI MIDT ENERGI RANDERS ERNST & YOUNG E SENSE NNIT A/S FERRING PHARMACEUTICALS FINANSFORBUNDET FINANSRÅDET FORSVARSAKADEMIET F-PILOTS FREDERICIA KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE FREDERIKSBORG AMT FRITZ HANSEN A/S FØNSS & HOVE GE MONEY BANK GENTOFTE KOMMUNE GILDE NORGE BA GJENSIDIGE NOR FORSIKRING GLEERUPS UTBILDNING AB GREEN CITY DENMARK GRUNDFOS A/S HELSINGBORGS DAGBLAD HERMEDICO A/S HOVEDSTADENS UDVIKLINGSRÅD (HUR) HSH NORDBANK AG HØEG-HANSEN CONSULT HØYRES STORTINGSGRUPPE IBC EUROFORUM IKAST BYGGEINDUSTRI IKANO BANKEN IKEA ICSAB CONCEPT INFO-CONNECT A/S INSTITUT FÜR WIRTSCHAFTSFORSCHUNG INTERMATE A/S JYSKE BANK A/S KMD KOLDING ERHVERVSUDVIKLING RECOMMENDED I/S KOMMUNFÖRBUNDET SKÅNE REGION SKÅNE KONGSBERG INNOVASJON REPUBLICA COPENHAGEN KØBENHAVNS KOMMUNE SAMPENSION KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S ADMINISTRATIONSSELSKAB A/S LANDBRUGSRÅDET SAS DANMARK J. LAURITZEN A/S SAS INSTITUTE LOMMA KOMMUN SCA HYGIENE PRODUCTS H. LUNDBECK A/S SCANAD UDVIKLINGSBUREAU LÄNSTYRELSEN I SKÅNE LÄN SCANDLINES MALMÖ STAD SCHULSTAD BRØD A/S MARITIME DEVELOPMENT CENTER OF SCHULTZ HOLDING A/S EUROPE MATERNA A/S MAX SIBBERN A/S MEDIA PLANNING GROUP MEDICON VALLEY ACADEMY MEJERIFORENINGEN M.F.K. S ALMENE FOND MIDT MARKETING MKB FASTIGHETS AB (PUBL) MONTANA MØBLER A/S MOTOROLA A/S NERVE A/S NETCOM NOKIA DANMARK NORDEA BANK A/S NORDISK KELLOGG S A/S NOVO NORDISK A/S NOVOZYMES A/S NYCOMED DANMARK NYKREDIT A/S NXT OBH-GRUPPEN A/S OBOS OMD A/S PBS A/S PFA PENSION PFIZER APS PRESSALIT A/S PSYCCES PUBLICIS REKLAMEBUREAU A/S R. FÆRCH PLAST A/S RAMBØLL A/S REALKREDIT DANMARK A/S SIEMENS BUSINESS SERVICE A/S SOFTCOM SOLUTIONS SONOFON A/S SUPERFOS A/S SYNOPTIK HOLDING A/S SWEDISH ORPHAN INTERNATIONAL AB SÖDERMANLANDS LÄN TDC A/S TDC TOTALLØSNINGER A/S TEKO CENTER DANMARK TELIA SONERA THYGESEN TEXTILE GROUP TOPDANMARK A/S TRE-FOR TRYGFONDEN TRYGGHETSRÅDET TRÆLASTHANDLERUNIONEN (TUN) TV2 REKLAME A/S UTDANNINGSFORBUNDET VEJDIREKTORATET VEJLE KOMMUNE VESTJYSK BANK A/S VKR HOLDING A/S VM BROCKHUUS EJENDOMME WONDERFUL COPENHAGEN ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET ØRESUND ENVIRONMENT ØRESUND FOOD NETWORK ØRESUND IT ACADEMY ØRESUNDSBRO KONSORTIET ÖRESUNDSKOMITEEN AALBORG TEKNISKE SKOLE ÅRHUS UNITED Medlemskab af Instituttet for Fremtidsforskning betyder: 1. Mulighed for deltagelse i syv netværksgrupper. 2. Adgang til cirka 30 temamøder på årsbasis og en direktionskonference. 3. Adgang til fire årlige forskningsrapporter og Euroconstruct-materiale. 4. Abonnement på magasinet Fremtidsorientering. 5. Adgang til al online medlemsservice (mere end 800 artikler og rapporter). 6. Rabat på kurser og projekter. 7. Mulighed for at leje en fremtidsforsker. 8. Mulighed for annoncering i Fremtidsorientering, på vores hjemmeside og i vores nyhedsbreve. Læs mere på vores hjemmeside www.iff.dk/medlemskab eller kontakt Klaus Busk på kbu@iff.dk eller +45 3311 7176 Kontakt os. Vi findes i og Malmö. : Instituttet for Fremtidsforskning Nørre Farimagsgade 65 DK-1364 K Tlf. 3311 7176 Fax 3332 7766 iff@iff.dk, www.iff.dk Malmö: Copenhagen Institute for Futures Studies Skeppsbron 11 SE-211 20 Malmö Sverige Tel. +45 3311 7176 Fax +45 3332 7766 cifs@cifs.dk, www.cifs.se International: Copenhagen Institute for Futures Studies Nørre Farimagsgade 65 DK-1364 Copenhagen K Denmark Tel. +45 3311 7176 Fax +45 3332 7766 cifs@cifs.dk, www.cifs.dk Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning