Gruppeopgave 3 Krisekommunikation



Relaterede dokumenter
Pressevejledning Hillerød Kommune

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Pressepolitik og nogle gode råd

Guide til pressekontakt

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

PRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD

Krisekommunikation. Bilag 4.1 til beredskabsplan

Kendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod

Kommunikationspolitik

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Lægeetisk Nævn finder ikke, at læge Abir Al-kalemji har overtrådt de kollegiale reglers 3, stk. 2 og stk. 3 i forhold til Henrik Day Poulsen.

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

Hej og tak for sidst.

Artikel i Politiken om HOFOR s rejse- og repræsentationsudgifter

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/ ! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

NOTAT. Pressepolitik Køge Kommune. Side 1: Forside Forslag: Illustration der signalerer kommunikation / presse. Side 2: Indledning

8-1. Forvalningsret Statsforfatningsret 2.2. Ministers til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Interne retningslinjer for Facebook

Pressestrategi Assens Kommune

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Facebook strategi for Vejen kommune. November 2015

Naboens søn arver dig

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

MODUL H: MEDIEKONTAKT

Brug af sociale medier i SUF

Mediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere.

Alkoholdialog og motivation

Dansk/historie-opgaven

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Menu. Manipulation i 2 afsnit.

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014

Vi møder borgerne med anerkendelse

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Projektarbejde vejledningspapir

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

SYLT LAUF Marts

Transkript:

Gruppeopgave 3 Krisekommunikation Researchsiteemne: Kongehuset Krisevalg: Kronprinsesse Marys middag med narkodømte Rigmor Zobel Krisebeskrivelse Vi tager udgangspunkt i en mindre krise, som kongehuset blev viklet ind i, da kronprinsesse Mary valgte at deltage i et middagsselskab på Restaurant La Vela i Vedbæk, hvor bl.a. Rigmor Zobel deltog. En måned forinden var denne blevet idømt en bøde på 20.000 kr. for gentagne gange at have været i besiddelse af kokain. Middagsselskabet var af helt privat karakter, og forsamlingen samledes efter middagen i baron Johan Wedell-Wedellsborgs og dennes kone Rebeccas private gemakker. Historien blev offentliggjort af webmediet MSN Starlounge dagen efter middagsselskabet og blev citeret i en lang række danske og udenlandske medier. Heriblandt B.T., Ekstrabladet, Politiken, DR tv, radio og web, Svenskdam.se, News.com.au m.fl. Historien skabte heftig debat om, hvorvidt kongehuset bør vise sig offentligt med folk, der har været straffet. Flere kommunikationseksperter blandt andre Klaus Kjøller kritiserede denne optræden, mens flere royale journalister blandt andre Trine Larsen, Billedbladet fandt det i orden, at også kongelige kunne støtte en ven. Krisetype Vi vælger at betegne denne krise som en imagemæssig og menneskelig krise, jf. De syv krisegrupper. Krisen bunder nemlig i en situation, som tager direkte udgangspunkt i et image-spørgsmål. Kongehuset er en officiel institution, som langt hen ad vejen lever af et godt og troværdigt omdømme. Når medlemmerne af denne institution blander sig med tilsyneladende utroværdige og kriminelle personer, må der naturligt blive stillet spørgsmål ved kongehusets egen troværdighed og status. Det menneskelige krise-aspekt kommer af kronprinsesse Marys position i kongehuset. Mary står til at blive Danmarks dronning og dermed sammen med sin mand overhoved af hele institutionen. At en så højtstående person i kongehuset omgås personer med Rigmor Zobels rygte og baggrund, risikerer ikke kun at stille spørgsmål ved Marys troværdighed men ved hele kongehuset som helhed. Dermed kan enkeltindividet være årsag til både personlig og generel krise i kongehuset baseret på mistillid. Krisehistorie Der har ikke været mange lignende (kendte) historier, hvor kongelige/kronprinsesser har haft personlige relationer til kriminelle personer. Men i dette tilfælde handler det ikke kun om, hvorvidt der hænger en retslig dom over hovedet på kongehusets venner. Man må formode, at der er en vis etisk standard for, hvem der bør sættes i forbindelse med det danske kongehus. Og allerede tidligt i Marys karriere som kronprinsesse kom det frem, at hendes nære veninde og brudepige Amber Petty havde gjort visse udskejelser af en karakter, som kunne betegnes som særdeles upassende for en relation til det danske Side 1 af 6

kongehus. Lignende ramaskrig over kongeliges omgang med personer med tvivlsom baggrund sås i Norge, da kronprins Haakon blev gift med skøgen (jf. de norske medier) Mette-Marit. Det er derfor ikke noget nyt, at kongehusets medlemmer, i højere grad end andre, bør overveje, hvem de ønsker at blive sat i forbindelse med. Krisefase Det er svært at redegøre for en spirende opstart på denne krise, da hændelserne omkring denne krise skete meget hurtigt. Dog vil vi forsøge kort at redegøre for de enkelte faser jf. Modellen for kriseforløb. Fase 1: Allerede da Rigmor Zobel blev mistænkt og senere dømt for narkobesiddelse, begyndte pressen at stille spørgsmålstegn ved relationerne mellem de kongelige og deres venner. Det har ikke nogen direkte relation til den behandlede krise, men de begyndende debatter lægger dog kimen til de senere kritikpunkter over for kronprinsessens handlinger. Fase 2: Kronprinsesse Mary spiser middag med Rigmor Zobel, hvilket for alvor hælder benzin på bålet i forhold til kritikken om, hvem kongehusets medlemmer bør omgås. Kommunikationseksperter bliver bedt om at kommentere på hændelsen, og den bliver et heftigt debatemne i medier og debatfora. Fase 3: Mange elementer fra fase 2 går igen i fase 3 blot i endnu stærkere grad. Debatten og kritikken forstærkes yderligere af, at kongehuset ikke ønsker at udtale sig i sagen. Der sker ikke egentlige handlinger fra nogen side, som har særlig betydning for kongehuset, men flere medier og kritiske danskere lægger en vis distance til hændelsen og kongehuset som helhed. Fase 4: Vi vurderer, at krisen indtil videre kun er nået til fase 4. Kongehusets tavshed om sagen har tvunget medierne til at begrænse omtalen af hændelsen primært pga. manglende nyt stof og indhold. Men sagen lurer stadig under overfladen, da medierne fortsat forsøger at puste liv i debatten ved f.eks. at spørge til det ved bl.a. dronning Margrethes pressemøde i forbindelse med hendes 70 års fødselsdag. Dermed er krisen endnu ikke helt ovre i fase 5, da krisen ikke er afsluttet men blot midlertidigt(?) fortiet af den ene part. Ansvar for krisen Ud fra de tre begreber i attributionsteorien (stabilitet, kontrol og locus) vil vi kort redegøre for ansvarsplaceringen i krisen. Stabilitet: Jf. krisehistorien er Mary tidligere blevet sat i forbindelse med personer af tvivlsom karakter. Med de mediemæssige konsekvenser af disse historier samt debatten fra det norske kongehus i baghovedet, kan man diskutere, hvorvidt kronprinsessen valgte rigtigt ved at deltage i et middagsselskab med en narkodømt Rigmor Zobel. Kronprinsessen bidrager herved til stabiliteten af hendes personlige negative relationshistorie, som igen smitter af på resten af kongehuset. Dog vil vi ikke mene, at den relativt svage stabilitet i denne form for hændelser er altødelæggende for kronprinsessens og kongehusets ry og troværdighed. Men der er altså forudgående eksempler, som tydeligt viser hvilken effekt disse negative personlige relationer kan have for mediernes omtale af kongehuset, hvorfor vi tilskriver et større ansvar for krisen til kronprinsessen selv. Side 2 af 6

Kontrol: Da vi bl.a. definerer krisen som en menneskelig krise på baggrund af omstændighederne, som krisen er opstået ud fra, vurderer vi, at kronprinsessen havde en høj grad af kontrol over situationen. Kongehuset var ligesom resten af danskerne klar over Rigmor Zobels dom, hvilket også gav dem mulighed for at udstikke retningslinjer for de fremtidige relationer til Rigmor Zobel. Arrangementet var af helt privat karakter, hvilket fritager kronprinsessen for ethvert formelt ansvar for at deltage i det. Derfor var det igen hendes eget kontrollerede valg og dermed ansvar at takke ja til middagsselskabet. Kongehuset generelt kan ligeledes tilskrives en vis del af ansvaret, da de, som nævnt, valgte at forholde sig passivt til omstændighederne omkring en klar, nær relation til nogle af kongehusets medlemmer. De valgte dermed selv at slippe kontrollen med en potentiel krise. Locus: Der er her tale om internt locus og dermed internt ansvar for krisen. Det er ikke kongehusets skyld, at Rigmor Zobel blev dømt for narkobesiddelse, men det er deres eget ansvar at vælge og definere hvem de vil og ikke vil omgås. Som nævnt ovenfor ligger der er et stort ansvar hos kronprinsessen selv, og ligeledes har kongehuset som helhed et ansvar for deres egne retningslinjer i forhold til personlige relationer. Samlet bedømmelse Pr. definition må truslen mod kongehusets omdømme i forbindelse med denne krise betegnes som stor. Dette konkluderes ud fra det faktum, at det fuldt ud var kronprinsesse Mary og kongehusets eget ansvar, at kronprinsessen deltog i middagsselskabet. Det er ikke eksterne faktorer, som har medført krisen, men udelukkende interne. Jf. ovenstående redegørelse for kriseansvaret er den kausale attribution meget stærk, hvilket igen underbygger den teoretiske vurdering af truslen mod kongehusets omdømme. Dog er den teoretiske virkelighed ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den reelle virkelighed. Selvom ansvaret for krisen kun kan placeres internt i kongehuset, og selvom krisehistorien muligvis burde have lært kongehuset noget om håndteringen af lignende sager, så vurderer vi, som tidligere nævnt, ikke, at denne krise er særligt ødelæggende for kongehusets omdømme og image. Kongehuset er midlertidigt blevet stillet i et dårligt lys, og der har været en livlig debat om kongehusets personlige relationer, hvilket potentielt kan have skabt mistillid til institutionen hos enkelte danskere. Men da debatten primært beror på en etisk diskussion omkring det rigtige og forkerte i at omgås potentielt kriminelle, mener vi ikke, at der er tale om nogen særligt alvorlige konsekvenser for kongehuset og kronprinsessen. Det står ikke nedfældet nogen steder, at kongelige ikke må have personlige relationer til narkodømte personer, så diskussionen er altså en ren etisk principsag, som mange medier altså har fundet væsentlig at tage op. Så længe diskussionen foregår under disse rammer, ser vi ingen fare for, at krisen får konsekvenser for kongehusets legitimitet, idet der altid vil være parter for og imod sagen og ingen i kongehuset har begået noget ulovligt ved at lade kronprinsessen spise sammen med Rigmor Zobel. Side 3 af 6

Interessentgrupper og strategier Vi vil nedenfor redegøre for, hvilken responsstrategi vi vil benytte over for de forskellige interessentgrupper i krisen. Vi forestiller os, at det er dagen efter, at Rigmor Zobel og kronprinsesse Mary har været til middag sammen, og vi skal lægge en strategi for kommunikationen. Pressen/befolkningen (ekstern interessentgruppe): Vi vælger, at kongehuset ikke skal udtale sig i sagen, da middagen med Rigmor Zobel er sket i privat øjemed, og det er derfor ikke noget, som Kongehuset har pligt til at udtale sig om. Vi vil også følge den responsstrategi, som kongehuset selv fulgte i virkeligheden. Her var responstypen en forbedrende handling, idet familien Zobel ikke var inviteret til Majestætens 70-års fødselsdag. Familien plejede ellers at være hyppige gæster til royale arrangementer. I og med de ikke inviterer Zobel-familien, viser kongehuset en distance til Rigmor Zobels handlinger. Dronning Margrethe holder i forbindelse med sin 70-års fødselsdag et pressemøde, og vi må forberede hende på, at der kan komme spørgsmål om sagen. Her vælger vi, at dronningen skal sige, at hun ikke vil udtale sig om den konkrete sag, at hun ikke vil kommentere på, hvem kronprinseparret omgås privat, og at det i øvrigt er det eneste, hun vil sige i den sag.. På den måde roder hun sig ikke ud i, at journalisterne stiller opfølgende spørgsmål eller får sagt noget uheldigt, som vil blive blæst op i medierne efterfølgende. Produkt: Se pressemeddelelse Kongefamilien (intern interessentgruppe): Vi vælger at briefe samtlige medlemmer af kongefamilien om sagen søndag d. 7. marts, hvor disse får at vide, at ingen må udtale sig i sagen. Ligeledes vælger vi at råde kongefamilien til ikke at se familien Zobel på ubestemt tid, idet de blot vil udsætte sig selv for kritik ved at gøre det. Det vil igen fungere som en forbedrende handling, idet kongehuset viser, at de ikke længere socialiserer sig med familien Zobel. Produkt: Se intern skrivelse Rigmor Zobel (intern interessent): For at Rigmor Zobel ikke udtaler sig til pressen og endvidere ensrette kommunikationen i forhold til sagen, vælger vi at kontakte hende. Hun er potentielt farlig for vores strategi om, at vi ikke udtaler os om sagen, hvis hun kommenterer på, hvorfor kongehuset ikke længere vil se hende. Vi vælger at ringe og overtale hende til at følge vores strategi og dermed undgå uheldige kommentarer. Det kunne være en form for indsmigrings-strategi, idet vi minder Rigmor Zobel om, hvor stærkt båndet mellem familien Zobel og kongehuset før har været og hvis det skal blive sådan igen, er hun nødt til at følge vores råd. Side 4 af 6

Pressemeddelelse Amalienborg, 7. marts 2010 Til pressens orientering Jeg skal herved meddele, at Hendes Majestæt Dronningen og Det Danske Kongehus som helhed ikke ønsker at udtale sig om den i medierne verserende sag om Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessens private aftensselskab lørdag den 6. marts 2010. Med Venlig Hilsen Henning Fode Hendes Majestæt Dronningens Kabinetssekretær Lene Balleby Kommunikationschef, Kongehuset Tel.: 30 30 30 30 Om pressemeddelelsen: Der er ingen af de syv responstyper, der indeholder konceptet med ikke at ville udtale sig. Alligevel har vi valgt den løsning, fordi Kongehuset ellers står i en ubehagelig situation, hvor man ikke alene blander sig i Kronprinsessens private forhold, men også indirekte forholder sig til sagen om Rigmor Zobel. En sag, som Kongehuset har været meget påpasselig med ikke at udtale sig om før. Pressemeddelelsen bliver helt naturligt meget kortfattet, da der egentlig ikke er så meget mere at sige. Der er ingen opfølgende kommentarer eller citater. Det er egentlig bare en orientering. Derfor har vi i opbygningen også valgt at lave en helt neutral rubrik Til pressens orientering. Kommunikationen fra Kongehuset er meget formel og holdt i en formel tone, viser eksemplerne fra kongehuset.dk. Vi har forsøgt at ramme samme formelle tone. Derudover er vi også sikre på, at en pressemeddelelse fra Kongehuset altid vil blive læst uanset emnefeltet eller mangel på fængende overskrift. Argumentationen i pressemeddelelsen er meget ethos-orienteret. Kongehuset har en meget stor ethos, og det er den formelle tone, som teksten signalerer, ligesom respekten for afsenderens ethos gør, at mange journalister vil respektere pressemeddelelsen og ikke følge op på den, fordi det er det, Kongehuset ønsker. Side 5 af 6

København, søndag den 7. marts 2010 Til medlemmerne af Det danske Kongehus via deres respektive hoffer eller kabinetsekretariater. Intern skrivelse i forbindelse med verserende pressesager angående Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessens private middagsselskab med Rigmor Zobel. I går aftes, lørdag den 6. marts 2010, deltog Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen i et privat middagsselskab på restaurant La Vela i Vedbæk sammen med blandt andre Rigmor Zobel. Udover Rigmor og hendes mand, Jesper Ravn, var blandt andre også Alexander Kølpin, Sarah Zobel, Ellen Hillingsø, Johan og Rebecca Wedell-Wedellsborg og tv-værten Shane Brox til stede. I dag, søndag den 7. marts 2010, er der i medierne begyndt at florere historier om, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen har plejet omgang med Rigmor Zobel, der for en måned siden blev dømt for at have købt narkotiske stoffer ved seks lejligheder. Vi har fra kongehusets kommunikationsafdelings side netop valgt at udsende en pressemeddelelse, hvori vi gør det klart, at vi ikke udtaler os i den konkrete sag. Det er sket efter aftale med Hendes Majestæt Dronningen, og det håber vi, at I alle vil respektere Det er vores holdning, at det ikke gavner os eller vores institutions image at komme med yderligere udtalelser, da det udelukkende vil åbne op for yderligere muligheder for historier, og det vil vi gerne undgå. Vi vil desuden gerne, og dette i øvrigt uden umiddelbare sammenligninger med den verserende sag, på det kraftigste henstille til, at al omgang med personer, der enten tidligere er straffet eller på anden måde kan skabe negativ omtale for medlemmer af kongehuset, indstilles med øjeblikkelig virkning og på ubestemt tid. Også denne beslutning er taget i fællesskab med Hendes Majestæt Dronningen. Vi håber, at alle medlemmer af det danske kongehus vil bakke op om beslutningerne. Venlig hilsen Lene Balleby Kommunikationschef Side 6 af 6