Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
2/12 Kommunerne har fremover hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse Med kommunalreformen og den nye Sundhedslov af 16. juni 2005, som trådte i kraft 1. januar 2007, har kommunerne fået hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1. og 2. Kommunerne har desuden ansvar for kvalitetsudvikling af området og skal medvirke i udviklings- og forskningsarbejde. Ligesom der er krav til samarbejde og planlægning. Den nye sundhedslov indebærer også, at kommunerne fremover skal finansiere 20 % af de regionale sundhedsudgifter. Den kommunale finansiering består dels af et grundbidrag og dels af et aktivitetsafhængigt bidrag. Der er således søgt skabt et økonomisk incitament for kommunerne til at prioritere sundhedsfremme og forebyggelse. Hertil kommer, at kommunen med en effektiv sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats har mulighed for at reducere de kommunale helbredsafledte udgifter. Struer Kommune anvender allerede væsentlige resurser på sundhedsfremme og forebyggelse, fx sundhedspleje, skolesundhedstjeneste, SSP og tandpleje. Herudover er der afsat 1 mio. kr. i 2007 og 2 mio. i 2008 til sundhedsfremmeog forebyggelsesprojekter. En arbejdsgruppe har i løbet af efteråret 2006 udarbejdet en rapport, hvori der gives forslag til rammen for opgaveløsningen på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i Struer Kommune. Dette er en kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune, januar 2007. Der henvises til rapporten for en uddybning. Sundhedsfremme og forebyggelse er et nyt samarbejdsfelt under etablering. Der er endnu mange uafklarede spørgsmål. De rammer for opgaveløsningen, som arbejdsgruppen her foreslår, vil derfor løbende skulle udvikles i samarbejde med Region Midtjylland, kommuner og øvrige samarbejdspartnere. I loven skelnes mellem borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen har ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommunen og regionen (jf. s. 7).
3/12 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse Iflg. lovbemærkningerne til Sundhedsloven er borgerrettet forebyggelse først og fremmest rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår og involverer en indsats i forhold til fx rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet, svær overvægt og smitsomme sygdomme. Kommunerne har store frihedsgrader i selv at definere indholdet i den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Dog er der krav om, at kommunerne skal skabe rammer for sund levevis, og at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Ligesom det forventes, at kommunerne gør en indsats i forhold til de væsentligste risikofaktorer. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er et meget bredt felt, som griber ind i stort set alle områder og lag af borgernes hverdagsliv. På den måde er borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse ikke en disciplin, som kan udøves isoleret i en kommunal sundhedsafdeling, men et fælles ansvar og et aspekt af stort set alle opgaver i den kommunale organisation. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at handleplaner og konkrete indsatser planlægges i samarbejde med kommunens serviceområder, afdelinger og institutioner samt relevante eksterne aktører, fx frivilligorganisationer, private virksomheder mv. Hvilke indsatsområder skal prioriteres? Sundhedsfremme og forebyggelse er som nævnt et bredt område, og det er nærmest uudtømmeligt, når det gælder hvilke indsatser, der kunne sættes i gang. Arbejdsgruppen anbefaler,
4/12 at følgende kriterier anvendes til prioritering af indsatsområder og aktiviteter: 1. Der skal være tale om et sundhedsproblem af en vis størrelse og betydning. De store risikofaktorer kost, overvægt, rygning, alkohol og motion er de faktorer der ifølge Statens Institut for Folkesundhed har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. (jf. s. 11) 2. Der skal være dokumentation eller sandsynlighed for, at en given indsats er effektiv. Generelt er der mangelfuld dokumentation af sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder. Kun når det gælder forebyggelse af tobaksskader er der evidensbaserede effektive metoder (jf. s. 14). 3. De såkaldte lavthængende frugter skal prioriteres, dvs. indsatser der dokumenteret eller med sandsynlighed giver stor sundhedseffekt for pengene. Det kan dreje sig om dels indsatser der ofte kan gennemføres for få resurser i de kommunale institutioner mv. og dels indsatser der kan reducere de kommunale sundhedsudgifter (jf. 15). 4. Der skal være kompetencer og resurser til at løfte en indsats af høj faglig kvalitet. Puljemidler, tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde kan bidrage til at sikre ekspertise og et højt fagligt niveau (s. 16). 5. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Der er i Danmark markant sociale forskelle på hvor længe man lever og hvor mange gode leveår uden kronisk sygdom. En 30-årig mand med en lang uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere og have 4 gode leveår mere uden langvarig sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse (s. 16).
5/12 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse Den patientrettede forebyggelse defineres i Sundhedsloven som at have til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Den patientrettede forebyggelse delt mellem regionen og kommunen: Regionen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse under behandling i sygehusvæsenet og i praksissektoren. Øvrig patientrettet forebyggelse er kommunens ansvar. Sundhedsloven giver ikke en præcis snitflade mellem, hvilke patientrettede forebyggelsesopgaver der er regionens ansvar, og hvilke der er kommunens. Der pågår et arbejde med at definere fokusområder og snitflader i samarbejdet mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner. Der foreligger endnu ikke i skrivende stund en præcisering. Det bliver helt centralt for den videre planlægning, at Struer Kommune ved indgåelsen af den bilaterale sundhedsaftale med Region Midtjylland forhandler om en præcisering af opgavefordelingen. Det er dog forventeligt, at snitfladen vil skulle afklares og udvikles løbende i årene fremover, efterhånden som kommunerne og regionen opnår viden og erfaringer på dette nye samarbejdsfelt (jf. s. 17). Overordnet set har kommunerne (og regionerne) vide beføjelser i selv at definere målgrupper og indholdet i den patientrettede forebyggelse. Dog er det væsentligt at være opmærksom på, at kommunen savner ekspertise i store dele af den patientrettede forebyggelse. Det er derfor afgørende, at målgrupper og indsatsens indhold med baggrund i kommunens sundhedsprofil og politik defineres i tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen anbefaler,
6/12 at der indtil der foreligger en afklaring af opgavefordelingen fokuseres på følgende generelle ikke-diagnosespecifikke indsatsområder, som foregår udenfor behandling på sygehus og i almen praksis, og som derfor oplagt er et kommunalt ansvar: 1) hjælp til kronisk syge borgere i at lære at leve med kronisk sygdom (jf. s. 20) 2) hjælp til kronisk syge borgere til at ændre livsstilsvaner, fx rygevaner, alkoholvaner og kost- og motionsvaner (jf. s. 23) 3) fremme sammenhæng i den patientrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats både internt kommunen og på tværs af region og kommuner (jf. s. 25) at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for prioritering af sygdomsspecifikke patientrettede forebyggelsesindsatser, så snart der er en nærmere præcisering af opgavefordelingen mellem region og Struer Kommune. at følgende kriterier indgår i prioriteringen af indsatser og patientgrupper: 1. at Struer Kommunes prioritering harmonerer med prioriteringer i Region Midtjylland, samarbejdskommuner eller lignende. Dette med henblik på at tage højde for, at kommunen savner ekspertise på området samt sikre kvalitet og sammenhæng i indsats og patientforløb på tværs af sektorer. 2. at der er tale om et sundhedsproblem af en vis størrelse og betydning. 3. at der i forhold til patientgruppen er udviklet videnskabeligt dokumenteret effektive metoder. Alternativt, at kommunen i samarbejde med det regionale eller nationale niveau indgår i metodeudviklende forløb. 4. at Struer Kommune har, kan etablere eller skaffe adgang til de nødvendige kompetencer til at løfte indsatsen på et forsvarligt / højt fagligt niveau. 5. at de patientrettede forebyggelsestilbud udbygges gradvist i takt med, at snitflader afklares, og der opnås viden og erfaringer i samarbejdet med Region Midtjylland m.fl.
7/12 Kvalitet, dokumentation og professionalisering Der er med kommunernes overtagelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet stor fokus på dokumentation og evidens samt kvalitetssikring og udvikling. Sundhedsfremme og forebyggelse er et felt under professionalisering, og der er et stigende krav om, at forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter er vidensbaserede og foregår på et højt fagligt niveau. Dvs. at strategier og handleplaner baseres på dokumentation, at indsatsen monitoreres og kvalitetsudvikles samt at udvikling af nye metoder mv. baseres på dokumentation og evalueres. Med den nye Sundhedslov er regionen forpligtet til at varetage og kommunen til at medvirke i udviklings- og forskningsarbejde. Forskning og udvikling er ikke et af de obligatoriske aftalefelter i Sundhedsaftalen, men der pågår et arbejde i regi af Region Midtjylland og med repræsentation fra de 19 kommuner i at afklare samarbejdsflader og fokusområder. Arbejdsgruppen anbefaler, at Struer Kommune sigter efter et højt fagligt niveau og har en vidensbaseret tilgang til kommunens samlede opgaveløsning på sundhedsfremmeog forebyggelsesområdet. Dvs. at strategier og handleplaner baseres på dokumentation, at indsatsen monitoreres og kvalitetsudvikles samt at udvikling af nye metoder mv. baseres på dokumentation og evalueres. at Struer Kommune er fagligt i front og bidrager til udvikling af ny viden i samarbejde med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. Herunder at Struer Kommune arbejder for, at der iværksættes udviklings- og forskningsarbejde i Region Midtjylland mv., som er praktisk anvendeligt i en kommunal sammenhæng. Det vil primært sige udvikling og dokumentation af sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder. at der er fokus på, at personalet på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet har de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne med høj faglig kvalitet.
8/12 Organisering Organiseringen skal understøtte følgende mål: At kommunens samlede borgerrettede og patientrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats er vidensbaseret og af høj kvalitet At sundhed systematisk er indarbejdet som et aspekt af den kommunale opgaveløsning på tværs af afdelinger og områder. At der er sammenhæng og helhed i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen internt kommunen samt på tværs af det kommunale og regionale sundhedsvæsen, herunder at der er sammenhængende patientforløb. At kommunen aktivt inddrager og er åben for samarbejde med private aktører, patientforeninger o.a. foreninger, frivillighedssamrådet mv. Sundhedsafdelingen Der er etableret et sundhedsudvalg samt en sundhedsafdeling under ledelse af en afdelingsleder med reference til socialdirektøren. Sundhedsafdelingen har ansvaret for den overordnede koordinering af kommunens sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Sundhedsafdelingen er bemandet af en afdelingsleder (1 årsværk), genoptræning (ca. 5 årsværk), forebyggende hjemmebesøg (0,8 årsværk), høreomsorg (½ årsværk) og sundhedsfremme og forebyggelse (1½ årsværk). Sundhedsudvalg Direktør Chefkonsulent for ældre, handicap og sundhed Sundhedsafdelingen v. afdelingsleder Sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning Forebyggende hjemmebesøg Høreomsorg Udover den ny Sundhedsafdelings sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter, har kommunen allerede i forvejen i væsentligt omfang sundhedsfremmeog forebyggelsesindsatser. Med den nuværende organisering er der i udstrakt grad behov for tværgående koordinering (jf. s. 29)
9/12 Koordinering af kommunens samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats Som en løftestang for Sundhedsafdelingens opgave med at udvikle og koordinere kommunens samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats på tværs af afdelinger, serviceområder og fagfelter anbefaler arbejdsgruppen følgende organisering (jf. s. 30): at der etableres en række sundhedsgrupper med repræsentation fra relevante aktører interne og eksterne aktører, som er ansvarlige for planlægning og implementering af sundhedsplanen. Med henblik på at sikre sammenhæng i indsatsen er sundhedsgrupperne centrerede om målgrupper: fx børn og unge, voksne, kommunens ansatte og voksne med kronisk sygdom. Der kan i øvrigt ad hoc etableres netværksgrupper i forhold til særlige temaer mv. Styregruppen for sundhed Direktøren Chefkonsulenterne Leder af Sundhedsafdelingen m.fl. Sundhedsgruppen for børn og unge (borgerrettet og patientrettet) Sundhedsgruppen for voksne (borgerrettet) Sundhedsgruppen for kommunens ansatte (borgerrettet) Sundhedsgruppen for voksne med kronisk sygdom (patientrettet) Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at følgende værktøjer tages i brug for at sikre bedst mulig koordinering, ejerskab og kvalitet i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen på tværs af kommunens serviceområder (jf. s. 30):
10/12 at den regionale sundhedsprofil (evt. med relevante supplerende data og analyser) danner udgangspunkt for prioritering, planlægning, evaluering og monitorering af kommunens samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. at sundhedspolitikken udarbejdes i et bredt samarbejde og godkendes i Sundhedsudvalget og i byrådet. Sundhedspolitikprocessen er påbegyndt. Sundhedsafdelingen har en central position i forhold til den fortsatte udarbejdelse og implementering af sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken udgør grundlaget for Sundhedsafdelingens samarbejde med interne og eksterne aktører. at sundhedspolitikken følges op af en 3-5-årig sundhedsplan, der godkendes i Sundhedsudvalget og Sammenlægningsudvalget / byrådet. Sundhedsplanen udarbejdes af sundhedsgrupperne. Planen indeholder beskrivelser af konkrete indsatsområder. at der som et led i implementeringen af sundhedsplanen og som et led i kommunens aftalestyringssystem udarbejdes 1-årige aftaler mellem byrådet og de enkelte institutioner, virksomheder og serviceområder om udviklingsfelter på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Aftalen indeholder bl.a. aftaler om mål, resultatmål, indikatorer på målopfyldelse og evaluering (som led i dialograpporten). at Sundhedsafdelingen, bl.a. på baggrund af virksomhedernes og serviceområdernes evalueringer, forestår en evaluering af sundhedsplanen. Evalueringen behandles i Sundhedsudvalget og i byrådet. at sundhedskonsekvensvurderinger systematisk og på tværs af kommunens serviceområder indarbejdes i beslutningsgrundlaget for strategier, politikforslag, programmer og projekter. Det er ikke givet, at den sundhedsmæssige vurdering vil medføre, at det sundhedsmæssige aspekt vil overtrumfe alle andre hensyn, men sundhedskonsekvensvurderingen giver et grundlag for at vurdere, hvilke konsekvenser for folkesundheden byrådet vil acceptere.
11/12 Koordinering af indsatsen i forhold til eksterne parter Et særligt fokuspunkt er, at der er sammenhæng i indsatsen på tværs af Region Midtjylland og kommunen, særligt i forhold til den patientrettede indsats (jf. s. 33) Det lovpligtige Sundhedskoordinationsudvalg og den lovpligtige sundhedsaftale bliver centrale værktøjer til styrkelse af samarbejdet mellem regionens sygehuse, praksissektoren og den kommunale indsats. Udover det overordnede samarbejde mellem Region Midtjylland og Struer Kommune er der også behov for et velfungerende samarbejde på fagligt og lokalt niveau mellem kommune, sygehus og alment praktiserende læger. Arbejdsgruppen anbefaler, at Struer Kommune går i dialog med sygehus og praktiserende læger på lokalt og fagligt niveau om hvilken samarbejdsform, der kan sikre en sammenhængende indsats af høj kvalitet. at kommunen ansætter en eller flere praksiskonsulenter et givent antal timer årligt. I øvrigt skal repræsentanter fra Region Midtjylland, lokale hospitaler og alment praktiserende læger hvor det er hensigtsmæssigt indgå i kommunens sundhedsgrupper, netværksgrupper mv. Øvrige aktører Der er mange øvrige aktører, som har en relation til sundhedsfremme og forebyggelse, fx frivilligorganisationer, foreninger, private virksomheder mv. Der er god viden og mange resurser at hente her. Således kan både det formelle og det uformelle samarbejde styrke sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen i Struer Kommune, både hvad angår den faglige kvalitet og den lokale udbredelse og implementering. Aktørerne indgår, hvor det er relevant, i sundhedsgrupper og faglige netværksgrupper Det skal også her fremhæves, at samarbejde med andre kommuner i Region Midtjylland er væsentlig med henblik på at opnå et fornuftigt befolkningsgrundlag og faglig kvalitet i indsatsen. Arbejdsgruppen anbefaler,
12/12 at Struer Kommune samarbejder med fx frivilligorganisationer, foreninger, private virksomheder og andre aktører med relation til sundhedsfremme og forebyggelse. at Struer Kommune søger samarbejde med andre kommuner i Region Midtjylland.