SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
|
|
- Jonas Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
2 Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på tværs af sektorer Formulér sundhedspolitikker Sæt tal på kommunens sundhedstilstand Sundhedsaftaler Mange kommuner er godt i gang Sundhed i kommunen - nye opgaver og muligheder Oplag: Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Schultz Grafisk Udgivet af Sundhedsstyrelsen oktober 2005
3 De nye opgaver Fra 2007 får kommunerne ansvaret for nye opgaver på sundhedsområdet. De skal være med til at fremme sundheden og forebygge sygdomme blandt kommunens borgere. De skal tilbyde genoptræning, sikre behandling for alkohol- og stofmisbrug og ikke mindst være med til at finansiere borgernes indlæggelser. Derfor er der god grund til at forebygge sygdom, men det kræver, at kommunerne er rustet til opgaven og tænker helhedsorienteret, samt at der udvikles forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Med denne pjece ønsker Sundhedsstyrelsen at pege på de vigtigste principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Pjecen henvender sig til beslutningstagere i kommunerne, og vil blive fulgt op af et mere uddybende materiale til ledere og medarbejdere, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Strukturreformen og den nye sundhedslov er en god anledning til et mere intensivt samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og kommunerne, hvor fokus vil være sundhed i højere grad end sygdom, og hvor det primære og lokale sundhedsvæsen er omdrejningspunktet. Jens Kristian Gøtrik, medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen kan tilbyde kommunerne rådgivning og materialer om forebyggelse og sundhedsfremme, f.eks. i forhold til de store folkesygdomme, effektive forebyggelsesmetoder, principper for udvikling af sundhedspolitikker og sundhedsaftaler m.v. Sundhedsstyrelsen kan også levere udvalgte sundhedsdata og rådgive om, hvilke indsatser kommunen bør prioritere.
4
5 Kommunen kan og skal gøre en forskel Der er stigende fokus på sundhed. Fedmeepidemi og sundhed blandt børn er bare nogle af de temaer, der optager mange. Flere og flere borgere ønsker at gøre noget for deres sundhed, og efterspørger i stigende grad forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Med den nye sundhedslov er forebyggelse og sundhedsfremme et område, hvor kommunen skal gøre en forskel. Det fremhæves, at kommunen bliver ansvarlig for at skabe rammer for en sund levevis. Det giver god mening, fordi kommunen danner rammen om en stor del af borgernes daglige liv. Det gælder f.eks. for børnene i daginstitutionerne og i skolerne, og det gælder for de borgere, der benytter plejehjemmene og hjemmeplejen. Det er netop her - i dagliglivet - at forebyggelse og sundhedsfremme kan gøre en forskel. Derfor er kommunens indsats afgørende, når det handler om at skabe rammer for et sundt liv for kommunens borgere. Kommunens nye opgaver fra 1. januar 2007: Fra Sundhedsloven: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Fra 1. januar 2007 overgår hovedansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark til kommunerne. Kommunerne bliver hermed ansvarlige for at skabe rammer og muligheder for en sund levevis for kommunens borgere. Kommunerne skal være med til at hindre, at sygdomme opstår og udvikler sig, og skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
6 Folkesygdomme skal forebygges Borgerrettet forebyggelse Forebyggelse, der har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse Forebyggelse, der har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og at hindre komplikationer og tilbagefald. I Danmark lider omkring en tredjedel af befolkningen af de såkaldte folkesygdomme. Det er sygdomme, der langt hen ad vejen er forårsaget af det vi spiser, drikker og ryger og af vores stillesiddende livsstil. I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fremhæves otte folkesygdomme, der særligt belaster den enkelte, familien og samfundet. Det drejer sig om type 2 diabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom: KOL). Forebyggelse kan ofte standse sygdomsudviklingen, og af og til kan medicinsk behandling endog helt undgås. Et eksempel er KOL, som næsten altid skyldes tobaksrygning. Er der først symptomer på nedsat lungefunktion, ved vi, at et rehabiliteringsprogram med hjælp til rygestop, fysisk træning, psykosocial støtte og kostvejledning kan bedre prognosen. Det kan også mindske antallet af sengedage og genindlæggelser og øge livskvaliteten for den enkelte. Kommunerne skal med den nye kommunalreform være med til at hindre, at sygdomme opstår og udvikler sig. En væsentlig opgave for kommunerne er derfor at arbejde med borgernes livsstil, f.eks. rygning, for stort alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og overvægt.
7 Mange har en livsstil, der øger deres risiko for at udvikle en sygdom. Her er det nødvendigt, at kommunen har borgerrettede forebyggelsestilbud. I en gennemsnitskommune på indbyggere, vil der være ca.: > storrygende borgere mellem 25 og 64 år. > fysisk inaktive borgere. To tredjedele af dem vil være under 65 år. > overvægtige borgere (BMI 25), heraf svært overvægtige (BMI 30). > borgere der overskrider genstandsgrænserne for alkohol (14 genstande for kvinder/21 for mænd). Tal fra Statens Institut for Folkesundhed Jeg opfatter ønsket om at give kommunerne en større rolle i sundhedsvæsenet som et klart signal om, at forebyggelse, pleje og rehabilitering skal mere på dagsordenen. Og det er nødvendigt, hvis vi skal have bugt med den voldsomme stigning i antallet af folkesygdomme, som sætter sit præg på folkesundheden i disse år. Vagn Ry, borgmester i Horsens Kommune Mange har allerede en sygdom. Her er det nødvendigt, at kommunen har patientrettede forebyggelsestilbud. I en gennemsnitskommune på indbyggere, vil der være ca.: > borgere med type 2 diabetes. > med astma. > med KOL. > der har ondt i ryggen. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen
8 Borgerne skal have tilbud Vi ved, at der er stor ulighed i sundhed. Kommunen har et særligt ansvar for at skabe sundhedsfremme sammen med de mennesker, der af den ene eller den anden grund, har brug for støtte til at få mere sundhed i deres liv. Alice Faber, socialchef i Greve kommune Nogle mennesker kan selv finde vej til et sundt liv. Andre skal have hjælp og støtte til at omlægge deres vaner. Med den nye lovgivning skal kommunen have forebyggende tilbud til borgerne, f.eks. rygestopkurser, tab i vægt-grupper, kostvejledning, alkoholrådgivning eller forskellige motionshold. Det er dokumenteret, at det kan forhindre sygdomsudvikling og reducere antallet af genindlæggelser. De tilbud, som patienterne har behov for, vil ofte være de samme, som de tilbud raske borgere har brug for. Kommunen behøver ikke selv at varetage opgaverne, men skal sikre, at der er tilbud til rådighed for borgerne. Dette kan f.eks. ske i tæt samarbejde med frivillige organisationer og idrætsforeninger. Men uanset hvordan tilbuddene organiseres, skal kommunen sikre, at tilbuddene bygger på et veldokumenteret grundlag, og dermed har den nødvendige kvalitet. Sundhed er skævt fordelt Ulighed i sundhed er et stort problem. Det gælder ikke kun de helt svage grupper i befolkningen, som f.eks. misbrugere og psykisk syge. Også de borgere, som har en lavere uddannelse, manglende indflydelse på eget arbejde eller er udstødt fra arbejdsmarkedet, har en større risiko for at blive syge end andre.
9 Mange mennesker på overførselsindkomst har sundhedsproblemer. Problemer, der kan gøre det svært for dem at klare sig selv og leve det liv, de gerne vil. Det kan f.eks. være mennesker, som modtager sygedagpenge og som samtidig er overvægtige eller som ryger meget. Kommunen skal have en strategi i forhold til de borgere, som af forskellige grunde befinder sig i en udsat situation. Det kan f.eks. være på grund af arbejdsløshed, misbrug eller fordi man er flygtning, indvandrer eller langtidssygemeldt. Sundhed går på tværs af sektorer Sundhedsfremme og forebyggelse foregår ikke kun i sundhedssektoren. Det sker i høj grad også indenfor børn- og ungeområdet, arbejdsmarkedsområdet, socialområdet samt teknik- og miljøområdet. For at få den bedste effekt er det afgørende, at kommunen tænker i sundhedsfremme på tværs af forvaltninger. Mange kommuner har allerede længe arbejdet på tværs af sektorer med forebyggelse, f.eks. indenfor teknik- og miljøområdet, ved at arbejde for en sikker skolevej og flere cykelstier for skolebørnene. Vi skal blive bedre til at tænke sundhed ind i alle kommunens opgaver - børnenes skolevej, adgang til grønne områder, maden på plejehjemmene, alkohol- og rygepolitikker på kommunens arbejdspladser er jo alt sammen noget, der kan bruges til at fremme sundheden. Sundhed skal tænkes på tværs. Kirsten Lee, formand for Sund By Netværket Forebyggelse og sundhedsfremme bør tænkes ind i alle kommunens opgaver. De forskellige aktører kan alle bidrage til at understøtte kommunens målsætninger og handleplaner og give borgerne mere kvalitet i de tilbud kommunen er ansvarlig for.
10 Formulér sundhedspolitikker Det er afgørende, at sundhedsområdet allerede nu profileres politisk, hvis kommunerne skal være klar ved reformens start. Helle Rasmussen, socialchef i Hammel Kommune For at kommunen kan varetage de nye sundhedsopgaver, kræver det først og fremmest, at kommunen vedtager fælles strategier, målsætninger og handleplaner for, hvordan kommunen vil løse opgaverne på forebyggelsesområdet. Her kan en sundhedspolitik være et godt redskab. Det er vigtigt, at kommunens målsætninger for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats er klare, både for de medarbejdere, der skal arbejde med området og for borgerne i kommunen. Det giver den nødvendige opbakning til, at de professionelle, der i forvejen arbejder i skoler, på arbejdspladser, i institutioner og i socialforvaltningen kan inddrage forebyggelsen i deres almindelige arbejde. Hver tredje kommune har en kommunal sundhedspolitik. Men de nye opgaver på forebyggelsesområdet betyder, at alle kommuner får behov for at tage sundhedspolitikken op på ny. En kommunal sundhedspolitik skal sikre synlighed og fælles fokus. Den skal bl.a. definere, hvad kommunen aktivt vil arbejde med, og hvilke opgaver der skal varetages. Der skal være enighed om de områder som prioriteres, og der skal tages medansvar både politisk, administrativt og i de faglige miljøer, hvor indsatserne skal løftes. En kommunal sundhedspolitik skal også sikre, at der er systematik og kvalitet i den samlede indsats. F.eks. skal der være sammenhæng på tværs af forvaltninger, og der skal være en langsigtet planlægning og opgaveløsning. En kommunal sundheds-
11 politik er også et godt udgangspunkt for samarbejdet med andre aktører på sundhedsområdet, f.eks. regionen, andre kommuner og private aktører. Endelig vil en kommunal sundhedspolitik også fungere som en overordnet ramme for sundhedsfremme i kommunens institutioner. Eksempelvis gennem rygepolitikker, kostpolitikker og alkoholpolitikker. En kommunal sundhedspolitik skal besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke risikofaktorer skal prioriteres? - kost, motion tobak, alkohol m.v. 2. Hvilke sundhedstilbud skal være tilgængelige? 3. I hvilke miljøer skal der skabes sunde rammer? - arbejdspladser, institutioner, skoler, boligområder m.v. 4. Hvilke indsatser har vi overfor social ulighed? 5. Hvordan sikrer vi en tværgående indsats? 6. Hvem skal varetage opgaven? 7. Hvilken kvalificering skal gennemføres? Og af hvem? 8. Hvordan sikrer vi et godt samarbejde mellem region og kommune? 9. Hvordan evalueres og kvalitetssikres vores indsats?
12
13 Sæt tal på kommunens sundhedstilstand En sundhedspolitik skal være baseret på viden om den konkrete sundhedstilstand i kommunen. Der findes kommunale sundhedsdata i Sundhedsstyrelsen, hos embedslægerne og hos Statens Institut for Folkesundhed. Med det nye fokus på sundhed vil der blive brug for flere og bedre data om sundhed og socioøkonomiske forhold i kommunerne. Sundhedsaftaler Kommunalreformen lægger op til tæt samarbejde og koordinering mellem region og kommuner. I den nye sundhedslov står der, at der skal etableres regionale sundhedskoordinationsudvalg, der er sammensat af repræsentanter fra region, kommuner og praksissektoren. Et væsentligt arbejdsområde for de nye regionale udvalg bliver sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne skal være med til at sikre samspillet mellem forskellige niveauer og sektorer, så borgere og patienter får et sammenhængende forløb i deres møde med det regionale og kommunale sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at sundhedsaftalerne spiller godt sammen med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i øvrigt.
14 Ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme er godt placeret i kommunen, fordi sundhedsfremme og forebyggelse skal ske der, hvor borgerne er. Sundhed skal være en del af hverdagen, så det bliver en helt naturlig del af den enkeltes liv. Derfor skal indsatsen ske i f.eks. daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og plejehjem - der hvor borgerne er og lever deres liv. Else Smith, centerchef, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse Samarbejdet med almen praksis er vigtigt for at sikre sammenhæng for borgerne og patienterne - også når det handler om forebyggelse og sundhedsfremme. Det er blandt andet vigtigt, at almen praksis kender til og er opmærksom på de kommunale tilbud der findes, f.eks. alkoholrådgivning eller tab i vægt-grupper. Mange kommuner er godt i gang Mange kommuner er godt i gang med forebyggelse og sundhedsfremme. Det sker f.eks. gennem de kommunale sundhedsordninger for børn og unge, og gennem de mange forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der foregår i daginstitutioner, skoler og i ældreplejen. Sundhedsstyrelsen har allerede et godt samarbejde med mange kommuner om konkrete projekter, og det er vigtigt, hvis vi skal løfte opgaven på området. Sundhedsstyrelsen ser frem til at udbygge samarbejdet med kommunerne yderligere i årene fremover.
15 Eksempler på samarbejdsprojekter Børn og bevægelse Formålet er at få børn til at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Narkoen ud af byen (NUB) Formålet er at understøtte og udvikle en tværgående, koordineret narkotikaforebyggende indsats. Kontakt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf sst@sst.dk Børn i misbrugsfamilier Formålet er at understøtte børn i misbrugsfamilier. (Gå ind på forebyggelse /alkohol) Kommunens plan mod overvægt - satspuljen 2005 Formålet er at støtte udvikling og evaluering af kommunernes mulighed for at gennemføre en kvalificeret indsats med henblik på forebyggelse og behandling af svær overvægt. (Gå ind på forebyggelse/støtte til projekter)
16 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf sst@sst.dk
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereDet sunde liv i den sunde kommune
sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde
Læs mereIdræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk
Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereSundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse
Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores
Læs mereUDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008
UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.
Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. oktober 2017 Formand for Seniorrådet, Fredensborg Kommune Formand for Forebyggelsesrådet
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereNotat. Parametrene er følgende;
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. september 2013 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Sagsnr: 2013-7437 Dok.nr: 2013-160766 Notat Baggrund: Med afsæt i den samlede
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundheds- og forebyggelsespolitik
2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf.
SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Søndersø Rådhus Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 82 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med, at den nye Sunhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereForebyggelse i en ny struktur
Forebyggelse i en ny struktur Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Specialkonsulent Jette Jul Bruun Center for forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Disposition Tendenser Hvad ved vi? Hvad virker?
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereSundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune
2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereDebatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner
Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereSundhedspolitik. Svendborg Kommune
Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereKommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.
1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-
Læs mereKort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne
Læs mereSammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:
SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 Forord Som følge af kommunalrformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereStatusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København
Læs mereSundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereForebyggelsesstrategi
Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedspolitik
Endelig behandling Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren 2 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune... 4 1.1
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereINDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier
Læs mereViden om effekt: Der er god effekt af rygestopkurser. Rygestopkurser har en positiv effekt på middellevetiden.
Rygestopkurser Beskrivelse af tilbuddet: Rygestopkurser kan enten bestå af individuelle kurser eller rygestoprådgivning i grupper. Antal deltagere i en kommune med 50.000 indbyggere: I en kommune på 50.000
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereMere forebyggelse i kommunerne!
Mere forebyggelse i kommunerne! Antallet af borgere med kroniske lidelser stiger. Vore børn bliver tykkere og tykkere, rygning og for meget alkohol gør os syge og er skyld i tidlige dødsfald og tabte gode
Læs mereSundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereKommuneprojektets baggrund. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Kommuneprojektets baggrund Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Hvorfor skal vi lave et kommuneprojekt om alkohol? I Alkohol - et kæmpeproblem for folkesundheden og går ud over mange uskyldige:
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereBILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009
BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereSundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012
Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2
Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Sundhedsstyrelsen
Læs mereOrganisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør
Læs mere