DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder H æfte

Prøvemateriale Hæfte 2 Side Særtekster udleveres kl. 10.30: 4. Marie Louise Sjølie: Det driver ned ad væggene..................... 4 5a. Dansk soldat dræbt i Irak....................................... 6 5b. Ekstra Bladets forside.......................................... 7 5c. Bo Elkjær og Sandy French: Jubler over dræbt dansk soldat............ 8 6. Hans Scherfig: Frydenholm...................................... 9 Billeder: Side 6: Atef Hassan: En dansk soldat blev i går dræbt (illustration til tekst 5a), 2007 Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3

4. Marie Louise Sjølie: Det driver ned ad væggene Teksten er et uddrag af en artikel fra Information 29. september 2006. Marie Louise Sjølie, journalist. 5 10 15 20 25 30 35 40 Ida Schultz har været på feltarbejde. Ikke blandt pygmæer i Afrika eller hovedjægere på Ny Guinea. Hun har observeret journalisterne på Danmarks to store tvnyhedsredaktioner: TV-Avisen og TV 2 Nyhederne. Det er der kommet en ph.d.- afhandling på Roskilde Universitetscenter ud af. Og nu også bogen Bag nyhederne - værdier, idealer og praksis. Her fortæller Ida Schultz, at nyheder ikke kun bliver til via de klassiske nyhedskriterier, som unge journalistspirer lærer på skolebænken. Der er også de usagte kriterier. Dem der ligger i de enkelte mediers redaktionslokaler, og som de unge hurtigt tager til sig, fordi de driver ned ad væggene. De første uger, måske måneder er det meget svært, fortæller forfatteren. Man ved ikke rigtigt, hvad der er en god nyhed. Selvfølgelig kan man ramme de store nyheder, men de små nuancer er lidt sværere. Hvad er lige den rigtige vinkel, og hvem er den rigtige ekspert? Men stille og roligt lærer man, hvad en god kilde er på B.T., hvad den rigtige vinkel er på Jyllands-Posten, eller hvad den gode rubrik er på Jyske Vestkysten. At lægge en redaktionel linje er ujournalistisk, sagde TV 2 s nyhedschef, Michael Dyrby, til Information i sidste uge. Ida Schultz er ikke i tvivl om, at nyhedschefen mener, hvad han siger. Jeg tror ikke, at de har skrevet 10 punkter ned og hængt dem op i redaktionslokalet på TV 2. Det ville stride mod al journalistisk praksis og al fornuft i journalistikken, som handler om at være uafhængig og neutral. Det er meget vigtigt for journalister at forstå sig selv som upartiske og objektive, forklarer hun. Men hvis alle var det, så var der jo ikke behov for tre store morgenaviser, to formiddagsblade og et par mindre nichemedier. Nogle historier er uundgåelige for TV 2, men ville aldrig blive taget op på Ekstra Bladet. Det sidder i væggene, uden at man behøver at skrive det ned og kalde det en redaktionel linje. Forskeren fra Roskilde Universitetscenter tog på etnografisk feltstudie inden for de redaktionelle mure. Andre har betragtet nyhedsdækningen udefra, og det giver et anderledes billede af pressen. Professor Peter Munk Christiansen og lektor Michael Baggesen Klitgaard fra Syddansk Universitet har kigget på de tre store morgenavisers og Informations artikler om strukturreformen over en fire-årig periode. Her fandt de, at nyhedschef Michael Dyrbys forestilling om en neutral nyhedsdækning ikke var ren illusion. Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken var næsten identiske i dækningen af det borgerlige politiske projekt. Kun Informations tone var markant anderledes og mere kritisk. Jeg må indrømme, at jeg blev forbavset, fortæller Peter Munk Christiansen. Jeg havde forventet, at Politiken så anderledes ud end Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, som må forventes at støtte regeringen. Men der er så lidt forskel, at man næsten tror, det er løgn. Også professor i journalistik og stats- 4

45 kundskab Erik Albæk fra Syddansk Universitet synes, at nyhederne i de forskellige medier ofte ligner hinanden til forveksling: Når man først har lagt en linje, så bliver man ved med at følge den, siger Erik Albæk. Den enkelte journalist vil meget nødigt være den, der kommer med den gale historie. Og i og med at historien er blevet fastlagt, og alle har accepteret, at sådan ser den ud, så er det meget svært at ændre vinklen. Linje 32: strukturreformen: ny inddeling af landet i regioner og storkommuner i 2007. 5

5a. Dansk soldat dræbt i Irak Teksten er en artikel fra nyhedsbureauet Ritzau og trykt i Kristeligt Dagblad 15. maj 2007. 5 10 15 En dansk soldat mistede i går livet, og fem andre blev såret af en vejsidebombe og efterfølgende ildkamp i Irak. Det oplyste forsvarsminister Søren Gade (V) på et pressemøde i Bruxelles. Angrebet fandt sted i Al Hartha i nordkanten af Basra i et område, hvor en dansk soldat blev dræbt i september. - Det er grusomt. Det er klart, at det første, man tænker på, er pårørende. Der sidder en masse forældre og kærester tilbage i Danmark og tænker på, om det er deres pårørende, der er indblandet, siger Søren Gade. - Jeg kan ikke udtrykke min medfølelse nok med de mennesker, der er blevet ramt her. Det er forfærdeligt, når sådan noget sker. De involverede soldater kommer fra Dragonregimentet i Holstebro og er alle konstabler fra første og anden deling i panserinfanterikompagniet, oplyser Hærens Operative Kommando. Enheden gennemførte en rutinemæssig patrulje i området, da angrebet fandt sted. De danske styrker kørte i et baghold, hvor en vejsidebombe først detonerede. Dette blev fulgt op af beskydning med håndvåben. Den danske enhed optog ildkampen. Alle danske soldater er på nuværende tidspunkt trukket ud af kampområdet. Kristeligt Dagblads billedtekst til Atef Hassans foto: En dansk soldat blev i går dræbt nær Basra i det sydlige Irak, da dette pansrede køretøj blev ramt af en vejsidebombe. 6

5b. Ekstra Bladets forside 15. maj 2007 7 074838.indd 7 07/07/09 7.21

5c. Bo Elkjær og Sandy French: Jubler over dræbt dansk soldat Teksten er et uddrag af en artikel fra Ekstra Bladet 15. maj 2007, side 4. Bo Elkjær og Sandy French, journalister. 5 10 15 20 Soldat omringet og skudt i ildkamp: Fem andre danskere såret af irakiske oprørere i nøje planlagt angreb Alt tyder på, at mandagens angreb på de danske styrker er nøje planlagt og koordineret med henblik på at volde størst mulig pr-mæssig skade på den danske militære indsats. Stort set samtidig med, at en dansk pansret mandskabsvogn bliver sprængt i luften af en vejsidebombe, falder en anden deling af danske soldater i et baghold 400-500 meter derfra. Og ganske kort tid efter angrebet falder en større mediemæssig indsats på plads, hvor fotografer på stedet kan filme, hvordan lokale irakere fejrer sejren, samtidig med at rygter om kidnapninger af danske soldater bliver sat i omløb. Der går mindre end en time, fra angrebet finder sted, til flere irakiske hjemmesider i enslydende meddelelser kan citere 'en højtplaceret embedsmand i Basra' for, at 'tre danske soldater er bortført'. ( ) Mandag aften er der igen danske styrker på patrulje i Al-Hartha fortæller Hærens Operative Kommando til Ekstra Bladet. Situationen vil blive yderligere afdækket i nærmeste fremtid, når de danske enheder er tilbage i lejren, og den efterfølgende debriefing er gennemført. I dag skal Folketinget førstebehandle et forslag fra regeringen om at trække Irakstyrken hjem inden 1. august. Linje 10: rygter: disse rygter viste sig senere at være usande. Linje 18: debriefing: gruppesamtale til bearbejdelse af belastende oplevelse. 8

6. Hans Scherfig: Frydenholm Teksten består af to uddrag fra romanen Frydenholm 1962. Romanen skildrer med dokumentarisk materiale befolkningens liv omkring 2. verdenskrig. Uddragene foregår i tiden før Danmarks besættelse i 1940. Hans Scherfig (1905-79), dansk forfatter. 5 10 15 20 25 30 35 Aftenen er varm og lys. De unge leger på vejen. Ved Købmandshusets hjørne hænger de over deres cykler, de unge piger hviner en gang imellem, og der bliver ringet med cykleklokkerne og hevet i Købmandshusets automat. En ruteflyver brummer oppe på himlen, den lyser sølvagtigt i solen. Himlen er helt uden skyer. Der høres skramlen med spande fra Niels Madsens gård. Og man hører en pumpe gå. Og der er en hund, som hyler et sted, hårdnakket og udholdende. Og fra husene høres højttalerne. Adolf Hitler skriger ind i hjemmene. Sådan har man hørt ham skrige med korte mellemrum i de senere år. Og hver gang, han har skreget i radioen, betød det ulykke. Denne gang gælder det Polen; dets provokationer er blevet utålelige, de råber mod himlen! Før var det andre lande. I den lune sommeraften hører man den skrigende mand. Man hører ham fra hus til hus på vejen, når man går gennem landsbyen. Bukse-Marius har åbnet sine vinduer og stillet radioen på det højeste, for at hans landsmænd derude skal kunne høre hans fører. Selv forstår han ikke førerens sprog, men han sidder lydig foran radioapparatet med åben mund, og når der brøles bifald, mumler han anerkendende. Også hos Niels Madsen lytter man med andagt. De værgerådsdrenge, han har i sit brød, er kommet ind i stuen og får lov at høre de styrkende ord. Der sidder de og forstår ikke noget, søvnige er de efter dagens arbejde og har svært ved at holde sig vågne. En af dem, som hedder Harry, har en brækket næse; det er efter et uheld, som hændte ifjor, da han tåbeligt drejede hovedet under en revselse. Han er ikke blevet kønnere af det, skummel ser han ud med den skæve næse; men måske bliver der også brug for ham engang, når der skal øves bedrifter. Landet lytter. Lægen, læreren, præsten, greven, de gamle på alderdomshjemmet, bønderne, teglværksarbejderne. Og Rasmus Larsen, som er formand for fagforeningen og vælgerforeningen og har politisk indsigt og føler sig tryg ved den traktat, som er underskrevet i dette år, hvorved Kongeriget Danmark og Det tyske Rige har forpligtet sig til i intet tilfælde at skride til krig eller nogen anden art af magtanvendelse mod hinanden. De lytter med velbehag eller væmmelse efter deres tilbøjelighed, de fleste med væmmelse. Nogle finder det latterligt og ligegyldigt, og nogle føler uhyggen som et mareridt. Måske vil det være som en lettelse, når krigen virkelig kommer. ( ) Man hørte i radioen, at skibe blev torpederet af tyske undervandsbåde. Det var dagligdags ting, og når man ikke kendte nogen ombord, kunne man vel ikke føle så meget ved det. Radioen meddelte det på en neutral og hensynsfuld måde for ikke at fornærme tyskerne. Danmark var neutralt, der måtte ikke tages parti. Man talte ikke om torpedering, men om krigsforlis, som lød mere upartisk. 20 mand 9

40 45 50 55 omkommet, 14 savnes, sagde speakeren. Man hørte på den lange oplæsning af navne. Er han ikke snart færdig? Er der flere endnu? Og så kommer sportsresultaterne. AB har vundet over CD med fire mod tre. Men måske var der nogen, som ikke hørte efter sportsresultaterne denne gang og ikke syntes, at noget mere var værd at høre i livet. 20 mand, 14 mand, 40 mand for nogen var det ikke kun tal og navne. For nogen var et af disse navne det vigtigste i verden. Nu var det ingenting. I det røde hus over for skolen sad den gamle lærer Tofte, som troede på Gud og Grundtvig og havde lært en hel egns befolkning tabel og salmevers. Han erindrede et af de navne, som blev nævnt i radioens opremsning, det var navn på en af dem, han havde lært at læse. Han huskede ansigtet, en dreng med fregner og stridt hvidt hår, han lo altid; han havde morsomme øjne og var altid glad over noget; han ville til søs, da han var konfirmeret. Lærer Tofte huskede ham meget godt, det var et af de mange navne. 16 år nåede han at blive. Der blev ikke talt om, at tyskerne torpederede uden varsel, selvom skibene sejlede med neutrale nationalitetsmærker malet stort på siderne. Radioen var en neutral radio, den sagde ikke, at tyskerne skød på redningsbådene med maskingeværer. Men fragterne steg. Aktierne steg. Der var ingen risiko for redere. Linje 17: værgerådsdrenge: drenge som er tvangsfjernet fra hjemmet efter et offentligt råds beslutning. Linje 17: han har i sit brød: arbejder for ham. Linje 27: dette år: 1939, hvor danske og tyske politikere underskrev en gensidig ikke-angrebspagt. Linje 41: AB: fodboldklubben Akademisk Boldklub. CD er ikke navn på en boldklub. 10

Anvendt materiale (til brug for COPY-DAN) Lasse Jensen: Verden ifølge forsiden. Information 3.2.2006. Lars Fogt, Mette Boysen og Morten Runge: Irakere jubler over dræbt dansker. Nyhedsavisen 15.5.2007. Klaus Kjøller: Den tv-skabte virkelighed. Borgen, 1992. Bo Bojesen: Dagbladet. Bo Bojesens Danmarkshistorie 1943-94. Ved Hans Hertel. Gyldendal, 1994. Bo Bojesen: Actionfilm. Bo Bojesens Danmarkshistorie 1943-94. Ved Hans Hertel. Gyldendal, 1994. Marie Louise Sjølie: Det driver ned ad væggene. Information 29.9.2006. Dansk soldat dræbt i Irak. Kristeligt Dagblad 15.5.2007. Løgnens pris. Ekstra Bladets forside 15.5.2007. Bo Elkjær og Sandy French: Jubler over dræbt dansk soldat. Ekstra Bladet 15.5.2007. Hans Scherfig: Frydenholm. Gyldendal, 1975.