ORIENTERING OM MAGTANVENDELSER NOTAT Specialiserede tilbud Orientering til Børne- og undervisningsudvalget vedrørende magtanvendelser og tilsynet hermed Afdelingen for specialiserede tilbud (SPT) varetager tilsynet med magtanvendelser for de tilbud der refererer til afdelingen. Det drejer sig om: o o o Bo og Service Center Ringsted Værkstedet Regnbuen Behandlingshjemmet Nebs Møllegård Der udover varetages tilsynet med magtanvendelser på de private opholdsteder og botilbud: o Opholdsstedet Skjoldesus o Opholdsstedet Grønnebo o Aflastningstilbuddet Bavnehøj o Botilbud- og dagbeskæftigelsestilbuddet Østagergård o Bofællesskabet Sofie Marie o Bofællesskabet Inge Marie Tilsynet med magtanvendelser bygger på reglerne i Lov om Social Service Kapitel 24, Magtanvendelse, Børn og unge ( 123) og voksne ) 124, 125, 126, 127 og 128) og dertil hørende bekendtgørelser (LBK nr 893 af 09/07/2007 og LBK nr. 929 af05/09/2006). Det grundlæggende i tilsynet er, at sikre den enkelte borgers retssikkerhed. Til indberetning af magtanvendelser er der udarbejdet skemaer, som er lavet med udgangspunkt i de af Indenrigs og Socialministeriet udarbejdede skemaer. Ved udarbejdelsen af skemaerne har det været vægtet, at sikre den enkelte borgers/barns/unges version af hændelsesforløbet samt klagerettigheder for borgere og pårørende. Når der har fundet en magtanvendelse sted indberettes dette af tilbuddet på de udleverede skemaer. Disse indsendes til SPT som behandler dem og giver tilbuddet besked om vurderingen af magtanvendelsen. Proceduren herfor er beskrevet i bilag 1. I SPT har vi valgt at varetage tilsynet på en måde som har udvikling og dialog med de enkelte steder i fokus. Der afholdes således hyppigt møder med de enkelte tilbud, ligesom konsulenterne efter behov deltager i temadage, drøftelser med borgere og pårørende og er til rådighed i hverdagen for tilbuddene med konsulentbistand. Desuden samarbejdes der tæt med Social- og sundhedsforvaltningen for at sikre ensartede retningslinier og praksis på området. 16-10-2014 / AK Ringsted Kommune Side 1 af 30 Specialiserede tilbud
Konsulenterne i SPT står tillige til rådighed for de tilbud der ikke er omfattet af lovgivningen på området, så gode erfaringer og metoder kan bringes i anvendelser også på disse områder. Denne udviklingsorienterede tilgang til tilsynsopgaven er valgt, for at sikre et konstant fremadrettet fokus på denne opgave på tilbuddene. Hver eneste magtanvendelser er en voldsom oplevelse for den enkelte borger, såvel som for de involverede medarbejdere. Derfor er det en vigtig opgave, at lære af de konkrete situationer og dermed opkvalificere sin egen pædagogiske praksis og dermed om muligt undgå magtanvendelser i lignende situationer i fremtiden. Bilag til dette notat: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Procedurer for tilsyn med magtanvendelser Eksempel på indberetningsskema Håndbog omkring magtanvendelse på voksenområdet Side 2 af 30
Bilag 1 Tilsyn med magtanvendelser i Ringsted Kommune. Ringsted kommune fører tilsyn med at Lov om Social Service Kapitel 24, Magtanvendelse på Børn og unge og voksne og dertil hørende bekendtgørelser, overholdes. Tilsynet med magtanvendelsen foregår dels ved, at institutioner/opholdssteder, boog beskæftigelsestilbud/private botilbud indsender en indberetning, når der har fundet en magtanvendelse sted, og dels ved en løbende kontakt og dialog med institutioner/tilbud. Kontakten foregår dels i formelle strukturer som tilsynsbesøg, organisations udviklingssamtaler, ledermøder og dels i formaliseret udviklingsarbejde og som en mere ad hoc præget rådgivning og drøftelse af aktuelle problemstillinger. Såvel institutionen/tilbuddet som Afdelingen for Specialiserede tilbud kan i en periode ønske en tættere dialog såsom kvartalsvise samtaler/ sparring/ feed-back. Der kan ligeledes være tale om, at der følges op på en særlig problematik eller problematisk periode, ligesom afdelingen for specialiserede tilbud står til rådighed med undervisning og /eller drøftelse i personalegrupperne. Retningslinier for behandling af magtanvendelsesindberetninger: Magtanvendelser indberettes på skemaer der passer til indgrebet. Skemaerne er udarbejdet på baggrund af skemaer udarbejdet af indenrigs- og socialministeriet. Skemaerne ligger tilgængelige for tilbuddene på Ringsted kommunes Intranet. For de private tilbud gælder, at skemaer kan rekvireres ved henvendelse til Afdelingen for Specialiserede tilbud. Institutionen/tilbuddet udarbejder procedure, som sikrer at alle medarbejdere er bekendt med indholdet i lovgivningen, Institutionerne/tilbuddene skal ligeledes udarbejde en intern procedure for håndteringen af magtanvendelser, som skal sikre, at arbejdsgangen i forbindelse med indberetning af magtanvendelser er tydeligt beskrevet, at formalia overholdes samt at forvaltningen modtager indberetninger om magtanvendelser rettidigt. Institutionerne/tilbuddene skal orientere Afdelingen for Specialiserede tilbud således, at afdelingen til hver en tid er opdateret i forhold til institutionens/tilbuddets interne procedurer på magtanvendelsesområdet. Afdelingen for Specialiserede Tilbud behandler og journaliserer de indkomne magtanvendelsesindberetninger. For tilladte magtanvendelser gælder, at kun i tilfælde af, at der er tale om større afvigelser mellem den vurdering ledelsen af institutionen/tilbuddet har foretaget og det Afdelingen for Specialiserede Tilbud har vurderet, vil der ske yderligere omkring den konkrete indberetning. Dette vil foregå ved et møde, hvor uenighederne drøftes. Mindre afvigelser samles og drøftes ved tilsynsbesøg. For ikke-tilladte magtanvendelser skal afdelingen (kommunalbestyrelsen) jf. lovgivningen træffe afgørelse om driftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen. I praksis betyder det, at afdelingen vurderer de dispositioner, der er truffet eller påtænkt truffet af lederen, i relation til magtanvendelsen og kun Side 3 af 30
såfremt der i afdelingen vurderes anderledes end tilbuddets leder drøftes sagen på et møde. Der laves i afdelingen månedlig statistik, ligesom der i forbindelse med tilsynsbesøg laves en opgørelse over det samlede antal magtanvendelser. Bilag 2 Registreringsskema til magtanvendelse og andre indgreb i den personlige frihed efter servicelovens 123 Fastholdelse og føren Registreres straks og indsendes til SPT senest ved månedens udgang Navn: (navn på barnet/den unge, der er anvendt magtanvendelse overfor) CPR. nr.: Institutionens navn Navn og stilling på medarbejderen (medarbejdere) der foretog magtanvendelsen Hvor blev der anvendt magtanvendelse? På institutionen: Ja Nej Hvor? Udenfor institutionen: Ja Nej Hvor? Tidspunkt for påbegyndelse af magtanvendelse? Dato Kl. Varighed Udfyldes af tilsynsførende i Ringsted kommune: Side 4 af 30
Sagen er behandlet: Dato: Af: Bemærkninger Medarbejderens beskrivelse 1. Hvad foregik inden magtanvendelsen? Beskriv situationen der førte til magtanvendelsen. 2. Hvad var begrundelsen for anvendelse af magtanvendelse? 3. Hvad foregik der under magtanvendelsen? Side 5 af 30
4. Hvad skete der efter anvendelse af magtanvendelsen? 5. Hvordan oplever du barnets/den unges tilstand under magtanvendelsen? 6. Hvordan oplever du barnets/den unges tilstand efter magtanvendelsen? Lederens underskrift og evt. kommentarer Dato og underskrift Kontaktpersoner: Pædagogisk konsulent Kirsten Brenø tlf.: mail: kibr@ringsted.dk Bilag 3 Side 6 af 30
Håndbog i socialpædagogisk bistand og magtanvendelse Ringsted Kommune Afdelingen for Specialiserede Tilbud - SPT Februar 2010 Side 7 af 30
Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...9 2. Lovgivning...9 2. 1. Grundlæggende om lovgivning...9 2. 1. 1. Personkreds...10 2. 1. 2. Lov om Social Service...10 2. 1. 2. Værgemål, nødværge og nødret...11 2. 2. Grundlæggende om socialpædagogisk bistand...12 2. 2. 1. Samtykke...12 2. 2. 2. Socialpædagogisk bistand...13 2. 2. 2. 1. Kendskabet til borgeren...14 2. 2. 2. 2. Vrede og aggressioner...14 2. 2. 2. 3. Døgnrytme...14 2. 2. 2. 4. Personlig hygiejne...15 2. 2. 2. 5. Dørsøgende...17 2. 2. 2. 6. Bevægelseshæmmede...17 2. 2. 3. Pædagogisk handleplan...17 2. 3. Grundlæggende om magtanvendelse...18 2. 3. 1. Når magtanvendelse overvejes...18 2. 3. 2. Når magtanvendelse finder sted...19 2. 4. Registrering og indberetning...19 3. Magtanvendelse og konkrete former for socialpædagogisk bistand...21 3. 1. Alarm- og pejlesystemer ( 125, stk. 1)...21 3. 2. Særlige døråbnere ( 125, stk. 2)...22 3. 3. Fastholdelse eller føre person til andet rum ( 126, stk. 1)...23 3. 4. Fastholde i hygiejnesituationer ( 126, stk. 2)...24 3. 5. Tilbageholdelse i bolig / føre tilbage til bolig ( 127)...26 3. 6. Beskyttelsesmidler ( 128)...27 3. 7. Ansøgning om optagelse i særligt botilbud ( 129, stk. 1 og 2)...27 4. Involverede parter...28 Side 8 af 30
1. Indledning Borgere med betydelig og varigt nedsat fysiske og psykisk funktionsevne kan i nogle tilfælde ikke tage vare på egne interesser og er ude af stand til at handle hensigtsmæssigt I sådanne tilfælde kan personalet, hvis grundlaget er til stede, gennemføre den nødvendige omsorg og pleje imod borgerens vilje. Denne håndbog i socialpædagogisk bistand og magtanvendelse er udarbejdet til brug på Ringsted Kommunes bo- og beskæftigelsestilbud til voksne med fysiske og psykiske handicap som grundlag for, at borgeren bliver sikret den nødvendige hjælp og støtte, omsorg og pleje dels ved at tilbyde hjælpen på andre måder og dels (hvis dette ikke lykkes) gennem brug af magtanvendelse. 2. Lovgivning I dette afsnit beskrives de fundamentale rettigheder, som alle borgere har, og som danner grundlag for enhver overvejelse om en eventuel magtanvendelse. Der tages udgangspunkt i borgerens personlige og ukrænkelige frihed og de betingelser, der skal være opfyldt for at begrænse denne i forbindelse med en magtanvendelse. 2. 1. Grundlæggende om lovgivning Ifølge Grundlovens 71 er den personlige frihed ukrænkelig, og ingen kan underkastes nogen form for frihedsberøvelse, med mindre der er givet mulighed herfor i en lov. Enhver har således selvbestemmelse over sit eget liv og kan som udgangspunkt leve sit liv og foretage handlinger, som den pågældende selv ønsker det, selv om handlingen for andre synes uhensigtsmæssig. Personalet har imidlertid en forpligtelse (omsorgspligt) til at sikre den fornødne omsorg, sikkerhed, pleje og lignende for den enkelte borger, jf. 81 og 82 i Lov om Social Service. Dette betyder i konkrete situationer en række overvejelser for personalet: hvor langt rækker borgerens selvbestemmelse, og hvornår skal personalet gribe ind over for uhensigtsmæssig adfærd? Det er umuligt at svare entydigt på.? Hensigtsmæssig adfærd adfærd Uhensigtsmæssig Side 9 af 30
Det er altid en konkret, individuel vurdering, der afgør, hvornår selvbestemmelsen kan siges at komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. En sådan situation skal personalet søge at håndtere med brug af socialpædagogiske tiltag og efterfølgende, såfremt dette ikke lykkes, vurdere, om det vil være nødvendigt at gennemføre hjælpen mod den pågældendes vilje. Altså med magtanvendelse. 2. 1. 1. Personkreds I 124 i Lov om Social Service angives den personkreds, som reglerne om magtanvendelse omfatter: Borgere med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Borgere på hvem der foreligger den nødvendige faglige dokumentation for den betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne. Borgere der i forvejen modtager hjælp efter bestemmelserne i 83-87 i Lov om Social Service. Borgere i tilbud efter 103 og 104. Borgere der ikke samtykker i forhold til den hjælp, som personalet søger gennemført. Grundlaget for overhovedet at overveje magtanvendelse er således, at den pågældende borgers betydeligt og varigt nedsatte psykiske funktionsevne kommer til udtryk via uhensigtsmæssig adfærd. Borgeren samtykker ikke i forhold til at ændre den uhensigtsmæssige adfærd, og personalets forsøg på at tilbyde hjælpen på anden måde er ikke lykkedes. Først da må magtanvendelse overvejes. At borgeren har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne kan ikke i sig selv lovliggøre magtanvendelse. Det er ikke diagnosen, men adfærden, som danner grundlag for overvejelserne i retning af magtanvendelse. Borgere, som ikke har nedsat psykisk funktionsniveau, men som alene lider af en forbigående forvirringstilstand, er ikke omfattet af personkredsen. Det er uden betydning, om borgeren bor i eget hjem på eller udenfor et botilbud. 2. 1. 2. Lov om Social Service Lov om Social Service giver mulighed for at anvende magt i forhold til følgende: 125, stk. 1: Alarm- og pejlesystemer. 125, stk. 2: Særlige døråbnere. 126, stk. 1: Fastholde eller føre person til andet rum. 126, stk. 2: Fastholde i hygiejnesituationer. Side 10 af 30
127: Tilbageholdelse i bolig / føre tilbage til bolig. 128: Beskyttelsesmidler. 129, stk. 1 + 2: Ansøgning om optagelse i særligt botilbud. Andre former for magtanvendelse er ikke lovlige herunder fiksering, frihedsberøvelse og brug af hjælpemidler til magtanvendelsen. Det skal bemærkes, at nogle af paragrafferne kun kan finde anvendelse efter forudgående tilladelse. I forhold til 125, stk. 1 og 2 samt 128 skal personalet søge Afdelingen for Specialiserede Tilbud - SPT om tilladelse til at foretage det pågældende indgreb. I forhold til 129, stk. 1 og 2, skal der ansøges om optagelse i særligt botilbud hos Myndighedsenheden. 126, stk. 1 og 2, og 127 kan anvendes akut af personalet, hvis de i situationen har anvendt socialpædagogisk bistand uden effekt og herefter vurderer, at magtanvendelse er nødvendig. Der kan også søges om fremtidig brug af magt i forhold til denne paragraf. Se i øvrigt de enkelte sagsgangsbeskrivelser i del 2. 2. 1. 2. Værgemål, nødværge og nødret Udover reglerne om socialpædagogisk bistand og magtanvendelse er der nogle tilknyttede emner, der bør nævnes. Værgemål. Værgemålet har at gøre med borgerens fundamentale rettigheder, nemlig retten til at forvalte sit liv efter eget ønske. I situationer, hvor borgeren ikke kan forvalte sin selvbestemmelsesret hensigtsmæssigt, kan en værge efter Værgemålslovens 5-7 overtage den pågældendes rettigheder. Der skal ansøges om værgemål, der først træder i kraft efter godkendelse. Der findes både personligt og økonomisk værgemål. I denne sammenhæng er det personlige værgemål relevant: her kan værgen træffe beslutninger på vegne af den, der er under værgemål, og skal desuden informeres om alle forhold omkring den pågældende. Nødværge og nødret. Nødværge og nødret ligner umiddelbart indgreb i stil med magtanvendelse, men er det ikke. De hører ikke under Lov om Social Service, men under Straffelovens 13 og 14, da reglerne har betydning for borgere generelt. Reglerne kan finde anvendelse i særlige tilfælde: Nødværge kan ske for at modstå eller afværge et angreb, som enten er påbegyndt eller skal til at ske. Nødværge kan dog ikke ske over for et angreb, der er afsluttet, og nødværge begrænser sig kun til at uskadeliggøre angriberen ikke at påbegynde et angreb. Side 11 af 30
Nødret kan ske for at afværge en truende skade på mennesker eller værdier. Det kan eksempelvis være ved at bryde ind i en bygning, hvor der er udbrudt brand. Handlingen er ulovlig, men man straffes ikke, fordi man gør det for at afværge større skade. Kunne man inden for lovens rammer have opnået samme resultat, kan man dog godt blive straffet. 2. 2. Grundlæggende om socialpædagogisk bistand Som tidligere nævnt har borgeren selvbestemmelsesret og forvalter dermed sit eget liv. Hvis personalet vurderer, at borgeren forvalter sin selvbestemmelsesret uhensigtsmæssigt, skal de på baggrund af omsorgspligten, jf. 82 i Lov om Social Service, sikre den fornødne omsorg, pleje og lignende. Magtanvendelse skal dog altid være undtagelsen og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 124, stk. 3 og 4, i Lov om Social Service angiver, at personalet skal søge den pågældendes frivillige medvirken til den nødvendige foranstaltning. Personalet skal med andre ord prøve alt, hvad de kan, for at gennemføre hjælpen ved socialpædagogisk bistand for derved at undgå brug af magt. 2. 2. 1. Samtykke At opnå den pågældendes frivillige medvirken sker ved at få den pågældendes samtykke. Med samtykke menes, at borgeren forstår og / eller anerkender den handling, som personalet vurderer, er hensigtsmæssig for borgeren, og som personalet ønsker at foretage. Borgeren skal tydeligt tilkendegive sit samtykke. Dette betegnes som informeret samtykke, som kan foregå på to måder: Udtrykkeligt samtykke: borgeren giver skriftligt eller mundtligt klart udtryk for, at den pågældende er indforstået med handlingen. Stiltiende samtykke: borgerens signaler og opførsel må tolkes sådan, at der foreligger et samtykke. Dette kræver et godt kendskab til den pågældende borger. Hvis borgeren giver udtrykkeligt eller stiltiende samtykke, er der ikke tale om magtanvendelse, netop fordi borgeren har forstået og anerkender handlingen. Disse situationer skal derfor heller ikke indberettes. Personalet skal dog dokumentere og beskrive borgerens signaler for at synliggøre de overvejelser, der ligger til grund for vurderingen af, at der er tale om samtykke. Der kan dog være situationer, hvor der hverken kan opnås udtrykkeligt eller stiltiende samtykke fra borgeren på grund af dennes betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne. Her er det vigtigt at understrege, at samtykke som udgangspunkt ikke kan gives passivt. I situationer, hvor borgeren ikke kan give udtrykkeligt eller Side 12 af 30
stiltiende samtykke, må personalet ikke blot antage, at borgeren ville have givet sit samtykke, hvis vedkommende var i stand til det. Dette er ikke et gyldigt samtykke! Eneste undtagelse til dette er situationer, hvor personalet vurderer, at borgeren vil være i overhængende risiko for væsentlig personskade, hvis personalet ikke griber ind. For eksempel i situationer, hvor borgeren pludselig springer ud foran en bil. Dette kaldes et øjeblikkeligt behandlingsbehov, og her kan personalet umiddelbart igangsætte en handling uden borgerens samtykke. Hvis borgeren umiddelbart ikke kan give informeret samtykke, kan nærmeste pårørende give samtykke til sundhedsmæssig behandling, for eksempel for en livstruende sygdom. Dette kaldes stedfortrædende samtykke. Hvis borgeren varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan der beskikkes en værge til borgeren (se afsnit 2. 1. 2. om værgemål). Der skal være opmærksomhed omkring, om det stedfortrædende samtykke eller værgemålshaverens handlinger er i overensstemmelse med borgerens tarv. Det skal i denne sammenhæng understreges, at hverken pårørende eller værge kan give tilladelse til eller nægte brug af magtanvendelse. Desuden skal det understreges, at tvangsbehandling ikke kan finde sted. Hvis borgeren eksempelvis modsætter sig at tage medicin eller nægter at modtage tandbehandling, kan dette ikke gennemføres mod borgerens vilje. Man må heller ikke skjule medicin i maden for på den måde at få medicinen i borgeren. Disse forhold gælder også, selv om nærmeste pårørende har givet stedfortrædende samtykke. 2. 2. 2. Socialpædagogisk bistand Kan personalet ikke umiddelbart opnå udtrykkeligt eller stiltiende samtykke og samtidig vurderer, at handlingen nødvendigvis må igangsættes, skal personalet som udgangspunkt søge alternative måder at gennemføre handlingen på (socialpædagogisk bistand). Personalet skal således tænke alternativt og med et konkret kendskab til den pågældende borger opstille måder, hvorpå hjælpen kan gives uden brug af magt. Dette bør så vidt muligt ske allerede ved de første tegn på, at borgeren ikke ønsker hjælpen. Dermed er personalet forberedt på situationen og kan tilbyde socialpædagogisk bistand allerede første gang, der opstår egentlig modstand. Nedenfor nævnes en række eksempler på de overvejelser, som personalet bør gøre sig for at finde socialpædagogiske tiltag for at undgå brug af magt. Side 13 af 30
Desuden henvises til Socialpædagogik og demens det vanskelige omsorgsarbejde af Mette Borresen, Helle Krogh Hansen og Lis-Emma Trangbæk, der indeholder et større afsnit om socialpædagogik. 2. 2. 2. 1. Kendskabet til borgeren Personalet skal som udgangspunkt kende borgerens daglige rutiner, ønsker, behov osv. Dermed får personalet bedre kendskab til borgeren og nemmere ved at afhjælpe de problemstillinger, der opstår omkring vedkommende. Det gælder ikke kun dagligdagen, men også de situationer, hvor borgeren nægter at modtage hjælpen. Hvis personalet ved, at borgeren i en given situation kan blive vred, kan de reagere, før situationerne overhovedet opstår. Der er typisk særlige forhold omkring den pågældende borger, der gør, at lige præcis han eller hun reagerer på en bestemt måde. Det kan for eksempel være, at borgeren ofte bliver vred i forbindelse med personlig hygiejne. Personalet bør dog ikke bruge denne viden om, at borgeren bliver vred i forbindelse med personlig hygiejne, som forberedelse til at kunne bruge magtanvendelse; eksempelvis ved at tre personer går ind til borgeren, fordi man formoder, at fastholdelse er nødvendig for at sikre hjælpen. Det kunne jo tænkes, at borgeren netop reagerer på, at der står tre personer i boligen. I denne situation kan det være personalet, der gør borgeren utryg og dermed nødvendiggør magtanvendelsen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Personalet skal derimod anerkende, at borgeren bliver vred, som grundlag for at analysere situationen. Dermed kan personalet nå frem til og afprøve forskellige socialpædagogiske tiltag, der kan anvendes i situationen. 2. 2. 2. 2. Vrede og aggressioner Borgerens manglende evne til at give verbalt udtryk for, at vedkommende ikke ønsker hjælpen, betyder ofte, at borgeren i stedet bliver vred, slår, spytter og lignende. Et forsøg på at dæmpe vreden og aggressionerne kan ofte medføre, at borgeren falder til ro, så hjælpen kan gives uden brug af magt. Her kan personalet eksempelvis forsøge følgende: Afledning i form af tilbud om en kop kaffe, en snak om borgerens interesser / gamle dage, spille borgerens yndlingsmusik osv. Forlade borgeren og tilbyde hjælpen på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. Lade en anden personale tilbyde hjælpen. 2. 2. 2. 3. Døgnrytme Langt de fleste mennesker lever sit liv med en nogenlunde fast døgnrytme, det gælder også borgeren med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Med kendskabet til borgeren kan man sikre, at borgerens behov bliver dækket på en måde og på et tidspunkt, der passer Side 14 af 30
med borgerens døgnrytme. Det kan være spisetidspunkter, toiletbesøg, ønsker om gåture, kontakt med andre mennesker og meget andet. Det er vigtigt at respektere borgerens døgnrytme mest muligt, da ændringer kan medføre forvirring, vrede, aggressioner osv. Her kan personalet eksempelvis forsøge følgende: Afdække borgerens døgnrytme. Afklare om personalet skal tilbyde hjælpen i forhold til borgerens døgnrytme og justere efter behov ved at tilbyde hjælpen på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. 2. 2. 2. 4. Personlig hygiejne Der er i reglerne om magtanvendelse givet mulighed for at hjælpe borgeren mod sin vilje i forhold til: tandbørstning barbering hårvask, badning og tøjskift klipning af hår og negle skiftning af bleer og bind pleje af hud (herunder også gummer) fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Nogle borgere kan selv klare opgaven, men kan ikke selv igangsætte den. Derfor kan personalet forsøge at guide borgeren ved at vise dem tandbørsten eller skraberen / barbermaskinen samt støtte borgeren i brugen. Inkontinens. Nogle borgere har ikke eller mister evnen til at holde på urin og afføring. Samtidig kan de have svært ved eller slet ikke forstå nødvendigheden af at blive vasket og holdt ren. Den demente kan derfor føle det som et angreb, at personalet forsøger at hjælpe med personlig hygiejne. Forebyggelse ved at hjælpe borgeren på toilettet inden vedkommende besørger i sin ble vil være hensigtsmæssigt for såvel borgeren som personalet. Kan borgeren selv klare toiletbesøget, men er ude af stand til at finde toilettet, kan der eksempelvis sættes et billede af et toilet på toiletdøren. Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. Nogle borgere får i forbindelse med spisesituationer ikke sunket maden. Personalet bør iagttage/undersøge, hvorfor borgeren ikke synker maden. Det kan være egentligt synkebesvær, hvor det kan overvejes at servere maden i en anden form, f.eks. hakket eller blendet. Borgeren kan også have problemer med tænderne, hvor det kan overvejes, at borgeren tilses af en tandlæge. Bestemmelsen skal dog også finde anvendelse, hvis borgeren har puttet genstande i munden, og der er risiko for kvælning eller sundhedsfare. I sådanne situationer er personalet forpligtet til at handle. Side 15 af 30
Personalet bør, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, forsøge at begrænse borgerens adgang til de genstande, som vedkommende putter i munden. Der skal dog være opmærksomhed omkring, at borgerens udfoldelse ikke begrænses unødigt. Side 16 af 30
2. 2. 2. 5. Dørsøgende Nogle borgere søger mod afdelingens udgangsdør for at komme udenfor. For nogle borgere er det ikke hensigten at ville udenfor. Borgeren må ikke frihedsberøves med en låst dør, men udgangsdøren kan eventuelt sløres med et særligt farvevalg eller lignende. Insisterer borgeren på at komme udenfor, skal personalet som udgangspunkt sikre dette. Er der tvivl om, hvorvidt borgeren kan klare sig udenfor, må personalet enten søge at aflede borgeren eller gå med udenfor. Som minimum skal personalet sikre, at borgeren kan klare sig på egen hånd, eventuelt ved at guide borgeren mod sikre områder. Vurderer personalet, at borgeren ikke bør forlade afdelingen, kan de forsøge at aflede borgeren med en kop kaffe, en aktivitet eller lignende. Der skal dog være opmærksomhed omkring, at borgerens udfoldelse ikke begrænses unødigt. 2. 2. 2. 6. Bevægelseshæmmede Nogle borgere har ikke eller har mistet dele af den fysiske funktionsevne og har eksempelvis vanskeligt ved at holde balancen, men har ikke forstået dette. Det kan medføre, at borgeren i et forsøg på at komme ud af sengen falder ud og slår sig på gulvet. Her kan personalet eksempelvis forsøge følgende: Placere madrasser på gulvet, så et eventuelt fald fra sengen afbødes. Køre sengen så langt ned som overhovedet muligt, så faldet bliver mindst muligt. Eventuelt kan anden hensigtsmæssig seng indkøbes/ rekvireres. Hvis borgeren vågner på bestemte tidspunkter, kan personalet opsøge borgeren på dette tidspunkt og dermed hjælpe borgeren op. 2. 2. 3. Pædagogisk handleplan Som beskrevet ovenfor skal personalet tænke alternativt for at nå frem til socialpædagogiske tiltag, der anvendes over for borgeren i den konkrete situation. Nogle tiltag virker ikke, mens andre måske har bedre effekt. Al denne viden om borgeren skrives i den pågældende borgers pædagogiske handleplan for i fremtiden at undgå brug af magt. Som udgangspunkt bør den pædagogiske handleplan forholde sig til hvilke problemer, der opstår omkring borgeren. Det vil sige de situationer, hvor borgeren modsætter sig hjælpen. Desuden bør den indeholde en angivelse af tiltag, der kan anvendes i den konkrete situation, som gør, at borgeren alligevel anerkender handlingen gennem udtrykkeligt eller stiltiende samtykke. Side 17 af 30
Det kan også være hensigtsmæssigt at beskrive de tiltag, der har den modsatte effekt. Det kan være hvor borgeren bliver yderligere urolig, vred eller lignende. Det kan også være hensigtsmæssigt at nedfælde de tiltag, der slet ikke virker. Den pædagogiske handleplan skal løbende opdateres, så den er tidssvarende. Der kan ikke laves en udtømmende liste med forslag til socialpædagogiske tiltag. Udgangspunktet er dog, at hjælpen kan gennemføres uden brug af magt og så lidt indgribende som overhovedet muligt (mindsteindgrebs-princippet). Det er vigtigt at sikre borgerens værdighed, selvbestemmelse og livsførelse i størst mulige omfang. 2. 3. Grundlæggende om magtanvendelse 2. 3. 1. Når magtanvendelse overvejes Forud for en eventuel magtanvendelse skal personalet vurdere, om grundlaget for at bruge magt er til stede i den konkrete situation. Nødvendig faglig dokumentation. Der skal foreligge en faglig dokumentation for den nedsatte funktionsevne. Det vil typisk være en lægefaglig, pædagogisk og/eller psykologisk dokumentation. Hertil kommer, at der også skal foreligge dokumentation i form af en pædagogisk handleplan og en skriftlig beskrivelse af den konkrete situation. Dermed har personalet et grundlag for at analysere situationen og tilrette den pædagogiske handleplan, og SPT har et vidensmæssigt grundlag at træffe afgørelse på. Frivillig medvirken. Kan personalet opnå borgerens frivillige medvirken i form af et udtrykkeligt eller stiltiende samtykke til den handling, der skal gennemføres? Hvordan giver borgeren sit samtykke? Eller hvordan tilkendegiver borgeren at være imod? Socialpædagogisk bistand. Hvilke socialpædagogiske tiltag har personalet forsøgt i den konkrete situation for at undgå brug af magt? Risiko for personskade. På hvilken måde er borgeren i den konkrete situation i risiko for at lide personskade? Der skal være opmærksomhed på, at der i nogle situationer skal være nærliggende risiko for at lide væsentlig personskade. Absolut påkrævet. Side 18 af 30
Er det absolut påkrævet og nødvendigt, at hjælpen bliver gennemført mod den pågældendes vilje? Herunder hensynet til risikoen for personeller sundhedsskade og borgerens værdighed. 2. 3. 2. Når magtanvendelse finder sted Når personalet gennemfører hjælpen mod borgerens vilje og i form af magtanvendelse, skal personalet sikre følgende: Mindsteindgrebs-princippet. Indgrebet skal være så lidt indgribende som overhovedet muligt. Personalet må udøve magt i det omfang, det er nødvendigt, og ikke mere end det. Proportionalitets-princippet. Indgrebet skal stå i rimeligt mål med det, der søges opnået. Skånsomt og kortvarigt. Indgrebet skal afvikles med respekt for borgeren, og der må derfor ikke (jf. mindsteindgrebs- og proportionalitets-principperne) bruges vold, hjælpemidler eller lignende i forbindelse med indgrebet. Personalet skal hurtigst muligt og så skånsomst som muligt afvikle indgrebet. 2. 4. Registrering og indberetning Der er en del dokumentation forbundet med magtanvendelse. Først og fremmest fordi en magtanvendelse er et indgreb i borgerens selvbestemmelsesret og derfor kræver grundige overvejelser, både før og efter en magtanvendelse. I Ringsted Kommune er myndighedskompetencen på tilbudene under SPT placeret hos SPT. Det er hertil, personalet skal sende indberetninger om akutte magtanvendelser samt anmodninger om fremtidige magtanvendelser. Dermed efterprøves gyldigheden af det indgreb, der har fundet sted eller som personalet ønsker at anvende fremadrettet, hos en uvildig instans. Registreringen har også til formål at skabe overblik over borgerens situation. Personalet skal nedfælde alle væsentlige oplysninger om den pågældende borger, der kan medvirke til at undgå magtanvendelse, i dennes pædagogiske handleplan. Ved at analysere de enkelte situationer, hvor magtanvendelse har fundet sted, kan personalet løbende opdatere og udvide den pædagogiske handleplan, indtil situationen kan afklares uden magtanvendelse. I forbindelse med sagsgangsbeskrivelserne vil det blive beskrevet, hvad personalet skal registrere og indberette i forhold til akutte magtanvendelser og anmodninger om fremtidige magtanvendelser. Side 19 af 30