Tyrkisk statsstøtte til akvakultur

Nyhedsbrev Juli 2012 Tyrkisk statsstøtte til akvakultur Den tyrkiske regering fortsætter med at yde direkte statsstøtte til akvakultur, og det betyder faldende afsætning og faldende priser for de danske opdrættere. Støtten ydes som et direkte produktionstilskud. Virksomheder med en produktion på under 250 tons modtager ca. 0,83 tyrkiske Lira per kg. ørred, hvilket svarer til ca. 2,70 danske kroner per kg. ørred. Virksomheder med en produktion på mellem 250 og 500 tons modtager 50 % støtte, og virksomheder med en produktion på over 500 tons kan ikke modtage støtte. Det slår hårdt igennem på færdigvarer, som fx vore røgede ørred fileter. Antages her en udbytteprocent på 43 %, så beløber støtten sig til over 6 kroner per kg. færdigvarer. Det virker stærkt konkurrenceforvridende. Tyrkerne har haft succes med at udvikle deres akvakultursektor. Opdræt af ørreder i ferskvand er fra 2005 til 2010 vokset fra ca. 48.000 til ca. 78.000 tons, og opdræt i havbrug er vokset fra ca. 1.000 til ca. 7.000 tons. Konsekvensen er bl.a. faldende dansk eksport af røgede ørred fileter. Den tyrkiske eksport af røgede ørred fileter til EU er siden 2005 vokset med i gennemsnit 42 % per år, og Tyrkiet er nu markedsleder med en andel på knap 40 %. Vores markedsandel er i samme periode faldet fra 47 til 30 %. EU Kommissionen fremhæver ofte vigtigheden af fri og fair handel. Den tyrkiske model er efter vor opfattelse ulovlig, og vi agter nu at teste, om der er handling bag de fine ord, og derfor har vi taget sagen op i European Fish Farmers Association (EFFA). EFFA har rejst sagen overfor Europa Parlamentet, og vi har rettet en direkte henvendelse til Ole Christensen (S), som er dansk medlem af parlamentets fiskeriudvalg. Du kan finde korrespondancen på www.danskakvakultur.dk D e t t e n u m m e r i n d e h o l d e r b l. a. : Side 2 Besøg fra EU s veterinærdirektører Side 3 Udvalg for klassiske dambrug Side 3 Hurtigere sagsbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet Side 3 Ny ansøgningsrunde under GUDP Side 4 Natur- og Miljøklagenævnet på besigtigelse Side 4 Styrket indsats for den Europæiske ål Side 5 Nedsat gebyr til NMKN Side 5 Afgørelser om vandindvinding Side 6 Vand- og Naturhandleplaner i høring Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902-276X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk

Formandens syn og holdninger Hvor kommer foderet fra? Lige nu er det tungt at være fiskeproducent i Danmark. Det er svært at opnå gode priser for fiskene bl.a. på grund af ubillig konkurrence fra Tyrkiet. Samtidig stiger råvarepriserne på foder. Det er en ringe trøst, at sådanne forløb ses jævnligt inden for alle fødevarebrancher og at der over tid opnås ligevægt mellem produktionsomkostninger og salgspriser. Spørgsmålet er, hvad vi i Dansk Akvakultur kan gøre for at påvirke prisen på foderråvarer? Her kan vi starte med at erkende, at akvakulturen i modsætning til agrikulturen endnu ikke har udviklet sin egen produktion af foder som grundlag for den animalske produktion. Vi er stadig meget afhængige af fiskede råvarer fra havet, som er ustabile i mængder og pris og opadtil begrænsede i mængde. Og af planter dyrket på land af vores kolleger, landbrugerne. Vores erhverv producerer globalt set ca. fem gange så mange fisk & skaldyr som planter=tang, hvorimod vores kolleger på land producerer ca. femten gange flere planter end dyr. Så vi har langt igen. Heldigvis er der en god udvikling i gang med tangdyrkning i Danmark, hvor virksomheden Blue Food bl.a. sammen med initiativrige havbrugere opbygger kommercielle produktion af sukkertang, som vil kunne bruges som tilskud til fiskefoder. Aller Aqua har oplyst, at man allerede nu bruger tang som en råvare. Vi kan se, at dyrkningspotentialet i åbne danske farvande er betydeligt, og at titusinder af tons tang vil kunne produceres til internationalt konkurrencedygtige priser. Så lad os få sat mere turbo på den udvikling. Prisforskellen på GMO fri råvarer og GMO råvarer stiger støt, og vi bliver på linje med vores kolleger i svinebranchen nødt til at bruge de bedste og billigste råvarer til vores klassiske produktion af fisk. Der er kunder, der helst ser, at vi ikke bruger GMO råvarer, men måske kølnes deres ønske noget, hvis de må betale den stadig stigende prisforskel, som ikke blot skyldes råvaren, men ligeledes, at foderfirmaerne i givet fald må fordoble antallet af produktlinjer. Dansk Akvakultur vil satse på at bruge de billigste og bedste råvarer til sin hovedproduktion. Kunder, der ønsker sig fisk, der ikke har spist GMO foder, må købe økologiske fisk. Jeg står gerne på mål for de nuværende og kommende GMO planter, som slår konventionelle planter af banen på alle miljømæssige indikatorer som plads, vand, gødnings- og pesticidforbrug. Denne BAT teknologi er med til at sikre et stadig mindre relativt miljømæssigt fodaftryk fra vores erhverv. Vi er første herrer i eget hus, når vi kontrollerer vores produktion af foderråvarer. Besøg fra EU s veterinærdirektører Torsdag den 7. juni havde vi i anledning af det danske EU formandskab besøg af EU s veterinærdirektører. Med følge drejede det sig om ca. 110 personer, så der var fuld hus på de to værtsdambrug. Gørklint Dambrug og Kongeåens Dambrug bød velkommen og viste velvilligt deres dambrug frem. Vi havde valgt netop de to dambrug, fordi vi gerne ville vise den store diversitet indenfor dambrug. Vor pointe er, at forskellige teknologier giver forskellige veterinære udfordringer. Fødevarestyrelsen har efterfølgende kvitteret for et godt arrangement, og vi vil gerne benytte lejligheden til at rette en tak til vore to værter. Vi bringer et par fotos fra besøget, som blev rundet af med frokost på Hotel Vejlefjord, hvor chefkokken have kreeret en aldeles superb buffet med gode råvare fra Agustson, AquaPri og Danforel. Også en stor tak til dem for deres bidrag til dagen. Vi benyttede i øvrigt lejligheden til at udgive en engelsk version af det generelle Akkurat nummer om dansk akvakultur. Du er velkommen til at kontakte sekretariatet for en kopi. Karl Iver Dahl-Madsen

Udvalg for klassiske dambrug Onsdag den 27. juni afholdte vi det første møde i det nye udvalg for traditionelle dambrug, hvor vi havde fokus på bekendtgørelsen for dambrug Udvalget mødes fremover fast fire gange om året men i øvrigt efter behov. Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du ønsker at være medlem af udvalget. Hurtigere sagsbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet Det fremgår af en pressemeddelelse fra nævnet, at sagsbehandlingstiden nu ser ud til at falde. Natur- og Miljøklagenævnet blev oprettet den 1. januar 2011 via en sammenlægning af Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet. En ny måde at behandle sagerne på skal nedsætte sagsbehandlingstiden i Natur- og Miljøklagenævnet. Der er indført en såkaldt differentieret sagsbehandling for nye sager. Det betyder, at hver sag bliver screenet og sat i et spor alt efter for eksempel sagens kompleksitet og den forventede sagsbehandlingstid. Selv om 2011 var det første år, hvor vi anvendte den nye differentierede sagsbehandling, så ser de foreløbige resultater meget lovende ud, og jeg regner med, at vi snart kan se, at sagsbehandlingstiden falder siger Natur- og Miljøklagenævnets formand, Anne-Marie Rasmussen. Den kortere sagsbehandlingstid afspejles dog ikke umiddelbart i tallene fra nævnets første årsberetning. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg fra 281 dage i 2010 til 369 dage i 2011. Stigningen skyldes dog, at der i 2011 blev afgjort mange gamle husdyr- og industrisager. For de 1143 nye sager, som blev modtaget og afgjort i 2011, var sagsbehandlingstiden i gennemsnit 70 dage. Det fremgår også af årsberetningen, at langt den overvejende del af de afgørelser, som er prøvet ved domstolene i 2011, blev vundet af nævnet. Ud af i alt 45 retssager afgjort i 2011 vandt Natur- og Miljøklagenævnet således de 40. Ny ansøgningsrunde under GUDP Fra den 15. juni er det igen muligt at søge om tilskud til projekter, der kan styrke bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet. Erhvervsstøtteordningen Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har åbnet for den sidste Hvad betyder energiforliget for dit dambrug? LMPump FRESH Open VI PRODUCERER DE LAVESTE EL-REGNINGER TIL DANSkE DAmbRUG Energiforliget Hvad betyder det for dine fremtidige planer? 2002-2012: Dambrugenes kw-pris steg fra 45 øre til 75 øre 2012-2022: Energiomkostningerne kommer i endnu større fokus Energigarantien Lykkegaard A/S giver dig kw-garantibevis! Den direkte linje Kontakt os for individuelle pumpeløsninger Svend Christensen: +45 2966 3617 Lars Bjerregaard: +45 2966 3613 LMPump FRESH Vertical Standard Lykkegaard A/S Nyborgvej 35 DK 5863 Ferritslev Fyn +45 65 98 13 16 www.lykkegaard-as.dk

ansøgningsrunde i 2012. Puljen er denne gang på ca. 125 mio. kr., og der kan søges om tilskud fra 0,25-15 mio. kr. pr. projekt. Puljen kan ansøges af virksomheder og brancheorganisationer, foreninger, selvejende institutioner og offentlige forskningsinstitutioner. Dernæst gik turen til Løvlund Dambrug og Nørå Dambrug, hvor Maria Gunderlund forklarede om hhv. traditionel dambrugsdrift og opstemning samt om recirkulering. Ansøgningerne vil blive bedømt ud fra 8 kriterier, der bl.a. stiller krav om visionære løsninger på udfordringerne, og de er, sammen med de øvrige vilkår for projekterne, udførligt beskrevet i en vejledning til ansøgere. GUDP afholder to informationsmøder hhv. den 15. august 2012 i Vejle og den 17. august 2012 i København. Erfaringen fra tidligere ansøgningsrunder viser i øvrigt, at projekter med en klar og konkret forretningsplan klarer sig bedst. Ansøgningsfristen er den 19. september 2012 kl. 12.00. Du kan finde yderligere informationer om ordningen på www.2.naturerhverv.fvm.dk/gudp.aspx?id=58163. Efter en god frokost på Cafe Surprise i Grindsted gik turen til Hallundbæk Dambrug, hvor Søren Jøker forklarede om drift af biofiltre, indpumpning af vand mm. Natur- og Miljøklagenævnet på besigtigelse Tirsdag den 25. juni var ankechef Per Schou Christiansen, Kirstine Strøh Nielsen, Kenn Knudsen og Casper Risholt fra Natur- og Miljøklagenævnet rundt og besøge en række anlæg. Herefter tog vi til Snaptun, hvor Anders Pedersen gav en sejltur i godt vejr og forklarede om havbrugs drift, tangliner og muslingeopdræt. Turen blev rundet af med fælles middag på Snaptun Færgegaard. En fin dag, hvor et veloplagt og interesseret klagenævn fik set en lang række opdrætsformer, og fik svar på en masse spørgsmål. Vi startede dagen på Ravningkær Dambrug, hvor Jørgen Jøker forklarede om ægproduktion, vælddambrug, og avlsprogrammer. Styrket indsats for den Europæiske ål Seniorforsker Alfred Jocumsen fra DTU Aqua har lavet et notat om ål, som her gengives i sin fulde ordlyd. Bestanden af den Europæiske ål er blevet væsentligt reduceret i løbet af de sidste 20-30 år og især indvandringen af glasål er faldet drastisk. Årsagerne hertil kan bl.a. være mangel på habitat, spærringer, forurening, sygdom, overfiskeri, klimaforandringer. For at vende denne udvikling har EU indført en forordning i 2007, der har til formål at genopbygge bestanden af Europæisk ål.

De vigtigste bestemmelser i forordningen er, at Sikre mindst 40 % af blankål biomassen udvandring til havet i forhold til det bedste estimat af den udvandring, der fandt sted da bestanden havde det bedst, 60 % af glasål fangsten skal gå til udsætning fra 2013, Fiskerindsatsen skal reduceres til 50 % af indsatsen i 2004 2006 eller sikre at fangsterne reduceres med mindst 50 % i forhold til fangsterne i 2004 2006. Dette åleophjælpningsprogram er blevet yderligere styrket af den Europæiske ålesektor gennem etablering af den såkaldte Sustainable Eel Group (SEG), der repræsenterer hele kæden fra ålefiskere, åleopdrættere, fiskehandlere, forskere, natur-organisationer, politikere, processindustrien til forbrugeren. SEG, hvis logo bærer underteksten: Accelerating the Recovery of the European Eel, blev dannet i 2010 med det formål at gå aktivt ind i bestræbelserne for genopbygning af bestanden af Europæisk ål. Konkret gennemføres projekter med henblik på bl.a. at identificere egnede områder for genudsætning af åleyngel samt at fjerne spærringer i floder og vandløb, genopbygge ødelagte habitater mv. med henblik på at øge udvandringen af blankål til Sargassohavet for reproduktion. For yderligere at accelerere processen har SEG taget initiativ til at udvikle en specifik standard for den Europæiske ål: The Sustainable Eel Standard, som stiller endnu større krav til ålefiskeri og opdræt end EU s genopretningsplan. Standarden, der findes på SEG hjemmeside: www.sustainableeel.com, blev udarbejdet i samarbejde med det uafhængige fiskeri og akvakultur konsulent firma MacAlister Elliott & Partners Ltd i England. Der gennemføres p.t. pilotimplementering af standarden og det er målsætningen at standarden bliver bredt ud i videst muligt omfang i hele sektoren. Standarden skal således bidrage til at demonstrere høje og ansvarlige standarder gennem hele kæden fra fisk til marked og dermed skabe tillid hos forbrugeren. SEG definerer i øvrigt et bæredygtigt ålefiskeri som et fiskeri, der forvaltes i overensstemmelse med en EU godkendt åleforvaltningsplan. The Sustainable Eel Group har netop afholdt en konference i Venedig med mere end 60 deltagere fra hele Europa repræsenterende kredsen af interessenter. Konferencen havde bl.a. det formål at formidle viden og konkrete tiltag, herunder Sustainable Eel Standard i bestræbelserne på at støtte genopretningsprogrammet for den Europæiske ål i hele det geografiske område fra Nord- til Syd-Europa inkl. Nord-Afrika. På konferencen blev der givet en lang række indlæg fra såvel forskere som andre interessenter. De mere end 25 indlæg omhandlede dels en status for den Europæiske ål i konkrete lande og områder og dels afrapportering af konkrete tiltag, forsøg og resultaterne heraf i forhold til genopretning af bestanden. Generelt kan det konkluderes af indlæggene, at der findes områder med gode forekomster af ål og ved passende forvaltning af disse områder kombineret med udsætningsprogrammer kan der ske opbygning af den vilde bestand af Europæisk ål. Åle Standarden tilskynder til at identificere områder med gode forekomster af ål, opdrætte glasål til udsætning i områder med lav bestand og dermed fremme udvandringen af blankål. Yderligere beskyttes den vilde bestand gennem standardens bestemmelser om meget skånsomt fiskeri, transport og opdrætsmetoder. I Frankrig og England var der observeret en tendens til øget indvandring af glasål målt på fiskeriet siden lavpunktet i sæsonen 2008/2009, hvor man i Frankrig ikke var i stand til at opfiske den tilladte kvote. I den forgangne sæson var der floder, hvor man opfiskede kvoten på den halve tid i forhold til sidste års sæson. Den overordne trend har været stigende indvandring de sidste 4 år. I Frankrig er udviklet en Good Practice Guide for glasåls fiskeri med bistand fra WWF, Frankrig. Dødeligheden for glasål i opdrætsanlæg var meget lavere (ca. 10 %) i forhold til i naturen, hvor op mod 99 % af glasålene bliver fødebytte eller dør af andre årsager. Der var således evidens for at udsatte opdrættede glasål overlever og bliver til blankål. Den seneste store danske undersøgelse af effekten af udsætninger i Roskilde Fjord viste i øvrigt, at vækst og overlevelse af udsatte ål er på niveau med den vilde bestand. Det ultimative rygstød til genopbygning af ålebestanden vil være reproduktion af den Europæiske ål i opdræt. Herved vil akvakulturen ikke længere være afhængig af vild-fangede glasål og yderligere vil den naturlige ålebestand kunne styrkes gennem fortsatte udsætninger af ål fra opdrætsanlæg. Kunstig reproduktion af Europæisk ål og dermed afkobling af glasålsfiskeri fra opdrættet er netop kernen i et stort DTU Aqua koordineret EU projekt PRO-EEL, hvor det er lykkedes at producere levedygtige ålelarver. Projektet har 15 Europæiske partnere fra forskningsinstitutioner og åleopdrætserhvervet. Udfordringen består nu i at udvikle foder og fodringsstrategier for bæredygtigt opdræt af ålene. I dette perspektiv kan bestanden af vilde ål således bedst sikres gennem en fælles forståelse og aktiv indsats mellem alle interessenter i den Europæisk ål. Nedsat gebyr til NMKN Fra den 1. august 2012 skal virksomheder og foreninger betale 500 kr. i gebyr, når de vil klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Tidligere har gebyret været på 3.000 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Ændringen træder i kraft den 1. august og gælder for afgørelser, der er truffet af 1. instans fra den 1. august 2012. Afgørelser om vandindvinding Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN)har i juni truffet 3 afgørelser om vandindvinding til hhv. Gelsted Dambrug, Skovgård Fiskeri samt Hygild dambrug.

I afgørelserne slås det igen fast, at tidsbegrænsningen i vandforsyningsloven alene vedrører dambrugerens ret til vandindvinding og ikke de opstemningsrettigheder, der danner grundlag for dambrugenes vandindtag fra vandløbene. Der kan således ikke i en vandindvindingstilladelse stilles vilkår om ændring eller nedlæggelse af et eksisterende stemmeværk. Ændringer eller nedlæggelse af opstemningsanlæg skal ske efter vandløbsloven, samt at der skal betales erstatning ved et tab. I afgørelsen om Gelstrup Dambrug bemærkes, at vandmængden ikke kan basere sig på en gennemsnitsværdi af det hidtidige vandforbrug, men at der ved vurderingen i stedet skal inddrages dambrugets maksimale vandforbrug gennem de seneste år. I afgørelserne bemærkes yderligere, at vandindvindingen vurderes ikke at medføre nogen væsentlig påvirkning af et nedstrøms beliggende habitatområde, hvor der er fuld spærring i vandløbet i form af spærring ved dambrugets stemmeværk, og finder således ikke, at de ansøgte vandmængde er nogen væsentlig påvirkning af nedstrøms habitatområde. Ligeledes bemærker Klagenævnet, at såfremt et dambrugs ind- og udløb placeres samme sted, vil der ikke opstå en strækning med reduceret vandføring i vandløbet. En begrænsning af den samlede vandindvinding til halvdelen af medianminimumsvandføringen for at sikre tilstrækkelig passage forbi dambruget vil i givet fald ikke være relevant. Dambrugets maksimale indvindingsmængde vil derfor i dette tilfælde efter nævnets opfattelse skulle fastsættes på baggrund af en vurdering af dambrugets rensekapacitet samt vandbehov, men dog således at dambruget altid skal efterlade en ufiltreret vandmængde, der ikke har været anvendt til dambrugsdrift, i vandløbet svarende til halvdelen af medianminimumsvandføringen. Afgørelserne kan ses i deres fulde længde på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: www.nmknafgoerelser.dk. Gelsted Dambrug (114 tons foder pr. år): Afgørelse fra Nordjyllands Amt 215 l/sek. Og indpumpning ved dambrugets udløb. Ændret afgørelse: 450 l/sek. (altid 215 l/sek. i vandløbet (½Qmm)). Vandindtag ved eksisterende stemmeværk. Hygild Dambrug (130 t foder pr. år). Afgørelse fra Vejle Amt 364 l/sek. Og indpumpning ved dambrugets udløb. Ændret afgørelse: 364 l/sek (altid 358 l/sek i vandløbet (½Qmm)). Dambruget skal inden 6 mdr. sende et projekt til Ikast-Brande kommune for vandindvinding uden opstemning. Skovgård Fiskeri (68 tons foder pr. år). Afgørelse fra Vejle Amt 75 l/sek. Indpumpning ved dambrugets udløb. Ændret afgørelse: 200 l/sek.(altid 75 l/sek. i vandløbet (½Qmm)). Indsendelse af projekt om vandindvinding uden opstemning og redegørelse for vandbehov inden 6 måneder til Vejle Kommune. Vandhandleplaner og Naturhandleplaner i høring Kommunerne har i løbet af juni sendt forslag til vandhandleplaner i 8 ugers offentlig høring. Vandhandleplanerne beskriver indsatsen og tidsplan, for at nå vandplanernes mål, hvilket for dambrug er opnåelse af målopfyldelse i vandløbende og etablering af kontinuitet i vandløbene. Dansk Akvakultur vil til de aktuelle kommuner indsende generelle bemærkninger om følgende: Etablering af kontinuitet/passage i vandløbende skal ske efter vandløbsloven, og der skal afsættes et tilstrækkeligt beløb til erstatninger til dambrugene, såfremt der opstår tab ved indsatsen jf. seneste afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet ved vandindvindingstilladelser juni 2012, samt Overtaksaktionskommissionens afgørelser vedr. Tågelund, Lihmskov og Ege-Tved Dambrug. Samt at indsatsen i forhold til dambrug er med baggrund i manglende målopfyldelse i vandløbet og dermed oftest en reduktion af iltforbrugende stoffer fra dambruget. Indsatsen skal ikke ske i forhold til dambrugens udmeldte foderkvoter (Ftill), og der er ingen begrundelse for at ændre på dambrugenes N og P kvoter i forhold til dambrugenes foderudmeldinger. Alle opfordres til at være opmærksomme på specifikke forhold i vandplanerne f.eks. tidsplan for indsats, ændret vandløbsvedligeholdelse mm. Forslag til vandhandleplanerne inkl. specifik høringsfrist kan ses på kommunernes hjemmeside. Naturhandleplanerne, der beskriver hvilke tiltag der skal til, for at opnå gunstig bevaringsstatus for habitatarter og habitatområder, er ligeledes i 8 uger høring og kan ses på KL hjemmeside: www.kl.dk/fagomrader/teknik-og-miljo/ Natura2000-handleplaner/ Såfremt der er spørgsmål til forslag vandhandleplaner eller naturhandleplaner, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Jess Plesner på 89 21 22 66. ASC - Certificering Godt 30 fra hele erhvervet var mødt op til temamøde den 27. juni om ASC certificering på Ferskvandscentret. På mødet fortalt Lars Hansen fra Agustson om industriens interesser, Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur uddybede de kritiske områder i standarderne. Standarderne ligger på de fleste områder på linje med dansk lovgivning, så umiddelbart er vurderingen, at for de fleste godkendte anlæg vil overholdelse af standardens krav medfører en mindre indsats.

Karine R. Gade fra ALLER AQUA og Peter Jessen fra BioMar forklarede om kravene til ACS certificeret foder. Sølvi Skare fra Bureau Veritas fortalte om praktisk certificering inden Claes K. Mathiesen fra Wing Consult gav eksempler på et styresystem til håndtering af både almen drift og certificeringsordninger. ASC har efterlyst dambrug og havbrug, der vil deltage i afprøvning af auditeringsmanualen for ASC certificering. Vi har budt ind med en række dambrug og havbrug, og håber at ASC vil vælge danske anlæg til afprøvning af manualerne, da det vil styrke vores mulighed for at få indflydelse. Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. Man skal være opmærksom på at det fysiske marked på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måttet blive pålagt råvarens pris Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark Yderligere information om certificering kan fås hos Lisbeth Jess Plesner på 89 21 22 66. Havstrategidirektiv Forslag til Havstrategidirektiv, der skal sikre god tilstand i havmiljøet i 2020, er i høring til 27. august 2012. Udvikling i råvarepriser til fiskefoder 220 LT Denmark Holtermann Index (priser omregnet i EUR) Sommerferie i sekretariatet Fra og med til og med Brian Thomsen 23/7 12/8 Villy J. Larsen 9/7 5/8 Niels Henrik Henriksen 4/7 10/7 Niels Henrik Henriksen 23/7 5/8 Kaare Michelsen 16/7 5/8 Lisbeth J. Plesner 9/7 29/7 Q1 2009: Index = 100 200 180 160 140 120 Superprime Peru Fishoil Soya HP Non-GMO Rapeseed oil B-Wheat 100 80 60 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 2009 2010 2011 2012 Disclaimer Råvareprisindex Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Vi ønske alle en rigtig god sommer. Der anvendes kun NON-GMO råvarer til råvareprisindexet. Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet.