Viden om vold i familien

Viden om vold i familien

Vold i familien Viden til fagfolk i kommunerne Nationale Strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Ligestillingsministeriet, Social-og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen www.socialstyrelsen.dk/voldifamilien

Pia Nystrøm Konsulent i Socialstyrelsen Socialpædagog, lektor i psykologi Master i professionsudvikling. DPU

Viden om vold i familien Vold i familien voldsspiralen og andre former for partnervold Definition, omfang og konsekvenser Tegn og signaler

Refleksion Hvad optager dig særligt i dit arbejde med vold i familien?

Forskellige former for vold i parforholdet ny forskning Partnerterror:Oftest mænd, kontrol, tvang, høj risiko for fysiske skader, krisecenter, voldsspiralen Kilde: Michael P. Johnson, Oplæg på 3. Nordiske Konference om Vold og Behandling, Oslo, Norge, november 2011.

Voldsspiralen Volden normaliseres Omfanget stiger

Kontrolstrategier: Voldsudøver Kontrolleret vold Isolerer Ømhed og vold

Tilpasningsstrategier: Voldsudsat Fortrænger, bagatelliserer Fra voldelig til normal Isolerer sig

Voldsspiralen Over tid: Forskydning i opfattelsen af voldsudøvers adfærd Voldsudøvers virkelighedsopfattelse bliver gældende. Voldsramte resignerer mister Selvværd og selvtillid.

Forskellige former for vold i parforholdet ny forskning Partnerterror:Oftest mænd, kontrol, tvang, høj risiko for fysiske skader, krisecenter, voldsspiralen Voldelig modstand: Oftest kvinder, hævn, modstand mod partnerterror Situationsbestemt partnervold: Hyppigste, volden fremprovokeres i situationen, sker ofte kun 1. gang, kan være kronisk, ofte mindre vold end ved partnerterror, mindre overvægt af mænd Vold ved brud Gensidig partnerterror Kilde: Michael P. Johnson, Oplæg på 3. Nordiske Konference om Vold og Behandling, Oslo, Norge, november 2011.

Hvorfor går man ikke bare? Fordi man: elsker sin partner håber at kunne ændre partneren ønsker at familien skal blive sammen frygter konsekvenserne af et brud ift. børnene ønsker at kunne fornemme partnerens sindsstemning mangler støtte til at forlade partneren

Filmen er produceret af svenske RFSL, Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpoersoners rättigheter,for at udbrede viden om LGBT-personers udsathed for partnervold Fra filmen: Fyra nyanser av våld

Hvordan reagerer kvinden i filmen? Hvad tænker I, det er for en form for vold Hvad tænker I, det er for en form for vold manden udøver?

Hvad er vold i familien? Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer. Socialstyrelsen

Hvad er vold i familien? Og hvordan ser det ud for et barn? Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd fra forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold omfatter også, når børn er vidne til vold, fx mod en forælder eller søskende. Socialstyrelsen

Omfang af vold i familien 26.000 kvinder udsættes årligt for vold fra en partner eller tidligere partner 9.000 mænd udsættes årligt for vold fra en partner eller tidligere partner Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 20012.

Omfang af vold i familien 20.000 22.000 børn vokser op i familier med vold 20 % af alle unge i 8. klasse er blevet udsat for vold af deres far eller mor inden for det seneste år Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2007; Vold mod unge i Danmark, SFI, 2010.

Voldens former Fysisk vold Psykisk vold (direkte og indirekte trusler, degraderende/ydmygende adfærd, kontrol, isolation, udadreagerende jalousi, emotionel vold) Seksuelle overgreb Latent vold Materielle ødelæggelser Kilde: Isdal 2000 og Socialstyrelsen.

Er Marianne og Peter udsat for vold? Case 1: Marianneer gift med Lars, de har tre store børn. De har kendt hinanden i 15 år. En dag har de en aftale om at mødes kl. 16.00 på en cafe. Marianne er der før tiden og forsøger at få fat på Lars på sms og telefon. Han svarer ikke. Det ender med at Lars er forsinket i 1½ time. Han har ikke givet besked. Da han endelig kommer konfronterer Marianne ham med det. Han reagerer med at blive sur og fortæller Marianne, at hun er hysterisk. Ind imellem drikker Lars for meget og han har i de tilfælde råbt af Marianne og af børnene, fx at han vil skide på dem alle sammen og at de kan skride af helvede til. At det hele er Mariannes fejl, fordi alting handler om hende. Han har aldrig slået hende. Det har længe været et mønster, at Lars nedgør hende i situationer, hvor de har konflikter. Marianne er begyndt at overveje, om det er hende, der er hysterisk og om hun er for meget. Er Marianne udsat for vold? Case 2: Lisbethog Peterhar været kærester i mange år. Nogle gange, når de er oppe at skændes, råber de af hinanden. Peter kan godt være ret stædig, og han er rigtig god til at argumentere. Lisbeth har lidt temperament, og det er nogle gange sket, at hun har givet Peter en lussing, når de har været oppe og skændes. Peter er ikke kommet til skade af det, og han føler sig ikke bange for Lisbeth. Men hun har jo slået ham flere gange. Er Peter udsat for vold?

Fysiske Sociale Konsekvenser af volden Kvinder, der udsættes for partnervold Praktiske Økonomiske Psykiske ( depression, angst, hukommelsesproblemer, forstyrret tidsopfattelse, ubeslutsom, selvbebrejdelser, lavt selvværd, PTSD)

Konsekvenser af volden Mænd, der udsættes for partnervold Angst Skamfølelse Skyldfølelse Blive rasende Depression Opleve håbløshed Dårligt selvværd Søvnproblemer Koncentrationsbesvær Vanskeligheder med at arbejde Kilde: NIBR-rapport 2005:3

Konsekvenser af volden Børn, der vokser op i familier med vold Lavt selvværd Flere depressive symptomer (herunder selvmordstanker, selvmordsforsøg) Mere selvrapporteret stress Flere misbrugsproblemer Større fjendtlighed over for omverdenen Flere angstsymptomer 1999. Kilde: SFI,

Hvem er de voldsudsatte? Kvinder Mænd Børn Kærestevold LGBT Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Etniske minoriteter Handicappede

Unge mellem 16-24 år Kærestevold Psykisk, seksuel og/eller fysisk vold udøvet af Psykisk, seksuel og/eller fysisk vold udøvet af en nuværende eller tidligere kæreste

Risikogruppe: LGBT Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner

Filmen er produceret af svenske RFSL, Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpoersoners rättigheter,for at udbrede viden om LGBT-personers udsathed for partnervold Fra filmen: Fyra nyanser av våld

Hvordan virker scenen på dig, når det er to kvinder, hvor den ene kvinde udøver vold? Hvordan udøver den ene kvinde vold mod sin partner?

Risikogruppe: Etniske minoriteter Æresrelateret vold / æresrelaterede konflikter Social kontrol Opdragelsesvold

Etniske minoriteter Udøves for at redde familiens ære, for at vaske den skam bort, som den udsatte har kastet over familien eller for at lære den udsatte at opføre sig ærefuldt Er kollektiv og mange personer (ofte flere medlemmer af familien/slægten) deltager i volden ved at stå bag, planlægge og/eller gennemføre volden Rammer flest kvinder og piger, men også drenge er udsatte Er planlagt og sker ofte efter flere familiemedlemmer i familien har besluttet det i fællesskab Indebærer kontrol og magtudøvelse Kan være fysisk, psykisk eller seksuel Udsætter ofrene for undertrykkelse og social isolation fra hele familien og de fleste venner Kilde: Olovson, 2011

Udsathed Risikogruppe: Handicappede Voldsformer + passiv vold Afhængighed

Mænd og kvinder, der udøver partnervold Flere mænd er anmeldt for partnervold end kvinder Overhyppighed af arbejdsløse både mænd og kvinder Færre med en længerevarende uddannelse både mænd og kvinder En større andel af indvandrere både mænd og kvinder Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2007

Mænd, der udøver partnervold Almindelige mænd med psykiske problemer Nogle erkender ikke, at de udøver vold Nogle erkender, at de har et problem Motivation: Ex. bange for at miste partner og børn Mange har oplevet vold i barndommen

Tidlig opsporing -tegn og signaler, børn Ingen facitliste vedr. tegn og signaler Vigtigt med viden og flere faglige hypoteser i spil på samme tid Børns handicap overskygger ofte andre årsagsforklaringer Børn fortæller det indirekte eller direkte tør vi tro på dem? Balance mellem ikke at se overgreb alle vegne og skyklapper

Børn: Tegn og signaler Ingen facitliste vedr. tegn og signaler Synlige mærker (blå mærker, undgår gymnastik, hyppige skadestuebesøg) Aggression Vanskeligheder med at håndtere konflikter -vold Direkte tegn på mistrivsel i hjemmet Somatiske reaktioner Vanskeligheder med koncentration opmærksomhed Kilde: Psykolog Janne Østergaard

Udadreagerende Indadreagerende Negativ identitet Vold Bander Selvmedicinering - stoffer/alkohol Deprimerede indlært hjælpeløshed Tristhed Bekymret Ingen håb til fremtiden Overtilpassede panel børn Flugt ind i lektier, rideskole, fantasiverden eller venner Selvskadende Angst

Voksne: Tegn og signaler Har du nogle erfaringer med at have mødt nogle, der er udsat for vold eller kan have været det? Var der nogle særlige tegn eller signaler, du bemærkede i forhold til den person?

Kvinder: Tegn og signaler + - Opringninger Sociale aktiviteter Uventet besøg Går ikke ud alene Ekstra tøj eller make-up Bliver ofte kørt Højt fravær Samarbejdsproblemer Fysiske problemer Psykiske problemer Kilde: www.dannerhuset.dk

Voksne: Tegn og signaler Depression Angst Problemer med at huske Forstyrret tidsopfattelse Vanskeligheder ved at træffe egne beslutninger Selvbebrejdelser Lavt selvværd PTSD (post traumatisk stress syndrom)

Kilde: Grafisk designer Trine Sejthen, vinder af FN s årlige reklamekonkurrence.

Pause