Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter
En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved at købe grønne frem for konventionelle produkter? Det har Miljøministeriet undersøgt nærmere. Livscyklusanalyse Råmateriale Det offentlige forbrug udgør ca. 15 % af bruttonationalproduktet. Derfor sidder du som indkøber med nøglen til nogle af løsningerne og en særlig opgave i at overveje hele produktets livsforløb. Bortskaffelse Fremstilling Helhedsvurdering af produkter Alle produkter har en livscyklus hvor miljøet påvirkes. Derfor er det relevant i forbindelse med indkøbet at vurdere produktets samlede miljøpåvirkninger gennem hele dets livscyklus. Anvendelse Distribution og salg En livscyklusvurdering ser typisk på miljøkonsekvenserne af at fremstille, distribuere, anvende og bortskaffe et produkt. Miljøministeriet har gennemført et projekt der prissætter den miljøbelastning som produkter har på samfundet i hele deres livscyklus. Metoden kan anvendes af alle til at regne på de økonomiske fordele en organisation kan opnå ved at tænke i totalomkostninger.
Samfundsøkonomisk beregning for et grønt TV* Livscyklus fase Effekter Forskel mellem Samfunds- Privatgrønt og økonomisk økonomisk konventionelt TV værdi værdi Fremstilling Fremstillingsomk. -34 kr. kr. -34 kr. 0 /distrib. Anvendelse Elforbrug 99kWh/år kr. 425 kr. 1.653 CO 2 fra fossilt brændsel 90,46 kg/år kr. 131 VOC-forbindelser ex. Metan 0,01 kg/år kr. 0 SO 2 0,14 kg/år kr. 98 NO 2 0,09 kg/år kr. 40 Små partikler 0,004031 kg/år kr. 3 Kviksølvudledning 0,0019 g/år kr. 1 Bortskaffelse Samlede økonomiske effekter af et TV (NPV**) kr. 665 Kr. 1.653 *med et grønt TV menes her et TV der er mærket med EU s miljømærke Blomsten. **NPV = net present value (nutidsværdien)
Tænk i totalomkostninger? Ved totalomkostninger eller livscyklusomkostninger forstås, at man indregner udgifter helt tilbage fra råvareudvinding over produktion og anvendelse til bortskaffelse af produktet. Hvad er der i det for dig? Der kan let gemme sig en uventet gevinst ved at regne på totalomkostninger inden beslutningen om et indkøb. Produktet med den billigste indkøbspris kan vise sig at gemme på øgede udgifter i sin brugsperiode, for eksempel gennem et større vand- eller energiforbrug. Ved at overveje hele produktets livsforløb tages der højde for dette. Med andre ord er det god økonomi for dig som indkøber at tænke på totalomkostninger. Projektet beskriver en metode til denne type beregninger. Metoden kan anvendes til at regne på de fordele din organisation selv kan få ud af et givent produkt samt de fordele der er for samfundet gennem mindre forurening. De to typer betegnes i dette projekt som henholdsvis privatøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinster. Et indkøb er altid en investering. Tænk alle faser med inden du tager beslutning om din kommende investering det er et intelligent indkøb. Prøv det selv! Miljøstyrelsen har lagt rapporten og metoden på www.mst.dk. Her kan du frit hente metoden i form af regneark og manual og anvende den i dit arbejde som indkøber. Du behøver ikke at kende alle tal omkring produktet for at kunne bruge metoden. Det kan være et argument i din organisation at indkøbet har en betydning set i et bredere samfundsøkonomisk perspektiv spare penge for din organisation og gøre noget for miljøet. Værktøjet kan hjælpe dig med at beregne de økonomiske gevinster forbundet med indkøbet. Danmark er et af de lande i verden, der har det højeste ressourceforbrug beregnet pr. indbygger. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi forholder os til produktets miljøkonsekvenser, når vi køber ind. Den offentlige købekraft skal udnyttes på en smart måde.
Gevinster og udgifter skal ses i en sammenhæng Miljøstyrelsen har gennemført et projekt, der beskriver en ny metode til beregning af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter i forhold til konventionelle. Et grønt produkt kan for eksempel være et miljømærket produkt. Der er undersøgt fem produkter; tv-apparat, vaskemaskine, tekstilservice, kopipapir og kontorreol. For hvert af undersøgelsens produkter er der foretaget en vurdering af miljøeffekterne. Desuden er der regnet på, hvad din organisation kan hente af besparelser ved at anvende henholdsvis det grønne og det konventionelle produkt. Eksempler fra projektet Tekstilservice. Her er der regnet på forsyningen af arbejdstøj til en medarbejder i et år. Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at det ikke er dyrere at købe den grønne variant. Der ses både en økonomisk gevinst for samfundet på grund af mindre udledninger og for organisationen i forbindelse med vasken. Det skyldes, at der anvendes mindre energi, vaskepulver og vand ved en grøn vask og serviceydelse. Tv-apparatet er eksempel på et produkt, hvor den grønne variant (her et produkt med miljømærket EU-Blomsten) medfører betydelige energibesparelser, mens der er en mindre merudgift i fremstillingsfasen af et grønt tv-apparat. Undersøgelsen viser, at den samlede samfundsøkonomiske besparelse ved køb af et miljømærket tv-apparat er omkring 600,- kroner. Endvidere kan ejeren af et grønt tv-apparat spare omkring 1.600,- kroner på sit elforbrug i produktets samlede levetid. Hvad er samfundsøkonomi? I en samfundsøkonomisk analyse opgøres samfundets samlede gevinster og tab ved et miljøtiltag og medtager en værdisætning af de samfundsmæssige gevinster der er forbundet med den reducerede miljøbelastning, som miljøtiltaget giver anledning til.
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter er et projekt under Miljøministeriet. Målet var at udvikle en metode til beregning af gevinster og de samfundsøkonomiske konsekvenser ved køb af grønne produkter. Du kan finde rapporten på www.mst.dk søg på Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Her finder du også projektets regneark og manual, så du kan lave dine egne beregninger. Design: ESSENSEN.COM Fotos: Colourbox Tryk: GP-Tryk A/S Oplag: 700 Papir: Arctic The Matt Miljøministeriet Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K. Tlf. 7254 4000 www.mst.dk mst@mst.dk