2. Nr. årgang 2 2. årgang Nr. 1 Januar Februar Januar 2010 2010 2011 TEMA KONJUNKTURANALYSE Lys for enden af tunnelen Konjunkturerne i bygge- og anlægsbranchen er ved at nå bunden. Samlet set vil 2011 byde på en lille nedgang, mens der tegner sig en svag fremgang i 2012 Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Siden aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen toppede i 2007, er det år for år gået tilbage på alle parametre. Nedgangen i den samlede aktivitet vil fortsætte i 2011, men Dansk Byggeri forventer, at konjunkturerne vil vende næste år, hvor vi kan se frem til lidt lysere tider. - Nedgangen i beskæftigelsen vil i år være på et par tusinde mand. Anlægsområdet og det almene byggeri vil trække aktiviteten i den rigtige retning, men der vil fortsat være tilbagegang på de øvrige markeder inden for branchen, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Bunden er nået Der er ingen tvivl om, at byggeog anlægsbranchen er en af de mest konjunkturfølsomme brancher i hele samfundsøkonomien. Under konjunkturopsvinget i 2005-2007 steg branchens beskæftigelse med godt 26.000 arbejdere, funktionærer og mestre. Det er en stigning på 17 %. - Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen kulminerede på et meget højt niveau i 2007. Men nedgang i boligbyggeriet medførte herefter en lavere beskæftigelse, som blev forstærket efter den internationale finanskrise, der slog ud i lys lue i efteråret 2008, fortæller Finn Bo Frandsen. I 2011 vil bygge- og anlægsbranchen beskæftige 137.500 medarbejdere. Men så kan vi også se frem til, at bunden er nået. - Til næste år er der endelig udsigt til fremgang. Men det bliver dog kun en svag stigning på 1.500 arbejdspladser, så vi når op på 139.000 beskæftigede. Så selvom det vil gå lidt bedre, vil beskæftigelsen til næste år ligge på samme lave niveau, som dengang virkningerne af kartoffelkuren kulminerede i 1993, siger Finn Bo Frandsen. Fortsætter side 3 Det støttede byggeri hitter igen Kommunerne har hamstret tilsagn til alment byggeri i 2010. Vi skal 30 år tilbage for at finde flere end de 16.664 kommunale tilsagn, som blev givet inden nytår. Læs mere side 4 Optimistiske boligejere tør renovere Danskernes lyst til at bruge penge på boligen hænger nøje sammen med størrelsen på deres friværdi og hvor optimistisk, de ser på fremtiden. Der er udsigt til, at markedet vender, og der igen kommer gang i renoveringsopgaverne. Læs mere side 5 Vi arbejder i kortere tid og slides mindre Helbredet har fået en fremtrædende rolle i efterlønsdebatten. Men nutidens efterlønnere har i gennemsnit arbejdet 11 år mindre end de første efterlønnere fra 1979, og sliddet er blevet langt mindre. Læs mere side 7
LEDER Kædeansvar Af PETER STENHOLM, direktør 2 Foto: Jesper Blæsild Kædeansvar er et spøgelse, som vi ikke bryder os om. Det har derfor været en klar målsætning for os at undgå at indlemme det i den danske aftalemodel. Vi har en god tradition for at klare ærterne på arbejdsmarkedet selv og lave aftaler for dem, det angår. Kommer der knaster, så løser vi dem med de midler, arbejdsmarkedets parter nu engang har til rådighed. Ved de seneste overenskomstforhandlinger stod det klart, at der var behov for at stramme op, hvis vi ville fastholde fuld kontrol med aftaleforholdene. Der blev derfor enighed om blandt bygge- og anlægsbranchens arbejdsgivere og fagforbundene at finde en farbar vej, som kunne dæmme op for det voksende problem med uorganiserede virksomheder og personale fra EU-lande, som på unfair vilkår udfordrede både danske virksomheder og de ansatte. Svaret er blevet 48-timers møderne, som er blevet en stor succes. Med hurtig udrykning og det formål at få løst problemerne har vi opnået et ganske forbavsende resultat, idet vi stort set er blevet fri for de forsinkende og frustrerende blokader, som næsten var dagligdag før aftalen om 48-timers møderne. Dansk Byggeri og fagbevægelsen er i dag enige om, at vi på den konto undgik ca. 50 blokader i løbet af 2010. Der er med andre ord anvist en effektiv og gennemprøvet vej til at sikre ordnede forhold på især det professionelle marked de store byggepladser med forskellige entreprenører og små og store entrepriser. Debatten om kædeansvar i bygge- og anlægsbranchen er således forstummet på baggrund af de hurtige udrykninger, når problemerne viste sig. Det kan derfor undre, at dele af fagforeningen og dele af det politiske kor fortsat ser kædeansvar og lovgivning gennem almengørelse som en løsning. Det er i så fald en løsning på et problem, som arbejdsmarkedets parter selv for længst har klaret. 2 Havarikommission bliver en realitet Dansk Byggeris forslag om en havarikommission, som skal indsamle oplysninger om årsager og sammenhænge ved større bygningskollaps, bliver nu til virkelighed. Fremover skal Erhvervs- og Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut foretage en systematisk indsamling og analyse af oplysninger om skaderne fx ved bygningskollaps. Ros til skatteministeren Dansk Byggeri er godt tilfreds med, at det er lykkedes at få skrottet det administrative bøvl, som virksomhederne er blevet pålagt med nye regler for personalegoder. Nu ruller skatteministeren reglerne tilbage. Fra 2011 bliver det igen lønmodtagerne selv og ikke virksomhederne som skal indberette til Skat, når de modtager gaver. Små virksomheder svigtes af netbanker Flere små virksomheder oplever, at banken tvinger dem over på aftaler, hvor de ikke er dækket mod indbrud i deres netbank. Det mener Dansk Byggeri ikke er rimeligt. - Der findes i dag ikke noget egnet forsikringsprodukt for små virksomheder, der bruger netbank. Derfor bør man udnytte mulighederne for at ændre lovgivningen, så virksomheder med under 11 ansatte kan sidestilles med privatkunder og dermed nyde samme beskyttelse som disse, hvis de bliver udsat for netbanksindbrud, siger Mads P. Gede, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Letbaner på Ring 3 Transportministeren får ros for sin udmelding om at skaffe 1,5 mia. kr. til en letbaneløsning på Ring 3. - Politikerne har vist mod og fremsyn med udviklingen af infrastrukturen i og omkring København. Først kom Metroen, så en udbygning med den nye Metrocityring, og nu vil transportministeren søge støtte til en letbane langs Ring 3. Det viser en politisk vilje til at skabe langtidsholdbare løsninger, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører. Februar 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Kathrine Stampe Andersen, Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm og Andreas Fernstrøm. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 1901-6336.
TEMA KONJUNKTURANALYSE Lys for enden af tunnelen Fortsat fra forsiden Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 1985-2012 1.000 personer 200 180 160 140 120 100 178 1986 1988 Beskæftigede i alt 139 Udlændinge er rejst hjem Inden den seneste højkonjunktur satte ind i 2005, var 154.500 beskæftiget i byggeriet. Det er 12 % flere end antallet af beskæftigede i dag. Så selvom vi kan se frem til, at konjunkturerne vender, er der fortsat et stykke vej til tidligere tiders niveau. Som et positivt element viser tallene, at arbejdsløsheden under krisen ikke er steget lige 166 154 Gennemsnit for beskæftigelsen i hele perioden Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Note: S = skøn 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 181 139,0 139,5 137,5 2004 2006 2008 2010 2012S så meget, som beskæftigelsen er faldet. Det skyldes for det første, at ¾ af den samlede tilgang af arbejdskraft i 2005-2007 kom fra udlandet og en del af de udenlandske bygningsarbejdere er rejst hjem igen. For det andet har mange afskedigede medarbejdere inden for byggeri og anlæg fået job i andre brancher. Anlæg og renovering trækker læsset Det er de store anlægsprojekter, som trækker den samlede aktivitet i branchen i en positiv retning. Blandt andet vil der ske en fremgang på vejområdet, en udbygning af jernbanerne og anlægsarbejde i forbindelse med Metro Cityringen i København. Også markedet for reparation og vedligeholdelse af de private boliger vil opleve en fremgang, især i 2012. Læs mere i artiklerne "Store anlægsprojekter luner under krisen" og "Optimististiske boligejere tør renovere huset" på side 5 og 6. Flere områder står stille Til gengæld er opførelsen af privatboliger på et rekordlavt niveau. - Vi venter en ekstraordinær lav aktivitet på dette marked, fordi mange private valgte at fremrykke deres byggerier, så de var klar inden introduktionen af byggemomsen ved årsskiftet. Deraf følger også, at der bliver bygget meget lidt i år - og kun en smule mere i 2012, understreger Finn Bo Frandsen. Også landbrugsbyggeriet vil fortsat lægge brak, og der vil kun blive bygget meget få fabrikker og værksteder i år. Til gengæld ventes der en svag vækst i 2012. - Der er stadig meget ledig produktionskapacitet i virksomhederne, men efterhånden som efterspørgslen tager til, og man derfor får brug for mere plads, vil der igen blive behov for mere nybyggeri, siger Finn Bo Frandsen og fortsætter: - Nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager har også været udsat for voldsomme fald i de sidste par år, og vi forventer, at denne tilbagegang vil fortsætte de næste to år. Effekt af genopretningspakke Bortset fra de store anlægsprojekter betyder regeringens genopretningspakke, at kommunernes byggerier og renoveringsopgaver vil aftage. De foregående to år opførte kommunerne flere borgernære byggerier i form af daginstitutioner, skoler, idræt og ældreinstitutioner, fordi staten ydede medfinansiering til denne type byggerier med en mia. kr. i 2009 og med fire mia. i 2010. - Denne medfinansiering falder til to mia. kr. de næste to år, og vil naturligt nok betyde, at kommunerne vil bygge mindre i denne periode, slutter Finn Bo Frandsen. 2 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 2007-2012 2007 2008 2009 2010 2011S 2012S Nybyggeri 48.830 45.158 31.637 26.800 25.000 24.500 Reparation 59.977 58.275 53.805 50.920 51.000 52.500 Anlæg 25.799 26.560 24.706 22.286 23.000 23.500 Andet arbejde 6.520 6.494 5.411 4.739 4.500 4.500 Kontorarbejde 25.330 24.484 22.908 22.520 22.000 22.000 Ikke på arbejde 14.372 13.040 12.723 12.316 12.000 12.000 Beskæftigede i alt 180.832 174.011 151.189 139.581 137.500 139.000 Anm.: Beskæftigelsen opgøres som gennemsnit af Danmarks Statistiks stikprøvetællinger pr. medio de fire kvartaler i det enkelte år. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Note: S = skøn 3
TEMA KONJUNKTURANALYSE Nu hitter det støttede byggeri igen 2 Foto: Ricky John Molloy Ikke siden 2002 er der set så markant mange tilsagn til alment byggeri. Og vi skal 30 år tilbage for at finde flere end de 16.664 kommunale tilsagn, som blev givet inden nytår Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Boligbyggeriet er i bund. Alligevel breder der sig en vis optimisme omkring det almene byggeri. Den almene sektor har ellers været på vej til at skrive sig selv ud som magtfaktor, når det handler om at tilvejebringe boliger. Det var da også regeringens mål ved sin tiltræden i 2001 at forsøge at bortsælge den almene sektor, men de gode konjunkturer og voksende problemer med en skæv beboersammensætning betød, at interessen for at købe en almen bolig var forsvindende. For samtidig var aktiviteten for nybyggeriet høj op igennem 00 erne på den private del af boligmarkedet, og interessen for det støttede almene byggeri endte helt i bund i 2007 med kun 183 tilsagn til almene boliger familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. Optimismen i dag bygger da også på, at der er taget et megaspring i antal tilsagn, nemlig fra de 183 i 2007 til hele 16.664 kommunale tilsagn i 2010. Kommunal hamstring Stram kommunal økonomi har ikke lagt op til, at kommunerne ville finde penge til at bygge nye støttede boliger. Men det endte i 2010 alligevel med en veritabel hamstring, og det har uden tvivl været et væsentligt motiv for kommunerne at få tilsagn, mens den midlertidige Udvikling i tilsagn til alment byggeri 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 6.080 14.215 7.961 6.323 6.151 7.640 183 2.233 4.112 16.664 Kilde: Socialministeriet nedsættelse af kommunernes grundkapital har været halveret. Kommunerne har således fra 1. juli 2009 og frem til 31. december 2010 kunnet nøjes med at indskyde 7 % af anskaffelsessummen i forbindelse med byggeri af støttede boliger. Fra 2011 skal kommunerne igen bidrage med 14 %, og det har fået mange kommuner til at sikre sig tilsagn til støttet byggeri lige før lukketid. - Der er dog allerede sket en vending i forhold til byggeri af almene boliger. For én ting er tilsagn, noget andet er at få skovlen i jorden, og vi bør glæde os over, at der i 2010 blev påbegyndt 4.900 almene boliger langt flere end de to forudgående år tilsammen, fortæller seniorøkonom Finn Bo Antal påbegyndte støttede boliger Frandsen, Dansk Byggeri. 2011 bliver bedre end 2010 De 4.900 almene boliger i 2010 vil blive overgået i 2011, hvor Dansk Byggeri forventer, at der vil blive bygget 6.400 almene boliger. Dog advarer Finn Bo Frandsen mod at tage de mange tilsagn for pålydende: - Vi må se de mange tilsagn som udtryk for, at der gennem flere år er oparbejdet et efterslæb. Erfaringerne viser dog også, at en del af tilsagnene kan falde bort, fx hvis en kommune ikke kan finde penge til grundkapitalen. Hertil kommer, at hamstringen af tilsagn frem mod årsskiftet meget vel kan betyde, at antallet af tilsagn vil blive reduceret til et meget lavt niveau i 2011. I konjunkturanalysen for 2011 og 2012 skønner Dansk Byggeri, at der i 2011 vil blive sat skovl i jorden for opførelse af 6.400 almene boliger, og analysen viser, at der for alvor ser ud til at være kommet gang i antallet af almene familieboliger, som ellers har været helt i bund. Konjunkturanalysen vurderer samtidig, at der vil komme en mindre tilbagegang i 2012, hvor der vil blive bygget 5.400 almene boliger. - Vi vurderer, at der vil blive tale om en nedgang i 2012 i forhold til 2011. Det bygger vi på, at der må imødeses et forholdsvis stort antal bortfald af tilsagn, og at der ikke er udsigt til ret mange tilsagn i år, slutter Finn Bo Frandsen. 2 2007 2008 2009 2010S 2011S 2012S Almene familieboliger 700 500 500 2.000 2.500 2.500 Ungdomsboliger 200 300 100 1.000 1.600 700 Ældreboliger 2.000 1.400 1.700 1.900 2.300 2.200 Støttede boliger i alt 2.900 2.200 2.300 4.900 6.400 5.400 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Note: S = skøn 4
Optimistiske boligejere tør renovere huset Danskernes lyst til at bruge penge på boligen hænger nøje sammen med størrelsen på deres friværdi og hvor optimistisk, de ser på fremtiden. Der er udsigt til, at markedet vender, og der igen kommer gang i renoveringsopgaverne 2 Foto: Anders Bach Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvis man frygter at miste jobbet, kaster man sig selvsagt ikke ud i de store investeringer, men holder igen med alle former for ekstraordinære udgifter. Men optimismen begynder langsomt at brede sig også blandt boligejerne. I 2011 kan vi forvente en beskeden fremgang på 1 % inden for det samlede marked for reparation og vedligeholdelse, og i 2012 kan vi se frem til en stigning i aktiviteten på 3 %. - Der er kun tale om en lille fremgang, men ikke desto mindre er der tale om en fremgang i modsætning til de seneste års drastiske fald i aktiviteten. Og vi er selvfølgelig glade for at kunne se de spæde tegn på, at markedet kommer til at vende til det bedre, siger Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Små reparationer først Mange akutte småreparationer på huset er svære at udsætte. Hvis fx en punkteret rude skal skiftes eller et utæt tag skal lappes. Men de små, løbende vedligeholdelsesopgaver er også nemmere at overskue økonomisk. Og det er disse mindre bygningsreparationer, som kommer til at trække den positive udvikling i 2011. Først i 2012 kan vi se frem til, at danskerne også kaster sig over de større byggeopgaver, Udvalgte dele af markedet for reparation og vedligeholdelse Faste 2011-priser som fx at udskifte taget, lave nyt badeværelse eller hulmursisolere huset. Her forventer Dansk Byggeri en stigning på knap 4 % i 2012. - Folk begynder i år med de små reparationer af huset, og først når opsvinget formentlig bider sig mere fast i 2012, vil de sætte gang i de større hovedreparationer af boligen, forklarer Andreas Fernstrøm. Friværdien betaler håndværkerne Når markedet for reparation og vedligeholdelse skal analyseres, skal man se på boligmarkedets udvikling. Det spiller nemlig ind ad flere omgange. Selve prisen på boliger er interessant, da den i høj grad er med til at bestemme størrelsen på friværdierne og friværdierne finansierer ofte hovedreparationerne på de private boliger. Produktionsværdi - Vi kan ikke forvente de store stigninger i friværdierne i de kommende to år. Det er dog værd at bemærke, at selv om friværdierne er faldet kraftigt i de senere år, er der stadig en del midler gemt i murstenene, fortæller Andreas Fernstrøm. Den gennemsnitlige friværdi var ifølge Realkreditrådet i 3. kvartal 2010 på knap 800.000 kr. for parcel- og rækkehuse og på mere end 900.000 kr. for ejerlejligheder. Det betyder, at vi er faldet til det niveau, der var i starten af 2005. - Og mere vigtigt, så har danskerne ikke længere udsigt til, at friværdien falder yderligere. Det betyder, at boligejerne igen tør kaste sig ud i byggeprojekter, hvor de tærer på friværdien, siger Andreas Fernstrøm. Opsparet behov for renovering Ud over friværdierne er antallet Udvikling 2009 2010S 2011S 2012S 2010S 2011S 2012S Professionel reparation og vedligeholdelse 61,9 57,3 57,8 59,7-7,4% 0,9% 3,3% Heraf Hovedreparation af boliger 27,4 26,2 25,9 26,9-4,2% -1,3% 3,9% Bygningsreparation af boliger 11,0 10,2 10,4 10,7-7,6% 2,0% 3,0% Materialer købt af private 32,2 30,2 30,5 31,5-6,2% 1,2% 3,0% Samlet marked for reparation og vedligeholdelse 94,0 87,5 88,4 91,2-7,0% 1,0% 3,2% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Anm.: Da der er tale om udvalgte tal, stemmer summerne ikke alle steder. Note: S = skøn af bolighandler et vigtigt pejlemærke. Omsætningen på boligmarkedet er fortsat på et meget lavt niveau, og der er ikke udsigt til de store stigninger på trods af en lille stigning i hushandlerne fra 2009 til 2010. Alligevel forudser Dansk Byggeri, at det professionelle marked for reparation og vedligehold vil stige. - Hidtil har forbedringer af boligen været tæt forbundet med et ejerskifte. Men som boligmarkedet har set ud i de seneste år, vil mange vælge at blive boede og renovere deres nuværende bolig i stedet for at bygge nyt eller kaste sig ud i salg og køb af ny bolig. Og der er et opsparet behov for renoveringsopgaver efter, at danskerne har holdt igen igennem flere år, slutter Andreas Fernstrøm. 2 5
TEMA KONJUNKTURANALYSE Store anlægsprojekter luner under krisen En række store anlægsprojekter sikrer, at de seneste års fald i beskæftigelsen nu vendes til en lille fremgang. Men skal der for alvor skabes nye job, kræver det, at kommunerne trækker en større del af læsset Om anlægsvirksomhed 2 Anlægsvirksomhed er en fællesbetegnelse for al aktivitet, der omhandler nyanlæg og reparationer af eksisterende anlæg. Anlæg er konstruktioner uden tag, og der er typisk tale om veje, jernbaner, broer, tunneler, havne, vindmøllefundamenter, kabler og ledninger. 2 Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed faldt med 4.300 arbejdere (16 %) fra 2008 til 2010. Nedgangen skyldes især den voldsomme tilbagegang i opgaver med byggemodning som følge af den dalende aktivitet ved nybyggeri. 2 Foto: Simon Ladefoged Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk Anlægsbranchen skal i år i gang med en række store projekter, som vil skabe nye job. Ledningsomlægninger i forbindelse med Metro Cityringen i København og en række nye vejprojekter er med til at skabe beskæftigelse og 700 nye job. Men der skal mere til, hvis beskæftigelsen for alvor skal have et skub her og nu. - Der er ingen tvivl om, at de kommende anlægsprojekter luner branchen her under krisen. Men så store projekter kan ikke planlægges efter, hvordan konjunkturerne er. Hvis man vil stimulere aktiviteten i branchen her og nu, er det især kommunerne, som skal på banen, siger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri. kunnet sælge byggegrunde til nybyggeri, og dermed har virksomhederne ikke fået opgaver med byggemodning. Derfor er det vigtigt, at kommunerne i en tid, hvor der ikke sælges og udføres anlægsarbejde med byggemodning, sætter gang i andre former for anlægsaktivitet. Det kan fx være renovering af veje og kloakker. Finn Bo Frandsen skønner, at der kan skabes arbejde svarende til et halvt mande år det vil sige en halv fuldtidsstilling i et år pr. million kroner, der investeres på anlægsområdet. Kommunens veje forfalder Foreløbige oplysninger tyder på en vækst i de kommunale spildevandsselskabers investeringer på kloakområdet. Men kommunerne kan ifølge Finn Bo Frandsen også skabe mange hundrede jobs her og nu, hvis de gør noget ved det store vedligeholdelsesefterslæb på kommunevejene. - Når Finansministeriet giver grønt lys for, at Vejdirektoratet kan indhente efterslæbet på hovedlandevejene, fordi man har indset, at det vil være dyrere i længden at lade statens veje forfalde, så må den logiske konsekvens være, at kommunerne også opnår mulighed for at gøre det samme som staten. For kommunernes veje og gader forfalder jo også, slutter Finn Bo Frandsen. 2 Brug for job her og nu Der går flere år, fra de store anlægsprojekter bliver vedtaget, og til arbejdet reelt kan gå i gang. I mellemtiden kan konjunkturerne nå at have ændret sig flere gange. Derfor er det ifølge Finn Bo Frandsen ikke de store projekter, der her og nu kan afhjælpe den lave aktivitet, som branchen oplever for øjeblikket: - De store projekter skaber mange job, men det sker med en længere tidshorisont og uden garanti for, hvor mange af jobbene, som vil ende på danske hænder. Derimod kan man i langt højere grad påvirke aktiviteten og den danske beskæftigelse her og nu med en række mindre og mere lokale projekter. Få kommunale opgaver Mange små og mellemstore anlægsvirksomheder lever af opgaver i deres lokalområder, og derfor bliver de ifølge Finn Bo Frandsen især ramt, når kommunerne neddrosler aktiviteten. - Kommunerne har ikke, som tidligere, Udvalgte anlægsarbejder 2010-2012 opgjort i mio. kr. 2010S 2011S 2012S Fundamenter til vindmøller 1.294 1.134 1.134 Varmeforsyning 135 240 171 Gastransmissionsledning 750 Energi i alt 1.429 1.374 2.055 Vejdirektoratet nyanlæg af veje 2.300 3.050 6.300 Kommuner nyanlæg af veje 2.606 3.059 2.443 Nyanlæg af veje i alt 4.906 6.109 8.743 Vejdirektoratet vejvedligeholdelse 1.647 1.775 1.348 Kommuner vejvedligeholdelse 4.546 4.524 4.585 Drift og vedligeholdelse af veje i alt 6.193 6.299 5.933 Kommunale havne 90 148 44 Kystbeskyttelse 284 126 101 Metroen i København 303 2.426 2.123 Banearbejder 2.706 3.605 3.909 Trafik i alt 14.482 18.713 20.854 Byggemodning mv. 1.744 1.732 1.516 I alt 18.177 21.819 24.424 Kilde: Oplysninger indhentet af Dansk Byggeri. Tallene er opgjort i 2011-priser. Note: S = skøn 6
Vi arbejder i kortere tid og slides mindre Helbredet har fået en fremtrædende rolle i efterlønsdebatten. Men nutidens efterlønnere har i gennemsnit arbejdet 11 år mindre end de første efterlønnere fra 1979, og sliddet er blevet langt mindre Arbejdstid for efterlønnere Gennemsnitligt årligt timetal i et arbejdsliv 2.300 2.200 2.100 2.000 1.900 1.800 1979 2011 1.700 1.600 1.500 Kilde: DA og Dansk Byggeri 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 2001 2003 2005 2007 2009 2013 2015 2019 2021 2023 2025 2 Foto: Ulrik Samsøe Figen Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Der er stor forskel på det slid, som nutidens efterlønnere og de første efterlønnere for mere end 30 år siden har oplevet i deres arbejdsliv. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at da efterlønsordningen blev indført, havde de første efterlønnere i gennemsnit arbejdet knap 2.110 timer om året gennem deres arbejdsliv. Når en person i 2011 går på efterløn, har han eller hun kun arbejdet knap 1.690 timer i gennemsnit. Altså et fald på ca. 420 timer om året. Over hele arbejdslivet svarer det til, at 1979-efterlønneren har arbejdet 11 år mere end 2011-efterlønneren. Arbejdslivet bliver kortere Gennem hele efterlønnens levetid har den årlige gennemsnitlige arbejdstid været faldende, og med den forudsætning, at vi har de forhold, vi har i dag, så vil det gennemsnitlige antal timer, en person arbejder om året gennem sit arbejdsliv, blive ved med at falde. Sliddet er blevet mindre Nu viser alle fremskrivninger, at vi igen skal til at arbejde mere. Og det bør ikke give anledning til bekymring, siger mange forskere og læger. Og analyser fra blandt andet OECD peger på, at det faktisk er direkte godt for vores mentale helbred at arbejde. Det fremgår af DA s Arbejdsmarkedsrapport, som også kan fortælle, at det er rygning, for lidt motion, alkohol og usund kost, som forkorter vores liv, og at disse forhold også er de hyppigste årsager til, at mange vælger tidlig tilbagetrækning eller får tilkendt førtidspension. Nedslidning på jobbet tæller kun lidt i statistikkerne. - Der er i de sidste 30 år sket en mindre revolution i forhold til de belastninger, som vi udsættes for. Der har været meget fokus på det fysisk belastende arbejde, så på byggepladsen serverer glidestilladset hver mursten for mureren i en passende og behagelig arbejdshøjde, skraldemanden har hjælpemidler til at løfte spanden, og posten slipper for at løbe op og ned ad trapperne i etageboliger, fortæller arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri. - Der er reelt taget nogle kvantespring i forhold til nedslidning på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøet er kommet med i overenskomsterne, og arbejdsmiljøet er i virksomhederne et accepteret forebyggende samarbejdsforum. Seniorførtidspension Vi arbejder altså i kortere tid og udsættes for mindre belastende arbejde. Alligevel er nedslidning en del af en hed efterlønsdebat. Med Tilbagetrækningsreformen har regeringen taget konsekvensen af snakken om nedslidning og suppleret den gradvise afvikling af efterlønnen med en såkaldt seniorførtidspension. Det betyder, at mennesker, som anses for at være nedslidte efter et langt arbejdsliv, fortsat sikres mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet. Det forslag er blevet vel modtaget af Dansk Byggeri, som slår fast, at der fortsat i byggeog anlægsbranchen er job, som er mere hårde for fysikken end andre. - Derfor er vi glade for at se, at der med forslaget til en seniorførtidspensionering bliver taget hånd om de ældre medarbejdere, som ikke længere kan klare et job. Det er en fornuftig løsning, som er til gavn for alle, fastslår adm. direktør Lars Storr- Hansen, Dansk Byggeri. 2 7
Colette Brix (DF) 2 Foto: DF hjemmeside Ole Sohn (SF) 2 Foto: Thomas Tolstrup Byggeduellen Trods spæde tegn på, at konjunkturerne er ved at vende i bygge- og anlægsbranchen, ligger aktivitet og beskæftigelse fortsat på et meget lavt niveau. Vi har derfor spurgt to MF ere, hvad de vil gøre for at fremme aktiviteten i byggeriet Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvad vil I gøre for at de kommende store infrastrukturprojekter i Danmark også kommer til at øge beskæftigelsen blandt de danske bygge- og anlægsarbejdere? Colette Brix: Fundamentet i EU og en grundregel i udbudsdirektiverne er den frie konkurrence. Vi kan ikke sætte handelsrestriktioner eller barrierer op for udenlandske virksomheder i EU, som ønsker at byde på danske opgaver. Danske virksomheder har jo også gavn af at kunne byde på opgaver i andre EU-lande. Nogle kommuner har prøvet at dele opgaverne op i mindre bidder, men ud over at det er dyrt og administrativt tungt, så tror vi ikke, at det vil fungere ved store infrastrukturprojekter. Løsningen er, at byggeriet får en højere produktivitet, så der skabes mere værdi for de samme penge. Så bliver danske byggevirksomheder mere konkurrencedygtige også på underentrepriser og på de udenlandske markeder. 2 Ole Sohn: Vi arbejder for, at anlægsarbejder i Danmark udføres på danske overenskomster inden for de begrænsninger, som EU pålægger os. Desuden har vi en lang række forslag til at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med håndværkere også her under krisen, så det ikke bliver mangel på uddannet, dansk arbejdskraft, der kommer til at betyde, at vi mister ordrer. Og så vil vi sætte mere skub i dansk økonomi her og nu gennem fremrykning af byggeanlægsinvesteringer på 10 mia. kr. Det vil give danske virksomheder bedre muligheder for at overleve krisen og fastholde deres ansatte. 2 Hvad vil I gøre for at få effektiviseret den kommunale sagsbehandling af byggesager, så ventetiden kan blive sat ned, og virksomhederne til gavn for beskæftigelsen kan komme i gang med at bygge frem for at vente på tilladelse oppe på kommunekontoret? Colette Brix: Vi foreslår, at kommunerne bliver forpligtet til at registrere den tid, som går med at sagsbehandle en byggesag. Disse tider skal offentliggøres, så kommunerne kan sammenlignes på tværs. Samtidig skal kommunerne, som det fx gælder for sygehusene, være omfattet af et produktivitetskrav på fx 2 % om året. Synlighed og krav om produktivitet vil skabe en mere effektiv sagsbehandling, som vil få sagsbehandlingstiden til at falde. Forslaget om at oprette byggecentre, tror vi ikke i sig selv, vil få sagsbehandlingstiden og omkostningerne ned. 2 Ole Sohn: Vi undersøger meget gerne muligheden af at samle den "mekaniske" del af byggesagsbehandlingen i nogle centre, hvis det kan fremme sagsbehandlingen. Vi vil også meget gerne se på en ordning, hvor byggesagsgebyret sættes ned eller bortfalder, hvis sagsbehandlingen tager længere end fx en måned, og det skyldes kommunal langsommelighed. Endelig vil vi meget gerne se på mulighederne for, at bygherren direkte kan lægge oplysninger ind i et sagssystem, så kommunen ikke behøver afsætte tid til en sådan indtastning. 2 Dansk Byggeri foreslår, at der etableres et grønt fradrag for energirenovering af boliger. Ordningen kan bidrage til at løfte klimaudfordringerne og sætte gang i aktiviteten i byggeriet - en aktivitet som på sigt er selvfinansierende. Hvordan forholder I jer til forslaget om et grønt byggefradrag? Colette Brix: Hvis penge var gratis, kunne vi uddele alle de milliarder, som vi havde lyst til. Hver dag er der tilbud om selvfinansierende ordninger, og skulle vi efterleve alle forslagene, ville vi pantsætte Danmark i løbet af få måneder. Erfaringerne fra den 1,5 mia. kr. dyre renoveringspulje har ikke vist, at pengene er kommet hjem igen. Erfaringerne viste derimod, at ordningen blandt andet var kringlet og tung, og at rigtig mange snød sig til tilskud. 2 Ole Sohn: Desværre er det ikke realistisk at tro, at forslaget vil være selvfinansierende. En realistisk beregning der også tager hensyn til, at der i forvejen er en del aktivitet på området vil vise, at forslaget vil koste staten et større milliardbeløb hvert år. Det er der ikke råd til i den nuværende økonomiske situation. Men SF medvirker gerne til andre tiltag, der vil fremme energirenovering. Fx ved at gøre det lettere at få energivurderet, energirenoveret og belånt sin bolig i en pakkeløsning, der vil være selvfinansierende for boligejeren. 2