Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Transkript

1 Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden foråret 213 er antallet af lønmodtagere vokset med 72.5 personer. Beskæftigelsen ligger dog fortsat markant under niveauet fra før krisen. Det er dog muligt at indhente de tabte job uden at løbe ind i problemer med mangel på arbejdskraft. Både vismændene og Finansministeriet vurderer således, at arbejdsstyrken øges så meget, at beskæftigelsen igen kan komme tilbage på før-krise niveau uden at vi får overophedning. af Chefanalytiker Erik Bjørsted 3. oktober 215 Analysens hovedkonklusioner Lønmodtagerbeskæftigelsen er den seneste måned vokset med 3.9 personer og siden foråret 213, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen ramte bunden, er antallet af beskæftigede lønmodtagere vokset med 72.5 personer. Beskæftigelsen ligger dog fortsat ca personer under niveauet før krisen satte ind. Pga. den lave arbejdsløshed frygter mange, at det tabte antal job kan blive vanskeligt at indhente igen pga. mangel på arbejdskraft. Arbejdsudbuddet vokser dog i øjeblikket og både vismændene og Finansministeriet vurderer, at arbejdsudbuddet de kommende år vil vokse tilstrækkeligt til, at vi kan indhente de tabte job uden der opstår overophedning, som følge af mangel på arbejdskraft. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Beskæftigelsen er fortsat langt fra før-krise niveau Lønmodtagerbeskæftigelsen er den seneste måned vokset med 3.9 personer, og siden lønmodtagerbeskæftigelsen ramte bunden i foråret 213, er antallet af beskæftigede lønmodtagere vokset med 72.5 personer. På trods af fremgangen er beskæftigelsen dog fortsat ca personer under niveauet før krisen satte ind. Det fremgår af figur 1. Pga. den relativt lave arbejdsløshed på fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken, er mange derfor begyndt at frygte for flaskehalse og mangel på arbejdskraft, så det bliver vanskeligere at indhente de tabte job. Arbejdsstyrken vokser dog i øjeblikket. Det betyder godt nok, at arbejdsløsheden ikke falder helt så kraftigt, som beskæftigelsen vokser, men omvendt betyder det også, at opsvinget på arbejdsmarkedet er mere langtidsholdbart og der derfor går længere tid før vi løber tør for arbejdskraft. Figur 1. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen og bruttoledigheden Bruttoledighed (1. pers.) 18. Beskæftigelse (1. pers.) Bruttoledighed (Venstre akse, 1. pers.) Lønmodtagerbeskæftigelse (Højre akse, 1 pers.) 2.5 Anm.: Data er korrigeret for sæsonudsving. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. De seneste år har vi i Danmark tillige gennemført arbejdsmarkedsreformer, som løfter arbejdsstyrken markant de kommende år. Det gør faktisk at både vismændene og Finansministeriet vurderer, at det ér muligt at få beskæftigelsen tilbage på 28-niveau, og dermed indhente det tab af arbejdspladser, som vi oplevede under krisen. Bl.a. pga. arbejdsmarkedsreformerne vurderer Finansministeriet, at den strukturelle beskæftigelse dvs. den beskæftigelse, som er mulig uden at lønstigningerne accelererer pga. mangel på arbejdskraft - i 217 vil svare til antallet af beskæftigede i 28. 2

3 I 217 vil 28-niveauet i beskæftigelsen således iflg. Finansministeriets beregninger være muligt uden fare for overophedning, fordi arbejdsstyrken de kommende år vokser markant bl.a. som følge af vores arbejdsmarkedsreformer. Det er illustreret i figur 2. Figur 2. Finansministeriets vurdering af faktisk og den strukturelle/potentielle beskæftigelse 1. personer 1. personer I 217 er 28-niveuet i beskæftigelsen muligt uden accelererende lønstigninger Faktisk beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet, Konvergensprogram 215. Vismændene er endnu mere optimistiske i deres vurdering. Vismændene vurderer således, at den strukturelle beskæftigelse allerede nu ligger lidt over 28-niveauet i den faktiske beskæftigelse. Fuld beskæftigelse i dag vil altså med vismændenes vurdering omtrent svare til antallet af beskæftigede før krisen. Det fremgår af figur 3. Figur 3. Vismændenes vurdering af faktisk og strukturel/potentiel beskæftigelse 1. personer personer Vismændenevurderer, at den strukturelle beskæftigelse allerede nu svarer til 28-niveauet i den faktiske beskæftigelse Faktisk beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: AE på baggrund af Det Økonomiske Råd, Efteråret

4 Det kommer til at tage tid at indhente de tabte arbejdspladser Selvom strukturerne i dansk økonomi er så gode, at det godt kan lade sig gøre at indhente de tabte arbejdspladser uden at løbe ind i problemer med mangel på arbejdskraft, vil det dog tage tid at indhente det tabte. Iflg. Finansministeriet og vismændene har vi først omkring 218 indhentet det tabte antal arbejdspladser. De seneste jobindikatorer viser også, at arbejdsmarkedet ikke accelererer så hurtigt i øjeblikket. let af nye jobannoncer vokser således i et moderat tempo i forhold til antallet af arbejdsløse. Det fremgår af figur 4, som viser antallet af nye jobannoncer i Jobindex i forhold til antallet af bruttoledige. Som det fremgår, er væksten i antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløse noget lavere end den var i midten af erne, hvilket var i kølvandet på krisen, der fulgte efter den bristede dot.com boble i begyndelsen af erne. Dertil kommer, at der reelt er flere ledige ressourcer på arbejdsmarkedet end bruttoledigheden tilsiger. Bl.a. er der en del arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse, men som ønsker et arbejde, og som også står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ser man i stedet på antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløs, hvor man anvender AKU-ledigheden, som også fanger arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse, fremgår det, at væksten i antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløs faktisk er endnu langsommere og ligger markant under niveauet før krisen satte ind. Det fremgår ligeledes af figur 4. Figur 4. Udviklingen i antallet af nye jobannoncer pr. arbejdsløs,5,5,4,4,3,3,2,2,1,1, , Nye jobannoncer pr. bruttoledig Nye jobannoncer pr. AKU-ledig Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Jobindex. 4

5 Der er ikke tegn på flaskehalse her og nu Når beskæftigelsen iflg. Finansministeriet og vismændene fortsat ligger markant under den strukturelle/potentielle beskæftigelse, tyder det ikke umiddelbart på, at der er optræk til flaskehalse her og nu. let af rapporterede problemer med at rekruttere arbejdskraft er også stadigvæk meget begrænset, ligesom lønstigningerne er moderate. Meldingerne om flaskehalsproblemer her og nu harmonerer også meget dårligt med, at antallet af opslåede stillinger i de arbejdsløses jobportal, Jobnet, hvor arbejdsløse, som en del af deres rådighedsforpligtigelse, skal tjekke, om der er ledige stillinger, stadigvæk er meget lavt. Det gælder bl.a. inden for hotel, restauration, køkken, kantine samt rengøring, ejendomsservice og renovation, som ellers er områder, hvor der fra tid til anden i medierne, bliver meldt om vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft. Udbuddet af ledige job i Jobnet er også meget lavt inden for transport, post, lager og maskinførerarbejde, industriel produktion samt jern, metal og auto. Det fremgår af figur 5A og 5B. Figur 5A. Ledige stillinger i Jobnet Figur 5B. Ledige stillinger i Jobnet Hotel, restauration, køkken, kantine Rengøring, ejendomsservice og renovation Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Jern, metal og auto Industriel produktion Anm.: Data er sæsonkorrigeret Kilde: AE pba.star Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE pba. STAR Endelig kan det også konstateres, at ledigheden blandt nyuddannede fortsat er relativt høj. Det fremgår af figur 6A og 6B, som viser udviklingen i andelen af længerevarende ledige for nyuddannede fra 1994 til 214. De nyuddannede er opgjort på rullende årgange, hvor fx. 214 dækker 1. juli 213 frem til 3. juni 214. Som det fremgår, er andelen af nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, ikke er faldet. Tværtimod er der en lille stigning fra årgang 213 til 214. Således går ca. hver syvende nyuddannet ud i mindst 26 ugers arbejdsløshed, hvilket også i historisk perspektiv er en meget høj andel. Når man opdeler på uddannelsesniveau er det også tydeligt, at de nyuddannede fortsat er plaget af høj arbejdsløshed. For personer med en lang videregående uddannelse har knap hver femte således været arbejdsløs i mere end 26 uger. Bedst går det for de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor 11,3 pct. af de nyuddannede går ud i mindst 26 ugers arbejdsløshed, hvilket dog i historisk perspektiv fortsat er en meget høj andel. 5

6 Figur 6A. Halvt års ledighed for nyuddannede Figur 6B. Ledige nyuddannede opdelt på udd Total EUD KVU MVU LVU Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version juni 215). Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version juni 215) Samlet må man konkludere, at meldingerne om flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked her og nu synes noget overdrevne. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke kan være lokale lommer på det danske arbejdsmarked, hvor der kan være vanskeligheder med at skaffe den ønskede arbejdskraft. Fokus på arbejdsstyrkens kvalitet Mens vi her og nu ikke synes at mangle arbejdskraft kan der om nogle år godt vise sig nogle underliggende ubalancer på arbejdsmarkedet, hvor vi får overskud af ufaglært arbejdskraft, og omvendt kommer til at opleve mangel på uddannet arbejdskraft. Uddannelse og produktivitet skal derfor op i et højere gear. Den nye regering skal derfor have fokus på reformer, som øger arbejdsstyrkens kvalifikationer, så vi om nogle år undgår mangel på uddannet arbejdskraft og får løftet vores produktivitetsvækst. Det er derfor vigtigt, at regeringen retter fokus på kvaliteten af vores arbejdsstyrke og prioriterer uddannelse og opkvalificering, som er afgørende for, at vi også på langt sigt kan få løftet vores velstand. 6