B-BAT konceptets styrker og svagheder

- Et kvalitativt studie baseret på semistrukturerede enkeltinterviews Pros and cons of the B-BAT concept - A qualitative study based on semistructured individual interviews Bachelorprojekt februar 2010 Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Johnny Troensegaard Larsen Vejleder: Nils Erik Sjöberg, Lektor, M.Ed 7. semester Afleveret d. 12/2 2010 Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16 juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts 1997. Antal tegn uden mellemrum: 67.000

Abstrakt B-BAT konceptets styrker og svagheder - et kvalitativt studie baseret på 3 semistrukturerede enkeltinterviews Udarbejdet af: Johnny Troensegaard Larsen, kontakt: johtrolar@gmail.com Vejleder: Nils Erik Sjöberg, Lektor, M.Ed, fysioterapeut Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, februar 2010 Baggrund: Psykisk sygdom udgør en væsentlig belastning for den ramte såvel som for samfundsøkonomien. Dette fordrer til at finde den mest optimale behandling, også indenfor psykiatrisk fysioterapi, hvor Basic Body Awareness Therapy (B-BAT) ofte anvendes. Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke rammer, styrker og svagheder B- BAT kompetente fysioterapeuter indenfor psykiatrien oplever ved konceptet. Materiale og metode: Efter strategisk udvælgelse blev 3 psykiatriske fysioterapeuter med terapeutisk kompetence (= 4 kurser) i B-BAT inkluderet i studiet og interviewet. Data blev analyseret vha. Malteruds modificerede udgave af systematisk tekstkondensering. Resultater: Af analysearbejdet opstod der 9 hovedkategorier, omhandlende styrker og svagheder for BARS (Body Awareness Rating Scale), B-BAT terapien samt konceptets evidensgrundlag. Konklusion: I henhold til teori, evidens og klinisk erfaring, omtaler informanterne BARS skalaen og B-BAT terapien som effektive redskaber til henholdsvis at vurdere og arbejde med bevægelsesharmoni. Men for BARS beskrives uoverensstemmelser mellem scoringsresultat og ICD-10 diagnose samt mulige validitetsproblemer ved retest. Og mht. B-BAT terapien kombineres den med andre behandlingsformer, bl.a. norsk psykomotorisk fysioterapi. Endvidere anerkendes og prioriteres intensiv fysisk træning i henhold til evidensen på området. Informanterne er desuden opmærksomme på ikke, gennem brugen af metaforer, at gøre B-BAT til noget religiøst. Og de omtaler i øvrigt ingen betydelige problemer med at få den mandlige patient til at deltage i behandling med B-BAT. Perspektivering: Udvalget er for småt til at overføre resultaterne for dette projekt til hele gruppen af psykiatriske fysioterapeuter med terapeutisk kompetence i B-BAT. Et større studie over denne gruppe kunne i højere grad blotlægge konceptets rammer, styrker og svagheder, og derved bidrage til konceptets videreudvikling samt nedbrydning af fordomme. Nøgleord: psykiatrisk, psykomotorisk, fysioterapi, fysisk træning

Abstract Pros and cons of the B-BAT concept - a qualitative study based on 3 semistructured individual interviews Author: Johnny Troensegaard Larsen, contact: johtrolar@gmail.com Supervisor: Nils Erik Sjöberg, Lector, M.Ed, physiotherapist Faculty of Physiotherapy, Metropolitan University, February 2010 Background: Mental illnesses pose a significant burden on the ill as well as the economy. This calls on us to find the most optimal treatment as to psychiatric physiotherapy, where Basic Body Awareness Therapy (B-BAT) is often used. Purpose: The purpose of this project is to examine the limits, pros and cons psychiatric physiotherapists with B-BAT competence experience in connection to the concept. Material and method: By strategic selection 3 psychiatric physiotherapists with therapeutic competence (= 4 courses) in B-BAT was included in the study and interviewed. Data was analyzed with Malteruds modified version of systematic text condensation. Results: The analysis revealed 9 main categories concerning pros and cons of BARS (Body Awareness Rating Scale), the B-BAT therapy and the evidence of the concept. Conclusion: With reference to theory, evidence and clinical experience the informants speak of the BARS scale and the B-BAT therapy as effective tools to estimate and develop movement harmony respectively. As for the BARS scale inconsistencies between the result of the scoring and the ICD-10 diagnose is described as well as possible problems with validity regarding retest. As for the B-BAT therapy it is combined with other forms of treatment for example Norwegian psychomotor physiotherapy. Furthermore intensive physical training is recognized and prioritized according to evidence. Also the informants are aware of not turning B-BAT into something religious through the use metaphors. In addition they express no considerable problems getting the male patients to participate in B-BAT treatment. Perspective: The selection is too small to apply the results of this project to the entire group of psychiatric physiotherapists with therapeutic competence in B-BAT. A larger study of this group could to a greater extend expose the limits, pros and cons of the concept and thereby contribute to its development as well as removing prejudices. Keywords: psychiatric, psychomotor, physiotherapy, physical training

Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 1 1.1 Forforståelse... 1 1.2 Introduktion til B-BAT konceptet... 2 1.3 Evidens for træning i psykiatrien... 3 1.3.1 Studier over B-BAT... 4 1.3.2 Studier over intensiv fysisk træning... 5 2.0 Formål... 7 2.1 Forskningsspørgsmål... 7 3.0 Teori... 8 3.1 Menneskesynet i B-BAT... 8 3.2 Kropsjeget og de generelle funktioner... 9 3.3 BARS skalaen... 10 3.4 B-BAT terapien... 12 4.0 Metode og materiale... 14 4.1 Litteratursøgning... 14 4.2 Valg af metode og materiale... 15 4.3 Etiske overvejelser... 16 5.0 Analyse... 17 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 17 5.2 Transskription... 17 5.3 Analysemetode... 18 5.3.1 Helhedsindtryk... 18 5.3.2 Meningsbærende enheder... 19 5.3.3 Kondensering... 19 5.3.4 Sammenfatning... 22

6.0 Resultater... 23 6.1 Fordele og ulemper ved BARS skalaen... 23 6.2 Relationen mellem BARS scoring og ICD-10 diagnose... 24 6.3 Styrker og svagheder ved B-BAT terapien... 25 6.4 B-BAT i forhold til anden behandling... 26 6.4.1 Relationen til intensiv fysisk træning... 26 6.4.2 Supplering fra andre behandlingsformer... 27 6.5 Uddannelsesmæssige og personlige udfordringer... 28 6.6 Formidlingsmæssige udfordringer: Den mandlige patient... 30 6.7 Brugen af metaforer i B-BAT... 31 6.8 Forskning i B-BAT... 32 6.8.1 Holdningen til evidensgrundlaget... 32 6.8.2 Forskningsmæssige udfordringer... 33 7.0 Diskussion... 34 7.1 Diskussion over metode og materiale... 34 7.1.1 Den interne validitet... 34 7.1.2 Den eksterne validitet... 36 7.2 Diskussion over resultaterne... 36 7.2.1 BARS skalaen... 37 7.2.2 B-BAT terapien... 38 7.2.3 B-BAT konceptets evidensgrundlag... 39 8.0 Konklusion... 41 9.0 Perspektivering... 42 9.1 Kortsigtede forbedringer... 42 9.2 Langsigtede forbedringer... 43 10.0 Referenceliste... 44 11.0 Bilagsoversigt... 47

1.0 Baggrund Basic Body Awareness Therapy kaldes også for Basal Kropskundskab, men vil for dette projekt kun blive omtalt som B-BAT eller B-BAT konceptet. Konceptet er omfattende og indbefatter teori, undersøgelsesmetoder samt en behandlingsmetode. Idéen til projektet udspringer fra praksisophold på nogle af Sjællands psykiatriske centre. Her kan observeres forskellige tilgange til de psykisk syge: Nogle anvender så vidt muligt intensiv fysisk træning, mens andre primært anvender en form for kropsterapi, ofte B-BAT. Disse observationer gør det relevant, at vurdere B-BAT konceptet, bl.a. i forhold til evidensen for intensiv fysisk træning. I dette hovedafsnit redegøres der i 3 underafsnit for forskerens forforståelse, dernæst kommer en introduktion til B-BAT konceptet, og til sidst fremstilles relevant evidens for henholdsvis B-BAT terapien og intensiv fysisk træning. 1.1 Forforståelse Der er altid en særlig risiko ved enkeltmandsprojekter, at forskningsprocessen og derved data bliver farvet. Dette afsnit skal derfor bringe læseren i stand til at vurdere, hvorvidt forskerens erfaringer og holdninger påvirker forskningsprocessen (Malterud 2003, s. 43-46). Forforståelsen er ikke blevet ændret væsentligt siden påbegyndelsen af projektet; netop for at læseren skal have mulighed for at se indflydelsen af forskerens udgangspunkt. Da dette udgangspunkt stod på et beskedent teoretisk grundlag, er forforståelsen ikke underbygget med referencer. Den videnskabsteoretiske tilgang er desuden redegjort for i et senere afsnit. B-BAT konceptets helhedsperspektiv virker umiddelbart tiltalende, og metoden har formentlig en positiv effekt, især på psykisk syge med forstyrrelser i kropskontakten og bevægemønstret. Men man kan nære bekymring for om konceptets specielle øvelser og brug af metaforer kan ramme patienterne. I hvilken grad anvender man f.eks. de mindre aktive B- BAT øvelser til fordel for umiddelbar gavnlig intensiv fysisk træning? Og medfører 1

øvelsernes tempo og vejledningen med metaforer, at visse patienter siger fra og måske slet ikke bliver trænet? Traditionelt set har manden behov for et højere tempo, og han kan måske have svært ved at forene sig med brugen af visse metaforer. Desuden bør der altid udvises forbehold overfor koncepter og den dertil hørende risiko for konceptuel tænkning. Konceptuel tænkning antages at kunne medføre manglende fleksibilitet i behandlingssituationen, og derved påvirke patienternes forhold. 1.2 Introduktion til B-BAT konceptet Den svenske fysioterapeut, Gertrud Roxendal, udviklede tilbage i 80 erne to former for BAT (Body Awareness Therapy); Basic BAT og Advanced BAT. I B-BAT arbejder man med de generelle kropslige funktioner, der antages fælles for alle mennesker, og i Advanced BAT arbejder man med bevægelsernes individualitet (Roxendal, 1985, s. 53). Advanced BAT vil ikke blive omtalt yderligere, da denne form normalt ikke anvendes i psykiatrien. B-BAT er derimod udviklet til brug i psykiatrien, og har gennem enkle og rolige bevægelser til formål at aktivere patientens ressourcer og helingspotentiale, og derved lindre fysiske og psykiske symptomer, samt forbedre selvværd og social funktion (Roxendal, 1985, s. 50,51). Til undersøgelse af de kropslige funktioner samt oplevelse af kroppen, bl.a. hos psykiatriske patienter, udviklede Roxendal i øvrigt Body Awareness Scale (BAS), bestående af en interviewdel og en bevægetest (Roxendal, 1985). I dag benyttes BAS kun sjældent og er blevet erstattet af sine efterkommere; BAS-H og BARS skalaen, der vil blive beskrevet i et senere afsnit. B-BAT konceptet bygger i vid udstrækning på klinisk erfaring. Roxendal blev inspireret af en række forskelligartede kilder: Først og fremmest den traditionelle fysioterapi, der udgør basis i B-BAT. Derudover udviklingspsykologien, særligt værker af Erikson og Piaget, samt psykoterapien (Roxendal, 1985, s. 10). Af andre inspirationskilder kan nævnes Feldenkreis metoden og Alexander teknikken fra henholdsvis Israel og Australien (Sundelin, 2009). Men hovedinspirationen til B-BAT var formentlig franskmanden Jacques Dropsy, der inspirerede Roxendal både teoretisk og praktisk (Roxendal, 1995, s. 82). Dropsy er uddannet danser og 2

mimeartist, og har indsigt og kompetence i tai chi, zen meditation og psykoterapi (Dropsy, 1988, s. 9,10). Eksempler på Dropsys indflydelse vil blive beskrevet i senere afsnit. Roxendal gjorde det klart, at man ikke kan læse sig til kompetence i B-BAT, men at man er nødt til selv at udføre øvelserne over længere tid og derved erfare hvad der kan opnås (Roxendal, 1995, s. 94). Denne personlige udvikling fordres på B-BAT kurserne, hvor frivillig tai chi og meditation indgår i det daglige program. Der er 4 kurser og en afsluttende eksamen på vej til terapeutisk kompetence i B-BAT. Kurserne tager lidt under én uge hver, men diverse opgaver kan strække sig over måneder (Danske Fysioterapeuter, 2009). Kurserne kan bl.a. tages i Danmark, Norge og Sverige. 1.3 Evidens for træning i psykiatrien I Danmark lider 10-20% af den voksne befolkning af en psykisk sygdom, hvilket er en betydelig belastning for den ramte, såvel som for hele samfundet. Det koster samfundet op mod 20 milliarder kroner årligt til behandling, sociale ydelser og tabt produktion (Vestergaard, Sørensen, Kjølbye & Videbech, 2006, s. 320). Selv om det kun er en mindre procentdel af de psykisk syge, der har behov for decideret behandling på et psykiatrisk center, giver de estimerede samfundsøkonomiske omkostninger forhåbentligt en idé om vigtigheden af, at finde den mest optimale behandling, også indenfor psykiatrisk fysioterapi og derved B- BAT. I de følgende afsnit gennemgås på næste side studier relateret til B-BAT, og på siderne derefter Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer vedrørende intensiv fysisk træning af psykisk syge. 3

1.3.1 Studier over B-BAT I det følgende er kun de relevante og repræsentative artikler af god kvalitet medtaget. Artikler over multidisciplinære studier er blevet fravalgt. I ét RCT (Randomized Controlled Trial) studie over 77 ambulante patienter med forskellige ICD-10 diagnoser, sammenlignes en gruppe på 38, der modtog B-BAT samt treatment as usual (TAU), med en kontrolgruppe på 39 der kun modtog TAU. Studiet indikerede en positiv effekt hos eksperimentalgruppen efter en endt træningsperiode på 3 måneder, bl.a. signifikant forbedrede kropslige funktioner (forbedret BAS-H scoring) samt reducerede psykiatriske symptomer (Gyllensten, Hansson & Ekdal, 2003a). I et opfølgningsstudie over den samme gruppe patienter fandt man desuden evidens for, at patienterne stadig havde disse signifikante forbedringer 3 måneder efter endt behandling, dvs. 6 mdr. fra baseline. Patienterne i eksperimentalgruppen fik forbedret deres forventninger til egne evner (forbedret self-efficacy), men ikke forbedret livskvalitet. Ved en opgørelse efter 1 år fra studiets baseline, havde eksperimentalgruppen i øvrigt brugt signifikant færre af sundhedspersonalets ressourcer, foruden konsultationer hos psykiateren, samt færre sociale ydelser (Gyllensten, Ekdal & Hansson, 2009). I et kvalitativt studie undersøgte man psykiatriske patienters erfaringer med B-BAT. Man interviewede en gruppe på 6 indlagte patienter med skizofreni og en gruppe på 5 ambulante patienter med forskellige ICD-10 diagnoser. Begge grupper oplevede ofte forbedret balance og holdning. Gruppen af indlagte patienter oplevede ofte større kontrol over krop og bevægelser. Og gruppen af ambulante patienter oplevede ofte øget bevidsthed om kroppens signaler samt forbedret evne til at håndtere disse på en positiv måde. Det var især de ambulante patienter, der oplevede mange positive forandringer, ikke kun kropsligt, men også emotionelt, bl.a. forbedret selvtillid (Gyllensten, Hansson & Ekdahl, 2003b). 4

1.3.2 Studier over intensiv fysisk træning Sundhedsstyrelsen har fundet nogen evidens for effekten af fysisk træning på patienter med depression: Der er nogen evidens (Ib) for, at struktureret og superviseret fysisk træning for patienter med let til moderat depression kan have en positiv effekt på tilstanden i form af reduktion i sværhedsgrad og forbedret kognition. Enkelte studier sandsynliggør tillige, at fysisk træning skal udøves med en vis intensitet for at have effekt. (Sundhedsstyrelsen, 2007b, s. 75) Selv om den fysiske træning sandsynligvis skal finde sted med en vis intensitet, er der umiddelbart ingen evidens for at aerob træning skulle virke bedre end anaerob træning. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen både konditions- og styrketræning i behandlingen af depressive patienter (Sundhedsstyrelsen, 2003, s. 197,198). Det er i øvrigt relevant at nævne, at fysisk træning kan lindre depressionssymptomerne på egen hånd: regelmæssig fysisk træning reducerer depressionssymptomernes varighed og intensitet. Bedringen kan måles, både når fysisk træning er eneste behandlingstilbud, og når fysisk træning kombineres med antidepressiv medicin og psykoterapi. (Vestergaard, Sørensen, Kjølbye & Videbech, 2006, s. 265) I sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser hos voksne kan man læse, at der er nogen evidens for at regelmæssig løbetræning virker mod panikangst. Ellers er der kun sparsom evidens for fysioterapeutisk behandling af angsttilstande (Sundhedsstyrelsen, 2007a, s. 96). For dem med depression og angst, mener man at oplevelsen af hjertebanken og svedtendens i forbindelse med fysisk aktivitet, kan give erfaringer om at disse reaktioner er ufarlige (Sundhedsstyrelsen, 2003, s. 198). 5

Sundhedsstyrelsen har ikke fundet evidens for effekten af fysisk træning på flere af ledsagesymptomerne til skizofreni: Der foreligger således ingen evidens for at anbefale fysisk træning til skizofrene patienter med henblik på at bedre angst, depression og/eller kropsoplevelsen. (Sundhedsstyrelsen, 2004, s. 34) Men skizofrene patienter der pga. psykofarmaka eller livsstilsfaktorer har øget risiko for type 2-diabetes og hjertesygdom bør ifølge Sundhedsstyrelsen tilbydes fysisk træning (Sundhedsstyrelsen, 2003, s. 34). Og det er almindeligt kendt at sådan forebyggende træning er mest effektiv, når den udføres med en vis intensitet. Alt i alt er evidensen for intensiv fysisk træning ikke overvældende, men Sundhedsstyrelsen anbefaler alligevel fysisk træning til depressive, panikangste samt skizofrene patienter. Og det kan allerede nu fremhæves, at Sundhedsstyrelsen intetsteds i tilhørende referenceprogrammer nævner studier over kropsterapier såsom B-BAT. 6

2.0 Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke rammer 1, styrker og svagheder B-BAT kompetence fysioterapeuter indenfor psykiatrien oplever ved konceptet. 2.1 Forskningsspørgsmål - Hvad opleves af styrker og svagheder ved BARS skalaen? - Hvad opleves af rammer, styrker og svagheder ved B-BAT terapien? - Hvad opleves af styrker og svagheder ved B-BAT konceptets evidensgrundlag? 1 Med ordet rammer menes der primært B-BAT konceptets afgrænsning i forhold til intensiv fysisk træning og andre behandlingsformer. 7

3.0 Teori I dette hovedafsnit redegøres der i 4 underafsnit for henholdsvis B-BAT konceptets menneskesyn, begrebet kropsjeg, BARS skalaen, og til sidst B-BAT terapien. 3.1 Menneskesynet i B-BAT Det er formentlig Jacques Dropsy der har haft størst indflydelse på menneskesynet indenfor B-BAT. Dropsy taler om 4 eksistensniveauer, der er forskellige dimensioner af den i princippet udelelige enhed vi kalder mennesket. De 4 eksistensniveauer er stenmennesket, vandmennesket, luftmennesket og ildmennesket. Stenmennesket indbefatter det rent fysiske; vævene, og modsvares af sten i naturen. Vandmennesket indbefatter de fysiologiske processer i kroppen, og modsvares af planter i naturen. Luftmennesket indbefatter det psykiske; følelser, tanker og hverdagshandlinger, og modsvares af dyr i naturen. Ildmennesket indbefatter det eksistentielle, alt det der hidrører fra menneskets evne til selvbevidsthed; etik, mening, åndelighed osv. (Roxendal & Winberg, 2002, s. 26-35). Det er åbenlyst at terminologien, tilknyttet disse eksistensniveauer, kommer fra Østen, og man kan i basislitteraturen ligefrem støde på begreber som yin og yang (Roxendal & Winberg, 2002, s. 181,182). B-BAT konceptet har altså et stærkt holistisk menneskesyn. Det at Dropsy opdeler mennesket i 4 eksistensniveauer, er ikke ensbetydende med at B-BAT ikke anlægger et helhedsperspektiv. Man er blot tvunget til at fragmentere helheden og se på de enkelte bestanddele for at være konkret. Dette forhold gjorde fysioterapeut, Jonna Jensen, også opmærksom på under sit foredrag ved Landsmødet i 2003 (Jensen, 2003, s. 1). 8

3.2 Kropsjeget og de generelle funktioner Begrebet kropsjeg er med til at beskrive enheden mellem krop og sjæl, og betoner samtidigt jeget, dvs. subjektet. Der mangler ord til at beskrive kropsjeget, men det kan forsøges beskrevet på følgende måde (Roxendal & Winberg, 2002, s. 59-61): - Kropsjeget eksisterer på alle 4 eksistensniveauer. - Kroppen besidder bevidsthed på samme måde som hjernen. - Kropsjeget er det kropslige aspekt af identitetsoplevelsen, dvs. følelsen af at kende sin krop. - Kropsjeget indbefatter et generelt og individuelt aspekt; det generelle består i opbygningen, der stort set er fælles for alle mennesker, og det individuelle består i kropsholdningen, bevægemønster, mimik, stemme osv. Kropsjeget bygger på non-verbal erfaring og grundlægges i barndommen. Det er antageligt kun de af kropsjegets funktioner, der indgår i det generelle aspekt, der hos den voksne kan modnes og raffineres (Roxendal & Wahlberg, 1995, s. 25-31). Derfor er netop de generelle funktioner genstandsområdet for B-BAT terapien. Kropsjegets generelle funktioner (Roxendal & Winberg, 2002, s. 62-77): - Relation til underlaget; omhandler et menneskes evne til at slappe af og lade sin krop være i kontakt med underlaget. God kontakt til underlaget fortolkes på det psykiske plan som en evne til at overgive sig og opleve tryghed i kontakten. Roxendal har dog tidligere angivet, at en sådan mulig sammenhæng er ren spekulativ (Roxendal, 1985, s. 12). - Relation til midtlinjen; midtlinjen ligger oven i tyngdelinjen og må således skulle betragtes i både et frontalt og saggitalt plan. Afvigelser i kropsholdningen giver derfor afvigelser i midtlinjen. 9

- Centrering; den centrale zone findes i niveau med diaphragmas hæfte på columna, og bør være udgangspunkt for alle bevægelser. Diaphragma adskiller overkroppen og underkroppen, og fordi underkroppen bl.a. indeholder forplantningsorganerne, fortolkes den centrale zone på det psykiske plan som mødestedet mellem det bevidste og ubevidste. - Åndedræt; åndedrættet siges at give grundrytmen til motoriske handlinger på samme måde som hjertet giver grundrytmen til de ubevidste livsprocesser (Roxendal & Winberg, 2002, s. 72). Åndedrættet er vigtigt for en række fysiologiske processer, og giver vedvarende massage af de indre organer. Åndedrættet fortolkes på det psykiske plan som kontakten mellem det bevidste og ubevidste, og giver mulighed for bevidst kontrol over følelseslivet. - Flow; handler om graden hvormed bevægelser foregår flydende og påvirkes derfor af muskelspændinger. Flow observeres selvstændigt, men især i relation til kropsfunktionerne; midtlinjen, centrering og åndedrættet. Forstyrrelser i muskelspænding vil altså give sig til udtryk i flere af kropsjegets generelle funktioner. Det er fordi at kropsjegets generelle funktioner stort set er fælles for alle mennesker, at det overhovedet giver mening at fastlægge en standard, som den beskrevet i BARS en af undersøgelsesmetoderne i B-BAT, der vil blive beskrevet i det følgende afsnit. 3.3 BARS skalaen Dette afsnit indledes ikke med en beskrivelse af BARS skalaen, men en beskrivelse af BAS skalaen. BAS skalaen er den oprindelige undersøgelsesmetode, udviklet af Roxendal, bl.a. til brug i psykiatrien. Denne skala har senere dannet grundlag for nye skalaer; BAS-H og BARS- MH, og BAS anvendes nu kun sjældent i praksis. Men idet BAS var grundlaget for de nye skalaer, er en række forhold de samme, og dette afsnit vil derfor tage udgangspunkt i BAS. Først og fremmest har BAS undersøgelsen ikke så meget at gøre med diagnosticering af sygdom, som med påvisning af forstyrrelser i kropsjeget. Men Roxendal påpeger, at forstyrrelser oftest findes hos psykiatriske patienter og kronisk syge (Roxendal & Nordwall, 10

1997, s. 13). Det er også vigtigt at understrege, at man med BAS kun registrerer den aktuelle tilstand af kropsjeget og de tilgængelige ressourcer. Man ved således ikke om scoringsresultatet bygger på en midlertidig tilstand eller på mere stabile strukturer såsom personlighed og grundlæggende bevægemønstre (Roxendal & Nordwall, 1997, s. 101). BAS undersøgelsen består af en interviewdel og en observationsdel/bevægetest, hver bestående af en række items. Af de items der indgår i interviewdelen, stammer nogle fra CPRS (Comprehensive Psychopathological Rating Scale), idet skalaen blev konstrueret til psykiatriske patienter. Hvert item scores med et tal fra 0-3, og der er en klar procedure for scoring eller hvis f.eks. et items glemmes (Roxendal & Nordwall, 1997, s. 13,14). BAS undersøgelsen kan af øvede terapeuter, udføres på ca. 35 min. (Eskesen, 2002, s. 242). Roxendal fandt at inter-rater reliabiliteten og begrebs- og indholdsvaliditeten var tilstrækkelig (Roxendal, 1985). BAS-H (Health) er en mere nuanceret skala, lavet til dem der scorer dårligt i interviewdelen men godt i observationsdelen i BAS (Roxendal & Nordwall, 1997, s. 59). Inter-rater reliabiliteten og test-retest reliabiliteten er gode (Gyllensten, Ovesson, Lindström, Hansson & Ekdahl, 2004). Og begrebsvaliditeten er i overensstemmelse med de teoretiske forventninger (Gyllensten, Ekdahl & Hansson, 1999). I begge studier omkring reliabilitet og validitet har der i øvrigt indgået psykiatriske patienter, hvorfor BAS-H også er egnet til psykisk syge. Intervjuskala för Kroppsjagfunktioner (ISK) er et supplement til interviewdelen for BAS og BAS-H, hvor man ved at spørge ind til personens kropsoplevelser i forbindelse med bevægetesten, får et indtryk af dennes kropsbevidsthed 2 (Roxendal & Nordwall, 1997, s. 73). På B-BAT kurserne i bl.a. Danmark uddannes man i brugen af BARS (Danske Fysioterapeuter, 2009), og denne skala synes at være den mest almindeligt anvendte på de danske psykiatriske centre. BARS (Body Awareness Rating Scale) er en norsk udgave af BAS undersøgelsen, hvor der lægges vægt på oplevelses- og bevægelsesdimensionerne (Roxendal & Winberg, 2002, s. 203). BARS består af 12 øvelser, hentet fra Dropsys repertoire, og tilhørende items scores på en skala fra 1-7. BARS er blevet videreudviklet hen mod god face-, begrebs-, og indholdsvaliditet samt høj inter-rater reliabilitet, og kaldes i dag for BARS-MH (Movement Harmony, bevægelsesharmoni ). Begrebet bevægelsesharmoni indbefatter 2 Begrebet kropsbevidsthed bliver overordnet brugt om erfaring med og brug af kroppen (Roxendal, 1985, s. 10). 11

primært kropsjegets generelle funktioner (Eskesen, 2002, s. 243), da det som førnævnt ellers ikke ville give mening at fastlægge en standard for funktionerne, som den beskrevet i BARS. Oprindeligt blev BARS skalaen i øvrigt udviklet til at evaluere en særlig form for norsk gruppeterapi, Body Awareness Group Therapy (Friis, Skatteboe, Hope & Vaglum, 1989b), der kort bliver beskrevet i følgende afsnit. 3.4 B-BAT terapien B-BAT terapien har til formål at aktivere patientens ressourcer og helingspotentiale, og derved lindre fysiske og psykiske symptomer, samt forbedre selvværd og social funktion. Det er en forsigtig metode, der ikke inviterer til hurtig aktivering af følelsesmæssige konflikter, og forbedringer ses ofte kun i det lange løb (Roxendal, 1985, s. 50,51). F.eks. søger åndedrætsøvelserne i B-BAT at stimulere det oprindelige effektive åndedræt og ikke mod at løsne op for blokeringer, der kan føre til følelsesmæssige reaktioner som sorg og glæde eller endda angst og psykose (Roxendal, 1995, s. 90). B-BAT terapien retter sig primært mod kropsjegets generelle funktioner, da disse som førnævnt antages at kunne ændres (Roxendal & Wahlberg, 1995, s. 25-31). Træning af kropsjegets generelle funktioner er desuden stort set synonymt med træning af bevægelsesharmonien, da de generelle funktioner udgør en central del af dette begreb (Eskesen, 2002, s. 243). Som eksempler på træning af de generelle funktioner, kan relation til underlaget f.eks. trænes vha. hælløft og stående knæbøjninger. Relation til midtlinjen kan trænes vha. øvelser rettet mod at forbedre kropsholdningen, og centrering trænes ved at lære patienten, at initiere bevægelser fra den såkaldte centrale zone (Roxendal, 1985, s. 12,13). Øvelserne er forholdsvis enkle, hvilket dog på ingen måde betyder at terapeutens rolle er enkel, slet ikke i arbejdet med psykiatriske patienter. Terapeutens rolle er at guide patienten gennem strukturerede øvelser. Meget af den terapeutiske proces foregår non-verbalt, og de korte samtaler kan sammenlignes med støttende psykoterapi, idet terapeuten forsøger at styrke patientens selvtillid og ressourcer. Terapeuten inviterer ikke til frigivelse af forsvarsmekanismer og emotionelle udbrud. Formålet med de korte samtaler er i øvrigt, at introducere patienten til verbal psykoterapi (Roxendal, 1985, s. 12). 12

I praksis adskiller B-BAT terapien sig fra traditionel fysioterapi ved at patientens opmærksomhed rettes mod overordnet koordination (Roxendal, 1985, s. 10). Ved at rette opmærksomheden mod kroppen, har B-BAT bl.a. til formål at træne mentalt nærvær og koncentrationen, der med tiden forventes at forbedre forholdemulighederne til omgivelserne og andre mennesker (Roxendal & Winberg, 2002, s. 17,18). De fleste elementer i B-BAT terapien kan arbejdes med enten individuelt eller i gruppe. Under gruppeøvelserne kan patienterne observere deres egen adfærds indvirkning på andre, og opleve hvordan andres adfærd påvirker dem selv, men under trygge omstændigheder (Roxendal, 1985, s. 13,14). Der er en særlig norsk form for gruppeterapi, kaldet Body Awareness Group Therapy (BAGT), der er designet til patienter med personlighedsforstyrrelser. Terapien afholdes af en fysioterapeut samt en hjælper, og foregår i små grupper. Nogle øvelser udføres enkeltvis, andre i fællesskab. Målet med behandlingsformen er umiddelbart uændret, idet man søger at fremme personlig vækst og udvikling (Friis, Skatteboe, Hope & Vaglum, 1989a). Roxendal opfattede forskellige former for fysisk træning, som et vigtigt element i behandlingen af psykiatriske patienter. Men hun understregede, at hensigten med at tilbyde fysisk træning skal være at motivere til fortsat træning. Ellers bliver patienten efter udskrivelse igen passiv, og tilegner sig måske en endnu dårligere fysik end oprindeligt. Roxendal fastslog også, at fysisk træning ikke bør stå alene, men skal kombineres med kropsbevidsthedstræning, da træningen ellers kan virke spaltende på patienten (Roxendal, 1995, s. 102,103). 13

4.0 Metode og materiale I dette hovedafsnit redegøres der i 3 underafsnit for henholdsvis litteratursøgningen, dernæst valg af metode og materiale, og til sidst de etiske overvejelser omkring studiet. 4.1 Litteratursøgning Det var primært databaserne PubMed og Cinahl der blev anvendt til at lokalisere artikler. På The Cochrane Library blev der ikke fundet andre artikler. Artikler blev selekteret efter titel og abstrakt. Artikler over multidisciplinære studier blev fravalgt. Artiklerne blev anskaffet vha. DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek). På DEFF blev der i øvrigt søgt specifikt på tidsskrifterne: Advances in Physiotherapy, Scandinavian Journal of Caring Sciences og Disability and Rehabilitation. Udvalgte artikler blev bearbejdet efter Jamtvedts tjeklister (Jamtvedt, Hagen & Bjørndal, 2003). Se eksempel på vurdering af et RCT studie og et kvalitativt studie på henholdsvis bilag 6 og 7. Af hjemmesider blev primært følgende anvendt: Danske Fysioterapeuter (http://fysio.dk/), IBK - Institutet för Basal Kroppskännedom (http://www.ibk.nu/), og NIBK - Norsk Institutt for Basal Kroppskjennskap (http://www.nibk.org/nibk/index.php). Søgematrix fra avanceret søgning i PubMed: Body Awareness Therapy OR BAGT OR Body Awareness Scale OR Body Awareness Rating Scale 14

Ved at søge på PubMed i samtlige felter ( All Fields ), og kun på studier over mennesker (Limits: Humans), fremkom der 18 artikler ved brug af den opstillede søgematrix (se søgeeksempel, bilag 1). Der blev kun anvendt frasesøgning med den boolske operator OR. Det var ikke nødvendigt at anvende den boolske operator AND eller trunkering. Desuden findes Body Awareness ikke i MeSH. 4.2 Valg af metode og materiale Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke rammer, styrker og svagheder B-BAT kompetence fysioterapeuter indenfor psykiatrien oplever ved konceptet. Og når målet er at udforske oplevelsesdimensionen hos mennesker, benyttes den kvalitative forskningsmetode (Malterud, 2003, s. 29). Dertil blev valgt det semistrukturerede enkeltinterview. Efter strategisk udvælgelse blev 3 B-BAT kompetente fysioterapeuter fra 2 af sjællands psykiatriske centre inkluderet i studiet som informanter. Informanterne er alle kvinder, der har gennemført B-BAT 4 kurset, og derfor som minimum har terapeutisk kompetence indenfor konceptet. Hvor mange års klinisk erfaring den enkelte informant besidder, er ikke angivet af hensyn til deres anonymitet. Men informanternes omfattende teoretiske og praktiske viden indenfor deres område og koncept skulle bl.a. sikre, at de var bevidste om og afklaret med evt. svagheder. Den semistrukturerede interviewform kan sikre afdækning af nogle fastlagte temaer, og desuden bevare muligheden for at følge op på andre emner (Hovmand & Præstegård, 2002, s. 47,48). Temaerne var konkretiseret i en række hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål (se interviewguiden, bilag 2). Ordene fordele og ulemper blev benyttet synonymt med styrker og svagheder. Spørgsmålene blev generelt formuleret i en åben form, men visse af informantens udsagn blev efterfulgt af mere lukkede og dybdegående spørgsmål. Kun sjældent forsøgte interviewer, at opsummere essensen bag en række udsagn. Interviewene blev afholdt enkeltvis og af forskeren selv. Der var ingen observatør. Interviewet fandt sted på informantens kontor på dennes arbejdsplads. Interviewer og 15

informant sad i alle tilfælde overfor hinanden, adskilt af et mindre bord, hvorpå diktafonen lå synligt placeret. Disse forhold skulle sikre optimal fortrolighed. Interviewene blev optaget med en digital diktafon. Informanterne var informeret om en interviewtid på 45-60 minutter. De to første interviews varede begge ca. 55 minutter, mens det tredje og sidste blev forlænget til næsten 75 minutter. Efter interviewet kunne informanten stille spørgsmål. 4.3 Etiske overvejelser Helsingfors-deklarationen er en etisk vejledning, der primært omfatter patienten som forsøgsperson (Malterud, 2003, s. 199,205). Men man kan vælge at overføre samme basale rettigheder til sundhedspersonale der deltager i forskning, såsom informanterne i dette projekt. Informanterne fik ikke tilsendt et egentligt informationsbrev, men blev kontaktet via e-mail. Her blev de informeret om projektets formål, og at de ville forblive anonyme samt at de ved deltagelse skulle underskrive en samtykkeerklæring. Informanterne havde desuden mulighed for at stille mindre spørgsmål til projektet. Samtykke blev indhentet umiddelbart inden interviewstart. I samtykkeerklæringen blev informanten ydermere gjort opmærksom på, at hun kunne undlade at besvare spørgsmål, afslutte interviewet og endda kræve det slettet (se samtykkeerklæringen, bilag 3). De underskrevne samtykkeerklæringer ligger sikkert opbevaret indtil projektets afslutning, hvorefter de vil blive destrueret. Ligeledes ligger e-mail korrespondance samt adresser opbevaret på en sikret e-mail konto, som kun forskeren selv har adgang til. Det er vigtigt at huske på at informanterne, i modsætning til patienter, ikke er afhængig af behandling. De kan derfor frit gøre brug af deres selvbestemmelsesret, uden frygt for behandlingsmæssige konsekvenser. Informanterne står med andre ord ikke i et asymmetrisk forhold til forskeren: Det er alene forskeren der er afhængig af informanternes viden, og deres villighed til at dele denne viden. Dette gør sig gældende ved informeringen, indhentningen af samtykke, såvel som for selve interviewet. 16

5.0 Analyse I dette hovedafsnit redegøres der i 3 underafsnit for henholdsvis den videnskabsteoretiske tilgang, transskriptionen, og til sidst den egentlige analysemetode. 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang At forsøge at forstå og beskrive andre menneskers erfaringer og holdninger, hører under den kvalitative forskningsmetode (Malterud, 2003, s. 32). Metoden bygger til dels på fænomenologien og hermeneutikken, hvor førstnævnte gennem forståelse forsøger, at skabe viden om et andet menneskes bevidsthedsfænomener (Birkler, 2005, s. 103). Hermeneutikken stiller bl.a. spørgsmål til metoden, hvormed vi opnår forståelse, dvs. hvordan man fortolker eller udlægger en meddelelse (Birkler, 2005, s. 95). Interviewdata fra dette projekt blev analyseret vha. Malteruds modificerede udgave af systematisk tekstkondensering, der bygger på Giorgis fænomenologiske analyse (Malterud, 2003, s. 99). Giorgis analysemetode er, som det fremgår af navnet, et forsøg på at operationalisere fænomenologien (Birkler, 2005, s. 108). Desuden kan dataanalysen sammenlignes med den hermeneutiske cirkel, hvor forståelsen af de enkelte udsagn, bygger på forståelsen af hele interviewet og vice versa. En ændret opfattelse af en enkelt del kan derfor ændre forståelsen af helheden og derved forudsætningerne for den videre analyse (Hovmand og Præstegård, 2002, s. 53). 5.2 Transskription Transskriptionen er på en måde første trin i dataanalysen (Hovmand & Præstegård, 2002, s. 50). Den kvalitative analyse forudsætter at datamaterialet omsættes til tekst. Og det er et vilkår, at denne tekst naturligvis aldrig til fulde kan gengive virkeligheden. Der er således heller ingen enkelt sandhed, hvad angår transskriptionsproceduren (Malterud, 2003, s. 73, 77). 17

I nærværende analyse blev transskriptionen foretaget vha. proceduren slightly modified verbatim mode, hvor teksten i nogen grad må omskrives, så længe essensen bevares (Malterud, 2003, s. 79). I henhold til denne procedure, blev der forud for transskriptionen udarbejdet nogle retningslinjer (se bilag 4). Det var i øvrigt forskeren selv der udførte transskriptionen, og umiddelbart efter det enkelte interview. Dette gjorde det lettere at tage højde for betoning og non-verbal kommunikation, og derved til dels hensigten med de enkelte udsagn, hvilket selvfølgelig indbefatter en grad af fortolkning. Desuden blev transskriptionen gennemlæst og korrigeret for fejl ved samtidig høring af interviewet. Det færdigkorrigerede transskriptionsmateriale for hvert interview kom hermed til at udgøre interviewdata. Interviewdata for informant 1 og 2 kom til at udgøre henholdsvis 12 og 13 tekstsider med enkelt linjeafstand, og for informant 3 blev der 19 sider. 5.3 Analysemetode Malteruds udgave af systematisk tekstkondensering består af 4 trin, der i det følgende beskrives under hvert sit afsnit; helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering, og sammenfatning (Malterud, 2003, s. 100-111): 5.3.1 Helhedsindtryk Under dette trin dannes et billede af interviewdata, men uden at inddrage detaljer. På intuitiv basis mere end ved refleksion, oprettes en række umiddelbare temaer. I dette tilfælde var de oprettede temaer stort set overensstemmende med de interviewspørgsmål, der i sig selv var konkretiserede temaer. Derfor var samme temaer til stede i interviewdata for alle 3 informanter. 18

5.3.2 Meningsbærende enheder Interviewdata gennemlæses nu grundigt og de meningsbærende udsagn identificeres og systematiseres, dvs. udsagn med mulig relevans for problemstillingen, organiseres under forskellige temaer eller kodegrupper, også kaldet kodning. Kodningen indebærer dekontekstualisering, idet udsagn tages ud af sammenhæng for senere at kunne læses sammen med beslægtede udsagn. I nærværende analyse blev størstedelen af interviewdata identificeret som meningsbærende udsagn. En liste med temaer blev opstillet og for hvert meningsbærende udsagn blev der markeret ud for tilhørende tema. Og efter flere gennemlæsninger af interviewdata blev temaerne efterhånden konsolideret i kategorier, hvoraf nogle allerede var opdelt i underkategorier. Udsagnene blev herefter kodet ind i en interviewmatrix (se den endelige matrix på bilag 5). Det var primært udsagn fra informant 3, der blev kodet under flere kategorier, idet udsagnene oftere var konkrete eksempler med flersidigt indhold. Der kunne i øvrigt være opstillet kategorier, f.eks. omhandlende arbejdsgangen på informanternes afdelinger og faktuel viden omkring B-BAT og konceptets uddannelsessystem, men det blev fravalgt af hensyn til problemstillingen og informanternes anonymitet. 5.3.3 Kondensering Endelig vurderes det om kodegrupper med få meningsbærende udsagn skal opløses til fordel for andre grupper, og hvorvidt udsagnene faktisk er meningsbærende. Kodegrupper, relevante for problemstillingen, udvælges og bliver genstand for den videre analyse. Indholdet i de udvalgte grupper kondenseres, hvorved der fremkommer en beskrivelse i form af et såkaldt kunstigt citat. Beskrivelsen tager udgangspunkt i informanternes egne ord, men gengiver kun essensen af de meningsbærende udsagn. Desuden udvælges citater, der på forskellig vis illustrerer indholdet i de kunstige citater. 19

I dette tilfælde blev der oprettet et elektronisk dokument med hovedkategorierne og tilhørende underkategorier som overskrifter. Ved hjælp af interviewmatrix blev de meningsbærende udsagn kopieret fra interviewdata og ind under tilhørende kategori. Under denne proces blev matrix gået efter for korrekt kodning; om linjenummereringen stemte og om samme meningsbærende udsagn skulle kodes under flere kategorier. Udsagnene for samme informant blev så kondenseret under hver kategori og tog form af et kunstigt citat. Endvidere blev der udvalgt illustrative citater fra interviewdata. Ved analysens afslutning var der 9 hovedkategorier, hvoraf 3 er opdelt i hver 2 underkategorier, hvilket fremgår af figuren på næste side. Desuden ses informanternes udsagn repræsenteret i antal linjer. Inden sammenfatningen af de kunstige citater, blev én hovedkategori og én underkategori udeladt fra resultatafsnittet: Hovedkategorien BBAT som filosofi og tankegang bliver ikke fremstillet, da den ikke indeholder viden relevant for problemstillingen, og fordi essensen af dette emne findes konkretiseret i B-BAT i forhold til anden behandling samt i Brugen af metaforer i B-BAT. Underkategorien Tværfagligt bliver ligeledes ikke præsenteret i resultatafsnittet, idet den blev vurderet irrelevant for problemstillingen, og i øvrigt kunne kommunikationsproblemer belyses langt bedre ved direkte at spørge B-BAT terapeuternes samarbejdspartnere. 20

Antal linjer med meningsbærende udsagn for hver informant under hver kategori: Antal linjer Antal linjer Antal linjer Hovedkategorier Underkategorier for for for informant 1 informant 2 informant 3 Fordele og ulemper ved BARS skalaen Relationen mellem BARS scoring og ICD-10 diagnose Styrker og svagheder ved B-BAT terapien Formidlingsmæssige udfordringer Uddannelsesmæssige og personlige udfordringer B-BAT i forhold til anden behandling B-BAT som filosofi og tankegang Brugen af metaforer i B-BAT Forskning i B-BAT 14 16 60 9 7 16 26 42 61 Den mandlige patient 9 19 34 Tværfagligt 48 14 25 41 23 86 Relationen til intensiv fysisk 27 27 49 træning Supplering fra andre behandlingsformer 12 29 44 11 41 20 27 37 52 Holdningen til evidensgrundlaget 7 30 61 Forskningsmæssige udfordringer 38 7 23 21

5.3.4 Sammenfatning I analysens sidste trin sammenfattes delene og sammenlignes med den oprindelige tekst, også kaldet rekontekstualisering. Viden relevant for problemstillingen formidles til læseren som 3. persons fortælling. Det er vigtigt at man under denne sammenfatning tager hensyn til informanternes stemme og ordbrug. Man vægter stadig relevansen af især undergrupperne, og grupper med få meningsbærende udsagn tages op til revurdering. Til slut findes et citat, der giver et rammende billede af teksten. I nærværende analyse blev de kunstige citater fra hver informant under den enkelte kategori, sammenfattet til én beskrivelse. Rekontekstualisering fandt sted ved at sammenligne beskrivelserne med interviewdata. Udvalgte citater blev fremstillet i kursiv med informant- og linjenummer. Visse citater blev kondenseret for at sikre anonymitet og overskuelighed, og linjenummereringen kan give et indtryk af graden af kondensering. Det vil fremgå af de enkelte beskrivelser, hvorvidt et citat repræsenterer én eller flere af informanternes erfaringer og holdninger. 22

6.0 Resultater I dette hovedafsnit fremstilles under hvert sit underafsnit 8 udvalgte hovedkategorier. Kategorierne omhandler primært styrker og svagheder for henholdsvis BARS skalaen, B- BAT terapien samt konceptets evidensgrundlag. 6.1 Fordele og ulemper ved BARS skalaen Af fordele ved BARS skalaen nævner informanterne evnen til, at give et øjebliksbillede af en persons bevægelsesharmoni samt egen oplevelse af krop og funktion. Undersøgelsesmetodens struktur fremhæves; nemlig at den korrekte fremgangsmåde er beskrevet i detaljer, således at resultatet bliver så validt som muligt. Endelig nævnes fordelen ved, at man får et tal der let kan sammenlignes, i modsætning til kvalitative analyser. BARS er god til, at give et øjebliksbillede af en persons bevægelsesharmoni og egen oplevelse af krop og funktion. (Informant 2; linje 47,48) Informanterne oplever det som en fordel, at man i BARS tager udgangspunkt i de samme øvelser, der indgår i behandlingen, således at man faktisk laver undersøgelse og behandling samtidigt. I BAS indgår ikke de samme øvelser som i behandlingen, og denne undersøgelse omtales som mere omfattende end BARS. Trods det at BARS omtales som mindre omfattende, benytter mindst én af informanterne ikke ret ofte undersøgelsen, dels pga. tidsmangel, dels fordi hun vurderer den som en stor belastning for patienterne på psykiatrisk afdeling. Det jeg synes er godt ved BARS skalaen er, at man arbejder med de bevægelser der indgår i behandlingen. Det vil sige, at man kan lave en undersøgelse samtidigt med at man faktisk laver behandling. (Informant 1; linje 65-67) 23

Informanterne påpeger mulige validitetsproblemer ved, at man i BARS tester patienten i de samme øvelser, som denne har øvet. Men det understreges, at man arbejder ud fra en teori- og erfaringsramme der siger, at det har en afsmittende effekt på bevægelsesharmonien, også i andre sammenhænge. Vi lavede de øvelser, fordi vi arbejder ud fra en teori- og erfaringsramme der siger, at det har en afsmittende effekt på den generelle bevægelsesharmoni, også i andre sammenhænge. (Informant 2; linje 57-59) Det er primært én af informanterne, der har opfattelsen af deciderede ulemper ved BARS. Hun påpeger bl.a. manglen på direkte fysisk kontakt med patienten, hvor man f.eks. er inde og palpere muskelspændingen. Desuden beskriver hun vanskeligheder ved, at forholde sig til en af de 12 øvelser i BARS; nemlig hvor testpersonen og patienten skal gå rundt i en fiktiv cirkel, og hvordan den er svær at forme med kun to personer, og at den måske virker lidt diffus for patienten. Det er utrolig svært for mig, at forholde mig til hvorfor to personer skal gå rundt i den her cirkel, som for det første ikke findes, som for det andet er rigtig svær at forme, og som for patienten måske virker lidt diffus! (Informant 3; linje 410-413) 6.2 Relationen mellem BARS scoring og ICD-10 diagnose Informanterne opfatter det enten som umuligt eller irrelevant, at sammenholde BARS scoring med ICD-10 diagnose; hvorvidt den psykiatriske patient generelt scorer dårligere end tilsyneladende psykisk raske samt om bestemte diagnoser bonner ud på en konsekvent måde. ICD-10 tæller symptomer, hvor BARS ser på funktioner, så jeg synes ikke de to systemer er sådan sammenlignelige. (Informant 1; linje 93,94) 24

Informanternes erfaring er at psykiatriske patienter ofte har ændret bevægelsesharmoni. Men én af informanterne er overrasket over, at nogle af hendes patienter har scoret bedre end hun ville have scoret visse normalt fungerende personer. Hun ser derfor scoringen som et udtryk for bevægeerfaringer mere end et udtryk for sygdom. Tilsvarende påpeger en anden, at patienternes individualitet er en væsentlig forhindring for, at sige noget generelt om bevægelsesharmonien for en given diagnose. BARS scoringen hænger sammen med, hvad man har af tidligere bevægeerfaringer og ikke så meget om man er syg eller ikke er syg. (Informant 3; linje 104,105) 6.3 Styrker og svagheder ved B-BAT terapien Informanterne understreger, at B-BAT er genialt til at arbejde med bevægelsesharmoni samt kropslig indsigt. Det fremhæves endvidere, at man inddrager det hele menneske i behandlingen. Man tager udgangspunkt i, hvad patienten finder rart og meningsfuldt og prøver, i modsætning til megen anden behandling, at fremme dennes selvstændighed samt skabe kontakt til egne ressourcer: Patienten bliver oplært i øvelserne, som er enkle, og patienten kan derfor hurtigt varetage øvelserne selvstændigt, og i princippet tage dem med hjem og træne videre. Øvelserne er små, rolige og centrerede, og derved gode til at få samlet og afgrænset patienterne samt dæmpe arousal niveauet. Og man kan angiveligt se med det samme, hvorvidt behandlingen virker på patienten, f.eks. i form af forbedret respiration eller balance. Terapeuten kan desuden justere øvelsernes sværhedsgrad: Man kan f.eks. gå ind på et simpelt fysisk niveau og arbejde med bevægelsernes struktur, således at selv meget dårlige patienter kan deltage. Man kan også gå ind på det eksistentielle niveau, der er mere krævende for patienten at arbejde med. Det påpeges, at selv om man vælger en biomekanisk indfaldsvinkel, får man stadig det hele menneske med. Informanterne tager visse forbehold for B-BAT terapiens rækkevidde; nemlig at det ikke duer til alle patienter og ikke kan løse alle kropslige problemstillinger. Erfaringen er at rigtig mange patienter er glade for behandlingen, men der er også nogen, hvor det i starten er en udfordring: Nogle har brug for at vænne sig til de små og rolige bevægelser, men stort set alle kommer til at opleve behandlingen som noget positivt. Og så er der nogle få, der aldrig bliver 25

motiverede for B-BAT og må imødekommes med hovedvægten på anden træning, så det kommer til at give mening for dem. B-BAT duer ikke til alle og det løser ikke alle kropslige problemstillinger. Men lige præcis det her med at integrere bevægelse, omstille kroppen, arbejde med bevægelsesharmoni og egen indsigt i hvordan man bruger sig selv, der er det helt genialt. (Informant 2; linje 373-377) 6.4 B-BAT i forhold til anden behandling Denne hovedkategori er opdelt i 2 underkategorier, omhandlende henholdsvis B-BAT konceptets relation til intensiv fysisk træning, og informanternes brug af andre behandlingsformer. 6.4.1 Relationen til intensiv fysisk træning Informanterne anerkender og prioriterer intensiv fysisk træning; konditions- og styrketræning, som en vigtig del af behandlingen af den psykiatriske patient. Fysisk træning anses for vigtigt til at bryde inaktivitet, modvirke livsstilssygdomme og fremme funktionsniveauet hos patienterne. Det fastslås at B-BAT kun kan hjælpe på vej, men at det er vigtigt at have begge ting med. Angiveligt skal nogle patienter øge deres aktivitetsniveau, mens andre faktisk skal sætte tempoet ned og begrænse sig, og alle patienterne har brug for at mærke sig selv, så de bedre kan varetage deres behov. Fysisk aktivitet er vigtigt, fordi patienterne er inaktive, overvægtige og de har generelt et lavt funktionsniveau. Og det bliver ikke bedre ved at stå og lave B-BAT øvelser. Det kan selvfølgelig hjælpe på vej, men jeg synes det er vigtigt at have begge ting med. (Informant 3; linje 297-299) 26