Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia. EUR over de næste tre år (2015-2017). Investeringsplanen skal: 1) mobilisere finansiering af investeringer uden at skabe ny offentlig gæld, 2) støtte projekter og investeringer på centrale områder som infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation og 3) fjerne sektorspecifikke og ikkefinansielle investeringshindringer. Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank vil indlede et partnerskab med henblik på at mobilisere investeringer primært i strategisk infrastruktur, SMV'er og mellemstore virksomheder (mid caps) for at øge EU's konkurrenceevne. Partnerskabet vil nå dette mål ved at mobilisere investering fra den private sektor. Partnerskabet vil have en markant profil og vil sikre større åbenhed for EU's borgere, institutioner og civilsamfund gennem overvågning og indberetning for at sikre højest mulig ansvarlighed. ØGET FINANSIERING TIL INVESTERINGER MIDLERNE SKAL UD TIL REALØKONOMIEN ET BEDRE INVESTERINGSKLIMA Kanalisering af pengene til dér, hvor behovet er Det er ikke nok at generere ekstra investeringsfinansiering. Midlerne skal nå ud til levedygtige projekter med en reel merværdi for den europæiske økonomi. Investorerne har brug for vished om en pipeline af solide projekter, særligt hvad angår store infrastrukturprojekter. Der er behov for større åbenhed om og kendskab til risiciene for at udløse flere investeringer. Partnerskabet vil drage fordel af EIB's viden både i form af erfarent personale og sektorekspertise og dermed være godt rustet til hurtigt at: reagere på ubalancer på markedet, som kræver en større risikokapacitet arbejde med nye kunder og sikre større sektordækning udbyde nye produkter tilbyde nye leveringsformer i samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker og finansieringsinstitutter i den private sektor. Udpegelse af de rette projekter Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har sammen med medlemsstaterne oprettet en taskforce, som skal se på potentielle hindringer for investeringer og undersøge 1
mulige projekter. På basis af taskforcens første rapport, som snart offentliggøres, udvides arbejdet nu på EU-niveau for at udpege og sætte gang i vigtige investeringsprojekter og regelmæssigt informere investorerne om projekternes fremskridt. EIB-gruppen vil sørge for at EFSI's pipeline er gennemsigtig og regelmæssigt ajourført. Medlemsstater, herunder regionale myndigheder og nationale erhvervsfremmende banker, europæiske institutioner og private investorer vil kunne bidrage til denne pipeline ved at fremlægge eller sponsorere projekter. Det betyder ikke, at alle projekter i den europæiske pipeline bør - eller vil - blive finansieret i forbindelse med planen, men reserven vil gøre investeringsmulighederne mere synlige og udvælgelseskriterierne mere gennemsigtige. Flere investeringer gennem risikovillighed, tempo og tilpasning til forskellige markeder og sektorer Planen vil sikre væsentlig risikostøtte for at tilskynde projektiværksættere til at foretage investeringer og private investorer til at tilslutte sig. Partnerskabet mellem Kommissionen og EIB vil åbne for yderligere investeringer i hele EU på mindst 315 mia. euro. Det vil tilskynde til at støtte vækst og jobskabelse gennem produkter, som er tilpasset til regionale behov. Med udgangspunkt i partnerskabet får den private sektor risikoabsorberende finansielle produkter, som kan hjælpe med at gennemføre nye projekter. Medlemsstaterne, nationale erhvervsfremmende banker og/eller private investorer får mulighed for både at deltage i de enkelte projekter og få gavn af partnerskabets risikoforøgelsesgarantier. Takket være etableringen inden for EIB-gruppen vil partnerskabet blive oprettet hurtigt og blive operationelt fra 2015. Klargøring af projekterne En vigtig del af planen er at yde støtte til udviklingen og gennemførelsen af projekterne. Som led i den nye strategi vil man gøre ekspertise fra Kommissionen, Den europæiske Investeringsbank, nationale erhvervsfremmende banker og forvaltningsmyndighederne for de europæiske struktur- og investeringsfonde tilgængelige på en integreret måde. Støtten omfatter navnlig: teknisk bistand til strukturering af projekter anvendelse af innovative finansielle instrumenter anvendelse af løsningsmodeller i form af offentlig-private partnerskaber Et "knudepunkt for investeringsrådgivning" vil integrere alle investeringsrådgivningstjenester og lede alle spørgsmål om teknisk bistand til én enkelt brugervenlig portal med sigte på tre målgrupper: projektiværksættere, investorer og 2
offentlige forvaltningsmyndigheder. Målet er at styrke og fremskynde investeringer ved at give forståelig og hurtig rådgivning for at: forberede og udvikle projekter og investeringer af høj kvalitet øge den effektive anvendelse af og potentielle løftestangseffekt ved de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), Connecting Europe-faciliteten (CEF), Horisont 2020 og andre EU-fonde, særligt gennem styrket og fleksibel anvendelse af finansielle instrumenter, som svarer til markedsbehovene forbedre adgangen til andre kilder til offentlig og privat finansiering. Knudepunktet for investeringsrådgivning vil hjælpe offentlige myndigheder og projektiværksættere i medlemsstaterne med at udpege, prioritere, forberede, strukturere og gennemføre strategiske projekter med europæisk merværdi og gøre mere effektiv brug af EU-midlerne. Ved at samle alle rådgivningstjenester i en fælles struktur får man én samlet kilde til ekspertise og et primært indgangssted for offentlige myndigheder og projektiværksættere i EU. Knudepunktet vil bygge på vellykkede allerede eksisterende instrumenter som JASPERSprogrammet 1, som vil blive opgraderet og udvidet, og den nye rådgivningsplatform om anvendelse af innovative finansielle instrumenter (Fi-Compass). Det nye knudepunkt skal bidrage til at styrke netværket af nationale erhvervsfremmende banker og tilsvarende enheder i hele Europa. Opfølgningsaktiviteter på nationalt plan Der vil blive arrangeret workshops og andre opsøgende aktiviteter på nationalt, tværnationalt og regionalt plan for at tage hånd om særlige udfordringer. Der vil blive fokuseret på at tiltrække private investorer og maksimere synergierne mellem nationale ordninger og EU-ordninger. Projekternes art Ifølge kommissionsformand Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer vil yderligere investering være rettet mod infrastruktur, særligt bredbånd og energinet samt transportinfrastruktur i industricentre, uddannelse, forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Midlerne vil blive kanaliseret ud til gennemførlige 1 JASPERS (fælles assistance til projekter i de europæiske regioner) yder rådgivning til de 13 lande, som kom med i EU i 2004, 2007 og 2013 (Bulgarien, Cypern, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) samt til Grækenland, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien under forberedelse af projekter for at hjælpe med at forbedre kvaliteten af store projekter, som indsendes med henblik på finansiering fra struktur- og samhørighedsfondene. 3
projekter med en reel merværdi for den europæiske sociale markedsøkonomi. Det omfatter især, men ikke udelukkende: strategisk infrastruktur (digitale investeringer og energiinvesteringer i overensstemmelse med EU's politikker) transportinfrastruktur i industricentre, uddannelse, forskning og innovation investeringer, som øger beskæftigelsen, særligt gennem SMV-finansiering og foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen for unge. Miljømæssigt bæredygtige projekter Innovation og forskning og udvikling Medlemsstaterne forsyner Kommissionens og EIB's taskforce med lister over projekter udvalgt ud fra tre vigtige kriterier: EU-merværdi (projekter, som støtter EU's mål) økonomisk levedygtighed og værdi med høj prioritering af projekter med stort socioøkonomisk udbytte projekter, som kan starte senest inden for de næste tre år, dvs. med en rimelig forventning om kapitaludgifter i perioden 2015-2017. Derudover bør projekterne på listerne have potentiale til at fungere som løftestang for andre finansieringskilder. De bør også være af en rimelig størrelse og skalerbarhed (opdelt efter sektor/undersektor), men der kan tages højde for sammenlægning af mindre investeringer. De typiske projekter 2 som, afhængigt af det enkelte projekts udformning, potentielt kan opnå finansiering kan omfatte projekter udpeget af Kommissionens og EIB's fælles taskforce, som f.eks.: Et program for opførelse eller rehabilitering af offentlige bygninger for at gøre dem mere energieffektive, som i øjeblikket er standset på grund af mangel på midler. Transportforbindelser mellem EU-lande, som står over for forsinkelser på grund af høje startomkostninger for projektet. Laserbaseret forskningsinfrastruktur med åben adgang i lande, som i øjeblikket mangler finasiering for ikke at blive forsinket. Et program til opgradering af skolefaciliteter i lande med gennemførelsesproblemer og manglende midler. Investering i vandinfrastruktur, herunder spildevandsrensningsanlæg og vandforsyningsfaciliteter, som er truet af mangel på finansiering. 2 Ansvarsfraskrivelse: Europa-Kommissionen og EIB påtager sig ingen finansieringsforpligtelser over for nogle af disse projekter, og projekterne har ikke forrang med hensyn til adgang til nationale eller europæiske midler. De er ikke blevet vurderet af Kommissionen, EIB eller medlemmer af taskforcen og disse organisationer har således ikke anbefalet, at der investeres i projekterne. 4
Andre projekter, som støtter f.eks. udvidelse og opgradering af gods- og passagerkapaciteter i havne og lufthavne, jernbaneforbindelser mellem vigtige lufthavne og bycentre, grønne projekter inden for søtransport, infrastruktur for alternative brændstoffer langs større veje, tredje generation af bioraffinaderier osv. 5