27. november 2014 Bilag 1 Øget genanvendelse i bringeordninger Baggrund I Reno Djurs opland er der i dag en velfungerende indsamlingsordning for papir og pap, hvor alle husstande har en særskilt beholder til denne fraktion. Emballager i glas, metal og plast 1 kan afleveres i et vidtforgrenet net af genbrugsøer, hvor der er opstillet beholdere til opsamling af denne blandede fraktion af emballager. Genbrugsstationerne har containere til opsamling af sorterede fraktioner. I Silkeborg har husstande i de små bysamfund og på landet ingen henteordninger her må borgerne aflevere alle tørre, genanvendelige fraktioner i genbrugsøer eller på genbrugsstationer (for at skabe en fælles sprogbrug benyttes i dette oplæg terminologien genbrugsstationer selv om der i Silkeborg normalt benyttes betegnelsen genbrugspladser ) Hvis det skal lykkes, for Reno Djurs (RD) og Silkeborg Forsyning (SF) at nå de opstillede mål for indsamling af husholdningsaffald til genanvendelse, så er det nødvendigt at udbygge og udvikle bringeordningerne særligt for fraktionerne plast, metal og glas fra husholdningerne, der er fokus på i dette projekt. SF har desuden fokus på fraktionerne papir, sparerpærer, batterier og småt elektronikaffald de sidstnævnte fraktioner går i det følgende under betegnelsen øvrige fraktioner. RD og SGA konstaterer begge, at det er dyrt at opstille ekstra beholdere ved husstanden, at borgerne ikke ønsker flere beholdere i indkørslen, og at potentialet for at flytte fraktionerne fra dagrenovation til en særlig indsamling er begrænset. Derfor er det interessant at tilpasse og udvide den nuværende bringeordning for plast, metal, glas og eventuelt øvrige fraktioner. Dette vil ske gennem en økonomisk attraktiv ordning, uden flere beholdere ved husstanden, og hvor der eventuelt kan opnås en bedre kvalitet af de udsorterede fraktioner. Dette projekt vil udfordre, hvor langt det er muligt at nå ved at indsamle plast, metal, glas og eventuelt øvrige fraktioner gennem en bringeordning. Borgerne forventes at bidrage til affaldshåndteringen ved selv at bringe plast, metal, glas og eventuelt øvrige fraktioner til affaldsøerne og genbrugsstationen. Borgerne inddrages i projektet, og der udvikles og afprøves flere tiltag til at øge genanvendelsen. I dag benytter borgerne i Silkeborg og på Djursland bringeordningerne til meget af deres affald. Dog benytter de ofte lettere tilgængelige alternativer, hvis de oplever en besværlighed ved ordningen. I forhold til henteordninger kan bringeordninger opleves som mere besværlige at bruge. Der savnes initiativer, hvor det er forsøgt at gøre brugen af bringeordninger mindre besværlige, og dermed overvinde én af barriererne for at øge genanvendelsen gennem denne type ordning. 1 vin- og spiritusflasker, alle former for rengjorte emballageglas, rene øl/sodavandsdåser samt konservesdåser og rene plastflasker. Kilde: Reno Djurs
Formål Det overordnede formål med projektet er på Djursland såvel som i Silkeborg - at øge genanvendelsen kvantitativt (indsamlet mængde) og kvalitativt (kvalitet af indsamlede fraktioner) af plast, metal, glas og pap ved brug af bringeordninger under hensyn til økonomi i ordningerne. I Silkeborg ønskes det desuden at øge indsamlingen af papir og affald til særlig behandling (sparerpærer, batterier og småt elektronik) ved brug af bringeordninger. Den overordnede metode til at opnå målene er, at gøre det lettere for borgerne at benytte bringeordningerne. Dette sker ved i 3 testområder - at skabe en fælles identitet for affaldsøer og genbrugsstationer, hvor der sorteres efter det samme koncept. Borgerne vil bidrage med at udvikle og evaluere tiltag, der kan optimere sortering og midlertidig opbevaring i hjemmet. Hos RD gøres det ved at udvide den blandede fraktion fra kun at omfatte emballager, til at omfatte alt småt metal, plast og glas i husholdningsaffaldet (den endelige sammensætning af fraktionen er dog ikke fastsat og afhænger af dialogen med aftagerne). Stort affald af plast, metal og glas skal fortsat afleveres på genbrugsstationerne. Hos SF gøres det ved at udvide genbrugsøerne til at indsamle plast/metal, glas, papir, sparerpærer, batterier og småt elektronikaffald. Projektets mål og succeskriterier Målet for projektet er: At opnå en målbar reduktion af de tørre, genanvendelige fraktioner i restaffald At udvikle fremtidssikrede løsninger for bringeordninger og test af løsningerne i såvel by- som landområder i et tæt samarbejde med borgerne i forsøgsområderne. I fællesskab med borgerne er der fx afprøvet og evalueret følgende tiltag: o Borgernes egne opsamlingssystemer o Brug af klistermærker til at identificere fraktioner i hjemmet o Synlighed og tilgængelighed til opsamlingssystemet o Brug af fotos og hjemmeside til at kommunikere borgernes løsninger i hjemmet o Afprøvning af forskellige sække/kasser til opsamling af plast, metal og glas i husholdningen At kortlægge fordele og ulemper ved afsætning af forsøgsordningernes fraktioner sammenlignet med de nuværende fraktioner At skabe et idékatalog med borgernes egne forslag til indretning af individuelt tilpassede løsninger i hjemmet samt rutiner/processer i hjemmene, der gør øget sortering og genanvendelse nemmere. Idékataloget kan bruges af ansøgerne såvel som andre kommuner/forsyningsselskaber. At projektets resultater kan anvendes direkte af andre kommuner/forsyningsselskaber Succeskriterierne er: En målbar reduktion i restaffaldet af emballager på 60 % og af andet metal og plast på 40 %. 2
I Silkeborg er målet desuden en reduktion i restaffaldet af papir på 40 % og af eventuelle sparerpærer, batterier og småt elektronik på 50 % Faser og aktiviteter Projektet har tre faser; forberedelse, drift og evaluering. I forberedelsesfasen udarbejdes en forsøgsplan, og der indhentes tilbud om og indkøbes materiel til forsøget. Der skabes en dialog med mulige aftagere om, hvordan de vurderer de mulige nye fraktioner. Der foretages en 0-punktsmåling, hvor den nuværende mængde og sammensætning af restaffaldet analyseres. Slutligt foretages telefoninterviews med et udpluk af borgere i forsøgsområderne, for at klarlægge deres forventninger og ønsker til en kommende ordning. Herefter udarbejdes sorteringsvejledninger samt øvrig information til nemmere sortering på baggrund af dialog med borgere og aftagere. Sorteringsvejledning og øvrig information og materialer til forsøgsordningen udleveres til borgerne i forsøgsområderne. I driftfasen afprøves de forskellige forsøgsordninger og der drives en dialogplatform med borgerne i forsøgsområderne. I evalueringsfasen foretages driftsundersøgelser (affaldsanalyser) af forsøgsordningerne og kvaliteten af det indsamlede affald vurderes i dialog med mulige aftagere. Der foretages en endelig evaluering fra borgernes side gennem fokusgruppeinterviews med et udvalg af de borgere, som i forberedelsesfasen indgik i telefoninterviews. Projektets resultater rapporteres og formidles til andre kommuner/forsyningsselskaber. De dele af projektet, som inddrager borgerne i udviklingen, vil ske under rådføring med en ekspert i borgerinddragelse. FORBEREDELSESFASEN Aktivitet F1. Udvælgelse af forsøgsområder og opstilling af forsøgsplan RD udvælger et lokalområde med ca. 400 husstande, og tilstræber at udvælge et område, hvor alle borgerne primært bruger én genbrugsstation. I forsøgsområdet opstilles nye kuber med den blandede fraktion (småt plast, metal og glas). På genbrugsøerne erstatter de nye kuber den gamle kube til emballager i plast, metal og glas. På genbrugsstationen bliver den nye container et supplement til containerne til hård plast, plastdunke og jern og metal. Den eksisterende beholder til glasemballage på genbrugsstationerne fjernes. SF udpeger to forsøgsområder hvert af disse er beliggende omkring et mindre bysamfund med under 100 husstande. I hvert af disse områder findes én genbrugsø, der naturligt vil blive benyttet af nærliggende landområder. Det ene område udpeges tæt ved en genbrugsstation, mens der fra det andet område vil være langt til nærmeste genbrugsstation. 3
Det er hensigten, at de to genbrugsøer udstyres med kuber/beholdere til opsamling af fraktionerne: plast/metal, papir, pap, (glas er der allerede), sparerpærer, batterier og småt elektronik. Aktivitet F2. Afsætningsmuligheder Projektet undersøger og vurderer mulighederne for at afsætte de indsamlede fraktioner hvad enten de er indsamlet som rene kildesorterede materialer, hvilket er tilfældet fra SF eller de er indsamlede som blandede fraktioner, som det er tilfældet hos RD. Der tages henvendelse til mulige aftagere. De mulige aftagere spørges, hvorvidt de kan aftage de udsorterede fraktioner herunder den blandede fraktion med småt metal, plast og glas, der eventuelt kan være opsamlet i poser/sække. Vil det påvirke prisen? Er der nogen typer af affald, som de ikke ønsker at modtage? Er de positive overfor emballeret affald? Skal der være krav om emballering? På baggrund af kontakten til de mulige aftagere laves en samlet vurdering af mulighederne for at afsætte de indsamlede fraktioner kildesorterede / blandede / og eventuelt emballerede. Aktivitet F3. Indkøb af materiel RD har allerede i dag kuber stående ved affaldsøerne til opsamling af en blandet fraktion af emballager (glas, metal og plast). Kuberne skal tilpasses til at kunne opsamle en udvidet fraktion bestående af emballager samt andet småt glas, metal og plast eventuelt skal kuberne tilpasses, så de sorterede fraktioner kan lægges direkte i kuberne, også selvom de er opsamlet i en pose eller sæk. Det er maksimalt fire affaldsøer, hvor én af kuberne skal have justeret indkaståbningen alternativt kan en anden kube sættes op. Til den genbrugsplads, der naturligt benyttes af borgerne i det udvalgte forsøgsområde, indkøbes en ekstra container, der forberedes til opsamling af en blandet fraktion af plast, metal og glas. I Silkeborg anskaffes ekstra kuber/beholdere til de to genbrugsøer til opsamling af fraktionerne plast/metal, papir, pap, sparepærer, batterier og småt elektronikaffald. Projektet vil på baggrund af de tilbagemeldinger, der indhentes fra interviews med borgerne undersøge mulighederne for at indkøbe særlige sække til opsamling af de genanvendelige fraktioner, som skal afleveres i bringeordningerne. Poser/sække kunne eventuelt udvikles i samarbejde med plastposeproducent (f.eks. TrioPlast). Poser/sække skal være lette at lukke og må ikke være en barriere for afsætning af opsamlede fraktioner. Aktivitet F4. Nulpunktsmåling affaldsanalyse 1 Nulpunktsmålingens formål er at bestemme mængden af småt metal, plast, glas og øvrige fraktioner, som i dag bortskaffes med restaffaldet. Dette er en forudsætning for at kunne måle effekten af ordningen efter forsøget. RD udvælger et område på ca. 200 husstande ud af de 400 husstande i forsøgsområdet på Djursland - til undersøgelse af restaffald. 4
Tilsvarende udvælger SF to områder á hver ca. 100 husstande, hvorfra affaldet også indsamles til en affaldsanalyse. Affaldet svarer til en uges affald. Restaffald indsamles og køres direkte til RD hal for sortering af affaldet. Affaldet sorteres af Konsulentens personale. Affaldet sorteres, vejes og registreres efter sorteringslister, som godkendes af RD og SF. Aktivitet F5. Telefoninterviews Forud for etablering af forsøgsordningen afholdes 10-20 telefoninterviews med borgere i forsøgsområderne. Gennem interviewene afdækkes: Hvilke fraktioner borgerne selv mener, at de vil bidrage til at sortere fra til genanvendelse og hvor stor en andel af de enkelte fokusmaterialer, de selv regner med at sortere fra i egen husholdning Hvilket materiel de kunne tænke sig blev udleveret, og om de har ønsker til de mærkater, som vil blive udleveret Hvilken viden de skal have for bedre at kunne sortere affaldet en oplysning der så vidt muligt vil blive indarbejdet i informationsmaterialet Hvor vigtigt det er for borgerne at sortere genanvendelige fraktioner fra til genanvendelse Hvordan vil de forholde sig til krav om emballering Ønsker med hensyn til forsøget herunder hvilke udfordringer de imødeser De interviewede spørges om de har lyst til at indgå i en gruppe, som efter forsøget er med til at evaluere forsøget sammen med RD/SF. Aktivitet F6. Information og materialer Der udarbejdes følgende information og materialer: En folder der generelt beskriver, at RD hhv. SF gennemfører forsøg i de udpegede områder. Folderen beskriver desuden formålet og målet er med forsøget, ligesom der også vil være en beskrivelse af forsøget. En sorteringsvejledning, der fortæller hvorledes affaldet skal sorteres. Mærkater, som kan påklistres borgernes egne kasser til sortering (mærkaterne omfatter også andre fraktioner end småt metal, plast og glas fx batterier, elektronik, sparerpærer). Mærkaterne fortæller også hvor fraktionen skal bringes til; kuber og/eller genbrugsstation). SF har tidligere fået udarbejdet lignende mærkater og det er hensigten at udvide disse med mærkater for blandede fraktioner. Evt. kasser/poser til sortering er i sig selv informationsbærende og indgår som en del informationen. Borgerne får udleveret information og materialer umiddelbart inden forsøgets start. Det tilstræbes, at informationen giver borgerne den nødvendige viden til at komme i gang med sorteringen. Information og 5
materialer vil så vidt muligt også inddrage de konkrete ønsker, som borgerne giver udtryk for i forbindelse med de indledende kvalitative interviews. Informationsmaterialet henviser til den platform, hvor borgerne kan dele deres løsninger (se aktivitet 2). SF hyrer et bureau til at forestå den endelige redigering af tekst og billedmateriale samt til at sikre tryk af materialet. Folder, sorteringsliste, mærkater + eventuelle kasser og poser til sortering husstandsomdeles til alle forsøgshusstande umiddelbart inden forsøget. Alle borgere vil således have modtaget information, så de er forberedt inden forsøget sættes i gang. DRIFTFASEN Aktivitet D1. Kommunikationsplatform Det foreslås at etablere en form for platform, som danner rammerne for dialogen mellem RD/SF og borgerne. Formålet med platformen er, at alle borgere i forsøgsområdet har mulighed for at: Diskutere forskellige løsninger til egne opsamlingssystemer Diskutere synlighed, brugervenlighed og tilgængelighed af opsamlingssystemer Komme med forslag om og forbedringer til materiel, som RD/SF kan forsyne dem med (klistermærker, kasser mv.). Lægge indlæg med billeder og beskrivelser op af deres egne løsninger i hjemmet samt erfaringerne med disse og diskutere egne og andres indlæg. Stille spørgsmål om forsøgsordningen til RD/SF Materialet som helhed (billeder, indlæg, spørgsmål, kommentarer mv.) kan bruges som input i evaluering af ordningen samt som baggrund til idékataloget. EVALUERINGSFASEN E1. Driftmåling Efter forsøgets afslutning så gennemføres endnu en affaldsanalyse. Denne undersøgelse kaldes i det følgende driftmåling. Driftmåling foretages i alle tre forsøgsområder. Driftmålingen gennemføres efter samme metodik som nulpunktsmålingen, jf. Aktivitet F4. Fra hvert område køres restaffald til RD, hvor affaldet sorteres, vejes og registreres. De tørre, genanvendelige fraktioner bliver indsamlet og sorteret samme sted. Resultatet af denne aktivitet bliver for hvert af de tre områder en opgørelse af: 6
Mængde og sammensætning af indsamlede fraktioner og kombinationer heraf. Mængde og sammensætning indsamlet restaffald herunder en fordeling af hvor mange genanvendelige fraktioner, der stadig ligger tilbage i restaffaldet. Sammenligning med potentialet af genanvendelige fraktioner fra nulpunktsmålingen, hvilket viser: o Hvor meget det er lykkedes at sortere fra restaffald til de særlige indsamlingsordninger o Hvor stor en del af de indsamlede fraktioner, der må stamme fra andre ordninger (f.eks. genbrugspladsen). På denne måde kan det ses, hvor meget bringeordningerne kan bidrage til øge indsamlingen til genanvendelse. Fra hvert område udtages en prøve af de fraktioner, som skal afsættes, til brug i kvalitetsvurdering af fraktionerne. Aktivitet E2. Kvalitetsvurdering I forberedelsesfasen har de mulige aftagere givet deres indledende vurdering af de fraktioner, som afprøves i forsøgsområderne på Djursland og i Silkeborg. I driftmålingen udtages prøver af det affald, som er indsamlet i de udvidede bringeordninger. Prøverne danner baggrund for aftagernes endelige vurdering af fraktionernes kvalitet herunder vurdering af pris og evt. nye krav til fraktionerne. Kvalitetsvurderingen indgår i vurderingen af forsøgene. Aktivitet E3. Fokusgruppe Når forsøgene er afviklet, så inviteres de borgere, som i telefoninterviewsne gav tilsagn til at indgå i en fokusgruppe, til et møde, hvor forsøgsordningerne evalueres. På mødet har borgerne mulighed for at give deres endelige vurdering af de ordninger, som de har været med i samt forslag til ændringer og forbedringer. Disse inputs indgår i evalueringen af ordningen. Aktivitet E4. Rapportering og formidling Rapport Der udarbejdes en rapport, som beskriver erfaringerne med projektet. I rapporten indgår: - Resultat af nulpunkts- og driftmåling. Hvor stor en andel af de tørre, genanvendelige materialer er det lykkedes at fjerne fra restaffaldet. Og vigtigt - Er målet nået? - Anbefalinger til RD hhv. SF om ændringer og forbedringer til forsøgsordningen på baggrund af dialogen med borgerne samt affaldsanalyserne - Forslag til idékatalog, som RD og SF kan uddele i deres opland når ordningerne udvides til at omfatte hele oplandet. Idékataloget kan også bruges af andre selskaber. Seminar RD vil i samarbejde med SF formidle projektets resultater gennem de lokale og nationale netværk, som begge parter indgår i. Der afholdes et afsluttende seminar hos RD. Der inviteres til seminaret gennem RDs 7
netværk, samt gennem miljøstyrelsen (hjemmeside, nyhedsbrev). På seminaret præsenteres følgende emner omkring ordningen - Forhold omkring kuber og genbrugsstation - Det samlede koncept - Muligheder for afsætning - Udleveret information og materialer - Proces med borgerinddragelse - Idékatalog - Effekt affaldsanalyser Konsulenten vil bidrage til formidlingen på seminaret. Artikler Der udarbejdes evt. artikler om forsøgsordningens resultater til fx Teknik og Miljø. Konsulenten bidrager til artiklerne. 1. Tidsplan 2015 2016 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 1. Udvælgelse af forsøgsområder 2. Dialog med borgerne 3. Informationsmateriale 4. Nulpunktsmåling af affald 5. Materiel 6. Asætningsmuligheder 7. Driftsmåling af affald 8. Rapportering og formidling 9. Projektledelse 10. Møder 8
2. Budget Timer Konsulent Udlæg Udlæg Aktivitet RD SF SK Bureau Senior Junior Sort.sleder Sorterer Materiel Projekt 1. Forberedelse 22 0 18 10 8 20 72 40 200 250000 31000 F.1. Opstilling af forsøgsplan 4 4 6 2 2 3000 arbejdsgruppe F.2. Afsætningsmuligheder 6 2 6 10 F.3. Indkøb af materiel 6 6 240000 12 kuber á 20000 F.4. Nulpunktsmåling: F4 indsamling og transport 2 2 4 4 3000 Transport af affald til RenoDjurs F4 - sortering 40 200 15000 6 personer 5 dage hos Reno Djurs F4 - Data og tabellering 2 12 10000 leje af hal F.5. Telefoninterviews 2 32 F.6. Information 4 4 4 8 4 12 10000 2. Drift 26 0 26 6 40 2 10 0 0 0 15000 D.1. Kommunikationsplatform 6 6 6 40 2 10 15000 Borgerhenvendelser 20 20 3. Evaluering 12 0 4 8 0 12 40 40 200 10000 21000 E.1. Driftsmåling: E1 indsamling og transport 2 2 4 4 3000 Transport af affald til RenoDjurs E1 - sortering 40 200 15000 6 personer 5 dage hos Reno Djurs E1 - Data og tabellering 2 12 10000 leje af hal E.2. Kvalitetsvurdering 2 2 2 8 E.3. Fokusgruppeinterview 8 8 4 16 3000 Arbejdsgruppe 4. Rapportering og formidling 40 0 30 20 0 25 50 0 0 0 0 Rapport 10 10 10 10 30 Artikler 10 10 10 5 20 formidling 20 10 10 5. Projektledelse 20 10 10 6. Møder 15 8 8 8 6000 følgegruppemøder I alt 135 0 96 52 48 77 172 80 400 260000 73000