Maskiner og planteavl nr. 88 2008. FarmTest. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger

Maskiner og planteavl nr. 88 2008 FarmTest Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger

Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech

Titel: Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, AgroTech Layout: Lone E. Haargaard, AgroTech Illustrationer: Jørgen Pedersen Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2008 Oplag: 10 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10 E-mail: farmtest@landscentret.dk www.farmtest.dk issn: 1601-6777

Forord Denne FarmTest sætter fokus på en metode til udbringning af gylle, som ikke er særligt anvendt. Langt hovedparten af den gylle, som husdyrproduktionen i Danmark afstedkommer, flyttes og udbringes med traktor og gyllevogn. Ofte over relativ store afstande. Flere og flere landmænd indser, at gylle ikke skal flyttes med gyllevognen, men derimod med lastbil eller via nedgravede rørledninger. Behovet for rationaliseringer og det øvrige samfunds interesse for landbrugets driftsforhold har fremmet denne erkendelse. Når gyllevognene i dag kan medbringe op til 25-30 tons gylle, er det primært af hensyn til, at de skal kunne flytte meget på én gang og derved spare tid og kørsel. I FarmTest nr. 61 - Transport af gylle blev det imidlertid påvist, at det er billigere at anvende store lastbil-tankvogne eller rør, når transportafstanden er over ca. 5 km. Og når gyllen leveres ved markkanten, er det muligt at anvende en selvkørende gylleudlægger til udbringningen på marken. Der hersker en del usikkerhed blandt landmænd omkring de selvkørende gylleudlæggere. Især er det opfattelsen, at de nok er dyre (og i hvert fald dyrere end køretøjet traktor+gyllevogn ), at de kræver god logistik og ikke er særligt fleksible sammenlignet med gyllevognen. Flere af disse opfattelser bunder mere i ukendskab end i egentlig modvilje. Mange valg af udstyr til gylleudbringning træffes efter alt at dømme ikke på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag. Formålet med FarmTesten har derfor været at formidle viden om samt øge kendskabet til selvkørende gylleudlæggere samt påpege de rationaliseringsmuligheder anvendelsen af dem rummer. Undersøgelsen og denne rapport er udarbejdet af cand.agro. og ingeniør Jørgen Pedersen, AgroTech. AgroTech takker de landmænd og fabrikanter, som velvilligt har deltaget i undersøgelsen. Deres hjælp, indsigt og engagement har været afgørende for at opnå ny viden og brugbare resultater. FarmTest er orienterende undersøgelser af ny teknologi og nye metoder til dansk landbrug. Undersøgelserne foregår under praktiske forhold. De bliver gennemført i tæt samarbejde mellem AgroTech, Dansk Landbrugsrådgivning, maskinfabrikanter, forsknings- og forsøgsinstitutioner og sidst, men ikke mindst, landmænd. Denne FarmTest og mange andre kan læses på www.farmtest.dk. Afdelingsleder Kjeld Vodder Nielsen AgroTech, Jordbrugsteknologi Februar 2008 Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 4

Indhold 1. Sammendrag... 6 2. Indledning... 7 3. Baggrund... 9 4. Materiale og metode... 10 5. Resultater... 11 5.1 Case 1. Agrometer gylleudlægger... 11 5.1.1 Buffertank... 12 5.1.2 Fødeslange... 12 5.1.3 Pumpen... 13 5.1.4 Rørportal... 14 5.1.5 Lastbiler... 15 5.1.6 Rørledning... 16 5.1.7 Økonomi... 16 5.1.8 Brændstofforbrug... 17 5.2 Case 2. Kaj Wæhrens gylleudlægger... 17 5.2.1 Buffertanken... 19 5.2.2 Fødeslange... 20 5.2.3 Pumpen... 20 5.2.4 Lastbiler... 21 5.2.5 Rørledning... 21 5.2.6 Økonomi... 23 6. Konklusion... 24 7. Kilder... 25 Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 5

1. Sammendrag Gylleudbringning med selvkørende udlægger udgør et interessant alternativ til gyllevognen. Blandt fordelene er: høj kapacitet samme dosering over hele marken øget fremkommelighed Udbringningsomkostningerne pr. ton gylle er lidt større, end hvis der anvendes traktor og gyllevogn. En effektiv udnyttelse af gylleudlæggerens høje kapacitet kræver, at der er en ekstra mand til stede i marken i ca. halvdelen af arbejdstiden. Denne ekstra mand udfører en række tilknyttede arbejdsopgaver såsom ud- og oprulning af fødeslange, overvågning af buffertank og pumpe, smøring mv. FarmTesten beskriver i to cases to gylleudlæggere og de tilknyttede maskiner under praktiske driftsforhold. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 6

2. Indledning Der kører kun et meget begrænset antal selvkørende gylleudlæggere i Danmark. Det er der sandsynligvis flere årsager til: Udbringningsomkostninger er relativt høje Der er for lidt kendskab til hvad de kan Landmanden har i forvejen en gyllevogn Gyllevognen er velegnet til mange ejendommes driftsforhold Fordomme - eksempelvis at den selvkørende gylleudlægger er besværlig at arbejde med på grund af fødeslangen Ifølge Landsforeningen Danske Maskinstationer kører der omkring 25 selvkørende gylleudlæggere på maskinstationerne. Hertil kommer et mindre antal hos landmænd og driftsfællesskaber. En stor, moderne gyllevogn koster også mange penge. Eksempelvis koster en Samson PG 25 med 24 meter bom omkring 1,5 mio. kr. Gyllevognen er funktionsmæssigt en kombineret transport- og udspredningsmaskine. Transportegenskaben fylder desto mere jo længere gyllen fragtes inden udspredningen. Som beskrevet kan gyllevognen ikke konkurrere ved transportafstande over ca. 5 km. Gyllevognen er velkendt i landbruget, og den passer mange steder til de etablerede driftsog vejforhold. Derimod er kendskabet til selvkørende gylleudlæggere og deres egenskaber begrænset. Landbruget efterspørger høj kapacitet og fleksibilitet. Begge dele kan gyllevognen honorere. En selvkørende gylleudlægger medfører nye arbejdsopgaver og en ændret logistik. Arbejdsopgaverne kan sammenfattes til følgende: 1. Flytning og opstilling af buffertank, mobil pumpe og slangetender 2. Udlægning af ekstra fødeslange og opsamling igen når arbejdet er færdigt 3. Flytning af gylle hen til buffertank eller pumpning ud til hydrant 4. Selve spredningen Tankvogne med en lastevne på 33-34 tons gylle har en høj kapacitet. Målinger fra FarmTest nr. 61 - Transport af gylle viser, at kapaciteten er omkring 100 tons pr. time ved en samlet transportlængde frem og tilbage på 8-9 km en så høj kapacitet kræver dog at vejforholdene er gode. I sammenligning hermed vil en traktor med en 25 tons gyllevogn kunne flytte og udbringe ca. 50 tons pr. time. Kapaciteten ved anvendelse af rørledning er begrænset af rørdimension, rørlængde og pumpens størrelse. Følgende er arbejdsgangen ved spredning med en selvkørende gylleudlægger: 1. Buffertank stilles op ved markkanten, således at lastvognen (eller andet) kan holde på fast vej og pumpe gyllen over i tanken. 2. Den mobile pumpe stilles ved siden af buffertanken og sugerøret svinges ned i den. 3. Den løse fødeslange kobles til pumpen og rulles ud; normalt lægges fødeslangen i forageren. I tilfælde af at marken er længere end slangen på gylleudlæggeren, kan man lave en forager (vendeområde) et sted midt i marken; alternativt lægges der fødeslange ud i begge foragre og der køres så mod midten fra hver sin side. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 7

4. Slangen på gylleudlæggeren kobles til fødeslangen. 5. Gyllen spredes ved at marken som almindeligt deles op i en forager og den egentlige ager. 6. Gylleudlæggeren kører altid frem og tilbage i det samme spor. Slangen rulles ud når der køres frem, og rulles op igen ved tilbagekørslen. Slangen må aldrig slæbes hen over jorden. (Der lægges kun gylle i køresporet på vejen tilbage, således at der ikke køres i gyllen.) Fødeslangen kan undværes, hvis afstanden til buffertanken eller hydranten er kort. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 8

3. Baggrund Der produceres årligt 30 mio. tons gylle i Danmark(Birkmose, 2007). Langt hovedparten udbringes med gyllevogne, der foruden selve spredningen også flytter gyllen fra lagertank til mark. Flytning af gylle med traktor+gyllevogn via offenlig vej er ofte til gene for de øvrige trafikanter på grund af traktorens begrænsede hastighed. Der er også lugt- og støjgener forbundet med gyllevogne. Fra såvel samfundets som landbrugets side er der en interesse i at begrænse disse gener. En FarmTest af systemer til transport af gylle har vist, at det er billigere at anvende lastbil end traktor+gyllevogn, når transportafstanden er større end 5 km. FarmTesten viste også, at gylleflytning med lastbil koster 1 kr./m 3 pr. km, når afstanden er større end 10-15 km. I sammenligning hermed koster transport med traktor+gyllevogn 6-7 kr./m 3 pr. km, og anvendelse af nedgravet rørledning giver en omkostning på 4-5 kr./m 3 pr. km. Ifølge loven er det ikke tilladt at anvende traktor+gyllevogn, hvis gylle skal flyttes længere end 10 km. En ofte fremført ulempe ved gyllevogne er deres størrelse og vægt. Fuldt lastet vejer en stor gyllevogn med 25 tons last omkring 35 tons, og inkl. traktor vejer hele trækket 45-50 tons. Den store lasteevne er ønskelig, når der skal køres langt, da man så kan have meget med på én gang og ikke skal køre så ofte. Det sparer tid. Men en tung gyllevogn øger risikoen for skadelig jordpakning. En tung gyllevogn kræver tillige stor trækkraft. En selvkørende gylleudlægger har ikke en gyllebeholder at slæbe rundt på, men får gyllen pumpet frem til sig gennem en lang fødeslange. Den vejer væsentlig mindre end en traktor+gyllevogn og behøver heller ikke nær så meget trækkraft. Gylleudlæggeren kører kun på offentlig vej, når den selv skal flyttes fra en lokalitet til en anden. Gyllen til gylleudlæggeren tappes fra en buffertank eller pumpes via en rørledning til en hydrant, som gylleudlæggeren tilsluttes. Flytning af gylle til buffertank sker normalt med store lastbiler. Den selvkørende gylleudlægger repræsenterer et alternativ til traktor+gyllevogn, og der er behov for at få belyst eventuelle fordele og muligheder. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 9

4. Materiale og metode To selvkørende gylleudlæggere er fulgt under arbejdet med udbringning af gylle. Det drejer sig om gylleudlæggere fra: Agrometer Kaj Wæhrens Der er gjort observationer af arbejdsopgaverne og deres udførelse, taget billeder, og maskinførerne er interviewet. Undersøgelsen fandt sted i sensommeren/efteråret 2007. De indhøstede resultater er præsenteret som en case for hver af gylleudlæggerne med udførlig beskrivelse af selve maskinen, de tilknyttede hjælpemaskiner, arbejdsopgaverne og de oplysninger førerne har givet. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 10

5. Resultater 5.1 Case 1. Agrometer gylleudlægger Udlæggeren har en 24 meter bom med fire udlæggerslanger pr. meter. Der er 640 meter Ø 4 blød slange på tromlen på udlæggeren. Motoreffekten er 125 kw, og den vejer ifølge landmanden 19 tons, når slangen er rullet op på tromlen. Den trækker på alle fire hjul og styrer med de bagerste (som en mejetærsker). Hjulmonteringen på den undersøgte gylleudlægger var: Trækkende hjul: Michelin Mega Bib, 1000/50 R25 Styrende hjul: Michelin Mach X Bib, 710/55 R30 Førerhuset kan dreje alt efter kørselsretningen. Når der køres frem er førerhuset midt for maskinen. Og når der køres tilbage, og slangen rulles op på tromlen, er førerhuset drejet ud til venstre, så føreren kan se forbi køretøjet og hen foran hvor slangen ligger, se billederne. Figur 5.1 Gylleudlægger i position til at køre fremad. Figur 5.2 Gylleudlægger kører tilbage; førerhuset er drejet ud, for at føreren bedre kan se i køreretningen. Under arbejdet i marken var hastigheden 3-4 km/t. Marchhastigheden på vej er max. 24. km/t. Fremdriften er hydrostatisk. Gylleudlæggeren lægger gylle ud begge veje det vil sige både når der køres frem og når der køres tilbage. I hjulsporene lægges der kun gylle ud, når der køres tilbage, for ikke at køre oven i gyllen og den mere eller mindre opblødte eller fedtede jord. Doseringen i selve hjulsporene bliver således kun halvt så stor som på det øvrige areal. Med 1 meter brede hjul udgør det overkørte areal (der kun får halv dosering) godt 8 % af marken. Føreren har været på et 1-dages kursus hos Agrometer for at lære at køre maskinen. Gyllen blev spredt på en rødsvingelmark, der var blevet afpudset ca. 1 uge inden. Doseringen var 30 tons sogylle pr. ha. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 11

5.1.1 Buffertank Buffertanken har form som en stor 40 fods container. Den kan rumme ca. 50 m 3 og vejer 10 tons. Der er monteret hjul på tanken, og den flyttes kun i tom tilstand. 5.1.2 Fødeslange Der kan udlægges 1000 meter ekstra slange, dvs. fødeslange mellem gylleudlæggeren og pumpen/hydranten. Fødeslangen er oprullet i 10 stykker á 100 meter stykker på en tromle. Tromlen har trepunktophæng til traktor. Slangedimensionen er Ø 5. Figur 5.3 Tromle med slangestykker á 100 meter. Samlingen mellem gylleudlæggerens slange og fødeslangen er tøjret med en kæde og to spigre i jorden. Hvis ikke slangen ved samlingen er tøjret, vil gylleudlæggeren trække den efter sig ved start på fremkørsel inden der er rullet slange ud fra gylleudlæggeren. Når først der er rullet et stykke slange ud på jorden, er vægten af dette stykke tilstrækkelig til at give træk nok i slangen, så der ikke er ryk i samlingen. Det er selve trækket i slangen, der ruller den af tromlen på gylleudlæggeren ved kørsel fremad (reelt sker der en svag bremsning af tromlen, så der ikke løber for meget slange af under fremkørslen). Ved tilbagekørsel drives tromlen rundt, så oprulningen passer med kørselshastigheden. Slangen må ikke slæbes hen over jorden. Ifølge landmanden opstår brud typisk fordi slangen slæbes hen over en skarp sten, som skærer hul i den. Det tager ifølge maskinføreren 10-15 minutter at reparere et brud. Slangen skæres vinkelret over, og der sættes et samlingsstykke ind. Figur 5.4 Samling mellem fødeslange og slange på gylleudlægger tøjret med to kæder. Figur 5.5 Tøjring af slangekoblingen. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 12

Samlingen består af et kort stykke slange (slangeforlængelse), der i den ene ende op mod gylleudlæggeren har et rørstykke med to haner. Inden slangen på gylleudlæggerne kobles af fødeslangen, drejes disse to haner. Den ene hane lukker, så gyllen ikke kan løbe ud af slangen, når fødeslangen tages af. Af hensyn til driften af gylleudlæggeren er det nemlig afgørende, at der ikke kommer luft ind i slangen. Den anden hane åbnes og tager trykket af gyllen i fødeslangen; pumpen er forinden deaktiveret. Når trykket er fjernet, kobles fødeslangen fra slangeforlængelsen. Der løber en mindre mængde gylle ud på jorden fra fødeslangen det er blot den gylle, som står i slangen. Figur 5.6 Trykket tages af fødeslangen efter at hanen ind mod gylleudlæggeren er lukket. Figur 5.7 Samlingen mellem fødeslangen og slangeforlængelsen på gylleudlæggerens slange åbnes. Figur 5.8 Opstuvet gylle i fødeslangen løber ud efter at samlingen er åbnet. Figur 5.9 Fødeslangen er koblet fra, og slangeforlængelsen på gylleudlæggeren er lagt op på styrearmen gylleudlæggeren kan nu køre hen til næste slange-samlingspunkt. 5.1.3 Pumpen Den anvendte pumpe var forsynet med en dieselmotor på 125 kw. Den kan ifølge landmanden yde 2,4 m 3 gylle pr. minut ved et tryk på 12 bar. Pumpen er radiostyret, og føreren på gylleudlæggeren kan starte og stoppe pumpen og regulere motoromdrejningerne på pumpemotoren. Den giver gylleudlæggeren en kapacitet på 120-130 m 3 gylle pr. time. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 13

Figur 5.10 Den mobile gyllepumpe fra Agrometer; buffertank i baggrunden. Figur 5.11 Do. Pumpen kan recirkulere gylle tilbage i buffertanken, hvorved eventuelt bundfald omrøres i gyllen. Af hensyn til at få bundfaldet i buffertanken spredt med ud på marken, bør der jævnligt (mindst én gang pr. dag) foretages en recirkulering. Recirkulering kan kun ske, når der ikke pumpes gylle ud til gylleudlæggeren. Figur 5.12 Ved recirkulering pumpes der gylle tilbage i buffertanken gennem den tyndeste af de to sorte slanger. Bemærk skummet. Det dannes fordi gyllen ved flytning fra tankvogn over i buffertanken ikke er blevet pumpet ned under gylleoverfladen. Pumpevognen er udstyret med trækstang og kan flyttes med gylleudlæggeren. 5.1.4 Rørportal Landmanden har bygget en rørportal, så han kan pumpe gyllen hen over en vej. Portalen er så høj, at der kan køre en lastbil nedenunder. Det er nemmere at stille rørportalen op end at flytte buffertank og pumpe, når der skal udbringes gylle på begge sider af en vej. Opstilling og fasttøjring af rørportalen tog ti minutter. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 14

Figur 5.13 Rørportal monteret på en vogn. Figur 5.14 Hydraulisk udfoldning af rørportal. Figur 5.15 Rørportalen næsten opstillet. Figur 5.16 Rørportalen opstillet og klar. 5.1.5 Lastbiler Landmanden havde hyret tre lastbiler til at flytte gylle fra ejendommen ud til marken. Hver lastbil lastede 33-34 m 3 gylle, og der kunne køres omkring et læs pr. time pr. lastbil. Afstanden mellem mark og ejendom var 11-12 km. Timeprisen pr. lastbil inkl. chauffør var ca. 700 kr. Det giver en transportomkostning på omkring 20 kr. pr. m 3 gylle eller tæt ved 2 kr. pr. m 3 pr. km. I FarmTest nr. 61 - Transport af gylle blev det fundet, at omkostningen ved at flytte gylle var omkring 1 kr. pr. m 3 pr. km, når afstanden kom over 10-15 km. Figur 5.17 Lastbil klar til at pumpe gylle over i buffertank. Figur 5.18 Lastbil i gang med at pumpe. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 15

5.1.6 Rørledning Landmanden er ved at etablere fast rørledning til gylleflytning. Der lægges to rørledninger, én på 800 meter, og én på 1000 meter. Der lægges PE rør Ø 160 mm med en trykstyrke på 10 bar. Røret koster 72 kr. pr. meter. Med sammensvejsning bliver prisen 82-85 kr. pr. meter. Gravearbejdet udfører landmanden selv og kender ikke prisen på dette. Hydranter koster ifølge landmanden 3000 kr./stk., og på 800 meter ledningen skal der anvendes tre stk. I alt skal der flyttes 2000-2500 m 3 gylle gennem rørledningerne om året. 5.1.7 Økonomi Maskinen er købt som demomodel til ca. 1,75 mio. kr. Pumpen var også brugt og kostede 300.000 kr. Slangerullemagasinet med de 1000 meter slange (10 ruller á 100 meter) er købt som ny til 185.000 kr. Listeprisen på slange er 160 kr./meter. Der er ikke oplyst en pris på buffertank og rørportal. Landmanden forventer at udbringe 10.000 m 3 gylle med gylleudlæggeren det første år. Han har beregnet, at gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger inkl. pumpe, buffertank, rørportal og arbejdsløn (til to mand, se nedenfor) giver en omkostning på ca. 25 kr. pr. m 3 gylle. Hertil kommer en evt. transportomkostning, hvis gyllen flyttes med lastbil fra lagertank ud til mark, se afsnit 5.1.5 Lastbiler. Der er planer om at udbringe gylle for naboer og herved skaffe en indtægt til maskinen. Ved hjælp af regnearket Beregn omkostninger ved investering i udstyr (se Kilder) kan det beregnes, at omkostningerne til gylleudbringning med eksempelvis en 25 tons gyllevogn vil være omkring 20 kr. pr. tons ved en kapacitet på fem læs i timen. (Den nævnte kapacitet er kun mulig, hvis gyllen kan tages direkte fra en buffertank ved markkanten. Så også her skal der regnes med en omkostning til transport.) Den samlede investering i gyllevogn og traktor vil være på niveau med investeringen i den selvkørende gylleudlægger mv., men da en traktor normalt også anvendes til andre opgaver end kun gylleudbringning, skal alle omkostningerne ved traktoren ikke dækkes af den udbragte mængde gylle. Da det ofte er gyllevognen, der er bestemmende for behovet for stor trækkraft på en ejendom, vil investeringen i en selvkørende gylleudlægger kunne betyde besparelse i indkøb af traktorer. Det vil sige, den store traktor kan undværes eller den kan erstattes med en mindre og billigere traktor. Som en af de væsentligste grunde til investeringen angiver landmanden et ønske om at få gyllevognen væk fra vejene. Han gør opmærksom på, at han allerede inden købet af den selvkørende gylleudlægger benyttede lastbiltransport, når gyllen skulle flyttes mere end fem km. Af andre fordele fremhæver landmanden, at det er nemmere at give den ønskede dosering på hele marken. Med en gyllevogn vil man ofte søge at få et læs til at strække helt til enden af marken, hvorved det ofte sker, at man giver mindre (evt. mere) end planlagt. Der er en del arbejde i forbindelse med klargøring til gylleudlæggeren. Ifølge landmanden anvendes der typisk 2-3 timer til flytning og opstilling af buffertank og pumpe, udrulning af ekstra slange mv. Tidsforbruget til klargøring er delvis bestemt af, hvor langt maskinerne skal flyttes. Til flere af opgaverne er det praktisk at være to mand. Landmanden betoner, at en høj kapacitet på gylleudlæggeren kræver, at der er en ekstra mand (foruden føreren) til stede i marken. Denne mand har en række opgaver at udføre: lægge ekstra stykker fødeslange ud rulle stykkerne af fødeslange op Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 16

holde øje med, smøre og fylde brændstof på pumpe starte og stoppe omrøring i buffertank opstille rørportal mv. Herved opnås, at gylleudlæggeren kan holdes kørende uden andre afbrydelser, end når der skal indsættes eller udtages ekstra stykker af fødeslange samt foretages omrøring. Så alt i alt er der brug for to mand i marken det meste af tiden. Ifølge firmaet Agrometer, som har produceret gylleudlæggeren, viser de generelle erfaringer fra praksis hos øvede og rutinerede brugere, at der anvendes omkring 1-1½ time til klargøring, flytning mv. for hver fuld arbejdsdag gylleudlæggeren kører. 5.1.8 Brændstofforbrug Landmanden oplyser, at brændstofforbruget til pumpe og gylleudlægger er målt til 32-34 liter diesel pr. time ved en kapacitet på 100 ton gylle. Ved en dieselpris på 5 kr. pr. liter (ekskl. afgift og moms) giver brændstofforbruget en omkostning på 1,60-1,70 kr. pr. m 3 gylle. 5.2 Case 2. Kaj Wæhrens gylleudlægger Gylleudlæggeren produceres ikke længere, og der kører så vidt vides kun dette ene eksemplar i Danmark. Den har ikke noget egentlig navn, men benævnes efter opfinderen. Bommen er forlænget fra de oprindelige 24 meter til 36 meter. Der er 730 meter Ø 5 blød slange på tromlen. Der er 37 cm mellem slæbeslangerne på bommen. Der er to fordelere én til hver af de to bomarme. Gylleudlæggeren vejer ifølge føreren omkring 22 ton, når al slangen er rullet op og fyldt med gylle. Slangevægten inkl. gyllen i slangerne udgør 6-7 tons. Motorstørrelsen er omkring 120 kw. Figur 5.19 Selvkørende gylleudlægger i arbejde på Figur 5.20 Do. græsfrømark. Maskinen bæres af fire lige store hjul med Trelleborg 800/55-30.5 172 A8 dæk. Der er træk på begge aksler med oliemotorer. Maskinen styrer med begge hjulsæt. Når der udbringes gylle er hastigheden i marken 2-3 km/t. Marchhastigheden på vej er max. 20 km/t. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 17

Den giver gylle både når der køres frem og tilbage. Ved hjulsporene gives der kun gylle ved tilbagekørslen. Men da slangerne sidder med dobbelt tæthed ved hjulene, gives der alligevel fuld dosis ved hjulene. Figur 5.21 Kun under tilbagekørsel spredes der gylle i hjulsporene. Slangerne sidder med dobbelt tæthed ved hjulene og sikrer derved fuld gylledosis også i hjulsporene. Gylleudlæggeren har en ATV i et rum under førerkabinen. ATV en er et praktisk køretøj til hurtig mandtransport. Afstandene i markerne er store, og i forbindelse med opmærkning og udlægning af fødeslange er den nærmest uundværlig. Den sparer tid. Figur 5.22 ATV i separat rum under førerkabinen på gylleudlæggeren. Figur 5.23 ATV en rullet ud - klar til brug. Frem- og tilbagekørsel foregår i samme spor. Der er installeret kamera bag på køretøjet, så føreren ved hjælp af en lille farveskærm inde i førerhuset kan styre optimalt under tilbagekørslen. Dette er vigtigt af hensyn til at få slangen rullet korrekt op på tromlen. Slangen kan lægges ud i kurver og efterfølgende samles op igen ved tilbagekørslen, se billederne her nedenunder. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 18

Figur 5.24 Slange lagt ud i kurver. Figur 5.25 Do. Gylleudlæggeren er fulgt under spredning på: en stubmark efter vintersæd en afpudset græsfrømark Stubmarken var relativt ujævn. Forfrugten var rødsvingel, som i efteråret 2006 var blevet harvet op, inden såning af vintersæden. Harvningen havde desværre slæbt græstørven fra græsmarken sammen i klumper. Det ujævne underlag bevirkede at slæbeslangerne havde en stødvis bevægelse i køreretningen, dvs. skiftevis en hurtig bevægelse over et stykke på omkring en meter, og derefter et kort ophold. Gyllen blev herved noget ujævn fordelt i strengen efter slangerne. Græsfrømarken var derimod jævn, og slæbeslangernes bevægelse var rolig. Doseringen var begge steder 20 tons/ha. 5.2.1 Buffertanken Ved spredning på stubmarken benyttedes buffertank. Den er cylinderformet og forsynet med hjul, så den kan flyttes hvilket kun sker i tom tilstand. Den kan indeholde 58 m 3 gylle og står på jorden på nogle påsvejsede bukke, når den benyttes. Figur 5.26 Buffervogn til gylle. Figur 5.27 Buffervognen er sænket ned og står på jorden. Der sidder en omrører i buffertanken. Omrøreren kører ikke hele tiden under spredning af gylle. Den startes i reglen inden buffertanken tømmes helt, så bundfaldet bliver rørt op og pumpet med gyllen ud til gylleudlæggeren. Herved sikres det, at buffertanken kan tømmes helt inden flytning. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 19

5.2.2 Fødeslange Ejendommen råder over to slangevogne med hver 1000 meter slange; slangerne er delt op i 200 meter stykker. Det er kun, når slangen på gylleudlæggeren ikke kan række, at der indsættes ekstra slange mellem gylleudlæggeren og pumpen ved buffertanken - eller en hydrant i tilfælde af at gyllen pumpes ud til marken gennem nedgravede rørledninger. Slangerne kan tåle et væsketryk på 12 bar. Figur 5.28 Slangevogn med løs slange til selvkørende gylleudlægger. Figur 5.29 Et stykke af den løse slange udlagt. 5.2.3 Pumpen Der benyttes mobil pumpe, hvad enten der pumpes fra buffertank eller lagertank gennem rørledning. Pumpen drives af en MAN dieselmotor, der under arbejde kører med omkring 2500 omdr./ min. Føreren på gylleudlæggeren kan via radio åbne og lukke for pumpen og regulere motoromdrejningerne. Pumpen kan forsyne gylleudlæggeren med 80-120 m 3 gylle i timen, afhængigt af forholdene, dvs. jo længere fødeslange eller rørledning, desto lavere kapacitet. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 20

Figur 5.31 Pumpen suger fra lagertank og pumper til studs til rørledning. Figur 5.30 Pumpe ved buffertank i marken. 5.2.4 Lastbiler Gyllen blev flyttet til buffertanken med to lastbiler, hvoraf den ene var hyret ind til arbejdet. Hver lastbil kan medbringe 33-34 m 3 gylle Figur 5.32 Lastbil der fragter gylle. Figur 5.33 Gylle pumpes fra lastbil over i buffertank. Ifølge lastbilchaufføren tager det omkring fem minutter at fylde henholdsvis tømme lastbilen for gylle. 5.2.5 Rørledning Ved spredning på græsfrømarken blev gyllen pumpet tre km gennem en nedgravet rørledning fra lagertanke ved en produktionsejendom. Rørdimensionen er Ø 160 mm. Rørledningen skal udluftes for gas inden slangen tilsluttes. Ellers kan der opstå voldsomme trykstød i slangen til gylleudlæggeren. Gassen er dannet af den gylle, der har fået lov til at stå over i røret fra sidste gang rørledningen blev benyttes. Hvis rørledningen gennemskyldes med vand efter benyttelse, undgås gasudviklingen. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 21

Figur 5.34 Der er tryk på, når rørledningen udluftes efter ikke at have været benyttet ½ års tid - trykket skyldes gas i røret. Figur 5.35 Der slipper en mindre mængde gylle med ud ved udluftningen - meget af det er skum. På det første stykke af græsfrømarken blev slangen på gylleudlæggeren tilsluttet hydranten uden ekstra fødeslange. Et kort mellemstykke-slange blev sat ind mellem hydranten og gylleudlæggeren. Slangen blev tøjret til en krog ved hydranten med et reb, der var kortere end mellemstykket. Rebet skal netop være kortere for at undgå et ryk i hydranten ved opstart. Når først der er udrullet et vist stykke slange fra udlæggeren, er tyngden af slangen, der ligger på jorden, nok til at give tilstrækkelig med træk i slangen til selve udrulningen. Figur 5.37 Slangen er tøjret med et reb til en krog ved hydranten; dette for at undgå at rykke i selve hydranten under start på fremkørsel. Figur 5.36 Via et kort forlængerstykke er slangen på gylleudlæggeren koblet direkte på hydranten i marken. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 22

5.2.6 Økonomi Der er ikke oplyst nogen pris på gylleudlæggeren. Ejeren har haft omkostninger til forlængelse af bommen, til buffertanken, til pumpen og slangevognene inkl. slangestykkerne. Der er heller ikke oplyst nogen pris på rørledningen, som er etableret i etaper siden starten af 1990 erne. Gylleudlæggeren og pumpen benyttes ca. 600 timer om året. Der spredes 50.000-60.000 m 3 gylle om året. I højsæsonen køres der i toholdsskift. Klargøring og opstilling af buffertank og pumpe og ud- og oprulning af slange mv. vurderes at omfatte ½ arbejdsdag pr. fuld arbejdsdag for gylleudlæggeren. Der er med andre ord 1½ mand beskæftiget hele tiden alene til at holde gylleudlæggeren kørende. Hertil kommer lastbilerne. Udlægning og flytning af fødeslangestykker skal nogle gange foretages flere gange i løbet af en arbejdsdag og vil således gribe forstyrrende ind i andre arbejdsopgaver. Brændstofforbruget kendes ikke. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 23

6. Konklusion Investeringen i en selvkørende gylleudlægger med pumpestation, buffertank og ekstra slanger kan være op mod 3 mio. kr. samlet set Investeringen i en stor, moderne 25 tons gyllevogn og en stor traktor kan ligeledes være tæt ved 3 mio. kr. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger er (kun) lidt dyrere end udbringning med traktor og gyllevogn En stor investering i gyllemateriel er ensbetydende med en stor omkostning pr. m 3 gylle hvis den udbragte mængde er relativ lille Omkostningen pr. m 3 gylle falder jo større mængde der udbringes og jo mere effektivt materiellet udnyttes Kapaciteten med selvkørende gylleudlægger er høj op mod 130 m 3 gylle pr. time Kapaciteten er afhængig af, at den øvrige logistik i form af lastbiltransport eller transport via rørledning fungerer optimalt Marktrykket og dermed risikoen for skadelig jordpakning er sandsynligvis mindre end hvis der anvendes traktor+gyllevogn Anvendelse af selvkørende gylleudlægger reducerer/eliminerer gylletransport med traktor+gyllevogn hvilket er til gavn for de øvrige trafikanter på vejene Brud på fødeslange kan ikke helt undgås (skyldes i reglen skarpe sten på jorden); brud betyder driftsstop på 10-15 min Effektiv udnyttelse af gylleudlæggeren (dvs. høj kapacitet) kræver, at der er en ekstra mand til stede i marken i ca. halvdelen af arbejdstiden. Denne ekstra mand udfører en række tilknyttede arbejdsopgaver, primært ud- og oprulning af ekstra fødeslange, overvågning af buffertank og pumpe, smøring mv. Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 24

7. Kilder Regneark: Beregn omkostninger ved investering i udstyr Landbrugsinfo > Planteavl > Gødskning > Husdyrgødning > Udbringning > Beregn omkostninger ved investering i udstyr Birkmose T. 2007: Konsulent ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, FarmTest nr. 61 - Transport af gylle (www.farmtest.dk) Landsforeningen Danske Maskinstationer, v/ Mogens Kjeldal Gylleudbringning med selvkørende gylleudlægger 25