APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17
Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens medarbejdere. Formålet med en APV er især at afdække, hvorvidt der på en arbejdsplads er forhold af såvel fysisk som psykisk karakter, der hindre et hensigtsmæssigt og tilfredsstillende arbejdsmiljø for arbejdspladsens medarbejdere. Resultatet af denne APV foreligger nu, og efter at rapporten har været forelagt samarbejdsudvalget, er det opgaven at udbedre de forhold, der i rapporten er udpeget som problematiske. Med henblik herpå er der udarbejdet en handlingsplan, som kan findes på vores hjemmeside sammen med selve APV rapporten. Det er tilfredsstillende, at der så vidt angår det fysiske arbejdsmiljø peges på væsentligt færre problemer end da vi i 2010 gennemførte en lignende undersøgelse. Men som det også fremgår af handlingsplanen vil der blive taget hånd om de forhold, vi kan rette op på. Også det psykiske undervisningsmiljø blev der spurgt til i undersøgelsen, og her er det klart, at der er behov for i forhold til alle personalegrupper at tænke de rejste problemstillinger ind i de kommende medarbejderudviklingssamtaler, hvilket derfor vil ske. Med den gennemførte APV har vi fået et instrument til at kunne forbedre Syddansk Musikkonservatorium som arbejdsplads for medarbejdere i institutionen, og vi vil gøre vores bedste for at udnytte dette instrument efter hensigten. Birgit Jørgensen d. 3. februar 2015 Side 2 af 17
Baggrund Som andre virksomheder skal Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i henhold til arbejdsmiljøloven mindst hvert 3. år og ved store organisatoriske omlægninger gennemføre arbejdspladsvurdering (APV) for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole er en arbejdsplads med i runde tal - 200 medarbejdere med meget forskellig grad af tilknytning. Alle ansatte blev opfordret til, via et elektronisk spørgeskema sendt til deres arbejdsmailadresse, at besvare en række spørgsmål om deres arbejde, kolleger, ledere mv. Omkring 70 ansatte på SMKS har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 35,2%. Dataindsamling og svarprocenter Spørgeskemaet til SMKS APV 2014 blev sendt ud elektronisk til alle medarbejdere ved SMKS i november måned 2014. Svarprocenterne for de enkelte medarbejdergrupper er gengivet i Tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Personalegruppe N % Timelærere 23 18% Faste lærere 23 52% Administration 17 89% Teknik/pedel 6 100% Kantine 1 33% Note: n er antallet af svar. Der er ingen besvarelser fra kantinen i Esbjerg. Metodiske overvejelser Som det fremgår af Tabel 1, er der en meget høj svarprocent i personalegrupperne teknik/pedel og administration, mens den er lavere for kantinepersonalet og underviserne herunder ikke mindst blandt timelærerne. Det sidstnævnte skyldes formodentlig, at det elektroniske spørgeskema blev sendt ud til samtlige undervisere uanset deres timetal eller grad af tilknytning. Selvom nogle medarbejdergrupper er meget små, i enkelte tilfælde helt ned til én person, er besvarelserne herfra stadig vigtige og indgår således i den samlede rapport. Side 3 af 17
Undersøgelsens afsnit Undersøgelsen er delt op i følgende afsnit: 1. Psykisk arbejdsmiljø - Arbejdssituationen arbejdsmængde, tid, arbejdsindhold - Indflydelse på eget arbejde - Forholdet til kolleger; ledelse Resultaterne af denne del af undersøgelsen bliver præsenteret samlet for hele institutionen, både hvad angår lokation/destination og personalegruppe. I de tilfælde hvor der er signifikant forskel på tendenserne i resultaterne fra de enkelte medarbejdergrupper vil dette blive beskrevet i teksten. 2. Fysisk arbejdsmiljø - Indeklima, Akustik/generende støj - Ergonomisk arbejdsmiljø - Risiko for ulykker Resultaterne af denne del af undersøgelsen vil blive gennemgået enkeltvis for hver af de tre lokationer/destinationer. På denne måde kan problemerne adresseres der, hvor de er. 3. Sygefravær Psykisk Arbejdsmiljø Trivsel på arbejdspladsen er en kompleks størrelse og påvirkes af mange forskelligartede omstændigheder, herunder arbejdsmiljøet. I denne APV er parametre for trivslen søgt inddæmmet gennem spørgsmål om arbejdsmængde, tid og arbejdsindhold samt indflydelse på eget arbejde og oplevelsen af samarbejdet med ledelsen og øvrige kolleger. Vigtige parametre: 1. Jo mere medarbejderen er tilfreds med sin indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, jo større viden om, hvad der forventes af medarbejderen, og jo dybere følelse af at kunne mestre sine opgaver, desto højere trivsel. 2. Fravær af for stor arbejdsbelastning. I jo højere grad medarbejderen oplever for stor arbejdsbelastning, manglende mål for arbejdet og indflydelse på arbejdet, desto mindre trivsel. 3. En vigtig ressource i trivslen er oplevelsen af imødekommende kolleger og gode samarbejdsrelationer, samt fravær af mobning. 4. Trivsel er positivt korreleret med vurderingen af oplevelsen af ledelsen. En ledelse der kan hjælpe med faglige problemstillinger og som videreformidler de nødvendige informationer. Side 4 af 17
Arbejdssituationen arbejdsmængde, tid, arbejdsindhold Tabel 2 80 % af alle deltagere i spørgeskemaundersøgelsen - og dermed repræsentanter fra alle medarbejdergrupper ved SMKS - giver udtryk for at de "I høj grad" eller "I nogen grad" finder arbejdsmængde og arbejdstempo passende. Det samme gør sig gældende for vurderingen af arbejdskrav, hvor også ca. 80% blandt alle medarbejdergrupper finder arbejdskravene passende "I høj grad" eller "I nogen grad". I vurderingen af, om der er klare mål for arbejdet, er der stor tilfredshed blandt specielt timelærerne, og blandt faste undervisere og administrative medarbejdere udgør besvarelserne "I høj grad" og "I nogen grad" hhv. 65 % og 77 %. 18 % af de faste undervisere (hvilket i undersøgelsen svarer til 4 personer) mener slet ikke, at der er klare mål for arbejdet. På spørgsmålet om ledelse og medarbejdere har afstemt forventninger i forhold til, hvornår arbejdet er udført på tilfredsstillende vis, svarer ca. 40 % blandt alle medarbejdergrupper, med undtagelse af kantinen, "I mindre grad" eller "slet ikke". Den samme tendens gør sig gældende på spørgsmålet om ledelse og medarbejder har afstemt forventninger til, hvad der er god kvalitet i arbejdet. Her svarer 36% af de faste undervisere, 48 % af timelærerne og 40 % af medarbejdergruppen teknik/pedel "I mindre grad" eller "slet ikke". Blandt de administrative medarbejdere er det 24 %. Side 5 af 17
Det er således tydeligt, at der her er en opgave for ledelsen at gribe fat i. Som Tabel 2 også viser er næsten 100 % blandt alle medarbejdergrupper af den mening, at der "I høj grad" eller "I nogen grad" er passende variation i arbejdet, og at der er mulighed for brug af faglige kompetencer i arbejdet. Der tegner sig et lidt mudret billede blandt underviserne i vurderingen af, om der på SMKS er mulighed for målrettet efteruddannelse, idet ca. 30 % af den samlede gruppe af undervisere svarer, "Ved ikke/ikke relevant" til spørgsmålet. Hvorvidt der er tale om, at underviserne ikke finder efteruddannelse relevant, eller om de ikke er klar over deres muligheder vil kunne opklares genne MUS samtaler. Generelt finder timelærere og teknik/pedel mulighederne for efteruddannelse noget mere begrænsede, end tilfældet er blandt de faste lærere og det administrative personale. Faste lærere og teknik/pedel oplever i hhv. 59% og 40%, at deres arbejde medfører følelsesmæssigt belastende situationer "I høj grad" eller "I nogen grad". Der er tale om ret høje procentandele, og det er vigtigt at få afdækket (f.eks. i MUS samtaler) hvad der ligger bag disse tal, og hvordan man kan handle på dem. Derimod mener 80-90% "Slet ikke" at arbejdet medfører risiko for vold, trusler eller krænkelser fra studerende eller forældre. Det skal dog siges, at bare enkelte tilkendegivelser af, at sådanne forhold kan forekomme, kræver handling. På spørgsmålet om der opleves jobusikkerhed, svarer 60% af teknik/pedel "I høj grad" og 70% blandt underviserne "I høj grad" eller "I nogen grad" - mest udbredt blandt timelærerne. Side 6 af 17
Indflydelse på eget arbejde Tabel 3 Et vigtigt parameter for medarbejdernes trivsel er indflydelsen på eget arbejde. Som det fremgår af tabel 3, mener 80% af medarbejderne ved SMKS, at de "I høj grad" eller "I nogen grad" har indflydelse på beslutninger om eget arbejde, over 90% at de "I høj grad" eller "I nogen grad" har mulighed for indflydelse på, hvordan eget arbejde udføres. Der er ingen nævneværdig forskel mellem de forskellige medarbejdergrupper. Lidt anderledes ser det ud, når det er indflydelse på mængden af eget arbejde, der skal vurderes. Her mener knap 50% af underviserne samlet, at de "I mindre grad" eller "Slet ikke" har indflydelse på mængden af eget arbejde. Forholdet til kolleger; ledelse Tabel 4 Af besvarelserne fra faste lærere, timelærer og det administrative personale fremgår det, at hhv. 100%, 70% og 100% I høj grad eller I nogen grad får hjælp og støtte fra kollegerne. Derimod mener 40% i medarbejdergruppen teknik/pedel at dette kun sker I mindre grad, og det samme svar kommer også fra kantinen. Side 7 af 17
På spørgsmålet, om der er den nødvendige information fra kolleger, er der igen 100% af besvarelserne fra det administrative personale, der svarer I høj grad eller I nogen grad den overvejende del 71% svarer dog i nogen grad. Blandt underviserne svarer ca. 50% I mindre grad eller Slet ikke. 20% (1 person) i medarbejdergruppen teknik/pedel svarer I mindre grad, og også i medarbejdergruppen kantine efterlyses der mere information fra kolleger. 88% af besvarelserne fra administrative medarbejdergruppe og 64% af besvarelserne fra de faste lærere giver udtryk for, at de I høj grad eller i nogen grad mener, at der er den nødvendige hjælp og støtte fra ledelsen. Blandt timelærerne er der en del (19%) der ikke finder det relevant. I medarbejdergruppen teknik/pedel mener 60%, at der kun I mindre grad eller Slet ikke er den nødvendige hjælp og støtte fra ledelsen. Knapt 50% i hver af medarbejdergrupperne faste lærere, timelærere og administrative medarbejdere mener, at der kun I mindre grad eller Slet ikke er den nødvendige information fra ledelsen. Og i både medarbejdergruppen faste lærere og medarbejdergruppen administrativt personale svarer 47% at der I nogen grad er den nødvendige information, mens kun 6% mener at der I høj grad er den nødvendige information. Tendensen er den samme for medarbejdergrupperne Teknik/pedel og kantine. Størstedelen af de medarbejdere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har kun I mindre grad eller for langt de flestes vedkommende - Slet ikke oplevet, at der er faglige/saglige konflikter, der har udviklet sig til personlige konflikter. Der er dog to medarbejdergrupper, der skiller sig ud. Blandt de faste lærere har 29% I høj grad og 18% I nogen grad oplevet konflikter, mens det for teknik/pedel drejer i om 40% I høj grad og 20% I nogen grad. SMKS er - uanset at ét tilfælde er ét for meget stort set forskånet for oplevet mobning på arbejdspladsen. De generelt største udfordringer ledelsen med fordel kan handle på med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø på SMKS synes ud fra undersøgelsesresultaterne at være: - Information - Vidensdeling - Samarbejdsrelationer Der henvises til de tidligere nævnte parametre på et godt psykisk arbejdsmiljø. Side 8 af 17
Fysisk arbejdsmiljø Det fysiske arbejdsmiljø er stort set alt det på arbejdspladsen, som ikke handler om mennesker og planlægning. Det kan fx være indeklima, støj, ergonomi og risiko for ulykker. Det fysiske arbejdsmiljø handler således om de fysiske rammer og betingelser for, at enhver medarbejder kan udføre sit arbejde på en sund og tilfredsstillende måde. Det væsentligste er derfor, at eventuelle problemer bliver lokaliseret, prioriteret eller løst. Indeklima, lys og Akustik/generende støj Indeklima er en vigtig del af det samlede arbejdsmiljø. Er der et godt indeklima, med en passende temperatur, og en ren og frisk luft, har det en positiv indflydelse det generelle velbefindende. Et dårligt indeklima kan derimod medføre ubehag, hovedpine og koncentrationsbesvær. Ligeledes har lys-, lyd-, støj- og akustikforhold også stor betydning for arbejdsmiljøet og kan resultere i arbejdsmiljømæssige gener som træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine. Konservatoriet i Odense INDEKLIMA Tabel 5 Som Tabel 5 viser, er der blandt medarbejderne generel tilfredshed med indeklimaet på konservatoriet i Odense. Den samme tendens afspejler sig i besvarelserne for de enkelte medarbejdergrupper. Et par af underviserne påpeger dog lokalerne 0.8, 1.8 samt flere rum i T afdelingen som værende problematiske. En enkelt underviser mener, at der er for få undervisningslokaler, og at flere af lokalerne på første sal er for små. Teknik/pedel efterspørger bedre arbejdsbelysning. Side 9 af 17
AKUSTIK/GENERENDE STØJ Tabel 6 Som det fremgår af Tabel 6 mener den overvejende del af medarbejderne på konservatoriet i Odense ikke, at støjbelastning udgør et overvejende problem. 63% af underviserne anfører, at der I høj grad eller I nogen grad er lyddæmpning i støjbelastede rum. Enkelte undervisere udpeger dog specifikke lokaler, hvor der engang imellem opleves generende støj og hvor akustikken kan være belastende for ørerne. På administrationsgangen opleves støjbelastningen lidt mere tydelig. Dette gælder både i form af manglende lyddæmpning, støj fra personer og støj fra udstyr eller ventilation, hvor sidstnævnte specifikt optræder i en bemærkning. For medarbejdergruppen Teknik/pedel er der ikke tale om en generel tendens i besvarelserne, da det afhænger af ganske få enkeltpersoners besvarelser. Konservatoriet i Esbjerg INDEKLIMA Tabel 7 Som Tabel 7 viser, er der blandt medarbejderne generel tilfredshed med indeklimaet på konservatoriet i Esbjerg. Den samme tendens afspejler sig i besvarelserne for de enkelte medarbejdergrupper. En enkelt underviser efterlyser bedre arbejdslyd ved tavler og borde, mens en administrativ medarbejder påpeger, at der afhængig af vindretning kan være meget træk og meget koldt i administrationen. Teknik/pedel nævner problemer ved bibliotek, trappeopgang kælder ved cafe. Side 10 af 17
AKUSTIK/GENERENDE STØJ Tabel 8 Som det fremgår af Tabel 8 mener den overvejende del af medarbejderne på konservatoriet i Esbjerg ikke, at støjbelastning udgør et overvejende problem. 78% af underviserne anfører, at der I høj grad eller I nogen grad er lyddæmpning i støjbelastede rum. En repræsentant fra medarbejdergruppen faste lærere anbefaler, at man afholder skriftlige optagelsesprøver i lydisolerede rum for at undgå gener fra studerende, der øver i tilstødende lokaler, mens en anden efterlyser flere lydregulerede lokaler. På administrationsgangen opleves støjbelastningen lidt mere tydelig. 66% oplever generende støj fra udstyr eller ventilation. Kopirummet nævnes eksplicit som støjkilde, samt det forhold, at der under administrationen er øverum, hvor der er meget lydt. Skuespillerskolen INDEKLIMA Tabel 9 Som det fremgår af Tabel 9 giver undersøgelsesresultaterne af vurderingen af indeklimaet på skuespillerskolen ingen anledning til handling. Der er ingen bemærkninger vedrørende indeklima. Side 11 af 17
AKUSTIK/GENERENDE STØJ Tabel 10 Som det fremgår af Tabel 10 giver undersøgelsesresultaterne af vurderingen af akustik/støj på Skuespillerskolen ingen anledning til handling. Der er ingen bemærkninger vedrørende akustik/støj. Ergonomisk arbejdsmiljø Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at man får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg. Det handler ligeledes om at være opmærksom på risikofaktorer som tung manuel håndtering, belastende træk og skub, belastende arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser mv. og dermed undgå ergonomiske belastninger. Odense ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ Tabel 11 Side 12 af 17
For langt de fleste undervisere og medarbejdergrupperne kantine og teknik/pedel har spørgsmålene om arbejdsstillinger ved skrivebord ikke været relevante. Til gengæld anfører langt hovedparten af de administrative medarbejdere, at der ikke er problemer med ergonomien ved skrivebordsarbejdet. Som en enkelt administrativ medarbejder påpeger, er det uhensigtsmæssigt med en delearbejdsplads. Omvendt har spørgsmålene om tunge løft, træk og ensidigt arbejde ikke været relevante for de administrative medarbejdere, mens hovedparten af medarbejdergrupperne kantine og teknik/pedel I høj grad eller I nogen grad skal foretage tunge løft, men det overordnede indtryk er, at der ikke er tale om et problemfyldt område, og der er heller ikke nogen uddybende bemærkninger til emnet. Esbjerg ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ Tabel 12 For langt de fleste undervisere har spørgsmålene om arbejdsstillinger ved skrivebord ikke været relevante, mens hovedparten af de administrative medarbejdere (83%) vurderer, at der ikke er problemer med ergonomien ved skrivebordsarbejdet. Omvendt har spørgsmålene om tunge løft, træk og ensidigt arbejde ikke været relevante for de administrative medarbejdere, og opleves således kun I mindre grad eller Slet ikke. Halvdelen(1 person) af medarbejdergrupperne teknik/pedel oplever at der I høj grad skal foretages tunge løft, men det overordnede indtryk er, at der ikke er tale om et problemfyldt område, og der er heller ikke nogen uddybende bemærkninger til emnet. Side 13 af 17
Skuespillerskolen ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ Tabel 13 De besvarelser, der er modtaget fra medarbejdere ved Skuespillerskolen, giver ikke anledning til særskilt handling i forhold til det ergonomiske arbejdsmiljø. Side 14 af 17
Risiko for ulykker Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetab og varige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. Meget kan forebygges ved at holde orden, have gode procedurer, gode tekniske løsninger og god adfærd. Odense FALD, SNUBLEN, HÅNDTERING AF VÆRKTØJ Tabel 14 Som det fremgår af Tabel 14 er den helt overvejende opfattelse blandt medarbejderne på konservatoriet i Odense, at der ikke er problemer af nævneværdig karakter, der kan medføre en risiko for ulykker. I ganske få tilfælde anfører medarbejdergrupperne administration (10% I nogen grad )og undervisere (6% I høj grad og 6% I nogen grad ), at indretningen visse steder kan være problematisk. Esbjerg FALD, SNUBLEN, HÅNDTERING AF VÆRKTØJ Tabel 15 Som det fremgår af Tabel 15 er den helt overvejende opfattelse blandt medarbejderne på konservatoriet i Esbjerg, at der ikke er problemer af nævneværdig karakter, der kan medføre en risiko for ulykker. Side 15 af 17
I et tilfælde anfører en medarbejder fra teknik/pedel, at der I nogen grad kan være risiko for fald på grund af rod, mens en timelærer anfører, at der I nogen grad er risiko for ulykker ved tekniske hjælpemidler og en timelærer anfører, at der I nogen grad er risiko for ulykker på grund af manglende hjælpemidler. Det bliver dog ikke uddybet i bemærkningerne, hvor disse risici optræder. Skuespillerskolen FALD, SNUBLEN, HÅNDTERING AF VÆRKTØJ Tabel 16 Som det fremgår af Tabel 16 der bygger på vurderinger fra tre medarbejdere ved skuespillerskolen, at der generelt ikke er problemer af nævneværdig karakter, der kan medføre en risiko for ulykker. I tre forhold anfører en fast lærer, at der I nogen grad kan være risiko for fald på grund af rod, risiko for ulykker på grund af indretning og risiko for ulykker på grund af manglende hjælpemidler. Det bliver dog ikke uddybet i bemærkningerne, hvor disse risici optræder. Her vil det være vigtigt med udarbejdede retningslinjer, der forebygger risici, i det der i undervisningssituationer forekommer meget forskelligartede arbejdsforhold. Side 16 af 17
Sygefravær En medarbejders sygefravær har ikke altid noget at gøre med vedkommendes generelle helbredstilstand. Tabel 17 Som det fremgår af Tabel 17, virker det ikke som om, at det er arbejdsforhold på SMKS, der medvirker til sygefravær i et omfang, så der bør handles særskilt på det. Side 17 af 17