Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge og Martin Hesselsøe. Dato: 1. udgave 21. september 2012. Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. METODER... 2 2.1 Padder... 2 2.2 Flagermus... 2 3. RESULTATER... 3 3.1 Padder... 3 3.2 Flagermus... 4 4. VURDERING OG ANBEFALINGER... 7 4.1 Padder... 7 4.2 Flagermus... 8 4.3 Kategorisering i forhold til områders værdi for padder og flagermus... 9 5. REFERENCER... 10 BILAG 1. VANDHULSNUMMERERING... 11 BILAG 2. FUND AF BILAG-4 PADDER... 12 BILAG 3. FUND AF FLAGERMUS... 13 BILAG 4. POTENTIEL FUNKTION AF OMRÅDER FOR FLAGERMUS... 14 BILAG 5. VURDERING AF OMRÅDER I FORHOLD TIL BILAG-4 ARTER... 15 AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på X Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, mh@amphi.dk, 70266500 Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: 70266500 Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, 22927859 Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173 Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664
1. Indledning Amphi Consult har i 2012 gennemført undersøgelser af padder og flagermus i den nordlige del af byudviklingsområdet Ullerødbyen. Undersøgelserne supplerer tidligere undersøgelser fra 2004 og 2005 /1/, bl.a. gennem inddragelse af flagermus. Der har været særlig fokus på arter som er beskyttet i henhold til Habitatdirektivet og den danske følgelovgivning, såkaldte bilag-4-arter. Det undersøgte område fremgår af kortbilagene. Ullerød Nord er på ca. 82 Ha og omfatter ca. 15 kortlagte 3-beskyttede naturområder (mose og vandhul). Derudover er der enkelte nyopståede vandhuller og temporære markoversvømmelser, hvoraf nogle eventuelt er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 2. Metoder 2.1 Padder Feltarbejdet omfatter kortlægning af følgende bilag IV arter: o Spidssnudet frø o Stor vandsalamander Derudover er forekomsten af andre padder undersøgt samtidig med eftersøgningen af bilag IV-padder. Der er i alt udpeget 25 potentielle ynglesteder for bilag IV-padderne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Alle vandhuller er om foråret gennemgået mindst en gang i dagtimerne for at eftersøge ægklumper af spidssnudet frø. Disse gennemgange fandt sted 5/4 og 19/4. Om sommeren er alle relevante vandhuller besøgt om dagen for at eftersøge haletudser af spidssnudet frø og larver af stor vandsalamander på datoerne 20/6 og 21/6. 2.2 Flagermus Forekomst af flagermus er eftersøgt ved et besøg om natten 6-7/7. Besøget varede hele natten og dækkede således både en udflyvningsperiode (aften) og indflyvningsperiode (morgen) samt perioden hvor flagermusenes mest intensive jagt foregår. Undersøgelserne blev i ud- og indflyvningsperioderne foretaget nær potentielle rasteområder for flagermus. Resten af natten foretoges gennemgang af egnede jagtområder for at undersøge hvilke arter der forekommer og vurdere betydningen af dele af området. Ved undersøgelsen er anvendt en avanceret detektor af mærket Pettersson d240x, der kan anvendes til artsbestemmelse af de observerede flagermus. Gennemgangene blev suppleret ved opsætning af automatisk optageudstyr (autobokse) på udvalgte punkter. I en af autoboksene anvendtes Pettersson d240x. Den pågældende autoboks blev opstillet ved et naturområde med gode jagtområder og flere større træer. Derudover var opsat to autobokse med detektorer af den mere simple model Pettersson d100. Disse bokse anvendes primært til at vurdere omfanget af aktivitet af udvalgte artsgrupper, mens artsbestemmelse er mere usikker. Boksene var opsat nær potentielle rastesteder i træer og trægrupper. Detektorernes følsomhed var indstillet på området omkring 50 khz, hvilket favoriserer registrering af bl.a. dværgflagermus og vandflagermus. Indsamlede data blev efterfølgende analyseret på PC for at sikre bedst mulig artsbestemmelse. 2
3. Resultater 3.1 Padder I Tabel 1 vises forekomst af padder. Lokalitetsnumre vises i Bilag 1. Numre under 100 følger Kommunens oplæg til undersøgelserne. Lokaliteter der er undersøgt derudover er nummereret fra 101 og opad. Af bilag-4 padder er der kun fundet yngleforekomst af spidssnudet frø. Udbredelse af spidssnudet frø vises på kort i Bilag 2. Tabel 1. Fund af padder. æ= ægklumper, ht=haletudser. Lokalitet Besøgt Spidssnudet frø Butsnudet frø Antal ægklumper i alt Skrubtudse Lille vandsalamander Bemærkning 3 5/4, 21/6 hørt hørt? Bred vanskeligt tilgængelig, ingen yngel fundet 5 5/4, 20/6 9 æ, ht ht 9 larver 6 5/4, 20/6 hørt, ht? Æg ikke eftersøgt 8 5/4, 19/4, 21/6 ht hørt, ht ikke optalt Optælling af æg i hængesæk vanskelig 10 5/4, 20/6 0 Ingen æg eller yngel 11 5/4, 20/6 1 hørt, ht? Vanskeligt tilgængelig. Kun lidt vand 20/6. 13+14 19/4, 21/6 hørt, ht hørt, ht ikke optalt Behandles som 1 lokalitet 30 5/4 - - - - - Eksisterer ikke 31 19/4, 21/6 min. 4 æ, ht min. 4 æ 15 32 19/4, 21/6 13 æ min. 25 Tør i juni 33 19/4, 21/6 (6 æ) 6 6 ægklumper af form. spidssnudet frø. Tør 21/6 35 5/4, 21/6 0 Tør i juni 36 5/4, 21/6 min. 3 æ 14 Tør i juni 37 5/4, 20/6 æg 113 Ingen yngel i juni 38 5/4, 20/6 ht ht 13 ht larver 101 5/4, 20/6 0 Ingen æg, tør 20/6 102 5/4, 20/6 hørt 1 Tør i juni 103 19/4, 21/6 min. 59 æ min. 15 æ min. 85 Tør i juni 104 5/4, 19/4, 20/6 æg æg? ca. 30 Tør i juni 105 5/4, 19/4, 20/6 æg æg og yngel 40-50 Tør i juni 106 19/4, 21/6 min. 15 æ, ht æ, ht min. 50 næsten udtørret i juni 107 19/4, 21/6 0 Ingen æg, tør i juni 108 19/4 - - - - - Tør, intet vandhul 3
Cowi A/S har i 2004 og 2005 registreret naturværdierne i området og præsenteret resultaterne i en Teknisk rapport Naturplanlægning ved Ullerødbyen, maj 2005. Ved denne undersøgelse blev der registreret spidssnudet frø i 2 vandhuller og lille vandsalamander i ét vandhul. Ved undersøgelserne i 2012 fandtes spidssnudet frø flere steder. Overordnet set kendetegnes området ved forekomst at mange lavvandede vandhuller, som kan danne grundlag for en fin bestand af frøer og salamandre. Mange af de undersøgte vandhuller var imidlertid så lavvandede at der er risiko for at de udtørrer tidligt på sommeren. Der fandtes brune frøer mange steder, mens salamandre, som er længere tid om deres larveudvikling end frøer, kun fandtes få steder. En del lokaliteter også nogle hvor der var frøæg i april - var udtørrede i juni. Foråret 2012 var varmere og mere solrigt end normalt, og maj var tillige relativt tør. Nogle af de lokaliteter, som var meget lavvandede i juni, kan også have været udtørrede inden. I så fald kan nogle haletudser være forvandlet, mens andre er udtørret. I mere fugtige forår forventes det, at frøerne yngler med held de pågældende steder. Blandt truslerne er foruden udtørring også tilgroning, enten med rørsump eller pilekrat. To af de bedre ynglesteder (nummer 37 og 38) er relativt nyetablerede vandhuller på hårdt afgræssede græsmarker, og de mangler vegetation hvor padder og paddeyngel kan skjule sig. 3.2 Flagermus Registrerede arter Forekomsten af flagermus vises i Bilag 3. På kort vises en vurdering af den relative betydning af de enkelte områder i forhold til flagermus. Der tages generelt forbehold overfor, at undersøgelserne kun omfatter en enkelt nat i yngletiden. Derfor er områder og potentielle rastesteder dækket stikprøvevist, så de mest interessante områder er prioriteret højest. Andre områder er kun dækket i kort tid, på mindre optimale tidspunkter eller slet ikke. Desuden mangler viden om flagermusenes aktivitet på andre tider af året, f.eks. sensommer/efterår, hvor flere arter har parringsaktivitet omkring rastestederne. I Tabel 2 vises dels hvilke arter som ifølge viden fra Dansk Pattedyratlas er kendt fra områder, der omfatter undersøgelsesområdet, og dels hvilke arter der er fundet i denne undersøgelse. 4
Tabel 2. Flagermusarter der ifølge Dansk Pattedyratlas /2/ kan tænkes at forekomme i området samt registrerede arter. # På et sted er der registreret Myotis sp. som ikke kunne artsbestemmes entydigt - det er mest sandsynligt vandflagermus. Foretrukne opholdssteder (rastesteder) /3/: X: anvendt type opholdssted. XX: meget anvendt type opholdssted. : anvendes ikke eller kun sjældent. (*): vandflagermusen raster om vinteren under jorden - i kældre, minegange og lignende. Art der kan forekomme ifølge Dansk Pattedyratlas Registreret Raster i træer (sommer/vinter) Raster i bygninger (sommer/vinter) Vandflagermus Formentlig# XX/X -/- (*) Dværgflagermus Ja XX/XX XX/XX Troldflagermus Ja XX/XX X/X Brunflagermus Ja XX/XX -/- Skimmelflagermus Ja -/- XX/XX Langøret flagermus nej XX XX/XX Resultater fra autobokse: Placeringen af autobokse fremgår af Bilag 3. To autobokse (box1og box2) var opstillet ved træer og trægrupper med potentiale som rastested for brunflagermus, dværgflagermus, vandflagermus og andre arter. Der blev dog ikke registreret flagermusaktivitet på disse steder. Disse bokse omtales ikke yderligere ud over markering af positionen på kort. Box3 var opstillet ved et træbevokset område i kanten af mosen sydvest for Sønder Strødam. Boksen var i funktion i perioden 21.23-04.30. Solnedgangs- og solopgangstider for København: 21:53-04.37. 21. Dværg-, brun-, trold- og skimmelflagermus blev registreret. Resultaterne indgår i den detaljerede gennemgang af området nedenfor. Områdegennemgang Undersøgelserne startede i Sønder Strødam og ved Viemosegård omkring solnedgang. Viemosegård øst for Sønder Strødam har en ældre træplantning med potentiale som rastested for f.eks. brunflagermus og dværgflagermus. Gårdens bygninger er desuden potentielle rastesteder for dværgflagermus og evt. andre arter, som raster i bygninger. Ca. 20 minutter efter solnegang var der jagende brunflagermus over beplantningen, og dværgflagermus jagede mellem træerne i gårdens allé. Det er sandsynligt, at begge arter raster ved Viemosegård. Det kan dog ikke udelukkes, at brunflagermus er fløjet til området fra nærliggende dele af Gribskov. 5
Der sås en vis aktivitet af flagermus i Sønder Strødam-bebyggelsen, men ingen sikre tegn på rast. Ellegård (restaurant) virker egnet som rastested for dværgflagermus, der blev registreret passerende langs stien der passerer gården. Mosen sydvest for Sønder Strødam afgrænses mod bebyggelsen af en tæt træbevoksning, der giver ideelle forhold for jagende flagermus. Der kan muligvis også være rastesteder i de ældste træer. Ved nordkanten af mosen var der opsat en autoboks med avanceret detektor. Denne tillod med forsigtighed artsbestemmelse af de registrerede dyr, foruden at aktivitetsniveauet blev registreret natten igennem. Der blev registreret kortvarig aktivitet af dværgflagermus (formentlig en enkelt passage) kl. 21.32, dvs. ca. 20 minutter før solnegang. Derefter var der ikke aktivitet ved stedet før ca. 20 minutter efter solnegang, hvor brun- og senere også dværgflagermus jagede i området i en mere eller mindre sammenhængende periode indtil midnat. Aktiviteten fortsatte med pauser indtil morgenen, hvor sidste registrering (af dværg- og brunflagermus) var omkring kl. 4. Troldflagermus blev kun registreret kortvarigt. Samlet viser registreringerne, at mosen er et vigtigt jagtområde for mindst to arter flagermus, samt at der findes rastesteder indenfor kort afstand (pga. den tidlige passage af dværgflagermus). Resten af mosen og tilstødende markveje blev gennemgået i perioden ca. 22.30-23.45, hvor der ved autoboksen fortsat var jagende flagermus. Kun en enkelt brunflagermus passerede i dette tidsrum over de mere tørre græsarealer syd for mosen. Den midterste del af undersøgelsesområdet omfatter græs- og kornmarker med enkelte levende hegn og spredte vandhuller. Disse har nok en vis værdi som jagtområder for arter som skimmel- og brunflagermus der jager i åbent terræn. Der er kun i begrænset omfang prioriteret tid til undersøgelse af disse åbne områder, hvor sandsynligheden for forekomst af rastesteder udenfor bebyggelse er lav. Det anses for muligt, at skimmelflagermus og dværgflagermus raster på nogle af de spredt beliggende gårde, men tiden tillod ikke undersøgelse af alle potentielle rastesteder. Størst værdi som jagtområder må tilskrives de afgræssede områder ved gårdene Fredly og Moseholm. I de sene nattetimer undersøgtes bebyggelsen ved Ågård i sydenden af undersøgelsesområdet. Der registreredes enkelte passerende brun- og skimmelflagermus, men der sås ingen tegn på rastesteder i bebyggelsen. Potentielle rasteområder, jagtområder og flyveruter På baggrund af iagttagelser og en vurdering af landskabet udpeges en række potentielle rasteområder og andre områder af betydning for flagermus i Bilag 4. De potentielle rasteområder inddeles i sikre, sandsynlige og mulige rastesteder. Der skelnes her ikke mellem områder hvor flagermusene raster i yngletiden og på andre tider af året. o Sikre rastesteder er områder med dokumenteret rasteforekomst eller hvor der er registreret stærkt lokaliseret aktivitet (f.eks. sværmning eller mange sociale kald) der med stor sandsynlighed skyldes rastesteder. Der er ikke fundet nogen steder der kan opfattes som sikkert påviste rasteområder. o Sandsynlige rastesteder er egnede trægrupper eller bebyggelser i nærheden af områder, hvor forekomst af flagermus tidligt eller sent på natten er registreret. o Mulige rastesteder er områder med større træer eller ældre bygninger i øvrigt. 6
Det er ikke sikkert, at alle de udpegede bebyggelser, trægrupper mv. er rasteområder, da der kun er prioriteret tid til nærmere studier af de mest oplagte steder. Det kan heller ikke helt udelukkes, at der kan findes rastesteder i bygninger, der ikke er udpeget. Som potentielle jagtområder anses i princippet alle områder med naturlig bevoksning, foruden haver. Alle flagermusarter jager i græs- og urtebevoksede områder med spredt bevoksning af buske og træer samt langs skovbryn og levende hegn. Over de mere åbne græsarealer jager primært arter som brunflagermus og især skimmelflagermus. Flyveruter langs ledelinjer som f.eks. levende hegn og vandløb har især betydning for arter som flyver tæt på jorden eller vegetation (f.eks. vandflagermus). Arter som brunflagermus benytter ledelinjerne som orienteringshjælp. Markante ledelinjer med sammenhængende træbevoksning er mere effektive end svagt definerede markskel o.lign. Endelig har sammenhæng mellem ledelinjer, rasteområder og jagtområder betydning for om der er betydende flyveruter langs ledelinjerne. De levende hegn i undersøgelsesområdet er svagt udviklede, og ledelinjer vurderes ikke at have væsentlig betydning for flagermusenes færdsel igennem åbent terræn indenfor området. Pøleåen, der løber tæt på områdets østlige afgrænsning, forventes derimod at have afgørende betydning for i hvert fald vandflagermus. 4. Vurdering og anbefalinger 4.1 Padder Undersøgelserne har afdækket, at spidssnudet frø yngler udbredt i undersøgelsesområdet, mens stor vandsalamander ikke synes at have nogen væsentlig bestand på stedet. Der er ikke påvist andre bilag-4 padder. Lovgivningen, der implementerer Habitatdirektivets bestemmelser, beskytter yngle- og rasteområder. I praksis betyder dette, at projekter foruden ynglevandhullerne skal undgå at beskadige de vigtigste levesteder for arterne på land, idet padderne raster indenfor de områder hvor de jager. Yngle- og rasteområder Ynglestederne for spidssnudet frø omfatter såvel arealer der er omfattet af 3-beskyttelse som temporære markoversvømmelser og andre ikke-beskyttede vådområder. Uden for yngletiden opholder spidssnudet frø sig fortrinsvis i fugtige områder nær ynglestederne, men frøerne kan også træffes i haver, skovområder og andre mere tørre områder. Trusler og afværgeforanstaltninger Frøerne trues af tørlægning af yngle- og levesteder i forbindelse med drænarbejder, og af tilgroning som følge af ophørt græsning/høslæt. Som afværgeforanstaltninger ved indgreb i frøernes yngle- og levesteder anbefales etablering af erstatningsvandhuller og ny- eller genetablering af engområder. Spidssnudet frø koloniserer gerne nyetablerede vandhuller, men man må regne med at det varer nogle år inden en ny ynglebiotop har samme værdi som et gammelt vandhul. Nye vandhuller skal helst anlægges med en bred lavvandet randzone og muligheden for etablering af fiskebestande skal minimeres. 7
4.2 Flagermus Alle flagermusarter er opført på Habitatdirektivets bilag 4. Forekomsten af flagermus omfatter flere arter, og det er sandsynliggjort, at der findes rastesteder indenfor eller tæt på undersøgelsesområdet. Eventuelle rastesteder vil imidlertid være lokaliseret til mindre dele af undersøgelsesområdet, mens størsteparten af dette har en karakter, så forekomst af rastesteder kan udelukkes. Yngle- og rasteområder Der er ikke med sikkerhed påvist rasteområder, men forekomst af rastesteder for dværgflagermus eller brunflagermus anses for sandsynlig i træer i parken omkring Viemosegård. Dertil kommer mulighed for forekomst af rastende dværg- og skimmelflagermus i gårdbygninger og andre ældre bygninger i området. Rasteområderne skal optimalt holdes udenfor planer om ændret arealanvendelse, der kan påvirke flagermusenes adgang til rastesteder. I praksis vurderes det undertiden, at konkrete rastesteder kan fjernes, når blot den direkte påvirkning af dyrene minimeres, f.eks. ved udslusning af kolonier inden fældning, nedrivning eller lukning af adgangsveje til rastesteder. I tilfælde af planlægning der medfører væsentlige ændringer i potentielle rasteområder bør der foretages en nærmere gennemgang af berørte træer og bygninger for at finde rastesteder der kan blive berørt af projektet. Denne eftersøgning skal som udgangspunkt omfatte en vurdering af det konkrete potentiale for flagermusforekomst på stedet og i tilfælde af bygninger en forespørgsel hos de daglige beboere eller brugere. Afhængigt af resultatet af disse indledende skridt og årstiden kan supplerende feltundersøgelser komme på tale ved de mest oplagte steder. Jagtområder og flyveruter Lovgivningen beskytter som hovedregel kun flagermusenes rastesteder, mens jagtområder og flyveruter ikke beskyttes. I forhold til opretholdelse af flagermusbestande bør man imidlertid også vurdere projekters påvirkning af disse funktioner. Dette gælder særlig for arter som f.eks. vandflagermus og til dels dværgflagermus, der flyver tæt på strukturer (f.eks. langs åer eller levende hegn) og er afhængige af landskaber med gode økologiske forbindelser. Derimod er arter som f.eks. brunflagermus relativt upåvirkede af fragmentering af deres levesteder, da de har en stor aktionsradius omkring rastestederne og gerne flyver lange stræk igennem åbent landskab. De for flagermusene væsentligste områder er koncentreret i den nordlige del af området, omkring Sønder Strødam. Fra området ved Sønder Strødam er kort afstand til gode jagtområder for flagermus mod nord (Strødam Engsø og Gribskov), og alle disse områder må anses som et sammenhængende levested for flagermusbestandene. Den største værdi har de parkagtige bevoksninger i kanten af Sønder Strødam og ved Viemosegård, samt generelt områdets moser og vandhuller. Den sydlige del af undersøgelsesområdet er præget af mere tørre, åbne områder med mindre betydning for flagermus. Der er ingen sammenhængende ledelinjer mellem det nordlige område og de få, spredte potentielle jagtområder for flagermus i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Derfor 8
anses sidstnævnte at have væsentlig mindre betydning i forhold til sikring af flagermusbestandene. Trusler og afværgeforanstaltninger Forvaltningstiltag, der kan forringe et områdes betydning for flagermus, omfatter bl.a. fældning af træer med hulheder, større ændringer i skovkanters placering, fældning af bevoksninger der danner ledelinje for flyveruter igennem landskabet, opdyrkning eller bebyggelse af vedvarende græsarealer med spredt busk- og træbevoksning og reduktion af åbne vandflader. Som modtræk til dette kan man bl.a. ændre skov- og parkdrift så flere træer vokser til høj alder, og jagtområderne kan forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning. Mere detaljerede forslag fremgår af værker i referencelisten, herunder fx Bilag 4 håndbogen /3/. 4.3 Kategorisering i forhold til områders værdi for padder og flagermus På baggrund af resultaterne er udarbejdet et kort, hvor undersøgelsesområdet er inddelt i følgende kategorier (se Bilag 5): o RØD kategori o GUL kategori o GRØN kategori Arealer i RØD kategori omfatter 3-beskyttede områder, ynglesteder for spidssnudet frø, særligt værdifulde levesteder for spidssnudet frø og særligt værdifulde jagtområder og potentielle rasteområder for flagermus. I forhold til flagermus drejer det sig om varierede naturområder med skovkanter, trægrupper, vedvarende græs, vådområder og andre insektrige naturelementer. Store landhaver og parkagtige områder med gamle træer kommer også i denne kategori. Disse områder rummer erfaringsvis den største tæthed af flagermus og de fleste arter. Sandsynligheden for forekomst af rastesteder i træer er størst i denne kategori. Spidssnudet frø yngler i vådområderne og har de største terrestriske tætheder i områderne med fugtig bund og træbevoksede områder. Som hovedregel bør arealforringelser undgås, da de udpegede arealer kendetegnes af terrænformer, vegetation og jordbundsforhold, der vanskeligt kan genskabes andre steder. Da padder og flagermus er mobile arter er det ikke muligt at afgrænse deres levesteder entydigt. Den på kortet angivne afgrænsning kan derfor godt fraviges i detaljen. Arealer i GUL kategori omfatter øvrige områder af værdi for padder og flagermus. Det er primært åbne tørre arealer med vedvarende græs, der fungerer som levested for padder og jagtområde for enkelte flagermusarter. De tætteste paddebestande forventes at være i de fugtige områder i RØD kategori, mens de GULE områder for spidssnudet frø mest har betydning som supplerende levesteder for dele af bestanden og som spredningsveje. For flagermus er de GULE områder mest jagtområde for arter som brun- og skimmelflagermus der jager i åbent terræn uden ret mange buske og træer. Der forventes ikke at være rasteområder for flagermus indenfor arealerne. Byområder med villahaver kommer også i denne kategori, da de er meget kultiverede og opdelt af bebyggelse, befæstede arealer osv., men samlet set dog rummer grønne elementer (buske, træer, bede mv.) af værdi for padder og flagermusenes byttedyr. 9
Arealer i GUL kategori bør bevares i videst muligt omfang, men indskrænkning i det samlede areal kan godt forsvares. Arealer i GRØN kategori omfatter bl.a. arealer i omdrift og områder der domineres af befæstede arealer. Der forventes ikke at være behov for særlig hensyntagen i disse områder. Uanset områdestatus kan det ikke helt udelukkes, at der kan forekomme rastesteder for flagermus i bygninger. I forbindelse med gravearbejder i perioder hvor padderne vandrer kan det også være relevant at vurdere risikoen for konflikter med vandrende dyr som krydser gennem områder uanset kategorisering ovenfor. 5. Referencer 1/ Cowi har i 2004 og 2005 registreret naturværdierne i området og præsenteret resultaterne i en Teknisk rapport Naturplanlægning ved Ullerødbyen, maj 2005. 2/ Baagøe, H.J. & T.S. Jensen 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 3/ Bagøe H.J. og H.J. Degn 2007: Generelt om danske flagermus. - I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635: s. - s. http://www.dmu.dk/pub/fr635.pdf. 10
Bilag 1. Vandhulsnummerering Bilag 1: Vandhulsnummerering
Bilag 2. Fund af bilag-4 padder Lokaliteter med butsnudet frø er normalt også egnede som ynglested for spidssnudet frø. Bilag 2: Fund af bilag-4 padder
Bilag 3. Fund af flagermus Bilag 3: Fund af flagermus
Bilag 4. Potentiel funktion af områder for flagermus Bilag 4: Potentiel funktion af områder for flagermus
Bilag 5. Vurdering af områder i forhold til bilag-4 arter Bilag 5: Vurdering af områder i forhold til bilag-4 arter