Vækst Ormslev Kolt sogne 11. årgang nr. 3 juni juli august 2014 Kirkebladet
INDLEDNING Med dette kirkeblad har vi passeret påsken, som er kirkens absolutte højtid, hvor vi fejrer livets sejr over døden. Vi vil passere kirkens fødselsdag med pinsen og glæde os over sommerens komme. Konfirmationerne har fundet sted mange glade unge mennesker har bekræftet deres dåb og er blevet behørigt fejret med fester, gaver og blå mandag! Vi går nu ind i en mere stille tid i kirkeåret med trinitatis. Trinitas betyder, oversat fra latin, treenighed. Gennem vinterhalvåret er mange højtider knyttet til Gud, Kristus og Helligånden blevet fejret hver for sig, men i trinitatis fejrer vi enheden, og markerer tiden, som vækstens og håbets, med den grønne farve i kirkeåret. Derfor er temaet for dette kirkeblad også vækst, hvor selve ordet kan betyde både noget godt.og noget skidt. Det er f.eks. godt, at vi vokser med opgaven. Eller det er godt, at markene giver en god høst. Men i de senere år har negativ vækst desværre også fyldt meget i talen om verdensøkonomien. Der har været en massiv afmatning; det har vi mærket på egen krop og økonomi også her i Danmark, hvor krisen har haft store konsekvenser for mange mennesker! Markederne er blevet presset, der har været en hård kamp om jobbene og mange har følt sig sat ude på sidelinjen. Den negative vækst er blevet overført til menneskelivet og har trukket meget mismod med sig. Det mismod og den reduktion taler imod den vækst, vi får forkyndt i det kristne evangelium. Ordet, vi hører i kirken til os hver søndag, taler ikke til os som forbrugere eller producenter. Det taler til os som skabte i Guds billede, at livet derfor har værdi, på trods af, at alt andet går tilbage i verden! At vi godt kan vokse, selv om meget rundt omkring os i verden skrumper! Og at håbet derfor stadig er lysegrønt! God læselyst! 2
Jakob Thorup Jensen PRÆSTENS KLUMME Håbet er som bekendt lysegrønt, når vi går til eksamen ved det grønne bord. Og når vi kigger ud på naturen i disse dage, ser vi, at den står i smukt flor med de grønne blade som baggrund. Kirkens forkyndelse af enhed, livsmod og håb bliver på denne måde sat fint sammen med årstidens og naturens vækst, fordi vi snart vil befinde os i trinitatis - tiden, som i kirkeåret også markeres med den grønne farve. Grøn, fordi vi tror og håber. Grøn, fordi vi med troen og håbet selv kan vokse. Men ordet vækst kan også være negativt ladet f.eks. i de seneste år efter finanskrisen, hvor ordet som regel har været forbundet med negative nyheder: den økonomiske vækst har været negativ og der har været stagnation, regression og inflation. Alle disse fine ord har, malende med den sorte pensel, vist det dystre billede af den vestlige verden, som et sted, hvor al fremgang i økonomisk henseende var et fjernt eventyr, man kun kunne drømme om og tænke tilbage på med stort vemod. Ja, det er ganske vist, at forne tiders eksplosive vækst i økonomien forbindes med lykke. Når vi hører vore politikere og økonomiske vismænd tale om tiden i 00 erne, er de alle enige om, at disse lykkelige tider aldrig kommer igen, ja, talen leder næsten hen til tanken om det tabte paradis! Paradiset, hvor væksten var kilden til evigt liv, og markedskræfterne, forbruget og frit valg på alle jobhylder var de gode frugter. Men i ethvert paradis er der som bekendt en slange, der med dæmoni og begær lokker til at spise af frugten, så Adam og Evas, de uskyldige forbrugeres, øjne åbnes, og de ser sig klædt af til skindet. Følgen af begæret er forvisningen fra Edens Have og paradiset er tabt for evigt. Der er sat keruber med flammesværd foran indgangen, som derfor aldrig kan entreres igen. Jeg vil dog straks medgive, at der intet galt er i, at det går godt økonomisk. Men tanken om, at det er det eneste og absolutte grundlag for menneskets eksistens, kan næsten nå religiøse højder, så den eneste mulighed for trivsel og velfærd i et samfund er, når der er økonomisk vækst, et højt materielt forbrug og frit valg på alle hylder! Spørgsmålet må være: Er livet kun godt, når der er lykke, fremgang og økonomisk vækst? Kan det gode liv ikke tilsmile mennesket på andre måder? Er menneskelivet kun noget værd, når det er i stand til at producere og forbruge? Set gennem hardcore økonomiske briller er svaret et ja, set gennem kirkens forkyndelse af menneskelivet som noget unikt er svaret et rungende: NEJ!!! Livet bliver fattigt, hvis vi kun kan gå op i lønforhøjelser, nye fladskærme og friværdi. Da skrumper tilværelsen og mennesket med! Denne vækst bliver sat på spidsen i Lukasevangeliet i beretningen om Zakæus. De første ord, vi hører om ham, er, at han var overtolder, og at han var RIG! Han var rig, fordi han udbyttede og udnyttede sine egne landsmænd for sin egen skyld. Han havde set sine muligheder for et godt liv ved at gå ad den levevej, men det havde også givet ham fjender, og der var ingen der ønskede at have fællesskab med ham. Om Zakæus får vi også at vide, at han var lille af vækst. Han måtte derfor klatre op i et træ for at se Jesus. Hvorfor gjorde han nu det? Jo, Zakæus manglede fællesskabet med mennesker og en grundlæggende mening med det, han gik og foretog sig. Det kunne sagtens være at han havde alt, hvad penge kunne købe, men det var så også alt, hvad han havde! Heldigvis bliver Zakæus ikke hængende i træet, men bliver kaldt ned af Jesus, der ønsker at være gæst hos ham. Og som vi videre kan læse hos Lukas: Så skyndte han [Zakæus] sig ned og tog glad imod ham [Jesus]". Beretningen om Zakæus fortæller om en mand, der skønt han var rig, manglede rigtigt meget, så meget, at han ville nedgøre sig til at klatre op i et træ! Hans vækst i rigdom var blevet hans menneskelige ruin. Livet var blevet tomt, og her kunne penge ikke redde ham! Men beretningen om Zakæus handler også om et menneske der, skønt lille af vækst, vokser! Han vokser ud af sit eget snæversyn og får blik for andre end netop sig selv! Og det ender med, at han giver bort af sin rigdom til dem, der trænger mere end han selv, fordi han bliver set og kaldet til fællesskab, da Jesus beder ham om at komme ned, så de kan spise sammen! Således er der pludselig én, der ser på ham med andre øjne, end han er vant til, og dermed åbner der sig en ny livsmulighed! Det drejer sig ikke længere kun om hvad han, Zakæus, kunne skrabe sammen, men om hvad han kunne give videre. Det ender således godt for Zakæus, der samtidig vokser ved at give! Overført til vores egen tid og liv, tror jeg, at vi alle kender glæden ved at give eller modtage en gave, som er givet af kærlighed og omtanke. En gave, som ikke er givet for at vi skal give igen! Sådan en gave modtager vi altid i kirken om søndagen, ved alterbordet, ved døbefonten, når velsignelsen lyses over os. Vi får da et godt ord med os på vejen ud i livet og tilværelsen, at vi er set gennem nådens og kærlighedens blik af Gud. Et godt ord vi kan vokse af, uanset om vi har med- eller modvind på livets cykelsti. Det ord trodser alle økonomiske succeskriterier, alle 3
menneskelige fordomme og ser hver enkelt af os som noget unikt, skabt i Guds billede! Det ord lader os leve og vokse i troen på, at livet nytter! At vi kan takke for det, vi trods alt har og måske hjælpe dem, der har mindre! Der spirer troen, lader livet vokse og os med det! Lad mig slutte med netop de 2 sidste vers fra nr. 728 i Den Danske Salmebog: Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan frimodigt som fuglen i skove, og takke for regnen, som vander mit land, for solskin og varme i sommerens brand, for avl i min lade dig love! Hvad magted jeg vel, om du ej gav held? Det vokser jo, medens vi sove. Så lær mig da, Herre, at dig til behag jeg bruger det pund, mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag at hjælpe og værne om den, som er svag at elske, thi deri er livet. Og giv mig til sidst et navn, Herre Krist, som er i din livsbog indskrevet! Vidste du, at midt i kirkens væksttid kommer høsttiden. Da Danmark tidligere overvejende var et landbrugssamfund, har man, når høsten var i hus, fejret det med særlige høstgudstjenester, som har haft og stadig har stor betydning som afslutning af årets høst på markerne. Høstgudstjenesterne fejres stadig, også i mange bysogne, med høstpyntede kirker. Selvom man i byerne ikke har det samme forhold til høsttiden som på landet, fejrer man gudstjenesten som en tak for naturens gaver. Og flere steder holder man derfor en skabelsesgudstjeneste i stedet for høstgudstjeneste. KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOGNETS PRÆSTER Jakob Thorup Jensen Gitte Adelgaard Erik Kelstrup Jakob Thorup Jensen 4
FOLKEKIRKESAMVIRKET I AARHUS Kolt og Ormslev sogne er begge medlem af Folkekirkesamvirket i Aarhus. Folkekirkesamvirket i Aarhus er en paraplyorganisation for sogne i Aarhus Kommune, der arbejder med frivillig social og sjælesørgerisk indsats. De frivillige kvalificeres løbende af samvirket via bl.a. supervision, temadage og faglitteratur. Blandt tilbuddene i Folkekirkesamvirkets regi er aflastnings-, besøgs- og ledsagetjenester, telefonkæder for enlige samt sorg- og livsmodsgrupper for efterladte. Alle tilbud er gratis at benytte. Kontakt og yderligere info: www.folkekirkesamvirket.dk Klostergade 37, 8000 Aarhus C Tlf. 24 815 817 Udflugt for Ormslev og Kolt sognes beboere Lørdag den 13. september Sogneudflugten går i år til Haderslev Lokalguide i den indre by og i det gamle nyrenoverede kvarter Besøg i Domkirken Sejltur med hjuldamperen Helene på Haderslev fjord Lægger til ved Årø og sejler videre til Årøsund Fra Årøsund kører vi af små veje til Diernæs Reserver allerede nu dagen, for det bliver efter først til mølle princippet. Tilmelding og mere omtale i næste kirkeblad der kommer midt i august. 5
KOLT NY GRAVERMEDHJÆLPER Jeg hedder Christina Understrup, er 48 år og gift med Carsten. Vi har 3 børn (24, 18 og 12 år), og bor i Brabrand. Jeg kan som regel ses på min cykel, som bringer mig til og fra arbejde, og til og fra familiens islandske hest, som jeg bruger min fritid sammen med. De islandske heste er en interesse, jeg deler med vores yngste datter. Vidste du, at grundlæggende forhold i menneskelivet bliver taget op i trinitatistiden gennem gudstjenestens læsninger. Det kan f. eks. handle om sygdom, helbredelse, næstekærlighed og fjendekærlighed, skyld og tilgivelse, forholdet mellem politiske ledere og Gud eller forholdet til penge og rigdom. Jeg har i mange år arbejdet som selvlært grafiker/ad'er på både reklamebureau og i private virksomheder, men efter mange år i marketing har jeg besluttet at følge en gammel drøm om et arbejdsliv med luft, lys og planter, store som små. Jeg har altid haft interessen for og lysten til at arbejde udendørs med 'grønne områder', og er glad for nu at have fået den mulighed. Jeg glæder mig til at være en del af holdet omkring Kolt Kirke og Kirkegård. Og tak for den virkelig fine modtagelse jeg har fået. Vidste du, at ordet vækst har sin oprindelse i det oldnordiske vöxtr eller gotiske wahstus og betyder slet og ret at vokse, udvikle sig eller spire. Vidste du, at i trinitatistiden, som er kirkens festløse halvår og hverdag, skal de store højtider, dvs. jul, påske og pinse, slå rod og vokse til i os mennesker. FREMTIDIGE KONFIRMATIONER I KOLT KIRKE 2015 Bededag den 1. maj kl. 9.00: Bavnehøj Skole 7. a Bededag den 1. maj kl. 11.00: Bavnehøj Skole 7. b Søndag den 3. maj kl. 11.00: Bavnehøj Skole 7. c 2016 Bededag den 22. april kl. 9.00: Bavnehøj Skole 7. a Bededag den 22. april kl. 11.00: Bavnehøj Skole 7. b Søndag den 24. april kl. 11.00 Bavnehøj Skole 7.c 2017 Bededag den 12. maj kl. 9.00: Bavnehøj Skole 7. a Bededag den 12. maj kl. 11.00: Bavnehøj Skole 7. b Søndag den 14. maj kl. 11.00: Bavnehøj Skole 7. c 6
KOMMENdE arrangementer JUNI SOMMERKONCERT MED BLUE TRAIN i Kolt Kirke Tirsdag den 10. juni kl. 19.00 FOREDRAG OM KOLT KIRKES HISTORIE i Kolt Kirke Tirsdag den 3. juni kl. 19.30 ved arkæologistuderende Morten Bøgel Vi vil høre om Kolt Kirkes historiske baggrund, set med en arkæologs øjne, når vi får besøg af Morten Bøgel. Vi mødes i Kirken, hvor Morten vil fortælle om Kolt Kirke og give en grundig rundvisning, hvor han vil komme ind på dens byggefaser, inventar, særheder, og ligheder, set i forhold til det danske landsbykirkemateriale. Dertil leverer Morten et rids af sognets historie og forhold til Ormslev, samt tilfører relevante lokalhistoriske historier og anekdoter vedrørende Kolt Kirke undervejs. Bagefter vil der være en kop kaffe og mulighed for at stille spørgsmål til Morten i Sognegården. Morten Bøgel er 32 år, arkæologistuderende ved Aarhus Universitet og ved at afslutte sin bachelor. Han er sammen med sin familie tilflyttet Kolt i 2012, og er for tiden praktikant på Ormslev-Kolt lokalhistoriske samling, som led i et tilvalgsfag der hedder museologiske studier. PINSEDAG i Kolt Kirke Søndag den 8. juni kl. 10.30 Vi fejrer kirkeårets 3. højtid med en festlig pinsegudstjeneste, hvor både kirkens kor og en trompetist medvirker. Efter gudstjenesten er der traditionen tro champagne i våbenhuset. Blue Train er en kvartet, der spiller danske sange og salmer i lettere moderniserede og jazzinspirerede arrangementer i grænselandet mellem den klassiske og den rytmiske musik. De spiller sange og salmer, man genkender, samtidigt med at man overraskes over det lys, der kastes over musikken fra nye vinkler i fine klangflader. Kvartetten består af Nynne Lange (sang), Allan Jarmer (klaver), Povl Erik Carstensen (kontrabas) samt Bering Kirkes organist Filt Kristensen (fløjte, sax og klarinet). Der er også mulighed for at købe kvartettens CD efter koncerten. BØRNEGUDSTJENESTE OG 5-ÅRS DÅBSTRÆF i Kolt Kirke og Sognegård Søndag den 22. juni kl. 14.00 Til børnegudstjenesten indbydes specielt alle de børn, der blev døbt i Kolt Kirke i 2009 samt naturligvis deres forældre, søskende, bedsteforældre og faddere. Efter en børnevenlig minigudstjeneste, hvor 5-års jubilarerne vil få overrakt en lille gave fra kirken, er der kaffebord og underholdning for børn i Sogne - gården. Dåbstræfbørnene vil modtage en skriftlig indbydelse med tilmelding, men alle, børn som voksne, er velkomne! SANKTHANSFEST i Kolt Kirke og Sognegård Mandag den 23. juni kl. 19.30 Vi begynder i kirken med en kort gudstjeneste, hvor vi markerer sankthansfestens kristne baggrund: Johannes Døberens fødselsdag. Derefter holder vi sankthansfest i og ved Sogne går - 7KOLT
KOLT den med fællessang, bål og musik med vores vanlige husorkester Hat & Briller, der spiller en blanding af dansk musik og irsk folkemusik krydret med små anekdoter. Der kan købes øl, vin og vand. Vel mødt til en stemningsfuld og festlig sankthansaften! AUGUST SENSOMMERBRUNCH i Kolt Kirke og Sognegård Søndag den 24. august Efter gudstjenesten kl. 10.30 spiser vi brunch i Sognegården, hvis vejret tillader det, sidder vi udenfor på terrassen. BABYSALMESANG Babysalmesang for forældre og deres babyer i alderen 0-10 mdr. Der synges, lyttes, leges, danses og spilles gamle og nye børnesange, salmer, rim og remser ca. 45 min. i kirken. Efter programmet i kirken er der kaffe/te, frugt og hygge i Sognegården. Nyt hold starter torsdag den 4. september kl. 10.00 og strækker sig over 7 torsdage. Pris for 7 gange er 150 kr., som betales første gang. Max 10 deltagere. Tilmelding til sognemedhjælper Anette Berggren Mail: anb@stofanet.dk - Mobil 26195528 DE SMÅ SYNGER De små synger er et gratis forløb med sange, salmer, sanser, leg og bibelhistorie for de 1-4 årige i kirken. Vi mødes 5 tirsdag eftermiddage fra kl. 16.30-17.15. Der starter nyt hold den 23. september. Øvrige datoer: 7. oktober, 21. oktober, 4. november, 18. november. Tilmelding til sognemedhjælper Anette Berggren Mail: anb@stofanet.dk Mobil 26195528 KONFIRMANDINDSKRIVNING OG AFTENGUDSTJENESTE i Kolt Kirke og Sognegård Torsdag den 28. august kl. 19.00 Indskrivningen af Bavnehøj Skoles tre 7. klasser foregår i forbindelse med aftengudstjenesten, hvor både Gitte Adelgaard (7.A og B) og Jakob Thorup Jensen (7. C) medvirker. Efter gudstjenesten vil der være orienteringsmøde om det kommende undervisningsforløb i Sogne - gården. N.B.: Konfirmander kan KUN indskrives i følgeskab med deres forældre. Alle, ikke blot konfirmanderne og deres forældre, er velkomne til aftengudstjenesten. Bliv venner med din kirke på Facebook! Gruppen Kolt Kirke informerer om særlige arrangementer og åbner mulighed for debat. BLOMSTERBINDING i Kolt Sognegård Som noget nyt vil Kolt Kirke i efteråret tilbyde 3 lørdage med blomsterbinding i sognegården. Jette Nielsen, tidligere indehaver af Åbyhøj blomster, har sagt ja til at undervise den 18/10, 15/11 og 13/12 fra kl. 10-14. Vi skal lave lidt af hvert, dekorationer, buketter, kirkegårdspynt og juledekorationer. Du kan selv medbringe materialer eller købe dem hos underviseren. Hvis ovenævnte har din interesse kan tilmelding ske til Ulla Eising på mail, eising@post11.tele.dk. Da der maksimalt kan være 12 på holdet, er tilmelding efter "først til mølle" princippet. 8
SidEN SidST i KOLT Frokost & Foredrag med Ruth Østergaard i Kolt Sognegård søndag den 9. marts. Velbesøgt Mindfulness-gudstjeneste i Kolt Kirke torsdag den 20. marts. Sognepræst Gitte Adelgaard fik stor ros for initiativet Fitness for sjælen/mindfulnessgudstjeneste, da mange, der havde deltaget i gudstjenesten, gav deres mening til kende over en kop kaffe. Der er tale om en noget anderledes gudstjenesteform end den vanlige højmesse søndag formiddag. Dels afholdes Fitness for sjælen en torsdag aften fra kl. 20, dels er indholdet præget af refleksion, meditation, stilhed og lys - tænding alt dog holdt i kristne rammer. Gitte Adelgaard står naturligvis for det kristne i gudstjenesten. Men for at få mindfulness til at indgå på passende vis, har Gitte Adelgaard allieret sig med psykoterapeut Ann Fredborg. Herover ses Gitte Adelgaard og Ann Fredborg efter den velbesøgte Mindfulness-gudstjeneste. Per Wehner, Kolt Fastelavnsgudstjeneste i Kolt Kirke søndag den 2. marts. Musical med minikonfirmander i Kolt Kirke den 7. april. Minikonfirmander fra 3.a. og "gamle" minikonfirmander fra Bavnehøj Skole har hygget sig med at synge og lave drama i foråret. Som afslutning på vores forløb inviterede vi forældre, søskende, familie og venner i Kolt Kirke mandag den 7. april, hvor børnene, som optakt til påsken, viste "Superhelt på æsel" en musical af Sigurd Barrett. Her er alle de medvirkende efter forestillingen, som var en stor succes. Gospelworkshop og koncert i Kolt Kirke og Sognegård 2. påskedag den 21. april. 9KOLT
ORMSLEV SOM KILDEVÆLDETS KLARE VAND... Denne salme blev sunget påskedag, 2014, i Ormslev kirke. Den går på melodien Det dufter lysegrønt af græs, og Erik Kelstrup, som har forfattet teksten, har tiltænkt salmen til brug ved dåb af større børn eller voksne. Salmen er inspireret af Romerbrevet, kap. 6, hvor dåben tænkes sammen med korsfæstelse og opstandelse. Derudover spiller den på motiver fra ordene i dåbsritualet (v.1: Se, jeg er med jer alle dage ; v. 2+3: syndernes forladelse; v.3+4: gå ud og gør alverdens folkeslag til mine disciple, idet I døber dem ). Ordene nådens bue (v.4) refererer til historien om Gud, der satte regnbuen som et pagtstegn på himlen i historien om Noah (1. Mos 9). 1. Som kildevældets klare vand gir jorden vækst og grøde, fornys vort mod trods tidens tand af ord om liv af døde. En himmelsk dåb, så fuld af håb, med løftet, at vor Herre vil altid hos os være. 4. Og hvert et folkeslag på jord skal lysets stråler skue i dåbens himmelregn af ord, som farver nådens bue. En kærlighed, som varer ved med Herrens ord så milde fra dåbens klare kilde. 2. I dåbens blanke himmelspejl nedsænker Herren hånden, bort skylles alle vore fejl, vi rejses op i Ånden. Et ord til tro, en himmelsk ro, som bærer hjertesorgen ud i en påskemorgen. 3. Med synderne forladt af Gud går døbte ud i livet til trængte folk med hjertebud om glæden, vi fik givet. Ved korsets træ skal hvert et knæ, som sig i bønnen bøje, opløftes i det høje. FREMTIDIGE KONFIRMATIONER I ORMSLEV KIRKE 2015 Bededag den 1. maj kl. 9.00: Århus Friskole 7. kl. Bededag den 1. maj kl. 11.00: Højvangskolen 7.a Søndag den 3. maj kl. 9.00: Højvangskolen 7.b Søndag den 3. maj kl. 11.00: Højvangskolen 7.c 2016 Bededag den 22. april kl. 9.00: Århus Friskole 7. kl. Bededag den 22. april kl. 11.00: Højvangskolen 7.a Søndag den 24. april, kl. 11.00: Højvangskolen 7.b 2017 Bededag den 12. maj kl. 9.00: Århus Friskole 7. kl. Bededag den 12. maj kl. 11.00: Højvangskolen 7.a Søndag den 14. maj kl. 9.00: Højvangskolen 7.b Søndag den 14. maj kl. 11.00: Højvangskolen 7.c 10
KOMMENdE arrangementer MAJ SOGNESAMVÆR i Stavtrup Sognegård Torsdag den 22. maj kl. 13.30-15.30 JUNI Lektor Jørgen H. Eriksen og lektor Casper Thrane: "Mad i Kunst og Litteratur - II" Spis og vær glad! Maden fylder. Ikke bare i vore maver, men også i vor bevidsthed. Det har den altid gjort. Vi mennesker er som oftest gode venner med vore smagsløg. Ja, mad kan få øjnene på stilke og næsen til at sniffe lifligt ind. Mad kan tage ved os! Det er derfor ikke så mærkeligt, at også kunsten og litteraturen altid har interesseret sig for mad. Det skal vi høre meget mere om i endnu en runde, hvor de to bogaktuelle lektorer, Jørgen Eriksen og Casper Thrane, vil åbne vore øjne og ører for madens meget forskellige roller i kunst og litteratur. Mums! Det hele tilføjes som altid til sognesamvær, kaffe, sang og hygge. Man kan godt være med, selv om man kun kan komme den ene af gangene. LITTERATURKREDS i Stavtrup Sognegård Tirsdag den 27. maj kl. 19.30 Litteraturkredsen ledes af sognepræst Erik Kelstrup, men der er plads til alles bidrag. Der er højt til loftet og vidt til væggene. Nye som gamle er velkomne. Bogen i maj er en voksenbog af forfatteren til Harry Potter-bøgerne, J. K. Rowling. Bogen, som fik positive anmeldelser, hedder: Den tomme plads. Det er muligt at låne et eksemplar af bogen. Casper Thrane Jørgen H. Eriksen Tilmelding og evt. bestilling af bog: ved Erik Kelstrup (tlf. 8628 0065, mail: erik.kelstrup@mail.dk) Bliv venner med din kirke på Facebook! Gruppen Ormslev Kirke informerer om særlige arrangementer. RUNDVISNINGER i Ormslev Kirke Mandag den 16. juni kl. 19.00 - almindelig rundvisning Torsdag den 3. juli kl. 19.00 - rundvisning for nørderne Kom og lær din sognekirke at kende! Den har masser af gode historier at fortælle. Ca. 800 år har den på bagen og udgør på mange måder et vindue til sognets historie og Danmarkshistorien. I samarbejde med Ormslev Borgerforening vil sognepræst Erik Kelstrup vise alle interesserede fra hele sognet rundt. Rundvisningen kommer til at foregå ad to omgange: Den første rundvisning, den 16 juni, er en almindelig og lidt mere underholdende rundvisning, hvor alt det grundlæggende bliver fortalt - iblandet lidt røverhistorier! Her vil der også være mulighed for at komme en tur op i det gamle kirketårn. Den anden rundvisning, den 3 juli, er den mere skæve og dvælende for nørderne. Her vil Erik Kelstrup fortælle nogle af de knap så kendte historier, og vi vil bruge tid på at kigge nærmere på nogle af kilderne til vor viden om kirken. Begge rundvisninger varer 1-1½ time. Alle er velkomne til den eller de rundvisning(er), man kunne tænke sig. Tilmelding ikke nødvendig. SOMMERKONCERT med organist Dan Frunza Onsdag den 11. juni kl. 19.00 Til dette års sommerkoncert vil vores egen organist præsentere et spændende og varieret program bestående af orgel- og klavermusik samt fællessalmer. Der 11ORMSLEV
ORMSLEV vil være værker af så forskellige komponister som Rued Langgaard, Ole Kock Hansen, Louis Vierne, Pierre Cochereau, Astor Piazzolla, Gabriela Montero og Chick Corea. Vidste du, at kristendommen er vokset fra at være en lille bevægelse, som havde sit udgangspunkt i Jesus, til at blive verdens største religion med 2,1 milliarder tilhængere. Kristendommen er udbredt i de fleste lande, og på verdensplan er der mere end 20.000 forskellige retninger. 12
SidEN SidST i ORMSLEv Konfirmanderne i Ormslev har arbejdet intenst med temaet påsken. Ved hjælp af gamle trykkemetoder lavede de nogle plakater med kors-ord. Plakaterne blev udstillet i kirken i påsken på en stor alter-skulptur. Foran stod en opstandelsessøjle, som bl. a. havde konfirmandernes fodspor trykt i ler i fundamentet som et billede på vandringen op på Golgata. Menighedsrådsmedlem Poul Kaisen var den kreative kraft i projektet, og flere frivillige voksne fra sognet hjalp med. ORMSLEV 13
KIRKEBIL FOR ORMSLEV SOGN Til gudstjenesterne kl. 10.30 i Ormslev Kirke er opsamlingsstederne følgende; Kl. 10.00 - Lokalcenter Søholm Kl. 10.05 - Jarlsmindevej/Søskrænten Kl. 10.07 - Stavtruphus på Stavtrupvej Kl. 10.10 - Råhøjparkens fælleshus (ikke afgang før 10.05) Kl. 10.15 - Ankomst til Ormslev Kirke Returkørsel fra kirken ca. kl. 11.30 Spørgsmål kan rettes til sognepræst Erik Kelstrup (86 28 00 65). TAXA/KIRKEBIL Ældre og gangbesværede i Kolt Sogn er velkomne til at bestille en kirkebil både til gudstjenester og til andre kirkelige arrangementer. Bestil kirkebil på kirkekontoret tlf. 86 28 02 08 senest torsdag kl. 15.00. KIRKELIGE HANDLINGER (Godkendt til offentliggørelse) i Ormslev og Kolt kirker i perioden 1. januar til 31. marts 2014. DØBTE I ORMSLEV KIRKE Caroline Sofie Haagensen, Jacob Park Nygaard William Milo Juul Qvist, Arthur Nyhuus Julholt Oliver Bruun Thomsen, Sigurd Winckler Nørsøller Agnes Winther Nielsen, Karen Søndergaard Twisttmann Julius Bertelsen Nørager, Emil Haltou Grønborg Maja Liv Kristiansen, Liva Grunnet Askholt Molly Hebsgaard Værum, Sofus Drejer Bøgh Henneberg Asta Thøger Frostholm DØBTE I KOLT KIRKE Chayanit Lordthong, Pernille Jensen Karla Marie Yding Holk Løvkvist Michela Sophia Termansen Hansen Nellie Knudsen, Mia Frost Westergaard Magnus Storm Hyldgaard Christensen Ida Johanne Rusbjerg Christiansen Josefine Nohns Døring, Elisabeth Riis Høj Anton Færgemann Sand, Oskar MoeskjærJepsen Anton Johansen Ingerslev, Cornelia Siersbæk Johansen Freja Lilli Bøgh Hjermind, Oscar Jerner Skovly Villads Tormod Johannessen, Anne Frahm Christoffersen Sophia Højlund Kjær VIEDE I ORMSLEV KIRKE Gry Lene Kjær Rørmand og Peter Rørmand Christina Anna Juul Qvistog Brian Juul Qvist Louise Appel Wille og Peter Appel Wille Jette Løkke Bødker og Morten Trads KOR Har man lyst til at prøve sine sangevner af i et hyggeligt og velfungerende damekor, er man velkommen til at lægge vejen forbi Stavtrup Sognegård, hvor vi hver onsdag kl. 19.30 øver til forskellige arrangementer. Der kræves ingen nodekundskab, men vi forventer en vis stabilitet. Man er velkommen til at komme og overvære prøverne og yderligere oplysninger kan indhentes hos organist Dan Frunza på tlf. 50 42 66 24. MENIGHEDSRÅDSMØDER Menighedsrådsmøder i Ormslev Torsdag den 19. juni kl. 19.30 i Stavtrup Sognegård Torsdag den 21. august kl. 19.30 i Stavtrup Sognegård Menighedsrådsmøder i Kolt Torsdag den 22. maj kl. 19.00 i Kolt Sognegård Torsdag den 12. juni kl. 19.00 i Kolt Sognegård VIEDE I KOLT KIRKE Marie Halkjær Schmidt Thomsen og Peter Schmidt Thomsen DØDE I ORMSLEV Ivan Groesen Kristiansen, Tommy Peder Jensen Torben Einer Pedersen, Birte Munk Therkildsen Anna Margrethe Nielsen, Finn Kærgaard Jørgensen Martin Jensen DØDE I KOLT Marie Jacobsen, Ivan Groesen Kristiansen Tage Bilgrav Henriksen, Aase Brandsborg Theodor Hovard Pedersen Hjorth Carl Erik Steen Sørensen 14
PRaKTiSKE OPLYSNiNgER Alle henvendelser vedrørende føds ler, dåb, vielser, dødsfald og attest udstedelse bedes rettet til kordegnen. Kordegn: Kordegn Erik Honoré Madsen Ormslev-Kolt kirkekontor, Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J. Tlf. 86 28 02 08 E-mail: ehma@km.dk Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00-13.00 Torsdag kl. 11.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00. Præster: Sognepræst Gitte Adelgaard (kbf.) Kolt Præstegård, Kunnerupvej 115, Kolt, 8361 Hasselager Tlf. 86 28 00 27 E-mail: gra@km.dk Træffes bedst kl. 10.30-11.30, fredag undtaget. I øvrigt efter aftale. Sognepræst Erik Kelstrup Ormslev Præstegård, Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J Tlf. 86 28 00 65 E-mail: erik.kelstrup@mail.dk Træffes bedst kl. 10.30-11.30, fredag undtaget. I øvrigt efter aftale. Sognepræst Jakob Thorup Jensen Kunnerupvej 91, Kolt, 8361 Hasselager Mobil: 20 25 07 08 E-mail: jtj@km.dk Træffes efter aftale. Mandag undtaget. Organist (begge kirker): Dan Frunza Pilegårdsvej 251, 8361 Hasselager Tlf. 50 42 66 24. E-mail: frunza@gmail.com Mandag fri. Graver Steen Sejersen Ormslev Kirke, Ormslevvej 455, 8260 Viby J. Tlf. 86 28 08 55 Træffes tirsdag til fredag kl. 09.00-12.00 E-mail: ormslev.kirkegaard@mail.dk Graver Hanne Fensten Kolt Kirke / Kolt Kirkegårdskontor Kunnerupvej 113, 8361 Hasselager Tlf. 86 28 48 29 Træffes tirsdag til fredag, bedst mellem kl. 12.00-13.00 E-mail: Kolt.Kirkegaard@mail.dk Sognemedhjælper Anette Berggren, tlf. 86 28 55 28 Mobil: 26 19 55 28. E-mail: anb@stofanet.dk. MENIGHEDSRÅDENE: Ormslev Menighedsråd: Formand: Lene Arnholtz Jensen Rosendalvej 28, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 16 52, mobil 29 60 82 35 E-mail: lenearnholtz@gmail.com Kirkeværge: Henning Hedegaard Råhøjvænget 22, 8260 Viby J Tlf. 86 28 39 07 E-mail: henning.hedegaard@youmail.dk Kasserer: Lone Wesley Malm Søholmvej 7, Stavtrup, 8260 Viby J Tlf. 86 28 47 82 E-mail: lonewesley@hotmail.com Se i øvrigt: www.ormslev-kirke.dk Kolt Menighedsråd: Formand: Bo Jørgensen Pilegårdsvej 77, Kolt, 8361 Hasselager Tlf. 50 44 30 12 E-mail: koltmenighed@gmail.com Kirkeværge: Finn Guldmann P. Langs Vej 7, 8270 Højbjerg Tlf. 86 28 36 90 E-mail: finnguldmann@webspeed.dk Kasserer: Ulla Eising Pilegårdsvej 157, Kolt, 8361 Hasselager, Tlf. 86 28 18 98, E-mail: eising@post11.tele.dk Se i øvrigt: www.koltkirke.dk Kolt Sognegård: Kunnerupvej 113, Kolt Sognegårdsværtinde: Louise Kallestrup Kristensen Tlf.: 60 22 13 23 Kaffe efter begravelse og bisættelse bestilles ved henvendelse til Louise. Stavtrup Sognegård: Råhøjvej 5, Stavtrup. Tlf. 86 28 08 55 tirsdag til fredag kl. 09.00-14.00 Kaffe efter begravelse og bisættelse kan bestilles på tlf. 86 28 08 55. FDF Århus 5. kreds Riisgården, Kunnerupvej 176 Puslinge/Tumlinge (0.-2. klasse) Mandag kl. 17.30-19.00 Kontakt: Renata Rasmussen Mail: rkrichardy@hotmail.com Pilte (3.-5. klasse) Mandag kl. 18.00-19.30 Kontakt: Jane Bloch Hansen Mail: janeblochhansen@sol.dk Væbnere (6.-8. klasse) Mandag kl. 18.00-20.00 Kontakt: Karsten Rasmussen Mail: rkrichardy@hotmail.com KFUM-Spejderne i Stavtrup. Til alle piger og drenge: Bliv spejder hos KFUM-spejderne i Stavtrup. Vi mødes hver onsdag i spejderhuset, Bispevej 27. Hvis du har lyst til at deltage så kom ned i spejderhuset en onsdag. FAMILIESPEJDER Første lørdag i hver måned kl. 13.00-16.00 Børn fra 4-6 år med forældre. ULVENE (1.-3. klasse) Onsdag kl. 17.30-19.00 JUNIOR (4. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 SPEJDERE (5.-7. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 SENIOR (8.-10. klasse) Onsdag kl. 19.00-20.30 Se også vores hjemmeside www.flammegruppen.dk Stof til Kirkebladet afleveres til redaktionen. Peder Rostgaard: E-mail: pepe@viauc.dk Tine Carlsson: E-mail: tckoltkirke@yahoo.dk helst på e-mail. Næste nummer udkommer den 1. september 2014 Deadline er den 5. juli 2014 Kirkebladet i Ormslev og Kolt sogne udgives af menighedsrådene og udkommer hvert kvartal. Redaktionen modtager gerne bi drag til bladet i form af debat - oplæg, artikler eller andet. 15
GUDSTJENESTER ORMSLEV KOLT Søndag d. 8. juni Pinsedag 10.30 JTJ (kirkebil) 10.30 GA Talsmanden Mandag d. 9. juni 2. pinsedag 10.30 EK (kirkebil) Himmelsk brød Søndag d. 15. juni Trinitatis 9.00 GA 10.30 GA Dåbsbefalingen Søndag d. 22. juni 1. s. e. trin. 10.30 EK (kirkebil) 14.00 JTJ - Dåbstræf Den rige bonde Mandag d. 23. juni 19.30 GA - Sankthans Søndag d. 29. juni 2. s. e. trin. 9.00 EK 10.30 EK At være Kristi discipel Søndag d. 6. juli 3. s. e. trin. 10.30 JTJ (kirkebil) 9.00 JTJ Den fortabte søn Søndag d. 13. juli 4. s. e. trin. 9.00 JTJ 10.30 JTJ Elsk jeres fjender Søndag d. 20. juli 5. s. e. trin. 10.30 GA (kirkebil) 9.00 GA Peters bekendelse Søndag d. 27. juli 6. s. e. trin. 9.00 GA 10.30 GA Den rige unge mand Søndag d. 3. august 7. s. e. trin. 10.30 EK (kirkebil) 9.00 EK Frygt ikke Søndag d. 10. august 8. s. e. trin. 9.00 EK 10.30 EK At høre og gøre derefter Søndag d. 17. august 9. s. e. trin. 10.30 JTJ (kirkebil) 9.00 JTJ Den uretfærdige dommer Søndag d. 24. august 10. s. e. trin. 10.30 EK (kirkebil) 10.30 GA Dom over denne slægt Sensommerbrunch Torsdag d. 28. august 19.00 GA og JTJ Konfirmandstart Søndag d. 31. august GA: Gitte Adelgaard EK: Erik Kelstrup JTJ: Jakob Thorup Jensen 16 Gudstjenester på Søholm Onsdag den 11. juni kl. 14.30 v. EK Onsdag den 9. juli kl. 14.30 v. JTJ Onsdag den 30. juli kl. 14.30 v. EK Onsdag den 20. august kl. 14.30 v. JTJ Onsdag den 10. september kl. 14.30 v. EK Gudstjenester i Plejeboligerne Kolt Torsdag den 19. juni kl. 15.00 v. JTJ Torsdag den 18. september kl. 15.00 v. GA Gudstjenester på Koltgården Torsdag den 5. juni kl. 13.45 v. GA Torsdag den 14. august kl. 13.45 v. GA Torsdag den 4. september kl. 13.45 v. JTJ Alle gudstjenester på Koltgården er med altergang LAYOUT/TRYK: LINDE TRYK, ÅRHUS Forbehold for trykfejl.