?! MAGNETFELTUDVALGET Formanden har ordet: Et nyt magnetfeltudvalg I løbet af det seneste år har magnetfeltudvalget taget afsked med de sidste medlemmer fra den gamle garde: John Erik Petterson, Henrik Lous og Rikke Folkersen, der alle har været med, siden magnetfelter blev et nyt og anderledes emne i debatten om elforsyningsanlæg. Nye medlemmer er nu kommet til og er klar til at tage fat på fremtidens opgaver. Se udvalgets sammensætning nederst på siden. Udvalg med lang historie Magnetfeltudvalgets historie går helt tilbage til 1988. Debatten omkring magnetfelter i offentligheden har i perioder fyldt rigtigt meget. Den har haft betydning både for elbranchens image og for hele processen, omkring hvordan anlægsprojekter bliver godkendt af myndighederne. De seneste mange år har i Danmark været præget af afbalanceret og god kommunikation omkring magnetfelter takket være Aksel Sørensen, Energinet.dk, formand for magnetfeltudvalget siden 2008. den tilgang til problemstillingen, som blev grundlagt helt tilbage i 90 erne. Men erfaringen viser, at emnet ikke bare forsvinder. Det dukker især op, når nye projekter lanceres. Strategi for fremtiden Nu er en ny generation af udvalgsmedlemmer kørt i stilling. I det nye udvalg vil vi derfor være godt rustet til at følge op på den gode kommunikation omkring magnetfelter. Magnetfeltudvalgets nuværende strategi og handlingsplan dækker årene fra 2012-2015. Som en af de første opgaver vil udvalget derfor opdatere sin strategi her i 2015, så vi målretter vores indsats i forhold til de rammer, vi er givet, og de opgaver der ligger foran os. Aksel Sørensen Magnetfeltudvalgets medlemmer: - Aksel G. Sørensen, Energinet.dk, (formand) tlf: 70 10 22 44 - Vibeke Hørlyck, Energinet.dk, tlf: 70 10 22 44 - Thomas Wiborg Kortsen, EnergiMidt, tlf: 70 15 15 60 - Jacob Richter, DONG Energy, tlf: 72 10 20 30 - Peter Kjær Hansen, Dansk Energi, tlf: 35 30 04 00 - Jimmy Fruergaard, Sikkerhedsstyrelsen, tlf: 33 73 20 00 - Josefine Carlsgart, HOFOR, tlf: 27 95 41 16 Sekretariat: Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia
Ny EU-rapport gør status på den seneste forskning EU følger op på tidligere vurderinger fra både WHO og EU SCENIHR SCENIHR er en videnskabelig kommité under EU-kommissionen. Kommiteen har til opgave løbende at vurdere muligheden for sundhedsrisici ved forskellige stoffer, påvirkninger og teknologier, som mennesker kommer i kontakt med i det moderne samfund. SCENIHR forsker ikke selv, men vurderer og konkluderer på baggrund af den videnskabeligt anerkendte forskning. Efter at WHO i 2007 udgav sin omfattende videnskabelige vurdering af elektromagnetiske felter og mulige sundhedsrisici er det nu EU, der med mellemrum tager emnet op til vurdering. Det sker i regi af SCENIHR (Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks). Da WHO ikke forventes at komme med en ny vurdering i nær fremtid, vil det nu være EU, der giver os overblik ved at gennemgå alle anerkendte forskningsresultater og gøre status. Rapporten omfatter et bredt spektrum af frekvensområder. Nogle af hovedpointerne i rapporten er: Der er fortsat ikke nogen endeligt dokumenterede helbredseffekter, hvis man udsættes for felter, der er mindre end de kendte grænseværdier. Her tænkes på ICNIRP s anbefalede grænseværdier og EU s henstilling fra 1999. (Disse anbefaler maks. 100-200 µt for almenbefolkningen.) Statistiske undersøgelser peger fortsat samlet set på en mulig sammenhæng mellem bolig meget nær højspændingsanlæg og en øget hyppighed af leukæmi hos børn, men en sådan sammenhæng kan hverken forklares eller understøttes af forsøg med dyr og celler. En mulig sammenhæng med Alzheimers har ikke kunnet eftervises i nyere undersøgelser. Nogle mennesker lider af symptomer, som de tilskriver særlig følsomhed over for elektromagnetiske felter. Forskerne anerkender, at symptomerne findes, men videnskabelige undersøgelser har ikke vist, at magnetfelter/elektricitet er årsag. Tidligere undersøgelser, om at felter ved mobiltelefoni kunne være årsag til kræft i hørenerve eller hjerne, har ikke kunnet bekræftes. Rapporten lægger vægt på, at mere og målrettet forskning er nødvendig for at finde de endelige svar. Forrige vurdering 2009 Den forrige vurdering af magnetfelter er fra 2009. Den nye inddrager den forskningn, der er gennemført siden da. Offentlig høring Når SCHENIR skal give en vurdering, indkaldes en række anerkendte eksperter og forskere inden for det pågældende område. De gennemgår nøje forskningsresultaterne udfra videnskabelige kriterier. Undervejs processen sendes den foreløbige rapport i offentlig høring. Den nye rapport har været i høring fra februar til april 2014 og den endelige og tilrettede version er offentliggjort i marts 2015. Læs selv Selve rapporten og et kort fact sheet kan findes på: http://ec.europa.eu/health/ scientific_committees/policy/ opinions_plain_language/index_en.htm (Kopier til browser.) 2
Magnetfelter og børneleukæmi I denne omgang er det en engelsk undersøgelse, der har testet tidligere engelsk resultat En engelsk undersøgelse viste for nogle år siden en overhyppighed af leukæmi blandt engelske børn, der boede helt op til 600 m fra højspændingsledninger. Det er en afstand, hvor man ikke kan måle et magnetfelt fra ledningerne. En ny og udvidet undersøgelse bekræfter ikke den sammenhæng, men resultatet driller alligevel forskerne, for overhyppigheden ser ud til at falde op gennem årene. Samlet set forsvinder den med tiden. Det er naturligvis glædeligt, men man savner en god forklaring på det. Større datagrundlag - flere år I den nye undersøgelse 1 inddrager forskerne langt flere data i form af sygdomstilfælde fra flere år og flere områder. Skotland er fx nu også med i undersøgelsen. Desuden har forskerne inkluderet højspændingsledninger på flere spændingsniveauer (ned til og med 132 kv). Det er alt sammen noget, som bidrager til at gøre undersøgelsen mere statistisk robust. Undersøgelsen strækker sig helt fra 1962 til 2008 og omfatter i alt over 100.000 adresser. Overraskelsen Det lidt overraskende er, at den overhyppighed af leukæmi blandt børn, som man så i den første undersøgelse ser ud til at falde til stort set ingenting med årene, når man ser på gruppen af børn, der bor inden for en afstand af 200 m fra en højspændingsledning. Ser man resultatet samlet over hele perioden er der ikke nogen overhyppighed. Hvorfor nu det? Det virker ikke logisk for forskerne, at det skulle være magnetfelterne ved ledningerne, der er årsag til en overhyppighed, som bliver mindre gennem årene - for magnetfelterne er generelt ikke blevet mindre. Forskerne foreslår selv, at det kan være befolkningssammensætningen langs ledningerne, der har ændret sig gennem årene, og det vil de se nærmere på. Alternative teorier En ældre teori gik på, at det elektriske felt kunne omdanne nogle ioner i luften (corona-ion hypotesen) til skadelige partikler, som så blev båret med vinden. Heller ikke det fænomen skulle logisk set være faldende med tiden. Man har hidtil ikke fundet overhyppigheder afhængigt af den fremher- skende vindretning. Efterfølgende har man systematisk tjekket for en mulig sammenhæng mellem corona ioner og cancertilfælde i den nye undersøgelse, men har ikke fundet nogen. En artikel i The Ecologist har foreslået, at forurening i atmosfæren fra atomprøvesprængninger kunne være årsag til flere leukæmitilfælde på stor afstand fra ledninger i tidligere tider. Antallet af tilfælde af børneleukæmi er dog ikke faldet, samlet set, så det virker usandsynligt. En af de store udfordringer er, at man ikke kender ret mange årsager til leukæmi hos børn. Man overvejer nu, om forekomsten af børneleukæmi kan variere i takt med nogle socioøkomomiske faktorer. Derfor vil forskerne afvente dybere analyser af udviklingen af boligområder, boligtyper og befolkningssammensætning m.v. langs højspændingsledninger. 1 Residential distance at birth from overhead high-voltage powerlines: childhood cancer risk in Britain 1962 2008, K J Bunch et al., British Journal of Cancer (2014), 1 7 3
Fjernaflæste elmålere Nogle kalder dem smart meters, men vi har valgt at kalde dem ved det lidt mere jordnære navn fjernaflæste elmålere. Snart har alle husstande i Danmark en af slagsen. Det smarte kommer af, at sådan en måler kan sættes til at gøre en hel del selv. Vigtigst er, at den selv elektronisk kan indberette husstandens elforbrug til netselskabet. Spørgsmål fra forbrugere Måden eller måderne, som indberetningen kan ske på, har givet anledning til spørgsmål fra forbrugere, som gerne vil vide, om der er store magnetfelter ved sådan et apparat og om en snakkesalig elmåler konstant hylder beboerne ind i kraftige radio-/mobilfrekvente bølger. Faktaark For at kunne svare på disse spørgsmål har Magnetfeltudvalget samlet forskellige oplysninger i et kort faktaark. En nyrevideret version kan rekvireres hos Peter Kjær Hansen, Dansk Energi: pha@ danskenergi.dk fra ultimo juni. Tre sendeteknikker Når målerne sender oplysninger om elforbruget til netselskabet, kan det ske på forskellig vis. Nogle sender oplysningerne via elnettet, andre som radiokommunikation, og nogle sender små beskeder, som minder om sms-beskeder. For alle metoder sker kommunikationen ved et mindre antal opkald af få sekunders varighed til hver måler. Det kan typisk foregå om natten. Korte beskeder Kommunikation via elnettet (kaldes også PLCkommunikation): Beskeder Den sidder derude på muren, den fjernaflæste måler, men hvad gør den egentlig, og har er der magnetfelter ved den? sendes som små datapakker. Beskederne kræver så lidt strøm, at der ikke kan måles et øget magnetfelt ved måleren, når data afsendes. Radiokommunikation: Der sendes på en frekvens, som ligger tæt på et tv-signal. Når der sendes er målerens radioenhed aktiv i ca. 1 sekund. GPRS/GSM: Her er tale om frekvenser, som almindeligvis anvendes til mobilkommunikation. Dette svarer til en sms eller et opkald af få sekunders varighed sendt fra lokalet, hvor måleren er installeret. Ganske små felter De tre forskellige sendeteknikker giver således minimale og ganske kortvarige magnetfelter eller radiofrekvente bølger i forhold til det, som vi ellers møder i dagligdagen. Selve elmåleren er et elektrisk apparat som mange andre af de apparater, vi omgiver os med. Der vil derfor være et 50 Hz magnetfelt ved den. Målinger har vist, at dette felt ved fjernaflæste målere er mange gange mindre end ved de velkendte drejeskivemålere. Desuden aftager feltet meget hurtigt med afstanden. Hvorfor skifte målere? At alle danske elforbrugere, skal have en fjernaflæst elmåler inden udgangen af 2020 er en politisk beslutning, som blev vedtaget i 2013. Det sker som et led i regeringens smart grid strategi, som skal gøre det muligt for forbrugeren at placere sit elforbrug på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst i et system med masser af grøn energi. Fjernaflæste elmålere: Status primo 2015: Antal installeret ca.: 2 mio. Hos % af elforbrugere: 60 % Kommunikationsmåde: PLC (via elnet): 70,1 % Radiokommunikation: 27,3 % GPRS/GSM (mobil): 2,6 % 4
Magnetfeltudvalget planlægger måleprogram Målinger på arbejdspladsen Som tidligere beskrevet er direktivet om elektriske og magnetiske felter på arbejdspladsen vedtaget. Direktivet skal være indarbejdet i medlemslandenes lovgivning 1. juli 2016. Hvad skal vi? Et af de rigtigt store spørgsmål er, hvor vi skal måle og ved hvilke anlæg. EU vil formentlig først være klar med sin vejledning relativt kort før direktivet skal implementeres i sommeren 2016. Måleprogram For at få et indledende overblik over, hvor det kan være nødvendigt at måle felter i fremtiden, vil Magnetfeltudvalget planlægge et måleprogram eller en pilotundersøgelse for at kortlægge, hvor vi typisk vil møde store felter på elbranchens arbejdspladser. Den kan desuden give et billede af, hvor det ikke er nødvendigt at måle. Måleprogrammet skal både omfatte elektriske felter og magnetiske felter. Hvor og hvordan der skal måles, vil udvalget vurdere i dialog med relevante myndigheder. Fx vil man kontakte Arbejdstilsynet. Selve målingerne vil blive udført af ekstern ekspertise. afskærmet af støjhensyn og andre årsager, så man som medarbejder relativt sjældent kommer helt tæt på dem, når de er i drift. Størrelsen af de elektriske felter afhænger af spændingen, og afskærmning omkring fx motorer og generatorer skærmer for disse felter. Relativt store elektriske felter (> 10 kv/m) kommer man især i nærheden af, hvor man arbejder nær åbne højspændingsanlæg under spænding. Det vil ofte være på større stationsanlæg. Også den type arbejdspladser kommer naturligvis med i måleprogrammet, som udvalget håber at kunne sætte i gang i 2015. Vejledning til direktivet EU-kommissionen har i juni 2014 valgt en leverandør til at skrive den praktiske ikke-bindende, men absolut nødvendige vejledning til direktivet. Arbejdet bliver lagt i hænderne på Public Health England, som er en afdeling af det engelske sundhedsministerium. Public Health England er netop startet på at indhente ekspertinput fra forskellige brancher. Magnetfeltudvalget følger udviklingen gennem forskellige internationale fora. De store felter Som tidligere skrevet, så er det relativt sjældent, at vi i elbranchen møder magnetfelter, der overskrider de lave aktionsværdier på 1.000 µt. De største magnetfelter finder man i sagens natur oftest der, hvor der er de største strømme, dvs. tæt ved generatorer, store motorer, reaktorer og kompensatorer. Ofte er disse dog På kraftværker findes en del store motorer i MW-klassen, men de er oftest omgivet af en afskærmning, bl.a. af støjhensyn. Uden for afskærmningen er magnetfelterne i almindelighed relativt små. 5