Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden



Relaterede dokumenter
Dyrevelfærd i Svinesektoren

Farestier til løse søer

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Opstramninger i DANISH ordningen

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (Det talte ord gælder)

Pattegrisedødelighed i DK

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

(Det talte ord gælder)

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Avl af svin. Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af Simon Kollerup (S).

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Til Høringsparterne J.nr Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Udviklingsaktiviteter i VSP

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Udnyt dine data og boost soholdet

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Besætningsoplysninger

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

PATTEGRISELIV ET HALVT ÅR EFTER

Slutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger

Serviceopdatering til DLBR SvineIT

Hvad kan vi gøre ved det?

Transkript:

København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse over pattegrisedødeligheden i Danmark fra 2009 viste, at i alt 24,2 % af de danske pattegrise døde inden fravænning. 11,8 % af grisene var dødfødte, mens 12,4 % døde efter fødsel og inden fravænning. Fødevareministeren udmeldte i sommeren 2010, at dødelighedsniveauet for pattegrise skulle reduceres. Ministeren anmodede på den baggrund Fødevarestyrelsen om at komme med forslag til tiltag, der kan reducere pattegrisedødeligheden, og Fødevarestyrelsen bestilte derfor en rapport om pattegrisedødelighed hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) v/ Aarhus Universitet. Rapporten Pattegrisdødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisdødeligheden i Danmark fra DJF lå klar i efteråret 2010. I rapporten vurderer DJF forskellige tiltag til reduktion af problemet med høj pattegrisedødelighed. Fødevarestyrelsen Fødevareøkonomisk Institut (FØI) ved Københavns Universitet har på foranledning af Fødevarestyrelsen primo marts 2011 leveret en rapport, hvorved instituttet har foretaget økonomiske beregninger af de tiltag til reduktion af pattegrisedødeligheden, som rapporten fra DJF foreslår. Rapporten fra Aarhus Universitet nævner en række tiltag, der har potentiale til at kunne reducere pattegrisedødeligheden. Tiltagene der kan bidrage til en reduktion af dødeligheden blandt pattegrisene. falder inden for to hovedgrupper: De managementorienterede tiltag og avlsmæssige tiltag (avl for overlevelse).

De avlsmæssige tiltag delrapport fra arbejdsgruppen om avl Spørgsmål om hvorledes avlsmæssige metoder kan bringes i anvendelse med henblik på nedbringelsen af dødelighed i svineproduktionen skal behandles i regi af arbejdsgruppen om avl, der er nedsat under Justitsministeriet i 2010. Folketingets Fødevareudvalg har med henvisning til bl.a. konklusionerne i DJF s rapport om pattegrisedødelighed i marts 2011 afgivet beretning om pattegrisedødelighed Af beretningen fremgår, at justitsministeren bør pålægge arbejdsgruppen om avl af dyr, der blev nedsat i august 2010 for at overveje, hvordan det bedst muligt sikres, at avl af dyr finder sted på en måde, der er etisk og dyrevelfærdsmæssig forsvarlig, samtidig med at der tages hensyn til de positive aspekter ved målrettet avl af dyr, at behandle spørgsmålene i relation til de danske avlsmetoder i svineproduktionen som den første opgave, og at arbejdsgruppen afgiver en delrapport om emnet inden udgangen af 2011. Umiddelbart efter afgivelsen af delrapporten skal der på denne baggrund udarbejdes en koordineret plan for nedbringelse af pattegrisedødeligheden, hvor avlen, som er placeret under justitsministeren, ses i sammenhæng med andre tiltag, der fremmer grisenes overlevelse, som er placeret under fødevareministeren. Det avlsmæssige element forventes sammen med managementorienterede tiltag at indgå i en overordnet strategi for nedbringelsen af pattegrisedødeligheden. En endelig koordineret plan for nedbringelse af pattegrisedødeligheden må jf. ovenstående afvente arbejdsgruppens delrapport vedrørende avlsmetoder i svineproduktionen der forventes at foreligge ultimo 2011. De managementorienterede tiltag aftale med erhvervet Der indgås en aftale med Landbrug og Fødevarer og Videncenter for Svineproduktion, der indebærer en strategi for reduktion af pattegrisedødeligheden der tager afsæt i følgende: 1. De managementorienterede anbefalinger i DJF s rapport. 2. Opbygning af et bedre datagrundlag. 3. Etablering af et overvågningsudvalg under Fødevarestyrelsen, som løbende kan monitere fremdrift i aftalen med erhvervet. Det er aftalt, at Landbrug og Fødevarer / Videncenter for Svineproduktion (VSP) inden den 1. juni 2011 præsenterer en handlingsplan med tiltag til nedbringelse af pattegrisedødeligheden i forhold til managementorienterede tiltag. 2

1. Managementorienterede tiltag VSP har samlet tilgængelig viden om pattegrisedødelighed og trivsel i Farestaldsmanualen, som er et rådgivningskoncept, der er rettet direkte imod medarbejderne i staldene. Manualen blev udviklet i 2005-06 i et samarbejde mellem Den lokale Rådgivning og VSP. Manualen gennemgås årligt og tilpasses i forhold til ny viden, nye anerkendte erfaringer og/eller ændringer i produktionsforhold. Farestaldsmanualen beskriver det bedste valg ved de enkelte arbejdsprocedurer i farestalden, og er tilgængelig for alle på VSP s hjemmeside på både dansk og engelsk. De centrale elementer i farestaldsmanualen er arbejdsrutiner, der relaterer sig til pattegrisenes overlevelse og trivsel. VSP vil i handlingsplanen gennemgå de anbefalinger, som DJF har angivet i rapporten. Nogle kan med yderligere konkretisering umiddelbart indgå i faringsmanualen, mens andre kræver deciderede afprøvning/forskning inden de er klar til implementering. VSP vil umiddelbart implementere ny viden omkring faringsovervågning, og hygiejne omkring fødselshjælp. VSP iværksætter et større forsknings- og udredningsarbejde inden for pattegrisedødelighed, og denne skal generere og samle ny viden inden for følgende områder: - Sikring af flere levendefødte af totalfødte bl.a. gennem tests af forskellige strategier for faringsovervågning - Sikring af højere overlevelsesrate i det første mest kritiske levedøgn - Indretning af farestier bl.a. i forhold til sikker adgang til yveret - Managementstrategier målrettet store kuld - Sikring af barrierer mod smitteoverførsel mellem hold Den nye viden er meget eftertragtet, og de danske svineproducenter er økonomisk motiveret for at gøre nye tiltag, som kan reducere pattegrisedødeligheden i deres besætninger. Ny viden vil løbende blive implementeret i faringsmanualen. VSP vil i handlingsplanen gøre en indsats i forhold til udbredelse af farestaldsmanualen. Det kan være muligheden for at farestaldsmanualen bruges i forbindelse med problemer afdækket i egenkontrolprogrammet for dyrevelfærd omkring dødelighed hos pattegrise ligesom den vil blive lanceret i forhold til anvendelse i erfa-grupper. Udbrud af virussygdomme som fx PRRS samt diarreer kan selv med høj standard for management i perioder give en høj pattegrisedødelighed. Derfor har sikring af sundhedsstatus og et nødvendigt forbrug af antibiotika betydning for at holde pattegrisedødeligheden nede. VSP har i samarbejde med DTU iværksat et forskningsprojekt, som skal anvise årsagerne til spædgrisediarre og anvise metoderne til at holde dette nede. 3

2. Opbygning af bedre datagrundlag Datagrundlaget for de nuværende opgørelser er baseret på, at VSP årligt indsamler data fra produktionskontrollen og det er både fra AgroSoft og DLBR SvineIT. I landsgennemsnittet for 2009 indgik der 666 sobesætninger med i alt 385.000 årssøer (35 pct. af søerne). Det er helt afgørende for troværdig dataregistrering, at svineproducenterne indberetter korrekt. Der er flere centrale faktorer herfor. - Data skal indberettes af hensyn til produktionsformål i besætningen, og ikke med henblik på mulige sanktioner eller lignende. Dette giver svineproducenten et reelt incitament til ordentlig registrering af dødeligheden. - VSP finansierer indsamling af data fra rådgivningskontorerne, således at data kommer fra besætninger med en god datakvalitet. VSP vil i samarbejde med FVM gerne udvide (pct. vis) dækningen af data i forhold til antallet af årssøer omfattet af indsamlingen. Dette forudsætter økonomisk opbakning. - Datakvaliteten afhænger af svineproducentens arbejde omkring registrering, bl.a. af skelnen mellem dødfødte eller døde efter fødsel, men inden fravænning. VSP vil i handlingsplanen udarbejde bedre vejledning i dataregistrering. - Endvidere vil VSP sammen med FVST etablere kontrolparametre, der skal sikre kontrolfokus på data både fra Styrelsen og sundhedsrådgivningen. Kontrolparametrene skal integreres i egenkontrollen og Styrelsens kontrol samt sundhedsrådgivningen. Hensigten er, at landmænd ikke på ulovlig vis bortskaffer døde pattegrise. - Der vil fra aftaleparternes side være fokus på overtrædelser vedr. dataregistrering. Konstaterede grove overtrædelser vil blive gjort til genstand for en domstolsprøvelse med henblik på, at sanktionsniveauet for denne type overtrædelser bliver fastlagt. VSP vil med ovennævnte initiativer sikre et datagrundlag for beregningen af pattegrisedødeligheden. 3. Etablering af overvågningsudvalg Som led i strategien for nedbringelsen af pattegrisdødeligheden og med henblik på løbende at monitere og sikre fremdrift i nærværende aftale med erhvervet skal der etableres et overvågningsudvalg under Fødevarestyrelsen, 4

Målsætninger Når arbejdsgruppen om avl fremlægger sin delrapport ultimo 2011, skal der i samarbejde med justitsministeren fastsættes mål for pattegrisedødeligheden som led i en koordineret plan med indsatser på både avls- og managementsiden, jf. Fødevareudvalgets beretning. Der vil herefter blive taget stilling til fastsættelse af delmål, der skal være opfyldt i 2015 for at sikre, at der er fremdrift i forhold til aftalen. Endvidere skal der aftales målsætninger for nedbringelse af pattegrisedødeligheden i 2020, som dog mindst skal indebære et fald på 20 % i forhold til den nuværende dødelighed blandt pattegrise på ca. 24 %. 5