Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af nerveimpulser mm. Hjertet, lungerne, blodårer og vener er forudsætningen for at musklerne får energi at arbejde med. Vi har to kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det lille kredsløb Det lille kredsløb går fra hjertet til lungerne og tilbage igen. Lungernes opgave er at hente ilt(02) til kroppen og udlede affaldsstoffet kuldioxid (CO2) Lungerne, den indre og ydre respiration Når lungerne arbejder opleves indåndingen (inspirationen) som den korte og anspændte fase, mens udåndingen opleves som den lange afspændte fase (ekspirationen), dette skyldes at åndedrætsmusklerne i mellemgulvet trækker sig sammen og udvider brystkassen (de er forbundet til de nederste ribben) og da lungerne er fæstet ved hjælp af væskefilm på bagsiden af ribbenene følger de automatisk med og fungerer dermed som en blæsebælg. Ydermere jævner mellemgulvet sig ud og maven buler frem, fordi lungerne også trækkes nedad og derved bliver der mindre plads i bughulen. ( Hvis dette ikke sker pga. psykiske spændinger, stramt tøj eller lign. får man en overfladisk vejrtrækning )
Åndedræt = respiration Gennemsnittet for respirationsfrekvensen for voksne i hvile er ca. 12. Dvs. man trækker vejret 12 gange i minuttet. Respirationsdybden hos en voksen i hvile er ca. ½ liter i minuttet. Dvs. man trækker ca. ½ liter luft ind, de 12 gange man trækker vejret. Det giver en lungeventilation på ca. 6 liter i minuttet for en voksen i hvile. Lungeventilationen = respirationsfrekvens X respirationsdybde Men når vi arbejder øges lungeventilationen, dette sker især ved forøgelse af respirationsdybden, men også ved forøgelse af respirationsfrekvensen. Den største mængde luft vi kan trække ned i lungerne efter en maksimal udånding (der er altid en rest luft tilbage) er 4 6 liter. Dette kaldes vitalkapaciteten. Åndedrætsdybde Åndedrætsfrekvens Lungeventilation Hvile Moderat arbejde Maksimalt arbejde 0,5 l 2,5 l 3,0 l 12/min 12/min 30-40/min 6 l/min 30 l/min 90-120 l/min Inspiration Expiration Respirationsfrekvens Indånding Udånding Hvor mange gange man trækker vejret i minuttet Energifrigørelsesligningen: Respirationsdybde Hvor meget luft man trækker ind i lungerne i, når man trækker vejret Næringsstof Lungeventilation +ilt Vitalkapacitet Hvor kuldioxid meget luft + man vand trækker + energi ind i lungerne i minuttet. Respirationsfrekvens x respirationsdybde Hvor meget luft man maksimalt kan trække ind i lungerne
Ilttransporten Ved inspirationen trækkes luften ned i lungerne. Den indeholder ca. 21 % ilt og spredes ud gennem lungevæggene (alveolerne) til blodet gennem små blodkar (lungekapillærerne). Ilten binder sig til hæmaglobin i blodet (findes i de røde blodlegemer) og pumpes via hjertet ud til alle kroppens væv. De enkelte muskelfibre optager ilten og bruger ilten til forbrænding af næringsstofferne for at udvikle energi. Kuldioxid, som er affaldsproduktet, sendes tilbage til blodet, gennem venerne tilbage til lungerne og fjernes ved udåndingen. I udåndingsluften er der stadig 16-18 % ilt, dvs. at kroppen kun forbruger mellem 3-5% af ilten i den indåndede luft. Energifrigørelsesligningen: Næringsstof +ilt kuldioxid + vand + energi
Det store kredsløb Lungernes funktion er som tidligere nævnt at tilføre ilt til kroppen døgnet rundt. Ilten er brændstof for alle vore celler og forudsætningen for at vi kan forbrænde de næringsstoffer vi spiser. Ilten bringes rundt i kroppen i et net af blodårer, der dels bringer det iltede blod ud i kroppen, dels bringer det afiltede blod tilbage igen (det store kredsløb). Det store kredsløb er navnet på det lukkede system af blodårer, der bringer blodet rundt i kroppen. Hjertet er også pumpen i dette system. Hjertet er opdelt i 4 rum. De to øverste kaldes forkamrene og modtager blod og sender det nedad til de to nederst rum, hjertekamrene, der sender det ud igen. Mellem kamrene sidder der hjerteklapper, som sørger for, at blodet løber den rigtige vej, ved at klappe sammen, når blodet er løbet igennem. Sinusknuden sidder i højre hjertekammervæg, og sender impulser til hjertemuskulaturen, så der hele tiden pumpes blod ud i kroppen. Hjertet ses normalt som opdelt i en højre og venstre halvdel. Venstre halvdel pumper blodet ud i kroppen, mens højre halvdel modtager det af-iltede blod og sender det igennem lungerne (det lille kredsløb). Kredsløbets hovedopgave er transport af stoffer rundt i kroppen:
O2 og CO2 mellem lunger og celler Næringsstoffer + salte og vitaminer fra tarmsystem til cellerne Affaldsstoffer (eks. urinstof og mælkesyre) til andet væv og organer (eks. lever og nyrer) Hormoner (kemisk budbringer) fra organerne, hvor de produceres, til cellerne, hvor de skal bruges. Varme rundt i kroppen og fra vævene til huden, så varmen kan afgives Blodet pumpes fra venstre hjertekammer ud i aorta, hvorefter det fordeles til arterierne. Arterierne deler sig senere i arterioler, som til sidst breder sig ud i et fint net af kapillærer. Kapillærer gennemvæver alle muskler og organer. I kapillærnettet ombyttes energistoffer og affaldsstoffer. Blodet vender tilbage til hjertet gennem venoler, der senere samler sig i større og større vener. Til sidst ender blodet i højre forkammer og pumpes fra højre hjertekammer gennem det lille kredsløb. Efter at have samlet ilt i det lille kredsløb ender blodet i venstre forkammer, hvorfra det løber til venstre hjertekammer. Blodet pumpes fra venstre hjertekammer osv... Venepumpen kaldes det system, der skubber blodet tilbage til hjertet. Vener er meget elastiske og kan rumme op til 60% af blodmængden. Da vi for det meste bevæger os oprejst, ville dette pga. tyngdekraften få katastrofale følger for kredsløbet og blodtilførslen til hjernen. Men når musklerne aktiveres, skubbes veneklapperne sammen og skubber blodet op mod hjertet.
Hjertets pumpeevne måles normalt i minutvolumen (hvor mange liter blod hjertet pumper ud i minuttet) Minutvolumen afhænger selvfølgelig af hvor ofte hjertet slår (pulsfrekvensen) og af hvor meget blod hjertet pumper ud pr. slag (slagvolumen). Dette skrives i ligningen: Minutvolumen= slagvolumen x pulsfrekvens I hvile pumpes der mellem 4.5 og 5 liter blod ud i minuttet. Under arbejde pumpes mere og mere blod rundt i kroppen og minutvolumen kommer let op på over 20 liter. (En vandhane på fuld tryk pumper omkring 5 liter i minuttet) Det tryk hvormed blodet sendes rundt i kroppen kaldes blodtrykket. Det måles vha. blodtryksmanchet på overarmen og lægger hos en yngre person i hvile på 120 over 70 (120 er mens hjertet pumper, 70 mens hjertet er i hvile) Ved f.eks en god løbetur i skoven stiger blodtrykket til 175 over 85 og ved ekstreme belastninger kan blodtrykket komme op på 275 over 175. Blodet består af plasma, hvide blodlegemer, røde blodlegemer samt blodplader. Blodplasma (55% af blodet), gullig væske hvoraf 90 % er vand. Transport af næringsstoffer, affaldsstoffer og hormoner Hvide blodlegemer, dannes i den røde knoglemarv, milt og tarmvæggen. Immunforsvar overfor bakterier og virus Blodpladerne, dannes i den røde knoglemarv og milten. Sørger for at blodet kan koagulere(størkne) Røde blodlegemer, dannes i den røde knoglemarv. (99% af blodets celler) Binder ilt. De røde blodlegemer indeholder det jernholdige protein hæmaglobin (binder ilt) som farver blodet rødt. Sinusknude Arterier Vener Slagvolumen Pulsfrekvens Minutvolumen Knude der sender nerveimpulser til hjerte, så det slår Blodårer, der leder blodet fra hjerte ud i kroppen Blodårer, der leder blodet fra kroppen til hjertet Hvor meget blod hjertet pumper pr. slag Hvor mange gange hjertet slår i minuttet Hvor meget blod hjertet pumper rundt i kroppen i minuttet Slagvolumen x pulsfrekvens