Fitness Instruktør Tradium Kredsløbtræning
|
|
|
- Bertha Bak
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning
2 Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning
3 Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål med kredsløbstræning Forbedring (eller vedligeholdelse) af kredsløbets evne til at transportere ilt, så en større del af den samlede energifrigørelse ved intenst arbejde kan ske ved aerobe processer. Forbedring (eller vedligeholdelse) af musklernes evne til at udnytte den tilførte ilt til at forbrænde fedt og dermed til at arbejde igennem længere tid Forbedring (eller vedligeholdelse) af kroppens evne til at restituere sig efter hårdt arbejde og dermed til at blive hurtigere klar til en ny intensiv arbejdsperiode.
4 Kredsløbstræning (Aerob) Borg Skalaen den følte anstrengelses målbarhed
5 Kredsløbstræning (Aerob) Klassificering af intensitet ift. aerob træning Intensitet % VO2 max % HR max Borgskala Følt anstrengelse Meget let <20 <50 <10 Ikke forpustet Let Svagt forpustet, samtale flydende Moderat Lettere forpustet, samtale mulig Hårdt Forpustet, korte sætninger Meget Hårdt >85 > Meget forpustet, ord ikke sætninger Maksimalt hårdt Hyperventilerer
6 Kredsløbstræning (Aerob) Formål med aerob lav-intensitetstræning Hurtigere restitution og dermed genvinding af normalt fysisk niveau efter hård konkurrence eller træning. Opstart af træning med personer i meget dårlig form. Kaldes også Restitutionstræning pga. intensiteten. Gennemsnitlig pulsfrekvens ca. 65%. Arbejdsperioder på min. 5 minutter med korte pauser. Bruges gerne til at undgå overtræning. Mental afkobling fra konkurrenceintensitet. Udføres helst med samme bevægelsesmønstre som primær-aktiviteten.
7 Kredsløbstræning (Aerob) Træningsprincipper for moderat-intensitetstræning Gennemsnitlig pulsfrekvens ca. 80%. Kontinuerligt eller interval-baseret (mere end 3 minutter) arbejde. Udføres helst med samme bevægelsesmønstre som primær-aktiviteten. Intensiteten tillader lange træningspas, eller mange korte træningspas, med en intensitet i den øverste del af primærområdet. Bør/kan efterfølges af udspænding
8 Kredsløbstræning (Aerob) Formål med aerob høj-intensitetstræning Forbedring (eller vedligeholdelse) af kroppens evne til at arbejde med høj intensitet i lang tid. Dvs. af den maksimale aerobe effekt (konditionen). Forbedring af kroppens evne til at restituere sig efter intenst arbejde.
9 Kredsløbstræning (Aerob) Træningsprincipper for moderat-intensitetstræning Gennemsnitlig pulsfrekvens ca. 90%. Arbejdet udføres ikke til udmattelse. Udføres med fordel som intervaltræning. Der kan arbejdes med korte eller lange intervaller. Bør efterfølges af restitutionsaktiviteter.
10 Kredsløbstræning (Aerob) Fysiologiske tilpasninger til kredsløbstræning Effekten på åndedræt og kredsløb (respiration, hjerte og blod) centralt. Effekten på muskulaturen perifert.
11 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Respiration Lungerumfang # Respirationsmusklernes udholdenhed og styrke # ventilatorisk nyttevirkning og evt. # ventilation ved submaksimalt arbejde ilttransport fra lunger til blod ved submaksimalt arbejde # ilttransport fra lunger til blod ved smaksimalt arbejde
12 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Kredsløb / hjerte Ydre hjerteveolumen og vægt Blodkammer størrelse og tykkelse af hjertemuskulatur Hjertets kapillætæthed Hjertets slagkraft (kontrktilitet)
13 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Slagvolumen Hvile Givent submaksimalt arbejde Maksimalt arbejde
14 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Pulsfrekvens Hvile Givent submaksimalt arbejde Maksimalt arbejde og evt.
15 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Minutvolumen Hvile Givent submaksimalt arbejde evt. Maksimalt arbejde
16 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Blod Blodvolumen (antal blodlegemer og plasmavolumen ) Hæmatokrit og hæmaglobinkoncentrationen og evt. # Total mængde hæmaglobin
17 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Blodtryk Blodtryk og evt. (systolsk og evt., diastolsk og evt. )
18 Kredsløbstræning (Aerob) Centrale effekter Iltoptagelsen Hvile Givent submaksimalt arbejde evt. Maksimalt arbejde
19 Kredsløbstræning (Aerob) Perifere effekter Mitokondrie antal og størrelse Andel af perifert beliggende mitokondrier Maksimal aktivitet af oxidative enzymer (danner og nedbryder brintoverilte) Maksimal aktivitet af glykolytiske enzymer (producerer mælkesyre) Mængden af myoglobin Antal af glukosetransportører Glykogenindhold i musklerne Antallet af kapillærer i muskelfiber Diffusionsafstand for O2 producerede og næringsstoffer mellem blodbanen og muskelfibrene Fibertypetransformationen: FTx Fta, evt. Fta ST Insulinfølsomhed
20 Kredsløbstræning (Aerob) Perifere effekter Andel af minutvolumen til de arbejdende muskler Maksimal blodtilførsel til musklerne Fedtoptagelsen fra blodet Forbrug af fedt ved langvarigt arbejde Forbrug af glykogen ved langvarigt arbejde Mælkesyreproduktion ved submaksimalt arbejde Mælkesyreproduktion ved maksimalt arbejde
21 Kredsløbstræning (Aerob) Restitutions skema 90% restitution 100% superkompens ation Superkompensation slut Langsomt 6-8 timer ½-1 dag 2-3 dage varighedsløb Langt varighedsløb ½-1 dag 2-3 dage 6-9 dage Medium varighedsløb ½-1 dag 1½-2 dage 4-6 dage Hurtigt varighedsløb 1-1½ dag 2-3 dage 6-9 dage Langt interval løb 1-1½ dag 2-3 dage 6-9 dage Kort interval løb 1-2 dage 2-4 dage 6-9 dage Anaerob træning 2-3 dage 4-6 dage dage
22 Kredsløbstræning (Aerob) Væske Ydeevnen nedsættes med ca. 10% når kropsvægten reduceres med 1% Mavetømningshastighed ligger omkring 1,2L i timen For meget væske udskilles igennem urinen Ved høj intensitet (>80% af VO2max) nedsættes mavetømningshastigheden Overfyldning af mavesækken er mulig op til 800ml. Varmeproduktion kroppen bruger ca. 20kj ved forbrænding af 1L ilt 80% går til varmeproduktion og 20% til selve arbejdet
23 Kredsløbstræning (Aerob) Følgende har betydning for svedsekretion og varmeregulering Træningstilstand Klimatiske forhold Påklædning Væskeindtagelse Varighed og intensitet af træning
24 Kredsløbstræning (Aerob) Gode råd Væske bør indtages á 4-6 portioner i timen Væsken bør indeholde maksimalt 10% kulhydrat i kolde omgivelser og 4-6% i varme omgivelser Find det aktuelle svedtab ved vejning før og efter træning Erstat altid tabt væske efter træning Urinen er en god indikator for om væskebalancen er i orden. Er urinen meget gul, er det et tegn på væskemangel.
25 Løbsprogressioner
26 Løbeprogram 5 km - begyndere Løbeprogrammet er delt op i uger og det tager i alt 10 uger at gennemføre. Der er planlagt 3 ugentlige træningsture og du vil være i stand til at løbe 5km, uden at gå undervejs, efter forløbet. Hvilke dage du løbetræner betyder ingenting, blot du husker som minimum 1 dags restitution imellem løbedage. De første 4 uger er en opbygningsfase, uge 5 er en restitutionsuge med lidt lettere træning og fra uge 6-10 bygges der op til de 5km.
27 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 1 løbeprogrammets introduktion Dag 1: 5 min gang 1 min løb 4 min gang 1 min løb 3 min gang Dag 2: 5 min gang 1½ min løb 4 min gang 1 min løb 3 min gang Dag 3: 5 min gang 2 min løb 4 min gang 1 min løb 3 min gang
28 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 2 løbeprogrammets opstartsfase Dag 1: 5 min gang 2 min løb 4 min gang 2 min løb 3 min gang Dag 2: 5 min gang 3 min løb 4 min gang 3 min løb 3 min gang Dag 3: 5 min gang 4 min løb 3 min gang 2 min løb 3 min gang
29 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 3 løbeprogrammets opstartsfase Dag 1: 5 min gang 5 min løb 4 min gang 3 min løb 3 min gang Dag 2: 5 min gang 5 min løb 4 min gang 5 min løb 3 min gang Dag 3: 5 min gang 5 min løb 2 min gang 5 min løb 3 min gang
30 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 4 løbeprogrammets opstartsfase Dag 1: 5 min gang 7 min løb 2 min gang 5 min løb 3 min gang Dag 2: 5 min gang 7 min løb 2 min gang 7 min løb 3 min gang Dag 3: 5 min gang 7 min løb 1 min gang 5 min løb 3 min gang
31 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 5 løbeprogrammets restitutionsuge Dag 1: 3 min gang 5 min løb 2 min gang 5 min løb 3 min gang Dag 2: 3 min gang 6 min løb 2 min gang 6 min løb 3 min gang Dag 3: 3 min gang 6 min løb 1 min gang 6 min løb 3 min gang
32 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 6 løbeprogrammet går hurtigt frem nu Dag 1: 2 min gang 10 min løb 2 min gang Dag 2: 2 min gang 8 min løb 4 min gang 6 min løb 3 min gang Dag 3: 2 min gang 14 min løb 2 min gang
33 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 7 løbeprogrammet varer kun 4 uger endnu Dag 1: 2 min gang 2 km løb 2 min gang Dag 2: 2 min gang 8 min løb 2 min gang 8 min løb 3 min gang Dag 3: 2 min gang 10 min løb 4 min gang 10 min løb 3 min gang
34 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 8 løbeprogrammet 3. sidste uge Dag 1: 2 min gang 10 min løb 2 min gang 10 min løb 3 min gang Dag 2: 2 min gang 2,5 km løb 2 min gang Dag 3: 2 min gang 12 min løb 5 min gang 12 min løb 3 min gang
35 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 9 løbeprogrammets optakt Dag 1: 2 min gang 12 min løb 3 min gang 8 min løb 3 min gang Dag 2: 2 min gang 11 min løb 2 min gang 10 min løb 3 min gang Dag 3: 2 min gang 3,5 km løb 3 min gang
36 Løbeprogram 5 km - begyndere Uge 10 5 km løb Dag 1: 2 min gang 11 min løb 1 min gang 11 min løb 3 min gang Dag 2: 5 min gang 13 min løb 2 min gang 13 min løb 5 min gang Dag 3: 5 km løb
37 Løbeprogram 10 km - begyndere Løbeprogrammet er delt op i uger og det tager i alt 8 uger at gennemføre. Der er planlagt 3 ugentlige træningsture og du vil være i stand til at løbe 10km efter forløbet. Dag 1 vil som regel være løb i et friskt tempo. Dag 2 vil som regel være intervalløb. Dag 3 vil som regel være tempoløb.
38 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 1: 21 km løbetræning Dag 1: 5 km frisk tempo Dag 2: 3 km opvarmning + 5 x 400 m pause 1 minut + 3 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 4 km tempoløb + 2 km afluntning
39 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 2: 22,4 km løbetræning Dag 1: 6 km frisk tempo Dag 2: 3 km opvarmning + 7 x 200 m pause 1 minut + 3 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 5 km tempoløb + 2 km afluntning
40 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 3: 24,4 km løbetræning Dag 1: 6 km frisk tempo Dag 2: 3 km opvarmning + 3 x 800 m pause 2 minut + 3 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 6 km tempoløb + 2 km afluntning
41 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 4: 27 km løbetræning Dag 1: 7 km frisk tempo Dag 2: 3 km opvarmning + 3 x 1000 m pause 2 minut + 3 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 7 km tempoløb + 2 km afluntning
42 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 5: 23,2 km løbetræning Dag 1: 6 km frisk tempo Dag 2: 3 km opvarmning + 2 x 1600 m pause 3 minut + 3 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 4 km tempoløb + 2 km afluntning
43 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 6: 27,8 km løbetræning Dag 1: 7 km frisk tempo Dag 2: 3 km opvarmning + 3 x 1600 m pause 3 minut + 3 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 6 km tempoløb + 2 km afluntning
44 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 7: 25 km løbetræning Dag 1: 8 km frisk tempo Dag 2: 3 km opvarmning + 5 x 400 m pause 1 minut + 3 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 5 km testløb i 10 km tempo + 2 km afluntning
45 Løbeprogram 10 km - begyndere Uge 8: 14 km løbetræning + 10 km konkurrenceløb Dag 1: 5 km frisk tempo Dag 2: 2 km opvarmning + 2 x 2,5 km i 10 km tempo + 2 km afluntning Dag 3: 10 km løb
46 Løbeprogram Halv Maraton - begyndere Løbeprogrammet er delt op i uger og det tager i alt 6 uger at gennemføre. Der er planlagt 3 ugentlige træningsture og du vil være i stand til at løbe 21,1km efter forløbet. Dag 1 vil være distanceløb. Dag 2 vil være intervalløb. Dag 3 vil være tempoløb.
47 Løbeprogram Halv Maraton - begyndere Uge 1: 31 km løbetræning Dag 1: 10 km løb Dag 2: 2,5 km opvarmning + 5 x 1000m pause 2,5 minutter + 2,5 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 7 km tempoløb + 2 km afluntning
48 Løbeprogram Halv Maraton - begyndere Uge 2: 33,8 km løbetræning Dag 1: 12 km løb Dag 2: 2,5 km opvarmning + 4 x 1200m pause 3 minutter + 2,5 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 2 x 4 km tempoløb + 2 km afluntning
49 Løbeprogram Halv Maraton - begyndere Uge 3: 36,8 km løbetræning Dag 1: 14 km løb Dag 2: 2,5 km opvarmning + 3 x 1600m pause 4 minutter + 2,5 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 9 km tempoløb + 2 km afluntning
50 Løbeprogram Halv Maraton - begyndere Uge 4: 39,8 km løbetræning Dag 1: 16 km løb Dag 2: 2,5 km opvarmning + 6 x 800m pause 2 minutter + 2,5 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 2 x 5 km tempoløb + 2 km afluntning
51 Løbeprogram Halv Maraton - begyndere Uge 5: 43,8 km løbetræning Dag 1: 18 km løb Dag 2: 2,5 km opvarmning + 8 x 600m pause 1,5 minutter + 2,5 km afluntning Dag 3: 2 km opvarmning + 12 km tempoløb + 2 km afluntning
52 Løbeprogram Halv Maraton - begyndere Uge 6: 15,5 km løbetræning + halvmarathon Dag 1: 10,5 km løb Dag 2: 5 km roligt løb Dag 3: Dit første halvmarathon
53 Løbeprogram Maraton - begyndere Løbeprogrammet er delt op i uger og det tager i alt 12 uger at gennemføre. Der er planlagt 3 ugentlige træningsture og du vil være i stand til at løbe 42,195km efter forløbet. Dag 1 vil være intervalløb. Dag 2 vil være tempoløb. Dag 3 vil være distanceløb.
54 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 1: 34 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 5 x 1200 m pause 2 minutter + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 7 km tempoløb + 2 km afluntning Dag 3: 11 km langt løb
55 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 2: 38 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 6 x 1000 m pause 2 minutter + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 2 x 4 km tempoløb pause 3 minut + 2 km afluntning Dag 3: 14 km langt løb
56 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 3: 41,4 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 4 x 1600 m pause 2 minutter + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 8 km tempoløb + 2 km afluntning Dag 3: 17 km langt løb
57 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 4: 46 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 3 x 2000 m pause 2 minutter + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 2 x 5 km tempoløb pause 3 minut + 2 km afluntning Dag 3: 20 km langt løb
58 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 5: 49,4 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 8 x 800 m pause 1,5 minutter + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 10 km tempoløb + 2 km afluntning Dag 3: 23 km langt løb
59 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 6: 35 km løbetræning Dag 1: 10 km løbetræning i frisk tempo Dag 2: 10 km løb inklusiv 3 x 100 m stigningsløb Dag 3: 15 km langt løb
60 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 7: 47 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 5 x 1200 m pause 1 minut + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 5 km tempoløb + 2 km afluntning Dag 3: 26 km langt løb
61 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 8: 52 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 6 x 1000 m pause 1 minut + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 6 km tempoløb + 2 km afluntning Dag 3: 29 km langt løb
62 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 9: 56,4 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 8 x 800 m pause 1 minut + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 8 km tempoløb + 2 km afluntning Dag 3: 32 km langt løb
63 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 10: 49,4 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 4 x 1600 m pause 1 minut + 3 km afluntning Dag 2: 2 km opvarmning + 12 km tempoløb + 2 km afluntning Dag 3: 21 km langt løb (halvmarathon i ønsket marathontempo)
64 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 11: 28,5 km løbetræning Dag 1: 3 km opvarmning + 5 x 500 m pause 2 minutter + 3 km afluntning Dag 2: 5 km roligt løb + 3 km let tempoløb + 2 km aflutning Dag 3: 10 km langt løb (i ønsket marathontempo
65 Løbeprogram Maraton - begyndere Uge 12: 19 km løbetræning + marathon Dag 1: 10 km roligt løb inklusiv 3 x 150 m stigningsløb Dag 2: 9 km roligt løb Dag 3: Marathon
Godthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Dagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Let intensitet/restitutions træning:
N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet
LØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe
SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Højintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi [email protected] Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens
AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Grundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Helhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.
Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters
Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,
Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,
Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE
Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet
Løbeprogram 5 km begynder
Løbeprogram 5 km begynder Af Fitnews.dk - søndag 30. maj, 2010 http://www.fitnews.dk/artikler/lobeprogram-5-km-begynder/ Du vil sikkert gerne i gang med at løbe, men du mangler lige et godt løbeprogram.
Fysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Løbeprogram 5 KM nybegynder
Løbeprogram 5 KM nybegynder Begynder-programmet er til dig, der ikke er vant til at løbe. Løbeprogrammet starter helt fra bunden og ender med, at du ubesværet kan løbe en halv time i træk. Er du allerede
6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Kost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger
Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger Programmet Med din træningsbaggrund kan du formentlig allerede løbe 10 km, så det er meningen, at du skal forbedre din tid på 10 km. Tidsperspektivet
Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?
Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,
Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND
Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,
Mogens Strange Hansen
Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen
- Sådan kan du let holde øje med din løbeform
TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af
løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen
løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,
Kolding Triathlon Klub
Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.
Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk
Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade
DTriF-Træningslejr Træningslejr
DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10
foto sparta TRÆNINGSPLANER
foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2
VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned
VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78
Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.
Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,
Værd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Hel- og halvmarathontræning 2015
Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine
guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I
Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen
Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Der er i programmet indlagt 3 dages træning om ugen. Vi anbefaler at du mindst har én fridag imellem hvert træningspas. De tre træningsdage
uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.
uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb
Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04
Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere
10 ugers løbe-program for begyndere
10 ugers løbe-program for begyndere Med dette begynder-program kommer man sikkert i gang med løbe-karrieren. Programmets niveaumæssige udgangspunkt og den anvendte progression, tillader en gradvis og fordelagtig
DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus
DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder Kaptajnkursus Fredericia 15. 16. maj 2009 Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering
B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning
B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning Skamby og Søndersø Cykelklub Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning
DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Fysisk træning - Mapop.
DGI SMARTsport Prøven i idræt 9. klassetrin Fysisk træning - Mapop www.dgi.dk/smartsport 2 Fysisk træning Type af læringsaktivitet Introduktion & Evaluering Idræt - Kompetenceområde (efter 9. klassetrin)
Løbeprogram udvid til 10 km
eprogram udvid til 10 km Kan du allerede løbe 5 km, og vil du gerne udvide til 10 km, er dette løbeprogram lige for dig. I fitness dk anbefaler vi, at du som udgangspunkt træner 2-3 gange om ugen. Mere
03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på
Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen
Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Om programmet: Dette program er primært rettet imod at få forbrændt nogle kalorier, og er ikke direkte rettet imod forbedring af løbetiden på
OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING
OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?
KORUP MOTION Træning til halv- og helmarathon 2012
Dette træningsprogram er sammensat således, at det med stor fordel kan anvendes til forbedring af din tid på halv- og helmarathon eller træne til at løbe din første halv- eller helmarathon. Programmet
28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.
Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach
Træning på Concept 2 Indoor Rower
Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: [email protected] www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde
Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE?
Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE? Det spørgsmål findes der ikke et enkelt svar på, men der er to grundforhold,
Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse
Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Halv maraton (21,1km)
Halv maraton (21,1km) (For dem der vil søge grænser,men pas på det stopper ikke her...) Uge 1 10 min. tempo 20 min. total 20 min. interval 4 x 4 min, pausen er 2 min. roligt løb imellem intervallerne.
Guide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Anaerob præstationsevne
Anaerob præstationsevne Tolerance-, produktion- og hurtighedstræning Træning INDHOLD Anaerob energiomsætning... 3 Energiomsætning under arbejde... 5 Substratforbrug under arbejde... 6 Træthed under arbejde....
Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan
Vers. 02-12.07 Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Thomas Nolan CV 2007 15 års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som
26-10-2011. MARATHONFOREDRAG, 25-10-11 Hammel GF
MARATHONFOREDRAG, 25-10-11 Hammel GF 1 Den hemmelige løber 2 Kenneth Munk, 24. april 2010: Dansk Rekord på 100 km: 6.57.35 t, 4.11/K Kenneth Munk, 24. april 2010: Dansk rekord på 100 K: 6.57.35 t, 4.11/K.
LØBENDE START. www.kaisersport.dk. Træningsprogram for dig, som skal løbetræne for. første gang eller vil igang efter en længere pause
LØBENDE START Træningsprogram for dig, som skal løbetræne for første gang eller vil igang efter en længere pause www.kaisersport.dk UGE 1 1. Træning: Løb sammenlagt 10 min. Du må undervejs holde gå-pauser.
Kost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE FORSVARETS BASISKRAV UDARBEJDET AF CENTER FOR MILITÆR FYSISK TRÆNING VED FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE
FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE FORSVARETS BASISKRAV UDARBEJDET AF CENTER FOR MILITÆR FYSISK TRÆNING VED FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 FORSVARETS BASISKRAV udgivet
Temaeftermiddag om kost og træning
Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske
Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper
Cykling; præstation og træning
Cykling; præstation og træning CM012 Niels Ørtenblad Niels Ørtenblad Medlem og kører for CMO Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet. Nordisk Vintersportscentrum Mid Universitetet, Sverige
Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010
Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så
Aerob præstationsevne
Aerob præstationsevne Restitutions-, udholdenheds- og konditionstræning Træning Arbejdsfysiologi... 3 Respiration... 4 Kredsløb... 4 Muskelfibre... 6 Energiomsætning... 6 Enzymer... 7 Aerob energiomsætning...
H V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Fysisk træning www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fysisk træning DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.
[email protected] Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk
Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet
VIL DU VÆRE HURTIGERE? SÅ LØB LANGSOMT
VIL DU VÆRE HURTIGERE? SÅ LØB LANGSOMT En af de sikreste veje til at blive hurtigere i løbeskoene er at løbe langsomt. Sådan lyder en af tidens stærkeste tendenser inden for løbetræningen. Det handler
Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr
Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt
Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport
Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ
Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013
21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse
Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Få styr på væskebalancen
Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan
Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform
let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,
Mål: Bliv i stand til at løbe 13 kilometer på 13 uger. Bliv klar til Eremitageløbet. Start mindst 13 uger før løbsdag.
Hjerteforeningens løbeprogram - 13 kilometer Mål: Bliv i stand til at løbe 13 kilometer på 13 uger. Bliv klar til Eremitageløbet. Start mindst 13 uger før løbsdag. Du kan se Borg-skalaen på sidste side.
Ekstremsport Udholdenhed og træning
Ekstremsport Udholdenhed og træning Badwater Ultramarathon - Af Nikolaj Maegaard Dam 3x - Studieretningsproket - Bornholms Gymnasium Abstract This project investigates the physiological demands to participate
Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)
Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre