ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation Hvad sker der fremadrettet?

3 INITIATIVER I VEJDIREKTORATET Vejdirektoratet har gennem flere år diskuteret metode til samfundsøkonomisk analyse af ITS-tiltag De seneste år er der fokuseret på: bedre kendskab til størrelser på effekter indsigt i manglende samfundsøkonomiske enhedspriser Konkret er der arbejdet med: 1. Metodeovervejelser baseret på officielle, danske retningslinjer og metodeerfaringer (DK og udland) gennemgang af evalueringer af ITS-tiltag (DK og udland) 2. Udvikle effektkatalog overblik over størrelser på effekter baseret på konkrete erfaringer med implementering af forskellige ITS-tiltag 3. Værdisætning af forbedret kvalitet - værdien af trafikinformation 4. Case-beregninger for at teste og udfordre effektkatalog og metode

SAMFUNDSØKONOMI I TRANSPORTSEKTOREN 4 Tradition for samfundsøkonomiske analyser af vej- og trafikprojekter Transportministeriet har klar metode modelværktøj - TERESA til beregning af projekters nettonutidsværdi og interne forrentning Samfundsøkonomisk tilgang i korte træk Identificer effekter (hvilke omkostninger og gevinster?) Hvor store er effekterne? (hvor meget koster systemet/tjenesten, hvor meget rejsetid og hvor mange uheld kan spares?) Hvilken samfundsøkonomisk værdi har effekten? (hvad er værdien af en sparet time?)

5 UDFORDRINGER VED SAMFUNDSØKONOMI FOR KONKRET ITS- TILTAG Vanskeligt at lave samfundsøkonomiske analyser af ITS-tiltag kun få erfaringer med størrelser på effekter (via evalueringer) mangler viden om visse samfundsøkonomiske enhedspriser

6 HVAD ER EFFEKTKATALOGET? Samling af erfaringer hvor store effekter har man opnået ved at installeret ITS? Baseret på evalueringer fra DK og udlandet 15 forskellige ITS-tiltag

7 ANVENDELSE AF EFFEKTKATALOG Effektkataloget kan anvendes på to niveauer Direkte anvendelse via korte resumeer af evalueringer størrelsesordener på forskellige effekter kan hjælpe til at lave samfundsøkonomisk beregning Indgang til yderligere information via links gives adgang til alle anvendte evalueringer kilderne tilgås derfor meget nemt det er muligt at dykke ned i bagvedliggende kilder - til mere eksakte/detaljerede vurderinger

Omkostninger og effekter 8 ITS-tiltag Økonomi ved implementering Kvalitativt (brugertilfredshed) Flere passagerer i kollektiv trafik Tidsgevinst ved fri køretid og trængsel Tidsgevinst ved uheld og hændelser Kørselsomkostning Trafiksikkerhed (uheld) Luftforurening Støj Trafikinformation Adaptiv signalregulering X O O X O X O X O O Automatisk trafikkontrol X O - X X X X X O O Busprioritering X X X X - O O O O O Din fart-tavler O X - O O O X O O O Hændelseshåndtering X X - O X O X X O O Kørsel i nødspor X O O X O X X X X O Køvarsling X X - O X O X O O O Parker og rejs O X X X O O O O O O Rampedosering X X - X O X X X O O Reversible vognbaner X O O X O X X X X O Trafikinformationstjenester O X O X X O O O O X Trængselsafgift O O X X O O O X O O Variabel hastighedsbegrænsning X X - O X O X X O O Variable teksttavler X X O X X X X X O X ITS rettet mod gods X X - X O O O O O O

9 VÆRDI AF TRAFIKINFORMATION Realtidsinformation om trafik kan have en værdi for bilister Værdien afhænger bl.a. af: hvor opdateret, troværdig og relevant informationen er hvor stor variation der er i rejseforhold og mulighed for at vælge alternativ rute Værdisætnings-studie for at: Estimere værdien af trafikinformation For forskellige typer af information Når du kører på en motorvej, kan du få information om trængsel, vejarbejde eller ulykker. Denne information kan for eksempel blive bragt ved skilte på vejen, trafikradio, GPS, mobil.traffikken.dk eller andre kilder. Afgrænsning Kun information, der kan modtages i bilen Kun personbiler Kun motorveje

METODE TIL VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION 10 Stated preference elektronisk spørgeskema 1. Kvalitativt - fokusgruppeinterviews med bilister 2. Kvantitativt ca. 200 pilotinterviews, test af elektronisk spørgeskema 3. Kvantitativt ca. 2.000 interviews i hovedundersøgelse Link til elektronisk spørgeskema udsendt via Userneeds' borgerpanel Folk kunne deltage hvis: De har gyldigt kørekort De har bil i husstanden, som de betaler grøn ejerafgift for De har kørt på det danske motorvejsnetværk i de seneste 12 måneder 2.000 gennemførte spørgeskemaet Ud af 4.843 der åbnede spørgeskemaet Gennemført slut november start december 2012 I gennemsnit tog det 17 minutter at besvare

11 HVILKE MOTORVEJE FOLK KØRER PÅ Her kører man på motorvejen Her kører man af motorvejen

12 1. EKSEMPEL PÅ STATED PREFERENCE SPØRGSMÅL

13 2. EKSEMPEL PÅ STATED PREFERENCE SPØRGSMÅL

FORTOLKNING OG ANVENDELSE AF BETALINGSVILLIGHEDER 14 1. Værdi af nuværende informationsniveau Informationsniveauer: Ingen 2. Værdi af marginalt øget information Øget værdi ved at gå et trin højere op end det aktuelle informationsniveau 3. Værdi af information på forskellige veje og situationer Værdi af information ved vejarbejde Værdi af information ved trængsel Lokalitet Varighed af forsinkelser opdateres hver time Varighed af forsinkelser opdateres hver halve time Varighed af forsinkelser opdateres løbende Varighed af forsinkelser opdateres løbende og der informeres om alternative ruter

BETALINGSVILLIGHEDER FOR ØGET INFORMATION (ØRE/BIL/KM) 15 UDEN VEJARBEJDE MED VEJARBEJDE

SAMMENLIGNING MED NORSKE RESULTATER 16 I et norsk studie har man for udvalgte bilister (pendlere i trængsel ved Oslo) beregnet værdien til 11 øre pr. km. Det tilsvarende segment i den danske undersøgelse har en værdi på mellem 1 og 2,5 øre pr. km. I det norske studie er værdien af øget information, hvis der også gives information om alternative ruter, på 15 øre pr. km. Her er den tilsvarende værdi i den danske undersøgelse beregnet til 2,7 4,5 øre pr. km. Der er således væsentlig lavere værdier i den danske undersøgelse end i den norske.

17 HVAD SKER DER FREMADRETTET? Resultaterne og metoden samt anvendelse af denne udbredes internt i Vejdirektoratet og eksternt i både Danmark og resten af norden Effektkataloget granskes og opdateres løbende, for at sikre at de nyeste erfaringer er medtaget Der udarbejdes casestudier for trafikinformation via en af Vejdirektoratet udviklet app og ved et mindre lokalt system med variable tavler Metoden bruges fremadrettet til at foretage samfundsøkonomisk vurderinger af ITS-tiltag