VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

Transkript

1 VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

2 2

3 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE 20 BILAG B. PERMANENTE ITS-SYSTEMER 26 BILAG C. SAMFUNDSØKONOMI 32 3

4 SAMMENFATNING Gennem de seneste år har Vejdirektoratet etableret en række (såkaldte) ITS-systemer (Intelligente Transport Systemer) på forskellige motorvejsstrækninger i landet. Via registrering af den aktuelle trafiksituation giver systemerne forskellige muligheder for at styre og regulere trafik og hastighed ved hjælp af variable tavler langs motorvejen. De variable tavler giver desuden information om rejsetider, kø og hændelser, som har en væsentlig værdi for trafikanterne at modtage. I forbindelse med store anlægsarbejder medvirker øget trafikinformation til, at trafikken fastholdes på motorvejen i perioder med kapacitetsproblemer i stedet for at køre ud på det alternative vejnet, som ikke er egnet til store trafikmængder. Infrastrukturen udnyttes på denne måde bedre. ITS-systemerne på de danske motorveje kan umiddelbart se ens ud, men der er markante forskelle, som er væsentlige at være opmærksom på, når man opgør effekterne af systemerne. Forskellighed skyldes både de trafikale forhold, udstrækning af systemet samt formål med etableringen. ITS-systemer etableres bl.a. for at øge fremkommeligheden på særligt belastede motorvejsstrækninger. De etableres også for at mindske de gener, der normalt opstår i forbindelse med store, komplekse anlægsarbejder, hvor trafikken samtidig skal afvikles. Hovedtendenser Denne analyse har samlet og perspektiveret en række af de effekter, der er opnået ved de ITS-systemer, der de seneste år er etableret på de danske motorveje. Det gælder både systemer, der er etableret i forbindelse med udbygning af motorvejsnettet, og mere permanente systemer, der er etableret for at imødekomme trafikale problemer som f.eks. trængsel eller uheld. Analysen viser, at det er vanskeligt at foretage en præcis evaluering af effekterne af ITS, idet etableringen af ITS-systemer ofte er foretaget i sammenhæng med andre ændringer på de pågældende strækninger. Hertil kommer, at en del af systemerne kun har været i drift i meget kort tid, og det foreliggende datagrundlag er derfor foreløbigt og behæftet med usikkerhed. 4

5 Med disse forbehold peger analysen på følgende tendenser: ITS ER ET VIRKEMIDDEL Vejdirektoratet har i de senere år udbygget en række motorveje. En af udfordringerne i den forbindelse har været at afvikle store trafikmængder samtidig med udbygningen. Vejdirektoratet har derfor haft stor fokus på at udvikle metoder og virkemidler, der understøtter en god og sikker trafikafvikling i anlægsperioden. Anvendelsen af ITS er et af flere redskaber til at opnå dette. På strækninger med store trængselsproblemer kan ITS have en stor effekt på fremkommeligheden og medvirke til, at den eksisterende infrastruktur udnyttes bedre. FREMKOMMELIGHEDEN UNDER ANLÆGSARBEJDE KAN ØGES MED ITS Vejdirektoratet har de senere år, bl.a. på baggrund af en række større motorvejsudvidelsesprojekter, sat øget fokus på fremkommeligheden i forbindelse med anlægsarbejder. ITS har været et blandt flere virkemidler, som har bidraget til, at sikre, at store trafikmængder kan afvikles samtidig med anlægsarbejderne. De samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med anlægsarbejdet, i form af øget rejsetid, er således reduceret. ITS KAN MODVIRKE TRÆNGSEL På motorvejsstrækninger med trængselsproblemer kan ITS medvirke til at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre. Variable hastighedstavler og informationstavler bidrager bl.a. til en mere jævn hastighed, der øger kapaciteten på motorvejen. Tavlerne giver en øget opmærksomhed på hastighedsgrænserne, hvilket giver færre trafikuheld, der især i myldretiden kan have store konsekvenser for fremkommeligheden. Endelig viser en undersøgelse, at det har en værdi for trafikanterne at få information om trafikale forhold, og at det har større værdi på strækninger med trængsel end på strækninger uden trængsel eller vejarbejde. TRAFIKSIKKERHEDEN KAN FORBEDRES MED ITS De uheldsanalyser, der indgår i rapporten, viser en tendens til, at ITS medvirker til, at antallet af personskadeuheld stiger mindre, end man erfaringsmæssigt kan forvente ved komplekse anlægsarbejder. ITS-systemerne bidrager bl.a. til øget opmærksomhed, som kan medvirke til færre uheld ved vejarbejder. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at drage endelige konklusioner med hensyn til uheldseffekterne af de permanente ITS-systemer. TRAFIKANTSERVICEN FORBEDRES MED ITS Trafikanterne er generelt positive over for anvendelsen af ITS, både på strækninger med og uden anlægsarbejder. Omfattende undersøgelser blandt trafikanterne viser samstemmende, at trafikanterne oplever det som værdifuldt at blive informeret om de aktuelle trafikale forhold. ITS KAN BIDRAGE POSITIVT TIL SAMFUNDSØKONOMIEN Set i lyset af, at effekterne af ITS-systemer vanskeligt kan adskilles fra effekten af andre ændringer, er det vanskeligt at foretage præcise samfundsøkonomiske analyser. I forbindelse med denne rapport er der foretaget en række vurderinger, som indikerer, at de fleste af de opsatte systemer har en positiv samfundsøkonomisk forrentning på over 15 %. De væsentligste elementer i vurderingerne er reduktion af uheld, tidsgevinster og værdi af trafikinformation, som samlet vurderes til at være større end de omkostninger, som er forbundet med anlæg og drift af systemerne. BEHOV FOR ØGET DATAGRUNDLAG Fordi en række af projekterne kun har været i drift i kort tid, skal det understreges, at analyserne er behæftet med stor usikkerhed. Der er behov for fremover at arbejde videre med at indhente data og evaluere effekterne med henblik på at konsolidere vurderingerne, så beslutningsgrundlaget om brug af ITS på linje med andre trafikale virkemidler løbende udvikles. Vejdirektoratet arbejder på nuværende tidspunkt med evaluering af de trafikale effekter af ITS-systemerne, der er etableret i forbindelse med udbygningen af henholdsvis, Østjyske Motorvej, Vestfynske Motorvej, Helsingørmotorvejen samt Køge Bugt Motorvejen. Herudover gennemføres en evaluering af de permanente systemer på Nordjyske Motorvej og den inderste del af Helsingørmotorvejen. 5

6 EFFEKTER AF DE ENKELTE SYSTEMER Analysen omfatter fire ITS-systemer, der er etableret i forbindelse med anlægsarbejder og fire ITS-systemer af mere permanent karakter. Herunder beskrives effekten af hver af systemerne kort. Da det er vanskeligt præcist at udskille effekterne af ITS fra andre tiltag, skal det understreges, at der knytter sig usikkerhed til vurderingerne. Motorring 3 Formålet med at anvende ITS under udbygningen af Motorring 3 var dels at reducere anlægsarbejdets gener i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed og dels at give trafikanterne information under anlægsarbejdet. Det er også de effekter, der efterfølgende blev observeret i form af forbedret kapacitet og markant lavere overflytning af trafik til omkringliggende veje, end der ellers var forventet. Derudover blev det observeret, at antal personskadeuheld ikke steg under anlægsarbejdet. En samfundsøkonomisk vurdering viser, at de opnåede positive effekter overstiger omkostningerne, der var forbundet med at anlægge og drive ITS-systemet under den ca. fireårige anlægsperiode. Den samfundsøkonomiske forrentning er på over 15 % Køge Bugt Motorvejen Under udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Ishøj til Greve Syd blev der etableret et ITS-system for at opnå sikker og god trafikafvikling i anlægsperioden, og for at give trafikanterne en god trafikantinformation. En primær trafikal effekt af ITS-systemet var forbedret fremkommelighed, der blev opnået gennem forbedret kapacitet, så flere trafikanter samtidig kunne køre på strækningen. En anden vigtig effekt var, at antallet af personskadeuheld ikke steg under det store anlægsarbejde. Den samfundsøkonomiske vurdering viser et positivt resultat med en forrentning over 15 %. Holbækmotorvejen ITS-systemet på Holbækmotorvejen, der er etableret under udbygningen mellem Fløng og Roskilde Vest, blev etableret for at afvikle trafikken sikkert og med en acceptabel hastighed bl.a. for at beskytte entreprenørpersonalet. En uheldsanalyse har vist, at antal personskadeuheld ikke er steget under anlægsarbejdet, og at antal materielskadeuheld er faldet lidt. Inden igangsættelse af anlægsarbejdet blev det beregnet, at det ikke kostede mere at etablere variable tavler (inkl. drift) end, hvad en afmærkning med faste tavler og tilhørende omstillinger ville koste. Den samfundsøkonomiske vurdering viser et positivt resultat med en forrentning over 15 %. Østjyske Motorvej Under udbygningen af Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord er der etableret ITS med det formål at sikre bedst mulig fremkommelighed og trafiksikkerhed under anlægsarbejdet. En foreløbig uheldsanalyse, baseret på en kort periode, viser, at antallet af personskadeuheld ikke er steget under anlægsarbejdet. Trafikanterne er generelt meget positive overfor anvendelsen af ITS på Østjyske Motorvej. Det har ikke været muligt at opgøre effekten af ITS-systemet på fremkommeligheden, og derfor er det heller ikke muligt at vurdere det samfundsøkonomiske resultat. Nordjyske Motorvej For at afhjælpe problemer med kø i myldretiden og for at forbedre trafiksikkerheden har Vejdirektoratet udvidet og opgraderet det ITS-system, der allerede eksisterede ved og omkring Limfjordstunnelen i Aalborg. Samtidigt blev Nordjyske Motorvej udbygget ved Nørresundby/Bouet i nordgående retning. Trafikafviklingen på motorvejen og i Kridtsvinget i nordgående retning viser en markant forbedring af fremkommeligheden. De tidligere køproblemer er afhjulpet i nordgående retning. I sydgående retning ses også en positiv effekt på fremkommeligheden, dog i mindre skala. En foreløbig uheldsanalyse, baseret på en kort periode, viser et fald i antallet af materielskadeuheld, mens antallet af personskadeuheld er uændret. Trafikanterne er generelt meget positive over for de variable tavler. En samfundsøkonomisk vurdering af ITS-systemet på Nord- 6

7 jyske Motorvej giver et positivt resultat med en forrentning over 15 %. Nordlige del af Helsingørmotorvejen På den nordlige del af Helsingørmotorvejen er ITS-systemet etableret for at øge fremkommeligheden i myldretiden, forbedre trafiksikkerheden samt for at yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation. Der er gennemført forskellige analyser, som viser en øget fremkommelighed i myldretiden efter opsætning af ITS-systemet. De forskellige analyser, der er baseret på en forholdsvis kort periode, viser, forskellige niveauer af forbedret fremkommelighed. En foreløbig uheldsanalyse, baseret på en kort periode, viser at antallet af personskadeuheld næsten er halveret fra perioden før til perioden efter, der var blevet etableret ITS på strækningen. Endelig viser en brugerundersøgelse, at trafikanterne generelt er meget positive over for de variable tavler. Den samfundsøkonomiske vurdering viser et lille positivt resultat. Sydlige del af Helsingørmotorvejen ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen blev etableret bl.a. med det formål at øge trafiksikkerheden og for at yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation. Da systemet har været i drift relativt kort tid, er det ikke muligt at vurdere uheldseffekten på baggrund af faktiske indtrufne og registrerede uheld. I stedet er effekten skønnet på baggrund af ændringer i hastighedsbilledet på strækningen. På denne baggrund forventes, at ITSsystemet har en positiv effekt på uheldsbilledet, da hastigheden på strækningen er sænket og harmoniseret. Samlet set forventes trafikanternes samlede rejsetid ikke påvirket nævneværdigt, da lavere hastighed på strækningen opvejes af en forventet kortere ventetid ved signalanlægget sidst på strækningen. Den samfundsøkonomiske vurdering viser, at de forventede positive effekter på uheld og værdien af øget information til trafikanter ikke opvejer de omkostninger, der er forbundet med at anlægge og drive ITS-systemet. ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen skal fremover ligeledes benyttes til at informere og varsle om hændelser og lignende i den kommende Nordhavnsvejtunnel. De potentielle effekter fra denne situation er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske vurdering. Motorring 3 For at øge fremkommeligheden og forbedre trafiksikkerheden samt yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation er ITS-systemet på Motorring 3 gjort permanent efter anlægsarbejdets afslutning. ITSsystemet blev etableret i forbindelse med udbygningen af Motorring 3. Der er opnået en stor positiv effekt på antal uheld, når man sammenligner den oprindelige 4-sporede Motorring 3 uden ITS med den nuværende 6-sporede Motorring 3 med ITS. Effekten af ITS-systemet kan dog ikke isoleres fra effekten af det ekstra kørespor. Der er på nuværende tidspunkt ikke omfattende kapacitetsproblemer på Motorring 3 og fremkommelighedseffekten af ITS-systemet er derfor begrænset. ITS-systemet forventes at få en positiv effekt på fremkommeligheden i fremtiden, da stigende trafikmængder forventes at give trængselsproblemer på strækningen indenfor en kort årrække. Med ITS-systemet er Motorring 3 i højere grad i stand til at rumme de fremtidige større trafikmængder. Der er ikke beregnet et samfundsøkonomisk resultat på det permanente ITS-system på Motorring 3, blandt andet fordi det ikke er muligt at adskille uheldseffekterne af ITS-systemet fra effekterne af udbygningen til tre spor. 7

8 1. INDLEDNING Gennem de seneste år har Vejdirektoratet etableret en række ITS-systemer på forskellige motorvejsstrækninger rundt om i landet, som via registrering af den aktuelle trafiksituation giver forskellige muligheder for at styre og regulere hastigheden via variable tavler. Øget trafikantinformation kan i forbindelse med større anlægsarbejder medvirke til, at trafikken bliver på motorvejen i perioder med kapacitetsproblemer i stedet for at køre ud på det alternative vejnet. Infrastrukturen udnyttes derfor bedre. ITS-systemerne ser umiddelbart ens ud, men der er markante forskelle på de systemer, der er etableret på de danske motorveje. Når man opgør effekterne af ITS, er det derfor væsentligt at være opmærksom på, at systemerne er meget forskellige i deres opbygning. Denne forskellighed skyldes både de trafikale forhold, udstrækning af systemet samt formål med etableringen. Formål med etablering af ITS-systemer ITS-systemer etableres bl.a. for at øge fremkommeligheden på motorvejsstrækninger, der er særligt belastede af trængsel. Derudover etableres de ved udbygning af motorvejsnettet for at mindske de gener, der normalt opstår i forbindelse med store, komplekse anlægsarbejder, hvor trafikken samtidig skal afvikles. ITS etableres især for at medvirke til god fremkommelighed og trafikafvikling, mens man arbejder på at udbygge motorvejen, men også for at øge trafiksikkerheden under vejarbejdet. Man skal være opmærksom på, at en forbedret fremkommelighed i princippet kan påvirke trafiksikkerheden i negativ retning, da en stigning i hastigheden erfaringsmæssigt kan give flere og mere alvorlige uheld. Samtidig vil en mere jævn hastighed, f.eks. tilvejebragt via variable hastighedstavler, kunne bidrage til færre uheld, uagtet at hastigheden er højere. På strækninger med stor trafikbelastning kan selv en mindre forøgelse af kapaciteten give en forholdsvis stor effekt på fremkommeligheden. En lille forbedring i kapaciteten ved brug af ITS kan således have stor effekt på fremkommeligheden. Omkostninger og effekter af ITS Når der fremover overvejes, om ITS kan indgå i løsningen på et trafikalt problem, er det relevant at opveje omkostning med de forventede effekter ved systemet. Sådan en afvejning laves typisk på baggrund af erfaringer fra tidligere opsatte systemer, hvorfor det er relevant at kende effekterne af de systemer, der tidligere er opsat. Ved sammenligning af omkostninger og effekter for de forskellige ITS-systemer er det vigtigt at huske systemernes forskellighed. 8

9 ITS er en forkortelse for Intelligente Transport Systemer. Overordnet set defineres ITS som alle de systemer, der baseret på informationsteknologi anvendes i køretøjerne og i infrastrukturen for at sikre en god mobilitet, fremkommelighed, trafiksikkerhed og trafikantservice. Herigennem kan ITS også bidrage til en mere miljøvenlig transport. I denne rapport fokuseres der alene på fysiske ITSsystemer etableret på motorvejsnettet. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at når ITS anvendes i forbindelse med anlægsarbejder, kan man ikke isolere effekterne af ITS-systemet. Der er mange andre forhold omkring anlægsarbejdet, der kan påvirke effekterne i både positiv og negativ retning, hvilket gør det vanskeligt at fastslå præcist hvilke effekter, der skyldes ITS-systemet. Dette notat giver et billede af de effekter, der er observeret ved syv af de ITS-systemer, der er opsat på motorvejene. Effekterne er opgjort enkeltvist for hvert system, og det er forsøgt at sammenholde på tværs af systemerne. Det har været hensigtsmæssigt at adskille ITS-systemer opsat på strækninger med og uden anlægsarbejde. Notatet giver også et billede af, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at etablere de enkelte systemer. Det skal understreges, at både opgørelse af effekternes størrelse og de samfundsøkonomiske resultater er baseret på det datagrundlag, det har været muligt at tilvejebringe. Det har på en række felter været nødvendigt at opstille forudsætninger med hensyn til referencesituation. Da flere af ITS-systemerne først er sat i drift inden for de seneste ca. halvandet år (bl.a. de systemer, der er finansieret af ITS-puljen), er der på nuværende tidspunkt kun delvist gennemført evalueringer og analyser af effekterne. Dette betyder, at nogle af analyserne er baseret på et begrænset datagrundlag. Billedet af de trafikale effekter kan meget vel ændre sig, når der foretages yderligere analyser på basis af længerevarende og mere omfattende datagrundlag. Sådanne analyser foretages i forbindelse med de større planlagte evalueringer, som Vejdirektoratet p.t. arbejder med i forbindelse med alle de nyere ITS-systemer. Analysen Hvert enkelt ITS-system er beskrevet på baggrund af det tilgængelige materiale med hovedvægt på at beskrive de effekter, der er opnået. Der er foretaget en sammenstilling af effekterne og en perspektivering i forhold til udenlandske erfaringer. Endeligt er der på baggrund af de observerede effekter lavet samfundsøkonomiske vurderinger af de enkelte ITS-systemer. Analysen er gennemført med afsæt i Trafikaftalen af 21. marts 2013, hvor det er ønsket, at Vejdirektoratet udarbejder en analyse, der evaluerer effekten af de investeringer, der er foretaget i ITS på statsvejnettet. ITS Udviklingsforum 1) er blevet inddraget undervejs i processen med denne analyse og er kommet med indspil og kommentarer til arbejdet. 1) ITS Udviklingsforum er nedsat for at målrette og styrke aktiviteter på området for Intelligente Transport Systemer. Forummet er nedsat af Transportministeriet som en del af Aftaler om grøn transportpolitik fra

10 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN Analysen omfatter en række forskellige ITS-systemer, der de senere år er etableret på motorvejene. Det først etablerede system, der indgår i analysen, er ITS-systemet på Motorring 3. Dette system blev taget i brug i 2005 i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 og blev efterfølgende gjort permanent, da udbygningen var afsluttet. Siden er ITS blevet brugt til at reducere gener ved anlægsarbejder på andre motorvejsstrækninger. Systemerne tages som udgangspunkt ned, når anlægsarbejderne er færdige. Med oprettelse af ITS-puljen, i forbindelse med aftalen En grøn transportpolitik fra 2009, blev der afsat midler til at anvende ITS til at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på motorvejsstrækninger, der var særligt belastet af trængsel eller uheld. Her er tale om permanente systemer. Disse ITS-puljeprojekter er også omfattet af analysen. Nedenfor er de projekter, der indgår i analysen, listet og opdelt efter, om de er en del af et anlægsarbejde eller et permanent system. ITS VED ANLÆGSARBEJDE ÅR FOR IBRUGTAGNING AF ITS PÅ STRÆKNINGEN Udbygning af Motorring 3 fra Jægersborgvej til Holbækmotorvejen 2005 Udbygning af Køge Bugt motorvejen fra Ishøj til Greve S 2005 Udbygning af Holbækmotorvejen fra Fløng til Roskilde V 2009 Udbygning af Østjyske Motorvej fra Skærup til Vejle N 2012 PERMANENT SYSTEM ÅR FOR IBRUGTAGNING AF ITS PÅ STRÆKNINGEN Intelligent trafikstyring på Helsingørmotorvejen 2012 Intelligent styring af den overordnede trafik i Aalborgområdet ved Limfjordstunnelen 2011 Etablering af ITS på inderste del af Helsingørmotorvejen 2012 Intelligent trafikstyring på Motorring

11 Når ITS etableres i forbindelse med et anlægsarbejde, er det for at reducere de gener og negative effekter (nedsat fremkommelighed og reduceret trafiksikkerhed), der erfaringsmæssigt er forbundet med store komplekse anlægsarbejder. Det drejer sig bl.a. om, at trafikken stadig skal afvikles så sikkert og glidende som muligt. Derudover ønskes det at fastholde mest mulig trafik på motorvejen, så man undgår at belaste det omkringliggende vejnet mere end højst nødvendigt. De valgte ITS-løsninger er i høj grad afhængige af det konkrete anlægsarbejde. Når der opsættes permanente ITS-systemer på motorveje uden anlægsarbejder, er det typisk for at øge fremkommeligheden for trafikanterne ved at reducere rejsetiden og tiden med kørsel i kø. Derudover er et vigtigt mål med ITS-systemerne at reducere risikoen for uheld og øge niveauet af trafikinformation. Det oprindelige formål med de forskellige ITS-systemer er derudover afhængigt af de trafikale problemstillinger på strækningen. Det betyder, at ITS-systemerne er udformet forskelligt, og at der ikke findes en standardløsning, men derimod en række forskellige elementer, der kombineres på forskellig måde afhængigt af, hvilke problemer man ønsker at løse på den aktuelle strækning. 11

12 3. METODE Dette notat giver et samlet billede af effekterne der er observeret ved de ITS-systemer, som er omfattet af analysen. For at opgøre størrelserne på effekterne, er der indhentet erfaringer vedrørende systemernes effekt på: Fremkommelighed Trafiksikkerhed Trafikanttilfredshed I det følgende beskrives de metoder, der er anvendt til at fremskaffe de nødvendige data, samt hvordan data er anvendt i de samfundsøkonomiske analyser. For at kunne vurdere effekterne af ITS-systemerne skal disse kunne isoleres. Det ideelle er, at man har en situation uden ITS og en tilsvarende med ITS, som kan sammenlignes. Dette er imidlertid i de fleste situationer ikke muligt, på anlægsstrækninger, fordi ITS-effekterne ikke kan adskilles fra de andre effekter, der er forbundet med anlægsarbejdet, idet man ikke har en tilsvarende anlægssituation uden ITS. For de permanente ITS-systemer er der i flere tilfælde sket en udbygning samtidig med etablering af ITS-systemet, hvilket gør det kompliceret at isolere effekterne af ITS-systemet fra de samlede effekter. situationen med ITS, da ITS-systemerne typisk sættes i drift samtidig med, at anlægsarbejdet starter. Dette gør at effekterne fra ITS-systemet ikke kan adskilles fra effekterne af anlægsarbejdet, og at der ikke er nogen repræsentativ periode at sammenligne med. Tilsvarende kan der i forbindelse med permanente systemer være ændringer, f.eks. på det tilstødende vejnet, som påvirker trafikafviklingen på den strækning, hvor der er ibrugtaget ITS. Trafiksikkerhed For at belyse ITS-systemernes effekt på trafiksikkerheden, analyseres antallet af registrerede uheld (primært personskade- og materielskadeuheld) på den relevante strækning. For at kunne isolere effekten af et konkret ITS-system skal registreringerne omfatte en periode uden ITS-systemet og en periode med ITS-systemet. Hvis alle andre forhold på strækningen er uændrede, vil det give et billede af ITS-systemets effekt på trafiksikkerheden. For at sikre et robust analyseresultat bør analyseperioderne som minimum være af tre års varighed hver. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Fremkommelighed For at belyse ITS-systemernes effekt på fremkommeligheden er der gennemført forskellige analyser afhængig af det eksisterende datagrundlag. Analyserne fokuserer f.eks. på hastigheder, rejsetider eller antal køretøjer, der passerer et snit på motorvejen pr. time eller minut. For at kunne isolere effekten af et konkret ITS-system er det forsøgt at sammenligne fremkommelighed på motorvejsstrækningen for en periode uden ITS-systemet med en periode med ITS-systemet. Hvis alle andre forhold på strækningen er uændrede, vil dette give et billede af ITS-systemets effekt på fremkommeligheden. Når ITS-systemer anvendes ved anlægsarbejder, er der den udfordring, at der ikke findes nogen situation uden ITS, som er sammenlignelig med 12

13 Flere af de aktuelle ITS-systemer har ikke været i drift mere end et til to år, hvorfor resultaterne af de gennemførte trafiksikkerhedsanalyser er behæftet med væsentlige usikkerheder. De seneste år er der ligeledes sket et generelt fald i antallet af trafikuheld på vejnettet, og især antallet af personskadeuheld er faldet markant. Denne udvikling kan ligeledes påvirke de resultater, der er registreret på de undersøgte strækninger. Som før nævnt er det vanskeligt at isolere effekten af ITS-systemet ved anlægsarbejder, da der ikke har været en situation med anlægsarbejde på strækningen uden anvendelse af ITS. Et enkelt ITS-system har været i brug så kort tid, at der stort set ingen tilgængelige uheldsdata findes. Her er den målte hastighed før og efter ibrugtagning benyttet til at beregne en forventet uheldsændring. De beregnede uheldstal er således behæftet med væsentlige usikkerheder. Trafikanttilfredshed For at opnå viden om, hvorvidt trafikanterne finder ITS-systemerne brugbare og relevante, er der for de fleste systemer foretaget en trafikanttilfredshedsundersøgelse. Her er der uddelt flere tusinde spørgeskemaer, hvor trafikanterne spørges om deres holdning til systemets funktioner og effekt. Resultaterne fra trafikanttilfredshedsundersøgelserne anvendes ikke direkte i de samfundsøkonomiske vurderinger. I stedet medtages den samfundsøkonomisk værdi, som trafikanterne tillægger den ekstra information, de får via de variable informationstavler. Udeladte effekter I denne analyse er primært medtaget direkte trafikale effekter for de etablerede ITS-systemer. Afledte effekter på miljøet, det omkringliggende vejnet, samt den forbedrede fremkommelighed ved et fald i antal uheld er ikke medtaget i de samfundsøkonomiske vurderinger. Øvrige konsekvenser Når der laves samfundsøkonomiske vurderinger, skal der tages højde for ændringer i afgifter til staten og for afledte effekter af ændringer i opkrævning af skatter. Disse effekter er medtaget i vurderingerne i henhold til de officielle retningslinjer. SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERINGER I forbindelse med gennemførsel af de samfundsøkonomiske vurderinger, opgøres og værdisættes de effekter, der traditionelt er med i en samfundsøkonomisk vurdering. Det drejer sig bl.a. om omkostninger til anlæg og drift samt effekter for trafikanter i form af ændret rejsetid og ændrede kørselsomkostninger samt uheld. Derudover inkluderes de effekter, der er særegne for ITS - herunder især værdien af trafikinformation. De transportøkonomiske enhedspriser anvendes til at værdisætte effekterne af transport, f.eks. de samfundsmæssige omkostninger ved uheld, tidsgevinster mv. Enhedspriserne er udviklet gennem en årrække og anvendes på tværs af transportområdet. Der foreligger ikke transportøkonomiske enhedspriser for værdien af trafikinformation. Vejdirektoratet har derfor igangsat en omfattende analyse med henblik på at kunne værdisætte trafikinformation. På baggrund af analysen er der udviklet konkrete nøgletal, som indgår i de samfundsøkonomiske vurderinger. Den samfundsøkonomiske vurdering gennemføres ved at sammenveje omkostninger til anlæg og drift med de øvrige effekter. Vurderingen ses over en årrække, hvor omkostninger til anlæg af ITS-systemet falder det første år, og de øvrige effekter falder hvert år i vurderingsperioden. For anlægsprojekterne vurderes effekten af ITS alene for anlægsperioden, og derfor er vurderingsperioden sat til det antal år, som anlægsprojektet løber over. For de permanente ITS-systemer er vurderingsperioden sat til 10 år for at afspejle den periode, som ITS-systemet er i drift uden væsentlige reinvesteringer. 13

14 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING Effekterne af de enkelte ITS-systemer er i første omgang opgjort enkeltvis både for Fremkommelighed Trafiksikkerhed Trafikanttilfredshed. De samfundsøkonomiske effekter er herefter opgjort og sat i forhold til omkostningerne til etablering og drift af systemet. Effekterne på fremkommelighed, trafiksikkerhed og trafikanttilfredshed er herefter sammenstillet og perspektiveret til udenlandske erfaringer. Resultaterne af denne sammenstilling beskrives i dette afsnit. Overordnet set kan der på baggrund af analyserne konstateres følgende: ITS er et virkemiddel Fremkommeligheden under anlægsarbejde kan øges med ITS ITS kan modvirke trængsel Trafiksikkerheden kan forbedres med ITS Trafikantservicen forbedres med ITS ITS bidrager positivt til samfundsøkonomien Der er behov for øget dataindsamling Som det vil fremgå, er det på en række områder foreløbige resultater, som vil skulle konsolideres med yderligere analyser. Beskrivelser af de enkelte systemer og de tilhørende effekter er i bilag bagerst i rapporten. I det følgende er både trafikale og samfundsøkonomiske effekter og tendenser beskrevet på tværs af systemerne. 14

15 ANVENDELSE AF ITS PÅ MOTORVEJE MED ANLÆGSPROJEKTER Der er medtaget fire projekter i kategorien ITS ved udbygning af motorveje. ITS-projekterne omfatter en række forskellige elementer, som er valgt ud fra de konkrete behov, de trafikale problemstillinger og anlægslogistikken på de forskellige lokaliteter. Vejdirektoratet har i de senere år udbygget en række motorveje. En af udfordringerne i den forbindelse har været at afvikle store trafikmængder samtidig med udbygningen. Vejdirektoratet har derfor haft stor fokus på at udvikle metoder og virkemidler, der understøtter en god og sikker trafikafvikling i anlægsperioden. Anvendelsen af ITS er et af flere redskaber til at opnå dette. Når ITS anvendes ved udbygning af motorveje og i forbindelse med store anlægsarbejder, er udgangspunktet, at det skal reducere de gener og negative effekter, som anlægsarbejdet medfører. Beskrivelse af systemerne Effekterne af ITS anvendt på motorveje under udbygning er analyseret på baggrund af fire anlægsprojekter udbygning af Motorring 3 Køge Bugt Motorvejen Holbækmotorvejen Østjyske Motorvej. Der er ved alle projekterne anvendt ITS på forskellig vis afhængigt af behov, trafikale problemstillinger, anlægslogistik og økonomi mv. Alle ITS-systemerne har haft til formål at reducere de gener og negative effekter for trafikanter, som et stort anlægsarbejde normalt medfører, herunder at bidrage til, at trafikken afvikles sikkert. De opsatte ITS-systemer på Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Østjyske Motorvej omfatter automatisk hastighedsregulering og køvarsling, der formidles til trafikanterne på variable hastigheds- og informationstavler. Informationstavlerne gør det også muligt at informere trafikanterne om bl.a. ulykker, kø eller den aktuelle rejsetid. Systemerne omfatter måleudstyr (bl.a. detektorer), så tavlerne automatisk kan opdateres efter den aktuelle trafikale situation. Ud over den automatiske styring er det muligt for trafikoperatørerne i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter at overtage styringen af systemet. Dette sker i tilfælde af hændelser som f.eks. ulykker, tabt gods eller ved særlige behov under anlægsarbejdet. Derudover anvendes de indsamlede data i en række trafikinformationstjenester, som distribueres via internettet og applikationer til mobiltelefonen. Et andet virkemiddel, som anvendes i forbindelse med anlægsprojekterne, er, at det trafikale beredskab er udvidet og skærpet i et tæt samarbejde med politi og beredskab. Det betyder en hurtigere indsats ved hændelser og en hurtigere genetablering af normal trafikafvikling. ITS-systemet på Holbækmotorvejen omfattede alene variable hastighedstavler, der ikke blev styret automatisk på basis af den aktuelle trafikale situation, men af operatører i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter. I forbindelse med udbygningen af Holbækmotorvejen var alternativet til de variable tavler at anvende faste hastighedstavler. En afmærkning med faste tavler under dette anlægsarbejde ville kræve så mange op og nedtagninger af de faste tavler, at det ville være dyrere end at opsætte og drive de variable tavler. Beslutningen om at anvende ITS kunne derfor træffes alene ud fra projektøkonomiske overvejelser. Det vurderes, at der har været en tilsvarende besparelse ved de øvrige udbygningsarbejder, hvor der har været anvendt ITS. Denne besparelse er indregnet i de samfundsøkonomiske vurderinger. 15

16 Opgørelse af effekter Udbygning af Motorring 3 var den første omfattende anvendelse af ITS ved et stort anlægsarbejde. Der blev derfor lavet grundige analyser forud for beslutningen om at etablere ITS-systemet. Der blev opstillet modeller for, hvordan trafikken ville udvikle sig og de trafikale konsekvenser, både med og uden ITS. Dette grundlag blev anvendt til at fastlægge en referencesituation for evalueringen af effekter af ITS anvendt på Motorring 3. Ved efterfølgende udbygninger af andre motorvejsstrækninger blev beslutningen om at anvende ITS bl.a. taget på baggrund af erfaringerne med ITS på Motorring 3. Der er derfor ikke opstillet den samme slags referencesituationer, som der blev gjort for Motorring 3. Observerede effekter på fremkommelighed Fremkommeligheden er blevet forbedret, hvis man sammenligner to anlægsarbejder henholdsvis uden og med ITS. Dette er observeret i form af: Forbedret kapacitet på Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen under anlægsarbejderne Mindre overflytning af trafik til de alternative veje, både for Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen En generelt højere hastighed på anlægsstrækningen for Motorring 3 Der kan også være opnået en mindre overflytning af trafik til de alternative veje for Østjyske Motorvej pga. anvendelsen af ITS, men dette er endnu ikke evalueret. På Holbækmotorvejen blev der ikke konstateret en større effekt på fremkommeligheden, fordi hastighedstavlerne ikke blev anvendt dynamisk i myldretiderne, hvor de store effekter på fremkommeligheden typisk opnås. Observerede effekter på trafiksikkerhed Formålet med ITS-systemerne har, udover at sikre fremkommeligheden, været at reducere de negative effekter på trafiksikkerheden, som et stort anlægsarbejde kan medføre. Når der evalueres på trafiksikkerhedseffekter, ses typisk på en periode på tre-fem år. Da hovedparten af systemerne ikke har været i drift så længe, er evalueringer baseret på kortere perioder, som betyder, at resultaterne er forbundet med stor usikkerhed. Der er dog forskel på størrelsen af usikkerheden for de opgjorte uheldsantal. For de tre afsluttede udbygninger på Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen er der efterperioder på to-tre år og dermed en mindre usikkerhed end for Østjyske Motorvej, hvor der pga. af en kort efter-periode på kun ét år er meget stor usikkerhed. Uheldsanalyserne for både Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen viser den samme tendens. På trods af de store komplekse anlægsarbejder er der ikke sket en stigning i antallet af personskadeuheld. Der ses en stigning i de to øvrige typer uheld, materielskade- og ekstrauheld, under anlægsarbejderne. Resultater af samfundsøkonomiske vurderinger På baggrund af de observerede effekter er der lavet samfundsøkonomiske vurderinger af ITS-systemerne. Som tidligere nævnt er det vanskeligt at opgøre de isolerede effekter af ITS-systemerne, da effekterne af ITS ikke kan adskilles fra de andre effekter, der er forbundet med anlægsarbejdet. I de samfundsøkonomiske vurderinger er effekternes størrelse i mange tilfælde baseret på indikationer og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Trods disse usikkerheder er det vurderet, at resultaterne kan give indikationer om, hvorvidt de opsatte ITS-systemer samfundsøkonomisk set er en god ide eller ej. Der er foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af tre af de fire ITS-systemer, der er sat op i forbindelse med anlægsarbejder. For disse tre systemer er det samfundsøkonomiske resultat positivt med en forrentning over 15 %. Det er et udtryk for, at de opnåede samfundsøkonomiske gevinster er større end omkostningerne, og at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning har været en god ide at anvende ITS under disse anlægsarbejder. 16

17 Under anlægsarbejdet på Motorring 3 var de trafikale forhold meget komplekse og sammenholdt med de øvrige ITS-systemer var det meget omfattende og dyrt at etablere og drive. De samfundsøkonomiske resultater viser, at effekterne på fremkommelighed og uheld på Motorring 3 tilsyneladende har været væsentlig større end effekterne af de øvrige systemer. Det har ikke været muligt at værdisætte de positive effekter ved mindre overflytning af trafik til de alternative veje for Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen (det være sig både effekter på rejsetid og uheld). De samfundsøkonomiske resultater afspejler også de positive effekter på antal uheld for alle tre ITS-systemer. Det skal dog understreges, at beregningsgrundlaget for den samfundsøkonomiske vurdering af uheldseffekten er meget usikker. Det baserer sig på en analyse der blev foretaget før udbygningen af Motorring 3. Denne analyse indikerede, at antallet af uheld stiger forholdsvis meget (med 100 %) under et anlægsarbejde uden ITS. I de samfundsøkonomiske vurderinger i denne rapport har disse indikationer dannet baggrund for en forsigtig vurdering af uheldseffekten, hvor antallet af uheld antages at stige med 50 %. Dette antal sammenlignes med det faktiske antal uheld i perioden. Dette er et meget groft skøn, men selv hvis stigningen reduceres fra 50 % til 25 %, ses en positiv effekt på uheldsbilledet og dermed en positiv samfundsøkonomisk effekt for systemet på Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen. Resultatet vil her være en smule negativt for systemet på Holbækmotorvejen. PERMANENTE ITS-SYSTEMER PÅ MOTORVEJE Der er medtaget fire projekter i kategorien permanente ITSsystemer på motorveje. Den nordlige del af Helsingørmotorvejen er taget med i kategorien, fordi der her er evalueret på den periode, som systemet har været i brug, inden den igangværende udbygning af motorvejen gik i gang. Herudover er det permanente ITS-system på Motorring 3 taget med, da systemet i dag fungerer som et selvstændigt ITS-system uden anlægsarbejde. Alle fire projekter indeholder en række forskellige ITS-tiltag, som er valgt ud fra de konkrete trafikale behov. Beskrivelse af systemerne For ITS på motorveje handler det især om at reducere tiden i kø, rejsetiden og antallet af uheld samt sikre en høj kvalitet af trafikantinformation. Generelt gælder, at de permanente systemer i funktion og opbygning ligner dem, der anvendes ved udbygning af motorvejen. ITS-systemerne på Nordjyske Motorvej, Helsingørmotorvejen og Motorring 3 omfatter automatisk hastighedsregulering og køvarsling, som vises på variable hastigheds- og informationstavler. Informationstavlerne bruges til at vise information om f.eks. forventet rejsetid, uheld eller tabt gods. Systemerne omfatter måleudstyr, så tavlerne automatisk kan opdateres efter den aktuelle trafikale situation. Ud over den automatiske styring er det muligt for trafikoperatørerne i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter at overtage styringen af systemerne i tilfælde af hændelser som f.eks. ulykker eller tabt gods. Trafikdata fra systemerne anvendes desuden i en række trafikinformationstjenester. De fire lokaliteter har meget forskellige vej- og trafikforhold. Nordjyske Motorvej, den sydlige del af Helsingørmotorvejen og Motorring 3 er bymotorveje, hvorimod den nordlige del af Helsingørmotorvejen kan betegnes som en motorvej i åbent land. Nordjyske Motorvej, som er en del af E45, skiller sig ud på flere punkter. For det første omfatter strækningen Limfjordstunnelen, som stiller meget høje krav til trafikstyring, regulering og overvågning. For det andet var der inden etablering af det nye ITS-system et ikke lige så omfattende ITS-system i forbindelse med tunnelen, som havde været i drift i en del år. Etablering af ITS på Nordjyske Motorvej har derfor handlet om at udvide og opgradere et eksisterende system. Nordjyske Motorvej og Motorring 3 er samtidig med etableringen af ITS-systemet udbygget med ekstra spor (for Nordjyske 17

18 Motorvej dog kun i den ene retning), hvilket gør det svært at adskille effekterne fra ITS fra effekterne af selve udbygningen. På begge dele af Helsingørmotorvejen findes en god referencesituation for effekterne af ITS-systemet, da begge systemer har været i drift i en periode uden samtidig udbygning af vejen. Effekter på fremkommelighed Fremkommeligheden på den nordlige del af Helsingørmotorvejen er forbedret i den periode, hvor der har været etableret ITS på strækningen, men inden anlægsarbejdet er gået i gang: Hastigheden på strækningen er harmoniseret, og det har reduceret tiden med køkørsel i myldretiderne for nord- og sydgående retning. Harmonisering af hastigheden har betydet, at der for den nordgående trafik i eftermiddagsmyldretiden er opnået en gennemsnitlig rejsetidsreduktion på op til 10 %. For sydgående trafik er den gennemsnitlige rejsetid reduceret med op til 17 % i morgenmyldretiden. For Nordjyske Motorvej viser observationerne, at fremkommeligheden i nordgående retning er blevet markant forbedret, på trods af at der samtidig har været en stor stigning i trafikken: Køproblemerne i myldretiderne er afhjulpet markant i nordgående retning, da tiden med køkørsel er reduceret. I sydgående retning, hvor motorvejen ikke er udbygget, ses ikke samme forbedring, men dog en forbedring af fremkommeligheden, da gennemsnitshastigheden er steget op mod 10 % i dagtimerne. Fremkommeligheden på Motorring 3 og ved Limfjordstunnelen er også forbedret, men effekten af ITS har ikke kunnet isoleres, da begge motorvejsstrækninger er blevet udbygget i forhold til før-perioden. Der er ikke lavet fremkommelighedsanalyser på den færdige Motorring 3, da trængselsproblemerne i vid udstrækning er afhjulpet ved udbygning fra to til tre spor. På grund af stigninger i trafikmængderne forventes det, at kapaciteten på Motorring 3 vil være opbrugt indenfor en kortere årrække, og når denne situation opstår forventes det, at ITS-systemet vil få positiv effekt for fremkommeligheden. ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen er etableret bl.a. med det formål at højne trafiksikkerheden og mindske antallet af uheld. Erfaringer viser, at lavere hastighed giver færre uheld, men samtidig giver det dårligere fremkommelighed, fordi rejsetiden øges. På den sydlige del af Helsingørmotorvejen er rejsetiden således også øget med 6 % i morgenmyldretiden. Strækningens flaskehals findes ved signalanlægget ved Helsingørmotorvejens afslutning, hvor der dagligt opstår kø. ITS-systemet doserer trafikken frem mod signalanlægget og bidrager dermed til en reduceret ventetid ved signalanlægget. Trafikanternes samlede rejsetid forventes derfor ikke påvirket nævneværdigt af den øgede rejsetid. Der ses således ingen væsentlige effekter på fremkommeligheden på strækningen. Effekter på trafiksikkerhed For at en uheldsanalyse skal give et statistisk korrekt billede, bør denne have en efter-periode på tre-fem år. Dette har ikke været muligt i denne analyse, da det kun har været muligt at analysere på efter-perioder på ca. et år, hvor tilfældige udsving har stor betydning for resultatet. Det er derfor ikke muligt at konkludere noget nagelfast, men der ses dog alligevel et billede af, at ITS har en positiv effekt på trafiksikkerheden. De foreløbige uheldsanalyser indikerer, at antallet af materielskadeuheld er faldet på Nordjyske Motorvej og steget på den nordlige del af Helsingørmotorvejen, hvor antallet af personskadeuheld til gengæld er faldet markant. For den færdige Motorring 3 med ITS er der opnået en bedre trafiksikkerhed end inden udbygningen uden ITS. Antallet af personskadeuheld er mindsket med knap 60 % fra før udbygningen til efter udbygningen, hvor der også er ITS. Ser man samlet på antal person- og materielskadeuheld, er de mindsket med ca. 15 %. Det er ikke muligt at bestemme, hvor stor en del af effekten der skyldes ITS, og hvor stor en del der skyldes, at motorvejen er blevet udbygget. Resultater af samfundsøkonomiske vurderinger På baggrund af de observerede effekter er der lavet samfundsøkonomiske vurderinger af ITS-systemerne. 18

19 I de samfundsøkonomiske vurderinger er effekternes størrelse i mange tilfælde baseret på indikationer og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Trods disse usikkerheder er det vurderet, at resultaterne kan give nyttige og vigtige indikationer om, hvorvidt de opsatte ITS-systemer samfundsøkonomisk set er en god ide eller ej. Beregningerne indikerer, at de permanente ITS-systemer på Nordjyske Motorvej og Helsingørmotorvejens nordlige del har haft positive effekter, der betyder, at det over en 10-årig driftsperiode samfundsøkonomisk set har været gode investeringer. Systemet på Helsingørmotorvejens nordlige del har været dyrere end systemet i Nordjylland, men effekterne vil også være tilsvarende større i Nordsjælland. For begge disse systemer har der været positive effekter på både fremkommelighed og trafiksikkerhed, og trafikanterne har været tilfredse med systemerne. Billedet er noget anderledes for ITS-systemet på Helsingørmotorvejens sydlige del, hvor det samfundsøkonomiske resultat er negativt. Det udtrykker, at de foreløbigt estimerede gevinster ikke opvejer omkostninger til at anlægge og drive ITS-systemet. Dette ITS-system er opsat for at sænke og harmonisere hastigheden på strækningen, og de foreløbige hastighedsændringer indikerer, at der kan forventes en positiv udvikling i uheldsbilledet på strækningen. Den samfundsøkonomiske opgørelse viser dog, at gevinsterne ikke opvejer omkostningerne. ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen skal fremover ligeledes benyttes til at informere og varsle om hændelser og lignende i den kommende Nordhavnsvejtunnel. De potentielle effekter fra denne situation er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske vurdering. SAMMENLIGNING MED UDLANDSKE ERFARINGER For at perspektivere de resultater og trafikale effekter, der er opnået i Danmark, er der set på udenlandske erfaringer med effekter af ITS. Disse erfaringer er samlet i et effektkatalog, udarbejdet i samarbejde med ITS Udviklingsforum. Kataloget indeholder en oversigt over de trafikale effekter, der er opnået ved brug af en række ITS-tiltag i Danmark og udlandet. I effektkataloget understreges, at de trafikale effekter altid afhænger af de specifikke forhold, hvilket er meget vigtigt i denne sammenhæng. Der er f.eks. mulighed for at opnå større trafikale effekter på strækninger, hvor der er store trafikale problemer som f.eks. mange uheld eller meget trængsel. Derudover afhænger de opnåede effekter også af andre forhold som f.eks. køreadfærd, generel skiltning, trafiksammensætning, udformning og omfang af ITS. 19

20 For hastighedsregulering med variable tavler er der i udlandet fundet positive effekter på fremkommeligheden. I Frankrig, England og Sverige er forsinkelsen i perioder med trængsel reduceret med mellem 9 og 20 % ved brug af variable hastighedstavler. I udlandet er der også erfaringer med, at hastighedsregulering med variable tavler reducerer antallet af uheld. Der er i Frankrig, England og Sverige set uheldsreduktioner på mellem 15 % og helt op til 30 %. Nogle steder er tavlerne suppleret med informationskampagner om streng håndhævelse af hastighedsgrænser, som formentlig har haft en skærpende effekt på trafikanternes adfærd. Det skal understreges, at disse resultater er taget ud af deres sammenhæng - og som beskrevet oven for, så er sammenhængen netop helt afgørende for, om man kan sammenligne resultater fra to forskellige steder. De forhold, hvorunder resultaterne er opnået, indeholder ofte en del af forklaringen på hvor store trafikale effekter, der er opnået. Det kan konstateres, at de fleste tilgængelige erfaringer fra udlandet omhandler permanente ITS-systemer på motorveje. Det har ikke været muligt at finde udenlandske erfaringer med anvendelse af ITS ved store udbygningsarbejder til brug for denne opgave. Hvis de udenlandske erfaringer helt overordnet sammenlignes med de hidtidige danske resultater, er der flere ligheder med de danske fremkommelighedseffekter: Reduktion af tid i kø Reduktion af gennemsnitlig rejsetid Øget kapacitet. Størrelsesordener af effekterne er også nogenlunde enslydende, selvom man skal være varsom med at lave denne sammenligning. Effekterne i udlandet er tilsyneladende lidt højere end i Danmark. Dette kan f.eks. skyldes forskelle i trafikkultur, hvor man i Danmark ser en tendens til, at trafikanterne opfatter variable hastighedstavler som vejledende, samtidig med at trafikanterne har en højere tilbøjelighed til at overholde hastighedsgrænser på variable tavler. Derudover er der store forskelle i graden af håndhævelse af de variable hastighedsgrænser samt i anvendelsen af informationskampagner i forbindelse med disse. FREMADRETTET ANVENDELSE AF ITS De otte analyser af ITS-systemer i Danmark har indikeret, at det samfundsøkonomisk set, som hovedregel, er rentabelt at anvende ITS til at forbedre fremkommeligheden på strækninger med trængselsproblemer. Det samme gør sig gældende ved store komplekse udbygninger af motorveje, hvor trafikken skal afvikles samtidig. Generelt skal man være varsom med at generalisere disse resultater til andre motorvejsstrækninger, da de trafikale forhold har afgørende betydning for resultaterne. ITS kan have en effekt på fremkommeligheden på en motorvej med trængsel, men vil, som hovedregel, ikke gøre en særlig stor forskel på en motorvejsstrækning uden trængselsproblemer. Derfor skal det overvejes nøje hvilke trafikale forudsætninger, der er på en given motorvejsstrækning, inden det konkluderes, om ITS kan bidrage til at løse problemerne. Anvendelse af nye ITS-systemer Vejdirektoratet arbejder løbende med at optimere ITS-systemerne på statsvejnettet og er i denne forbindelse også opmærksomme på, hvilke systemer der anvendes med succes i udlandet. Der er bl.a. fokus på at nedbringe omkostningerne til anvendelse af ITS bl.a. ved at afprøve mindre og mere fleksible systemer. I Danmark er der endnu ikke erfaringer med alle de typer af ITS-systemer, som er etableret i udlandet. En del af disse systemer har erfaringsmæssigt en væsentlig indflydelse på fremkommeligheden og kan ved etablering på strækninger med store trængselsproblemer give en meget stor effekt. I udlandet er der særligt observeret positive effekter på fremkommeligheden ved anvendelse af kørsel i nødspor. Vejdirektoratet etablerer i øjeblikket et ITS-system til understøttelse af kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen. Effek- 20

21 terne af dette system kendes af gode grunde ikke endnu, men forventes at være foreløbigt analyseret ultimo Tilsvarende systemer i Holland, Frankrig, England og Schweiz har øget kapaciteten på motorvejen betragteligt. En samlet opgørelse af effekterne i forbindelse med kørsel i nødspor har vist en forøgelse af kapaciteten på % samt en rejsetidsbesparelse på op til 90 % i myldretiden. Derudover viser udenlandske evalueringer, at kørsel i nødspor ikke har negativ effekt på antallet af personskadeuheld. 21

22 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE Der er medtaget fire projekter i kategorien ITS ved udbygning af motorveje. Projekterne omfatter en række forskellige ITS-tiltag, som er valgt ud fra de konkrete behov, de trafikale problemstillinger og anlægslogistikken på de forskellige lokaliteter. Når ITS anvendes ved udbygning af motorveje og i forbindelse med store anlægsarbejder er udgangspunktet, at anvendelsen af ITS skal reducere de gener og negative effekter, som anlægsarbejdet medfører. Der er en særlig udfordring ved at evaluere effekterne af ITS i disse situationer, da der ikke findes nogen referencesituation, fordi ITS-systemerne typisk sættes i drift samtidig med, at anlægsarbejdet starter. UDBYGNING AF MOTORRING 3 Formål Formålet med anvendelse af ITS var at opnå en sikker og god trafikafvikling samt at sikre, at trafikanterne fik en god og effektiv trafikantinformation under udbygningsarbejdet. Udbygningen varede fra marts 2005 til ultimo Systemet blev gjort permanent efter udbygningen (se afsnit 4). Beskrivelse og funktion ITS-systemet i forbindelse med udbygning af Motorring 3 bestod af variable hastigheds- og informationstavler, kameraovervågning, dataindsamling samt en række trafikinformationstjenester, f.eks. via Internettet. De variable tavler blev brugt både til at regulere hastighedsgrænser på den ca. 17 km lange strækning og til at regulere trafikken, når der var kø eller andre hændelser, samt til information til trafikanterne, f.eks. om ulykker, rejsetid, tabt gods m.m. Hertil kom tilpasninger i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, som stod for at overvåge systemet og varetage den manuelle styring, samt at det trafikale beredskab blev udvidet og skærpet i et tæt samarbejde med de berørte myndigheder. Effekter og omkostninger En analyse af trafikafviklingen på Motorring 3 under udbygningen har vist, at kapaciteten blev forbedret pga. ITS. I planlægningen af anlægsarbejdet på Motorring 3 blev det vurderet, at kapaciteten ville blive reduceret med omkring 25 % uden anvendelse af ITS. Kapaciteten blev kun reduceret med % afhængig af strækning og tidspunkt, så ITS har haft en mærkbar positiv effekt på kapaciteten, set i forhold til en udbygning uden den etablerede ITS. Kapacitet blev målt som trafikgennemstrømning i myldretiden. Reduktionen i kapaciteten medførte en større opbygning af køer frem mod flaskehalsene på Motorring 3 end før anlægsarbejdet. Analyser af hastighederne (2006) drog dog den forsigtige konklusion, at fremkommeligheden som helhed ikke syntes at være væsentligt forringet i sydgående retning efter starten af anlægsarbejdet. I nordgående retning blev fremkommeligheden forringet pga. anlægsarbejdet, men der er ikke draget sikre konklusioner omkring effekten af ITS på hastigheder og rejsetider. 22

23 Med hensyn til overflytning af trafik var det forventet (og frygtet), at en meget stor del af trafikken på Motorring 3 (op til %) ville søge over på andre strækninger på Københavns vestegn (eksempelvis O3). Men konklusionen var, at anlægsarbejdet med ITS medførte en langt mindre overflytning end forventet; i størrelsesordenen 10 % samlet set, men meget varieret for de forskellige strækninger. At begrænse overflytning af trafik til de omkringliggende veje (sivetrafik) var netop et vigtigt succeskriterium for ITS-systemet i forbindelse med udbygningsprojektet. Der blev gennemført en uheldsanalyse i 2012, som bl.a. omfattede analyse af uheld i anlægsperioden på Motorring 3. Uheldsanalysen konkluderede, at antal personskadeuheld i anlægsperioden var uændret ift. før anlægsperioden. Dette resultat var for alle delstrækninger samlet set. Et af succeskriterierne, som blev formuleret i forbindelse med. planlægningen af ITS-systemet, var netop, at antal personskadeuheld ikke måtte stige. Uheldsanalysen viste derudover, at antal materielskadeuheld i anlægsperioden steg med ca. 75 %. Uheldsanalysen viste desuden, at der var flere uheld, der relaterede sig til tæt trafik i anlægsperioden. Vejdirektoratet gennemførte ultimo 2005 en omfattende undersøgelse (ved uddeling af spørgekort) af trafikanternes opfattelse af ITS-systemet og anlægsarbejdet. Undersøgelsen viste et meget positivt billede af trafikanternes oplevelse af ITS-systemet. Langt over 80 % svarede, at de var tilfredse med henholdsvis hastighedstavler og informationer om kø. Om trafikafviklingen mente over halvdelen, at de automatiske variable hastighedsbegrænsninger fik trafikken til at glide bedre som følge af tavlerne. Til deres oplevelse af trafiksikkerheden svarede en tredjedel af trafikanterne, at de følte sig mere trygge som følge af de variable hastigheder. Ved et stort kompliceret vejarbejde som udbygningen af Motorring 3 er der behov for at nedskilte hastigheden i forbindelse med ind- og udkørsel fra arbejdsområdet, og når der arbejdes på og tæt ved vejen. Uden ITS vil dette skulle ske manuelt og med faste skilte, hvilket medfører en væsentlig omkostning til både materiel og arbejdsløn. Da ITS kan skilte hastighederne op og ned på få minutter, er det muligt at gøre det præcis på det tidspunkt, hvor der er behov for det. Man undgår derved unødige udgifter til op- og nedtagning af skilte og afspærringer. Disse effekter er svære at prisfastsætte, men det er i forbindelse med udbygningen af Holbækvejen blevet beregnet, at de er forholdsvis store i forhold til etableringsomkostningerne. ITS-systemet kostede ca. 159 mio. kr. inkl. driftsomkostninger for den ca. fire år lange anlægsperiode. Etablering udgjorde 111 mio. kr. og driften ca. 11,9 mio. kr. om året. Perspektiv Anvendelsen af ITS til at udføre en aktiv og dynamisk trafikledelse i forbindelse med anlægsarbejdet fik stor opmærksomhed, både af trafikanterne, pressen og politikerne. Anvendelsen var med til at sætte fokus på behovet for, at myndighederne prioriterer trafikafvikling højt i forbindelse med anlægsarbejder, især ved anlægsarbejder, hvor der parallelt med anlægsprojektet skal afvikles store trafikmængder. De primære trafikale effekter af brugen af ITS i forbindelse med udbygningen af Motorring 3 var, at kapaciteten blev forbedret, overflytning af trafik til de omkringliggende veje blev markant reduceret og antal personskadeuheld ikke steg under anlægsarbejdet. Desuden udtrykte trafikanterne en meget positiv holdning til anvendelsen af ITS. 23

24 UDBYGNING AF KØGE BUGT MOTORVEJEN Formål Formålet med ITS var at opnå en sikker og god trafikafvikling i anlægsperioden samt at sikre, at trafikanterne fik en god og effektiv trafikantinformation. Udbygningen fra Ishøj til Greve Syd varede ca. 2½ år fra april 2006 til oktober Beskrivelse og funktion ITS-systemet bestod af variable hastigheds- og informationstavler på strækninger hen imod anlægsstrækningen på de steder, hvor flaskehalsene opstod. Derudover bestod systemet af kameraer, dataindsamling og desuden en række trafikantinformationstjenester, f.eks. via Internettet. De variable tavler blev primært benyttet til at informere trafikanterne, når der var kø eller andre hændelser, og til at informere om rejsetid m.m. på den ca. 5,5 km lange strækning. Der var ikke variable hastighedstavler i nordgående retning, kun i sydgående retning frem mod anlægsstrækningen. Trafikken blev overvåget af Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, som også varetog den manuelle styring af systemet. Desuden blev det trafikale beredskab skærpet i samarbejde med de øvrige berørte myndigheder. Effekter og omkostninger Trafikken steg på Køge Bugt Motorvejen mellem 2005 (inden udbygning) og 2007 (under udbygning) på trods af det igangværende anlægsarbejde. I forbindelse med VVM-rapporten for anlægsarbejdet blev der gennemført modelberegninger, som skulle forudsige den trafikale situation i 2010 på den færdige udvidede motorvej. Trafikken steg mere end forventet, og den var på flere delstrækninger på Køge Bugt Motorvejen allerede i 2007 (med anlægsarbejde) større end den forventede trafik i Der kunne således selv under anlægsarbejdet køre flere biler end før anlægsarbejdet. Der kan være flere årsager til den forbedrede kapacitet, men ITS kan være en af dem. Vejdirektoratet ville gerne fastholde mest mulig trafik på Køge Bugt Motorvejen med det formål at undgå, at for meget trafik ville søge over på alternative veje i korridoren. Trafikstigningen (jf. ovenfor) indikerer, at dette lykkedes. Der blev dog ikke lavet en mængdemæssig sammenligning af trafikfordelingen mellem motorvejen og de alternative veje for en situation med og uden ITS. 24

25 Der er gennemført en uheldsanalyse, som har sammenlignet det faktiske antal uheld før anlægsarbejdet med det faktiske antal i en to-årig periode under anlægsarbejdet: UHELD PR ÅR FØR ANLÆGS- ARBEJDET UNDER ANLÆGS- ARBEJDET Personskadeuheld/år 2,2 0,5 Materielskadeuheld/år 4,4 3,0 Der blev observeret et væsentligt fald i antal personskadeog materielskadeuheld. Et af succeskriterierne for ITS projektet var netop, at antal personskadeuheld ikke måtte stige. Der er i analysen tale om små tal for en kort periode, så konklusioner må tages med forbehold. I 2007 gennemførte Vejdirektoratet en spørgekortundersøgelse blandt trafikanterne på Køge Bugt Motorvejen vedrørende informationstavlerne. Denne undersøgelse viste, at hovedparten af trafikanterne var pendlere, som brugte vejen dagligt. Generelt var hele 94 % af respondenterne meget positive eller positive overfor brugen af informationstavlerne. Mere end 80 % syntes, at information om rejsetid var brugbar eller meget brugbar og det samme for information om kø. Størstedelen af trafikanterne opfattede tavlernes budskab vedrørende rejsetid korrekt, hvorimod budskabet om kø og afstanden til kø tilsyneladende var sværere at forstå. Desuden var hovedparten af trafikanterne tilfredse med tavlernes funktionalitet. Jævnfør Motorring 3 var der ved etablering af ITS under udbygningen af Køge Bugt Motorvejen en besparelse på omkostningerne til op- og nedskiltning af hastigheden med faste tavler. Denne besparelse er ikke kvantificeret. ITS-anlægget kostede ca. 21 mio. kr. i etablering og ca. to mio. kr./år i drift. Perspektiv Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen foregik delvist samtidig med udbygningen af Motorring 3, og ved anvendelse af ITS blev der gjort en indsats for at mindske de negative effekter af det store anlægsarbejde. De primære trafikale effekter af brugen af ITS var dels en forbedret kapacitet, og dels at antal personskadeuheld ikke steg under det store anlægsarbejde. Anvendelsen af ITS blev opfattet meget positivt af trafikanterne. 25

26 UDBYGNING AF HOLBÆK MOTORVEJEN Formål Formålet med ITS var at afvikle trafikken sikkert og med en acceptabel hastighed samtidig med at beskytte entreprenørpersonalet på Holbækmotorvejen i forbindelse med udbygningen af strækningen mellem Fløng og Roskilde Vest. Udbygningsarbejdet varede fra 2009 til Beskrivelse og funktion ITS-systemet bestod af en række variable hastighedstavler, der blev benyttet til at regulere hastigheden på den ca. 12 km lange strækning. Tavlerne blev placeret to og to, på standere, én tavle i hver vejside. Der var i alt 14 par (tavlesnit) til at dække begge retninger. Tavlerne var ikke styret automatisk, men manuelt af operatører i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, og de kunne vise forskellige hastighedsgrænser. Den normale hastighed på strækningen (uden anlægsarbejder) var 110 km/t. Tavlerne blev anvendt til at nedskilte hastigheden til 50 km/t, når anlægsarbejdet havde behov for det i forbindelse med vejarbejde tæt på kørebanerne og ved entreprenørernes ind- og udkørsel fra arbejdsområderne. Når anlægsarbejdet ikke havde behov for lavere hastighed, var tavlerne sat til at vise 80 km/t. Effekter og omkostninger Der er gennemført evalueringer i to omgange. Første gang i og anden gang i Den første evaluering af brugernes tilfredshed og holdninger viste, at trafikanterne var meget positive over for systemet: 75 % mente, at trafikafviklingen var blevet forbedret som følge af systemet, og næsten 80 % følte, at trafiksikkerheden var blevet forbedret. Dog svarede ca. 1/4, at de kørte hurtigere end den viste hastighedsgrænse, men at de dog reducerede hastigheden. Ca. 90 % opfattede tavlerne korrekt (dvs. tilladt hastighedsgrænse). Den anden (senere) brugerundersøgelse blandt trafikanterne viste, at (ifølge dem selv) var stort set alle trafikanterne opmærksomme på forholdene på vejstrækningen og generelt tilfredse med de variable tavler; herunder både placering, antal og synlighed. Hertil er det vigtigt at bemærke, at en væsentlig del af trafikanterne har givet udtryk for, at de har større respekt for variable tavler end faste tavler. Anvendelsen af tavlerne med en fast visning på 80 km/t næsten hele tiden har dog fået mange negative kommentarer, både fra trafikanter og entreprenører, idet man vurderer, at systemets potentielle fleksibilitet ikke er udnyttet fuldt ud. Med hensyn til uheld viser en analyse, at antal personskadeuheld ikke er steget (de er faldet lidt, når der ses på en to-årig periode henholdsvis før og under anlægsperioden). Ydermere viser uheldsanalysen, at antal materielskadeuheld er faldet lidt og antal ekstrauheld (mindre alvorlige uheld) er steget. (Dog er der i analysen tale om små tal, så konklusioner må tages med forbehold). Der blev inden udbygningen af Holbækmotorvejen gennemført en projektøkonomisk analyse, som viste, at det ikke kostede mere at etablere variable tavler (inkl. drift) end, hvad en afmærkning med faste tavler og tilhørende omstillinger ville koste. Årsagen er, at omstillinger med faste tavler kræver en del materiel og mandskab, som gør det omkostningstungt, og samtidig er der større behov for planlægning og styring end med ITS-systemet. Det vil sige, at den valgte ITS-løsning på Holbækmotorvejen ikke har medført ekstra omkostninger i forhold til at gennemføre vejarbejdet uden brug af ITS. ITS-systemet kostede 31 mio. kr. i etablering og driftsomkostningerne blev i alt 16,7 mio. kr. for hele perioden, dvs. 4,8 mio. kr. om året. Perspektiv Erfaringerne med systemet og resultaterne fra evalueringerne har givet et meget værdifuldt input om anvendelsen af variable tavler i forbindelse med udbygninger og vejarbejder. Læringen er blandt andet, at hvis man etablerer variable hastighedstavler, så er det vigtigt, at de reelt også anvendes variabelt (dynamisk). Dette vil i praksis betyde, at styringen bør være automatisk, eller rettere i høj grad automatisk, og baseret på de faktiske trafikale forhold, som det f.eks. var tilfældet under udbygningen af Motorring 3. Evalueringerne viser, at antal personskadeuheld ikke steg under anlægsarbejdet. Trafikanterne var generelt tilfredse med de variable tavler. 26

27 UDBYGNING AF ØSTJYSKE MOTORVEJ Formål Formålet med anvendelse af ITS er at reducere de negative effekter som følge af anlægsarbejdet og sikre bedst mulig fremkommelighed og trafiksikkerhed, herunder sikre en hurtig indsats ved ulykker eller hændelser samt sikre hurtig varsling og information til trafikanterne ved sådanne ulykker og hændelser. Udbygningsarbejdet foregik på Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord (ca. 13 km) og blev påbegyndt februar 2012 og afsluttet september Beskrivelse og funktion ITS-systemet i forbindelse med udbygning af Østjyske Motorvej består af variable hastigheds- og informationstavler, kameraovervågning, dataindsamling samt en række trafikinformationstjenester, f.eks. via Internettet. De variable tavler bruges både til at regulere hastighedsgrænser og til at regulere trafikken, når der er kø eller andre hændelser, samt til information til trafikanterne, f.eks. om ulykker, rejsetid, tabt gods m.m. Hastighedstavlerne kan også anvendes til vognbaneregulering, dvs. til at vise lukkede vognbaner (med rødt kryds). ITS-systemet dækker ca. 39 km i alt, da der er etableret ITS både på selve anlægsstrækningen og på strækningerne op til. Der var nogle få ITS-systemer i forvejen, inden anlægsarbejdet gik i gang, men i forhold til det nuværende omfang af ITS, var der tale om mindre systemer. Effekter og omkostninger Evalueringer af anvendelsen af ITS ved udbygning af Østjyske Motorvej er ikke afsluttet, da udbygningen lige er afsluttet, men der er lavet nogle mindre analyser bl.a. til brug for dette notat. Desuden er der i efteråret 2012 gennemført en stor tilfredshedsundersøgelse blandt trafikanterne samt såkaldt fokusgruppeinterviews med vigtige interessenter som tilsyn, entreprenører, beredskab og Vejdirektoratets Trafikinformationscenter. Der findes ikke en reference for de trafikale effekter af ITS, da der ligesom på de øvrige anlægsarbejder ikke har været en periode på Østjyske Motorvej med anlægsarbejde uden ITS. Det er ikke muligt at vurdere, hvilken effekt ITS-systemet har haft på fremkommeligheden. Der er gennemført en uheldsanalyse, men den er forbundet med stor usikkerhed, da efterperioden, dvs. perioden med anlægsarbejde, kun er på et år. Uheldsanalysen viser, at antallet af personskadeuheld ikke er steget. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at man generelt har set et væsentligt fald i antallet af ulykker i hele landet, hvilket kan medvirke til det positive resultat på antallet af personskadeuheld. Analysen viser også en stigning på ca. 50 % i antallet af materielskadeuheld på strækningen. En omfattende tilfredshedsundersøgelse, med svar fra ca trafikanter, har vist, at langt størstedelen af trafikanterne er tilfredse med ITS-systemet. De finder antallet af hastighedsog informationstavler passende og informationen forståelig og relevant. 86 % angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Jævnfør de øvrige udbygningsprojekter vil der også ved udbygningen af Østjyske Motorvej være effekter af, at man undgår manuel op- og nedskiltning med faste tavler. ITS-systemet har kostet ca. 59 mio. kr. i etablering, og driftsomkostningerne er ca. 6,8 mio. kr. om året. Perspektiv Da udbygningen af Østjyske Motorvej pt. er i gang, er det muligt at opsamle erfaring og læring fra anvendelsen af ITSsystemet og optimere brugen for at øge de trafikale effekter. Evaluering af effekterne af ITS er ikke afsluttet, og det er vanskeligt at isolere effekten af ITS-systemet fra effekten af selve anlægsarbejdet. Trafikanterne er generelt meget positive overfor anvendelsen af ITS. 27

28 BILAG B. PERMANENTE ITS-SYSTEMER Der er medtaget 4 projekter i kategorien ITS på motorveje. Den nordlige del af Helsingørmotorvejen er medtaget i denne kategori, da der her er evalueret på den del af systemet, der blev sat op inden den igangværende udbygning af motorvejen gik i gang. Herudover er det permanente ITS-system på M3, medtaget da dette system i dag fungerer som et selvstændigt ITS-system uden anlægsarbejde. Alle fire projekter indeholder en række forskellige ITS-tiltag, som er valgt ud fra de konkrete trafikale behov. ITS I LIMFJORDSTUNNELEN OG AALBORGOMRÅDET Formål For at afhjælpe problemer med kø i myldretiden og for at forbedre trafiksikkerheden har Vejdirektoratet gennemført to tiltag: Udbygning af Nordjyske motorvej E45 ved Nørresundby/Bouet i nordgående retning og udvidelse og opgradering af det ITS-system, der allerede eksisterede ved og omkring Limfjordstunnelen i Aalborg. Samtidig er der i samarbejde med Aalborg Kommune lanceret en ny informationstjeneste med et dynamisk trafikkort på Trafikken.dk. Tjenesten informerer om den aktuelle trafiksituation på motorvejsnettet og andre større veje i og omkring Aalborg. Situationen vises som strækninger med rød/gul/ grøn trafiktæthed samt rejsetider. Beskrivelse og funktion Det udvidede ITS-system blev sat i drift oktober 2011 (hastighedstavler dog allerede i maj 2011) og består af en udskiftning af gamle tavler med nye tavler, samtidig med en udvidelse af systemet til at dække en længere strækning mod syd samt Kridtsvinget i retning mod tunnelen (dvs. mod nord). Det indeholder hastighedstavler til variabel hastighedsbegrænsning, supplerende vognbaneregulering og vejvisningstavler (mod tunnelen) samt informationstavler til at give information om hændelser, kø, rejsetider mm. Desuden er styringen forbedret og dataindsamlingen intensiveret efter behov. ITS-systemet er udelukkende opsat i retning frem mod Limfjordstunnelen. Effekter og omkostninger Effekterne, som beskrives i dette afsnit skyldes ikke kun ITS, men alle de gennemførte tiltag: Udbygning af motorvejen (i nordgående retning) og udvidelse og forbedring af ITS-systemer. Trafikafviklingen på motorvejen og i Kridtsvinget i nordgående retning viser en markant forbedring af fremkommeligheden i eftermiddagsmyldretiden samt en betydelig forbedring i morgenmyldretiden. Forbedringen i fremkommeligheden er sket på trods af en kraftig stigning i trafikken (14 % på et hverdagsdøgn), som bl.a. skyldes, at trafikken fra Limfjordsbroen er søgt over på motorvejen/ i Limfjordstunnelen; f.eks. kører 17 % færre biler over Limfjordsbroen i eftermiddagsmyldretiden mellem kl. 16 og 17. De tidligere køproblemer er minimeret. F.eks. er andelen af tidsrum, hvor der er kø i nordgående retning, faldet fra 21 % til 3 %. Ved Kridtsvinget er andelen faldet fra 31 % til 3 %. Sammenfattende må det siges, at de tidligere køproblemer er afhjulpet markant i nordgående retning. Effekterne på motorvejen i sydgående retning der ikke blev udbygget, er i sagens natur mindre. Her er fremkommeligheden i morgenmyldretiden også forbedret, men i mindre omfang. Dette kan ifølge lokale iagttagere bl.a. skyldes, at trafikken primært benytter de to spor længst mod venstre, hvilket medfører, at kapaciteten ikke udnyttes optimalt. Bili- 28

29 sterne er muligvis bange for at blive fanget bag langsomme køretøjer i højre spor. Der kan dog spores mindre forbedringer af fremkommeligheden, idet hastigheden i både myldretiden og dagtimerne er steget, hvilket giver en kortere rejsetid. I dagtimerne er hastigheder er steget op mod 10 %. Der er gennemført en uheldsanalyse af strækningen. Denne er baseret på en før-periode på tre år og en efter-periode på et enkelt år. På grund af den korte efter-periode er tallene små, og analysen er derfor usikker. Analysen giver dog en indikation af, at antallet af materielskadeuheld er faldet fra i gennemsnit 10 om året i før-perioden til fire om året i efteperioden. I samme periode ses et generelt fald i uheld både med materiel- og personskade i Danmark, men faldet på netop denne strækning er væsentligt større end det generelle fald. Antallet af personskadeuheld er uændret. I forbindelse med driftsarbejder i tunnelen har ITS-systemet bidraget til en mere smidig trafikafvikling. Man har nemt kunne lukke det ene tunnelrør og ved hjælp af de opsatte vognbanesignaler afvikle trafikken i det åbne rør. Her har man ved hjælp af ITS kunne anvende det midterste spor som en vendbar vognbane. Vejdirektoratet har gennemført forskellige brugerundersøgelser for at måle trafikanternes tilfredshed med ITS-systemerne. Hovedparten er positive over for de variable tavler. 82 % er generelt tilfredse eller meget tilfredse med variable tavler. Over 80 % vurderer, at de variable tavler har en positiv effekt i forhold til trafiksikkerhed og opmærksomhed. 42 % vurderer, at effekten på fremkommeligheden er positiv, mens næsten halvdelen finder, at effekten er neutral (dvs. hverken positiv eller negativ). ITS-systemet har kostet ca. 28 mio. kr. i etablering og driftsomkostningerne er ca. 3 mio. kr. om året. Perspektiv Kombinationen af flere tiltag, udbygning af en mindre del af motorvejen ved strækningens flaskehals, og ITS på den færdige vej og derudover på en længere strækning, er en mulighed, som der er behov for yderligere erfaringer med. Selvom der har været en stigning i trafikken, er fremkommeligheden i nordgående retning blevet forbedret som følge af både udbygning af motorvejen og udvidelse og forbedring af ITS-systemet. De tidligere køproblemer i myldretiderne er afhjulpet i betydeligt omfang. I sydgående retning ses ikke den samme forbedring. Her er motorvejen heller ikke udbygget, men der er dog en forbedring af fremkommeligheden især i dagtimerne, hvor hastigheder er steget op mod 10 %. En foreløbig uheldsanalyse viser, at antallet af uheld med materielskade er faldet, men det er for tidligt at drage konklusioner i relation til trafiksikkerhed, da der kun er indsamlet data for en kort periode. Trafikanterne er generelt meget positive over for de variable tavler. 29

30 ITS PÅ HELSINGØRMOTORVEJEN, NORDLIGE DEL Formål For at øge fremkommeligheden særligt i myldretiderne, forbedre trafiksikkerheden samt yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation har Vejdirektoratet gennemført etablering af et ITS-system på den nordlige del af Helsingørmotorvejen. Systemet dækker i sydgående retning strækningen fra Kokkedal til Gl. Holte, og i nordgående retning fra Lundtofte til Hørsholm Syd. For tiden foregår der en udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Gl. Holte og Hørsholm Syd. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i marts Dette afsnit handler kun om resultater for perioden indtil anlægsarbejdet begyndte, dvs. fra ITS-systemet blev taget i brug i januar 2012 og indtil marts Beskrivelse og funktion ITS-systemet omfatter variable hastigheds- og informationstavler, kameraovervågning, dataindsamling samt en række trafikinformationstjenester, f.eks. via internettet. De variable tavler bruges både til at regulere hastighedsgrænserne og til at regulere trafikken, når der er kø eller andre hændelser, samt til at informere trafikanterne, f.eks. om ulykker, rejsetid, tabt gods m.m. På strækningen Gl. Holte-Hørsholm S anvendes hastighedstavlerne også til at lukke vognbaner. Effekter og omkostninger Mængden af biler, der passerer ved Gl. Holte, er steget med henholdsvis 1 % i nordgående retning og 2 % i sydgående retning fra perioden februar - juni 2011, hvor der ikke var etableret ITS på strækningen, til den samme periode i 2012, hvor ITS-systemet var sat i drift. På baggrund af denne stigning er det ved hjælp af Vejdirektoratets trafikmodeller analyseret, hvordan fremkommeligheden er blevet påvirket i henholdsvis nord- og sydgående retning. Der er gennemført forskellige beregninger, hvor nogle viser begrænset effekt og andre en noget større effekt. I nordgående retning mellem Lundtofte og Gl. Holte er den gennemsnitlige rejsetid i eftermiddagsmyldretiden forbedret, idet rejsetiden fra 2011 (uden ITS) til 2012 (med ITS) er blevet reduceret med 3-10 % afhængig af den valgte beregningsmetode. I sydgående retning mellem Kokkedal og Gl. Holte er den gennemsnitlige rejsetid i morgenmyldretiden ligeledes for- 30

31 bedret, idet rejsetiden fra 2011 (uden ITS) til 2012 (med ITS) er blevet reduceret med op til 17 %. Der er gennemført en foreløbig uheldsanalyse, som dog er forbundet med stor usikkerhed, da efter-perioden (med ITS) kun omfatter ét år. Analysen viser, at antallet af personskadeuheld næsten er halveret fra perioden før til perioden efter, hvor der var blevet etableret ITS på strækningen. Dette fald er større, end det ellers store generelle fald i antal uheld, man ser i samme periode i hele landet. Antallet af materielskadeuheld er steget i perioden, hvilket kan skyldes, at den forbedrede fremkommelighed har øget hastigheden på strækningen. Det skal dog bemærkes, at tallene i analysen er meget små og derfor behæftet med stor usikkerhed. Der er gennemført forskellige brugerundersøgelser for at afdække trafikanternes tilfredshed med og vurdering af ITSsystemerne. Hovedparten er positive over for de variable tavler. 82 % er generelt tilfredse eller meget tilfredse med variable tavler. (Dette resultat er fra en spørgekortundersøgelse, i en webspørgeundersøgelse på trafikken.dk var resultatet 77 %). Omkring 80 % i begge undersøgelser vurderer, at de variable tavler har en positiv effekt på både trafiksikkerhed og opmærksomhed. Omkring 40 % vurderer en positiv effekt på fremkommeligheden. Undersøgelserne er omfattende og handler om en række emner. De udgør derfor en værdifuld kilde til at identificere muligheder for justeringer og forbedringer af ITS-systemet. ITS-systemet har kostet ca. 53 mio. kr. i etablering og driftsomkostningerne er 5,5 mio. kr. om året. Perspektiv Den foreløbige evaluering viser positive effekter af ITS på fremkommeligheden. Problemerne med kø i myldretiderne er reduceret. Der er op til 10 % henholdsvis 17 % reduktion af rejsetiden i myldretiderne, for henholdsvis nord- og sydgående retning. En foreløbig uheldsanalyse viser, at antal ulykker med personskade er faldet på strækningen efter etablering af ITS, og antallet af materielskadeuheld er steget. I betragtning af den korte efter-periode kan der ikke drages klare konklusioner i relation til trafiksikkerheden. Trafikanterne er generelt meget positive over for de variable tavler. 31

32 ITS PÅ HELSINGØRMOTORVEJEN, SYDLIGE DEL Formål For at øge trafiksikkerheden samt yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation har Vejdirektoratet gennemført etablering af et ITS-system på den sydlige del af Helsingørmotorvejen. ITS-systemet dækker strækningen fra Vangede til Hans Knudsens Plads i sydgående retning. Systemet blev taget i brug december Beskrivelse og funktion ITS-systemet omfatter variable hastigheds- og informationstavler, advarsel mod glatføre på to udvalgte lokaliteter, kameraovervågning, dataindsamling og en række trafikinformationstjenester, f.eks. via internettet. De variable tavler bruges både til at regulere hastighedsgrænserne og til at regulere trafikken, ved glatføre eller andre hændelser. Derudover anvendes de til at informere trafikanterne, f.eks. om ulykker, rejsetid, tabt gods m.m. Hastighedstavlerne kan også anvendes til at vise lukkede vognbaner. Effekter og omkostninger Trafikbelastningen er steget med 8 % fra marts - april 2012, hvor der ikke var etableret ITS til marts - april 2013 med ITS. De nævnte perioder er anvendt i forbindelse med analyserne, som summeres neden for. Der er udelukkende foretaget analyser i sydgående retning, fordi der ikke findes ITS i nordgående retning. Da systemet har været i drift relativt kort tid, er det ikke relevant at foretage en analyse af uheldstallene i en periode før og efter idriftsættelse. I stedet er hastighedsbilledet på strækningen betragtet i en periode før og efter, systemet blev sat i drift. I perioden efter idriftsættelse af systemet ses, at den gennemsnitlige hastighed er faldet over hele strækningen, både i morgenmyldretiden og i de øvrige dagtimer. Det betyder en mere jævn dosering af trafikken ind mod signalanlægget ved motorvejens afslutning. Dette giver mindre risiko for uheld. Rejsetiden i morgenmyldretiden på strækningen er forøget med omkring 6 % og rejsetiden i de øvrige dagtimer er forøget med ca. 4 %. Flaskehalsen på strækningen findes ved signalanlægget ved motorvejens afslutning, hvor den daglige tilbagevendende kø udspringer. Den øgede rejsetid på strækningen forventes derfor at bidrage til en reduceret ventetid ved signalanlægget. ITS-systemet har kostet ca. 27 mio. kr. i etablering, og driftsomkostningerne er ca. 2,5 mio. kr. om året. Perspektiv Den foreløbige evaluering viser hastighedsreduktioner på hele strækningen, som betyder en mere jævn dosering af trafikken ind mod signalanlægget ved motorvejens afslutning. Dette giver mindre risiko for uheld. Rejsetiden på selve strækningen er i forbindelse med den lavere hastighed øget, men dette forventes ikke at påvirke trafikanternes samlede rejsetid nævneværdigt, da ventetiden ved signalanlægget sidst på strækningen reduceres. ITS-systemet skal fremover benyttes til at informere og varsle om hændelser og lign. i den kommende Nordhavnsvejtunnel. De potentielle effekter fra denne situation er ikke vurderet. 32

33 ITS PÅ MOTORRING 3 Formål For at øge fremkommeligheden, forbedre trafiksikkerheden samt yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation er ITS-systemet på Motorring 3 gjort permanent. ITS- systemet blev etableret i forbindelse med udbygningen af Motorring 3 (kapitel 3) Beskrivelse og funktion Se beskrivelsen på side 20. Effekter og omkostninger Der blev gennemført en uheldsanalyse i 2012, som omfattede analyser af uheld på den færdige motorvej med det permanente ITS-system. Motorring 3 er blevet udvidet fra fire til seks spor. Analysen har sammenlignet antal uheld før ombygningen (fem år før, fire spor, uden ITS) med antal uheld på den færdige seks-sporede motorvej med ITS (to-tre år efter afhængig af lokaliteten). Analysen har vist en meget positiv trafiksikkerhedseffekt, idet antallet af personskadeuheld er mindsket med 59 %. Hvis man ser samlet på antal person- og materielskadeuheld, er de mindsket med 17 %. Dog er der i analysen tale om små tal for efterperioden, så konklusioner må tages med forbehold. Derudover er det vigtigt at bemærke, at det er svært at adskille effekten af ITS-systemet fra effekten af den udbyggede motorvej. Efter udbygningen af Motorring 3 med et ekstra spor, hvor kapaciteten blev øget med 50 %, opleves der mindre kapacitetsproblemer af kortere varighed og på korte strækninger. Trafikmængden på Motorring 3 er kraftigt stigende, og dette forventes indenfor en kort årrække at give trængselsproblemer på strækningen. Når dette sker, forventes ITS-systemet at kunne bidrage til en positiv effekt på fremkommeligheden. Der er ikke gennemført fremkommelighedsanalyser med henblik på at afdække effekten af ITS på den færdige motorvej, da ITS hovedsagligt har en effekt på fremkommeligheden på strækninger med store kapacitetsproblemer. Det kostede 20 mio. kr. at permanentliggøre ITS-systemet på Motorring 3 og koster i alt 12,8 mio. kr. i drift om året. Perspektiv Der er opnået en positiv effekt på antallet af uheld, når man sammenligner den oprindelige fire-sporede Motorring 3 uden ITS med den nuværende seks-sporede med ITS. Effekten af ITS-systemet kan dog ikke isoleres fra effekten af det ekstra kørespor. Da der på nuværende tidspunkt ikke er store kapacitetsproblemer på Motorring 3, har ITS-systemet lige nu ikke den store effekt på fremkommeligheden. Det forventes det at få i fremtiden, når kapaciteten på strækningen er ved at være brugt op. ITS-systemet medvirker på denne måde til, at Motorring 3 i højere grad kan rumme de forventede fremtidige trafikmængder gennem en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. 33

34 BILAG C. SAMFUNDSØKONOMI Når der ved et stort anlægsprojekt etableres et ITS-system til regulering af trafikken, er det forbundet med ekstra omkostninger, der som hovedregel gør det samlede anlægsprojekt dyrere. Tilsvarende er der også omkostninger forbundet med at etablere og drive de permanente ITS-systemer, som afhjælper trafikale problemer. Der er i Danmark tradition for at bruge den samfundsøkonomiske metode til at sammenstille omkostninger til at etablere og drive ny transportinfrastruktur med de opnåede trafikale effekter. Resultaterne bruges som indspil til politiske beslutningsprocesser - især når der skal vurderes mulige fremtidige investeringer. Metoden kan også bruges til at lave en bagudrettet vurdering af de ITS-systemer, der allerede er etableret. Dette gøres ved at sammenholde de ekstra omkostninger, der har været ved at anlægge og drive ITS-systemet med de opnåede effekter. Resultatet udtrykkes ved en intern rente, som er et udtryk for, hvor godt investeringen forrentes samfundsøkonomisk. Metode De samfundsøkonomiske vurderinger gennemføres, så der isoleret ses på effekterne af ITS. Ved et anlægsarbejde er det således ikke det samlede anlægsarbejde, der vurderes, men derimod effekten af at anvende ITS på anlægsarbejdet set i forhold til en situation, hvor anlægsarbejdet gennemføres uden anvendelse af ITS. Det er dog ofte vanskeligt at opgøre de isolerede effekter af ITS-systemerne. På anlægsstrækninger fordi ITS-effekterne ikke kan adskilles fra de andre effekter, der er forbundet med anlægsarbejdet, og for permanente ITS-systemer fordi der ikke findes sammenlignelige vejstrækninger, hvor der ikke anvendes ITS. Effekternes størrelse er i mange tilfælde baseret på indikationer og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed, der også afspejles i resultaterne af de samfundsøkonomiske vurderinger. Trods disse usikkerheder er det vurderet, at resultaterne kan give nyttige og vigtige indikationer om, hvorvidt de opsatte ITS-systemer samfundsøkonomisk set er en god ide eller ej. De otte beskrevne ITS-projekter vurderes hver for sig, så man for hvert enkelt projekt kan få et billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Til de samfundsøkonomiske vurderinger benyttes den tilgang, som er beskrevet i Transportministeriets manual fra ). Vejdirektoratet har videreudviklet metoden, så den også er egnet til vurdering af ITS-tiltag. Det er især i forhold til at inddrage den positive værdi det har for trafikanterne, at de ved hjælp af de variable tavler får information om aktuelle trafikale forhold. Dette er beskrevet nærmere i boksen på næste side. Den positive værdi af trafikinformation ses tydeligt af de brugerundersøgelser, som Vejdirektoratet gennemfører to gange årligt. Her angiver tæt på 75 % af trafikanterne, at de er tilfredse med ITS-systemerne. 2) Manual for samfundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis på transportområdet, Trafikministeriet, juni

35 Vejdirektoratet har de seneste år arbejdet med en metode til at lave samfundsøkonomiske vurderinger af ITS-tiltag. Med det gennemførte arbejde ligger en anvendelsesorienteret metode, der gør det muligt at lave samfundsøkonomisk analyse af et konkret ITS-tiltag. Dette gør det lettere at vurdere, om de samfundsøkonomiske gevinster ved et konkret ITS-tiltag overstiger omkostningerne til anlæg og drift, samt at sammenholde tiltaget med andre mulige investeringer f.eks. udbygning af motorvejen. Et hovedresultat af arbejdet er en oversigt over værdien af trafikanternes oplevelse af trafikinformation. Denne værdisætning er et resultat af en analyse, hvor man har undersøgt, hvordan trafikanternes oplevede værdi af trafikinformation kan håndteres og værdisættes i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema med besvarelser og baseret på spørgeteknikken Stated Preference. Beslutningen om at gennemføre studiet er truffet i lyset af, at der ikke findes udenlandske erfaringer, som umiddelbart kan overføres til danske forhold. Når bilister kører på motorvejene, kan de modtage information om aktuelle trafikale forhold enten via trafikradio, skilte på vejen, GPS, mobil.trafikken.dk eller andre kilder. Informationen kan f.eks. omhandle forsinkelser, trængsel eller vejarbejde. Denne realtidsinformation kan have en værdi for bilisterne, til f.eks. at ændre deres rute, at informere andre om eventuel forsinkelse eller blot blive klogere på, hvad der er sket. Resultater fra undersøgelsen viser, at det har betydning for værdien af trafikinformation: hvor meget information bilisterne får - derfor tales om øget trafikinformation hvilke formål bilisterne har med deres tur hvor meget trængsel, der opleves om der gives information om uheld, om vejarbejde eller om trængsel På baggrund af dette er der beregnet et sæt af enhedspriser for øget trafikinformation, som afhænger af bilistens turformål, om der er trængsel, og om der er vejarbejde på en given strækning. 35

36 Effekter og omkostninger De samfundsøkonomiske omkostninger, der indgår i vurderingerne, er først og fremmest omkostninger til etablering og drift af ITS-systemet. Driftsomkostningerne er fratrukket besparelserne til op- og nedskiltning med faste tavler på ITSsystemer, der er etableret i forbindelse med udbygning af motorvejen fratrukket. Andre samfundsøkonomiske effekter er værdien af ændret fremkommelighed og værdien af ændring i antal uheld, der opstår som følge af ITS-systemet. Da uheldseffekten af ITS ved anlægsarbejderne ikke kan isoleres, er der lavet en forsigtig vurdering af effektens størrelse, der er baseret på en mindre tidligere gennemført analyse. Denne analyse viser en tendens til, at antallet af uheld fordobles på strækninger, hvor der gennemføres komplicerede anlægsarbejder med samtidig afvikling af trafik. Til de nuværende vurderinger er der på baggrund af ovenstående forsigtigt skønnet, at antallet af uheld øges med 50 %, hvis der er anlægsarbejde på en strækning uden ITS. Dette uheldsniveau kan da sammenholdes med det faktisk observerede antal uheld for situationen med anlægsarbejde og med ITS og ligger til grund for beregningen af uheldseffektens størrelse ved de samfundsøkonomiske vurderinger af ITS ved anlægsarbejde. Nogle af ITS-systemerne giver information til trafikanterne om aktuelle forsinkelser, trængsel eller vejarbejde. Denne information har en værdi for trafikanterne, der også medtages som en samfundsøkonomisk effekt. Endelig skal også nævnes, at for nogle anlægsprojekter kan et ITS-system også reducere omkostningerne til drift, da der ikke er samme behov for manuelt at opsætte og nedtage faste hastighedstavler. Denne besparelse medtages også som en samfundsøkonomisk effekt. Endelig medtages også en række øvrige effekter i overensstemmelse med Transportministeriets manual. De efterfølgende afsnit beskriver resultaterne af de samfundsøkonomiske vurderinger 3). Hvis den beregnede samfundsøkonomiske forrentning for et ITS-projekt er over 6 %, så er det udtryk for, at ITS-projektet samfundsøkonomisk set har været en god ide, da de opnåede samfundsøkonomiske gevinster er større end omkostningerne. Omvendt hvis resultatet er under 6 %, så overstiger omkostningerne ved ITS-projektet de opnåede gevinster. 3) Det drejer sig om eventuel restværdi af anlægsinvesteringen, der i resultattabellerne er inkluderet i omkostninger til anlæg. Det omfatter også skatteforvridningstab og afgiftskonsekvenser for statskassen, der i resultattabellerne vises om øvrige effekter. SAMFUNDSØKONOMISKE RESULTATER Udbygning af Motorring 3 Baseret på de tilgængelige estimater af størrelser på effekterne ved udbygningen af Motorring 3 viser den samfundsøkonomiske vurdering et positivt resultat med en forrentning på over 15 %. Vurderinger af effekternes størrelse resulterer i gevinster, der overstiger de samlede omkostninger til anlæg og drift af systemet. Den største del af de positive gevinster er effekten af reduktionen i antal uheld, der menes at kunne tilskrives ITS-systemet. Værdien af tidsgevinsterne skønnes dog at være næsten lige så høj, mens værdien af øget trafikinformation til trafikanterne kun udgør en mindre del. Som tidligere nævnt er det vanskeligt at opgøre effekterne for bilisterne, når man kun ønsker den isolerede effekt af ITS. Effekten på uheldsrisikoen er baseret på, at ITS-systemet har været med til at undgå en ellers forventet stigning i antal uheld under anlægsarbejdet. Effekten på rejsetiden er baseret på, at man inden projektet skønnede, at kapaciteten under anlægsarbejdet ville falde med 25 % uden ITS, og at man under udbygningen med ITS observerede, at kapaciteten kun faldt med %. Udbygning af Køge Bugt Motorvejen På tilsvarende vis er der lavet samfundsøkonomisk vurdering af anvendelse af ITS i forbindelse med udbygning af Køge Bugt Motorvejen, baseret på tilgængelig data og skøn over effekternes størrelse. Vurderingen viser et positivt samfundsøkonomisk resultat, idet værdien af effekternes størrelse er større end den samlede omkostning til anlæg og drift af systemet fratrukket besparelsen til manuel op- og nedskiltning. Den samfundsøkonomiske forrentning er på over 15 %. 36

37 Vurderinger af effekternes størrelse viser, at den øgede fremkommelighed, der menes at kunne tilskrives ITS-systemet, udgør den væsentligste del. Effekten er behæftet med stor usikkerhed, da trafikken steg meget under selve anlægsarbejdet, og det er derfor svært at isolere effekten af ITS. Der er dog en indikation på, at ITS har forbedret kapaciteten og reduceret tiden, som bliver brugt i myldretiden med næsten en tredjedel. Effekten på uheldsrisikoen er baseret på, at ITS-systemet har været med til at undgå en ellers forventet stigning i antal uheld under anlægsarbejdet. Udbygning af Holbæk Motorvejen Det samfundsøkonomiske resultat på ITS-systemet ved udbygningen af Holbækmotorvejen er positivt med en forrentning på over 15 %. Effekten på uheld er baseret på, at antallet af uheld under udbygningsarbejdet faldt lidt, hvor man kunne forvente et øget antal uheld pga. anlægsarbejdet. Der ses ingen effekt på fremkommeligheden, hvilket skyldes, at tavlerne i myldretiden i praksis har været låst fast på 80 km/t, da de ikke var automatisk styret, men derimod kun blev ændret i forbindelse med ind og udkørsel fra arbejdsområdet, som primært foregik uden for myldretiden. Udbygning af Østjyske Motorvej Da fremkommelighedseffekterne af ITS-systemet ved udbygning af Østjyske Motorvej ikke på nuværende tidspunkt kan isoleres, er der ikke foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af dette system. ITS i Limfjordstunnelen og Aalborgområdet Det samfundsøkonomiske resultat på ITS-systemet på Nordjyske Motorvej er positivt med en forrentning på over 15 %. Den væsentligste del af de positive effekter er reduktion i antal uheld, der menes at kunne tilskrives ITS-systemet. Værdien af uheldseffekten er baseret på, at antallet af materielskadeuheld er faldet fra 10 uheld om året før til fire om året efter udbygningen af ITS-systemet. Antallet af personskadeuheld er uændret. Tallene er dog meget usikre, da de er baseret på en efter-periode på kun et år, og en del af effekten kan skyldes den samtidige udbygning i nordlig retning. Værdien af tidsgevinsterne, som er baseret på en observation af rejsetiden, er faldet med op til et halvt minut efter etablering af systemet. ITS på Helsingørmotorvejen, nordlige del Det samfundsøkonomiske resultat på ITS-systemet på den nordlige del af Helsingørmotorvejen giver et lille positivt resultat. Resultatet for det ITS-system, der blev etableret inden udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Gl. Holte og Hørsholm Syd, blev igangsat. I den metodiske tilgang og ved opgørelse af effekternes størrelse er det antaget, at systemet er i drift i 10 år, og at der i denne periode ikke er anlægsarbejde på strækningen. Værdien af tidsgevinster er baseret på de gennemførte fremkommelighedsanalyser. Disse viser, at i både nordgående og sydgående retning er fremkommeligheden forbedret efter etablering af ITS-systemet sammenholdt med før etablering af systemet. Reduktion i antal uheld er baseret på en uheldsanalyse, der 37

38 er forbundet med stor usikkerhed, da perioden med ITS-systemet i drift kun omfatter et år. Analysen viser, at antallet af personskadeuheld næsten er halveret efter opsætning af ITS-systemet, og at antallet af materielskadeuheld er steget. ITS på Helsingørmotorvejen, den sydlige del Det samfundsøkonomiske resultat for ITS-systemet på Helsingørmotorvejens sydlige del er negativt over en 10-årig periode, idet de foreløbigt estimerede gevinster ikke er store nok til at opveje omkostninger til at anlægge og drive ITS-systemet. Som tidligere beskrevet forventes ITS-systemet at have en positiv effekt på uheldsbilledet, der udgør en samfundsøkonomisk gevinst over den 10-årige periode. Dette er et resultat af, at ITS-systemet har sænket og harmoniseret hastigheden på strækningen. Samlet set forventes dog ingen ændringer i rejsetid for trafikanterne og den samfundsøkonomiske værdi af tidsgevinst antages derfor at være neutral. De variable tavler giver information til trafikanterne, som anslås at have en positiv samfundsøkonomisk værdi. ITS-systemet har kun været i drift relativt kort tid, og de opgjorte uheldseffekter er derfor behæftet med stor usikkerhed. Analysen er baseret på, at der oven en fem-årig periode inden opsætning af ITS-systemet blev registreret 17 uheld med personskader. På baggrund af analyser af hastigheden på strækningen er det skønnet, at ca. 7 % af disse uheld kan undgås med det opsatte ITS-system. De samlede gevinster ved systemet overstiger ifølge de foreløbige vurderinger ikke omkostningerne til at anlægge og drive systemet. ITS på Motorring 3 Der er ikke lavet en fuld samfundsøkonomisk vurdering på det permanente ITS-system på Motorring 3, blandt andet fordi det ikke er muligt at adskille uheldseffekterne af ITS-systemet fra effekterne af udbygningen til tre spor. ITS-systemet forventes på sigt at give positive effekter på tidsgevinster for trafikanterne, men da der lige nu kun er begrænsede kapacitetsproblemer på strækningen, så giver ITS-systemet kun en relativt lille effekt på fremkommeligheden. Det har en stor værdi for trafikanterne at få information via ITS-systemet. Dette er samfundsøkonomisk en gevinst. 38

39 EKSEMPEL PÅ SAMFUNDSØKONOMISK BEREGNING AF ITS-SYSTEMER Følgende gives et eksempel på hvordan de samfundsøkonomiske beregninger er gennemført. I beregningseksemplet skitseres den samfundsøkonomiske beregning for ITS-systemet på den nordlige del af Helsingørmotorvejen. I beregningen er der taget udgangspunkt i en levetid på 10 år og at der således ikke forekommer nogen restværdi. Til at beregne samfundsøkonomi er TERESA-modellen benyttet. TERESA-modellen er Transportministeriets regnearksmodel, til gennemførsel af samfundsøkonomiske beregninger. Rejsetidsgevinsten er beregnet på baggrund af observerede rejsetider på strækningen henholdsvis nord- og sydgående retning før og efter opsætning af ITS-systemet (se i øvrigt bilag B). Den gennemsnitlige rejsetid er i nordgående retning reduceret med 3-10 % i eftermiddagsmyldretiden og i sydgående retning er den reduceret med op til 17 % i morgenmyldretiden. Dette er baseret på dels trafikmodelberegninger og dels målinger foretaget i henholdsvis foråret 2011 og foråret Transportøkonomiske enhedspriser anvendes til værdisætning af disse tidsgevinster. Et ITS-systems omkostninger består af anlægsomkostningerne og drifts- og vedligeholdsomkostninger. Gevinsterne består hovedsageligt af trafikanternes gevinster i form af forbedret trafik flow med reduceret rejsetid som konsekvens, af reduceret risiko for uheld og af den værdi, som trafikinformation kan give trafikanterne undervejs på deres tur. I de samfundsøkonomiske beregninger indgår således følgende elementer: Omkostninger til anlæg Omkostninger til drift og vedligehold Tidsgevinster Ændret risiko for uheld Gevinster i form af bedre trafikinformation Øvrige konsekvenser (afgifter og skatteforvridning) I afsnit 3 kan man læse mere om metoden til bestemmelse af omfanget af tidsgevinster, uheldsgevinster og gevinster i form at forbedret trafikinformation. For at gøre det muligt at bestemme det samlede omfang af tidsgevinster og værdien af trafikinformation, er der foretaget en række mellemregninger. Det er bl.a. længde af strækningen med ITS-system, årsdøgntrafik (som et gennemsnit for strækningen) og antallet af køretøjer i myldretiden. Størrelsen af disse parametre ses nedenfor: RETNING STRÆKNING MED INFORMATIONSTAVLER (KM) ÅRSDØGNTRAFIK ANTAL KØRETØJER I MYLDRETIDEN Helsingørmotorvejen - nordlig del Sydgående Nordgående

40 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk