SYDFYNS FRI FAGSKOLE INDHOLDSPLANER

SYDFYNS FRI FAGSKOLE INDHOLDSPLANER 2015

SYDFYNS FRI FAGSKOLE INTRODUKTION 4 SKOLENS HISTORIE: 4 SKOLENS FORMÅL 4 ELEVGRUPPE 4 ELEVOPTAGELSE 4 SKOLENS FAG 5 SKOLENS LINJEFAG: 6 FLYT HJEMMEFRA 6 INDHOLDSPLAN MAD/GRØN LINJE 9 INDHOLDSPLAN - MENNESKELINJEN 11 SKOLENS BOGLIGE FAG: 13 DANSK I A-KLASSEN: 13 DANSK I B-KLASSEN: FORMÅL: 15 DANSK I C-KLASSEN: 16 DANSK I D-KLASSEN: 18 MATEMATIK I A-KLASSEN: 19 MATEMATIK I B-KLASSEN: 20 MATEMATIK I C-KLASSEN: 21 MATEMATIK I D-KLASSEN: 23 ENGELSK I A-KLASSEN: 24 ENGELSK I B-KLASSEN: 25 ENGELSK I C-KLASSEN: 26 ENGELSK I D-KLASSEN: 28 TYSK: 28 FYSIK/KEMI: 29 indholdsplaner for skolens køkkenfag: 32 KØKKEN MED A+B-KLASSEN 32 KØKKEN MED C-KLASSEN: 33 KØKKEN MED D-KLASSEN: 34

FIRMA INDHOLDSPLANER FOR SKOLENS VALGFAG: 35 MUSIK OG SAMMENSPIL: 35 FITNESS: 35 FRILUFTSIDRÆT: 36 BILLEDKUNST OG KREA: 38 KOR: 39 SKOLENS SÆRLIGE AST- SAMT STUTILBUD: 40 TALEBOBLEN 40 SÆRLIG TILTRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE (STU) 42 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS KOSTSKOLEAKTIVITETER: 44 MORGENSAMLING: 44 KONTAKTGRUPPEMØDER: 44 VEJLEDNING: 45 STILLETIME 46 LØB 46

INTRODUKTION Skolens historie: Sydfyns Fri Fagskole blev grundlagt som landbrugsskole i 1900 og blev i 1935 statsanderkendt husholdningsskole. I 2015 ændrer foreningen af husholdnings- og håndarbejdsskoler navn til frie fagskoler, og derfor ændrer skolen også navn fra Skårup Husholdningsskole (senere under kaldenavnet Skårupskolen) til Sydfyns Fri Fagskole. Skolens formål Sydfyns Fri Fagskoles formål er indenfor rammerne af Lov om folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler. Skolens værdigrundlag lyder således: Skolens formål er at tilbyde undervisning og samvær, hvis hovedsigte er bred folkelig oplysning inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Undervisningen er af almendannende karakter, og hovedvægten lægges på undervisning, der fremmer udviklingen inden husholdning, håndarbejde og sundhed. Undervisningens sigte er at forøge den enkeltes livskvalitet og muligheder for videreuddannelse. Skolens værdigrundlag er, at et forpligtende fællesskab giver gode muligheder for at udvikle den enkeltes selvstændighed, samarbejdsevne og ansvarlighed, samt at sammenhæng i hverdagen giver grobund for livsglæde, begejstring og engagement. Elevgruppe Skolen har plads til 45 elever, men vores hyppigste elevtal er 42-44 elever. Der plejer at være en overvægt af piger, idet at flere af vores linjer og fag i højere grad tiltaler piger. Gennemsnitlig har vi 15-16 drenge og 25 piger. Målgruppen er normaltbegavede unge mennesker, som har brug for et skoleår i trygge rammer. Vi ved, at når man vælger en lille kostskole, er det fordi man ikke trives i store rammer. Elevoptagelse Eleverne optages efter besøg og samtale med skolens forstander, sekretær eller viceforstander. Det er et besøg, som sikrer, at eleven og dennes værger/forældre har

oplevet stemningen og miljøet på skolen. På den måde sikrer vi også, at skolen, eleven og forældrene har samstemt forventningerne til skoleåret. Eleven inviteres til kommende-elevers dag i foråret, før sommerferien. Her tages mål til tøj og sko, som udleveres ved skolestart. Skolens fag Et skoleår indeholder en kombination af et linjefag, boglige fag og valgfag. Linjefag: Parat til job med mad Parat til job med mennesker Parat til job med dyr & planter Flyt Hjemmefra Boglige fag - der vælges mellem undervisning på 4 forskellige niveauer: Dansk D-klassen: FP10 C-klassen: FP9 B-klassen: FP9 A-klassen: Individuelt niveau uden prøve Matematik: D-klassen: FP10 C-klassen: FP9 B-klassen: Individuelt niveau uden prøve. Dog afholdes der lokal prøve (FSBprøven), som giver eleven et indtryk af prøveformen i matematik. A-klassen: Individuelt niveau uden prøve Engelsk: D-klassen: FP10 C-klassen: FP9 B-klassen: Individuelt niveau uden prøve, dog afholdes lokal prøve, som giver mulighed for eleverne, at se hvordan det er at gå til prøve. A-klassen: Individuelt niveau uden prøve Valgfag: Islandske heste og ridning Musik og sammenspil Kor Kreativ Fitness Bodyblast

Friluftsidræt SKOLENS LINJEFAG: Flyt Hjemmefra Formål: At eleven tilegner sig færdigheder samt viden inde for emnet og får et billede samt forståelse af hvad det vil sige at flytte hjemme fra. Det skal gøre dem i stand til at kunne anvende handle kompetencer i praksis og på den måde blive i stand til at kunne tage selvstændigt initiativ. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse: Mad Eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevare, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smag og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inde for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre baggrunde af viden og fødevare, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Ligeledes skal eleverne have en økonomisk forståelse af fødevarernes værdi og lægge et budget ud fra hvad det vil komme til at koste at lave forskellige retter til forskellige lejligheder. Sundhed og seksualitet Undervisningen skal bidrage til at udvikle elevernes forståelse af sundhed, trivsel og seksualitet som væsentlige aspekter af menneskets liv, påvirkes af det samfund, man lever i. Undervisnings udgangspunkt er fortsat et bredt og positivt sundhedsbegreb, hvor

der sættes fokus på såvel livskvalitet og trivsel som viden om sundhedsmæssige faktorer, der er særligt relevante for unge. Hovedvægten lægges på kulturelle, sociale og samfundsmæssige dimensioner af sundhed. Overvejelser vedrører rettigheder, ulighed og demokrati skal inddrages. Det er i denne sammenhæng vigtig, at disse komplekse forholde kobles til elevernes egne erfaring, underen og nære miljø for at skabe mulighed for identifikation og engagement for eleverne. Det er centralt, at eleverne udvikler en forståelse af dem selv som aktive og kompetente deltager i processer, der kan fremme trivsel og sundhed for dem selv og andre. Ud fra besøg på lokale virksomheder afdækker eleverne, hvilke job disse virksomheder indeholder. Med baggrund heri opsøges mere information om de uddannelser og uddannelsesveje, der kan føre til disse job. Det kan bl.a. indgå i forberedelse til praktikforløb. Politik, økonomi og sociale samt kulturelle forholde Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrivende metoder anvendes på tværs af fagets områder. De tre områder skal således ikke behandles som afgrænset områder. For mange emner og forløb er det oplagt at arbejde med perspektiver og redskaber fra de tre områder i en konkret problemstilling. Indhold: Mad: Spisevaner(hvad skal der være i et køleskab) /Indkøbsmuligheder/kost pyramide/udarbejdelse af måltider Bolig:/flytteanmeldelse/boligsikring/indskud/indretning/ kvadratmeter/ Borgerservice Budget: regnskab/ indtægter og udgifter/ skat - kort og moms/luksusfælden/ budgetspil/personlig budget/ nem id/ e - box

Gæster: inviter gæster ca. 2 gang om året Venskabsrelationer: traditioner/mærkedage Livsoplysning: samfundsoplysning/ politik hvorfor er det vigtig at vi sætter et kryds, hvorfor er det vigtigt at vi har et demokrati. Livstilsvaner /det gode liv Fritidsinteresser og ferie Hygiejne: rengøring/vasketøj/frisør/læge/tandlæge/sygsikringskort Metode : Det vil blive en vekselvirkning mellem tavleundervisning, gruppearbejde, individuelle opgaver som skal udføres teoretisk og i praksis. Ligeledes vil der blive arbejdet på tværs af emnerne. Undervisningen vil komme til at foregå i klassen, køkkenet, ude i naturen og i by livet. Organisation: Timetal: Der tages hensyn til elever med særlige forudsætninger. Slutmål: Eleverne skal afslutte forløbet med et projekt som kommer til at bestå af afvikling af en fin middag hvor de hver især skal invitere nogle gæster. Endvidere skal eleverne også teoretisk kunne sætte projektet ind i et samfundsmæssigt perspektiv og gøre rede for de valg de har taget.

Indholdsplan Mad/Grøn Linje Formål: Linjen er delt i to mindre grupper, der undervises sammen og separat i løbet af ugen. Grøn Linje: Det er undervisningens mål at forberede eleverne på de, for linjens relevante, erhvervsuddannelser, som landbrug, gartneri, dyrehold, vej- og parkområdet, bygge- og anlæg, skovarbejde m.m. Samtidigt med at de i forvejen etablerede dyrkningsområder og skolens udearealer passes, vil der stadigt skabes nye fysiske læringsrum som ombygninger, have, vandingsanlæg til drivhus, samt mere dyrehold; der med tiden vil indgå i linjens arbejde med fremstilling af råvarer til måltiderne for skolens elever og ansatte. Madlinjen: Eleven skal opnå grundlæggende færdigheder inden for køkkenarbejde, sådan at de er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse på erhvervsskolernes "Mad til mennesker" linje. Dette opnås ved både teoretisk og praktisk arbejde i køkkenet, sådan at eleven får såvel indsigt som håndelag. Livsoplysning: Opholdet på Sydfyns Fri fagskole består af en tilrettelagt hverdag, som mange af eleverne ikke har været vant til, af mange grunde. Hertil bruges samtaler om liv og læreren formidler de grundlæggende årsager til struktur og sammenhæng. Dette kan opstå, når tilværelsen kommer til drøftelse, og med udgangspunkt i elevens erfaringer bliver undersøgt med ord, fag og handlinger. Eleven støttes i at skabe overblikket, herunder at forstå og tage konsekvenser af egne valg og handlinger. Folkeoplysning: Arbejdsfællesskabet på linjen tager bevidst udgangspunkt i at udvikle elevens medansvar i forhold til et positivt og udbytterigt samspil med andre. Overordnet set arbejder skolen for at udvikle elevens sociale kompetencer og handlekompetencer. Således at eleven får en forståelse for at indgå i først uddannelses- og arbejdsfællesskaber i en selvopretholdt voksentilværelse. Demokratisk dannelse: I undervisningen præsenteres eleven for valg, der kræver stillingtagen. Herved trænes de unge i de demokratiske principper, der gælder i et samfund som det danske. Der er mange valg og opgaver der skal tages og fordeles i et arbejdende fællesskab og her trønes elevens forståelse for planlægning, prioritering og personligt overskud ifht. andres holdninger og situationer.

Metoder: Linjens undervisning er praktisk rettet. Der indtænkes gøremålsundervisning, hvor dansk, matematik, og engelsk integreres. Således at eleverne oplever en genkendelse af teoretiske fag i den praktiske udførelse af linjens opgaver. Tirsdag er afsat til praktisk arbejde og eksekutioner i de varme måneder, mens der i vinterhalvåret er teoretisk undervisning i klasselokalet og indendørs forberedelser til dyrkning. Lærer IK? timer i alt. Torsdag. Her arbejdes med bygningorienterede opgaver og vedlighold af skolens facilitetter ved have- og hestehold. Der undervises praktisk og teoretisk i dyrehold. For skoleåret 15/16 arbejdes der med etablering af en hønsegård.. Lærer ND.? timer i alt. Fredag er holdet delt op i to, idet madlinjeeleverne arbejder med opgaver ved basalt arbejde i et køkken og Grønlinjeeleverne har selvstændige opgaver i haven. Til at varetage denne opdeling, fører eleverne på Grøn Linje en logbog, der fremlægges hver fredag og ligger til grund for hvilke opgaver man tager fat på den givne dag. Indhold og materialer: Formen veksler imellem teoretisk og praktisk undervisning. Der arbejdes både individuelt og i grupper, men hensigten er at opgaverne løses i fællesskab. Der lægges op til at eleverne medbringer PC til den teoretiske del af undervisningen. Til den praktiske del er der indkøbt kedeldragter til arbejdet. I forbindelse med skolens emneuge om Høst, vil mange emner fra linjens undervisning indgå. Holdet består i skoleåret 2015/16 af 11 elever og vil forholdsvis blive undervist i følgende lokaler; Hjerterummet, drivhuset, værkstedsområdet og køkkenet. I skoleåret 2014/15 arbejdes videre på projekterne med, vandingsanlæg til drivhuset højbede, bålsteder og plantning af frugttræer og buske, samt udvidelse af køkkenhaven, der på længere sigt omlægges fra bedhave, til en permakulturel enhed. En del af skolens Kursusperiode: august 2015 og slutter lørdag den 25. juni 2016. Antal timer: 297 haveareal tænkes stadig tilbudt lokale børnehaver og skoler, som egne haveområder. Organisation: Kursusperiode: august 2015 - juni 2016. Antal timer: 297 Slutmål: At eleven lærer at lave sund mad og lærer at anvende dette praktisk At eleven lærer om det brede, almen perspektiv af området sundhed og ernæring Grundlæggende teori inden for ernæring, levnedsmidler og kostsammensætning.

Øvelse i arbejdsmetoder og teknikker inden for madlavning, bl.a. med fokus på at anvende fedtfattige opskrifter og sunde råvarer Miljørigtig omgang med el, vand og varme Affaldshåndtering / genbrug At eleven lærer om madkultur og mulighed for egne valg af kost- og livsstil Øvelse i planlægning og indkøb til egen husholdning med fokus på sund mad, herunder især valg af sunde mellemmåltider At eleven lærer at håndtere de enkelte dele af praktisk husholdning. At der opnås grundlæggende viden om holistiske forhold i en dyrkningscyklus At eleven kender til de mest grundlæggende forhold for dyrkning af grøntsager, ved hjælp af økologiske metoder. At der formes en bevidsthed om et tilhørsforhold til og med naturen omkring os. Grundlæggende forståelse for planlægning af bygningsopgaver. At elven gennemgår byggeprojekter og forstår de enkelte trin for dettes gennemførelse. Indholdsplan - Menneskelinjen Formål Der arbejdes med at gøre eleverne parat til uddannelser med henblik på at arbejde med mennesker såsom: social- og sundhedshjælper/assistent, pædagog, fysioterapeut, lærer, afspændingspædagog, massør, servicefag o.l. Endvidere stiles det efter at eleverne bliver klar til erhvervsuddannelse, dette indebærer at der arbejdes med det faglige stof, den personlige udvikling samt den enkeltes evne til at indgå i fællesskabet. Menneskelinjens hovedområder er; psykologi, pædagogik samt samarbejde, kommunikation og samfund. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Livsoplysning kommer udtryk gennem elevens personlige og kulturelle udvikling. Samt en udviklingen af den enkelte elevs værdier og holdninger gennem fagets 3 hovedområder. Folkelig oplysning kommer til udtryk gennem arbejde med og fordybelse i teorier og cases, der fortæller om menneskets udvikling i sammenhæng og samvær med andre. Dette arbejde og fordybelse vil understøtte en udvikling af elevens indlevelsesevne samt historiske, etiske og æstetiske forståelse. Demokratisk dannelse kommer til gennem samtalen, analysen, diskussionen og den aktive deltagelse i timerne, og gennem dette lære at argumentere for sine holdninger og vise forståelse og respekt for andres. Indhold

Psykologi: I dette fag skal eleverne arbejde med kendskab til og forståelse af grundlæggende psykologiske teorier, ligeledes skal de kende til og anvende grundlæggende termer inden for psykologien. De skal opnå forståelse for menneskers forskelligheder set fra et psykologisk perspektiv. Samarbejde, kommunikation og samfund: Undervisningen vil grundlæggende handle om at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde under hensyntagen til menneskers forskellighed. De skal opnå viden og forståelse for menneskelige relationer i forskellige settings, samt opnå viden og forståelse inden for konkrete emner som fx konflikthåndtering. Pædagogik: Eleverne skal have kendskab til og kunne forholde sig til forskellige pædagogiske retninger. Eleverne skal lære at omsætte den tilegnede viden til at praksis. På linjen arbejdes der nedvidere generelt med at opnå kendskab og mulig forståelse for selvudvikling og egenomsorg. Metode Der veksles mellem teoretisk og praktisk undervisning. Elevernes egen erfaring vil løbende blive inddraget i læringsprocessen. Eleverne vil blive bekendt med indholdet i uddannelserne via fx besøg på relevante uddannelsesinstitutioner i brobygning. Der benyttes desuden klasseundervisning, debatter og diskussioner, cases, elevstyret undervisning og undersøgende arbejde. Samt praksisarbejde i samarbejde med lokal børnehave og evt. ældrecenter. Organisation Timetal: Tirsdag: Kl. 8.30-9.30 samt 9.50-10.55 = 2 timer og 5 minutter Torsdag: Kl. 15.00-16.30 = 1 time og 30 minutter Fredag: Kl. 8.15-9.45 = 1 time og 30 minutter Slutmål Eleverne skal til 3 prøver på linjen, hver prøve er tilknyttet de 3 hovedområder, dvs. psykologi, pædagogik samt samarbejde og kommunikation. Det tilstræbes at psykologi afsluttes med prøve medio skoleåret.

SKOLENS BOGLIGE FAG: DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om brug af sproget. Elevernes skal gennem faget opnå kendskab til egen tid samt andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks og læseglæde. De skal gøres stand til at aflæse skemaer, tidsplaner, indkøbssedler via aps på smartphone og/eller på papir for at blive i stand til at klare offentlig transport, foretage indkøb i dagligvarebutikker. De skal opnå sikkerhed i at udtrykke sig forståeligt og utvetydigt via sms er og mails. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget. Indhold: I de frie fagskoler er begrebet Gøremålsundervisning et særligt kendetegn, som kommer til udtryk i vores undervisning. I dansk indebærer det, at der lægges vægt på, at eleven kan se en mening med emnet og dermed en personlig relevans. Hvert forløb sættes ind i en virkelighedsnær ramme om indholdet, som der trækkes linjer til i forløbet. Eleverne evaluerer forløbet og hvad de hver især har tilegnet sig af viden og kundskaber. Dette handler om livsoplysning og udvikling af den enkelte elevs udvikling af personlig og kulturelle identitet og af egne værdier og ståsteder. I danskfaget kommer Folkelig oplysning til udtryk gennem arbejde med litteratur, som afspejler forskellige historiske perioder, for derved at udvikle elevernes indlevelsesevne og historiske, etiske og æstetiske forståelse. I faget Dansk kommer Demokratisk dannelse til udtryk gennem samtale/analyse/ diskussion og aktiv deltagelse i forskellige samarbejdssituationer. Dette bidreger til at udvikle elevens evne til refleksion og kritisk stillingtagen og at stå ved egne værdier og holdninger såvel som at respektere andres. Der undervises i skriftlig fremstilling og læsning af lettere tekster og højtlæsning af sværere tekster af nyere som ældre litteratur relateret til den fælles kanon. Dansk i A-klassen indgår genre som romaner, noveller, avisartikler, digte eventyr, fabler evt. Manga-litteratur, tegneserier eller lignende som falder i elevgruppens interesse. Funktionel læsetræning i form af opskrifter, skemaer, køreplaner, indholdsfortegnelser, menuer og lignende vil indgå og vægtes højt.

Metode: I arbejdet med den skriftlige fremstilling lægges vægt på at eleven opnår færdighed i at benytte tekstbehandlingsprogram på pc, SmartPad og på Smartphone. Der benyttes hjælpeværktøjsprogrammer som eks. CD-ord5. Der arbejdes på at opnå et forståeligt sprog som er tilpasset de forskellige kommunikationssituationer. I skriveprocessen integreres bevidstgørelse og brug af de forskellige medier evne til at variere skrifttyper, layout og redigering på en måde at det fremmer kommunikationen. Desuden opøves evnen til at udtrykke følelser, fantasi samt at argumentere for egne holdninger og erfaringer. I mundtlig fremstilling arbejdes der med at udvikle den enkelte elevs evne til at fortælle samt præsentere og debattere ud fra en et givent emne. Der lægges vægt på at bruge talesproget klart, forståeligt og varieret i samtale, diskussion og i samarbejde. Endvidere skal eleverne kunne lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Med udgangspunkt i eleverne arbejdes der individuelt, 2 og 2 eller på klassen. Organisation: Dansk er på skemaet 2 gange om ugen i et modul på 1,5 timer og et dobbeltmodul på i alt 2,25 timer. Der påregnes herudover tid til lektielæsning og løsning af opgaver og eleverne forventes at møde forberedte op til time. Hver aften man-torsdag er der stilletime, hvor der arbejdes med lektierne, enten alene på værelset eller med hjælp i fællessalen. Vi er opmærksomme på de elever som har særlige læringsforudsætninger, hvorved der ofte vil differentieres til elevernes krav og forudsætninger. Slutmål: Målet er at eleverne i A-klassen opnår så store forudsætninger, at de bliver i stand til at benytte offentlige transportformer, foretage indkøb efter indkøbsliste, kreere plancher og plakater som kommunikerer om en vis aktivitet og at de kan med stor sikkerhed meddele sig forståeligt pr. sms og mail. Underviser: Undervisningen varetages af dansklærer Niels Høj Damgaard

DANSK I B-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt, med henblik på, at gennemgå pensum som giver adgang til prøve på folkeskolens 9. klasse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om brug af sproget. Elevernes skal gennem faget opnå kendskab til egen tid samt andre perioders udtryksformer. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget. Indhold: I de frie fagskoler er begrebet Gøremålsundervisning et særligt kendetegn, som kommer til udtryk i vores undervisning. I dansk indebærer det, at der lægges vægt på, at eleven kan se en mening med emnet og dermed en personlig relevans. Hvert forløb sættes ind i en virkelighedsnær ramme om indholdet, som der trækkes linjer til i forløbet. Eleverne evaluerer forløbet og hvad de hver især har tilegnet sig af viden og kundskaber. Dette handler om livsoplysning og udvikling af den enkelte elevs udvikling af personlig og kulturelle identitet og af egne værdier og ståsteder. I danskfaget kommer Folkelig oplysning til udtryk gennem arbejde med litteratur, som afspejler forskellige historiske perioder, for derved at udvikle elevernes indlevelsesevne og historiske, etiske og æstetiske forståelse. I faget Dansk kommer Demokratisk dannelse til udtryk gennem samtale/analyse/ diskussion og aktiv deltagelse i forskellige samarbejdssituationer. Dette bidreger til at udvikle elevens evne til refleksion og kritisk stillingtagen og at stå ved egne værdier og holdninger såvel som at respektere andres. Der undervises i skriftlig fremstilling og læsning af lettere tekster og højtlæsning af sværere tekster af nyere som ældre litteratur relateret til den fælles kanon. Metode: I arbejdet med den skriftlige fremstilling lægges vægt på at eleven opnår færdighed i at benytte tekstbehandlingsprogram på elevens egen computer. Der benyttes hjælpeværktøjsprogrammer som eks. CD-ord5. Der arbejdes på at opnå et forståeligt sprog som er tilpasset de forskellige kommunikationssituationer. I skriveprocessen integreres bevidstgørelse og brug af de forskellige medier evne til, at variere skrifttyper, layout og redigering på en måde, at det fremmer kommunikationen. Desuden opøves evnen til at udtrykke følelser, fantasi samt at argumentere for egne holdninger og erfaringer.

I mundtlig fremstilling arbejdes der med, at udvikle den enkelte elevs evne til at fortælle samt præsentere og debattere ud fra en et givent emne. Der lægges vægt på at bruge talesproget klart, forståeligt og varieret i samtale, diskussion og i samarbejde. Endvidere skal eleverne kunne lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Med udgangspunkt i eleverne arbejdes der individuelt, 2 og 2 eller på klassen. Organisation: Dansk er på skemaet 2 gange om ugen i et modul på 1,5 timer og et dobbeltmodul på i alt 2,25 timer. Der påregnes herudover tid til lektielæsning og løsning af opgaver og eleverne forventes at møde forberedte op til time. Hver aften man-torsdag er der stilletime, hvor der arbejdes med lektierne, enten alene på værelset eller med hjælp i fællessalen. Vi er opmærksomme på de elever som har særlige læringsforudsætninger, hvorved der ofte vil differentieres til elevernes krav og forudsætninger. Slutmål: Målet er at eleverne bliver klar til at gå til mundligt og skriftlig prøve i dansk på FP9- niveau. Underviser: Undervisningen varetages af dansklærer Lisbeth Refbjerg DANSK I C-KLASSEN: Formål: Formålet med faget er, at føre eleverne frem til at kunne gennemføre folkeskolens 10. klasses prøve eller at kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve. Endvidere skal undervisningen i dansk være en inspiration til den enkelte elevs udvikling af dens personlige og kulturelle identitet, det stiles efter at understøtte denne udvikling gennem at udvide elevens forståelse for det æstetiske, det etiske, det historiske og det samfundsorienterede. Eleverne skal ligeledes i undervisningen opnå kendskab til egen tid samt andre perioders udtryksformer.

Undervisningen stiler efter at fremme elevens brug og styrke deres bevidsthed om brugen af det danske sprog. Samt forsøge at fremme elevernes læse- og udtryksglæde. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Livsoplysning kommer udtryk gennem elevens personlige og kulturelle udvikling. Samt en udviklingen af den enkelte elevs værdier og holdninger. Folkelig oplysning kommer til udtryk gennem arbejde og fordybelse i litteratur, der viser et bredt udsnit af de litteraturhistoriske perioder. Dette arbejde og fordybelse vil understøtte en udvikling af elevens indlevelsesevne samt historiske, etiske og æstetiske forståelse. Demokratisk dannelse kommer til gennem samtalen, analysen, diskussionen og den aktive deltagelse i timerne, og gennem dette lære at argumentere for sine holdninger og vise forståelse og respekt for andres. Indhold Der undervises på 10. klasses niveau, men der er mulighed for at både FS10 og FSA. Eleverne undervises i skriftlig fremstilling, mundtlig fremstilling samt læsning af nyere som ældre litteratur. Eleverne vil stifte bekendtskab med et bredt udsnit af danskfaget, fx arbejdes der dokumentar, noveller, eventyr, malerier, fagtekster og nyheder. Metode Den skriftlige dimension: Der stiles efter, at eleverne dygtiggøre sig i at udtrykke sig klart og tydeligt i deres skriftlige fremstillinger, samt at de lærer om forskellige skriftformer og layouts. Endvidere skal der arbejdes med at den enkelte elev opøves i at bruge det rette sprog til den rigtige genrer. Den mundtlige dimension: Der stiles efter, at eleverne udvikler deres evne til at præsentere, argumentere og diskutere ud fra et givent emne. Endvidere trænes eleverne i at lytte aktivt og forholde sig åbent og analytisk til andres mundtlige fremstilling. Eleverne skal arbejde individuelt såvel som i grupper, for at lære eleverne forskellen på de to arbejdsformer. Undervisningen tilrettelægges efter at inkludere og undervisningsdifferentiere i forhold til den enkelte elevs behov, fx vil al undervisningsmateriale til læsning forefindes både på skrift og som lyd/oplæsning.

Organisation: Timetal: 1 time og 15 minutter tirsdag (kl. 13.30 14.45) samt 2 timer og 5 minutter onsdag (kl. 8.30 9.30 og 9.50 10.55) i 32 uger. Slutmål: Undervisningen i dansk skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 10. klasse inden for det talte sprog, det skrevne sprog samt sprog, litteratur og kommunikation. DANSK I D-KLASSEN: Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevens oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen tilrettelægges efter de fastlagte færdigheds- og vidensmål efter 10.klassetrin samt med det formål at eleverne kan tage en FS10 prøve såvel mundtligt som skriftligt. Undervisningen tilrettelægges således at kompetenceområderne indenfor læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation styrkes. Danskfaget i forhold til demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning: Undervisningen skal fremme elevens lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Der arbejdes med temaer med universel gyldighed og der arbejdes på at eleverne oplever teksterne som meningsfulde for eget liv og en øget omverdensforståelse. Eleverne bevidstgøres om handlemuligheder i forhold til eget voksen- og samfundsliv. Via samtale, fremlæggelse og diskussioner udvikles elevens evne til refleksion og kritisk stillingtagen samt respekt for andres holdninger. Elevernes egne erfaringer spiller en væsentlig rolle i undervisningens emner, og elevens evne til at argumentere og lytte fremelskes, så den demokratiske dannelse udvikles. Metoder:

Det tilstræbes at eleverne bruger flere sider af sig selv og er så aktive som muligt, da dette giver engagement og medleven i faget. Nogle af redskaberne hertil er; Cooperative Learning, drama og processkrivning. Teksterne skal levendegøres så eleverne anvender sine mange intelligenser og hele kroppen i tilegnelsesprocessen. Gøremålsundervisning anvendes således i størst muligt omfang. Dette kan også ske ved at arbejde på tværs af fagene og inddrage skolens erhvervsrettede linjefag i danskundervisningen. Undervisningen foregår både individuelt, i mindre grupper og i plenum. Undervisningen tilrettelægges så alle kan være med og der differentieres så elever med særlige læringsforudsætninger tilgodeses. Indhold og materialer: Netsøgning,noveller, romaner, spillefilm, dokumentarfilm, TV-aviser, aviser, tegneserier, malerier, ordbøger mm. MATEMATIK I A-KLASSEN: Indholdsplan for faget Prøvefri matematik: Formål: På prøvefri matematik er der elever med særlige behov og læringsforudsætninger. En del af vores opgave er at arbejde på, at bevidstgøre hver enkelt elev om sit eget niveau i matematik og arbejde ud fra det, uanset om det starter med at tælle til hundrede. Vi skal finde de steder i de unge menneskers liv, hvor livet bliver lettere, hvis de har en større forståelse for tal og værdier og der igennem opnå et livsstilsløft. Vi vil gennem vores voksende fortrolighed med matematiske begreber være livsoplysende, fordi det giver ro i sjælen at kunne sætte ord på begreber i ens dagligdag og højne den demokratiske dannelse, fordi eleverne i højere grad bliver i stand til at deltage i dagligdags processer og diskussioner, når de kender matematiske begreberne og kan anvende dem. Mål: I prøvefri matematik skal vi arbejde med den grundlæggende talforståelse, tallene til 100, de fire regnearter plus, minus, gange og division. Vi skal blive fortrolige med de dagligdags matematiske begreber som halve og kvarte og tredjedele, hvor begreberne stammer fra, hvor vi bruger dem og hvordan de arbejder sammen. Vi skal tilegne os både den digitale og den analoge klokke. Vi skal måle og veje og lære navnene på mængder og længder. Vi vil blive fortrolige med meter, liter og gram, deci, milli og kilo.

Vi skal måle areal af gulve og vægge og hele skolens område. Vi skal kigge priser og rabatter og lave budget Vi skal ud i butikkerne og se hvor vi møder procenter og tilegne os en forståelse for begrebet. Og måske skal vi arbejde med områder jeg slet ikke har forestillet mig Metode: Vi skal gennem skiftende metoder tilfredsstille behovet for forskellige læringsstile. Det er min intention, at have masser af bevægelse af kroppen med i matematiktimerne og masser af gøremålsundervisning, hvor teorien forhåbentlig vil åbenbare sig gennem det praktiske arbejde. Vi skal også bruge computer. Som mere stille fordybelse og til træning af matematiske opgaver skal vi anvende Matematik programmet Clio Matematikfessor.Dk og EMU.dk Træneren. Rammer: Underviser er Mette Toft. Holdet har hjemme i klasselokalet Himmelrummet og vi vil bruge alle de steder på skolen eller i området hvor vi kan finde matematik. Matematik har i almindelige uger: 1x4 kvarter, plus 2x5 kvarter. MATEMATIK I B-KLASSEN: Formål: Formålet med matematik i FSB er at eleven bliver i stad til at forstå og anvende matematik i sammenhæng, der vedrøre dagligliv, samfundsliv og naturforholde. Eleven skal øves i problemløsning, at kunne augmenter og analyser matematiske problemstillinger. Undervisningen skal tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Eleven skal lære at forstå at matematikken er et redskab til problemløsning, og at det ligeledes er et kreativt fag. Matematikken har et afgørende rolle, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk og det er vigtigt at eleverne erkender denne sammenhæng. Desuden skal undervisningen give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Livsoplysning, folkelige oplysning og demokratisk dannelse i faget: Livsoplysning opstår bl.a. når eleverne erfare, at matematiske redskaber og modeller kan hjælpe dem med at træffe de rigtige valg i deres videre livsforløb. Den folkelige oplysning opstår bl.a. når eleven erfarer, at matematikken også vedrører dagligliv, samfundsforhold og naturforhold.

Den demokratiske dannelse i faget matematik opstår bl.a. når eleverne selvstændigt og i sammenarbejde med andre erfare, at matematik rummer redskaber og systemer til problemløsning, kommunikation og augmentation. Metode: Anvendelse af matematik i mange forskellige sammenhænge indgår i den daglige undervisning. Eleverne skal lære at systematiseringer, undersøgelser og ræsonnementer er grundlaget for matematisk viden og kunnen. Der undervises i mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder såvel problem som færdighedsregning. Der arbejdes med diverse problemstillinger, der berør dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Det skal få elever til at kunne formulere sig matematisk såvel mundtligt som skriftligt, i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af matematikkens begreber og udtryk. Matematisk augmentation og analyse er en del af den daglige undervisning. Eleverne skal lære at tage stilling til undervisningsmetoder, eksperimentere med beregninger, analysere resultater/tal, analysere data og informationer og kunne argumentere og resonere over diverse løsningsforslag. Gennem beskæftigelse med matematiske modelbegreber opnås erfaringer om matematikkens muligheder og begrænsninger i praktiske situationer. Der arbejdes med matematikkens historie og fagets betydning for samfundets udvikling belyses. Undervisningen er en vekselvirkning mellem tavleundervisning, individuelt arbejde, gruppe arbejde i praktiske situationer. Diverse hjælpemidler tages i brug til at anskueliggøre matematiske sammenhænge. Vi anvender forskellig undervisnings middeler, herunder bogsystemer, internetbaserede materiale, samt selvudviklet materiale. Organisation: I klassen foregår undervisningen differentieret og der undervises på 4. 6. Klasse trin. Slutmål: Undervisningen skal lede frem til at eleverne afslutter med skolens FSB Prøve, som er en ikke kompetencegivende, intern prøveform i stil med projektopgaven. MATEMATIK I C-KLASSEN: Formål:

Formålet med faget er, at føre eleverne frem til at kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve eller evt. den skriftlige del af FS10. Endvidere er formålet at eleverne forbedrer deres forståelse og anvendelse af matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Eleverne skal øves i problemløsning, altså at de skal træne deres evne til at argumentere og analysere matematiske problemstillinger. Eleverne skal ligeledes trænes i deres færdigheder, fx evnen til at lave beregninger uden brug af hjælpemidler. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Livsoplysning kommer til fx til udtryk, når eleverne erfarer, at de kan benytte matematiske redskaber og modeller i deres videre livsforløb, både i deres fremtidige uddannelse, men også deres private liv. Folkelig oplysning opstår fx ved, at eleverne forstår sammenhængen mellem matematikken og deres dagligliv, samfundsforhold og naturforhold. Den demokratiske dannelse kommer til udtryk, når eleverne selvstændigt og i samarbejde med andre erfarer, at matematik rummer redskaber til problemløsning, kommunikation og argumentation. Indhold Der undervises på et niveau, der bliver justeret løbende, men med henblik på et prøve pensum. Eleverne skal gennem diverse aktiviteter i undervisningen tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med: - Tal og algebra; fx at anvende tal i forskellige sammenhænge - Geometri; fx at benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen - Matematik i anvendelse; fx at vælge hensigtsmæssige regnngsart i en given situation - Kommunikation og problemløsning; fx at erkende, formulere og løse problemer ud fra date og informationer. Metode

Undervisningen er en veksling mellem tavleundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og gøremålsundervisning, som øger der elevens forståelse for hvorledes de kan bruge matematik i deres dagligdag. Der stræbes efter at elever forbedre deres skriftlige niveau, såvel som deres mundtlighed. Undervisningen tilrettelægges efter at inkludere og undervisningsdifferentiere i forhold til den enkelte elevs behov, bl.a. ved at benytte matematikfessor, der er et intelligent program, der tilpasser sig den enkelte elevs niveau. Organisation Timetal: 2 timer og 5 minutter mandag (kl. 8.30 9.30 samt 9.50 10.55) samt 1 time og 15 minutter torsdag (kl. 13.30 14.45) Slutmål Undervisningen i matematik skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. klasse inden for det talte sprog, det skrevne sprog samt sprog, litteratur og kommunikation. MATEMATIK I D-KLASSEN: Indholdsplan for faget: Matematik FP10, D- klassen Formål: Formålet med undervisningen er, at give eleverne større forståelse for matematikken omkring os; i dagligdagen, samfundslivet og naturen. Dertil et det hensigten at undervisningen skal vise hvordan eleverne kan drage nytte af matematik i deres dagligdag efter livet på Sydfyns Fri Fagskole. Undervisningen stræber mod en afsluttende skriftlig og mundtlig prøve i 10. Klasse. Metoder: Undervisningen er opbygget af forskellige undervisningsformer. Klasseundervisning, gruppearbejde, diskussion og mundtlig tovejs kommunikation. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne lærer at arbejde sammen, både med henblik på mundtlig prøve, men også til elevernes fremtidige uddannelse og jobs. Eleverne skal

kunne bruge matematiske fagudtryk naturligt og vide hvornår hvilke udtryk og metoder er passende. Faget strækker sig over 75 undervisningstimer på årsbasis. Timerne er hver tirsdag eftermiddag mellem 13.30-14.45 samt torsdag formiddag fra 8.30-11.05 med en 20 min pause midt i modulet. Indhold og materialer: Klassen arbejder med opgavebogen "Matematik tak for 10." Desuden bruges et hjemmelavet teorikompendie. Det elektroniske program clio.dk anvendes ligesom computerprogrammet Excel og Geogebra inddrages i undervisningen således, at eleverne kan vælge at anvende det til afgangsprøven. Eleverne vil i årets løb blive stillet overfor en meget åben opgave med emnet Tesla. Her er det målet, at eleverne skal arbejde i grupper og selv finde den relevante matematik, de er hensigtsmæssigt at anvende. Forløbet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse af de emner de har fundet frem til. Her er det muligt at differentiere undervisningen, så der tages højde for elevernes forskellige læringsforudsætninger. Det er hensigten, at forløbet skal bidrage til en demokratisk dannelsesproces hos eleverne og til en debat og stillingtagen til samfundsproblematikker og globale dagsordner. Desuden planlægges undervisningen som gøremålsundervisning, hvor der drages paralleller til skolens erhvervsrettede linjer, således at undervisningen foregår udenfor i haven samt i skolens køkken når der arbejdes med emner, der er hensigtsmæssige for emner som f.eks. rumfang, perspektivtegning og opmåling. I slutningen af skoleåret holder skolen en Musikfestival. Op til denne begivenhed vil klassen arbejde med budget og kombinatorik, som kan sættes i direkte forbindelse til de ting, der foregår på skolen udenfor den boglige undervisning. Eleverne opfordres til at anvende pc i den daglige undervisning samt til aflevering af skriftlige opgaver. ENGELSK I A-KLASSEN: Indholdsplan for Engelsk prøvefri. Formålet er at blive fortrolig med at tale det engelske sprog og øge engelsk ordforråd.

Eleverne skal forbedre deres mundtlige engelsk kundskaber uanset niveau. Undervisningen skal give eleverne en fortrolighed med egne evner og en tilvænning til lyden af engelsk i egen mund, således at de bliver i stand til at stå ved sig selv og samtidig kunne veksle mellem selv at tale engelsk og lytte til tilbagemeldingen i udveksling. Mål: Vi skal først og fremmest arbejde på at skabe en rar, sjov og uhøjtidelig stemning i klassen, så det bliver lettere at få alle de snørklede ord ud af munden og vi kan begynder at tale engelsk. Eleverne på Hold A har ikke tilegnet sig det talte engelsk og der ligger mange nederlag og blokeringer og spærrer før ordene kommer ud af munden. Det tages de højde for i så vid udstrækning som muligt, dels ved at starte fra begyndelsen, ikke sætte højere krav og forventninger end at eleverne kan følge med og i særlig grad, arbejde hen imod, at eleverne ser og erkender deres niveau og deres udfordringer. Undervisningen i engelsk hold A på Sydfyns Fri Fagskole bidrager til demokratisk dannelse i det simple, at hjælpe eleverne til at kunne skabe en kontakt til et menneske der ikke snakker dansk, bare ved at kunne hilsnerne eller turde påbegynde en lille konversation. Det kunne være at bestille en kop kaffe eller spørge hvad klokken er. Der igennem bliver det at kunne begå sig på simpelt engelsk også til et livsstilsløft, fordi de vil kunne være aktive og handle i situationer hvor der ikke kun tales dansk. Metoder: Vi skal træne grundlæggende grammatik og dagligdags vendinger og begreber. Vi skal bruge you-tube og andre internet-portaler med et let forståeligt engelsk. Vi skal lytte til den musik de unge kender, oversætte og synge med. Vi skal se nogle film og gentage sekvenser, så vi hører talen og forstår hvad der sker. Vi lave skriftligt arbejde. Enten på kopiark eller på computer på EMU: Træneren. Vi skal gentage vigtige bøjninger til vi kan dem. Vi vil lave små skuespil, der kopier dagligdags hændelser og her øve den engelske ordudveksling. Vi skal have besøg af mennesker der kun taler engelsk og prøve det. Rammer: Underviser er Mette Toft. Klassen vil høre hjemme i klasseværelset Himmelrummet, men vi vil også bruge gymnastiksalen og området rundt om skolen. ENGELSK I B-KLASSEN: Indholdsplan for Engelsk på FSB niveau 2015-16 Formål:

Holdet retter sig mod FSB prøven (Frie Fagskolers Basisprøve, som ikke er adgangsgivende). Undervisningen tilstræber at nå færdigheds- og vidensmål efter 7.klassetrin mht mundtlig kommunikation samt viden om kultur og samfund. Da der primært er fokus på den mundtlige del af faget, vil den skriftlige kommunikation være tættere på færdigheds- og vidensmål efter 4. klassetrin. FSB engelsk handler primært om at kunne føre en dialog på engelsk, så sproget kan bruges i mødet med engelsktalende fra andre kulturer. Der trænes udtale og udvidelse af ordforråd og der arbejdes med den grundlæggende grammatik samt tekst- og kulturforståelse. Metoder: Den enkelte elevs niveau tilgodeses, og undervisningen tilrettelægges efter elever som har særlige læringsforudsætninger. Det at udtrykke sig på et andet sprog handler ofte om modet til at gøre det, derfor er de trygge rammer og opmuntringen vigtig. Gøremålsundervisningen bruges hvor det er muligt bl.a i form af cooperative learning, drama og det aktive læringsrum som nogle af læringsformerne. Undervisningen vil foregå i små grupper, individuelt og i plenum. Indhold og materialer: Indholdet vil lægge sig op ad tre til fire emner som læreren tilrettelægger sammen med eleverne. Der benyttes varierede tekster i form af film, tegneserier, netoplysninger og lytteøvelser. ENGELSK I C-KLASSEN: Indholdsplan for faget: Engelsk FSA, C- klassen

Formål: Det er hovedhensigten, at eleverne tilegner sig mundtlige færdigheder på engelsk. Eleverne skal øve deres talte sprog og lære at jonglere med engelsk, som deres andet sprog. Desuden er det hensigten, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og undervisning udenfor klasselokalet skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. I faget vil klassen også træne skriftligt arbejde i form af mindre grammatikopgaver og kortere stile. Holdet afslutter skoleåret med FSA prøve i mundtlig fremstilling. Metoder: Undervisningen er dialogbaseret for, at eleverne opnår mest mulig taletid. Tekster, skønlitteratur såvel som faglitteratur, film og lyrik vil diskuteres i plenum, som tavleundervisning og i gruppearbejde. Eleverne vil både arbejde selvstændigt samt i grupper med tekster og skriftligt arbejde. Eleverne vil løbende få mundtlig tilbagemelding samt skriftlig feed-back i form af skriftlige kommentarer til deres skriftlige arbejde. Faget strækker sig over 75 undervisningstimer på årsbasis. Undervisningen ligger hovedsaglig på mandage kl. 13.30-14.45 samt ca. fredag fra 13.30-15.00. Indhold og materialer: Emnerne i faget vil være samfundsrelevant og hensigten er, at faget skal give eleverne en international vinkel på aktuelle emner. For at vække elevernes linjeinteresser har jeg valgt at inddrage emnet From Farm to Fork og Food and Lifestyle, således, at de kan se relevans og paralleller til andre fag på skolen. "Horror" samt et elevvalgt emne vil være også omdrejningspunkt for årets tekster. Det er hensigten at gøremålsundervisning bliver en del af faget, således at klassen ofte arbejder praktisk mens vi snakker engelsk. Undervisningen vil foregå i skolens have og i køkkenet, hvor vi vil arbejde med en opgave, der passer til det aktuelle emne. Denne arbejdsform tilgodeser også især elever med særlige læringsforudsætninger, da undervisningen bliver praktiskgjort og fokus kommer væk fra de udfordringer eleverne oplever ved at sidde i et klasselokale og tale engelsk mens resten af klassen lytter på. Anne Hjortenberg, Sydfyns Fri Fagskole, August 2015

ENGELSK I D-KLASSEN: Formål: I engelskundervisningen i 10.klasse arbejdes der med de tre kompetenceområder; mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i de tre kompetenceområder. Vi er opmærksomme på de elever, som har særlige læringsforudsætninger, derfor vil der ofte differentieres i forhold til krav og forventninger. Metoder: Undervisningen varierer mellem tavleundervisning, gruppearbejde, rollespil, mundtlige fremlæggelser og skriftlige arbejder. Der evalueres løbende gennem året, fortrinsvis ved elev/lærer samtaler og skriftlige kommentarer til diverse skriftlige opgaver. Engelskundervisningen vil bidrage til livsoplysning ved gennem emnevalg og litteraturlæsning at opstille spejlinger til elevernes peronlige ståsted og derigennem at styrke bevidstheden herom. Folkelig oplysning kommer til udtryk, når eleven stifter bekendtskab med levevilkår, historie, værdier og normer i engelsktalende lande. Demokratisk dannelse vil blive formidlet gennem samtale, analyse, diskussion og aktiv deltagelse i forskellige samarbejdssituationer. Dette bidrager til at styrke elevernes evne til at stå ved egne holdninger, samt at respektere andres. Indhold og materialer: Der benyttes en bred vifte af materialer fra forskellige lærerbogssystemer til artikler fra internettet og "fagbøger" tilpasset elevernes niveau. Vi vil igennem skoleåret arbejde med 4 forskellige temaer, som skal danne grundlag for den mundtlige prøve sidst på skoleåret. TYSK: Formål: I tyskundervisningen i 10.klasse arbejdes der med de tre kompetenceområder; mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i de tre kompetenceområder. Vi er opmærksomme på de elever, som har særlige læringsforudsætninger, derfor vil der ofte differentieres i forhold til krav og forventninger. Metoder: Undervisningen er en varierer mellem tavleundervisning, gruppearbejde, rollespil, mundtlige fremlæggelser og skriftlige arbejder. der evalueres løbende gennem året, fortrinsvis ved elev/lærer samtaler og skriftlige kommentarer til diverse skriftlige arbejder. Tyskundervisningen vil bidrage til livsoplysning ved gennem emnevalg og litteraturlæsning at opstille spejlinger til elevernes peronlige ståsted og derigennem at styrke bevidstheden herom.

Folkelig oplysning kommer til udtryk, når eleven stifter bekendtskab med levevilkår, historie, værdier og normer i tysktalende lande. Demokratisk dannelse vil blive formidlet gennem samtale, analyse, diskussion og aktiv deltagelse i forskellige samarbejdssituationer. Dette bidrager til at styrke elevernes evne til at stå ved egne holdniger, samt at respektere andres. Indhold og materialer: Der benyttes en bred vifte af materialer fra diverse lærerbogssystemer til artikler fra internettet og "fagbøger" tilpasset elevernes niveau. Igennem skoleåret arbejder vi med 4 forskellige temaer, som danner grundlag for den mundtlige prøve sidst på skoleåret FYSIK/KEMI: Indholdsplan - Fysik/Kemi, 15/16 Formål Formålet med faget er, at føre eleverne frem til at kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasses prøve. Endvidere er formålet, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give den enkelte elev fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder. Samt udvikle den enkelte elevs interesse og nysgerrighed for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget Livsoplysning kommer til fx til udtryk, når eleverne erfarer, at de kan benytte fysiske og kemiske redskaber og modeller i deres videre livsforløb, både i deres fremtidige uddannelse, men også deres private liv. Folkelig oplysning opstår fx ved, at eleverne forstår sammenhængen mellem fysik/kemi og deres dagligliv, samfundsforhold og naturforhold. Den demokratiske dannelse kommer til udtryk, når eleverne selvstændigt og i samarbejde med andre erfarer, at fysik og kemi rummer redskaber og argumentation til problemløsning, kommunikation og diskussion. Indhold