Industrialiseringen i England

Studieretningsprojekt i Historie A Engelsk A Industrialiseringen i England Med fokus på arbejdernes forhold Marie Louise Bergmann 3.c Vejledere: Kaare Winkel Pedersen Maria Hjarup 21. december 2011 CPH West Ishøj gymnasium

Abstract: This study investigates the condition of the working class in England during the industrial revolution. The focus of the paper is mostly on the inhabitants of the great cities and their way of living. It investigates the social differences which were shown in the cities of that time, as well as the big city as a phenomenon of the industrialization. Additionally this paper examines the living conditions of the poorest through an analysis of the book The Condition of the Working Class in England by Frederick Engels, a German socialist. The novel Oliver Twist by Charles Dickens is analysed with the purpose of showing the main character as a person of the time. Besides this his relationship with the big city is analysed and it is discussed whether Dickens story can be seen as a realistic example of life of the working class. It is shown that the proletariat from the cities lived in the worst slums and that their lives consisted nearly only of work. The society was divided into classes; the aristocracy, the middle class and the proletariat. The proletariat lived in the worst conditions and their moral was influenced by demoralization and apathy. All this is to be found in the two texts analysed as well as a description of the slums and the houses which where the homes of the proletariat. The result of the analysis and the discussion shows that Oliver Twist can be used very well as a reliable source when it comes to the working class during the industrial revolution and that Charles Dickens not only wrote to please his crowd, but also wrote his novels as a reaction to the time he was living in; the industrial revolution. Side 2 af 27

Indholdsfortegnelse ABSTRACT:... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 INDLEDNING:... 4 HVAD ER EN STORBY?... 4 STORBYEN UNDER DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION... 5 ARISTOKRATIET... 6 MIDDELKLASSEN... 6 ARBEJDERKLASSEN... 7 DE SOCIALE FORSKELLE I DE ENGELSKE STORBYER... 7 VÆRDIER OG OMGANGSTONER I ARBEJDERKLASSEN... 8 POLITISKE TILTAG OMKRING FATTIGDOMMEN... 8 PERSONKARAKTERISTIK AF OLIVER TWIST... 9 OLIVER TWISTS MØDE MED STORBYEN... 11 CHARLES DICKENS SYN PÅ FATTIGLOVGIVNINGEN... 13 THE CONDITION OF THE WORKING CLASS IN ENGLAND... 14 LEVEVILKÅRENE FOR DE DÅRLIGST STILLEDE... 16 OLIVER TWIST SOM EKSEMPEL PÅ LEVEVILKÅRENE, VÆRDIERNE OG OMGANGSFORMERNE I ARBEJDERKLASSEN... 17 OLIVER TWIST SOM INDLÆG I DEN POLITISKE DEBAT DENGANG... 19 KONKLUSION... 21 LITTERATURLISTE... 22 BØGER... 22 WEBADRESSER... 22 BILAG 1... 23 BILAG 2... 24 BILAG 3... 25 BILAG 4... 26 BILAG 5... 27 Side 3 af 27

Indledning: Grundlaget for vores moderne samfund blev skabt under den industrielle revolution. Uden den ville vores samfund muligvis stadig befinde sig i et stadie af landbrugssamfund, hvor hverdagen kun handlede om at arbejde sig til føden. Men grundet nye driftsformer inden for landbruget, blev der frigjort arbejdskraft og hvor skulle de arbejde? Svaret blev i storbyernes industrikvarterer, som netop var blomstret op på grund af den teknologiske udvikling. Dette medførte stor økonomisk vækst og forbedrede levevilkår. Dog ikke for alle. Arbejderkvarterene i storbyen var det rene slum og man kunne se ekstrem fattigdom disse steder. I det følgende vil der blive redegjort for storbyen som fænomen under den industrielle revolution, samt de store sociale forskelle i de engelske nyindustrialiserede storbyer. Derudover vil Charles Dickens roman Oliver Twist, blive analyseret med henblik på hovedpersonens møde med storbyen, samt om forholdene i Oliver Twist kan ses som eksempler på de herskende normer, værdier og omgangsformer i arbejdsklassen. Levevilkårene for arbejderklassen vil derudover bliver analyseret gennem en analyse af Frederick Engels værk The Condition of the Working Class in England. Hvad er en storby? Der findes mindst tre hoveddefinitioner på begrebet storby: Dick Brongers definition, FN s definition og USA s nationale statistikorganisations definition. Dick Brongers definition, der er den mest benyttede, definerer en storby ud fra et indbyggertal på over en million, en befolkningstæthed på over 2000 indbyggere/km 2 og en monocentreret opbygning. 1 FN s definition på en storby er lidt mere løs idet kriterierne kun er, at en storby er et område med tæt bebyggelse, som er omgivet af områder med lavere befolkningstæthed, og hvor hele området skal være påvirket af det centrale byområde. 2 Den sidste definition står USA s nationale statistikorganisation for, og det er den enkleste, som blot siger at en storby er et område med mindst 50.000 indbyggere. 3 Da der findes disse tre meget forskellige definitioner på en storby, er det svært at sige hvad en storby generelt er. Derfor må man tage udgangspunkt i definitionerne, og derfra se på hvad en storby er, som en blanding af de tre definitioner. Den industrielle revolution er baggrunden, og den direkte 1 http://www.metropolenforschung.de/dokumente/miegthemetropolis.pdf 2 http://esa.un.org/unup/index.asp?panel=6 3 http://www.census.gov/population/metro/ Side 4 af 27

årsag til opbygningen af de moderne storbyer, og derfor er det vigtigt at se på den industrielle revolution som årsagen til hele vores verdensopbygning. Storbyen under den industrielle revolution Storbyen opstod som nævnt under den industrielle revolution. Som følge af landbrugets ændring i driften, og herefter nedgangen i behovet for arbejdskræfter på landet, drog flere og flere mennesker mod byerne i håb om at få arbejde. Dette skabte et akut behov for boliger til de som regel fattige tilrejsende. Dette resulterede i opbygningen af slumkvarterer, hvor forholdene var meget dårlige. Boligerne var usle og der var mangel på selv de mest basale ting, såsom toiletfaciliteter, gadebelægning med mere og denne mangel gjorde slummen til et meget uhygiejnisk sted at bo. Der udbrød mange epidemier på grund af forurenet drikkevand, og dødeligheden var høj. 4 Manchester, London og Birmingham er gode eksempler på byer der havde store slumkvarterer under den industrielle revolution. Et eksempel på den store befolkningstilvækst der skete i denne periode var Manchester, der voksede fra 18.000 indbyggere i 1750 til over 300.000 1850. 5 Den kraftige ekspansion kan ses på nedenstående billede, der viser et kort over Manchester fra 1750 og et kort fra 1850. Her kan det ses hvor meget byen er vokset, som følge af den industrielle revolution, og de fleste af de nye bebyggelser var enten fabrikker eller boliger til arbejderne. Kort over Manchester i 1750 og 1850. 6 4 Klinge, 1985; Borgerskabets brydningstid - Politikens verdenshistorie bind 15, s. 176 5 http://www.thecaveonline.com/apeh/dbqmanchester.html 6 http://www.thecaveonline.com/apeh/dbqmanchester.html (Se også bilag 1). Side 5 af 27

Byen var hjemsted for mange forskellige klasser og mange forskellige mennesker. Som hovedregel blev disse opdelt i tre klasser: Aristokratiet, middelklassen og arbejderklassen, som hver især vil blive behandlet nedenfor: Aristokratiet Aristokratiet var klassen med penge og indflydelse. Lige siden middelalderen havde denne klasse haft den politiske magt og dermed magten over specielt arbejderklassen. Man kunne ikke blive en del af aristokratiet medmindre man var født af en adelsfamilie og denne klasse var som hovedtræk den eneste der fik uddannelse og havde stemmeret. De havde også hovedret på de højeste embeder i samfundet, og det hele afhang af ens gode navn. 7 Under den industrielle revolution ændredes magtforholdene sig dog, idet den voksende middelklasse begyndte at få mere magt og dermed måtte adelen fragive sig noget af magten. Livet for en aristokrat var behageligt og med adgang til alt det fornødne. Der var penge nok, idet der ofte var en stor arv at tage af. Der var tjenestepiger, kuske og køretøjer, i det hele taget en tilværelse der var præget af overskud. Adelen brugte primært tiden på middagsselskaber eller hestevæddeløb og havde ikke interesse i at forbedre vilkårene for proletariatet idet de så kunne overtage aristokratiets politiske magt. 8 Dog skete der en lille forskydning for aristokratiet under den industrielle revolution; middelklassen begyndte nemlig at få mere indflydelse. Middelklassen Middelklassen som primært bestod af faglærte selvstændige, der arbejdede indenfor for eksempel handel, landbrug og håndværk, voksede kraftigt under den industrielle revolution. De havde til en vis grad økonomisk uafhængighed. Der opstod en helt ny middelklasse i perioden; den lavere middelklasse, bestående af blandt andet skræddere, handelsmænd, forretningsindehavere osv. Der fandtes dog også den højere middelklasse, som bestod af folk som læger, advokater og så videre. 9 Det der i sidste ende afgjorde om for eksempel en skrædder eller lignende kunne være en del af middelklassen, var om manden var faglært eller ej. 10 De faglærte kunne køre deres egen lille forretning med lærlinges og familiens hjælp, mens de 7 Klinge, 1985; Borgerskabets brydningstid - Politikens verdenshistorie bind 15, s. 180 8 http://www.victorianweb.org/history/class.html 9 http://www.opdagverden.dk/storbritannien/landet/befolkning-kultur-og-religion-i-storbritannien 10 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 112 Side 6 af 27

ufaglærte kun kunne få job i fabrikkerne, og ofte var hele familien nødt til at arbejde for at de kunne klare sig. Middelklassen havde tilstrækkeligt med penge, og det var derfor denne klasse der også i høj grad bidrog til den øgede produktion under den industrielle revolution, idet deres forbrug steg og dermed steg efterspørgslen på varer også. Middelklassen voksede i perioden, men dog var arbejderklassen den største gruppe, og deres levevilkår var langt fra både aristokratiets og middelklassens. Arbejderklassen Arbejderne var den største gruppe under den industrielle revolution, men også en gruppe uden nogen politisk magt. Middelklassen og aristokratiet havde magten, og der var ingen vej ud for arbejderne. Børnene blev født ind i industrialiseringen, og var ofte tvunget til at arbejde fra en tidlig alder. 11 Byens fabriksarbejdere boede ofte i huse bygget af fabriksejerne. Disse huse blev bygget ekstremt tæt, og forholdene var dårlige. Der kan ses eksempler på arbejderkvarterer i bilagene. 12 Arbejderne måtte på arbejde hver dag, i begyndelsen af industrialiseringen i over 12 timer i døgnet. Børn og kvinder var ingen undtagelse. Arbejderne i byerne arbejdede for eksempel på bomuldsspinderier, væverier, i kulminer eller i metalindustrien. 13 Selvom det også kunne være nedslidende at arbejde på for eksempel et væveri, var det i kulminen folk havde det værst. Der var ingen udluftning, og især små børn blev brugt som arbejdere her, da gangene kunne være for trange til en voksen mand. Alt i alt var levevilkårene for arbejderklassen ikke særlig gode, der var ikke mange penge at gøre godt med og størstedelen af indtægten gik til mad, som for det meste kun bestod af hvedebrød eller senere de billigere kartofler. 14 Kød var meget sjældent, det samme var nyt tøj, møbler og lignende. Der var kun lige råd til maden og huslejen, mere var der ikke til, og det endda efter arbejdsdage på over 12 timer. De sociale forskelle i de engelske storbyer Klasseforskellene var synligst i storbyerne, idet flere mennesker her var samlet på et forholdsvis lille areal. Der var store forskelle fra bydel til bydel. Aristokratiet boede for sig, middelklassen for 11 Fonnesbech-Wulff og Roslyng-Jensen, 2006; Historiens Lange Linjer, s. 251 12 Se bilag 2 og 3 13 http://www.opdagverden.dk/storbritannien/landet/befolkning-kultur-og-religion-i-storbritannien 14 Jensen og Kledal, 1982; Den industrielle revolution England 1780-1850, s. 94 Side 7 af 27

sig og arbejderne for sig. Som Frederick Engels skriver om Manchester i sin berømte bog The condition of the working class in England: The town itself is peculiarly built, so that a person may live in it for years, and go in and out daily without coming into contact with a working-people s quarter or even with workers, that is, so long as he confines himself to his business or to pleasure walks. 15 Dette viser med tydelighed hvilken opdeling der fandtes i byerne dengang, og til dels stadig findes. Hvis man for eksempel besøger Londons East End og derefter Londons West End, er det stadig tydeligt at se opdelingen i klasser. 16 Dog er forholdene ændret til det bedre, idet der gennem 1840 erne og derefter blev anlagt kloakering, gadebelysning, gaderne blev brolagt og så videre. 17 Værdier og omgangstoner i arbejderklassen Generelt set var arbejderne præget af demoralisering og de problemer der hørte med. Da der ikke kunne ses nogen vej ud af den triste tilværelse i slumkvarterne, blev de hurtige og lette løsninger for at komme væk fra virkeligheden i høj grad taget i brug. Alkoholisme og endda børnealkoholisme var udbredt, det samme var kriminalitet, prostitution og vold. 18 Alt dette var forsøg på at glemme den fattige tilværelse eller at flygte fra den. Der var en høj grad af apati blandt arbejderne med hensyn til kollektiv handling, der kunne føre til en forbedring af forholdene. 19 Dette var også grunden til at en fagbevægelse først blev skabt i 1860 erne. 20 Politiske tiltag omkring fattigdommen Det bedste eksempel på en lovgivning omkring fattigdommen inden 1850 er fattiglovene. Hvert sogn var ansvarlig for sine fattige og andre fattige kunne sættes til tvangsarbejde eller drives væk. Der fandtes tre slags fattige; de arbejdsdygtige, børn og de uarbejdsdygtige. 21 Børn og arbejdsdygtige voksne skulle sættes i arbejde, enten af sognet eller de kunne blive sat til at arbejde andetsteds. De uarbejdsdygtige kunne få tilskud. Old Poor Law, som loven også kaldes, var fra Elisabeth den førstes tid, omkring 1600 tallet, og på grund af den lokale varetagelse kunne der forekomme store 15 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 78-79 16 http://www.leksikon.org/art.php?n=410 17 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 136 18 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution s. 119 19 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 120 20 Jensen og Kledal, 1982; Den industrielle revolution England 1780 1850, s. 102 21 Jensen og Kledal, 1982; Den industrielle revolution England 1780 1850, s. 86 Side 8 af 27

svingninger i forhold til graden af hjælp. Det var forskellige grupper der kom i fattigforsorgen, for eksempel; de gamle, de syge, de fattige blandt arbejderne, veteraner fra hæren og de forældreløse børn. 22 Fattighjælpen blev finansieret af skatteyderne gennem fattigskatten, og blev ydet til dem der havde behov for det, uanset om de var på de såkaldte fattighuse eller hjemme. Da fattigdommen voksede kraftigt omkring 1800 blev der rejst spørgsmålet om en ny fattiglov. Den kom så endelig i 1834 da New Poor Law blev indført. 23 Denne lov gjorde det kun muligt for fattige at få hjælp på de såkaldte velregulerede arbejdshuse, og udover dette blev de fattige adskilt i køn, da tanken var, at så kunne de fattige forhindres i at producere flere fattige. 24 De fattige blev inddelt i forskellige grupper, og skulle så modtage en ensartet støtte over hele landet. Hovedtanken bag fattigloven var, at den gamle fattiglov opmuntrede de fattige til dovenskab, og at det derfor skulle gøres uattraktivt at være fattig og at få offentlig støtte. 25 Personkarakteristik af Oliver Twist Oliver Twist er en dreng der bliver født på fattiggården. Han er forældreløs, og hans eneste familie er en halvbror, som bare vil have Oliver ud af verden på grund af deres fælles arv efter deres far. Olivers historie strækker sig fra han bliver født til han er omkring en 12-13 år. Han beskrives som et pale, thin child, somewhat diminutive in stature, and decidedly small in circumference. 26, sandsynligvis på grund af maden og behandlingen på fattiggårdene. Oliver virker som en forsømt dreng, og han beskrives som et lille barn af sin alder, og det er da også forståeligt, eftersom han hele sit hidtidige liv har levet af meget lidt mad og uden nogen form for kærlighed overhovedet. Oliver er klædt ligesom alle de andre forældreløse børn; i det billigste af det billigste og der var ikke råd til noget overflødigt, ikke engang et lommetørklæde ejede sognets fattige, da det blev vurderet som overflødigt luksus. 27 22 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 131 23 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 132 24 Jensen og Kledal, 1982; Den industrielle revolution England 1780 1850, s. 89 25 Jensen og Kledal, 1982; Den industrielle revolution England 1780 1850, s. 88 26 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 7 27 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 17 Side 9 af 27

Arbejdsmæssigt gennemgår Oliver en udvikling i historien. Først arbejder han ikke, så arbejder han med at trække tovværk op, og så hos en bedemand. Derefter som kriminel i London, og til sidst får han endelig lov til at få et liv, hvor han kan uddanne sig og ikke behøver at arbejde så hårdt. Han bliver set på som sognets ejendom, eftersom han er forældreløs. Han bor mange forskellige steder: Først på en fattiggård, så på en anden fattiggård, og så på den første igen, for derefter at blive bortforpagtet til en bedemand, hvor han bor lidt. Så bor han på gaden noget tid, hvorefter han møder en dreng der fører ham til Fagin, hvor han så bor et stykke tid. Så bor han hos Hr. Brownlow, en god gammel mand, og bliver passet og plejet, mens han er syg. Derefter bor han hos Fagin igen, hvor han skal lave et tyveri der går galt. Dette tyveri fører ham til Mrs. Maylie, som han får lov til at bo hos i et godt stykke tid, indtil han møder Mr. Brownlow igen. Oliver bliver adopteret af Mr. Brownlow og får lov til at bo hos ham resten af historien. Hele Olivers liv er foregået i et miljø fyldt med fattige og udskud af samfundet. Han har ikke kendt til kærlighed eller rigdom, før han møder Mr. Brownlow og Mrs. Maylie, han har kun omgåedes med fattige eller kriminelle; samfundets udskud. Oliver savner den tryghed, ethvert barn burde have i sin barndom. Fordi han bor så mange forskellige steder og ikke har nogen fast person at knytte sig til, gør det ham usikker og gør at han føler sig alene meget af tiden. Oliver er en meget følsom dreng og han græder tit. 28 Han har ikke haft nogen længerevarende venskaber i sin barndom, og det gør ham mere skrøbelig. The simple fact was, that Oliver, instead of possessing too little feeling, possessed rather too much, and was in a fair way of being reduced to a state of brutal stupidity and sullenness for life, by the ill usage he had received. 29 Han er usikker på sig selv og lider meget under sin mangel på tryghed gennem sin opvækst. Dog er Oliver også en meget taknemmelig dreng, der vil gøre alt for de mennesker der er søde mod ham. Hvis nogen viser Oliver venlighed, får de det tilbage i stor grad, med en enorm taknemmelighed. Han vil gøre alt for at gøre Mr. Brownlow og Mrs. Maylie tilpas efter at de har hjulpet ham. Da drengen Dick velsigner Oliver udenfor fattiggården, nævnes det også, at det vil være noget han aldrig vil glemme. 28 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 17, s. 31, og så videre. 29 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 31 Side 10 af 27

Desuden er Oliver en meget reel dreng. Han kunne aldrig drømme om at stjæle, selv ikke da han bliver tvunget til det. Han prøver at gøre alt rigtigt, han har bare haft nogle hårde kår at kæmpe imod. Oliver har en meget tålmodig natur, men der er en ting han ikke kan tåle, at folk omtaler. Og det er hans mor. Hvis nogen sviner hende til, går Oliver amok. Da Noah Claypole en dag fornærmer Olivers døde mor, forbavser Oliver sig selv ved endelig at gå til modstand. A minute ago the boy had looked the quiet, mild, dejected creature that harsh treatment had made him. But his spirit was roused at last; the cruel insult to his dead mother had set his blood on fire. 30 Her udviser Oliver en helt ukendt side af sig selv, da hans dybt begravede vrede kommer til udtryk. Ellers er han utrolig tålmodig og finder sig i det meste. Han er en godmodig dreng, der bare gerne vil have en chance i livet, hvis nogen vil give den til ham. Oliver er også en modig dreng, idet han tør at spørge efter mere mad. 31 Og også fordi han bare begiver sig ud i det ukendte helt alene, uden nogen der venter på ham, eller nogen der vil hjælpe ham. Det er et held at hans liv ender med at blive godt, for sådan går det ikke alle gadebørn på dette tidspunkt. Oliver har et meget åbent syn på omgivelserne, og dømmer ingen før de giver ham grund til det. Han giver alle personer en chance. Han er derfor også en del naiv overfor alle og tror ikke på at andre mennesker kan finde på at gøre noget forkert, ligesom han selv aldrig kunne gøre. Samfundet ser omvendt på Oliver som et udskud, der bare er til besvær og som sognet bare vil af med, så der ikke kommer flere problemer med ham. Dog viser det sig at Oliver var født til rigdom, da hans far efterlod en stor arv. Derfor passer det også meget godt da Oliver endelig kommer hjem til den verden han oprindeligt tilhørte. Han kommer ikke helt uprøvet, men det har kun gjort ham taknemmelig og det gør ham til et barn der er værd at hjælpe for Mr. Brownlow. Oliver Twists møde med storbyen Oliver har som den reelle og ærlige dreng han er, svært ved at finde sig til rette i storbyen Londons kriminelle underverden. Han er for naiv til at forstå hvad der foregår til at starte med og derfor går han bare ind i det uden at stille spørgsmål. Olivers første møde med storbyen foregår med Jack Dawkins et lille stykke tid efter Olivers flugt fra bedemanden Mr. Sowerberry. Oliver er helt i chok over byens forfatning: 30 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 48 31 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 15 Side 11 af 27

A dirtier or more wretched place he had never seen. The street was very narrow and muddy, and the air was impregnated with filthy odours. There were a good many small shops; but the only stock in trade appeared to be heaps of children, who, even at that time of night, were crawling in and out at the doors, or screaming from inside. 32 Her beskrives Olivers første møde med den mørke del af London, hvor arbejderne bor. Her ser han en helt anden del af livet end han før har oplevet, og han bryder sig tydeligvis ikke om det han ser. Oliver was just considering whether he hadn t better run away (...) 33, han overvejer altså allerede at løbe væk derfra efter sit første syn på byen. Det er så heller ikke den bedste del af London han får at se; der render fulde mænd og kvinder rundt og vælter i mudderet, børn kravler rundt, ud og ind af dørene til små forretninger, og fordægtige mandspersoner dukker frem fra døråbninger. Der kommer også en beskrivelse af Fagins hus i London, som beskrives som værende mørkt og med vægge dækket af ælde og skidt, og meget sparsomt indrettet. 34 Oliver får dog også oplevet den lidt pænere del af London, da han bor hos Mr. Brownlow, i hans fine hus i den pæne ende af London. Mr. Brownlow bor i Pentonville, i udkanten af London og her har de fattige ikke råd til at bo. Der er belægning, gadebelysning og andre goder der ikke blev tildelt de fattige dele af London. I området Clerkenwell, hvor Fagin bor, bliver en beværtning beskrevet; In the obscure parlour of a low public-house, situate in the filthiest part of Little Saffron-Hill, - a dark and gloomy den, where a flaring gas-light burnt all day in the wintertime, and where no ray of sun ever shone in the summer, - ( ) 35 Her beskrives tydeligt hvilket miljø Oliver befinder sig i når han er hos Fagin. Der er snævre smøger og baggårde, og kun få åbne pladser, der alle bliver udnyttet, for eksempel til kvægtorv. 36 Der er plørede gader og ulækre smøger, og huse der er forfaldne. Oliver oplever London på en travl torvemorgen, hvor arbejderne er på vej på arbejde og mennesker går imod torvet, der vrimler med dyr og mange slags forskellige mennesker. Jorden er fyldt med affald og søle og der er tåget. 37 Dette bliver Olivers sidste oplevelse af London fra de fattige og kriminelles synsvinkel. Næste gang Oliver opholder sig i London, bor han på et hotel med familien Maylie, hvor der er belysning og præsentabelt. 32 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 63 33 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 63 34 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 64 35 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 116 36 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 124 37 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 171 Side 12 af 27

Oliver får set London fra både de meget fattiges synsvinkel og de riges synsvinkel, og det er tydeligt at han ikke bryder sig om de sølede gader og snævre passager der hører de fattige til. Oliver bryder sig dog i det hele taget ikke synderligt om bylivet, og han føler sig meget taknemmelig da Mr. Brownlow beslutter at flytte på landet. 38 Charles Dickens syn på fattiglovgivningen Charles Dickens skrev Oliver Twist i 1837-1838, nogle år efter at New Poor Law blev vedtaget i 1834 og det siges derfor at Dickens skrev Oliver Twist som en kritik af fattigloven. Dickens levede selv fra 1812-1870 og oplevede at være børnearbejder og at hans far blev fængslet for gæld. Derfor vidste Dickens hvordan det var at være fattig og kunne relatere til dette liv. Det er nok også derfor han viede sit liv til at sætte fokus på fattigdom og børnearbejde, for det er gennemgående temaer i de fleste af Dickens bøger. Oliver Twist kan ses som en kritik af både samfundet og middelklassen. De middelklasse personer Oliver møder er meget ubehagelige og tænker kun på egen vinding, for eksempel Mrs. Sowerberry, Mr. Bumble (kommunalbetjenten), og mændene der sidder i socialudvalget. Alle er meget egoistiske og ligeglade med de fattige og i særdeleshed de forældreløse børn, for hvilken gavn skulle de kunne gøre i samfundet? Dickens udpeger i høj grad egoismen blandt de højere klasser og hvilke skæbner børnene kan blive overladt til i industrialiseringens samfund. Han gør brug af ironi og sarkasme til at komme frem med sine meninger, for eksempel: What a noble illustration of the tender laws of this favoured country! they let the paupers go to sleep. 39 Her er det tydeligt at se hvordan Dickens benytter humor som redskab til at få sine pointer igennem på en lettere skjult måde. Et andet sted i bogen kommenterer han på det lille beløb de forældreløse får om ugen til mad, og hvordan dette kunne gøre barnet utilpas og overmæt, og at det derfor var tilrådeligt at forstanderinden for fattiggården tog de fleste af pengene til eget forbrug. 40 Dickens begrunder hendes handling set fra hendes synspunkt, for derved at latterliggøre hende og hele socialforsorgen. 38 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 451 39 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 13 40 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 6 Side 13 af 27

Dickens bruger også humoren og ironien til i høj grad at kritisere myndighederne og deres manglende forståelse for de fattige. For eksempel da Oliver og nogle andre fattiggårdsdrenge får prygl og bliver spærret inde, fordi de har tilladt sig noget så forbryderisk som at være sultne. 41 Charles Dickens kritik af fattigloven kommer til udtryk i hans beskrivelse af denne. Han beskriver socialudvalgets tanker den dag de vedtager loven og deres tanker omkring de fattige. It was a regular place of public entertainment for the poorer classes, - a tavern where there was nothing to pay ( ) So they established the rule, that all poor people should have the alternative (for they would compel nobody, not they) of being starved by a gradual process in the house, or by a quick one out of it. 42 Socialudvalget mener ifølge Dickens at de fattige kan lide fattighuset og at de har det alt for let der, og derfor bliver ved med at være fattige med vilje. Derfor vedtager de den nye fattiglov, som skulle få de fattige til at lade være med at være dovne og komme på fattighuset. Dickens gør grin med socialudvalget ved at kalde medlemmerne; very sage, deep, philosophical men, 43 og få dem til at finde ud af at de fattige kunne lide at være på fattiggården, noget som almindelige mennesker aldrig ville have gennemskuet. 44 Dickens var en meget socialt bevidst forfatter, der ikke holdt sig tilbage fra at komme med sin kritiske mening om samfundet, dog altid begravet bag humor og ironi. Men havde Dickens ret i sine beskrivelser af forholdene, var slumkvartererne så slemme som Dickens fortæller? Dette vil blive undersøgt nu via en analyse af Frederick Engels værk: The condition of the working class in England Frederick Engels skrev i 1844 den berømte beskrivelse af arbejderklassen i England: The condition of the working class in England. Han fortæller her ud fra autentiske kilder og ud fra personlig erfaring (Engels opholdt sig i en periode i England, da hans far ejede en bomuldsfabrik i Manchester). Han beskriver i sit værk hvilke forhold arbejderklassen levede under, der bliver i høj grad sat fokus på deres boliger og hvilke forhold de levede under i disse. Engels fortæller for eksempel om området St. Giles i London at: The houses are occupied from cellar to garret, filthy within and without, and their appearance is such that no human being could possibly wish to live in them. But all this is nothing in comparison with the dwellings in the narrow courts and alleys between the 41 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 8 42 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 13 43 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 13 44 Dickens, 2002; Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, s. 13 Side 14 af 27

streets, entered by covered passages between the houses, in which the filth and tottering ruin surpass all description. 45 Han beskriver området, som ligger inde imellem store brede gader, hvor de glade og rige går rundt, som en kontrast til det område de fattige bor i. Husene er overfyldt og store familier bor klemt sammen i et rum. Han fortæller at der næsten ikke findes nogen vinduer eller døre, men at nødvendigheden for dem heller ikke er stor, idet der intet er at stjæle indenfor. Han nævner at det kun er de fattigste af de fattige der bor her, blandt tyve og prostituerede og at demoraliseringen hersker her; de fattige kan ikke se nogen vej ud. Engels har også dedikeret et kapitel til minearbejderne, hvor deres levevilkår bliver belyst. Han forklarer om børnearbejde for børn på fire, fem eller syv år, der kan arbejde tolv timer om dagen nede i mineskakterne med at åbne døre for andre minearbejdere. 46 Ældre børn eller næsten voksne kvinder får lov at arbejde med transporten af kul og deres job er især hårdt, idet de skal kravle gennem smalle mineskakter ofte på hænder og fødder, trækkende bøtter med kul gennem vand og mudder. 47 Andre minearbejdere som er seksten år eller ældre, arbejder med at løsne kullet dybt nede i minerne og deres arbejdsdage kunne sagtens komme op på tolv til fjorten timer om dagen. 48 Dog tjener minearbejderne nok med penge i forhold til andre arbejdere, men det kommer med en pris. Minearbejdere bliver hurtigt nedslidt og kroppen kunne blive helt deform af det monotone arbejde: Distortions of the legs, knees bent inwards and feet bent outwards, deformities if the spinal column and other malformations, appear the more readily in constitutions thus weakened, in consequence of the almost universally constrained position during work; and they are so frequent that in Yorkshire and Lancashire, as in Northumberland and Durham, the assertion is made by many witnesses, not only by physicians, that a miner may be recognized by his shape among a hundred other persons. 49 Minearbejdere kan altså blive genkendt blandt mange hundrede mennesker, på grund af deres kropsholdning, der kommer efter mange års arbejde i kulminerne. Fysikken var dog ikke det eneste der tog skade. Luften i minerne bestod af støv, røg og kun meget lidt ilt, og dette kunne føre til lungesygdomme, hjertesygdomme og forstyrrelser i fordøjelsessystemet. 50 Dette gjorde at mange døde unge eller blev uarbejdsdygtige allerede omkring 40 års alderen. Derfor stiller Engels spørgsmålet; er pengene virkelig al den lidelse værd? 45 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 61 46 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 270 47 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 270 48 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 270 49 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s, 271-272 50 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 268 Side 15 af 27

Engels har også afsat et helt kapitel til at forklare om borgerskabets syn på arbejderklassen. Heri kritiseres borgerskabet for deres egoisme og selviskhed og det at de kun tænker på penge. Even the relation between himself and his wife is, in ninety-nine cases out of a hundred, mere ʻCash Paymentʼ. Money determines the worth of the man; he is ʻworth ten thousand poundsʼ. 51 Borgerskabet tænker altså kun på penge og på hvordan de kan tjene penge, hvor meget de selv er værd, hvor meget deres kone/mand er værd. Overfor arbejderklassen, føler de ikke behov for at hjælpe. De tænker, at når de betaler deres fattigskat og endda donerer penge til velgørenhedsorganisationer, så har de gjort deres. 52 Borgerskabet vil derfor ikke se på de fattige, når de nu har gjort deres for at hjælpe. Engels har citeret et brev der blev bragt i Manchester Guardian, Manchesters avis, hvori en borgerskabskvinde brokker sig over alle de fattige og alle tiggerne der sidder på hovedgaderne, og prøver at få medlidenhed ved at vise deres dårlige tøj og deres sår. Hun mener, at fordi hun bidrager ved at betale skat og donere penge, bør hun ikke se på alle disse tiggere, der forstyrrer hendes dejlige liv. 53 Engels viser hermed borgerskabets syn på proletariatet; de vil gerne give penge, de vil bare ikke konfronteres med de fattige og deres dårlige kår. Engels underbygger derfor med sin bog, alle de beskrivelser Dickens har brugt i Oliver Twist og dermed kan vi tillægge disse større troværdighed. Levevilkårene for de dårligst stillede Frederick Engels beskriver ganske enkelt forholdene for arbejderklassen som værende meget dårlige. Deres huse er de værste, børnearbejde er udbredt da familierne ellers ikke kunne få råd til mad og husleje. Og endda når det meste af familien var i arbejde, var der kun lige råd til at få betalt alle udgifterne, som det kan ses på bilag 4, der viser en landarbejders budget fra 1843. Her arbejder hele familien på nær de to yngste og stadig er der kun lige præcis nok til at få dækket udgifterne til mad, husleje og varme. Der var altså ikke råd til møbler, forlystelser og for de helt uheldige var der heller ikke råd til kød, så kosten kun bestod af brød eller kartofler. Hvis faren, der ofte havde hovedindkomsten i familien, mistede sit arbejde, havde familien valget mellem enten at sulte eller at søge hjælp på fattiggården. Efter 1834, da den nye fattiglov blev indført var fattiggården det eneste sted familien kunne få hjælp og her kunne familien ikke være sam- 51 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 302 52 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 303 53 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 303 Side 16 af 27

men, da reglen var at kønnene skulle opdeles. På fattiggården måtte familien også underlægge sig en masse regler og der skulle stadig arbejdes. Der findes en oversigt over reglerne på et fattighus fra 1797, og her står blandt andet at alt hvad familien ejede, måtte afleveres til forstanderen, så det kunne blive brugt i huset. 54 Derudover måtte ingen forlade fattiggården uden tilladelse, alle skulle arbejde og hvis nogen afslår at arbejde kunne dette straffes med fangenskab i en fangekælder. Dette er kun nogle af de regler der fandtes på sådanne steder, og det var endda før den nye fattiglov blev vedtaget. Efter blev det kun værre, da de sociale myndigheder fandt ud af, at de fattige var dovne og at de derfor skulle sultes, så de kunne stoppe deres dovenskab. Levevilkårene for de dårligst stillede var derfor langt fra et liv man kunne ønske sig, og arbejderne var præget meget af demoralisering og apati, hvilket er forståeligt når man tænker på deres fremtid, der ikke så meget lysere ud for dem, end deres daværende liv. Oliver Twist som eksempel på levevilkårene, værdierne og omgangsformerne i arbejderklassen Levevilkårene for arbejderklassen beskrives af både Engels og Dickens. For eksempel beskrives slumkvartererne af dem begge, og deres beskrivelser ligner hinanden meget. Som Engels skriver: The streets are generally unpaved, rough, dirty, filled with vegetable and animal refuse, without sewers or gutters, but supplied with foul, stagnant pools instead. 55 Dickens kommer med en lignende beskrivelse: A dirtier or more wretched place he had never seen. The street was very narrow and muddy, and the air was impregnated with filthy odours. 56 Deres beskrivelser ligner derfor hinanden utrolig meget, men spørgsmålet er; havde de ret? Var forholdene for arbejderklassen i byerne virkelig så slemme som det beskrives af de to forfattere? Til dette spørgsmål må man svare, at ja arbejderne havde det nogenlunde som de beskriver. Charles Dickens voksede op og boede i England stort set hele sit liv, og var selv udsat for forholdene der tilhørte arbejderklassen. Hans beskrivelser kan derfor tillægges rigtighed, dog ikke hundrede procent, da han er en skønlitterær forfatter. Engels derimod, der også opholdt sig i England på det bogens skrivetidspunkt, kan man tillægge større troværdighed. Både fordi Engels så tingene fra et 54 Jensen og Kledal, 1982; Den industrielle revolution England 1780 1850, s. 182 184 (se også bilag 5) 55 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 60 56 Dickens, 2002; Oliver Twist, or, The Parish Boy s Progress, s. 63 Side 17 af 27

socialhistorisk perspektiv, og også fordi han har skrevet sin bog baseret på personlige observationer og kilder der kom fra tidsperioden. Derudover har mange moderne historikere efterforsket Engels værk, ud fra et kritisk synspunkt, og kommet frem til at Engels havde ret. Som Eric Hobsbawm, en kendt historiker skriver i forordene til The Condition of the Working Class in England; We can find plenty of statements about the harsh utilitarian indifference of the industrialists to set beside Engels. The truth is that Engels book remains today, as it was in 1845, by far the best single book on the working class of the period. 57 Han forklarer derudover at mange historikere har efterprøvet Engels ord og beskrivelser, og at ingen er kommet frem til at Engels skulle have skrevet noget ukorrekt. På baggrund af disse efterprøvninger må man derfor sige at Engels har ret; og dermed at Dickens også har. Dickens beskriver forholdene på nogenlunde samme måde, om end han dog har valgt at sætte fokus på lidt andre ting. Dickens beskriver kriminaliteten og demoraliseringen lidt mere, og sætter derudover fokus på børnearbejde og fattighusbørn. Men hans beskrivelser kan tillægges værdi, da de kan underbygges af andre kilder. Dickens beskrivelse af fattighuset kan for eksempel sættes op imod reglerne der findes i bilag 5. Dickens har derfor ikke uret i sine beskrivelser, og Oliver Twist kan dermed ses som et godt eksempel på de herskende levevilkår i industrialiseringens arbejderklasse. Også værdier og omgangstoner beskriver Dickens. Han lader personerne i bogen vise dagligdagen for de fattigste og deres demoralisering træder tydeligt igennem. Dickens har valgt at sætte fokus på de kriminelle, og deres underverden, der er fyldt med alkohol, løgne og hemmeligheder. Personerne i Dickens bog kan derfor ses som mennesker der i høj grad har givet op overfor det hårde liv som arbejder, og valgt den lette løsning; kriminalitet. Disse mennesker har som eneste værdier, stræben efter rigdom og ellers lysten til at leve det søde liv med forlystelser og morskab. Fagins elever går ud og morer sig; det vil sige de tager på værtshus, og for dem er det kriminaliteten værd. Værdierne blev derfor uvigtige i denne periode, det gjaldt om at holde sig oppe uanset hvad, og at klare den næste dag uden at blive fyret eller blive udsat for anden ulykke. Både Dickens og Engels fortæller også noget om de indbydes omgangstoner, der fandtes arbejderne imellem. Engels skriver: 57 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 17 Side 18 af 27

( ) the poor are relieved much more by the poor than by the bourgeoisie; and such relief given by an honest proletarian who knows himself what it is to be hungry, for whom sharing his scanty meal is really a sacrifice,( ) 58 Her kan det ses at de fattige var mere tilbøjelige til at hjælpe andre fattige, end borgerskabet var. Borgerskabet kunne ifølge Engels aldrig finde på at involvere sig på en sådan måde som Dickens beskriver med hensyn til Mr. Brownlow og Mrs. Maylie. Dog har Dickens også et eksempel på den holdning Engels omtaler. Da Oliver er på vej mod London, og han er helt alene og udmattet, er der en postvogn med hvad man må gå ud fra er velhavende mennesker. Ingen vil give ham penge, medmindre han underholder dem ved at løbe efter vognen. Da han ikke magter det, vil de ikke give ham nogen penge. Derimod er der en gammel fattig kvinde, der hjælper Oliver og giver alt hvad hun kan undvære og endda mere til. 59 Dette viser hvilken sympati arbejderne havde for andre fra arbejderklassen, og at holdningen blandt dem var, at hvis man havde bare det mindste ekstra, kunne man hjælpe andre, der måske havde det værre. Oliver Twist, kan derfor ses som et udmærket eksempel på arbejderklassen som helhed, både på deres levevilkår, på deres omgangstoner med andre fra arbejderklassen og på deres værdier. Oliver Twist som indlæg i den politiske debat dengang Oliver Twist blev skrevet kort tid efter at England vedtog New Poor Law i 1834. Det er derfor nærliggende at tro, at Dickens har skrevet bogen som en reaktion herpå. Bogen udkom dog ikke som en samlet bog i første omgang, den udkom som en månedlig historie i et blad, og dette gjorde historien tilgængelig for flere mennesker. Derfor var der også flere mennesker der fik øjnene op for både gadebørn, kriminelles og fattiges liv. Da bogen var meget populær, var den ikke længe om at komme ud til andre dele af Europa og verden, og derfor skabte den også opmærksomhed her. Dette skabte yderligere opmærksomhed omkring forholdene i England og specielt omkring børnearbejde og børns vilkår. Men fik bogen nogen vidtrækkende konsekvenser? Og fik bogen nogen indflydelse på den politiske verden? Dette er svært at svare på, men man kan se på nogle årstal for de forskellige love, der blev til under den industrielle revolution. I 1802 blev en lov vedtaget der begrænsede arbejdstiden for børn til maksimalt tolv timer, og det måtte ikke længere arbejde om natten. 60 I 1819 blev denne lov fornyet 58 Engels, 1969; The Condition of the Working Class in England, s. 304 59 Dickens, 2002; Oliver Twist, or, The Parish Boy s Progress, s. 59 60 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 134 Side 19 af 27

sammen med et forbud mod at have børn under ni år ansat. 61 I 1833 kom så fabriksloven, næsten samtidig med fattigloven. 62 Denne lov indførte at fabriksinspektører skulle tjekke at de tidligere love blev overholdt, da de ofte var blevet brudt på grund af mangel på opsyn. Alle disse love blev vedtaget før Oliver Twist blev skrevet, og bogen kan derfor ikke have haft nogen indflydelse på disse, andet end at være blevet skrevet som en reaktion. I 1842 kom kulmineloven, der forbød kvinder og drenge under ti år at arbejde under jorden. 63 Og i 1847 kom ti timers loven for kvinder og børn, det vil sige at de ikke måtte arbejde længere end ti timer. 64 Disse love blev dannet efter Charles Dickens skrev bogen, og derfor kan denne have haft medindflydelse. Dog er det ikke sandsynligt eftersom disse to love rettede sig mod nogle meget anderledes personer end dem Dickens beskriver i sin roman. Derfor kan man ikke umiddelbart sige at Dickens bog har haft den store indflydelse på lige netop disse love. Der er dog andre punkter hvor bogen har været en hjælp. På grund af udsendelsesmåden (bogen blev udgivet i små bidder i et magasin), var det billigt at købe bogen og derfor var der mange der ellers aldrig ville have haft muligheden for at læse den, der nu kunne. Dickens havde set muligheder hvor andre ikke havde og det er måske også en af grundene til hans store succes. Han opfordrede ved hjælp af sine billige magasiner, de fattigste til at læse og bidrog hermed til deres uddannelse. Charles Dickens var helt igennem en socialt bevidst forfatter, han lagde i alle sine værker fokus på de svageste og på aktuelle problemer i samfundet på hans tid. Oliver Twist er ingen undtagelse. Samfundet kunne se hvilke prøvelser en forældreløs kunne gå igennem og Dickens skjuler da heller ikke sin kritik af samfundet. Han gør det hele dobbeltsidet, ved at lade Oliver gå frem og tilbage fra det fattige miljø og det rige. Derudover er romanen også dobbeltsidet idet Oliver er en forældreløs dreng, der til sidst finder ud af at han egentlig var født til rigdom. Hans kritik af borgerskabet skjuler sig heri, da Oliver uanset alle sine trængsler har beholdt sin taknemmelighed, og derved siger Dickens indirekte at borgerskabet og de rige burde være mere taknemmelige for hvad de har, og derfor måske give noget af det videre. 61 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 135 62 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 135 63 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 135 64 Ditlevsen, 1980; Den første industrielle revolution, s. 135 Side 20 af 27

Oliver Twist kan i det store og hele ses som en socialkritisk roman, der til dels er skrevet for at fornøje og til dels for at kritisere datidens samfund. Dickens har gjort det på sin egen måde, men hans kritik er tydelig. Det er ikke bevist om romanen har haft nogen effekt på politikken dengang, men helt ubemærket har den ikke været, da den stadig er ekstremt populær den dag i dag. Og måske burde vi lære noget af Dickens og hans fortælling om lille Oliver. Egoisme og grådighed får ikke én langt i livet (se selv på Fagin og Bill Sikes), mens taknemmelighed og glæde ved livet vil føre én langt. Konklusion Den industrielle revolution bragte mange ting med sig. Ny teknologi, forbedret økonomi og en større middelklasse, er nogle af dens positive konsekvenser. Dog blev der også skabt en enorm arbejderklasse, og denne klasse led i høj grad under forholdene der opstod på grund af industrialiseringen. Storbyerne blomstrede op med fabrikker, jernbaner, men i høj grad også med slumkvarterer. Storbyen blev i det hele taget hjemsted for alle den industrielle revolutions største konsekvenser. Det var her kriminaliteten, prostitutionen og alkoholismen blomstrede blandt arbejderne. Demoraliseringen var generelt stor blandt de fattige, da de havde meget begrænsede muligheder for at få en anden fremtid. Generelt set var arbejdernes levevilkår under industrialiseringen meget dårlige, der var mange der levede på fattighuset og endnu flere levede på et eksistensminimum i de værste kvarterer i storbyen. Men uden den industrielle revolution, med alle dens fordele og ulemper, ville vi formentlig stadig leve i et landbrugssamfund, som det er tilfældet i flere tredje verdens lande. Spørgsmålet er dog om overgangen kunne være sket uden de store menneskelige omkostninger der fulgte med den hurtige urbanisering og befolkningstilvækst. Dette spørgsmål har Dickens med Oliver Twist givet sin kommentar til og har måske nok også bidraget til at få en debat startet, der i sidste ende førte til vedtagelse af yderligere love til beskyttelse af den hårdt udsatte arbejderklasse. Side 21 af 27

Litteraturliste Bøger - Dickens, Charles: Oliver Twist, or The Parish Boy s Progress, Penguin Group, 2002. - Ditlevsen, Peter: Den første industrielle revolution, Gyldendal, 1980, 1. udgave, 2. oplag. - Engels, Frederick: The Condition of the Working Class in England introduction by Eric Hobsbawm, Panther Books Ltd, 1969. - Fonnesbech-Wulff, Benedicte og Roslyng-Jensen, Palle: Historiens Lange Linjer, Gyldendal, 2006, 1. udgave, 1. oplag. - Jensen, Erik og Kledal, Birger: Den industrielle revolution England 1780 1850, Gjellerup, 1982, 1. udgave, 8. oplag. - Olsen, Knud Ryg: Den industrielle revolution Fremskridt eller blot forandring?, Gyldendal, 1981. - Klinge, Matti: Borgerskabets brydningstid Politikens verdenshistorie 15, Politiken, 1985. Webadresser - http://www.census.gov/population/metro/ (Dato: 12.12.2011) - http://esa.un.org/unup/index.asp?panel=6 (Dato: 12.12.2011) - http://www.leksikon.org/art.php?n=410 (Dato: 8.12.2011) - http://www.metropolenforschung.de/dokumente/miegthemetropolis.pdf (Dato: 9.12.2011) - http://www.opdagverden.dk/storbritannien/landet/befolkning-kultur-og-religion-i-storbritannien (Dato: 12.12.2011) - http://www.thecaveonline.com/apeh/dbqmanchester.html (Dato: 9.12.2011) - http://www.victorianweb.org/history/class.html (Dato: 13.12.2011) Side 22 af 27

Bilag 1 Kort over Manchester i 1750 og i 1850. 65 65 http://www.thecaveonline.com/apeh/dbqmanchester.html Side 23 af 27

Bilag 2 Arbejdsboliger i London, tegnet af den franske maler Gustave Doré. 66 66 Klinge, Matti, 1985; Borgerskabets brydningstid Politikens verdenshistorie 15, s. 165 Side 24 af 27

Bilag 3 Fotografi fra Glasgows slumkvarter, 1868. 67 67 Olsen, Knud Ryg, 1981; Den industrielle revolution Fremskridt eller blot forandring? - s. 22 Side 25 af 27