Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Kommune har 37 lokalcentre, organiseret i 9 geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). dækker Brabrand, Sabro, Tilst, Harlev og Stautrup. Hvert område ledes af en direktion, som består af en områdechef og to viceområdechefer. For at sikre koordinering og kontinuitet i det enkelte borgerforløb er sygeplejerskerne dels organiseret i tværfaglige Sundhedsenheder sammen med ergo- og fysioterapeuter og borgerkonsulenter, dels i plejeboligerne hvor de ligeledes arbejder i tværfaglige team med ergo- og fysioterapeuter samt social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Sygeplejerskerne i plejeboligerne refererer til lederen af plejeboligen. I er der 5 lokalcentre: Brabrand, Havkær, Næshøj, Sabro og Søholm, der danner rammer for: Pleje og praktisk hjælp Sygepleje Sundhedsklinikker Cafeer/mad Aktivitetslokaler Træning vedligeholdelse Frivilligarbejde Forebyggende hjemmebesøg Uddannelse. Aktiviteterne på et lokalcenter er mangfoldige. For mere information: aarhus.dk / borger / ældre / områder og lokalcentre / områder /. Her kan du læse om de enkelte lokalcentre. I tilknytning til lokalcentrene findes s pleje- og ældreboliger. Den kliniske undervisning på modul 4 foregår i plejeboliger. I plejeboligerne arbejdes der teamorganiseret, og plejeformen er tildelt pleje med fast kontaktperson. Lederen i plejeboligerne har en sundhedsfaglig baggrund. Fra er der fokus på kontrol, kvalitet og udvikling. Der foretages uanmeldte tilsyn med plejeboligerne mindst 1 gang om året. Der er ligeledes tilsyn fra Embedslægeinstitutionen. Tilsynet har udgangspunkt i sundhedsloven, der er fokus på det pleje- og sundhedsfaglige. Side 1 af 8
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet omkring borgeren består af social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker, fysioog ergoterapeuter. Desuden er der tilknyttet økonomaer, diætister, køkkenassistenter, pedeller, borgerkonsulenter og serviceassistenter. Hvor det er relevant, kan der trækkes på nøglepersoner indenfor f.eks. demens, diabetes, sår, inkontinens, palliation og ernæring. Af eksterne og tværsektorielle samarbejdspartnere kan nævnes: Praktiserende læger, omsorgstandpleje, fodterapeuter, personale på sygehuse bl.a. palliativt og geriatrisk team samt gerontopsykiatrisk team. Udover at være uddannelsessted for sygeplejestuderende er også uddannelsessted for Fysioterapeutstuderende, ergoterapeutstuderende, grundforløbselever, social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever samt i mindre omfang for tandplejestuderende, lægestuderende og sundhedsteknologistuderende. Patientkategorier/borgerkategorier Langt de fleste borgere i plejeboligerne er ældre med varige funktionsnedsættelser. De vil derfor have behov for pleje og tilsyn det meste af døgnet. Beboerne kan have en eller flere diagnoser og hyppigt ses: Demenssygdomme Kroniske lidelser som eksempelvis: osteoporose, diabetes, gigtsygdomme, parkinson, sclerose, kredsløbs- og lungelidelser (KOL) og senskader efter f.eks. hjerneblødning og blodprop Sociale og/eller psykiske problemstillinger Misbrugsproblemer Terminale forløb, med brug for pleje og omsorg i den sidste tid. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Borgerens sygeplejefaglige problemstillinger og sygeplejefaglige indsats i plejeboligerne knytter sig ofte til flere af nedenstående områder. I den elektroniske journal danner de baggrund for en samlet faglig vurdering af borgeren. Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv. Almindelig daglig livsførelse (ADL) Bevægeapparat: Bevægelse og mobilitet, inkl. Funktioner i led og knogler, reflekser og muskler Ernæring: Under- og overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer som følge af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. hår og negle Kommunikation: Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold/mentale funktioner: Ensomhed, misbrug, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet: Seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom og /eller lægemidler Side 2 af 8
Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse Søvn og hvile: Problemer med søvn og hvile Viden og udvikling: Behov for information og undervisning Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation, diarré. Omgivelser: Fysiske og sociale omgivelser, som mennesker bor og lever deres liv i Personlige faktorer: Mestring Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling: Observeres med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I Sundhed og Omsorg findes en fælles fagprofil for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Spørg til den hos din kliniske vejleder eller følg denne sti: sundhedogomsorg.dk / ansat / stillinger / stillinger og funktioner / stillingsbeskrivelser / Sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, fagprofiler. Her kan du få uddybet de 4 virksomhedsområder i forhold til: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje At planlægge og lede sygepleje. I vil dit primære fokus være rettet mod at udføre grundlæggende sygepleje og i en vis grad mod at formidle sygepleje. Sygeplejen tager afsæt i borgerens egne mål, forudsætninger og levevilkår med vægt på det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og/eller lindrende aspekter. Dette er udgangspunktet for det udførende aspekt i sygeplejerskens virksomhedsområde herunder observation, undervisning og vejledning af borgeren. Det danner også udgangspunkt for at identificere, prioritere, opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejen. I vægtes det tværfaglige aspekt, og dette skal medtænkes i sygeplejen. Eksempler på sygepleje knyttet til fysiologiske behov Hjælp til personlig hygiejne og påklædning og hudpleje samt forebyggelse af decubitus Hjælp til mobilisering/genoptræning, lejring og sansestimulering Støtte til indtagelse af kost og væske Støtte til udskillelse af affaldsstoffer Støtte til opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration Hjælp til søvn og hvile Afhjælpning af smerter og kvalme. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område Støttende sygepleje i forhold til borgere/pårørende, der grundet sygdom og/eller alder ikke længere kan indgå i sine sædvanlige sociale sammenhænge Side 3 af 8
Sygepleje i forhold til tab af ægtefælle, eksistentielle problemstillinger eller krisesituationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende. I et livshistorisk perspektiv at medvirke til at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk Støtte og kompensere borgeren ved kognitive og intellektuelle svigt eksempelvis som følge af demens, apopleksi, blodpropper eller psykisk sygdom Støtte og kompensere i forbindelse med sygdom, angst og ensomhed Kommunikationen med kognitivt skadede mennesker og eventuelt med kriseramte pårørende. Eksempler på sygepleje med pædagogiske aspekter At afdække borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning og gennemføre vejlednings- og undervisningsopgaverne. Det kan eksempelvis rette sig mod vægt/kost væskebalance og udskillelse samt at leve med kroniske handicaps, sygdomme eller aldersforandringer Vejlede og undervise andre faggrupper i plejeboligerne med udgangspunkt i den enkelte medarbejder/gruppe af medarbejderes behov og forudsætninger. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling Udredning, afdækning og observation af sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand Ud fra lægeordinationer medvirker sygeplejersker i plejeboliger til forskellige behandlingsformer. Det kan eksempelvis være indgivelse af peroral medicin, inhalatorbehandling, indgift af suppositorier/klyx, injektioner, smertepumper, depotplastre, øjendrypning og påføring af medicinske salver Behandlende sygeplejeopgaver i forbindelse med venøse og arterielle sår, sår efter operative indgreb, ernæring gennem PEG-sonde, ødembehandling ved hjælp af comprilanbind og støttestrømper samt afhjælpe/behandle inkontinensproblemer ved blandt andet katerisationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet organisation og ledelse Tilrettelægge og koordinere pleje- og behandlingsforløb for borgeren i samarbejde med denne og relevante samarbejdspartnere At dokumentere tiltag og ændringer i sundhedstilstand i den elektroniske journal. Udvikle og justere plejeplaner, fokusområder, helhedsbeskrivelse m.m. Afholde møder med interne og eksterne samarbejdspartnere. Tværfagligt samarbejde omkring forflytninger brug af hensigtsmæssige hjælpemidler og arbejdsstillinger. Eksempler på centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse borgerforløb Varetage varierende komplekse instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder afhængig af de aktuelle borgere I varierende grad at formidle visse specialopgaver til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Side 4 af 8
Typiske patientforløb/borgerforløb Borgeren kan blive visiteret til en plejebolig, når der er varige funktionsnedsættelser, der kræver hjælp, nærhed og kontakt af personale døgnet rundt. Ved indflytningen vurderes borgerens behov for hjælp, og lederen af plejeboligen tildeler i samarbejde med sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut ydelser som løbende revurderes minimum 1 x årligt. Der lægges vægt på at inddrage den enkelte borger aktivt i at genvinde og vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder, samtidig med at der vises respekt og opmærksomhed om borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen. Deltagelse i tværfagligt samarbejde. Anvendelse af forskellige udredningsmetoder til at kvalificere dataindsamling eksempelvis i forhold til ernæring, immobilitet, inkontinens og smerter Til at understøtte din læring benyttes Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk). Til at forebygge magtanvendelse og vold, kan vi anbefale analyseredskabet: Handleplan og pædagogisk indsats. Skemaet kan du finde i journalen, eller via denne sti: sundhedogomsorg.dk / opgaver / lovgivning / magtanvendelse / de enkelte indgreb / filen: grundlæggende betingelser for anvendelse af magt. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Byrådet har vedtaget en omsorgspolitik for. Målgruppen er borgere uanset alder og boform som får hjælp til at leve et godt hverdagsliv. Hvis du følger nedenstående sti kan du læse mere om Sundhed og Omsorgs serviceniveau i filen Sammen om et bedre liv og hvilke indsatsområder, der har særlig udviklingsmæssig interesse. aarhus.dk / borger / ældre / hjælp og pleje / visitation. Det skal her fremhæves, at der er fokus på at styrke det sundhedsfremmende, rehabiliterende og tværfaglige. Samtidig er der i kommunerne øget fokus på sygepleje og genoptræning som en konsekvens af at patienterne hurtigere udskrives fra effektive sygehusbehandlinger. I strategien Ledetråde til et bedre liv er der også beskrevet en række indsatser, der har til hensigt at realisere forskellige målsætninger. I nedenstående link kan du læse mere om strategien og de anvisninger, der er til at nå disse målsætninger. www.defemkort.dk Debatoplægget Kærlig Kommune er s vision for udviklingen af et velfærdssamfund, hvor borgerne har mere magt og hvor velfærd skabes i fællesskab. Du kan læse debatoplægget via stien: Sundhedogomsorg.dk / om os / kærlig kommune / filen Kærlig Kommune fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus. Side 5 af 8
I dokumentation af sygepleje følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og PPS (Praktiske Procedurer i Sygepleje). Udover de ovenfor nævnte udviklingsområder og tiltag kan der være lokale udviklingsprojekter. Spørg til dem i forbindelse med din uddannelse hos os. Alle områder i er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Udgangspunktet for din læring i klinisk undervisning er dine faglige og personlige forudsætninger og din individuelle kliniske studieplan. I den kliniske undervisning vil læringsformerne være baseret på erfarings-, praksis- og teorilæring. I samarbejde med den kliniske vejleder vil du efter oplæring og vejledning komme til at varetage sygeplejeopgaver, hvor der lægges vægt på at udvikle din faglighed og dine refleksioner over praksis. Selvstændigheden og kompleksiteten i opgavetildelingen vil gradvis blive øget. Du vil komme til at arbejde med refleksioner før, under og efter klinisk praksis, hvor du underbygger dine observationer, vurderinger, handlinger og evalueringer med relevant teori. Til at støtte dig i disse læringsprocesser, vil du komme til at arbejde med følgende studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet: Seminar (der henvises til bilag 2 i modulbeskrivelsen for på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside) En fastlagt studieaktivitet (vejledning får du på dit kliniske undervisningssted). Du er som studerende tilknyttet en underviser fra, der deltager i seminarer og ved den interne kliniske prøve. Udover den kliniske vejleder og underviser fra, vil andre studerende i området samt den uddannelsesansvarlige, hvis muligt, deltage i seminaret for at kvalificere og støtte din læringsproces. I har vi etableret studieunit, der er karakteriseret ved mono- og interprofessionelle praksisfællesskaber for såvel studerende/elever som for kliniske vejledere/praktikvejledere. Hensigten med praksisfællesskabet er dels at skabe mulighed for sparring, dels at udveksle læringsmuligheder for studerende og elever. Samtidig skal praksisfællesskabet gøre såvel mono- som interprofessionel peerlearning mulig. Ifølge studieordningen er der krav om tilstedeværelse i klinisk undervisning 30 timer/ugen. Hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt, fremgår overordnet af velkomstbrevet, der bliver sendt dig ca. 4 uger før du påbegynder klinisk undervisning. Side 6 af 8
Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål bl.a. ved at: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan og gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Deltage i udvælgelse og gennemførsel af fastlagt studieaktivitet Vejlede og deltage i planlagt studieaktivitet i form af seminar i samarbejde med underviser fra Sikre, at du får daglig vejledning Efter aftale at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Godkende studieaktivitet i klinisk undervisning som forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve Udvælge borgere til intern klinisk prøve og fungere som eksaminator Følge retningslinjerne for intern klinisk prøve for. Der henvises til bilag 1 i modulbeskrivelsen for på Sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. De øvrige medarbejdere i teamet: Er medansvarlig for dine læringsprocesser og for at sikre dig et godt læringsmiljø, bl.a. i forhold til introduktion samt tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder. De uddannelsesansvarlige har fokus på organisering og udvikling, ved blandt andet at: Sikre, at relevante studievilkår er til stede Medvirke til implementering af studieordninger samt politiske beslutninger og lovkrav på uddannelsesområdet implementeres Udarbejde den generelle klinisk studieplan i samarbejde med kliniske vejledere, der kan danne baggrund for din individuelle kliniske studieplan Deltage i afvikling af seminarer Samarbejde med Iværksætte relevante handlinger i forhold til mundtlige og elektroniske evalueringer af modulet og på den måde skabe sammenhæng mellem teori og klinisk praksis. Forventninger til den studerende Det forventes at: Du har givet din kliniske vejleder samt uddannelsesansvarlige adgang til Praktikportalen inden start på de kliniske studier Praktikportalen er opdateret i forhold til dine faglige og personlige kompetencer herunder status fra tidligere klinisk uddannelse Du har medansvar for din uddannelse Du deltager aktivt i faglige fællesskaber, og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed Side 7 af 8
Du i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Du er opmærksom på, at en plejebolig er ramme for borgerens eget hjem. Det forventes derfor, at du er særlig opmærksomhed på og har respekt om borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og har som minimum gennemført uddannelsen til klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Ca. 4 uger før studiestart, vil du modtage velkomstbrev med henvisning til litteratur for modulet. Der indgår selvvalgt pensum på 80 150 sider, hvilket du dokumenterer i Praktikportalen i løbet af klinikken, og gerne kobler til din individuelle kliniske studieplan. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at din kliniske vejleder kan indskrive dig til den interne kliniske prøve. Med studieaktiv menes at du gennem dit kliniske forløb skal have: At du har planlagt, gennemført, evalueret og dokumenteret sygepleje til flere borgere/pårørende i samarbejde med involverede mono- og tværfaglige faggrupper i plejeboligerne At du har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange At du i forbindelse med borgerforløb har været undersøgende og bidragende i forhold til at identificere og vurdere grundlæggende sygeplejefaglige problemstillinger ud fra praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan samt gennemført og evalueret de planlagte og fastlagte studieaktiviteter At du har gennemført eget seminar med fokus på modulets tema og deltaget aktivt i medstuderendes seminarer At du har gennemført en fastlagt studieaktivitet med fokus på kliniske metoder til vurdering af borgers fysiologiske tilstand Har brugt og opdateret relevante elementer i Praktikportalen Har dokumenteret selvvalgt litteratur i Praktikportalen Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler Været skriftligt forberedt til ugesamtalerne. Udarbejdet af uddannelsesansvarlige,, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Revideret august 2015. Godkendt af januar 2014, marts 2015 og august 2015. Side 8 af 8