Generel klinisk studieplan Århus Kommune Lokalcenter Holme og Skåde. Modul 4. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et af s 13 lokalcentre, organisatorisk placeret i Magistraten for Sundhed og Omsorg. Lokalcentret er beliggende i den sydlige del af tæt på skoven. Der er ældreboliger, plejeboliger og korttidspladser tilknyttet lokalcentret. Der er 4 forskellige områder ved Lokalcentret, hvor der ligger ældreboliger. I plejeboligerne Madsbjerg på Nygårdsvej 2 er der 60 plejeboliger. I plejeboligerne Hestehavehusene på Hestehavevej 6 findes 48 plejeboliger og 2 korttidspladser. I plejeboligerne Egely på Holmegårdsvej 45 findes der 48 plejeboliger. På de 2 lokalcentre er der aktive miljøer med café, trænings- og aktivitetsfaciliteter. Mange borgere benytter disse muligheder, ligesom husene er åbne for brugerråd og foreninger både i dag- og aftentimer. I området, som lokalcentret dækker, findes blandet byggeri, store gamle villaer, nyere parcelhuse og boligforeningsbyggerier. Lokalcentrets opgaver er: Pleje og praktisk hjælp Sygepleje Træning og aktivitet Café og service Administrative opgaver Uddannelse Støtte den frivillige indsats Vi er en stor arbejdsplads med ca. 470 medarbejdere. Samarbejdsrelationer Eksternt i kommunen samarbejdes med visitatorer, hørevejleder, demenskoordinator, andre med konsulentfunktioner og sagsbehandlere. Derudover er der kontinuerligt samarbejde med sygehuse, ambulatorier, geriatrisk team, gerontopsykiatrien, distriktspsykiatri, palliativt team, frivillige, tandplejere, fodterapeuter, fald-teamet, go-teamet, den diabetiske fod, sårafsnittet på Marsellisborg, apoteker og praktiserende læger. Patient/borger kategorier Ved plejeboligerne Madsbjerg og Hestehavehusene findes et antal pladser til yngre beboere. Beboerne i plejeboliger kan eksempelvis være: Mennesker med demenssygdomme i moderat til svær grad. Mennesker med livsstilssygdomme som f.eks. KOL, diabetes, kredsløbslidelser, hjertelidelser og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 lidelser i beværeapperatet. Mennesker med kroniske lidelser som f.eks. sclerose, gigtsygdomme, lungelidelser, nyrelidelser og Parkinson. Mennesker med psyko-sociale problemstillinger såsom misbrugsproblemer og psykiske lidelser som depression, psykoser og fobier. Mennesker, i forskellig alder, som er ramt af uhelbredelig sygdom med behov for sygepleje og omsorg i den sidste livsfase. Alvorligt syge og døende borgere med behov for terminalpleje. Ved plejeboligerne Madsbjerg og Hestehavehusene findes et antal pladser til yngre beboere. Centrale kliniske problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger tager afsæt i borgerens aktuelle situation. I samarbejde med borgeren og evt. pårørende fastsættes fremtidige mål og afklaring af hvilken hjælp og støtte, der er nødvendig for at opnå disse. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Internt på lokalcentret er der aktivt samarbejde mellem hjemmepleje, plejeboliger, aktivitets- og træningspersonale, køkken/café, pedeller og administrationen. I Aktivitetsafdelingen tilbyder ergo- og fysioterapeuter, beskæftigelsesvejledere og social- og sundhedsassistenter forskellige former for træning, aktivitet og samvær. Servicepersonalet, som består af økonoma, ernæringsassistenter, køkkenassistenter og husassistenter laver mad til salg i caféerne, maden i plejeboligerne og varetager rengøring. Administrativt personale varetager alle administrative opgaver, som retter sig mod borgere og personale. Med indsats fra disse faggrupper præges miljøet i plejeboligerne af principperne for arbejdet med det gode hverdagsliv, hvilket betyder, at der lægges vægt på at skabe et hjemligt miljø, hvor beboerne inddrages i de daglige gøremål, for på den måde at bevare beboernes funktioner og færdigheder og fastholde beboerne i at være aktive deltagere i eget liv. Der er også mulighed for at leve et privat liv i egen bolig, for de beboere der ikke har lyst til at deltage i fællesskabet, eller af anden årsag ikke kan profitere af det. Plejeboligerne er opdelt i team hvor der arbejder sygeplejerske, sosuassistenter, sosuhjælpere, husassistenter, medhjælpere og sosuhjælperelever. Der er 2 teamledere i plejeboligerne. Blandt sygeplejersker varetages følgende nøglefunktioner: Undervisning i medicinhåndtering, magtanvendelse, tryksårsforebyggelse og inkontinens. Der er en demensnøgleperson, og en sygeplejerske med ansvar for sårpleje og en med ansvar for diabetes. Terapeuterne underviser i ergonomi og medvirker til at udarbejdelsen af forflytningsvejledninger. Den uddannelsesansvarlige har specielt fokus på, at der findes et godt læringsmiljø på lokalcentret. Udover sygeplejestuderende modtager arbejdspladsen social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever og fysioterapeutstuderende. Desuden kommer der elever fra grundforløb, også med særlig fokus på voksne elever med dansk som andetsprog. Den uddannelsesansvarlige har det overordnede ansvar for alle elever og studerende. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Beboerne visiteres og flytter i plejebolig, når de ikke længere kan overskue hverdagen, som følge af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og når der ikke er tilstrækkeligt netværk eller pårørende til at afhjælpe dette. Beboerne i plejeboliger har behov for hjælp, tilsyn, nærhed og tæt kontakt til personale døgnet rundt. At arbejde inden for beboernes eget hjem kræver særlig opmærksomhed på og respekt om beboerens selvbestemmelsesret, vaner og behov. De pårørende betragtes som en vigtig samarbejdspartner og er medvirkende til at beboerne får mening og kontinuitet i deres livsforløb. Der er mulighed for at deltage i sociale arrangementer i større og mindre grupper, hvor også haven, drivhus, et telt og vores gynge bruges. Der arrangeres tillige spontane og planlagte ture med bus ud i området. Sygeplejefaglige opgaver Der er sundhedsfremmende, forebyggende, lindrende og rehabiliterende opgaver forbundet med arbejdet i plejeboliger, da beboerne er i en livssituation, hvor de har behov for hjælp og støtte til at bevare funktioner og færdigheder. Arbejdet med livshistorie er centralt ved beboernes indflytning, hvor det er vigtigt at kunne skabe god kontakt, og relatere til det liv borgeren tidligere har levet. Dette giver mulighed for at inddrage den nye beboer i fællesskabet ved måltidet og andre sociale aktiviteter. Sygeplejersken arbejder med vejledning og undervisning af beboere og pårørende om accept og mestring af sygdom. Det er sygeplejerskens opgave i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere at varetage sygepleje, undervise og uddelegere til andet personale indenfor følgende områder: Sygeplejeopgaver knyttet til de fysiologiske behov herunder personlig hygiejne og påklædning, hudpleje, forebyggelse af tryksår, mobilisering, lejring, sansestimuli, indtagelse af kost og væske, udskillelse af affaldsstoffer, opretholdelse af kredsløb og vejrtrækning, søvn og hvile. Observationer knyttet til udredning og afdækning af sygdom. Mindske ubehag ved f.eks. kvalme, madlede, angst og smerter. Opretholdelse af god hygiejne i forbindelse med plejeopgaver, håndhygiejne og køkkenhygiejne. Forflytninger, herunder benytte korrekt arbejdsstilling ud fra terapeutens og forflytningsvejlederens arbejdspladsvurdering (APV). Benytte relevante hjælpemidler. Afdækning af vejlednings- og undervisningsbehov f.eks. kostvejledning, forebyggelse af forstoppelse og forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. Dokumentation i journalen, herunder at udarbejde status, helhedsbeskrivelse, tildele ydelser og afgørelser, beskrive indsatsområder, udarbejde plejeplaner og socialfaglige handlingsplaner. Samarbejde med interne og eksterne tværfaglige samarbejdspartnere og deltage i planlægnings- og statusmøder. Samarbejde med pårørende og andre netværk. Styrke relationelle og kommunikative kompetencer i teamet med både beboere pårørende og medarbejdere. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der arbejdes ud fra følgende områder: For at sikrer en god modtagelse af nye beboere i plejeboliger arbejder vi tværfagligt med indflytningssamtale og opfølgningssamtale med beboere og pårørende. Udvikling og styrkelse af teamorganisering er en proces der foregår i alle lokalcentrets team. Der er systematisk samarbejde med beboernes praktiserende læge. Helbredsstatus og medicinjustering ved indflytning og herefter 1 gang årligt. Dokumentationsgruppen arbejder kontinuerligt med udvikling af tiltag for dokumentationen, så den bliver mere præcis, relevant og tager kortere tid. Sygeplejersken foretager kvalitetsbesøg hos alle borgerne i plejeboligerne. Arbejdsmiljø. Lokalcentret er arbejdsmiljøcertificeret. Sygeplejersken indgår som en aktiv medspiller i udvikling af det enkelte team og har fokus på arbejdsglæde og kompetence i teamet. Udviklingsmøder med plejeleder og sygeplejersker angående implementering af sygeplejeprofilen (Århus kommune) og kvalitetssikring af sygeplejen. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Sygeplejens arbejdsmetoder: Der bliver benyttet forskellige udredningsmetoder i forbindelse med demens, urininkontinens, smerter og sårpleje. For at forebygge magtanvendelse arbejdes der med socialfaglige handleplaner. Der arbejdes ud fra instrukser om medicinhåndtering, dokumentation og IT-sikkerhed. Diverse skemaer anvendes ved forskellig dataindsamling. Til udvikling af teamet deltager sygeplejersken i tværfaglige teammøder. Sygeplejersken underviser, oplærer og introducerer andre faggrupper. Teamredskabet anvendes til at få personalet til at arbejde med teamtanken. Ved kvalitetsbesøg arbejdes med læringsrummet hos borgeren og refleksion. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den studerende får fast tilknytning til en klinisk vejleder, der er ansvarlig for at tilrettelægge og gennemføre den kliniske undervisning, i samarbejde med den studerende, og som har følgende opgaver: Sikre at den studerende udarbejder individuel klinisk studieplan inden for den første uge og i samarbejde med den studerende at gennemføre, ajourføre og justere planen. Deltage i udvælgelse af studiemetoder. Afholde planlægnings-, refleksions- og afslutningssamtaler. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Varetage ugentlig vejledning, og motivere til udnyttelse af lokale studiemuligheder. Deltage som sparringspartner for den studerende i forbindelse med patient/borgerforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Støtte den studerende i at være nysgerrig, reflekterende og i at arbejde undersøgende og opsøgende Udvælge borgere til intern klinisk prøve og være eksaminator ved prøven. Give en mundtlig bedømmelse af den studerende ved afslutning af uddannelsesperioden Uddelegere uddannelsesopgaver til ad hoc vejleder. Koordinere og tilrettelægge den kliniske uddannelsesperiode i samarbejde med uddannelsesansvarlig. Den studerende vil være tilknyttet en ad hoc vejleder, der har følgende opgave: Deltage i planlægningssamtalen. Give daglig vejledning i form af før- under- og eftervejledning i forbindelse med de specifikke borgerrelaterede opgaver. Samarbejde med den studerende om den individuelle kliniske studieplan. Supplere den kliniske vejleder i de forskellige vejlednings- og evalueringssamtaler. Den studerende er ansvarlig for: Deltagelse i de sygeplejefaglige opgaver, som er karakteristiske for sygeplejen på lokalcentret. Til planlægningssamtalen skal den studerende have beskrevet personlige og faglige læringsmål, redegøre for uddannelsesforløbet indtil nu og beskrive fagligt niveau og udviklingsområder i den individuelle kliniske studieplan. Udarbejdelse af individuel klinisk studieplan sker i samarbejde med klinisk vejleder indenfor den første uge og sendes derefter til godkendelse ved underviser fra sygeplejerskolen. Studieplanen ajourføres og revideres kontinuerligt. Til de ugentlige vejledningssamtaler skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg som f.eks. kan indeholde beskrivelse af en hændelse, en oplevelse og hvilke tanker og refleksioner disse har givet anledning til. Oplægget kan udarbejdes ud fra studiemetoderne: patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og Model for kliniske færdigheder. Den studerende medbringer ajourført studiebog til samtalerne. Den studerende skal udvise initiativ og opfylde kravene til studieaktivitet og benytte klinikkens tilbud om undervisning. Den uddannelsesansvarlige har følgende opgaver: Overordnet ansvarlig for den kliniske undervisning m.h.t. koordinering, uddannelses- og Vejledningsmuligheder samt systematiske evalueringer. Udarbejdelse af en introduktionsplan, der danner baggrund for tilrettelæggelsen af en individuel klinisk studieplan. At sikre at relevante studievilkår er til stede. Modtage nye studerende og give en fælles overordnet introduktion til arbejdspladsen. Deltage i afvikling af seminar. Koordinere og tilrettelægge den kliniske uddannelsesperiode i samarbejde med klinisk vejleder. Samarbejder med og er kontaktperson for sygeplejeskolen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Gennem følgeskab med en kyndig sygeplejerske får den studerende adgang til fagets tavse dimension og faglige skøn. Denne læring sker gennem deltagelse i praksis og refleksion over praksis. Dette foregår ved at den studerende iagttager en kompetent fagudøver udfører opgaven sammen med vedkommende viser den måde hun løser opgaven på og til sidst arbejder selvstændigt. Disse metoder, som er observation, øvelse, feedback, imitation og refleksion, anvendes i hele det kliniske forløb. Den daglige praksis er underlagt et krav om handling her og nu, hvorfor der efterfølgende er behov for at reflektere over egen praksis. Den studerende reflekterer med de daglige samarbejdspartnere, ad hoc vejleder og klinisk vejleder. Med daglige samarbejdspartnere er der mulighed for at sætte ord på egen handling og væremåde og dermed opnå større indsigt. Med ad-hoc vejleder og klinisk vejleder anvendes før- under- og eftervejledning: Ved førvejledning forbereder vejleder og studerende den forestående kliniske undervisning ved at gennemtænke og drøfte det, der skal ske, og lave aftaler for gennemførelsen, herunder opgave- og rollefordeling. Undervejledning er gennemførelse af det aftalte, hvor vejlederen kan have til opgave at observere, vejlede og / eller demonstrere Eftervejledning er præget af refleksion, hvor den studerende kommer med sine overvejelser over, hvad der skete i situationen, og vejlederen stiller uddybende spørgsmål, og forløbet evalueres i fællesskab. Læringsmiljø /Studiemiljø Arbejdspladsens læringsmiljø er præget af teams, der er vant til tværfaglig refleksion og fortrolig med at have elever på forskellige niveauer. Alle i teamet er ansvarlige for at etablere et lærende miljø og parate til at besvare spørgsmål og reflektere med den studerende. Der bliver tildelt studietid og stillet pc-arbejdsplads til rådighed i roligt lokale. Der vil være mulighed for, at den studerende underviser elever/medarbejdere. Det forventes, at den studerende tager ansvar for egen læring og deltager aktivt i udførelse af de sygeplejefaglige opgaver. Den studerende kommer til at arbejde med udvikling af praktisk handlekompetence og refleksion over sine handlinger. Klinikken vil være tilrettelagt med rig mulighed for spontan refleksion med ad hoc vejleder og andre medarbejdere i teamet. Sammen med klinisk vejleder vil refleksionen indgå som en formaliseret studieaktivitet med fokus på det sygeplejefaglige område 1 gang ugentlig, og der vil være daglig før-, under- og eftervejledning med ad hoc vejleder. I forbindelse med de sygeplejefaglige opgaver hos beboerne vil der blive arbejdet med skriftlighed gennem udarbejdelse af plejeplaner og dokumentation i elektronisk patientjournal. For at stimulere den studerendes forståelse af sammenhæng mellem teori og praksis benyttes de kliniske studiemetoder: Patientforløb sygepleje i forhold til en konkret beboer Patientfortælling beboerens egen opfattelse af helbredssituation, behandling og sygepleje Sygdomsforløb specifikke sygdommes påvirkning på beboere, og sygeplejerelevant indsats Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 Model for kliniske færdigheder sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske behov Seminar styrkelse af kollektiv refleksion over sygeplejefaglige problemstillinger Disse studiemetoder vil der blive arbejdet med ud fra den studerendes skriftlige oplæg. Det vil blive fulgt op af mundtlig drøftelse med klinisk vejleder, og der vil blive inddraget praksiserfaring og teoretisk viden i både det skriftlige og mundtlige arbejde. Det skriftlige materiale skal maksimum være på 2 sider. De forskellige studiemetoder integreres i det daglige arbejde og har til formål at inspirere og motivere den studerende til at tage ansvar for egen læring. Det forventes at den studerende i stigende grad forholder sig undrende overfor egen praksis og systematisk undersøger sygeplejefaglige problemer og dilemmaer. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende modtages af den uddannelsesansvarlige, der giver en overordnet introduktion til området. Deltagelse i generel introduktion til lokalcenteret, sammen med andre nyansatte, medarbejdere og elever. Planlægningssamtale. Afholdes inden for den første uge med kliniske vejleder. Den studerende præsenterer sig via studiebogen og der afklares gensidige forventninger. Det forventes at den studerende beskriver egne faglige og personlige læringsmål for den kliniske undervisning. Der udarbejdes en skitse til en individuel klinisk studieplan, som den studerende færdiggør umiddelbart efter. Den kliniske vejleder, ad hoc vejleder og den studerende foretager valg af beboere til det først kommende forløb. Evalueringssamtaler. Igennem patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb får den studerende en evaluering af sit arbejde og en fælles refleksion over alternative løsningsmuligheder. Afslutningssamtale - ved afslutning af modul 4 afholder den studerende, klinisk vejleder og ad hoc vejleder en samtale hvor forløbet af modul 4 evalueres som helhed. Daglig vejledning foregår som før- under- og eftervejledning, som tidligere beskrevet Seminar et seminar er et fagligt forum, hvor den studerende ud fra et skriftligt oplæg fremlægger et sygeplejefagligt problem og ved fælles refleksion drøfter dette med sine medstuderende, klinisk vejleder, sygeplejelærer og evt. den uddannelsesansvarlige. Intern prøve i klinisk sygepleje afholdes inden for de sidste 2 uger af modul 4. For at blive indstillet til intern prøve, skal den studerende have opfyldt kravene om studieaktivitet. Prøven er en individuel klinisk og mundtlig prøve. Den kliniske del forløber over en formiddag af 3 timers varighed. Den mundtlige del af prøven er af 30 minutters varighed. I anden del af prøven fungerer sygeplejelærer og klinisk vejleder begge som eksaminatorer. Den kliniske vejleder er aktiv samarbejdspartner i forbindelse med afvikling af patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og deltager med aktiv støtte ved forberedelse og afvikling af seminar. Som oplæring er der mulighed for at deltage i undervisningen indenfor emner som: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 o medicinhåndtering, forflytning, magtanvendelse, dokumentation, demens, inkontinens, tryksårsforebyggelse, ernæring, trivsel, sundhedsfremme, diabetes og ADL. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I Hestehavehusene er der to klinisk vejledere: Den ene har sygeplejefaglig diplomuddannelse i ledelse og MLP, enkeltfag og organisatoriske læreprocesser. Hun har gennem 15 år arbejdet med sosu-uddannelserne som lærer og undervisningsleder og har i 12 år arbejdet som sygeplejerske og leder i praksis, hovedsagelig indenfor ældreområdet. Den anden kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og har en del år arbejdet med psykiatri specielt med gerontopsykiatri. Hun har de sidste par år arbejdet i plejeboligerne ved Hestehavehusene. Hun har taget den kliniske vejlederuddannelse i foråret Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til prøve skal den studerende gennemføre studieaktiviteterne: Benytte de relevante lokale undervisningsmuligheder og opsøge læringssituationer. Medbringe skriftlige personlige og faglige læringsmål til planlægningssamtalen, samt egne forventninger til den kliniske undervisning. Redegøre for uddannelsesforløbet indtil nu, via ajourført studiebog. I samarbejde med klinisk vejleder udarbejde individuel klinisk studieplan for perioden. Udarbejde skriftligt oplæg til ugentlige vejledninger. Oplægget afleveres dagen før vejledningen til klinisk vejleder. Skriftligt at vurdere egen indsats til refleksionssamtalen og udarbejde plan for det fortsatte studie forløb Ved afslutningssamtalen skriftligt redegøre for aktuelt fagligt niveau og fremtidige udviklingsmuligheder. De specifikke kliniske studiemetoder i modul 4 skal understøtte såvel handleaspektet som den mundtlige og skriftlige refleksion. Som led i refleksionen er det hensigten, at den studerende skal inddrage relevant teori, og tilegne sig en metodik, som kan anvendes i fremtidig læring. Den studerende skal udarbejde: o Patientforløb herigennem styrke målrettet og systematisk vurdering af plejebehov, udføre praktisk sygepleje og evaluere resultatet af vurderinger og handlinger. o Patientfortælling herigennem styrke forståelse af patienters eller pårørendes oplevelse af og tanker om deres situation. o Sygdomsforløb herigennem styrke teoretisk og klinisk viden og forståelse af patientens sygdomstilstand eller udvalgte diagnosegrupper. o Seminar herigennem træne refleksion i forbindelse med drøftelse af sygeplejefaglig Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 problemstilling. o Model for kliniske færdigheder. Alle studieaktiviteter understøtter udvikling af metodebevidsthed og evne til skriftlig og mundtlig argumentation. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9