Johnny Skovengaards mundtlige beretning TIBs 3. ordinære kongres Det talte ord gælder. Ålborg den 28. september 2008.
Kære venner NÆSTFORMAND JOHNNY SKOVENGAARD MUNDTLIGE BERETNING TIBs 3. ORDINÆRE KONGRES 2008 DET TALTE ORD GÆLDER Nu har I hørt Arnes del af beretningen. Vores arbejdsdeling er sådan, at jeg afholder den fremadrettede del af beretningen. Den politiske situation Vi er alle vidne til en samfundsudvikling og en regering, som går i den gale retning. Taletiden er ikke til at opremse alle de love og indgreb, der skaber uligheder i samfundet og arbejdslivet, og som medvirker til at nedbryde den sammenhængskraft - den solidaritet - som landets statsminister kun lovpriser af strategiske grunde. TIB vil til enhver tid forhandle med en regering - uanset hvilken - hvis det bibringer vores medlemmer en bedre tilværelse og arbejdsliv - Og hvis resultatet ikke går ud over det solidariske velfærdssamfund. Selvfølgelig vil vi det. Men når vi konstaterer, at samfundsudviklingen hovedsageligt favoriserer de bedst-stillede, så får I mig ikke til at bruge annoncekroner på at markedsføre statsministeren som værende en del af løsningen. Han og regeringen er jo problemet! Til efteråret skal der forhandles om, hvordan globaliseringspuljen skal anvendes. Jeg kan hilse fra de unge mennesker og TIB og sige: Erhvervsskolerne skal have et markant og reelt løft. Vi skal have en solid basisøkonomi til de tekniske skoler, så vores unge får en uddannelse, der ruster dem til den nye tid. Og her taler jeg om nye penge, Lars Løkke ikke de værdiløse genbrugspenge, som regeringens igennem 7 år har bluffet befolkningen med. Og vi vil også have afskaffet de fuldstændig tåbelige undervisningsfri timer! Der skal også kigges på produktionsskolerne, så de bliver en reel brobygning mellem folkeskolen og de tekniske skoler, for unge der har det svært. I dag får alt for mange unge endnu et nederlag, fordi de er vejledt til at gå direkte fra folkeskolen til teknisk skole. Fremover må disse unge mennesker gives troen på sig selv tilbage og få afklaret deres fag-interesser på produktionsskolerne, inden denne gruppe af unge kommer på teknisk skole. Derved kan vi få frafaldet ned og få givet troen på sig selv tilbage til de unge, der har haft det sværest i folkeskolen. Og jeg kan også hilse regeringen og sige, at hvis man virkelig vil ruste os til globaliseringen, så nytter det ikke at smække kassen i for voksenlærlingeordningen og afskaffe skolepraktikordningen. 1
Parterne på arbejdsmarkedet har hjulpet regeringen med at finde en løsning efter Lavaldommen, så vi fortsat kan tage faglige kampskridt over for udstationerede virksomheder her i landet, der ikke har en overenskomst. Den opgave regeringen nu har i forhold til at modvirke social dumpning, det er sammen med parterne på arbejdsmarkedet - at få ændret reglerne for de skattefrie diæter for midlertidigt ansatte. Som diætreglerne er i dag, betyder det, at særligt østeuropæere accepterer en ekstrem lav løn her i landet, fordi de hver dag får en skattefrie diæter på 629 kr. Problemet er med andre ord, at reglerne tilskynder til, at man konverterer skattepligtig løn med en skattefri diæt. TIB har også via Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenteret, at en midlertidig ansat østeuropæer kun betaler 13 % i skat, mens en dansk lønmodtager betaler ca. 40 % i skat. TIB satte fokus på problemet ved årsskiftet, og vi presser vedholdende på for at finde en løsning, så vi får stoppet den sociale dumping diætreglerne medvirker til. Men også en løsning, så vi samtidig sikrer den indenlandske mobilitet. Danmark har en regering, der er meget optaget af at stjæle lejernes penge. 10 mia. kroner har de taget ud af den almennyttige sektor. Lejernes penge! Udover at det er helt usmageligt, så betyder det, at renoveringen af de almennyttige boliger sættes på stand by. Det bevirker forfald af næsten halvdelen af vores boligmasse. Det betyder lavere beskæftigelse til vores medlemmer og flere udgifter til dagpenge i en tid, hvor krisetegnene står bøjet i neonrør. Regeringen taler meget om at stoppe den såkaldte ghettorisering, mens den er årsagen til, at boligområder forfalder. Regeringen har også gjort alt for at forhindre københavnerne i at få billige boliger. Og regeringen forhindrer også de bedrestillede kommuner i resten af Danmark med dyre grundpriser - i at bygge almennyttige boliger. Man kan ikke stoppe ghettoriseringen, hvis det kun er de mest belastede kommuner, der står alene med at løfte de boligsociale opgaver. Mange unge ny-danskere går fortsat arbejdsløse rundt i trøstesløse boligområder uden uddannelse og job. Regeringen viste sin boligpolitik, da den nedlagde boligministeriet i 2001. Slut prut med initiativer der bevirker, at alle borgere kan bo i en anstændig og moderne bolig. Boligpolitik for regeringen handler derimod om at give enorme skattelettelser til borgere med de største friværdier. Derefter indfører regeringen bygge- og anlægsstop, så kommunerne forhindres i at renovere alle de offentlige bygninger, som regeringen under valgkampen ville belægge med guld og sølv. 2
Kære delegerede. Danmark har brug for en ny regering. En ny socialdemokratisk ledet regering, der tager fat om problemerne i stedet for at skabe problemer. TIB vil derfor fortsætte med at give støtte og hjælp i valgkampene til Socialdemokraterne og de mere røde TIB ere som stiller op. Vi er stolte af, at vi ved det sidste folketingsvalg var medvirkende til, at vi for første gang i umindelige tider fik valgt to TIB ere til Folketinget; nemlig Lennart Damsbo Andersen fra Socialdemokraterne og Karsten Hønge fra SF. Stort tillykke til jer. De unge Ungdomsarbejdet i vores forbund skal være mangfoldigt. Det vigtigste er, at de unge skal have mulighed for at deltage i aktiviteter, som gør en positiv forskel for dem. Der skal være plads til, at unge sammen kan udvikle og gennemføre fagpolitisk arbejde, deltage i sociale aktiviteter og styrke deres faglige netværk. Mange unge har desværre ikke kendskab til de mange muligheder, der er i LO-fagbevægelsen og som TIB tilbyder. Mange unge ved ikke, at de ved et medlemskab i en fagforening er med til fortsat at sikre egne gode løn- og arbejdsforhold. Vi må derfor overbevise med argumenter og succeshistorier. Og vi må møde de unge på arbejdspladser og på de tekniske skoler. Vi skal udfordre ungdommen med interessante og provokerende kampagner, så de kommer op af stolen. Vi skal gå i dialog og lytte til de unge, så de føler sig velkomne i fagbevægelsen. De unge skal have tilbuddet om medlemskab i vores fællesskab. Til dagligt arbejder vi i TIB for at sikre, at vores unge får fremtidsstærke uddannelser og bliver behandlet ordentligt ude på arbejdspladserne. Vi må lytte til deres oplevelser med deres uddannelse. Vi ønsker at udvikle vores unge, så de kan gøre deres ønsker og krav gældende ude på arbejdspladserne og på teknisk skole. Derfor tilbyder TIB-Ungdom mange kurser og tillidsrepræsentant-uddannelser til alle unge. Ungdomsarbejdet er præget af, at de unge selv beslutter hvilke kurser og kampagner, der skal gennemføres i TIB-Ungdom. Som en del af LO-familien deltager vi også i planlægning og gennemførelse af fælles tværfaglige aktiviteter som eksempelvis Sommerdyst og Jobpatruljen. Som ung i TIB er der meget kort fra ide til handling. Det er TIB s fornemmeste opgave at sikre de unge gode rammer og muligheder. For de er fremtidens fagbevægelse. Det der blandt andet skal gøres fremover, er, at alle forbundets 9500 unge med en uddannelsesaftale møder TIB på deres tekniske skole. Måden at gøre det på kunne for eksempel være at etablere Pit-stop, hvor der er bemanding fra afdelingen til at hjælpe de unge, og hvor man kan få hvervet nye medlemmer og deltagere til ungdomsaktiviteterne. Det mål er de unge enige med os i, at vi skal sætte for ungdommen her på kongressen. 3
Bedre samarbejde For os i den daglige ledelse handler det om at forsætte med at tage initiativ, lytte, forstå og derefter handle. Handle, for konstant at forbedre TIB som organisation. Det har vi gjort. Det vil vi fortsætte med. Vi skal i de kommende år udvikle hele TIB til at blive en mere åben arbejdsplads, hvor medarbejdere arbejder sammen på tværs af områder og faggrupper. En arbejdsplads, hvor man bliver udfordret fagligt og personligt. En arbejdsplads, hvor viden og erfaringsdeling sættes i højsædet. Samarbejde og videndeling har vi arbejdet med i denne kongresperiode. Det er en proces, og vi skal videre ad den vej. Det skaber større arbejdsglæde, og en fortsat professionalisering af vores service og vejledning. Det er min klare holdning, at Forbundet skal bidrage aktivt og meget konkret til en udvikling, hvor medarbejdere og sågar hele afdelinger deler viden med hinanden. I fremtiden skal TIB tage to samarbejdstiltag: Vi skal blive bedre til at dele viden med hinanden, og vi skal dele den viden med medlemmerne og særligt vores tillidsfolk på arbejdspladserne, så de rustes bedre i fagforeningsarbejdet. Efter denne kongres vil Organisationsudvalget og Hovedbestyrelsen søsætte en række meget konkrete initiativer, der vil fremme denne udvikling i TIB. Vi har snart færdiggjort forarbejdet i et projekt, som afsluttes i slutningen af oktober. Vi har lyttet til medarbejderne i TIB. De har delt en masse viden med os. Det vil vi handle på med det samme efter kongressen. Struktur Det er nu 2 år siden vi besluttede at flytte rundt på skillevæggene i TIBs bygning. Med Nyt TIB blev bygningen ikke større, men indretningen blev tilpasset tiden med plads og mulighed for 10 stærkere afdelinger og et mere effektivt samarbejde, der skaber luft og tid til arbejdspladsbesøg og organisering. Noget af det, vi kommer til at tale mere om her på kongressen, er struktur. Helt konkret, så ligger der forslag, som handler om, hvorvidt vi skal gå sammen med andre forbund. Jeg skal ikke foregribe kongressens behandling af forslagene. Men jeg vil gerne give et par ord med på vejen, så vi har en fælles ramme for at diskutere struktur. TIB er en stærk fagforening, der har fingeren på pulsen. 4
Vi kender medlemmernes arbejdspladser. Vi kender deres uddannelser. Og vi sikrer, at de har stærke overenskomster. TIB har en råstyrke, som vi godt kan være tilfredse med. Vist har vi problemer med medlemstilbagegang. Det er drønærgerligt ingen tvivl om det. Og vi skal love hinanden at gøre noget ved det heller ingen tvivl om det. Men når vi sammenligner os med de andre LO-forbund, så kan vi se, at vi ikke er værre stillet end de andre. De andre LO-forbund har også haft medlemstilbagegang. Derfor står TIB ikke med hatten i hånden når vi snakker struktur - Det gør vi nu heller ikke i andre sammenhænge! Nu skal det hele ikke gå op i tal og procenter, men det kan være nyttigt lige at se på, hvordan det egentlig står til i de LO-forbund, der kan være relevante, når vi snakker struktur: 4 ud af 6 forbund har haft en medlemstilbagegang på mellem 11 og 13 % siden 2004. Det er de tal, I kan se på planchen. 0,00% Procentvis medlemstilbagegang fra 2004-2008 i udvalgte LO-Forbund (pr. 1. januar) TIB 3F Malerne Blik & Rør El Metal -2,00% -4,00% -6,00% -8,00% -10,00% -7,54% -5,47% -12,00% -14,00% -11,93% -13,12% -11,16% -11,20% -16,00% I TIB har vi haft en tilbagegang på næsten 12 %. Det svarer til knap 6.500 medlemmer. Hos Metal har faldet været på 11,2 %. Det svarer til 12.500 færre medlemmer. I 3F står det værst til med et fald på over 13 %. Det svarer til mere end 46.000 medlemmer. Og det tal kunne endda have været endnu værre, hvis ikke RBF var kommet ind i 3F med 15.000 medlemmer. Knap så skidt står det til hos Blik & Rør, der er gået tilbage med 7,5 % og Elektrikerne med 5,5 %. Samlet set kan vi konstatere, at vi ikke uden videre løser problemet med medlemstilbagegang ved at slå pjalterne sammen med et af de andre forbund. TIBs faglige folk har aldrig været bange for at forandre vores fagforening. Vi er såmænd heller ikke bange for arrangerede ægteskaber med andre forbund. 5
I realiteten så er TIB vel nærmest et dating-bureau. TIB bygger på ikke mindre end 20 gamle LO-forbund, når vi kigger tilbage til 1895 og frem til TIBs dannelse i 1997. Det gik som bekendt ikke med SiD og KAD. Og den oprindelige beslutning om dannelsen af en fælles A-kasse med Malerne og Blik- & Rør, byggede på et fælles IT-system. Det bliver svært, når vi alligevel ikke får et nyt system. Men til syvende og sidst, så er der to spørgsmål, som skal besvares, når vi taler strukturforandringer af den kaliber: Vil forandringen gavne vores medlemmer? Og vil den sikre en dynamisk fagforening? Jeg har været med til mange forandringer i fagbevægelsen. Der er ingen tvivl om, at når der skal trykkes på forandringsknappen, så er det fag-identiteten og den lokale gennemslagskraft, der spiller en afgørende rolle. I TIB har vi vist, at vi kan forandre os selv. Vi har jo 10 afdelinger plus Bornholm. Vi er faktisk det forbund, som har færrest afdelinger. Og vi er det forbund, som har flest medlemmer per afdeling blandt de 6 LO-forbund, som I kan se af skemaet bag mig. Forbund Antal afdelinger Gns. medl. pr. afd. TIB 10 4781 3F 78 3905 Malerne 12 730 Blik & Rør 36 204 El 13 1824 Metal 66 1498 Jeg har det synspunkt, at en strukturdiskussion ikke må trække i langdrag. Hvis det sker, så kan det dræne al energi og forhindre, at en organisation kan udvikle sig og nå sine mål. Der har været synspunkter fremme om en strukturdebatfase i TIB i de næste 2 år. Det vil jeg fraråde på det kraftigste. Det vil nemlig betyde, at mange vil fare rundt som fluer i en flaske uden at få besøgt en eneste arbejdsplads. Det vil skabe usikkerhed og manglende fokus på det regulære faglige arbejde og det er jo trods alt det, vi er her for. Hvis kongressens debat og beslutninger ender med at pege i en fusionsretning, så vil jeg handle hurtigt. Jeg vil allerede inden sommeren have afdækket samtlige afdelingers synspunkter. Jeg vil have afdækket Hovedbestyrelsens ønsker og krav i forhold til forhandlingsmandat, og jeg vil have gennemført en medlemsdebat om sagen. 6
Vi skal bare alle sammen være enige om to helt afgørende forudsætninger for det fremtidige fagforeningsarbejde uanset hvilken vej kongressen vælger at gå: Vi skal have medlemmerne med OG Vi kan ikke fusionere os væk fra hovedopgaven, som er organisering og medlemsfastholdelse. Det bliver den helt afgørende og væsentligste opgaver for det daglige arbejde fremover. De 4 indsatsområder: Lad det være nok om struktur. Der er jo også det faglige arbejde at tage sig til. I TIBs daglige ledelse peger vi på 4 indsatsområder, som er særlig vigtige for et stærkt TIB i fremtiden. Det drejer sig om: Organisering Overenskomster Professionel Service og Vejledning. En Aktiv Beskæftigelsespolitik Hvis vi kan levere på de 4 områder, så når vi målet om, at hver enkelt lønmodtager inden for vores arbejdsområder finder det vigtigt og rigtigt at være medlem i TIB. Organisering Vi er 288 delegerede her i salen. Men der findes næppe to forskellige meninger om, at organisering er den helt afgørende og vigtigste opgave for TIB ja for hele LO-fagbevægelsen. For TIBs vedkommende ramte medlemstilbagegangen os senere end mange andre LO-forbund: Det var først i 2006, vi oplevede et stort fald. I den skriftlige beretning kan man læse mere herom. Selvom vi i starten af 2007 stod midt i at få vores nye afdelinger på plads, var Hovedbestyrelsen og Organisationsudvalget ikke sene til at reagere på den nye, kedelig udviklingstendens. I maj 2007 søsatte Hovedbestyrelsen kampagnen TIB er alle pengene værd. Målsætning var at vende medlemsudviklingen. Hvis man ser på medlemsudviklingen, vil mange sige, at vi ikke lykkedes med kampagnen. Jeg mener det er en for simpel og pessimistisk konklusion. De færreste krige er vundet i første slag. Og Rom blev ikke bygget på en dag. Med kampagnen har vi bl.a. fået tunet mange ansatte, valgte og tillidsfolk ind på vigtigheden af arbejdspladsbesøg, organisering og medlemsfastholdelse. Det er et afgørende afsæt for den næste etape. 7
Kampagnen har samtidig skabt forståelse for mere tværgående samarbejde i afdelinger, og at indsatsen skal følges og prioriteres. Vi er nu åbne for og parate til at dele erfaring med hinanden, og indarbejde de bedste erfaringer i vores egen hverdag. Med kampagnen er vi begyndt at bruge teknologien bedre til organisering og medlemsfastholdelse. I alle afdelinger har der været gennemført kurser i databasesøgning, der gør det lettere at planlægge strategiske arbejdspladsbesøg. På baggrund af tilbagemeldingerne fra afdelingerne, har Organisationsudvalget evalueret på kampagnen for et par uger siden. Her har vi også fået mange gode tilbagemeldinger på, hvad der duer, og hvad der skal ændres. I forhold til arbejdspladsbesøg, var en af tilbagemeldingerne fra en afdeling: En opgave der har 1. prioritet har man altid tid til at lave ellers er det ikke en opgave med 1. prioritet Vi har et godt afsæt til at tage hul på den 2. bjergetape for at genvinde tabt terræn. Jeg mener, at hver afdeling må vælge sin egen metode ud fra de forhold man befinder sig i. Ud fra geografi, sammensætning af bygnings- og industriarbejdspladser og bemandingen i afdelingen osv.. Om der vælges Organizer-modellen, der er den Engelske model - Fyr-og-Flamme-modellen eller organisering som Pau fra 3F i Vestjylland, er op til hver afdeling. For mig kan I kombinere de forskellige tiltag og tilpasse jeres egne metoder til jeres arbejde med at organisere medlemmer. Bare der tages fat på opgaven. Det er vigtigt at alle deltager. Og det er vigtigt, at organiseringsindsatsen prioriteres, kortlægges og følges op. Det er væsentligt, at I tager udgangspunkt i, hvad der rører sig på arbejdspladsen, og hvilke behov medlemmerne har i jeres lokale område og på den enkelte arbejdsplads. Dette skal understøttes af forbundet. Så målet ved næste kongres er, at vi har fået vundet mange af de tabte medlemmer tilbage. At vi bliver bedre til medlemsfastholdelse og får bedre fat i de unge. Jeg tror ikke, der er lette løsninger. Men jeg tror på, hvis vi alle - I hørte rigtigt - alle, i vores forbund er med, så kan vi vende medlemsudviklingen fremover. Derfor er det et af de vigtigste områder, vi skal diskutere her på kongressen: Hvordan ændrer vi på medlemssituationen i den næste kongresperiode? 8
Jeg vil gerne give et par overskrifter på hvilke tiltag, der kan medvirke til at vende udviklingen: Alle aktive TIB-kræfter skal inddrages i arbejdet med at organisere & fastholde medlemmer. Vi skal ud på arbejdspladserne og i dialog med medlemmer og ikke-medlemmer. Arbejdspladsbesøg skal have højeste og synlig prioritet. Vi skal understøtte vores tillidsfolk på arbejdspladserne endnu mere både med uddannelsestilbud og ved at give dem de redskaber og information som der er brug for. Afdelingernes TR-forum må opgraderes. Organisering af de unge er meget vigtig systematisk besøg på de tekniske skoler Vi skal dele viden og lære af hinandens gode erfaringer med organisering og fastholdelse. Det kræver synlighed om resultater og klar information. Der skal knokles for at få valgt flere tillidsfolk og oprettet nye arbejdspladsklubber. Vi skal bruge de teknologiske værktøjer også til at få indsigt i virksomhedsforhold. Planlægning, Prioritering og Opfølgning er helt afgørende, og det er et ledelsesansvar. Ideer fra kongressen, arbejdspladser, afdelinger, bestyrelser og tillidsmandsfora bringes med ind i arbejdet med organisering & fastholdelse For at sikre et forpligtende ejerskab til vores kommende organiseringsindsats, vil jeg skitsere den proces, jeg vil sætte i værk for at indsamle ideer, før vi søsætter den 2. etape af kampagnen. Jeg vil understrege, at når kongressen er færdig, så fortsættes arbejdspladsbesøgene. Så processen frem til, at 2. etape går i luften, må ikke sætte organiseringsindsatsen i stå! Den 29. november samles vi til et landsdækkende TR-forum for bl.a. at få kortlagt: Hvordan sikrer vi os, at flest muligt har brug for fagforeningen fremover. Og Landsungdomsudvalget vil selvfølgelig også blive hørt. I perioden fra november til medio januar 2009, vil jeg sammen med næstformanden tage rundt i alle afdelinger for at drøfte afdelingens fremtidige organiseringsindsats. Jeg lægger op til, at der afholdes 3 møder med henholdsvis afdelingens daglige ledelse, alle ansatte og valgte i afdelingen samt et fyraftens møde med afdelingens bestyrelse og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Herefter vil Hovedbestyrelsen og Organisationsudvalget drøfte den fremtidige Organiseringsindsats. 9
Hovedbestyrelsen vil i marts måned beslutte en dynamisk arbejdsplan for TIBs afdelinger og forbund, der igangsætter 2. etape af kampagnen med organisering og medlemsfastholdelse. Sigtet er arbejdspladsbesøg og en målsætning om at få vendt medlemsudviklingen. Arbejdsplanen vil indeholde synspunkter fra rundrejsen i afdelingerne, forslagene fra det landsdækkende TR-træf - og selvfølge ideerne fra denne kongres. Arbejdsplanen vil indeholde fælles mål for organisering og fastholdelse. Den vil samtidig have en form, der respekterer afdelingernes egne valg, tiltag og prioriteringer i forhold til organiseringsindsatsen. Men arbejdsplanen vil samtidig indeholde afdelingernes egne fastsatte delmål. Kampagnen følges af Organisationsudvalget og Hovedbestyrelsen, og den evalueres i efteråret 2010. Forleden så jeg en tegning med to mænd, der sad i hver sin ende af en robåd. I den ene ende af robåden var der et stort hul, og der fossede vand ind i båden. I den anden ende af båden sad den anden og grinte, og han sagde: du har sgu store problemer. Vi har en fælles opgave: at få sat proppen i hullet. I TIBs daglige ledelse er vi enige om, at vi må investere alle kræfter i at få vendt medlemsudviklingen. I forbundshuset skal vi også målrette vores kræfter endnu bedre, så vi understøtter den vigtige organiseringsindsats. Et svækket TIB går ud over alle forbundets medlemmer. Det vil samtidig gøre det vanskeligere at tiltrække nye, men også at fastholde vores nuværende medlemmer. Vi mener derfor, at vi skal bruge nogle af midlerne fra vores formue i den kommende kongresperiode til organiseringsindsatsen. Det vil være Hovedbestyrelsen, der i kongresperioden beslutter, hvor mange penge der skal investeres. Sammen med Organisationsudvalget vil Hovedbestyrelsen udmønte og følge op på tiltagene, vi sætter i søen. Det vil samtidig være sådan, at denne ekstra saltvandsindsprøjtning ikke vil belaste kontingentet. Og til spørgsmålet om hvor meget der afsættes, er svaret, at vi vil afsætte de nødvendige midler ud fra Hovedbestyrelsens vurderinger af den fremtidige organiseringsindsats. Overenskomsterne Den væsentligste forskel på os og de gule er, at det er os med overenskomster. Overenskomsterne er vores grundpille vores kerneydelse. Derfor skal vi også være helt skarpe på, hvordan vi leverer bedst muligt. 10
Vi har en god model, hvor vi forud for overenskomstfornyelser udsender spørgeskemaer til medlemmerne, og bagefter prioriterer kravene. Vi skal dog forsøge, om vi kan få flere til aktivt at deltage i dette med at prioritere og udvælge kravene. Alle medlemmer er afhængige af resultaterne på overenskomsterne, og det må være muligt at få flere til at deltage. Derudover skal vi fremover kortlægge mulighederne for at udbygge vores overenskomster, så man på de enkelte arbejdspladser får mulighed for at tillægge mere virksomhedsspecifikke forhold som bliver aftalt lokalt. Muligheden findes i dag med lokalaftaler. Men det der er tanken, er, at det mere var rammeoverenskomster, som blev udfyldt ude på den enkelte arbejdsplads. Det vil betyde, at der kunne blive forskel fra den ene virksomhed til den anden. Men det vil også betyde, at alle medarbejdere i virksomheden kan være med til - på deres egen virksomhed - at bestemme deres lokale aftaler. Jeg tror, det vil betyde, at medlemmerne får et større ejerskab til deres overenskomst. Og mon ikke de så også kan se idéen med at være i fagforening - soleklart. Det er ikke ideen, at der skal kunne fravælges generelle elementer i overenskomsten, som f.eks. pension, ferie, opsigelsesbestemmelser o.l.. til fordel for mere i løn. Eller sagt på en anden måde: man skal ikke kunne udskifte generelle dele i overenskomsten - som vi har kæmpet for - med kortsigtede gevinster for den enkelte. Det ville på godt dansk svare til at pisse i bukserne for at holde varmen. Målet er, at flere medlemmer på de enkelte virksomheder får mulighed for at kunne tage aktivt del i udviklingen af deres overenskomst! Derudover har vi nogle klare pejlemærker, som vi styrer efter på overenskomstområdet. Det drejer sig om: Hævet mindsteløn også for at undgå social dumping fra østeuropæisk arbejdskraft Endnu bedre uddannelse af nye, uprøvede tillidsrepræsentanter og efteruddannelse, så alle har en opdateret viden. Enkle aftaler, som er nemme at administrere for virksomhederne og medarbejderne Overenskomster, der er til at læse og forstå for vores medlemmer Tid og ressourcer, så tillidsrepræsentanterne kan give sig god tid til at forklare nye medarbejdere, hvorfor det er en fordel, at alle er medlem af fagforeningen Udbygning af pensionsordningen i overenskomsten. Vi skal sikre, at de mange medlemmer, der ikke selv får lavet pensionsordning, undgår at ende som et B-hold i pensionsalderen 11
Professionel service og vejledning Vi yder en professionel service og vejledning, fordi vi har kendskabet til medlemmerne, virksomhederne og arbejdsforhold. Men vi hviler ikke på laurbærrene. Der er sket nye tiltag, hvor vi er med til medarbejderudvikling, kompetenceafklaring og andre ordninger, der sikrer medlemmernes fremtid. Ideen med konsulenter til forebyggelse af arbejdsulykker og nedslidning er af de sidste skud på denne stamme. I den forgangne kongresperiode har vi ved flere lejligheder drøftet arbejdsdelingen mellem forbundet og afdelingerne. Og vi skal fastholde, at den direkte medlemskontakt er en opgave for jer i afdelingerne. Er der arbejde, der med fordel kan løses i forbundet, så påtager vi os gerne denne arbejdsopgave. Det er ikke fornuftigt, at arbejdet deles på mange hænder, hvis vi kan løse opgaven mere effektivt på forbundskontoret. Inden for det næste år lægger vi op til, at Organisationsudvalget undersøger, om der er ønsker i afdelingerne til en anden arbejdsdeling. Herefter må Hovedbestyrelsen tage stilling og foretage ændringer der, hvor der er fornuft i det. Vi har rykket rigtig flot på medlemskurserne blandt andet fordi kursuskataloget nu sendes direkte ud til alle medlemmer. Kursusindsatsen og vejledningen herom, vil også i fremtiden være helt afgørende for vores fagforening og ikke mindst medlemmerne. Til næste år afholdes der blandt andet et 1-dags medlemskursus, der hedder: Hvor svært kan det være organisering på arbejdspladsen. Et af formålene er at danne lokale organiseringsnetværk forankret i afdelingen. Kurset er udbudt lokal, og benyt jer af det. Jeg vil også nævne, at vi siden 2002 har holdt kurser for afdelingsansatte omkring Organisering. Jeg kan varmt anbefale disse kurser. Projektkontoret Vi har allerede etableret projektkontoret. Det er en ny vinkel på det faglige arbejde. Det handler om at møde medlemmerne, lytte til deres behov og hjælpe dem. Det er ikke en erstatning for det traditionelle fagforeningsarbejde, men et forsøg på at etablere et samarbejde, som går på tværs af de kendte opgaver som overenskomst, arbejdsmiljø, a- kasse og andet. Projektkontoret er medlemmernes, afdelingernes og de faglige gruppers samarbejdspartner, når det handler om at udvikle, etablere og finansiere projekter. Pengene hentes fra fonde og så videre. 12
Nogle af de projekter, som Projektkontoret har været inde over, er fx medarbejderdreven trivsel, som er et tilbud til virksomhederne om at gennemføre en trivselsundersøgelse, hvor medarbejderne inddrages i afdækning af trivslen, men også i formulering af løsninger på problemer i hverdagen. Et andet projekt handler om helbred, kost og motion, herunder et nyt madpakkekoncept til de medarbejdere i byggebranchen, der ikke har en kantine. Det kom i gang, fordi en fællesstillidsmand tog kontakt til projektkontoret, fordi han mente, at kollegerne var for usunde. Projektkontoret har netop sendt en ansøgning til Forebyggelsefonden om 1,6 mio. kr. til et sundhedsprojekt for 300 medlemmer fordelt på 6 byggevirksomheder. Et helt tredje projekt handler om at udvikle en internetportal workinfo til de mange udlændinge, som kommer til Danmark og arbejder i disse år. Idéen med Workinfo er via film og billeder at præsentere vilkårene for at arbejde på en dansk byggearbejdsplads med det simple formål at skabe ordnede forhold også for udlændinge. Der er sendt en ansøgning af sted til Beskæftigelsesministeriet om 2,3 mio. kr. til projektet. Der har været stor interesse for projektkontorets arbejde. Og jeg er ikke i tvivl om, at den måde at arbejde på, er en vej, som TIB skal forfølge i fremtiden. Aktiv beskæftigelsespolitik * Jeg vil sige et par ord om beskæftigelsespolitikken, der er vigtig for TIB ere, når de står uden arbejde, for vi repræsenterer jo i høj grad også de medlemmer, der ikke har et arbejde. Beskæftigelsespolitikken har et skær af administrativt bøvl over sig. Handler det ikke bare om at udbetale dagpenge? NEJ er det klare svar. TIBs beskæftigelsespolitiske indsats handler om at hjælpe medlemmerne i arbejde. I 2007 fik mere end 8000 medlemmer udbetalt dagpenge. Det svarer til. 17 % af medlemmerne. Det må siges at være et højt tal, når man tænker på at beskæftigelsen aldrig har været bedre, og ledigheden ikke er set lavere. Og med den økonomiske udvikling, vi ser nu, så må vi desværre forvente at antallet af ledige medlemmer stiger. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vores beskæftigelsespolitik er toptunet. Heldigvis hører TIB til blandt de absolut bedste organisationer, når det gælder om at hjælpe medlemmer med at få et nyt arbejde. TIB klarede sig derfor også flot i Beskæftigelsesministerens jobformidlingskampagne i det forløbne år. Kampagnens mål var at a-kasserne skulle nedbringe antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. TIB lagde sig fra start suverænt i spidsen for denne kampagne og lå i soloudbrud frem til slut, hvor Civiløkonomerne overhalede os indenom. Men TIB blev en meget flot nummer to ud af de 36 a-kasser. 13
14 Men det er ikke gjort med, at vi er gode til at få folk i arbejde. Vi skal også sørge for, at de ikke skal gå fra hus og hjem, når de så alligevel står uden job. Som det er nu, så er dagpengeniveauet så lavt, at mange TIB-medlemmer oplever, at dagpengene kun svarer til ca. halvdelen af deres hidtidige løn. Det duer simpelthen ikke. Det kan godt være, at Finansministeren har råd til at købe hele verden. Men når man er på dagpenge, så er det svært at få råd til bare en lille globus. Der er ikke noget at give af! Men Lars Løkke, hvis du har håndører til overs, så kom bare med dem. Hos os får du ikke problemer med bilagene. Desværre ser det ud til, at regeringen helt har misforstået opgaven. De vil ikke gøre dagpengesystemet bedre ved at hæve satserne. Næ nej, de vil med en fiks manøvre gøre dagpengeperioden kortere. Så bliver der jo også god plads til at lave business for regeringens venner i forsikringsselskaberne. De står på spring for at tilbyde tillægsforsikringer, der kan lappe et gennemhullet dagpengesystem. Men problemet er jo det åbenlyse, at det er de højtuddanne - med den laveste ledighed - der får de fedeste forsikringer. Det er jo såre simpelt. I forsikringsverdenen hænger risiko og præmie uløseligt sammen. TIB s medlemmer har større risiko for ledighed, så derfor bliver en tillægsforsikring enten for dyr eller for dårlig. Det kan vi ikke bruge til noget. Det er og bliver et fælles ansvar at hjælpe de lønmodtagere, som ikke kan få et job. I TIB går vi ind for at fastholde et kollektivt og solidarisk dagpengesystem. Vi vil hæve dagpengesatserne, og vi accepterer ikke kortere dagpengeperioder! Og lad os også få slået en anden ting fast: Vi er lodret uenige, når det gælder regeringens mistro til dem, der ikke går på arbejde hver dag. Fogh, Løkke og Hjorth er bemærkelsesværdigt optagede af pisken som redskab. Det er vist nærmest en slags hobby for dem, det med pisken. Jeg nævner i flæng: 4 jobansøgninger om ugen - skærpet rådighedsvurdering - tømrere, der skal løbe med aviser - og syge, der skal møde på arbejde, om det så er på stok, krykker eller heftig medicin. De høje herrer i regeringen mener åbenbart, at de ledige er dumme og dovne og skal behandles derefter. I TIB ved vi, at de ledige gerne vil have jobs, hvis de er til at få. Derfor vil vi bruge kræfterne på at blive endnu bedre på det beskæftigelsespolitiske område. Det skal vi gøre i de lokale og regionale Beskæftigelsesråd og i beskæftigelsesministerens rådgivende organ BER. Og vi skal gøre det med afsæt i vores tætte kontakt til medlemmerne og virksomhederne.
Vikarbureauerne er et af de steder, hvor en del ledige prøver lykken. Det er en måde for folk at få foden indenfor. Vikarbureauer er bekvemme for virksomhederne, fordi de slipper for at forholde sig til overenskomsten, udbetaling af løn feriepenge, løn ved sygdom, opsigelse mv. For nogle lønmodtagere er en vikartjans den optimale løsning, men for mange giver det mindre tryghed, mange jobskift, mangel på godt kollega-skab og generelt ringere løn og arbejdsvilkår. Som fagforening bliver vi udfordret, fordi vi risikerer at miste fornemmelsen for, hvordan arbejdspladserne egentlig fungerer, når folkene er der i kort tid. Dér er vi nødt til at tage kampen op. Vi skal undersøge muligheden for at lave vores eget vikarbureau. Så undgår vi, at vikarbureauerne stjæler vores virksomhedskontakt. Afslutning Jeg har her skitseret de fire indsatsområder, som vi i daglig ledelse synes er helt central for den fremtidige indsat. Jeg har af gode grunde ikke berørt alt, hvad der fremover skal ske i TIB, men jeg har forsøgt at tage de væsentligste ting frem her. Derfor vil jeg nu overlade de to mundtlige og den skriftlige beretning til jeres velvillige behandling og håbe på en god debat. 15