D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse på udvalgte sygdomme hos slagtesvin Inge Larsen & Jens Peter Nielsen Frederiksberg den 7. januar 2014 Centre for Herd-oriented Education Research and Development Institut for produktionsdyr og Heste Grønnegårdsvej 2 1870 Frederiksberg C jpni@sund.ku.dk 1
Indhold Indledning.... 3 Sundhedsmæssig vurdering af de fem scenarier.... 4 Baggrund for pointgivning.... 6 Vurdering og konklusion for de fem scenarier.... 8 2
Indledning På baggrund af en henvendelse fra Fødevarestyrelsen fremsendes hermed en sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for slagtesvinestalde udarbejdet af Agrotech i forbindelse med projekt Månegrisen. Scenarierne er ikke beskrevet helt entydigt eller konsekvent i Agrotechs rapport, og i vores forsøg på at opstille de involverede teknologier skematisk kan vi derfor have fejltolket de enkelte staldtypers indretning eller funktion. Ud over at scenarierne er løst beskrevet, er en række forhold af stor betydning for sundhedstilstanden slet ikke medtaget i Agrotechs rapport. Det drejer sig bl.a. om forhold vedr. ekstern smittebeskyttelse og SPF-sundhedsstatus samt management- og veterinærforhold. Inden for den meget pressede tidsramme har det ikke været muligt at gennemføre en egentlig videnskabelig og evidensbaseret vurdering. Der er derfor tale om en ekspertvurdering udført af fagdyrlæge vedrørende svin Inge Larsen og professor Jens Peter Nielsen. På grund af det foreliggende materiales ufuldstændighed er der endvidere generelt tale om skøn og subjektive vurderinger. 3
Vurdering af sundhedsmæssig betydning af de fem månegris-scenarier Vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser for slagtesvin i de fem scenarier for Månegriseen tager udgangspunkt i de hyppigst forekommende og mest behandlingskrævende infektions- og adfærdsrelaterede sygdomme hos slagtesvin: 1. Infektionssygdomme: a. Diarré b. Luftvejslidelser c. Virussygdomme d. Ledbetændelse 2. Adfærdsbetingede sygdomme og skader: a. Halebid b. Mekaniske skader c. Bylder 3. Øvrige a. Mavesår b. Haltheder c. Brokkomplikationer d. Salmonella (zoonose) Tabel 1. viser en oversigt over de teknologier, der er nævnt i relation til de fem staldscenarier sat i relation til de ovennævnte sygdomme. Hver af de foreslåede teknologier er sammenlignet med den tilsvarende teknologi i scenariet "Referencestalden". Der er tildelt en karakterer i intervallet -5 til +5, hvor en negativ værdi betyder, at teknologien skønnes negativ for sundheden, mens en positiv værdi betyder, at teknologien skønnes positiv. Effektens størrelse angives ved tallets størrelse. I bunden af tabellen er angivet en sum for hvert scenarie, som beskriver den samlede sundhedsmæssige effekt af de fem scenarier i Agrotechs rapport 4
Tabel 1. Sundhedsmæssig vurdering af de fem scenarier i Månegrisen 4
Baggrund for pointgivning I det efterfølgende afsnit er givet en bred biologisk beskrivelse af effekten af de enkelte teknologier på sundhedstilstanden. Alt ind Alt ud -drift med tømning, rengøring, desinfektion og udtørring mellem hvert hold grise, har stor betydning for at minimere overslæb af infektionssygdom fra ét hold til det næste. Kuldvis opstaldning har betydning for minimering af smitteudveksling, og kan forhindre rangkampe, som ellers kan opstå ved sammenblanding af grise. Optimal effekt af denne parameter med hensyn til minimering af virussygdomme opnås, hvis grisene også er fravænnet kuldvist fra farestalden. Storstier bidrager til øget mulighed for smitteudveksling, idet flere dyr kommer i kontakt med hinanden. At dyrene har et større bevægelsesareal øger grisenes muligheder for valg af opholdssted, hvilket kan medvirke til færre halebid. Den større mulighed for at flygte ved slagsmål, kan hindre skader herfra. Storstier giver en ekstra udfordring ved håndtering af syge og tilskadekomne grise. Det vil både være vanskeligere at identificere og inspicere syge dyr og dernæst fysisk flytte dem ud af stien (en halt gris på 80 kg er tung at løfte ud af en sti, og syge grise har det med at isolere sig i et fjernt hjørne). Støbejernsriste øger bortledning af afføring fra grisenes nærmiljø, og nedsætter dermed risiko for spredning af tarminfektioner. Fast gulv hindrer bortledning af afføring, og øger dermed risiko for spredning af tarminfektioner. Effekten af gødeadfærdsregulerende teknologier anses for tvivlsom i tilfælde af sygdomsudbrud, idet der kan være en tendens til at grise med diarré ufrivilligt gøder i lejearealet. Jo større andel fast gulv, desto større anses denne risiko for at være. En smal overdækning menes generelt at kunne nedsætte træk i lejearealet, hvilket reducerer risiko for, at grisene begynder at svine i lejerarealet. Ventilationssystemets udformning, har generelt lille betydning for sundhed, hvis teknologien fungerer optimalt, og der ikke er træk i grisenes opholds-/lejeareal. Ekstra isolering kan muligvis medvirke til nedbringelse af temperaturudsving mellem nat og dag, og dermed reducere udbrud af halebid og luftvejslidelser. Differentieret fodring giver bedre muligheden for at tilpasse foderet til den individuelle gris i sundhedsmæssig henseende. Hermed øges mulighederne for at forbedre sundhed, helbredelse og overlevelse for grise med mave-tarmlidelser, navlebrok og halebid. 6
Halm har stor betydning for at tilfredsstille grisens naturlige behov for at rode, og tilstedeværelsen af halm vil have en positiv effekt på halebid og slagsmål. Fibre fra halm har en mindre, men positiv effekt på mave-/tarm lidelser. Halm kan modsat bidrage negativt til sundhedstilstanden, hvis det bliver fugtigt, og dermed bidrager til at øget smittepresset i stien. Daglig udslusning af gylle tillægges stor betydning for reduktion af Salmonella og øvrige bakterielle tarmlidelser. Hvis grise får kontakt med gyllen gennem spalterne er der stor risiko for salmonellasmitte og dermed zoonoserisiko via kød til forbruger. Minimering af ammoniakindholdet i staldluften menes generelt at have en relativ lille betydning for grises sundhed. Klimaovervågning og adfærdsovervågning kan have positiv indflydelse på forebyggelse af sygdomme, hvis teknologierne kan medvirke til at opdage fejl i klimasystemer eller adfærdsændringer hos grisene tidligere i forløbet end det normalt sker ved opsyn to gange dagligt. Automatisk udvejning kan være en risikofaktor for sygdom, idet alle grise skal passere samme område, hvorved der vil være en øget risiko for smitteudveksling. Afhængig af vægtens udformning kan der endvidere være større risiko for skader. Intakte haler er en risikofaktor for udvikling af halebid. Øget plads kan være med til at minimere risikoen, men ikke helt fjerne den. Sygestier har betydning for grisenes mulighed for at komme sig efter sygdom. Eksempelvis har hudlæsioner på navlebrok mulighed for at hele op, hvorefter grisen kan transporteres til slagtning. Placering og størrelse af sygestier kan have stor betydning for, hvordan sygestierne bruges i praksis: Jo lettere tilgængelige de er, jo mere vil de blive brugt, også til mildere tilfælde af sygdom. 7
Vurdering og konklusion for de fem staldscenarier I forhold til scenariet Referencestald giver alle de øvrige staldscenarier en forbedret sundhed som følge af forskellige kombinationer af teknologier. Teknologier med stor indflydelse på sundheden inkluderer kontinuerlig drift i forhold til alt ind alt ud drift, kuldvis opstaldning i forhold til sammenblanding, overdækning i stier i forhold til ingen overdækning, differentieret fodring i forhold til standard tørfoder samt anvendelse af særligt indrettede og let tilgængelige sygestier. Pointmæssigt ligger Miljøstalden, Den Klimavenlige stald og V-stalden ret tæt på hinanden med værdier på henholdsvis 32, 27 og 26 point. Sundhedsmæssigt ligger Velfærdsstalden lidt lavere med 16 point på grund af en ringere intern smittebeskyttelse med mindre sektionering, flere kontaktmuligheder mellem grise og dermed større risiko for spredning af smitte. Velfærdsstalden giver til gengæld mulighed for differentieret (individualiseret) fodring, anvendelse af IKT samt let tilgængelige sygestier, hvilket trods alt giver den en bedre samlet vurdering end Referencestalden. Ved vurdering af scenarierne er det oplagt, at der er områder, som ved forholdsvis enkle tiltag kunne medføre en ændret pointfordeling: Overdækning er kun nævnt i velfærdsstalden, men kan overvejes som et enkelt værktøj til at forhindre træk i lejeområdet i de andre staldtyper Anvendelse af en kraftigere sektionering i Velfærdsstalden, således at der ikke er kontakt mellem sektionerne, vil kunne bidrage en bedre intern smittebeskyttelse i Sygestier er i Velfærdsstalden beskrevet med konkret placering og omfang i forhold til antal dyr i sektionen. Det kan overvejes at implementere /nytænke lignende sygestier med bedre plads, fast indretning og central placering i de øvrige scenarier Afslutningsvist og overordnet anbefales det, at der i Månegrisen, udover de teknologier, der er beskrevet i de fem scenarier, beskrives forhold omkring ekstern smittebeskyttelse og SPFsundhedsstatus samt management- og veterinærforhold, hvilket har stor sundhedsmæssig betydning for slagtesvin. 8