ABAF-Nyt nr. 10, 2009 STØTTE TIL POLITISKE FORMÅL Dansk Arbejdsgiverforening har ikke siden 1995 ydet driftsstøtte til politiske partier. Men DA ønsker at opretholde muligheden for at kunne samarbejde med visse politiske partier, herunder at yde økonomisk støtte, der er klausu-leret til bestemte formål der ligger inden for DA s virkefelt i forbindelse med Folketingsvalg, EUkampagner/afstemninger samt andre kampagner med væsentlige arbejdsgiverpolitiske interesser. Der ydes ikke tilskud ved kommunalvalg og valg til regionsrådene. Den støtte DA ønsker at have mulighed for at yde, kan imidlertid være omfat-tet af Lov om private bidrag til politiske partier og det betyder, at medlemsvirksomhederne skal have mulighed for hvert år at tilkendegive, om de er imod en sådan støtte. Derfor denne henvendelse. Hvis du er enig i beslutningen om, at DA skal have mulighed for at kunne samarbejde med visse politiske partier, herunder at yde økonomisk støtte, der er klausuleret til anvendelse til bestemte formål som afgrænset ovenfor skal du ikke foretage dig noget. Det gælder også, hvis du ønsker at tilbagekalde en tidligere afgivet frameldelse. Hvis du ikke er enig, bedes du udfylde den vedlagte svarblanket og returne-re den til statsautoriseret revisor Grant Thornton, Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, att.: revisor Ejner Larsen. Besvarelsen påvirker ikke den enkelte virksomheds kontingent, og revisor må ikke videregive oplysninger om medlemmernes eventuelle indsendelse af svarblanketten, men skal blot afgive en samlet opgørelse til medlemsorganisationens ledelse om holdningen i medlemskredsen. Vi beklager ulejligheden. Yderligere oplysninger kan fås hos Karoline Thom-sen, tlf.: 33 31 45 55. Balanceprisen Hvem står bag? Indenrigs- og socialministeriet står bag uddelingen af Balanceprisen, som var en af Familie- og Arbejdslivskommissionens anbefalinger. Derudover er den et initiativ i regeringens kvalitetsreform. Hvad er formålet? Formålet med Balanceprisen er at sætte fokus på familiens rammebetingelser og på at sikre en god balance i de forskellige livsfaser. Hvem kan søge Balanceprisen? Prisen kan søges af offentlige og private arbejdspladser, der gør en indsats for at sikre balancen mellem familie- og arbejdsliv. Der uddeles én pris i hver af følgende kategorier:
- Offentlige arbejdspladser - Små og mellemstore private virksomheder (under 50 medarbejdere) - Større private virksomheder (over 50 medarbejdere) Hvilke indsatser kan indstilles? Det er op til ansøgerne at afgøre, om de har en belønningsværdig arbejdspladskultur, hvor arbejdet er foreneligt med familielivet. Hvad det mere præcist vil sige at være en familievenlig arbejdsplads, afhænger ofte af arbejdets karakter. Det kan f.eks. handle om god kommunikation, forudsigelighed, fleksibel arbejdstid, hensyntagen til børnenes ferier, mulighed for hjemmearbejde og afspadsering, forhold der letter situationen, når man har syge børn, inddragelse i tilrettelæggelsen af arbejdet og lignende tiltag, der gør dagliglivet nemmere for Danmarks familier. Hvilke kriterier indgår i vurderingen? Ansøgningerne vurderes ud fra en helhedsvurdering af arbejdspladsens samlede tiltag for at sikre balancen mellem arbejds- og familieliv. Der opstilles ikke snævre kriterier for, hvilke konkrete tiltag eller politikker arbejdspladsen har gennemført. Fokus vil være på de konkrete tiltag arbejdspladsen har taget. Ansøgningerne bliver vurderet ud fra følgende kriterier: Resultater: Der lægges vægt på, at arbejdspladsens indsats har givet gode resultater. Mulig dokumentation kan være trivselsmålinger, ledervurderinger eller udvikling i sygefraværet. Hvis det er en lille arbejdsplads, kan det f.eks. være udtalelser fra medarbejdere. Inspiration for andre: Arbejdspladsens indsats skal kunne inspirere andre arbejdspladser til at gøre en indsats. De gode erfaringer skal kunne gives videre til andre, og det er derfor vigtigt, at indsatsen har en karakter, der gør, at andre virksomheder umiddelbart kan gennemføre den på egen arbejdsplads. Dette kan f.eks. ske ved at arbejdspladsen tydeliggør, hvordan den har båret sig ad, og hvilke erfaringer der er gjort under vejs. Involvering af medarbejdere: Der lægges vægt på, at medarbejderne involveres i udviklingen og gennemførelsen af indsatsen. Arbejdspladsen opfordres til at fremvise dokumentation for, hvordan indsatsen har gjort en forskel med hjælp fra medarbejderne. Det kan f.eks. ske ved at beskrive hvilke medarbejdergrupper, der har været involveret. Innovation: Arbejdspladsens indsats skal vise nye veje i arbejdet med at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv. Der lægges vægt på, at der er tænkt nyt i indsatsen. Der lægges vægt på, at der er tænkt nyt i indsatsen. Hvad er de nye elementer? Hvad er den anderledes måde? Hvilke nye løsninger er der fundet på arbejdspladsens udfordringer? Ofte er det meget små tiltag, der i sidste ende gør en stor forskel. Arbejdspladserne skal ikke nødvendigvis leve op til samtlige af ovenstående kriterier, men de op-
nåede resultater vil have dommerkomiteens opmærksomhed. Dommerkomite Indenrigs- og socialministeriet nedsætter en dommerkomité, som vurderer ansøgningerne og udpeger nominerede og vindere i de tre kategorier. Medlemmerne af dommerkomitéen er: DA, LO, Håndværksrådet, KL, Danske Regioner, Personalestyrelsen, KTO, Sundhedskartellet, AC og professor, dr. jur. Linda Nielsen. Hvordan indstilles man? Fra den 25. juni finder du det ansøgningsskema, som skal anvendes. I skemaet skal du bl.a. beskrive indsatsen, målgruppen, resultaterne mv. Det udfyldte ansøgningsskema skal være indsendt senest den 31. august 2009. Prisoverrækkelsen finder sted mandag den 23. november 2009 Alle ansøgere bliver inviteret til prisoverrækkelsen i Cph Square i Valby, hvor der vil være inspirerende oplæg og underholdning. Balanceprisen vil blive overrakt af indenrigs- og socialministeren. Vinderne vil blive omtalt i en folder, der sætter fokus på emnet, samt modtage en flot statuette til kontoret. Kontakt Har du spørgsmål vedrørende Balanceprisen, kan du kontakte Balanceprisens sekretariat, hos Navigent på tlf. 33 14 19 14 eller på balancepris@navigent.dk Ændringer i sygedagpengeloven vedtaget Trepartsaftalen om sygefravær udmøntes i lovgivningen frem til årsskiftet 09/10 Arbejdsgivere skal inden 4 uger afholde samtale med sygemeldte medarbejdere Ret til sygedagpenge ved manglende deltagelse i opfølgning ændres til en så længe bestemmelse Arbejdsgivers forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsesforholdet ophører Der indføres en mulighedserklæring, som arbejdsgiver og lønmodtager udfylder sammen, men muligheden for lægeerklæring bevares 4-ugers samtale Arbejdsgiver skal senest 4 uger efter første sygedag holde en samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejde. Samtalen kan afholdes personligt eller telefonisk. Arbejdsgiver skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen. Beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne herom. Fastholdelsesplan Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage inden 8 uger fra første sygedag. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, men hvis den udarbejdes, skal lønmodtager medbringe den til første opfølgningssamtale hos kommunen. Pla-
nen skal så vidt muligt indgå i opfølgningen. Lempeligere konsekvenser når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen Retten til sygedagpenge bortfalder fremover så længe den sygemeldte uden rimelig grund medvirker ved kommunens opfølgning, afviser lægebehandling eller indlæggelse eller forhaler helbredelsen. Bortfaldet er betinget af, at kommunen giver den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning m.v. Retten bortfalder på dagen, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt og genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling på ny er opfyldt. Når kommunen partshører lønmodtager i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge. Arbejdsgivers forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter Arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i 30 stk. 2 ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Ændringen ophæver således den eksisterende og særegne regel, der udstrakte sygedagpengeforpligtigelse ud over ansættelsesforholdet. Den nye regel får bl.a. betydning, hvis lønmodtageren melder sig syg i forbindelse med afskedigelse. Den nye og begrænsende regel gælder dog ikke, hvis det er aftalt, at ansættelsen ophører ved sygdom. Pligten til at betale dagpenge gælder dog så ikke længere end til, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde ophører. Mulighedserklæring En arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring af en lønmodtager ved sygefravær. Mulighedserklæringen er en ny slags lægeerklæring. Lønmodtager og arbejdsgiver udfylder første del. Læge udfylder anden del med vurdering af de af lønmodtager og arbejdsgiver beskrevne funktionsnedsættelser og arbejdsmuligheder. Lægen foreslår eventuelle skånevilkår og varighed. Arbejdsgiver skal indkalde til samtale om mulighedserklæring med rimeligt varsel, og lønmodtager har pligt til at møde op. Hvis lønmodtager ikke kan møde op pga. sygdom, kan samtalen afholdes telefonisk. Arbejdsgiver kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være arbejdsgiver i hænde. Lægeerklæring i øvrigt Arbejdsgiver kan stadig forlange en lægeerklæring, men den nuværende formular herfor afskaffes. Reglerne om den nuværende lægeerklæring i sygedagpenge fremgår ikke længere af sygedagpengelovens tekst, men kan stadig kræves af arbejdsgiveren. Dog afskaffes formularen, og lægeerklæringen skal fremover skrives af lægen i fritekst. Denne omvendte lovgivningsteknik, hvor der lovgives i bemærkningerne, må forudses at kunne
give visse fortolkningsproblemer. I loven er således 36, stk. 4 og 5 ophævet (om fristerne og 1. dagserklæring), mens 36, stk. 3 om selve retten, betalingen og formularen er omskrevet således, at dette ikke længere fremgår af lovteksten. Af de almindelige lovbemærkninger fremgår bl.a.: Det foreslås derfor, at der indføres en ny lægeerklæring, en mulighedserklæring, med fokus på de muligheder, som lønmodtageren har for at udføre arbejdsfunktioner på trods af sygdommen. Som konsekvens heraf foreslås den nuværende lægeerklæring til virksomheden»lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«afskaffet. Af de særlige bemærkninger fremgår bl.a.: Som konsekvens af forslaget i 36 a om en ny lægeerklæring (mulighedserklæring), ophæves reglerne om den gældende lægeerklæring i 36, stk. 3-5... Arbejdsgiverens ret til efter den gældende 36 at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktionærens sygdom efter funktionærlovens 5, stk. 4, berøres heller ikke af forslaget. Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæring, hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald. Med forslaget ændres der således ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. Samtidig ophæves indsigelsesreglerne i 37. Alt dette giver en række fortolkningsvanskeligheder. På den baggrund har en arbejdsgiver derfor fortsat mulighed for at kræve en anden lægeerklæring end mulighedserklæringen. Denne erklæring kan kræves inden og uafhængigt af mulighedserklæringen. Da lovforslaget udtrykkeligt ophæver fristerne og betalingsreglen, hvor disse ikke længere er gældende. Reglen om formulartvangen er således ligeledes afskaffet. Efter DA s vurdering må det bero på en fortolkning om, hvad der så gælder i det konkrete tilfælde. Reglerne om denne lægeerklæring (indhentelse, frister og betaling) kan fremgå af det konkrete ansættelsesforhold, ansættelsesbevis/kontrakt eller andre regler indgået eller fastsat i medfør af ansættelsesforholdet eller kollektiv overenskomst. Om en sådan lægeerklæring kan kræves uden regler herom må antages, men det må anbefales at indføre regler herom i ansættelsen efter dennes rammer, hvis en sådan lægeerklæring fortsat ønskes bevaret. Da reglen om betaling er ophævet, fremstår lønmodtageren over for lægen som den umiddelbare rekvirent og må derfor som udgangspunkt skulle afholde udgiften til denne over for lægen, medmindre andet er aftalt, og det indbyrdes
forhold herom mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren afhænger af ansættelsesaftalen. Samme vanskeligheder giver bortfaldet af protestreglerne i 37. Det må dog formentlig antages ud fra almindelige obligationsretlige grundsætninger, at arbejdsgiveren skal protestere, som det fremgik af den nu ophævede 37. Det samme må formentlig antages over for mulighedserklæringen, hvor en protestregel heller ikke fremgår. For så vidt angår tro og loveerklæringen fremgår den nu af 36, stk. 6, mens den over for den umiddelbare sygemelding stadig fremgår af 35. Lovændringen kan derfor som nævnt medføre, at arbejdsgivere via kollektiv overenskomst og/eller virksomhedsregler får fastlagt sygemeldingsrammerne. Betalingen til Brselsfonden nedsættes For 2. kvartal 2009 skal der igen betales til DA-Barsel. Bidraget er 196,50 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. Fra 3. kvartal 2009 nedsættes dit bidrag. Dit bidrag vil fra 3. kvartal 2009 nedsættes fra 196,50 kr til 162,50 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. ABAF ønsker alle medlemmer en rigtig god sommer ABAFs kontor holder åbent i alle uger i sommerperioden! Ikrafttrædelsesbestemmelser Loven træder i kraft den 6. juli 2010, dog med undtagelse af mulighedserklæring, der træder i kraft den 5. oktober 2009 og af 4-ugers samtale og fastholdelsesplan, der træder i kraft den 4. januar 2010. Det medfører, at de gældende regler om sygedagpenge under alle omstændigheder skal anvendes til den dato. I lyset af den vanskelige retlige situation vil DA fortsat analysere retstillingen. Der er endnu ikke udarbejdet en vejledning til den ændrede sygedagpengelov. DA udsender en mere detaljeret DA Information, så snart denne er offentliggjort.