NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT PROJEKTNR. A042832 DOKUMENTNR. 002 VERSION 1 UDGIVELSESDATO 8. November 2013 UDARBEJDET Martin Reinhold, Jeppe Sikker Jensen KONTROLLERET Jeppe Sikker Jensen GODKENDT Jeppe Sikker Jensen
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 5 INDHOLD 1 Indledning 7 1.1 Tværfagligt samarbejde 8 2 Baggrund 9 2.1 Lejre Kommune og klimaet 9 2.2 Udførte undersøgelser 11 2.3 Udfordringer 11 3 Målsætning 13 3.1 Fokusområder 13 4 Hvordan 17 4.1 Inddragelse og samarbejde 17 4.2 Planer 17 4.3 Prioritering 18 4.4 Handleplan 18 5 Udpegning af fokusområder 19 5.1 Generelt 20 5.2 Lejre 22 5.3 Ejby 26 5.4 Lyndby 29 5.5 Gevninge 32 5.6 Kirke Hvalsø 37 5.7 Kirke Hyllinge 39 5.8 Kirke Såby 42 5.9 Osted 44 5.10 Kirke Sonnerup 48 5.11 Sæby 53 5.12 Øm 55 5.13 Vester Såby 59
6 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 5.14 Gershøj 61 6 Oversigt over kortbilag 65
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 7 1 Indledning Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. kraftigere hændelser medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med store gener og økonomiske tab. Naturstyrelsen har derfor igangsat en national indsats for klimatilpasning og som et led i denne skal alle danske kommuner have udarbejdet en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013. Således også Lejre Kommune, der i 2013 har igangsat arbejdet med en klimatilpasningsplan for hele kommunen. Lejre Kommune har valgt at udarbejde klimatilpasningsplanen, som et tillæg til kommuneplanen. Grundlaget for arbejdet med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen udgøres af: Oversvømmelseskortlægninger baseret på Miljøministeriets screeningsværktøjer. "Lejre Forsynings oversvømmelseskort over kloakerede område", udarbejdet af Lejre Forsyning. Kortlægninger til brug for klimatilpasningsplan for Lejre Kommune, Udarbejdet af COWI. Denne rapport baserer sig på de udførte kortlægninger, herunder værdikortlægning og risikokortlægningen og kommer med anbefalinger til konkrete tiltag der kan iværksættes. Lejre Kommune har valgt at inddrage nogle af disse anbefalinger i Kommuneplantillægget Klimatilpasningsplan for Lejre Kommune, mens andre ikke er medtaget, men kan tjene til inspiration for senere opdateringer af Kommuneplanen. Lejre Kommune er karakteriseret ved at have en frugtbar jord, en rig natur og et sundt grundvand med store drikkevandsindvindinger. Kommunen grænser op til både Isefjord og Roskilde Fjord og den største by i Kommunen er Kirke Hvalsø, med ca. 4000 indbyggere. Der kan ikke sikres mod alle tænkelige hændelser, målet med Lejre kommunes arbejde med klimatilpasning er, at sikre at borgere, virksomheder mm. kan forvente, at kommunen er forberedt på det ændrede klima, samt at der investeres fornuftigt ift. klimatilpasning.
8 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Udgangspunktet er, at hele kloaksystemet skal opfylde funktionskravene som formuleret i spildevandsplanen. Lejre Kommune vil desuden sætte ind i de mest kritiske områder ud fra kost effektive betragtninger af omkostninger til tiltag og de reducerede skadesomkostninger. 1.1 Tværfagligt samarbejde Klimatilpasning handler om at arbejde på tværs. Kommunen har en rolle og et ansvar for udarbejdelse af handleplan for klimatilpasning. Selve implementeringen sker bl.a. gennem sektorplanerne. En del af implementeringen kan ligeledes ske gennem lodsejere, digelag mm. Her har kommunen en rolle som myndighed og facilitator, mens selve finansieringen er privat. I forhold til sikring mod skybrud har forsyningen en væsentlig rolle. Lovgivningsmæssigt åbnes der nu op for, at forsyningen i langt højere grad end tidligere kan finansiere egentlige klimatilpasningstiltag, som ligger udover det, der udgør afløbssystemernes funktionskrav. Disse muligheder gør, at kommunen og forsyningen må arbejde tæt sammen om løsningerne. Mange løsninger til reduktion af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være gavnligt at implementere rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til samarbejde på tværs af kommunen, men åbner også op for nye muligheder og idéer.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 9 2 Baggrund Ifølge forudsigelserne for fremtidens klima i Danmark de kommende hundrede år, vil temperaturen stige, vandstanden i havene vil stige med op mod 1 meter, sommernedbøren vil blive mindre, men falde mere koncentreret som egentlige skybrud og vinternedbøren vil stige. Den samlede årsnedbør forventes at stige med ca. 20 %. De sidste års klimavariationer har allerede givet varsler om ændringerne. Det forventes samtidigt, at variationerne vil blive større. Vi vil derfor både få flere tørre somre og samtidigt flere af de rigtigt våde somre, som vi senest har oplevet i 2007 og især i sommeren 2011. Ændringerne i klimaet vil ske over en lang tidshorisont. Alligevel giver det god mening at påbegynde arbejdet med klimatilpasningen nu. Det giver god tid og mulighed for at analysere udfordringer og løsningsforslag og dermed finde frem til de optimale løsninger og undgå fejlinvesteringer og forkert planlægning. Det er dog ikke muligt, hverken teknisk eller økonomisk, at sikre Lejre Kommune fuldstændigt mod klimabetingede hændelser. Der kan dog gennemføres en lang række tiltag, som enten hindrer ulykken, reducerer omfanget af den eller mindsker sårbarheden over for den. Kunsten er at vælge de rigtige tiltag. 2.1 Lejre Kommune og klimaet Kommunens vandløb og veje og forsyningens kloakker, er som de fremstår i dag ikke dimensioneret til at håndtere de kommende ændringer i klimaet fra både højere vandstand i havet og mere og intens nedbør. Det er nødvendig med en målrettet indsats for at mindske omkostninger og tilpasse kommunen til fremtiden. Vi kender endnu ikke alle de konsekvenser klimaforandringerne vil have for Lejre Kommune, men de nødvendige tiltag for forsat at gøre kommunen til et sikkert og attraktivt sted at bosætte sig, vil blive indarbejdet i klimatilpasningsplanlægningen. 2.1.1 Klimaprognoser Lejre Kommune baserer al fremadrettet klimatilpasning på statens udmeldinger og anbefalinger. Se de nyeste anbefalinger mm. på www.klimatilpasning.dk.
10 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Klimastrategien er baseret på den viden og de forudsigelser, som har været tilgængelige medio 2013. Strategien er dog udformet således, at nyere viden umiddelbart vil kunne anvendes i de konkrete handleplaner, som løbende vil blive udarbejdet. Det forventede klima i Lejre Kommune indenfor de kommende hundrede år, kan kortfattet beskrives som følger: Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Højere havvandstand. Havvandstanden forventes at stige mellem 0,3 og 1,0 m. Det anbefales endvidere at undersøge konsekvenserne af endnu højere stigninger. Ændret vandføring i vandløb. Vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring samt for oversvømmelser ifm. de våde perioder (både sommer og vinter). Ændret grundvandstand. De ændrede nedbørs og fordampningsforhold, vil påvirke grundvandstanden. Lokalt kan der ske en stigning, som kan medføre afvandings- og dyrkningsproblemer. Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme. Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst om vinteren. Baseret på www.klimatilpasning.dk Lejre kommunes klimatilpasningsplan fokuserer på de vandrelaterede problemstillinger.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 11 2.2 Udførte undersøgelser 2.2.1 Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer Kommunen har fået udført en række undersøgelser, som alle har bidraget til at skabe overblik over oversvømmelsestruede områder. Der er udført kortlægninger af: Tabel 2-1 Udførte kortlægninger Det åbne land Kloakerede byområder (Lejre, Ejby Kirke Sonnerup, Gershøj, Gevninge, Kirke Hvalsø, Kirke Hyllinge, Kirke Såby, Osted og Særløse) Vandløb Havet Baseres på Blue spotkortlægning ved brug af hydrologisk oprettet højdemodel Analyse af afløbssystem og hydraulisk modellering med MIKE FLOOD Baseret på naturstyrelsens kortlægning af vandløbsstigninger Baseret på naturstyrelsens kortlægning af havspejlsstigninger De udførte kortlægninger er afrapporteret i rapporten: Kortlægninger til brug for udarbejdelse af klimatilpasningsplan for Lejre Kommune. 2.3 Udfordringer Herunder beskrives kort, hvad klimatilpasningsudfordringerne forårsaget af ændrede nedbørsmønster og den stigende havvandstand betyder for de geografiske områder i Lejre Kommune. 2.3.1 Byområder De ændrede nedbørsforhold vil medføre et øget pres på byernes kloaksystemer og betyde, at allerede eksisterende afvandingsproblemer bliver større. De af forsyningen udførte analyser af kloaksystemerne har vist, at der i 2050 vil opstå kapacitetsmæssige problemer i flere af byområderne, selv ved nedbørshændelser med lave gentagelsesperioder. Efterhånden som nedbøren bliver kraftigere vil disse problemer øges, såfremt der ikke gøres aktive tiltag. Enten ved at forbedre kapaciteten, eller at reducere den vandmængde, der skal bortledes i kloaksystemet. Den stigende havvandstand vil øge sandsynligheden for oversvømmelser af lavtliggende byområder ved Isefjorden og Roskilde Fjord. Især ved byområderne
12 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Lyndby, Kirke Sonnerup, Gevninge og Gershøj, kan der opstå problemer ved kraftige stormflodshændelser. 2.3.2 Det åbne land I fremtiden vil der i takt med det stigende grundvand og øget vinternedbør blive flere udfordringer i forbindelse med arealudnyttelse i lavninger og ådale, for områder, der naturligt fungerer som bassiner. I det åbne land findes områder, som i dag er være vandlidende ved selv mindre nedbørshændelser. Eksempelvis vil de lavtliggende landbrugsarealer i bunden af Isefjord, langs Elverdamsåen, være i risiko for oversvømmelse ved kraftig eller længevarende nedbør. Det samme gør sig gældende for de lavtliggende arealer nær Svogerslev. De ændrede nedbørsforhold vil medføre at sandsynligheden for vandløbsoversvømmelser øges, både i sommer og vinterperioden.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 13 3 Målsætning Lejre Kommunes målsætning for klimatilpasning er at vælge og pege på indsatser, der som nummer ét forhindrer en klimatisk betinget hændelse i at ske. Hvis det ikke kan lade sig gøre, af enten tekniske eller økonomiske årsager, vil indsatser, som mindsker omfanget blive foretrukket. Som laveste prioritet er tiltag, som alene kan gøre det lettere og/eller billigere at rydde op efter hændelsen. Denne niveaustrategi kan sammenfattes til: Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Formålet er at reducere sandsynligheden for at hændelsen sker, allerhelst helt forhindre den. På dette niveau ligger lokal kloaktilpasning, lokal håndtering af regnvand, fornuftig planlægning af nye byområder, etablering af diger, mv. Hvis tiltag på dette niveau gennemføres, vil tiltag på niveau 2 og 3 ikke komme i anvendelse. Formålet er at reducere omfanget af konsekvenserne ved en given hændelse. På dette niveau ligger varslingssystemer for regn og stormflod, placere nye bygninger i højere koter, etablering af vandtætte kældre (højvandslukke), tilpasning af offentlige arealer, så de kan opmagasinere regnvand, beredskab med pumper mv. Kan tiltag på dette niveau gennemføres effektivt, vil tiltag på niveau 3 ikke komme i anvendelse. Formålet er at mindske sårbarheden over hændelsen ved at udføre tiltag, som gør det lettere og billigere at rydde op efter en hændelse. På dette niveau ligger ekstensiv benyttelse af kældre, fjernelse af værdier, nedrivning af byområder, mv. Med udgangspunkt i risikoanalysen og hidtidige oversvømmelseshændelser kan klimatilpasningsindsatsen således inddeles i både en tidsmæssig prioritering (handleplanen), men også en niveaumæssig opdeling af den konkrete indsats. 3.1 Fokusområder Der er formuleret en række mål indenfor for forskellige temaer relateret til klimatilpasning. Delelementerne kan overordnet kategoriseres i følende fokusområder: Byområder og kloaker Ekstremregn Vandløb
14 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Kyster Beredskab 3.1.1 Byområder og kloakker Lejre Kommune udstikker gennem spildevandsplanen krav til funktionen af forsyningens kloaksystem (funktionskrav). Kloaksystemet skal således, ved ny anlæg, separatkloakering og renovering i fremtiden opfylde funktionskravene som de formuleres i spildevandsplanen. Det fastsatte funktionskrav svarer til normal praksis i Danmark og er defineret således: Arealanvendelse Fælleskloak for regn- og spildevand: Bolig- og erhvervsområder Separatkloak, regnvandsdel: Bolig- og erhvervsområder Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn 10 år 5 år Der er udført kortlægninger for de 13 byområder: Lejre, Ejby, Lyndby, Gevninge, Kirke Hvalsø, Kirke Hyllinge, Kirke Såby, Osted, Kirke Sonnerup, Sæby, Øm, Vester Såby og Gershøj. Disse beregninger viser, hvor oversvømmelserne forventes at ske. De udførte hydrauliske beregninger viser, at der flere steder i kommunen er kapacitetsmæssige problemer i kloaksystemet. Således ses der store problemer med at opfylde funktionskravet, som er angivet i spildevandsplanen, i nogle områder. For flere byområder forestår der således en indsats for at opfylde funktionskravet. For samtidigt at sikre sig mod klimaændringerne, således at funktionskravet også kan opfyldes i fremtiden, skal der ske en yderligere indsats. I det omfang spildevandsplanen giver mulighed herfor, skal der ikke kun tænkes på funktionen under jorden, men i ligeså høj grad på at minimere generne af oversvømmelser, når kloaksystemet overbelastes.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 15 3.1.2 Ekstremregn Ekstremregn adskiller sig fra dimensionsgivende regn 1 ved, at når disse hændelser sker, kan vi ikke forvente, at vandet kan bortledes gennem kloaksystemet. Kloaksystemerne skal således ikke kunne håndtere en 100 års hændelse, men de kan heldigvis håndtere store dele af vandmængden, men den overskydende vandmængde vil give anledning til oversvømmelser. Beregninger og analyser med ekstremregn på kloaksystemet, kan også anvendes til at vurdere effekten af forskellige tiltag. Et væsentligt aspekt i forhold til de oversvømmelser, der er modelleret for de helt ekstreme hændelser (100 års hændelserne i dag og i fremtiden) er hvilken effekt det vil have når kloaksystemet er tilpasset og opfylder funktionskravet, så vil den vandmængde det kan håndtere være øget, eller der vil være andre løsninger f.eks. Lokal afledning af regnvand (LAR), der vil bortlede en del af vandet. Derfor må det forventes, at disse oversvømmelser vil reduceres i takt med at kloaksystemerne udbygges. De modellerede oversvømmelser for ekstremregn i fremtiden er således en worstcase situation, hvor der ikke er taget hensyn til den løbende renovering af kloaksystemet. Beregningerne viser, hvor det går galt og kan anvendes til at udpege de værste risikoområder i de 13 byområder. De mulige tiltag vil være: kontrollerede oversvømmelser, opsamling af vand/ændring af strømninger til områder der er mindre sårbare, udlæg af vådområder samt multifunktionelle løsninger, hvor klimatilpasning tænkes ind i designet således at der opnås synergieffekter. 3.1.3 Vandløb Oversvømmelser i vandløb kan ske ifm. ekstreme afstrømninger fra oplandet, tøbrud og ved skybrudshændelser. De ekstreme afstrømninger fra oplandet kan være forårsaget af længerevarende våde perioder, hvor de enkelte nedbørshændelser måske ikke i sig selv giver anledning til problemer, men samlet medfører det store længerevarende afstrømninger i vandløbssystemet. Ligeledes kan tøbrud medføre betydelige afstrømninger. Disse typer af oversvømmelser har en længere varighed end skybrudshændelser der overbelaster f.eks. kloaksystemet. De er således også vanskelige at håndtere, da der skal tilbageholdes store vandmængder. 1 En dimensionsgivende regn svarer i gentagelsesperiode til den regn der modsvarer funktionskravet for kloaksystemet. En ekstremregn optræder sjældnere end det.
16 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 3.1.4 Kyster Lejre Kommune har som kystkommune, en forholdsvis normal længde kyststrækning ift. det samlede kommunale areal. Dette betyder dog ikke at kystproblematikken ift. klimatilpasning er uproblematisk. I forhold til oversvømmelser ved kysten og byområder er det særlig de lavtliggende områder langs fjordene som er indsatsområder. Problemstillingen relaterer sig dels til direkte oversvømmelser fra kysten, som øges med det stigende havvandsspejl og dels til udløbet fra Lejre Å, hvor havvandet kan brede sig ind, eller bare få afstrømningen fra baglandet til at stuve op i de lave områder bagved kystvejen. De mulige indsatser er etablering eller forhøjelse af diger samt højvandssluser. 3.1.5 Beredskab Der er indarbejdet forhold vedr. rettidig katastrofeindsats i forhold til oversvømmelser i Lejre Beredskabs beredskabsplan.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 17 4 Hvordan 4.1 Inddragelse og samarbejde Det er afgørende for Lejre Kommune, at arbejdet med klimatilpasning udføres i samarbejde med Lejre Forsyning, samt at informere og inddrage lokale borgere, institutioner og foreninger om klimaforandringer, -tilpasning og - initiativer. Der er endvidere væsentligt at synliggøre ansvarsforhold relateret til klimatilpasning, beredskab mm. Hvad er kommunens hhv. forsyningens opgave og ansvar og hvilke dele er borgernes eget ansvar. I Kommuneplantillægget er beskrevet retningslinjer og rammer for klimatilpasningsarbejdet. Kommuneplan 4.2 Planer I kommuneplanlægningen kan der arbejdes med de arealer, som er truet af oversvømmelser. Det kan vurderes om allerede udlagte områder er placeret hensigtsmæssigt, om nogle bør udtages eller om der skal udføres tiltag til klimatilpasning, som kan reducere risikoen. Både problemstillinger relateret til stormflod, skybrud, vandløb og grundvand bør inddrages. Denne rapport omhandler anbefalinger til relevante klimatilpasningstiltag i Lejre Kommune. Nogle af disse er indarbejdet i tillægget til kommuneplanen. Lokalplaner Sektorplaner I lokalplanerne kan der udstikkes retningslinjer ift. klimatilpasningen indenfor specifikke arealer. F.eks. i form af minimum sokkelkote eller udlæggelse af særlige oversvømmelsesområder relateret til ekstrem nedbør. Dette er især relevant, hvor terrænet er af en sådan karakter, at der er særlig risiko for oversvømmelser. Sektorplanerne, herunder spildevandsplanen skal imødekomme krav til klimatilpasning. I takt med evt. lovgivningsmæssige ændringer omkring forsyningsselskabernes investeringer, giver mulighed for det, skal der i størst muligt omfang arbejdes med løsninger, som ikke bare sikrer kloaksystemets daglige funktion, men i ligeså høj grad tilgodeser, forholdene ved ekstreme hændelser og forsøger at imødekomme truslen med en hensigtsmæssig planlægning og udformning af anlæg. F.eks. kan der i forbindelse med regnvandsbassiner arbejdes med omkringliggende rekreative arealer, som er designet til at blive oversvømmet ved ekstreme hændelser, således at skaderne på de mere værdifulde infrastrukturområder minimeres.
18 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Beredskabsplan Der er kommunens ønske at udarbejde beredskabsplaner for de særligt udsatte områder, så kommunen kan handle rettidigt i tilfælde af ekstremhændelser fra nedbør eller hav, og derved forsøge at minimere skaderne. Planerne skal udarbejdes sådan, at delelementer kan udtages eller tilpasses efterhånden som dele af klimatilpasningen bliver gennemført. 4.3 Prioritering Ved analyser af de udførte beregninger og inddragelse af viden om tidligere hændelser, samt ikke mindst risikokortlægning, skabes et fundament til at kunne prioritere klimatilpasningen i kommunen. Omfang og behov for at igangsætte delprojekter vil dermed kunne vurderes på et kvalificeret grundlag. Der vil allerede inden analyser og kortlægning være områder, som lokalt kendes som særligt udsatte. Disse områder kan f.eks. tidligere have været ramt af oversvømmelser. Prioriteringsmæssigt skal den kommunale planlægning afspejle viden om alle disse forhold, sådan at sammensætningen og rækkefølgen af handleplanen vitterligt giver mening (rød råd) på lang sigt og ikke blot fungerer som hensigtserklæring for den kommunale indsats. 4.4 Handleplan Prioriteringen kan implementeres gennem en handleplan. I denne rapport er givet anbefalinger til initiativer der kan indarbejdes i handleplanen. Den indeholder en beskrivelse af de initiativer, som kan sættes i værk i planperioden og give en oversigt over hvilke handlinger, som er relevante på langt sigt. Handleplanen vil som udgangspunkt fungere som en køreplan for klimatilpasningsaktiviteterne, men samtidig være et dynamisk værktøj, som kan tilpasses og ændres efter behov. Det kan være i forbindelse med, at der opstår nye muligheder for at fremme nogle af projekterne eller hvis det opstår behov for at gennemføre nogle nye ideer og initiativer her og nu.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 19 5 Udpegning af fokusområder Baseret på de udførte kortlægninger og risikokortlægningen er følgende indsatsområder for klimatilpasning udpeget. Fokusområderne er navngivet med en forkortelse og et nummer. Forkortelsen udtrykker relevant byområde, mens nummeret er forløbende for de enkelte områder. Anvendte forkortelser: LE: Lejre EJ: Ejby LY: Lyndby GE: Gevninge KH: Kirke Hvalsø HY: Kirke Hyllinge KS: Kirke Såby OS: Osted SO: Kirke Sonnerup SÆ: Sæby ØM: ØM VS: Vester Såby GH: Gershøj I byområderne er risikokortlægningen baseret på detaljerede oversvømmelseskortlægninger.
20 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Herunder er gengivet risikokortet for de nuværende forhold for hele Lejre kommune. De undersøgte by- og landområder som gennemgås i det følgende er markeret herunder. Figur 5-1 Risikokort for 2050 for hele Lejre kommune. De 13 udvalgte by- og landområder er vist på kortet. 5.1 Generelt Opfyldelse af funktionskrav for kloaksystemet. I 11 af de udpegede fokusområder er der lavet avancerede beregninger på kloaksystemets dynamik, i de resterende 2 områder, Sæby og Gershøj (kun for sydlig del af
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 21 byen) er Blue spot metoden i stedet benyttet som kortlægning, da områderne ikke er regnvandskloakerede. For alle disse byområder gælder det, at der er enkelte eller flere områder, hvor kloaksystemet har begrænset kapacitet og ikke opfylder funktionskravet i 2050. Der bør udføres tv-inspektioner og måleprogrammer for de mest kritiske områder og på dette grundlag vurderes, hvordan funktionskravet mest optimalt kan opfyldes. Når funktionskravet først er opfyldt, vil en del af de modellerede oversvømmelser for mere sjældne hændelser blive mindre. De vil dog ikke elimineres da regnvandssystemerne stadig vil være dimensioneret med en begrænset kapacitet. Signatur for henholdsvis hav og MIKE FLOOD oversvømmelser
22 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 5.2 Lejre Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse i 2050 for Lejre. Kortet viser de arealer, der beregningsmæssigt vil blive oversvømmede på et tidspunkt i løbet af hændelsen. Figur 5-2 Lejre by, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i år 2050. For de øvrige modellerede hændelser henvises til bilag omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 23 Herunder vises udbredelsen af vandløbsstigninger ved Lejre ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning i vandløbet i år 2050. Figur 5-3 Lejre, med moddelerede vandløbsstignings udbredelse for en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse i 2050, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning. Der er udført en risikokortlægning for hele Lejre Kommune. Kortlægningen er baseret på de udførte oversvømmelsesberegninger: Oversvømmelser som følge af kapacitetsmæssige problemer i kloaksystemerne, oversvømmelser ifm. ekstremnedbør i det åbne land og oversvømmelser ved vandløb. Udover oversvømmelseskortlægningen er der udført en kortlægning af konsekvenserne ved oversvømmel-
24 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING ser, baseret på en værdikortlægning. Risikokortlægningen er kombinationen af sandsynligheden for at der sker en oversvømmelse og konsekvensen af at det sker. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Lejre. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder. Dette er nærmere beskrevet i rapporten om værdi og risikokortlægning for Lejre Kommune. Figur 5-4 Risikokort for Lejre for den fremtidige situation 2050. Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser at der i den fremtidige situation er to hovedfokusområder i Lejre, der bør fokuseres på ift. klimatilpas-
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 25 ning, på længere sigt skal der så også fokuseres på de øvrige områder. Disse områder er: Tabel 5-1 Indsatsområder i Lejre Område Beskrivelse Mulig indsats L1 L2 Området mellem Lejrevej og Hulegårdsvej trues af kloakoversvømmelser og efterfølgende strømninger på terræn. Samtidigt kan Lavringe Å give anledning til oversvømmelser ved regnbetingede udløb. Lavliggende boligområde mellem Korninge Å og Lavringe Å trues af overbelastning af kloaksystemet. Klimatilpasning af kloaksystem og eventuelt magasineringmuligheder langs Lavringe Å. Afledning til nærliggende grønne områder og eventuelt magasinering i lavbundsarelaer langs Åen. Generel klimatilpasning af kloakken.
26 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 5.3 Ejby Herunder er vist de modelerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse i 2050 for Ejby. For de øvrige modellerede hændelser henvises til bilag omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-5 Ejby, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i år 2050. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Ejby. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 27 Figur 5-6 Risikokort for Ejby for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser at der i den fremtidige situation er tre områder i Ejby, der bør fokuseres på ift. klimatilpasning, på længere sigt skal der så også fokuseres på de øvrige områder. Disse områder er:
28 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Tabel 5-2 Indsatsområder i Ejby Kirke Sonnerup Område Beskrivelse Mulig indsats EJ1 EJ2 EJ3 Boligområde nord for Ejby trues af kraftige oversvømmelser fra kloaknettet Hotspot ved Bramsnæsvigskolen som trues af kraftige oversvømmelser fra nærliggende pumpestation, hvis kapacitet overskrides ved større nedbørshændelser. Boligområde trues af kloakbetingede oversvømmelser ved kraftige nedbørshændelser. Klimatilpasning af afløbssystemet. Øget pumpekapacitet og mulighed for aflastning af kloaksystemet med ændret befæstningsgrad. Klimatilpasning af afløbssystemet og eventuelt afledning til fjorden ved meget kraftige hændelser med overfladebaserede løsninger.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 29 5.4 Lyndby Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for hhv. en 100 års stormflod og en 100 års nedbørshændelse i 2050 for Lyndby. For de øvrige modellerede hændelser henvises til bilag omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser. Figur 5-7 Lyndby, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050.
30 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-8 Lyndby, med moddelerede havvandsstigninger for en 100 års hændelse i 2050, svarende til en 180 cm's stigning. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Lyndby. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 31 Figur 5-9 Risikokort for Lyndby for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, et primært sted i Lyndby, hvor der er størst problemer med kapaciteten af kloakkerne, på længere sigt skal der så også fokuseres på hele byen. Områder er fremhævet nedenunder: Tabel 5-3 Indsatsområde i Lyndby Område Beskrivelse Mulig indsats LY1 Lyndby midtby primært bolig og lidt offentlige service i fare for oversvømmelse selv ved 5 års hændelser. Klimatilpasning af afløbssystemet og afledning mod fjorden.
32 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 5.5 Gevninge Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse i 2050 for Gevninge, 100 års havvandsstigning og udbredelsen af en 5, 10, 20, 50 og 100 års vandstignings hændelse. For de øvrige modellerede hændelser henvises til bilag omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-10 Gevninge, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 33 Figur 5-11 Gevninge, med moddelerede havvandsstigninger for en 100 års hændelse i 2050, svarende til en 180 cm's stigning. Herunder vises udbredelsen af vandløbsstigninger i Gevninge ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning i vandløbet i år 2050.
34 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-12 Gevninge, med moddelerede vandløbsstignings udbredelse for en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse i 2050, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Gevninge. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 35 Figur 5-13 Risikokort for Gevninge for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er områder i Gevninge, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne og samtidigt er der risiko for oversvømmelser ved stormfloder, som kan brede sig ind gennem lejre Å. Overordnet er der således tre indsatsområder, hvor der bør fokuseres på klimatilpasning, Disse områder er: Tabel 5-4 Indsatsområder i Gevninge Område Beskrivelse Mulig indsats
36 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING GE1 Oversvømmelser fra kloaksystem Klimatilpasning af kloaksystem GE2 Oversvømmelser fra havet Sikring mod højvande, diger og sluse GE3 Oversvømmelser fra vandløb På sigt kan der være behov for en pumpe i kombination med slusen, for at kunne aflede vandet i situationer med højvande. Dette vurderes dog ikke aktuelt under de nuværende forhold.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 37 5.6 Kirke Hvalsø Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse og udbredelsen af en 5, 10, 20, 50 og 100 års vandstignings hændelse i 2050 for Kirke Hvalsø. For de øvrige modellerede hændelser henvises til bilag omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-14 Kirke Hvalsø, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2013.
38 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Herunder er vist udsnit af risikokortet for Kirke Hvalsø. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder. Figur 5-15 Risikokort for Kirke Hvalsø for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der i den nuværende situation er flere små områder i Kirke Hvalsø, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne. Tabel 5-5 Indsatsområder i Kirke Hvalsø Område Beskrivelse Mulig indsats H1 Oversvømmelse fra kloak Klimatilpasning af kloaksystemer
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 39 5.7 Kirke Hyllinge Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse og udbredelsen af en 5, 10, 20, 50 og 100 års vandstignings hændelse i dag for Kirke Hyllinge. For de øvrige modellerede hændelser henvises til baggrundsrapporten omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-16 Kirke Hyllinge, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050.
40 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Herunder er vist udsnit af risikokortet for Kirke Hyllinge. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder. Figur 5-17 Risikokort for Kirke Hyllinge for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er flere områder i Kirke Hyllinge, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne. Overordnet kan byen opdeles i tre indsatsområder, hvor der bør fokuseres på klimatilpasning, på længere sigt skal der så også fokuseres på hele bydelen. De mest presserende områder er:
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 41 Tabel 5-6 Indsatsområder i Kirke Hyllinge Område Beskrivelse Mulig indsats KH1 KH2 KH3 Oversvømmelsesrisiko ved Kirkehyllingeskolen og sportshallen. Boligområde omkring Bygaden ved posthuset truet af oversvømmelser fra kloakken. Nybygget boligområde omkring Hyldebærhaven truet af oversvømmelser fra kloakken, selv ved små hændelser. Klimatilpasnings af afløbssystemet og eventuelt afledning på overfladen mod de lavereliggende engarealer øst for byen. Klimatilpasning af kloaksystemet. Klimatilpasning af afløbssystemet og eventuelt LAR løsninger.
42 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 5.8 Kirke Såby Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse i 2050 for Kirke Såby. For de øvrige modellerede hændelser henvises til baggrundsrapporten omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-18 Kirke Såby, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Kirke Såby. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 43 Figur 5-19 Risikokort for Kirke Såby for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er enkelte områder i Kirke Såby, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne. Overordnet kan byen opdeles i to indsatsområder, hvor der bør fokuseres på klimatilpasning, på længere sigt skal der så også fokuseres på hele bydelen. De mest presserende områder er: Tabel 5-7 Indsatsområder i Kirke Såby Område Beskrivelse Mulig indsats KS1 KS2 Stor risiko for kloakoversvømmelser nær Kirke Saaby Kirke. Kloakoversvømmelser nær boligområde på Alsvej. Klimatilpasning af afløbssystemet. Klimatilpasning af afløbssystemet.
44 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 5.9 Osted Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse og udbredelsen af en 5, 10, 20, 50 og 100 års vandstignings hændelse i dag for Osted. For de øvrige modellerede hændelser henvises til baggrundsrapporten omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-20 Osted, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 45 Herunder vises udbredelsen af vandløbsstigninger i Osted ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning i vandløbet i år 2050. Figur 5-21 Osted, med moddelerede vandløbsstignings udbredelse for en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse i 2050, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Osted. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
46 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-22 Risikokort for Osted for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er flere områder i Osted, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne. Overordnet kan byen opdeles i to indsatsområder, hvor der bør fokuseres på klimatilpasning, på længere sigt skal der så også fokuseres på hele bydelen. De mest presserende områder er: Tabel 5-8 Indsatsområder i Osted Område Beskrivelse Mulig indsats O1 Industrikvarter på Alfarvejen Klimatilpasning af afløbssystemet og ma-
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 47 truet af kloakoversvømmelser og vandløbsoversvømmelser. gasinering i lavbundsarealer langs Åen. O2 Området omkring Osted børnehave truet af oversvømmelser fra kloakken. Overfladevand ledes til nærliggende boldbane og klimatilpasning af afløbssystemet.
48 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING 5.10 Kirke Sonnerup Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse i 2050 for Kirke Sonnerup, 100 års havvandsstigning og udbredelsen af en 5, 10, 20, 50 og 100 års vandstignings hændelse. For de øvrige modellerede hændelser henvises til bilag omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-23 Kirke Sonnerup, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 49 Figur 5-24 Kirke Sonnerup, med moddelerede havvandsstigninger for en 100 års hændelse i 2050, svarende til en 180 cm's stigning. Herunder vises udbredelsen af vandløbsstigninger i Kirke Sonnerup ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning i vandløbet i år 2050.
50 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-25 Kirke Sonnerup, med moddelerede vandløbsstignings udbredelse for en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse i 2050, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Kirke Sonnerup. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 51 Figur 5-26 Risikokort for Kirke Sonnerup for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er flere områder i Kirke Sonnerup, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne. Overordnet kan byen opdeles i tre indsatsområder, hvor der bør fokuseres på klimatilpasning af kloakkerne, på længere sigt skal der så også fokuseres på hele bydelen. De mest presserende områder er: Tabel 5-9 Mulige indsatsområder i Kirke Sonnerup Område Beskrivelse Mulig indsats KS1 Boligområdet omkring rugvangen og vænget er truet af klo- Klimatilpasnings af afløbssystemet og eventuelt afledning på overfladen mod de
52 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING KS2 KS3 ak oversvømmelser Boligområdet omkring bygmarken er truet af kloak oversvømmelser Bydelen Englerup er truet af kloak oversvømmelser. grønne arealer mellem skolevang og bakkevænget. Klimatilpasnings af afløbssystemet og eventuelt afledning på overfladen mod mark arealer øst for byen. Klimatilpasnings af afløbssystemet og eventuelt afledning på overfladen mod mark arealer sydvest for byen.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 53 5.11 Sæby Herunder er vist de mulige oversvømmelsesområder i forbindelse med nedbør for hhv. en nedbørshændelse med Blue spot i 2050 for Sæby. Blue spot kortet viser lavninger i terrænet hvor der kan samle sig vand i situationer hvor afløbssystemet ikke kan følge med. Figur 5-27 Sæby, med modellerede oversvømmelser for nedbørshændelser i 2050 med Bluespot. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Sæby. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
54 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-28 Risikokort for Sæby for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er flere områder der kan blive oversvømmede på grund af manglende kapacitet i kloakkerne. Tabel 5-10 Indsatsområder i Sæby Område Beskrivelse Mulig indsats S1 Risiko for oversvømmelser i flere områder grundet manglende kapacitet i kloaksystem Klimatilpasning af kloaksystem
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 55 5.12 Øm Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse og udbredelsen af en 5, 10, 20, 50 og 100 års vandstignings hændelse i dag for Øm. For de øvrige modellerede hændelser henvises til baggrundsrapporten omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-29 Øm, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050. Herunder vises udbredelsen af vandløbsstigninger i Øm ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning i vandløbet i år 2050.
56 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-30 Øm, med moddelerede vandløbsstignings udbredelse for en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse i 2050, svarende til en 10, 20, 40, 70 og 100 cm's stigning. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Øm. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 57 Figur 5-31 Risikokort for Øm for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er flere områder i Osted, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne. Overordnet kan byen opdeles i to indsatsområder, hvor der bør fokuseres på klimatilpasning af kloakerne, på længere sigt skal der så også fokuseres på hele bydelen. De mest presserende områder er: Tabel 5-11 Indsatsområder i Øm Område Beskrivelse Mulig indsats
58 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING ØM1 ØM2 Boligområdet omkring Smøgen er truet af kloak oversvømmelser Boligområdet omkring og lige øst for Ømgårdsvej er truet af kloak oversvømmelser Klimatilpasnings af afløbssystemet og eventuelt afledning på overfladen mod mark arealer vest for byen ned mod Kornerup å. Klimatilpasnings af afløbssystemet og eventuelt afledning på overfladen mod mark arealer øst for byen ned mod Kornerup å.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 59 5.13 Vester Såby Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse i 2050 for Vester Såby. For de øvrige modellerede hændelser henvises til baggrundsrapporten omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-32 Vester Såby, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050. Herunder er vist udsnit af risikokortet for Kirke Såby. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder.
60 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-33 Risikokort for Vester Såby for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at der er enkelte områder i Vester Såby, hvor der er problemer med kapaciteten af kloakkerne. Overordnet kan byen opdeles i to indsatsområder, hvor der bør fokuseres på klimatilpasning, på længere sigt skal der så også fokuseres på hele bydelen. De mest presserende områder er: Tabel 5-12 Indsatsområder i Vester Såby Område Beskrivelse Mulig indsats KS1 KS2 Høj risiko for kloakoversvømmelser nær Kirke Saaby Kirke. Kloakoversvømmelser nær boligområde på Alsvej. Klimatilpasning af afløbssystemet. Klimatilpasning af afløbssystemet.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 61 5.14 Gershøj Herunder er vist de modellerede oversvømmelser for en 100 års nedbørshændelse og 100 års havvandsstigning i 2050 for Gershøj. For de øvrige modellerede hændelser henvises til baggrundsrapporten omkring oversvømmelseskortlægning. Generelt sker oversvømmelserne i de samme områder, dog med mindre udbredelse for de hyppigere hændelser og med større udbredelse for de tilsvarende klimafremskrevne hændelser. Figur 5-34 Vester Såby, med modellerede oversvømmelser for en 100 års regn i 2050.
62 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Figur 5-35 Gershøj, med moddelerede havvandsstigninger for en 100 års hændelse i 2050, svarende til en 180 cm's stigning. For den sydlige del af byen er der ikke lavet Mike Flood beregninger og Blue spot er benyttet til at udpege risikoområder ved regnhændelser, se kortet herunder.
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 63 Figur 5-36 Gershøj, med modellerede oversvømmelser for nedbørshændelser i 2050 med Bluespot.
64 HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING Herunder er vist udsnit af risikokortet for Kirke Såby. Risikokortet udtrykker kombinationen af sandsynlighed for oversvømmelse med de værdier, der kan blive ramt. F.eks. vægtes industriområder højere end sommerhusområder. Figur 5-37 Risikokort for Gershøj for den fremtidige situation (2050). Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, Tabel 5-13 Indsatsområder i Gershøj Område Beskrivelse Mulig indsats GH1 Nordlig del af byen Klimatilpasning af kloaksystem
HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE 65 6 Oversigt over kortbilag Nr Bydel Beskrivelse 10 Lejre Kommune risiko (udvælgelse) 20 Lejr By risiko 30 Ejby risiko 40 Lyndby risiko 60 Gevninge risiko 70 Kirke Hvalsø risiko 80 Kirke Hyllinge risiko 90 Kirke Såby risiko 100 Osted risiko 110 Kirke Sonnerup risiko 120 Sæby risiko 140 øm risiko 150 Vester Såby risiko 160 Gershøj risiko