Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Relaterede dokumenter
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idræts- og fritidspolitik

Kultur- og idrætspolitik

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Viborg Kommune i bevægelse

Idrætspolitikken er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 15. april.2015.

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Fritids- og idrætspolitik 2008

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Fritidspolitik - udkast til høring

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Folkeoplysningspolitik

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Folkeoplysningspolitik

Fritidspolitik. Udkast

Folkeoplysningspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Idræt og bevægelse til alle

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Kultur- og Fritidspolitik

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Folke. Oplysnings politik

DANSKERNES IDRÆTSVANER

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Vision Målsætninger Værdier

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Opsamling på workshops

Puls, sjæl og samarbejde

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

Folkeoplysningspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Hvorfor er selvorganiserede idrætsfællesskaber interessante i forhold til at få flere i bevægelse? v. Dialogmøde den 4.

Tema 1: Teenagere/unge

Masterplaner - idrætsfaciliteter. Fra knopskydning til udviklingsplaner

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Folkeoplysningsstrategi

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Udvalgsplan Kulturudvalget

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Transkript:

Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi

Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten på amatør- og eliteniveau. I Vision 2020 er det ligeledes et mål at skabe optimale udfoldelsesmuligheder inden for bl.a. sport, fritid og natur, så flere borgere i Esbjerg Kommune bliver fysisk aktive. Strategien er delvist integreret i Active Living-strategien, som sætter borgeren i centrum og fokuserer på at integrere fysisk aktivitet som en del af hverdagen for børn, voksne og ældre på følgende domæneområder: hjem, mobilitet, arbejde og fritid. Idrætsstrategien er fundamentet for Esbjerg Kommunes indsats på idrætsområdet 2015 2018. Fokus er fortsat rettet mod at understøtte såvel bredde- som eliteidrætten, idet der til stadighed følges op på de gode vilkår, som allerede eksisterer på idrætsområdet. Foreningernes virke og værdier er bærende elementer. Foreningsledere og -trænere skal derfor fortsat i deres arbejde have mulighed for at skabe gode rammer for de aktive i foreningerne, hvilket de gode tilskudsordninger til stadighed skal sikre. Jakob Lose Formand for Kultur & Fritidsudvalget 3

4

Vision Esbjerg er en af de førende kommuner i Danmark inden for idræt. Målrettede og fleksible idrætstilbud gennem hele livet sikrer borgeren berøring med idræt og dermed et liv med energi og sundhed. 5

6

Formål Borgere i alle aldersgrupper har mulighed for et aktivt liv med idræt. Dette kræver en mangfoldighed af idrætstilbud, der til stadighed udvikles og fornyes, så de matcher behovet. 7

8

Hovedmål Idrætsstrategien har i de kommende år særligt fokus på fem hovedmål. Tilgængelighed og synlighed Fysiske faciliteter og fleksibilitet Bedre servicering af foreninger/borgere Selvorganiseret idræt Partnerskaber og samarbejde 9

Tilgængelighed og synlighed Flere borgere dyrker regelmæssigt idræt. Det rigtige valg skal derfor være det lette valg. Inden- og udendørs idrætsfaciliteter og rekreative områder er let tilgængelige med nem adgang til aktiviteterne. Der er et øget behov for at strukturere kommunikation og formidling med fokus på synligheden af kommunens idrætstilbud. Esbjerg Kommunes mange muligheder for at dyrke idræt synliggøres i øget udstrækning både digitalt og analogt. Der er i højere grad fokus på, at idrætsfaciliteterne udnyttes optimalt og ved selvbetjening på ledige tidspunkter. 10

Fysiske faciliteter og fleksibilitet Der stilles dynamiske og attraktive rammer til rådighed i foreningssammenhæng og til selvorganiseret idræt i nærmiljøet og i de eksisterende idrætscentre. Idrætsaktiviteter kan foregå i såvel inden- som udendørs faciliteter, som er tidssvarende og motiverende til formålet. Byens rum, parker og naturområder stimulerer til fysisk udfoldelse som supplement til eksisterende idrætsfaciliteter. I et samarbejde mellem idrætsaktørerne og Esbjerg Kommune optimeres og koordineres udbuddet af fleksible idrætstilbud. 11

Bedre servicering af foreninger/borgere Det skal være attraktivt og nemt at være frivillig leder. Foreningen lettes i det administrative arbejde, så ressourcerne er målrettet medlemmer og udvikling af aktiviteter. Den kommunale forvaltning er præget af fleksibilitet, smidighed og en serviceorienteret tilgang. Tidssvarende digitale hjælpemidler minimerer den administrative byrde mest muligt for både forening og borger. 12

Selvorganiseret idræt I lighed med den organiserede idræt udgør den selvorganiserede idræt en stadig større del af idrætsbilledet i Esbjerg kommune. Gode ideer til idrætslige fællesskaber, der er organiseret i nye netværksformer, understøttes. Aktiviteterne finder ikke kun sted i de traditionelle kommunale idrætsfaciliteter men også i byrummet. Der ses på, hvordan by og natur i højere grad kan iscenesættes på utraditionel vis. 13

14

Partnerskaber og samarbejde Folkeskolereformen giver helt nye muligheder for samarbejde mellem skoler, idrætsforeninger og andre idrætsaktører. Samtidig rettes opmærksomheden i stigende grad mod, at børn allerede i vuggestue, dagpleje og børnehave udvikler gode bevægelsesvaner, der kan holde hele livet. Børn skal tidligt i livet have et positivt forhold til idræt. Foreningslivet, selvorganiseret idræt og de kommunale institutioner har fokus på fællesaktiviteter, hvor eksperimenterende og nytænkende projekter inspirerer børnene til fysiske udfoldelser og et aktivt fritidsliv. Samarbejde mellem idrætsaktører på såvel det private som offentlige marked i forhold udvikling af motiverende idrætsfællesskaber på tværs fremmes, så mangfoldigheden af idrætstilbud øges. 15

Yderligere oplysninger: Esbjerg Kommune Tlf.: 76 16 16 16 Email: b-k@esbjergkommune.dk