www.dch-brenderup.dk



Relaterede dokumenter

-Natløb -Naturens Dag -Nyt fra trænerlederen -DcH Profiltøj. Medlemsblad for Brenderup og omegns civile Hundeførerforening, BocH

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Foto: Sika - Engelsk Cocker spaniel

Referat fra generalforsamling mandag d 30/ stemmeberettigede medlemmer.

-Referat fra generalforsamling -Stafetten -Juletravetur -Klubaften -Race-kryds -Årets pokaler

Referat af ordinær generalforsamling Schæferhundeklubben Kreds 62 Vallensbæk

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Til: Lokalforeningerne, Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen

Hundeførerdag. Uddannelsesudvalget Kreds 1 Søndag den 7. oktober Astrup-Sønderskov Friskole Skolestien 2, Astrup.

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Foto: Fra unghunde træning forår 2016

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Foto: Labrador (hvalpehold 1 efterår 2017)

Bestyrelsesmøde i DcH Brenderup den 24. Oktober 2012 kl. 19 i klubhuset

Kursusoversigt forår 2015

Formanden orienterer

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Agility udvalget i kreds 6

UDDANNELSESUDVALGET. Kreds 6 KURSUSPROGRAM Henrik Kreipke Formand Jernbane Allé Espergærde Tlf

KURSUSPROGRAM FOR KREDS 4

Her i den mørke tid...er vi skam allerede gået i gang

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Nyhedsbrev Maj 2012.

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Holdplan Vinter Redigeret d. 11/

Hilsen fra redaktionen

Danmarks civile Hundeførerforening

Holdplan Vinter Redigeret d. 17/

Referat af Generalforsamling DcH-Galten kl Valg af dirigent Peter Nielsen blev valgt

Holdplan Vinter Redigeret d. 16/

Kredsrådsmøde. Onsdag d. 18. sep kl i Sport og Kulturcenter Brovst, Damengvej 2, Brovst

Nyhedsbrev Okt

Foto: Bobo dansk/svensk gårdhund

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Månedens Hund - Fia. Vi takker Camilla og Cassie for titlen som månedens hund.

DcH Esbjerg januar 2018

Bestyrelsens beretning 2015

VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING, KØGE AFD.

Referat fra DcH Vejles Generalforsamling d kl. 13

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

1. Valg af dirigent Chris Olsen blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.


Kreds 3 Uddannelsesudvalget august 2013

Thyholm Idrætsforening

Hele familiens nyhedsbrev

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

DGI Agility. Inspiration for fører og hund. Aktiviteter 2015 DGI Midt- og Vestsjælland Agility.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Vedtægter DcH Svenstrup

Hele familiens nyhedsbrev

Referat af Generalforsamlingen 2008.

December Nyt fra Bestyrelsen

Agility udvalget i kreds 6

Nyhedsbrev august 2012

Generalforsamling i VBK

Referat fra den ordinære Generalforsamling i DcH-Risskov tirsdag den 29. januar 2019 kl i Klubhuset

Referat fra Generalforsamling i VTK

Referat Kredsrådsmøde. Mandag den 6. juni 2016

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Maribo Civile Hundeførerforening Tilsluttet landsforeningen DcH

Foto: My, Cockerspaniel

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden

Samlet træningsplan Efterår 2015

Nyhedsbrev Nov

Hinnerup Civile Hundeførerforening Afholder ordinær generalforsamling Søndag den 8. nov kl.12:00 Klubhuset, Rylevej 50

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Så skal der arbejdes...

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Referat fra Landsgeneralforsamlingen i sømandskoneforeningen. Lørdag d.6. oktober 2018 på Vissenbjerg Storkro

Vedtægter for DKK Esbjerg

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Samlet træningsplan Efterår 2014

Kredsrådsmøde. Onsdag d. 4. november 2015 kl i Sport og Kulturcenter Brovst, Damengvej 2, Brovst.

VEDTÆGTER FOR BRENDERUP OG OMEGNS CIVILE HUNDEFØRERFORENING

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

5. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling Grundejerforeningen. Privat tlf.: Mobil: Susan.

Hundetræning Program 2016

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Om holdene i DcH Herning

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 24. april 2017, KL Makkerpar turnering med lodtrækning af makkere indenfor rækkerne

AGILITY CONVENTION. En lørdag sprængfyldt. med inspiration til dig og din forening. DGI agility. 26. maj 2012 kl Fjelsted Skovkro

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Kvartalsmøde. Horsens Civile Hundeførerforening Torsdag d. 11. februar 2010

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Den mundtlige beretning

Maj Årgang Nr. 1

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

Formandens beretning Så er det igen blevet tid til at kikke både baglæns og fremad.

Transkript:

Årgang 11 - Nr.1 Februar 2014 Medlemsblad for Brenderup og omegns civile Hundeførerforening, BocH Juletravetur ved Langesø INDEHOLDER BLANDT ANDET: Nyt DcH Blad i klubhuset Billeder fra sportræning Kursusopslag Klubaften i hundesvømmehal Billeder fra jubilæumsfest Racekendskab del 2 DcH Nordisk og spor www.dch-brenderup.dk

Nyheder fra nettet Kilde: Fødevarestyrelsens hjemmeside 2

Velkommen til BASSEN, BocH s officielle klubblad. BASSEN udkommer fire gange om året i februar, maj, august og november. Formålet med BASSEN er at informere foreningens medlemmer om aktiviteter, arrangementer, klubliv, bestyrelse og teamarbejde samt at bringe emner af almen interesse for hundeejere. Redaktionen vil altid meget gerne modtage input, en god historie, en vits, et billede eller andet som du gerne vil dele med klubbens øvrige medlemmer. I BASSEN finder du også annoncer. Indtægten går til finansiering af Bassen. Hvis du kender nogen der vil støtte vores forening med en annonce i bladet, kan du tage kontakt til redaktionen. Du kan finde flere oplysninger om aktiviteter i klubben på hjemmesiden www.dch -brenderup.dk samt på opslagstavler i klubhuset. Hvis du ønsker et indlæg i bladet skal det sendes til redaktionen på mailadresse: Bez.privat@gmail.com Med venlig hilsen Benny Ziegler Indhold: Nyt fra fødevarestyrelsen 2 Formandens beretning 4 Billeder fra sporholdet 7 Opslagstavlen 8 Nordisk rundering og spor 9 Kurser Tilmelding 10 Sponsorer 12 Billeder fra jubilæumsfest 14 Billeder fra juletravetur 16 Agility information 17 Deadlines 2014: Nr. 2 15. maj kl. 12 Nr. 3 15. august kl. 12 Nr. 4 Tryk: JED IT-Service 15. november kl.12 Indlæg der offentliggøres i bladet skal være forsynet med navn. Offentliggjorte indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for BocH s eller DcH s officielle holdninger og meninger. Eftertryk er ikke tilladt uden tilladelse. Racekendskab del 2 18 Nyt fra instruktørleder 21 GF Referat 22 Kreds 5 aktivitetskalender 24 DGI Rally 26 Instruktører, aspiranter og andre tillidshverv Bestyrelsen, Aktivitetskalender Forsidebillede: Per Gregersen 23 Bagsiden 3

Formanden har ordet Af Susan Aino Kjær Årsberetning 2013 Endnu et godt og travlt år med engagerede og glade medlemmer er gået her i vores lille forening, som slet ikke er så lille endda. Ser man på DcH på landsplan, har medlemstallet generelt været vigende de sidste par år, og i BocH gik vi da også ud af 2013 med lidt færre medlemmer end sidste år (96 mod 110). Men vi ligger stadig indenfor top 5 i kredsen og vi kan bryste os af, at en meget stor del af vores medlemmer er blivende medlemmer, som fortsætter med at være medlemmer og træne deres hunde hos os fra år til år. Da vi stiftede klubben for 10 år siden, var en af målsætningerne, at andelen af blivende medlemmer skulle være på omkring 1/3, men i 2013 har antallet af blivende medlemmer ligget på over halvdelen (57%) og det synes jeg, er ganske flot. En anden af de oprindelige målsætninger var, at vi skulle være en forening med plads til alle uanset race, interesse (så længe det altså bare handlede om hund) og ambitionsniveau. Den målsætning synes jeg også, at vi stadig lever op til. Vi er en af de få lokalforeninger på Fyn, som tilbyder træning i alle DcHs discipliner, vi tilbyder både træning på konkurrenceniveau og på familiehyggeplan og vi har specielle tilbud til hunde med særlige udfordringer det skyldes ikke mindst, at vi har trænere, der har mod på at tage udfordringen op, uanset om sammensætningen af hunde på holdene spænder vidt i både størrelse og temperament. At der er plads til forskellighed er heldigvis også det signal, vi sender udad til se bare overskriften i Stiftstidende efter vores jubilæumsarrangement. Som de fleste af jer nok har set, har vi haft nogle udfordringer med folk, der kører rundt i biler på græsset og laver dybe spor. Det er ikke alene generende at kigge på, men også farligt for vores hunde og for os selv- som i bedste fald risikerer at forstuve en fod eller en pote, hvis vi træder forkert i et hjulspor under træningen. Vi har nu fået sat en aflåselig bom op ved indkørslen til pladsen, som kun vil være åben, når der er holdtræning. Udenfor træningstidspunkterne er man selvfølgelig stadig velkommen til at bruge træningspladsen, men man må så parkere sin bil oppe på parkeringspladsen ved vejen. Udover den daglige træning har vi i 2013 haft holdt et par landsdækkende konkurrencer. Vores Rally-konkurrence var et rigtigt flot arrangement, som Sven Aage havde stablet på benene, med fint vejr, god stemning og rosende ord fra både deltagere og dommeren. C-/B-dagen forløb også tilfredsstillende, selvom vi undervejs måtte finde nye arealer, fordi feltet i C-klassen var for svært men den udfordring fik vi også løst. Benny var hurtig på telefonen og et af vores medlemmer stillede et lille stykke eng til rådighed. Fantastisk når tingene lykkes. En stor tak til de mange hjælpere, som deltog i forberedelserne og mødte op og gav en hånd med på dagen ved de to konkurrencer. Også en kæmpe tak til alle de, der mødte op i løbet af vores arbejdsweekend i maj og var med til at male klubhus og skurvog- 4

ne, rydde op inde og ude, sætte skjul op og meget andet. Og til dem, der har været med til at lave overdækning på terrassen og sætte ekstra lys op på masterne ved den forreste træningsplads. Vi har nu et rigtigt flot klubhus og lækre arealer, som jeg håber, at I alle vil værdsætte og være med til at passe på og holde rene og ryddelige. Vi indførte i 2013 en rengøringsturnus, hvor de enkelte hold på skift giver klubhuset en overhaling, og det har fungeret godt. Ordningen fortsætter i 2014, og der er hængt plan op over hvornår de respektive hold har opgaven. Vi har haft lagt klubhus og træningsplads til flere kurser, både på kreds- og på landsplan, og igen fået stor ros for vores forplejning, for vores måde at hygge om kursisterne på og for, at vi gang på gang kan skaffe medlemmer, som har lyst til at deltage på kurserne med deres hunde som prøvekaniner. Det er en stor hjælp for de trænere eller dommere, der er under uddannelse, og jeg fornemmer også, at de medlemmer, der stiller sig til rådighed, har nogle hyggelige timer og får nye input med hjem. Der vil også blive brug for prøvekaniner i 2014, så tag endelig fat i Birthe eller mig, hvis det kunne være noget for nogle af Jer at være med til. 5 DcHs årlige DM blev i år afviklet i Søndersø. Fra BocH havde vi en enkelt konkurrencedeltager, nemlig Anita Faurholdt, som deltog i Rally. Desværre var Anita så uheldig, at hun faldt og brækkede håndleddet og måtte af sted på skadestuen, inden hun overhovedet nåede at komme på banen lørdag. Men Anita er en ihærdig konkurrencedeltager, og når man nu er nået så langt, at man er udtaget til DM, skal et brækket håndled ikke være en hindring. Anita mødte op søndag og deltog i sidste gennemløb med armen i gips. I BocH har vi to hundeførere, som sammen med deres hunde har gennemført uddannelsen for eftersøgningshunde og er blevet optaget i DcHs Eftersøgnings-tjeneste. Det er Benny med Bella og Benny med Dixie. Stort tillykke til jer med uddannelsen og optagelsen jeg ved, at I begge har været i funktion, både på opvisningsplan, men også på rigtige opgaver. Jeg synes godt, at vi kan tillade os at være lidt stolte, når vi som forening kan mønstre hunde, som på den måde kan være med til at gøre en forskel for andre. På Naturens Dag havde vi igen i 2013 åbent hus i BocH. Det var en hyggelig dag med sjove og alternative aktiviteter og konkurrencer for deltagerne. Vores årlige Natløb blev som sædvanligt afviklet sidste onsdag i september med god deltagelse, og vi har haft juletravetur og nytårstræning, som vi plejer. Det er dejligt at se, at der er så mange, som støtter op om vores forskellige arrangementer og traditioner. Selvom vi på trods af vores rummelighed, og vores plads til forskellige hunde og forskellige mennesker og holdninger engang imellem må sige farvel til nogle, som enten taber interessen for hundearbejdet, eller finder andre steder at træne, så har vi gennem årene haft et rigtig godt klubliv, som vi bliver misundt af mange andre foreninger, både i og udenfor DcH. Og det skal vi værne om for klublivet er netop en af de ting, som adskiller os fra de mange andre hundetræningstilbud, der er rundt omkring (f.eks. de private hundeskoler og DKKs træningshold). En af årsagerne til at det har været så hyg-

geligt at komme her, har været vores velfungerende køkken. En stor tak til Birthe, som har trukket det store læs de sidste par år. Birthe har nu valgt at koncentrere sig om sine opgaver som trænerleder opgaver som hun løser ligeså godt, som hun laver mad, og det siger jo ikke så lidt. Men det betyder, at vi skal have fundet nye kræfter til køkkenet. Jeg håber, at vi kan hjælpe hinanden med at finde nogen der har lyst til at bage en kage eller lave en portion aftensmad engang imellem jeg ved jo, at vi har nogen, der kan. Udover et godt klubliv misundes vi her i Brenderup også for vores positive tilgang til træningsmetoder og vores meget høje grad af medbestemmelse fra trænerne hvad angår hold og træningstider. Det er ting, som vi skal blive ved med at profilere os på, for det er også noget af det, som er med til at gøre vores forening til et rart sted at være for os alle sammen. Vores forening er nu blevet 10 år det er flot. Og det er vi kun blevet på grund af alle dem, som gør en indsats først og fremmest vores dygtige og engagerede trænere, vores figurant, vores dommere, konsulenter og eftersøgere men også alle de andre frivillige hjælpere, som yder en indsats ude på pladsen, i køkkenet, som fundraiser, som redaktør på vores flotte medlemsblad og med alt det andet, der skal til, for at drive en forening. I gør et fantastisk stykke arbejde tak for det. Og tak til mine bestyrelseskollegaer for et godt og konstruktivt samarbejde i året, der er gået. En særlig tak til Sulle og Jakob, som har valgt at de vil - skal vi kalde det - tage en pause fra bestyrelsesarbejdet efter flere års tro tjeneste. Hvis I nu skulle komme til at kede jer, må I endelig sige til, for så er jeg sikker på, at vi nok skal kunne finde et par opgaver vi kan uddelegere til jer. Velkommen til nye medlemmer i BocH Anette Dam Larsen (Cæsar) Anne Nymark Andersen (Cuba) Caroline Kyster (Simba) Ilse De Claville Juhler (Lady) Janne Davidsen (Affie) Janni Nielsen (Luna) Jeanett Jørgensen (Godtfred) Lea E. Larsen (Dande) Lene Hansen (Kvik) Nanna Gottwald Charlotte Berg Ejlersen (Mikka) Lena Blichfeldt (Sasha) Anne Skov Thomsen (Aslan) Bettina Jørgensen (Kato) Britt Hust Maria Mørck Lady) Peder Vejsnæs (Ehita) Peter Nielsen (Mollie) Lone Thomsen (Carlos) Mette Gade (Vikki) 6

Billeder fra Sporholdet Træning lørdag den 15. februar 2014 7

ARBEJDSDAG Der er arbejdsdag i og omkring klubhuset søndag den 11. maj 2014. Det er vigtigt at så mange som muligt møder op så vi kan holde vores fælles områder pæne. NY DOBBELTDØR I KLUBHUSET Godt gået Torben & hjælpere, tak for arbejdsindsatsen :-) IT NØRDEN Www.dch-danmarkdk Her finder du generelle informationer omkring DcH, konkurrenceprogrammer mm. NYT LYS Stor tak til Lasse og Steffen der har opsat en ekstra lampe på gavlen af klubhuset. Nu kan vi få lidt mere lys på pladsen. Den vil blive tilsluttet så snart elektrikeren har tid :-) Der er blevet doneret en DVD afspiller + nogle film til klubbens legerum. Tak til Www.dch-tilmeld.dk Her kan du se og tilmelde dig alle konkurrencer i DcH sammenhæng. Kim med Gabby Søger du på DcH Brenderup på Facbook, finder du frem til den lukkede medlemsgruppe Klubaften i hundesvømmehallen Tekst: Birthe Kristensen Torsdag den 27/3 kl. 19.00 Torsdag den 10 / 4 kl 19.00 vil der mulighed for at få din hund i svømmehallen hos Doxx hundecenter. Vi mødes kl. 19.00 på kontoret til fælles info med kaffe og kage. Adressen er: Doxx hundecenter Uhre Skovvej 6 6064 Jordrup Pris 50 kr. som betales ved tilmelding til Birthe Der kan max være 10 hunde pr. aften. Hilsen Birthe 25310136 8 Det er godt at medbringe: Håndklæder Legetøj som hunden kan svømme efter Regntøj og gummistøvler (eller skiftetøj)

Nordisk Rundering og spor Tekst: Benny Hansen med Bella I DcH er der et program der hedder Nordisk og Lille Nordisk. Der er runderings og sporgrupper hvor man starter i Lille Nordisk og efter et point system kan man rykke op i Nordisk. Jeg syntes det lød som et spændende program, lidt anderledes en DcH programmet, især hvordan det bedømmes, så det skulle prøves. Jeg meldte Bella og mig til i et par konkurrencer i sporgruppen, den består af lidt lydighed fri ved fod, stå, dæk og apport med en 2 kg. apport, derefter frit søg i et felt der er 40 gange 40 meter med 4 genstande på 5 minutter og til sidst hovedelementet spor. Her starter man i et opsøgningsfelt der er 15 gange 25 meter og når hunden har opsøgt sporet, går det 1 km. igennen skoven hvor der er 5 genstande. Det er almindelige skov pinde og den sidste er lidt større end de andre og den skal med hjem for at give point. Den første gang var i Esbjerg, hvor lydigheden ikke var for god, vi gik i vand og sjap, feltet var heller ikke godt, men da vi kom til sporet der gik igennem en tæt granskov gav det fuldt point, så samlet blev det til en 4 plads. Næste gang var i Toftlund hvor der var regn og slud hele dagen, så det blev en kold og våd dag. Vi starter igen med lydighed hvor det gik bedre end sidst, ingen hunde ville lægge sig i det snesjap. Dernæst et ok felt med 3 genstande fundet, og igen til sporet der var lagt i en skov hvor næsten alle træerne var væltet i orkanen i 1999. Så det var en ny og tæt skov, blandet af løv og nåle træer så snesjappen rigtigt kunne blive liggende på grenene og vi kunne blive våde, igen fuldt point, så da dagens samlede resultat kom, var dagens vejr glemt, samlet nr. 3 og pokal med hjem. Hvis der er nogen der er interesseret i programmet, kan I henvende jer til mig. EFTERLYSNING Tekst: Benny Hansen med Bella Hvis du har marker eller skov til rådighed til spor, eller du kender nogen der har, vil vi meget gerne høre fra dig. Henvendelse kan ske til Benny Hansen 9

Foredrag om raceegenskaber med kredsinstruktør Susan Aino Kjær Tirsdag den 25. marts 2014 kl. 19.00 i klubhuset Hvorfor er min hund ikke som alle de andre? Hvorfor gør den hele tiden, når naboens hund aldrig siger en lyd? Hvorfor vil den helst gå med næsen i jorden, når flere af de andre på holdet har så fin øjenkontakt med deres hunde? En hund er ikke bare en hund. Hør om hunderacernes oprindelige arbejdsbaggrunde og deres specielle og racetypiske adfærd. Alle, både medlemmer og ikke-medlemmer, er velkomne. Foredraget er gratis for medlemmer af BocH. For andre er prisen kr. 25,- incl. kaffe og kage. Tilmelding på opslagstavlen i gangen i klubhuset senest den 20. marts. 1 10

Kursus i klikker-træning med Janna Juhler og Susan Aino Kjær Lørdag den 3. maj 2014 kl. 09.00-16.00 i klubhuset Klikkertræning handler om at udnytte hundens lyst til at opnå et gode (godbidder, leg, klap og ros) til at få hurtigere, bedre, sjovere og mere positive resultater i træningen. Klikkertræning har ført til gode resultater og store præstationer indenfor såvel lydighedstræning, agility, brugshundetræning, specialhundetræning (træning af servicehunde, narkohunde, redningshunde, brandhunde osv.) som for familiehunden. Så kort sagt er dette en træningsform, der passer til alle træningsdiscipliner. Når vi klikkertræner, tager vi udgangspunkt i hundens egne initiativer og former det ønskede slutresultat frem ved bygge træningen op i små momenter og belønne for hvert lille fremskridt. Få en introduktion til - eller få repeteret klikkertræningens grundlæggende principper. Kurset indeholder både teori og praktik med egen hund. Prisen for kurset er kr. 75,- incl. morgenkaffe og en let frokost. Tilmelding på opslagstavlen i gangen i klubhuset senest den 20. april 2014. 1 11

Sponsorer Brenderup Autoservice Fruehøjvej 66 5464 Brenderup www.brenderupautoservice.dk Tlf.: 64 44 15 00 Mail: service@brenderup-auto-service.dk Døgnvagt 12

Advokat Susan Aino Kjær Farsbøllevej 44, Hårslev 5471 Søndersø Tlf. 64 89 24 66 aino@email.dk Engvej 3 5464 Brenderup Tlf. 2614 8462 kontakt@energivejleder.com www.energivejleder.com Boligrådgivning Berigtigelse af ejendomshandler Testamenter og ægtepagter Personskadeserstatning Dødsbobehandling Bodelinger SKAL VIRKSOMHEDEN SPARE PENGE? OG VIL I KUNNE YDE EN ENDNU BEDRE KUNDESERVICE? KOMPLET TELEFONSYSTEM TIL WINDOWS UANSET VIRKSOM- HEDENS STØRRELSE. FRA KUN Nordmarksvej 8, Næsby, 5270 Odense N 6618 1168 shop.jed.dk info@jed.dk KR. 2995,- 13

Billeder fra Jubilæumsfesten Billeder: Jakob Rasmussen 14

Uddeling af pokaler: Årets Ildsjæl: Lasse Ximenas Fighterpokal: Lone Årets ansigt udadtil: Anita Havenissen gik til Steffen 15

Lidt fra Juletraveturen Billeder: Per Gregersen Så let tilmelder du dig FynskSupportEl (Læs mere om det i klubhuset) 1) Find seneste EL-regning fra dit elselskab. På den finder du kundenummer og PIN-kode. 2) Gå til siden http://www.energifyn.dk/privat/elhandel/fynsksupportel/kunde Eller scan koden i bunden denne boks med din smartphone / ipad 3) Klik på teksten Du kan tilmelde dig her som står midt på siden. 4) Vælg Brenderup og Omegns Civile Hundeførerforening. 5) Følg resten af vejledningen på skærmen. 6) Har du problemer, kan du altid ringe til EnergiFyn på Tlf. 6317 1900 16

Agility intro Kom og se om det er noget for dig eller din hund Tekst: Birthe & Anna Louise Kunne du tænke dig at løbe agility? Eller tænker du blot at det ser spændende ud og det kunne da være interessant at afprøve og samtidig finde ud af hvad det går ud på? Så kom ned på træningspladsen en af disse to dage: ONSDAG 9/4 kl. 18:30 ONSDAG 23/4 Kl. 18:30 Vi afholder to intro aftner for at give dig muligheden for at se om agility er noget for dig og din hund. Vi benytter også aftnerne til at se om din hund og dig er klar til at starte på et agility hold, eller om der eventuelt er noget lydighed der skal arbejdes med inden. Senere, når vi kommer til maj, starter vi et hold op med fast træning mandag aften. Du må meget gerne kontakte Birthe på sms (25310136) hvis du regner med at dukke op, så vi ca. ved hvor mange der kommer. Med venlig hilsen Birthe og Anna Louise Når vi træner agility, er vi ofte fokuseret på følgende: Hundeføre skal have kontrol over sin hund uden line Hunde skal lære at kunne blive på kommando Hunden skal kunde omgås andre hunde Hunden må ikke have dårlige hofter, pga. den hårde belastning Hunden må ikke være svært overvægtige For store racer er typisk ikke egnet til at løbe agility Hunden skal være mindst 12 måneder 17

Raceegenskaber del 2: Får- og kvæghyrder og får- og kvægvogtere. Af Susan Aino Kjær DcH er kendetegnet ved, at her kommer alle slags hunde, både med og uden stamtavle. Det stiller store krav til både trænerne og hundeførerne, for en hund er ikke bare en hund. Der kan være stor forskel på hundenes adfærd fra race til race, og det kan tit give anledning til kommunikationsvanskeligheder, både mellem hund og hundefører, men også mellem hundene indbyrdes. Kendskab til de forskellige hunderacers egenskaber og karaktertræk, og indsigt i hvorfor hundene opfører sig, som de gør, kan derfor være til stor glæde i den daglige omgang med hundene og ikke mindst, når det gælder træning og aktivering. Der findes flere modeller eller kriterier for raceopdeling af hunde. Nogle steder inddeles de efter eksteriør (udseende), andre steder efter temperament. Ved uddannelsen af vores trænere i DcH inddeler vi hundene i grupper, som tager udgangspunkt i de forskellige racers oprindelige arbejdsmæssige baggrund, da det efter vores mening og erfaring giver den bedste forståelse af hundens adfærd og samspillet mellem hund og fører. Får-og kvæghyrder: Får- og kvæghyrdehundene er blandt menneskets ældste arbejdskammerater indenfor landbruget. Hundene er avlet til at samle og hente en dyreflok, drive den over store afstande, føre flokken gennem et led ind i en flok, og holde orden på flokken under fodring. Disse hunde har typisk kun haft lettere bevogtningsopgaver undervejs. I gruppen af får- og kvæghyrder finder vi racer som Australsk Cattledog, Border Collie, Finsk Lapphund, Islandsk fårehund, Welsh Corgi og Shetland Sheepdog, også kendt som Sheltie. Australsk Cattledog Border Collie Finsk Lapphund Islandsk Fårehund Welsh Corgi Shetland Sheepdog En række racer, der oprindeligt var hyrdehunde, har gennem tiden skiftet arbejdsopgaver, og i stedet fundet anvendelse som tjenestehunde ved politi og militær. Blandt disse finder vi de belgiske hyrdehunde som f.eks. Tervueren, Groenendal og Malinois, og selvfølgelig Schæferhunden. Tervueren Groenendal Malinois Schæferhund 18

Fælles for hyrdehundene, både de oprindelige, og de, der har ændret anvendelse til tjenestehunde, er, at de er kendetegnet ved et energisk temperament og en stor arbejdsiver. De er næsten ekstremt samarbejdsvillige og meget bundne til mennesker, hvilket kommer fra det tætte samarbejde om dyrene. På grund af arbejdsivrigheden og glæden ved at samarbejde med mennesket er mange af disse racer stærkt repræsenteret når det drejer sig om lydighedskonkurrencer og agility. Racerne i denne gruppe har en smidig kropsbygning, og er hurtige og bevægelige i forhold til får- og kvægvogterne, som er store og tunge. De læser hurtigt og sikkert vores kropssprog og tager gerne øjenkontakt. De er som regel meget hårdføre i arbejdssituationer, men kan være vældig ømskindede i andre sammenhænge. Nogle kan være signal- og lydfølsomme andre har tendens til at gø meget, især de nordiske racer. De racer, der fortrinsvis bruges til får, arbejder ofte i cirkler, mens de racer, der er specialiseret på kvæg, driver dyrene frem foran sig. En adfærd, som tit giver sig udslag i deres måde at lege med andre hunde på. Især fårehundene har en meget karakteristisk måde at bruge et intenst stirrende blik og snappe i dyrenes haser for at flytte flokken, som andre hunderacer let kan misforstå. Det er de færreste hunderacer, som bryder sig om direkte øjenkontakt, da det normalt opfattes som en truende adfærd. Schæferen var oprindeligt en såkaldt grænsehyrde, som havde til opgave at holde dyrene væk fra kornmarkerne det er formentlig derfor at mange schæfere har en karakteristisk måde at bevæge sig lige frem og tilbage, når de løber frit. Welsh Corgien er med sin lave krop velegnet til at skyde genvej gennem flokken ved at løbe mellem og ind under kvæget. Hyrdehunde har en meget stærk flokfølelse, og kan hyrde familien, hvilket kan give problemer f.eks. når en flok børn leger i haven, eller hvis familiens medlemmer opholder sig i flere forskellige rum i huset. De fleste hyrdehunde er venlige mod fremmede, for de er ikke avlet til at være mistænksomme og vagtsomme. Enkelte er dog reserverede og skal have lov at komme af sig selv, f.eks. Sheltien. Får- og kvægvogtere: De racer, vi finder i denne gruppe, er ligesom får- og kvæghyrderne avlet til at hjælpe mennesket i arbejdet omkring dyrehold, men har haft det som deres primære opgave at bevogte flokkende mod rovdyr og tyve. I denne gruppe findes f.eks. Hovawarten, Pyreneerhunden, Berner Sennen, Skt. Bernhardshunden, Maremmaen og den Spanske Mastif. Hovawart Pyreneerhund Berner Sennen Skt. Bernhardshund Maremma Spansk Mastif Får- og kvægvoterne er ofte karakteriserede ved et forholdsvis roligt sind, de virker afslappede, måske ligefrem dovne og svære at trække op, men man skal ikke tage fejl! Forsvarsinstinktet findes og kan hurtigt tændes. De har oprindeligt skulle indtage store områder som deres territorium og samle og vogte dyreflokkene indenfor dette område. De vogter skarpt og kan angribe, når det er nødvendigt. De patruljerer ofte ved nattetide, vogter selvom de ligger ned, og de kan, på trods af deres store og forholdsvis tunge krop, angribe direkte fra liggende stilling. Deres primære opgave har været at skræmme ubudne gæster væk, ikke at dræbe, og flere af racerne bruger deres halsgivning som et vigtigt arbejdsredskab. Mange af racerne er reserverede, uinteresserede og indimellem mistænksomme overfor fremmede. Flere af de hvide/lyse mellemeuropæiske fårevogtere er typisk opvokset og socialiseret i fåreflokkene og lever der hele deres liv, uden nogen særlig kontakt med andre mennesker end hyrden, som tilser flokken engang imellem. Det kan være ganske problematisk at tage sådanne racer ind som familiehunde, da det kan tage mange generationers selektiv avl at dæmpe den medfødte selvstændighed og mistænksomhed. 19

Disse hunderacer er meget kropslig hårdføre og har en høj smertetærskel. De har typisk også en meget stor kropszone (grænse for hvor tæt, de vil lade andre komme på), som de forventer respekteret. Flere kan have tendens til at lave udfald/ skinangreb både mod mennesker og andre hunde, hvis de kommer for tæt på. De kan reagere aggressivt ved trusler (som f.eks. menneskers uhensigtsmæssige kropssprog eller et stirrende blik) og ved ubehag (som f.eks. et ryk i linen). Med den rette indsats kan mange af disse racer blive ganske udmærkede familiehunde, men det kræver grundig miljøtræning og socialisering på alt, hvad der er unaturligt for disse racer, som f.eks. fremmede mennesker, store forsamlinger og andre husdyr. I modsætning til får- og kvæghyrderne passer disse hunde mentalt ikke særligt godt til de traditionelle lydighedsopgaver som indebærer mange gentagelser, krav og kontrol fra hundeførerne. I næste nummer af Bassen vil vi se nærmere på de grupper af hunde, der oprindeligt har været brugt som kamphunde, herunder de racer, der er forbudt i Danmark, på de klassiske vagthunde, og på gruppen af træk- og slædehunde. Til salg i klubben Træningsvest m. logo kr. 225,- BocH ærmemærke m. logo kr. 30,- DcH Brenderup ærmemærker kr. 75,- DcH bæltetasker til godbidder kr. 100,- Konkurrenceprogrammer kr. 90,- Resultathæfter kr. 40,- Træapporter (se prisen på apporten) Olivers Trainingsbites 1 kg. Kr. 40,- Olivers Trainingsbites 200 g. kr. 15,- Olivers Big Beef Bites, Liver Bites og øvrige sorte poser m. godbidder kr. 30,- Godbid på tube kr. 25,- Olivers Politistave, store kr. 10,- Olivers Politistave, små kr. 5,- Olivers hundefoder kontakt Susan 20

Nyt fra Instruktørlederen Tekst: Birthe Kristensen Året 2014 er jo jubilæumsår og derfor har vi også fået super meget dejlig om tale i dags pressen. Det har både været godt men desværre også lidt skidt. Skidt fordi jeg har måtte afvise eller skrive de hundefører på ventelist, som har lyst til at gå til træning hos os i Brenderup. Vi er fyldt op på stort set alle hold. Sidst i november havde jeg allerede fyldt Benny og Pernilles hvalpehold som startede efter nytår og i slutningen af januar startede Susan op med et ekstra hvalpehold. Måske den milde vinter også har en betydning for at vi kan byde velkommen til 20 nye hvalpe og ca 10 nye hundeføre fordelt rundt på de andre hold. I januar 2013 startede vi med kun 6 hvalpe men de er næsten alle forsat og det er dejligt at se deres udvikling og jeg ser frem til at de kan representere Boch til lydighedskonkurence inden for de næste par år. I april laver Anna Louise og jeg et par aftner hvor man kan prøve om agility er noget for hund og fører. Der er måske nogle som føler sig usikker på om man kan bevare kontakten med hunden og om hunden vil arbejde når træningen foregår uden snor. Jeg kender selv frustrationen når det meste at timen går med at man jagte sin hund fordi den løber efter tæver eller afmærker territorie. Så der bliver mulighed for at få afprøvet agility eller få en snak om hvad der er der skal arbejdes med af lydighed, før man kan starte op med agility. Det er planen at der i maj starter et nyt hold op, sammen med de hundefører vi har nu. Der er 5-6 pladser ledige og træningen bliver mandag aften. HUSK din hund skal være fyldt 1 år, for at måtte starte til agility. OLIVER s Hundefoder Som BocH medlem kan du nu købe Oliver s Petfoods foderprodukter til yderst fordelagtige priser og samtidig støtte din klub. Oliver s Petfood er det produkt, der fik den bedste bedømmelse i den test, som Forbrugerrådet og Dyrenes Beskyttelse gennemførte i foråret 2004. Oliver s produkter er fremstillet af frisk kylling, der er godkendt til menneskeføde og foderet indeholder ingen animalske biprodukter. Foderet er fri for soja, hvede, gluten, fiskemel og mælkeprodukter, der ofte forårsager allergi. Foderet indeholder ingen genmodificerede råvarer og er naturligt konserveret med E-vitamin og rosmarin. Oliver s Petfood kan bestilles hos vores træner Susan Aino Kjær, som du træffer enten på træningspladsen, på tlf.: 6383 0013 eller via aino@email.dk Se den aktuelle prisliste på hjemmesiden, eller spørg Susan. 21

Referat fra generalforsamling BocH Den 22. januar 2014 Referat fra ordinær generalforsamling i Brenderup og Omegns Civile Hundeførerforening (BocH) afholdt den 22. januar 2014. 1) Valg af dirigent: Som dirigent valgtes Jytte Andersen, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. 2) Beretning ved foreningens formand: Susan Aino Kjær berettede om, hvad der var sket i BocH i løbet af 2013. Beretningen bringes i klubbladet. Beretningen blev enstemmigt godkendt. 3) Regnskabsaflæggelse ved foreningens kasserer: Kirsten Hyldig Andersen gennemgik regnskabet for 2013, som viste et overskud på kr. 27.327. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 4) Fastsættelse af kontingent, træningsgebyr og indskud: Kontingentet for 2015 reguleres i henhold til vedtægterne automatisk i forhold til det beløb, der vedtages som kontingent til landsforeningen på landsmødet i marts, og kontingent for kredsen, som vedtages på kredsgeneralforsamlingen i februar. Bestyrelsen foreslog uændret træningsgebyr (kr. 500,-), indskud (kr. 25,-) og støttemedlemskab (kr. 100,-) for 2015. Der var til dagsordenes punkt 5 indkommet et forslag om forhøjelse af træningsgebyr fra Birthe Kristensen (forhøjelse af træningsgebyret med kr. 100,- og derefter løbende med kr. 50,- de følgende år). Generalforsamlingen besluttede at behandle forslaget samlet sammen med dagsordenens punkt 4. Sven Aage Bank fremsatte et ændringsforslag (forhøjelse af træningsgebyr med kr. 100,- uden løbende forhøjelser). Forslagene blev debatteret, og Birthe Kristensen trak den del af forslaget, som omhandlede løbende forhøjelser. Forslaget blev sat til afstemning, og godkendt med en enkelt stemme imod. Træningsgebyr for 2015 udgør dermed kr. 600,- og indskud (kr. 25,-) og støttemedlemskab (kr. 100,-) er uændret. 5) Indkomne forslag: Der var ikke indkommet yderligere forslag til behandling. 22

6) Valg af kasserer for 2 år: Kirsten Hyldig Andersen blev genvalgt. 7) Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år: Lasse Stoklund blev genvalgt. Som nyt bestyrelsesmedlem valgtes Pernille Gregersen. 8) Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen: Som suppleanter valgtes Lone Ingkirk (1. suppleant) og Conny Schnuchel (2. suppleant). 9) Valg af 2 revisorer: Benny Hansen og Margit Rasmussen blev genvalgt. 10) Valg af 1 revisorsuppleant: Jørgen Jørgensen blev valgt 11) Eventuelt: Susan overrakte pokalen til Årets Ansigt Udadtil til Anita Faurholt for hendes deltagelse i mange konkurrencer og ved DcHs DM. Susan overrakte et 10-års-jubilæumskrus til Majken Lumby Andersen. Der mangler hjælp i køkkenet. Flere gav udtryk for at ville hjælpe ved arrangementer m.v., men der var ingen, der ville påtage sig køkkentjansen som en fast ugentlig opgave. Pernille har lavet en liste over hvilke opgaver, der mangler hjælp til, og opfordrede til, at man byder ind med den eller de opgaver, man ønsker at hjælpe med. Lidt har også ret, og det er i orden at påtage sig en enkelt opgave. Lasse orienterede om ordningen med FynskSupportEl og uddelte tilmeldingsskemaer. Jakob opfordrede til at like landsforeningens side på Facebook. Torben er blevet opfordret til at søge sponsorstøtte til en hal. Bestyrelsen indbyder Torben til en snak om fundraising på et kommende bestyrelsesmøde. Dirigenten afsluttede generalforsamlingen med tak for god ro og orden. 23 Den nye bestyrelse...

Aktivitetskalender 2014, DcH kreds 5 Kilde: DcH Kreds 5 hjemmeside 24

25

Rally-turnering i DGI Tekst: Sven Aage Boch er inviteret til et møde i DGI Fyn Agility tuneringsudvalg for at se om der kan startes en holdturnering i rally Jeg har spurt mit hold om de havde nogen interesse for dette og det var der heldigvis. Der var 7 hundefører med 8 hunde + en reserve. Hurra for det,så godt så langt, næste skridt er et møde i DGI Fyn Odense, for at tilrettelægge turneringen. Den vil som udgangspunkt foregå på de forskellige klubbers trænings aftener. Det kan også blive på en weekend, men jeg forslår klubbernes trænings aftener. Jeg ser meget frem til dette møde da jeg kender de fleste der deltager og det helt sikert bliver spændende. Tænketanken Kom med en god ide Find på en god tekst til tankebobbelen og få den med i næste nummer af Bassen. Mail til: bez.privat@gmail.com Sidste nummer resulterede i følende tekst:...og husk det nu. Næste gang du VIL opnå noget, så er det STORE hundeøjne, masser af logren med bleen og så slik dem i ansigtet hvis du kan komme til det. Så skal det nok gå...? 26

Instruktører, aspiranter og andre tillidshverv Hvalpetræning IPO-Gruppe C Sportræning Susan Aino Kjær Tlf.: 4058 5466 Casper Storm Jensen Tlf. 2264 1115 Benny Hansen Tlf. 2446 4760 susanainokjaer@gmail.com cstormjensen@gmail.com bennyh@profibermail.dk DcH Lydighedsprogram Unghundehold Rally Lydighed Benny Hansen Tlf. 2446 4760 Kim Petersen Tlf. 29699758 Sven Aage Bank Tlf. 2023 3275 bennyh@profibermail.dk fampetersen@mail.com bank@mail.tele.dk DcH Lydighedsprogram Agility Hvalpetræning Susan Aino Kjær Tlf.: 4058 5466 Birthe Kristense Tlf. 2531 0136 Benny Ziegler Tlf: 2614 8462 susanainokjaer@gmail.com Steffen Puggaard Tlf. 3115 2211 E-mail Birthe30kri-stensen@ hotmail.com Annalouise Kjær Tlf. 2182 0729 bez.privat @gmail.com Pernille Gregersen Tlf. 26 20 75 62 scp@geovent.dk Familiehundehold Sonja Immerkær Tlf.: 2992 1369 sonja.im-mekaer@gmail.com Mikkelinmus@post.cybercity.dk Bøvleholdet Tina Carlson & Casper Storm Jensen Tlf. 29820760 odinpepita@gmail.com pmgregersen@hotmail.com Ønsker du at se den nyeste opdaterede liste med hold og træningstider, kan du finde den på klubbens hjemmeside under punktet træningstider. Du kan også scanne den efterfølgende kode med din smartphone og blive ledt direkte til siden. HUSK AT MELDE AFBUD, hvis du ikke kan komme til træning! Ring eller SMS til din træner senest 2 timer inden træningsstart. DcH adfærdskonsulent Rally-dommer Dommer Susan Aino Kjær Tlf.: 4058 5466 susanainokjaer@gmail.com Charlotte Rasmussen Tlf. 2876 9973 cr@thebigworld.dk Pernille Mygind Gregersen Tlf. 26 20 75 62 pmgregersen@hotmail.com 27

Bestyrelsen Formand Susan Aino Kjær Mobil.: 4058 5466 susanainokjaer@gmail.com Næstformand Benny Ziegler Mobil: 2614 8462 bez.privat@gmail.com Kasserer Kirsten Hyldig Andersen Tlf. 2084 2176 hyldig_andersen@msn.com Sekretær Pernille Mygind Gregersen Tlf. 26 20 75 62 pmgregersen@hotmail.com Trænernes repræsentant Kim Petersen Tlf. 29699758 fampetersen@mail.com Bestyrelsesmedlem Sven Aage Bank Tlf. 20233275 bank@mail.tele.dk Bestyrelsesmedlem Lasse Elving Stoklund Mobil.: lasseelving@mailme.dk 1. Suppleant Lone Ingkirk Mobil: 2. Suppleant Conny Schnuchel Mobil: Revisor Margit Rasmussen Revisor Benny Hansen Tlf. 2446 4760 bennyh@profibermail.dk Revisorsuppleant Jørgen Jørgensen Aktivitetskalender 2014 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved klubbens forskellige aktiviteter. Lørdag d. 26.04.14 Søndag d. 11.05.14 Lørdag d. 09.08.14 Onsdag d. 24.09.14 Søndag d. 14.12.14 Onsdag d. 31.12.14 Onsdag d. 21.01.15 Rally konkurrence Arbejdsdag Byens fest i Brenderup Natløb Juletravetur Nytårstræning Generalforsamling BocH Webmaster Sonja Immerkær Tlf. 6610 1369 Mobil: 2992 1369 sonja.immerkaer@gmail.com www.dch-brenderup.dk