August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012



Relaterede dokumenter
Klimapolitik og Klimaplan

Energi- og klimahandlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klima- og energipolitik

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Klimaplan for Syddjurs Kommune Handlingsplan

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Klimastrategi Politiske målsætninger

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Klimastrategi Politiske målsætninger

Lokal Agenda 21-strategi

UDKAST følger ikke designmanual

Københavns klimaplan 2015

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

KLIMAINDSATSEN

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Energikonference den 1. december 2015

Strategi for bæredygtig udvikling

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

DET LANGE, SEJE TRÆK

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Grøn omstilling af naturgasområderne

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

KOMMUNEN. Klimaplan AABENRAA KOMMUNE. Indledning

Forslag KLIMAPLAN

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Indkøbspolitik. Udkast

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Retningslinjerevision 2019 Klima

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Klimatjek kommuneplanen

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Grøn omstilling katalog over indsatser

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Kommuneplantillæg nr. 23

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Klimaindsatsen i Roskilde Kommune

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Proces- og handleplan

Oplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Klimapolitik. for Gribskov Kommune

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Voel? Ændringer for Voel. Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger

Klimarådet d

Minikursus. Sammenhæng i den fysiske planlægning. v. Anne Mette Lade Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Transkript:

August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012

Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde 3: Nybyggeri og eksisterende bygninger... 14 Indsatsområde 4: Transport... 18 Indsatsområde 5: Kommunen som beslutningstager og indkøber. 22 Indsatsområde 6: Erhvervsfremme... 24 Indsatsområde 7: Oplysning og Kommunikation... 26 1 2 3 4 5 6 7 2 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 3

Byrådet vedtog i marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan 2011 2012, se Klimapolitik og Klimaplan. Klimapolitikkens 3 hovedmål 1. Silkeborg Kommune er, som geografisk område, CO2-neutral i 2030 Silkeborg Kommune vil yde sit bidrag til mindskelse af klimaforandringer på sigt. Målet lægger sig op ad Danmarks overordnede energipolitiske mål om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050. 2. Tilpasning til følgerne af de aktuelle klimaforandringer Handler især om håndtering af store vandmængder i forbindelse med kraftig regnskyl og ændret vandstand i vandløb 3. Klimaløsninger som platform for vækst Klimaudfordringerne kalder på nye løsninger, som kræver samspil mellem kommune, erhvervsliv og andre aktører. Klimaforandringerne indeholder således et potentiale for erhvervsudvikling og nye arbejdspladser. Derudover har Byrådet fastlagt et mål om, at virksomheden Silkeborg Kommune hvert år skal reducere sin CO2-udledning med 2%, hvilket flugter med den indgåede Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, som gælder indtil udgangen af 2016. Se Klimakommune 4 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 5

Det har vi nået Klimapolitikkens hovedmål er pejlemærker for hvordan vi løser opgaver på en lang række områder. Klimaarbejdet udføres som en integreret del af organisationens løbende udviklings- og driftsarbejde, med Direktionen som ansvarlig for fornøden koordinering og opfølgning. Som fælles reference for arbejdet er, i forlængelse af den politiske vedtagelse af Silkeborg Kommunes klimapolitiske mål, fastlagt Klimaplan 2011 2012, som inden for 7 indsatsområder angiver hvilke konkrete initiativer, der påregnes gennemført i perioden. Det har vist sig, at Klimaplan 2011 2012 indeholder flere store og komplicerede projekter, som rækker ind i 2013 og måske videre. Arbejdet med initiativerne er derfor på de fleste områder videreført efter 2012, hvor flere af projekterne har videreudviklet sig og blevet større, andre har ændret karakter og nogle få er helt opgivet. Der har således været stof nok i handleplan 2011 2012 at arbejde videre med og videreudviklingen af initiativerne har favnet de mest påtrængende nye emner. Der er således ikke fastlagt en ny særskilt handleplan 2013. Nedenfor er oplistet status på arbejdet med de enkelte initiativer i handleplan 2011 2012 / 2013. 6 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 7

Indsatsområde 1: 1 2 3 4 5 6 7 Varme og el Handling Resultat 1.1: Varmeplan med fokus på CO2-udledning og vedvarende energi Byrådet har vedtaget Varmeplan 2011-2020, hvor målet er CO2- neutral varmeforsyning i 2030. Der er vedtaget handlinger som understøtter visionen. Se varmeplanen Mål: CO2-neutral varmeforsyning i 2030 1.2: Termografisk registrering af varmetab i samlet bygningsmasse 1.3: CO2-mål indarbejdes i ejerstrategi for Silkeborg Forsyning Det er vurderet, at den påtænkte metode med termografisk registrering af varmetab ved overflyvning ikke giver tilstrækkelige nøjagtige data, som kan bruges som grundlag for energirenovering af bygninger. Projektet er derfor ikke gennemført. Afventer evt. ny ejerstrategi efter beslutning om ikke at sælge Silkebog Forsyning. 1.4: Strategisk samarbejde med EnergiMidt om elforsyningens CO2-mål I forbindelse med konkret energirenovering af kommunale ejendom er der tæt samarbejde om sikring af optimal CO2- reduktion. 1.5: Igangsættelse af langsigtet plan for lavenergi vejbelysning Der er vedtaget en Belysningsstrategi af byrådet i april måned 2013. Se: Belysningsplan Der skal udskiftes 17.000 nedslidte belysnings-armaturer til LED for at spare strøm og CO2. 8 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 9

Indsatsområde 2: Planlægning og byudvikling 1 2 3 4 5 6 7 Handling 2.1: Klima- og energimål tydeliggøres i revision af planstrategi og kommuneplan Resultat I Udviklingsstrategi 2024 og Kommuneplan 2013 2025 er Silkeborg Kommunes klima- og energimål tydeliggjort som afgørende pejlemærker for vores udviklingsarbejde og planlægning. Mål: CO2-neutralitet, energieffektivitet og klimatilpasning som hjørnesten i vores fysiske planlægning 2.2: Tydelige energi- og klimamål i lokalplaner Med afsæt i Klimapolitikkens overordnede målsætninger fastlægger Kommuneplanens temaafsnit om Klima hvorledes der i planlægningen skal tages hensyn til CO2-udledning og klimaændringer. Konkret er der fastlagt retningslinjer for klimarigtige beslutninger på følgende områder: Bæredygtig byudvikling Det grønne i byerne Lavenergibebyggelse Spildevand Se Klima i Kommuneplan Teknik og Miljøafdelingen har i foråret 2013 udarbejdet et Bæredygtighedsværktøj. Se Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøjet forventes udbygget med nye ideer og emner. Der er tale om et dialogværktøj, som skal sikre, at der stilles tydelige energi- og klimamål i lokalplanerne, der er specielt målrettet det konkrete projekt og steder. 10 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 11

Indsatsområde 2: 2 1 3 4 5 6 7 Planlægning og byudvikling 2.3: Vandløbsmodel for Gudenåen 2.4: Vindmølleplan udlæg af arealer til nye vindmøller 2.5: Planlægning for biogasanlæg 2.6: Udnyttelse af muligheder for skovrejsning Der er i 2012 iværksat et arbejde for at udvikle en vandløbsmodel for Gudenåen. Modellen er udviklet, men endnu ikke klar til brug. I forbindelse med kommuneplan 2013-2025 er der udlagt en række nye vindmølleområder gennem retningslinje T9. I forbindelse med kommuneplan 2013 2025 er to lokaliteter ved henholdsvis Thorning og Kjellerup udpeget som de bedst egnede placeringer af fælles biogasanlæg. Der er endnu ikke udarbejdet en langsigtet skovrejsningsplan for Silkeborg Kommune. I forbindelse med anlæggelse af tekniske anlæg langs motorvejen f.eks. regnvandsbassiner, har Silkeborg Kommune rejst skov på ca. 6 ha i de sidste par år. Skoven er rejst på kommunens egne arealer. 12 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 13

Indsatsområde 1: 3: 1 3 2 4 5 6 7 Varme Nybyggeri og el og Handling Resultat eksisterende bygninger Mål: CO2-neutral varmeforsyning Mål: Energieffektiv i 2030 renovering af eksisterende bygninger samt CO2-neutralitet som krav til nybyggeri 3.1: Lavenergiklasse 2015 som norm i kommunalt byggeri 3.2: Fortsat renovering af kommunale ejendomme med fokus på energiforbrug 3.3: Minimering af dagligt energiforbrug til el og varme i kommunale bygninger 3.4: Strategisk samarbejde med kommunens almene boligorganisationer om energirenovering af almene boligområder Kommunen har indarbejdet kravet i Designmanual for byggeri, der danner grundlag for alle ny- om- og tilbygninger. Sorring Børnehave er opført efter BR2015 kravene. Nedbringelsen af energiforbruget indarbejdes som et naturligt element i alt planlagt vedligeholdelse. Eks. ved udskiftning af vinduer, tekniske anlæg og tagrenoveringer. Med etablering fælles ejendomsdrift har man fået to vigtige redskaber til nedbringelse af energiforbruget: 1. Centrale energibudgetter 2. Kompetencenetværk for tekniske medarbejdere om energi og teknik Energirenovering og klimatilpasning er fast tema i styringsdialogen mellem kommune og boligforeninger. Silkeborg Kommune og boligforeningerne har i efteråret 2012 udarbejdet et strategisk afsæt for effektivt samspil om energibesparelse og CO2-reduktion, bl.a. i forbindelse med store renoveringer. 14 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 15

Indsatsområde 3: 3 1 2 4 5 6 7 Nybyggeri og eksisterende bygninger 3.5: Stillingtagen til grønne tage som element i håndtering af vand i byen 3.6: Solcelleteknologi på Rådhuset Som nævnt ovenfor har Teknik og Miljøafdelingen udviklet et bæredygtighedsværktøj, der skal bruges i dialogen med projektudviklere og grundejere. Et af de tiltag, der kan bringes i spil, er grønne tage, som element i håndtering af regnvand. Spildevandsplan 2010 kræver, at regnvand i størst muligt omfang håndteres lokalt, hvor grønne tage er et oplagt redskab. Grønne tage tænkes også at kunne bruges til at skabe oplevelser i bymiljøet og er derfor, sammen med andre grønne og blå elementer, indskrevet i Kommuneplan 2013 2025. Ejendomme udbyder solcelleprojekter i 2013 på en lang række kommunale ejendomme, herunder bl.a. Rådhuset. 16 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 17

Indsatsområde 1: 4: 4 1 2 3 5 6 7 Varme Transport og el Handling Resultat 4.1: Kortlægning af kørselsbehov, kørselsmønster m.m. ved tjenestekørsel Kortlægning er gennemført. Mål: Mål: CO2-neutral varmeforsyning Fremme i 2030 CO2-neutral transport 4.2: Forsøg med energieffektive transportmidler til transport 4.3: Yderligere satsning på Silkeborg Kommune som cykelkommune Til brug ved medarbejderes tjenestekørsel er indkøbt forskellige typer af energiøkonomiske biler, herunder elbiler. En stadig større del af tjenestekørsel i byer klares på cykel / elcykel. Påtænkt forsøg, hvor borgere skulle afprøve elbiler med tilhørende centralt placerede ladestandere er ikke gennemført pga. manglende opbakning fra sponsorer. Vi deltager i 2. del af projektet Nordiske Cykelbyer, hvor vi har særlig fokus på de to arbejdsgrupper Uden bil til arbejdet og Cykelvenlig skole. I forbindelse med disse projekter vil der blive afholdt Nordisk Cykeldag to gange i projektperioden frem til ultimo 2014. Det vil ske i samarbejde med virksomheder, skoler m.m. Se: www.nordiskacykelstader.nu Derudover har vi flere projekter på programmet i forbindelse med Trafiksikkerhedsby, om skal forbedre forholdene for cyklister i flere kryds. 18 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 19

Indsatsområde 4: 4 1 2 3 5 6 7 Transport 4.4: CO2-reduktion som parameter ved udbud af bus- / personkørsel 4.5: Undersøgelse af muligheder og perspektiver ved CO2- neutral sejlads på søerne I Silkeborg Kommunes indkøbspolitik fra 2012 slås fast, at CO2- reduktion er en synlig parameter, ved kommunens udbud af personkørsel og valg af leverandør. I alle udbud af kørsel, som kommunen er involveret i, indgår opfyldelse af konkrete CO2-krav som et element. Silkeborg Kommune er interesseret i at udvikle sejladsen på Gudeåen i mere klimavenlig retning. CO2 neutral sejlads vil reducere påvirkningen af miljøet og klimaet, men også reducere støjgener, og dermed give brugerne af søerne og Gudenåen en bedre naturoplevelse. Teknologisk Institut har i samarbejde med 7 partnere, herunder Silkeborg Kommune, udarbejdet et projekt, som beskriver muligheden for at udvikle et smart elsystem til fremtidens marina, se: www.co2neutralsejlads.dk/velkommen 20 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 21

Indsatsområde 1: 5: 5 1 2 3 4 6 7 Varme Kommunen og elsom Handling Resultat beslutningstager og 5.1: Vurdering af nye initiativers effekt på CO2- regnskabet Der er arbejdet med vejledning til hvordan CO2-konsekvenser kan indarbejdes i dagsordenpunkter, men er ikke implementeret. indkøber Mål: Mål: CO2-neutral varmeforsyning CO2-neutrale i 2030 beslutninger og indkøb i 2030 5.2: Klimamål som kriterium ved kommunalt udbud af indkøb og indgåelse af aftaler Silkeborg Kommunes indkøbspolitik fra 2012 har som mål at øge antallet af indkøbsaftaler med dokumenterede miljø- og klimahensyn, herunder reduktion i udledningen af CO2. Ved indgåelse af indkøbsaftaler overvejes miljø- og klimaspørgsmål derfor, ligesom økologiske indkøb prioriteres, og hvor det skønnes relevant, opstilles der miljøorienterede udvælgelseskriterier, tildelingskriterier eller kontraktkrav. Specielt i forbindelse udbud af indkøb af hårde hvidevarer, IT og Pc ere stilles krav til energimærkning og CO2-udledning. 22 Status på Klimaplan Gå til indholdsfortegnelse Status på Klimaplan 23

Indsatsområde 6: 6 1 2 3 4 5 7 Erhvervsfremme Handling 6.1: Særlig satsning på miljøog klimaerhverv Resultat I Silkeborg Kommunes erhvervspolitik 3000 nye jobs i 2020 er Energi og Miljø et særligt fokusområde, som omsættes til konkrete aktiviteter i de årlige handleplaner. Mål: Udnytte klimaudfordringens erhvervs- og forretnings mæssige potentialer 6.2: Udvikle Klimanetværk for virksomheder I 2012 har erhvervsilkeborg gennemført et udviklingsforløb for virksomheder indenfor miljørigtigt byggeri. Silkeborg Kommune har været med til at igangsætte projektet Danish Water Concepts, der skal øge virksomhedernes udvikling og produktion af løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet. Se: http://www.fvc.dk/danishwaterconcepts Som konkret eksempel kan fremhæves den nye udstykning Gødvad Enge, der skal fungere som demonstrationsprojekt, hvor regnvandsløsninger og andre klima- og miljøredskaber skal afprøves. Er etableret med erhvervsilkeborg som tovholder. Se www.erhvervsilkeborg.dk/netvaerk/klimanetvark-silkeborg 24 Status på Klimaplan Gå til indholdsfortegnelse Status på Klimaplan 25

Indsatsområde 7: 1 2 3 4 5 6 7 Oplysning og kommunikation Mål: Informere og påvirke til CO2- neutral adfærd Handling 7.1: Klimanetværk for alle relevante aktører 7.2: Involvering af og dialog med aktører om Klimaplan 2013 2014 Resultat Var tænkt mobiliseret gennem kampagner og events, men er ikke gennemført. Primært pga. manglende ressourcer til tovholder. Afventer stillingtagen til igangsættelse og organisering af arbejdet med ajourføring af klimaplan. 26 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 27

Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg www.silkeborgkommune.dk Layout: Ø&I.4717 08.2011