Ørslev områdebeskrivelse



Relaterede dokumenter
Jungshoved områdebeskrivelse

Bogø områdebeskrivelse

Lundby lokalområde. Lundby. Præstø Jungshoved. Bårse. Skibinge-Allerslev. Mern. Ørslev Kastrup / Neder Vindinge. Midt Møn. Kalvehave Stege Lendemarke

Stege-Lendemarke områdebeskrivelse

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Vestmøn områdebeskrivelse

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

Mern lokalområde. Mern. Præstø Jungshoved. Bårse. Lundby Skibinge-Allerslev. Ørslev Kastrup / Neder Vindinge. Kalvehave Stege Lendemarke.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Dato: 16. februar qweqwe

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Østmøn områdebeskrivelse

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG JUNI AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG DECEMBER Høring indtil: 5. marts AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Købmandsgården. Nyråd Hovedgade er præget af store markante bygningsværker som købmandsgården. 1880, bryggeriet fra 1930.

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skibinge-Allerslev lokalområde

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Fladbakker i Lynge Nord

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Indledning. Ikke teknisk resumé

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Landskabskaraktermetoden

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

Landskabsbeskrivelse

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Rishøjgård etape 2, Holbæk vest Ny kommuneplanramme 2.B26. Ca. 100 ha med plads til ca. 690 boliger

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

7. Miljøvurdering 171

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

26. nov Se mere på 486/708

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Planlagt anvendelse: Natur, kultur, fritidsområde,

Transkript:

Ørslev områdebeskrivelse Præstø Bårse Lundby Jungshoved Skibinge-Allerslev Ørslev Mern Midt Møn Kastrup / Neder Vindinge Kalvehave Vordingborg Nyråd Stensved Stege Lendemarke Midt Møn Vestmøn Bogø Østmøn

2

Befolkning og boliger Vordingborg Kommune Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har i 2007 vedtaget en overordnet vision for den fremtidige udvikling: Vordingborg Kommune er levende byer og liv på landet. Udviklingen af kommunen sker i tæt dialog med borgerne gennem bæredygtige løsninger. Vi bygger på en spændende historie som hjemsted for Danmarks fødsel og demokratiets vugge. I Vordingborg står vi for: Det hele liv Sundhed og trivsel Udvikling og dynamik Smuk natur med skov, kyst og vand Spændende kultur Vordingborg Kommune har et samlet areal på 621 km 2 med en samlet kyststrækning på 385 km. Befolkningen i Vordingborg Der bor 46.600 personer i Vordingborg Kommune som helhed (2008). Dette folketal forventes at stige til 47.960 i 2019. Der forventes flere personer over 65 og færre personer i aldersgruppen 30-44. 1/3 af kommunens borgere bor i Vordingborg, Præstø og Stege, 1/3 bor i Stensved og 12 lokalcentre og 1/3 bor i kommunens 66 afgrænsede landsbyer og i det åbne land. Befolkningsudvikling Forslag til Kommuneplan for Vordingborg Kommune I forslag til kommuneplan 2009-2021 er Vordingborg by egnscenter og kommunecenter. Præstø og Stege er bycentre. Derudover er de mindre byer: Lundby, Bårse, Kalvehave-Viemose, Mern, Ørslev, Nyråd, Kastrup-Neder Vindinge, Stensved og Bogø udpeget som lokalcentre og endelig Damme/Askeby samt Borre/Hjertbjerg/Klintholm som samarbejdende lokalcentre. I kommuneplanforslaget er endvidere 66 afgrænsede landsbyer i kommunen, samt flere mindre ikke afgrænsede landsbyer. Oplæg til 17 områdebeskrivelser I forarbejdet til kommuneplanen holdt Vordingborg Kommune 17 workshops (et i hvert lokalområde) i foråret 2008, hvor lokalråd og borgere blev præsenteret for en karakteristik af lokalområdet. Karakteristikken af lokalområderne er udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi A/S, som har gennemført en kortlægning og analyse af alle lokalområder ud fra GIS-analyser og ved besigtigelser (GIS står for Geografisk Informationssystem). Beskrivelse af livet i lokalområderne bygger på fokusgruppeinterviews i hvert enkelt lokalområde i foråret 2008, hvor det har kunnet lade sig gøre og i enkelte tilfælde ved telefoninterviews af enkeltpersoner. Denne beskrivelse er således ikke en fyldestgørende beskrivelse, men er udtryk for det de interviewede personer lagde vægt på ved samtalen. På workshopmøderne fik borgerne mulighed for at fremme deres ønsker til kommuneplanen fx. nyudlæg til boliger / erhverv, cykelstier, skovrejsning, kulturmiljøer mv. Borgernes forslag er medtaget i hovedstrukturens mål og retningslinjer og / eller i rammerne for lokalplanlægningen i det omfang, det har været relevant i forhold til de emner, der reguleres gennem kommuneplanen og øvrige interesser, der skal varetages i planen. Borgernes ønsker kan ses på kommunens hjemmeside. Denne områdebeskrivelse er et baggrundsnotat for kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Befolkning og boliger i Ørslev Ørslev lokalområde forventes at have en stigning på 32% i befolkningsudviklingen. Denne stigning er langt over kommunes samlede forventede stigning på 2%. Alle aldersgrupper forventes at stige. Procentvis ses størst stigning i aldersgrupperne over 64 år, med en gennemsnitlig procentvis stigning på knap 90%. Den svageste stigning forventes på nyfødte samt aldersgruppen 17-25 år. 3

Livet i Ørslev Lokal område Omdrejningspunktet for lokallivet i Ørslev er først og fremmest GIF (Ørslev Gymnastik og Idrætsforening). Idrætsforeningen har omkring 600 medlemmer, hvoraf en del dyrker flere forskellige sportsgrene. Udover fodbold, tilbydes på nuværende tidspunkt petanque, badminton og gymnastik. Hvis der er tilstrækkelig tilslutning er Idrætsforeningen interesseret i at starte nye tilbud op. F.eks. arrangerer gymnastikafdelingen hver uge fredagsdans for Ørslev sommerfest folk i alle aldre. Idrætsforeningen står endvidere for en række andre arrangementer som juletræsfest og fastelavn samt IF-sommerlegene, som er åbne for alle. Ørslev Kirke er en anden central aktør, som yder en stor indsats for børn og unge i området. Bl.a. gennem de rytmiske gudstjenester, som hver anden måned er rettet specielt mod det yngre publikum. Seniorklubben mødes omkring kortspil. Fodboldstævne i Ørslev I Forsamlingshuset tilbydes line-dance og dagplejerne mødes her til fælles legedage. 4

Byer og landsbyer Ørslev 3 2 1 Ørslev Kirke Ørslev var omkring 1900 en stor agrar landsby med mange gårde, butikker, mejeri, forsamlingshus, skole mv. og med kirke. Byen har bevaret sin struktur fra dengang. Selve bykernen fremstår grøn og frodig, og vejene og flere gårde (ca. 5) ligger fortsat samme sted. Også mange huse er bevarede. Der er fortsat butikker i bykernen. Selve bykernen (1) og hele den østlige del mod bygrænsen rummer de største landskabelige og kulturhistoriske værdier. Byen ligger i et stigende terræn med udsigt til landbrugsland og de mange skove i omegnen. Det er tydeligt at se, når man ankommer fra nord, øst og syd, at byen er blevet stjerneudskiftet i forbindelse med landboreformerne omkring 1800, idet alle veje, hegn og sten- og jorddiger fører som stråler ind mod bykernen. Byens østlige del er fint afgrænset af træer og buske ud mod markerne. Der er gode adgangsmuligheder fra byen og ud i det omgivende landskab via en række grønne stier, bl.a. er der plantet skov i byens nordvestlige del. Kirken med kirkegård (2), præstegård og p-plads ligger centralt i byen og udgør en markant byggeri, mens området med brugsen og tankstationen (3) har stor betydning for byens sociale liv. Det tidligere mejeri anvendes i dag til andet formål (Miljø og Vandteknik). Nord, vest og syd for den gamle bykerne ligger der større parcelhuskvarterer, som er opført i flere etaper fra 1960 erne til i dag. Fra den vestlige del af parcelhuskvarteret er der flere steder fin udsigt til bl.a. Kastrup kirke og også ud over landbrugslandet, fordi kvarteret ligger på et skrånende terræn. Ørslevvej 5

Natur Eksisterende naturværdier Lokalområdet rummer interessante naturområder, fx. Ørslev Mose, Troldbjerg Skov og på overdrevene ved Kulsbjerge. Ørslev Mose var formentlig tidligere en værdifuld botanisk lokalitet. I dag er mosen delvis drænet, og der findes kun mindre mosearealer langs Næs Å. Troldbjerg Skov består først og fremmest af bøg, men også en større andel af nåletræer. Her vokser bl.a. tandrod, der er en relativt almindelig skovplante i kommunen, men mere sjælden på nationalt plan. Troldbjerg Skov gennemskæres af motorvejen. Herudover findes der i lokalområdet de mindre skovpartier Sønderskov og Hestehave. En mindre del af Kulsbjerg er beliggende i lokalområdet. Kulsbjerg er et tidligere militært øvelsesterræn, der i dag er et værdifuldt område med overdrevsvegetation og en god rastelokalitet for rovfugle. Kulsbjerge er udpeges som hotspot i kommunen, idet det rummer store naturmæssige værdier (se kort). Trusler 6 Den intensive landbrugsdrift er en trussel mod de naturværdier der findes. Både i form af det areal der optages, som bevirker at der er støre afstand mellem fragmenterede naturarealer, og i form af den store næringsstoftilførsel fra arealerne. I grøfter og vandløb medfører dette, sammen med fysiske ændringer som regulering og rørlægning, forringelse af vandløbenes kvalitet og diversitet. Kvælstofudledningen er desuden en alvorlig trussel for vandkvaliteten langs kysterne og også på de tørre naturtyper. Kulsbjerge - millitært øvelsesterræn

Landskab og oplevelsesværdier Landskabskvaliteter Lokalområdet Ørslev ligger centralt i Vordingborg Kommune. Størstedelen af lokalområdet ligger i den naturgeografiske region benævnt Randmorænelandskab på det centrale Sydsjælland (se kort). Landskabet er i virkeligheden en overskreden randmoræne, og er en del af et større israndsbakkestrøg, som starter på Møn. Strøget er skabt af Nordøstisens genfremstød i slutningen af sidste istid. Den fremrykkede Nordøstis har udglattet toppen af lagene i randmorænen, hvorfor landskabet i dag fremstår med fladtoppede bakker. Den sydligste del af området strækker sig ned i den naturgeografiske region benævnt Dødislandskab ved Kulsbjerge (se kort). Øst for motorvejen rummer lokalområdet en del af det naturområde, som omgiver Kulsbjerge. Her er dødislandskabet med de fladtoppede bakker mere markant. Jordarten i begge naturgeografiske regioner er en blanding af moræneler og smeltevandssand. I randmorænelandskabet er terrænet jævnt faldende ned mod den tredje naturgeografiske region i lokalområdet, nemlig regionen Morænelandskab mellem Vordingborg og Svinø (se kort). Her kan terrænet karakteriseres som en lavtliggende flade, hvor jordarten består af ferskvandssand og moræneler. Karakteristika Det åbne land er domineret af landbrugsdrift. Det er et forholdsvist intensivt opdyrket landskab, hvor moser er drænet for at udnytte jorden landbrugsmæssigt. Lavbundsområdet ved Ørslev Mose er et eksempel på et drænet område, udnyttet til landsbrugsjord. Der er to skove i lokalområdet, Troldbjerg Skov i syd og Sønderskov i den nordvestlige del af området. I Troldbjerg Skov findes flere stengærder, som er fredet for at sikre deres bevarelse. Stengærderne må ifølge fredningen ikke nedbrydes eller beskadiges. I den nordligste del af området, omkring Fæby mod Snertingegård (se kort), er et område på 21 ha fredet for at bevare et geologisk værdifuldt område. Området skal plejes, så de geologiske dannelser bevares og fremhæves og offentligheden skal sikres adgang til græsningsarealerne. Ørslev kirke er beskyttet med en 300 m. beskyttelseszone, hvilket betyder, at der ikke må ske ændringer i det omkringliggende landskab, som kan påvirke udsynet til og fra kirken. Oplevelsesværdier og nærrekreation Ørslev lokalområde rummer flere steder gode udsigtsmuligheder, og de geologiske og kulturhistoriske værdier rummer stor fortælleværdi. Skovområderne og Kulsbjerge inviterer beboere og besøgende til friluftsaktiviteter i form af bl.a. gåture. Der er kun få områder, hvor beboerne har længere end 500m til et grønt område, dette er primært i den østlige del af lokalområdet (se kort s. 7). 7

Perspektiver - Natur, landskab og oplevelser Lokale ønsker og perspektiver Beboerne i Ørslev lokalområde er glade for at bo tæt på skov og grønne områder og de værdsætter det stisystem, der er i byen. Der er ikke fremsar nogle lokale ønsker, der omhandler natur og landskab eller adgangen til disse værdier. Perspektiver for en naturindsats Udtagning af arealer og ekstensivering af landbrugsdriften vil mindske påvirkningen og gavne naturen i området. Der bør anlægges dyrkningsfrie bræmmer omkring søer og vandløb, eks. Næs Å, som dels tilbageholder næring og dels skaber brede bælter af sammenhængende natur, hvor dyr og planter kan sprede sig. Der er et stort genopretningspotentiale i Ørslev Mose, som i dag er afvandet og til dels opdyrket. Det vil være oplagt at gennemføre restaurering af Næs Å. 8 Det anbefales at driften i skovene omlægges til naturnær skovdrift, som på sigt vil gavne den biologiske mangfoldighed. Ligeledes bør der være fokus på at ændre træartssammensætning til at rumme mere løvtræ, eks. arter som eg og lind. Det anbefales at indføre græsning og efterlade lysåbne områder, så der skabes en mere varieret natur med en mosaik af forskellige naturtyper. Næs Å

Planforhold og perspektiver for planlægning Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Sommerhusområde Tekniske anlæg indsatsplaner for at beskytte grundvandet. I disse områder er der særlig fokus på forureningsfarer. Ørslev lokalområde ligger delvist i by- og landzone. Anvendelsesmuligheder for henholdsvis by og landzone reguleres i kommuneplanen gennem retningslinjer i hovedstrukturen og gennem rammer for lokalplanlægningen. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig byzonen, mens retningslinjerne primært regulerer overordnet bymønster, detailhandel og anvendelsen af det åbne land (fritidsområder, natur, landskab og miljø samt tekniske anlæg). Ørslev Ørslev er udpeget som lokalcenter. Der er rig mulighed for både bolig- og erhvervsudvikling i Ørslev by, da der er store ledige erhvervsarealer vest for Ørslev by, samt ledige boligarealer i byen. Kommunen ønsker ikke at udlægge flere byvækstarealer, så byen bliver så stor, at den ikke kan opfylde beboernes ønske om nærhed og adgang til naturområder. Kommunen finder, at der skal sikres kvalitet i udformning af byrummet, og at der er behov for at sætte forkus på veje, stier og pladser. Syd for Ørslev tages et mindre erhvervsareal ud af rammerne i overensstemmelse med Regionplan 2005-2017. Kommunen vil i løbet af kommuneplanperioden bl.a. tage initiativ til en trafiksanering af den tidligere amtsvej Ørslevvej og vurdere muligheden for en motions- og stiforbindelse omkring Ørslev. Landområder og sommerhuse Ørslev Mose fremgår af regionplanen, som et stort regionalt naturbeskyttelsesområde. Her fremgår også, at skovene nord for Ørslev er en del af to større regionale friluftsområder. Af Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt fremgår, at der kan rejses skov nord for Ørslev. Grundvand Store dele af lokalområdet indeholder grundvandsressourcer, der særligt skal beskyttes mod forurening både af hensyn til drikkevandsforsyningen og tilstanden i vådområderne. Grundvandet bruges til drikkevand og erhverv og er en vigtig naturlig ressource med stor betydning for tilstanden i vådområder. Store dele af lokalområdet rummer udpegede områder, hvor kommunen laver Perspektiver for Ørslev by For at fastholde de nuværende kulturhistoriske og landskabelige kvaliteter, bør områder øst, nord og syd for byen friholdes for bebyggelse eller tæt beplantning, og den nuværende afgrænsning bør fastholdes, så man fortsat kan se det velbevarede udstykningsmønster i landskabet og byens grønne afgrænsning. Også bykernens grønne og frodige fremtoning bør fastholdes. Det er vigtigt at bevare bystrukturen, dvs. gårde, huse, friarealer og vejes nuværende udformning og placering. Det er væsentligt for byen at de mange små butikker og pladserne ved kirken og Brugsen, som hører med til byens historie og har stor social betydning, bevares. De mange ældre huse og gårde er sårbare overfor forandringer og brug af materialer, som ikke er i oversenstemmelse med egnens byggeskik og kulturhistorie. Landsbymiljø bag Ørslev Kirke 9