Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Nr. Vium Dambrug v. Ejstrupholm Dambrug A/S Løvbjergvej 23 7361 Ejstrupholm Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Tlf. 96 75 30 00 Fax. 96 75 35 35 www.ringamt.dk e-mail:tm@ringamt.dk den 16. november 2006 Journal nr: 8-76-1-681-9-06 Sagsbehandler: Jakob Larsen Tlf. direkte: 96753668 S:\Dambrug\DAMFKT\Miljøgodkendelser\Nr. Vium\Forside. Nr. Vium.06.doc Miljøgodkendelse af Nr. Vium Dambrug som modeldambrug type 3 samt dispensation jf. naturbeskyttelsesloven. copyright Cowi Miljøgodkendelse Nr. Vium Dambrug

miljøgodkendelse - november 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE...1 1 STAMBLAD FOR DAMBRUG...1 DAMBRUGETS AKTIVITETER...2 1.1 Hovedaktivitet...2 1.2 Væsentlige biaktiviteter...2 1.3 Historik...2 1.4 Væsentlige miljøforhold...2 2 ANSØGNING...3 3 AFGØRELSE...4 4 VILKÅR...5 4.1 Generelt...5 4.2 Drift og vandindtag...6 4.3 Spildevand...7 4.4 Vandkvalitetskrav... 10 4.5 Vaccination, medicin og hjælpestoffer... 10 4.6 Støj... 13 4.7 Vibrationer... 14 4.8 Lugt... 14 4.9 Affald... 14 4.10 Slam... 14 4.11 Uheldsforebyggelse... 15 5 GODKENDELSENS UDNYTTELSE... 16 6 AMTSRÅDETS BEMÆRKNINGER... 16 6.1 Generelt... 16 6.2 Nr. Vium Dambrug... 16 7 ANDRE MYNDIGHEDERS UDTALELSER... 17 8 OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHED... 17 9 KOPI AF DENNE GODKENDELSE SENDT TIL:... 19 Nr. Vium Dambrug

miljøgodkendelse - november 2006 BILAG... 20 1 LOVGRUNDLAG... 20 1.1 Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger... 21 2 LITTERATURLISTE... 22 3 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE... 23 3.1 Indretning... 23 3.2 Renseforanstaltninger... 24 3.3 Produktion og foderforbrug... 24 3.4 Energiforbrug... 24 3.5 Støj, lugt og vibrationer... 25 3.6 Udledninger... 25 3.7 Renere teknologi og BAT... 27 3.8 Vandkvalitetskrav... 28 3.9 Medicin og hjælpestoffer... 30 3.10 Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold... 35 3.11 3 områder jf. naturbeskyttelsesloven... 37 3.12 EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- og Ramsar-områder... 38 3.13 Konklusion på den miljøtekniske vurdering... 40 4 ANSØGNINGENS SAGSAKTER... 41 TIDSFRISTER... 42 4.1 Overholdelse af vilkår... 42 4.2 Indberetning... 42 4.3 Foranstaltninger uden tidsfrist... 43 5 FAUNAKLASSEFASTSÆTTELSE EFTER DVFI... 44 5.1 Indledning... 44 5.2 Baggrund... 44 5.3 Formål med indførelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). 45 5.4 Kort beskrivelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI)... 45 5.5 Regionplan 2005... 46 5.6 Atypiske vandløbsstræk... 47 6 DRIFTSJOURNALENS INDHOLD... 49 7 VVM-SCREENING... 51 8 VANDKVALITETSKRAV... 58 Nr. Vium Dambrug

miljøgodkendelse - november 2006 9 KONSEKVENSVURDERING EF-HABITATOMRÅDER... 59 10 ANSØGNING MED SUPPLERENDE OPLYSNINGER... 70 Nr. Vium Dambrug

miljøgodkendelse GODKENDELSE 1 Stamblad for dambrug Dambrugets navn Nr. Vium Dambrug Dambrugets adresse Fiskerivej 1, Nr. Vium. 6920 Videbæk Dambrugets telefonnumre 97188218 Dambrugets matrikelnumre 10 t, Østlig del Nr. Vium. Selskabsform A/S. Dambrugets ejer Ejstrupholm Dambrug A/S Ejers adresse, post nr. Løvbjergvej 23, 7361 Ejstrupholm. Driftsansvarlig Ejstrupholm Dambrug A/S Miljøansvarlig kontaktperson Tommy Mogensen Listebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 I3 Branchebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 Ferskvandsdambrug Nace kode 50200 CVR-nr. 28707770 P-nummer 1.001.416.856 Dato for miljøgodkendelse 15. november 2006 Udmeldt foderforbrug 240 tons/år Nuværende foderforbrug 300 tons/år jf. miljøgodkendelse af 19. december 1999 pt. under behandling i miljøklagenævnet (sag sat i bero august 2006). Miljøgodkendt foderforbrug 480 tons/år som modeldambrug type 3 Nærrecipient Vorgod Å Målsætning overholdt ja Vandløbets medianminimums vandføring 1.550 l/s opstrøms dambrugets nuværende vandindtag. 2.200 l/s ved udløb Maksimal tilladt vandforbrug 72 l/s grundvand (drænvand) Passageforhold Fri passage efter nedlæggelse af opstemning og vandindtag ved Nr. Vium Dambrug medio 2008. Fjernrecipient Ringkøbing Fjord Tilsynsmyndighed Ringkjøbing Amt efterfulgt af Ringkøbing-Skjern Kommune fra 1. januar 2007 Hjemstedskommune Videbæk Kommune efterfulgt af Ringkøbing-Skjern Kommune fra 1. januar 2007 Nr. Vium Dambrug Side 1

miljøgodkendelse Dambrugets aktiviteter 1.1 Hovedaktivitet Produktion af ørreder til konsum i størrelsen 250-400g. 1.2 Væsentlige biaktiviteter Ingen. 1.3 Historik Efter dambrugsbekendtgørelsens ikrafttræden i 1989 meddelte Ringkjøbing Amt dambruget en tilladelse til et årligt foderforbrug på 202 tons pr. år. Denne udmelding efter F tilladelig 1 er senere blevet ændret af Miljøstyrelsen til 240 tons/år(brev af 2. maj 1991), idet dambruget var miljøgodkendt allerede 18. december 1985 til 240 tons/år. Amtet har den 19. december 1999 meddelt miljøgodkendelse til et forhøjet foderforbrug på 300 tons/år. Denne miljøgodkendelse blev omgjort af Skov- og Naturstyrelsen, men dambrugets klage til Miljøklagenævnet er tillagt opsættende virkning, så dambruget under nævnets sagsbehandling kan producere på baggrund af amtets miljøgodkendelse. Miljøklagenævnet har i august 2006 meddelt amtet, at nævnets sagsbehandling sættes i bero, da der ikke er nogen umiddelbar miljøpåvirkning af nærrecipienten og set i lyset af den nye ansøgning om dambrugets indretning som modeldambrug. Indretning som modeldambrug vil beregningsmæssigt tage udgangspunkt i den af Miljøstyrelsen forhøjede F till. 1 på 240 tons/år, som bliver grundlag for foderopskrivningen. Projektet indgår i den nationale forvaltningsplan for den danske laks, idet opstemningen efter aftale med ejer fjernes som et led i en samlet plan for hele Skjern Å systemet. Dambruget vil være uafhængig af det eksisterende vandindtag fra Vorgod Å senest 1. juni 2008. 1.4 Væsentlige miljøforhold Mindre biologisk påvirkning af nærrecipienten Vorgod Å med iltforbrugende stoffer, rester af medicin og hjælpestoffer samt mindre tilførsel af næringssalte til fjernrecipienten Ringkøbing Fjord ift. hidtidig drift af Nr. Vium Dambrug. Nr. Vium Dambrug Side 2

miljøgodkendelse Der vil efter ombygning være en udledning af kvælstof, der reduceres med 300 kg og en udledning af organisk stof, der reduceres ca. 3.500 kg (BI5). Udledningen af fosfor vil være neutral ift. hidtidig drift. Iltindholdet i vandløbet vil forøges ift. hidtidig drift, idet der skal være mindst 70 % iltmætning i udløbsvandet, ligesom den meget større opholdstid i plantelaguner sikrer, at iltforbruget væsentligst sker på dambrugsarealet før udledning. Etablering som modeldambrug vil genoprette 100% faunapassage forbi Nr. Vium Dambrug, da dambrugets vandindtag sker ved oppumpning af drænvand. Der vil herefter ikke være vandindtag til dambrugsdrift i Vorgod Å, idet det opstrøms beliggende Abildtrup Dambrug i 2005 er blevet ombygget til modeldambrug baseret på grundvand. 2 Ansøgning Ved ansøgning af 12. juli 2006 har dambrugskonsulent Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur, på vegne af Ejstrupholm Dambrug A/S søgt om miljøgodkendelse af Nr. Vium Dambrug som modeldambrug type 3 jf. bekendtgørelse om modeldambrug (2002). Der ansøges om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 33. Der ansøges om et samlet foderforbrug på 600 tons foder pr. år. Nr. Vium Dambrug Side 3

miljøgodkendelse 3 Afgørelse Der gives hermed godkendelse til et fremtidigt foderforbrug på 480 tons/år efter dambrugets ombygning til modeldambrug type 3. Vilkår vedrørende udledning af medicin (antibiotika) er midlertidigt gældende til 31. december 2006, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 15 med henblik på at kunne overholde Miljøstyrelsens reviderede vandkvalitetskrav fra 1. januar 2007. Vilkår vedrørende udledning af formalin er midlertidigt gældende til 31. december 2008, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 15 med henblik på at kunne revurdere nedbrydningsrater for formalin. Godkendelsen gives på grundlag af ansøgningens oplysninger (Bilag 10), og miljømyndighedens vurdering - inklusiv VVM-screening (bilag 7) og konsekvensvurdering jf. EF-habitatdirektivet (bilag 9). Det anvendte lovgrundlag er nævnt i Bilag 1. Samtidig gives tilladelse til, at udlede procesvand fra dambruget til Vorgod Å i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, kapitel 4 28 bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 samt bekendtgørelse 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer. Dambruget er retsbeskyttet i 8 år efter godkendelsesdato undtaget særlige vilkår vedr. udledning af medicin og hjælpestoffer og vilkår vedr. egenkontrol. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Godkendelsen vedrører de miljømæssige forhold efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 33. Bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 om ferskvandsdambrug og bekendtgørelse om modeldambrug nr. 923 af 8. november 2002 stiller mindstekrav til ferskvandsdambrug. Reglerne i disse bekendtgørelser skal derfor være opfyldt, hvis ikke de i denne godkendelse skærpes. Der gives endvidere dispensation efter naturbeskyttelseslovens 16 (åbeskyttelseslinjen) til etablering af recirkuleret konsumfiskeanlæg (4 betonkanaler a 100 x 10 m) indenfor det nuværende damareal. Endvidere tillades det, at der etableres et nyt teknikhus på maksimalt 300 m 2 mellem kanalanlægget og den østlige damlagune. Nr. Vium Dambrug Side 4

miljøgodkendelse En 1 meter høj jordvold etableres på begge sider af udløbslagunen ved udløbet til Vorgod Å, hvor en ny afgitring til dambruget efterfølgende kan etableres efter Fiskeriinspektoratets anvisninger. Ansøger har selv ansvaret for at indhente nødvendige godkendelser/tilladelser efter anden lovgivning, herunder vandindvindingstilladelse til indtag af drænvand samt byggetilladelse/landzonetilladelse ved Videbæk Kommune. 4 Vilkår 4.1 Generelt 4.1.1 Godkendelsen omfatter hele anlægget og skal, for ikke at bortfalde, tages i brug i overensstemmelse med kontraktlige forpligtigelser forbundet med amtets opkøb af opstemningsretten ved Nr. Vium Dambrug. 4.1.2 Dambruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, og i henhold til de opstillede vilkår. 4.1.3 Ændringer eller udvidelser, såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som indebærer forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før ændringen eller udvidelsen er godkendt af tilsynsmyndigheden. 4.1.4 Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold eller forpagtning, skal Tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses dambrugets ejer som ansvarlig. 4.1.5 Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på dambruget. Placering og indhold af godkendelsen skal være bekendt af alle ansvarlige. De vilkår i godkendelsen der angår driften skal være kendt af de personer, der er ansvarlig for den pågældende del af driften. 4.1.6 Andre miljøbelastende aktiviteter end de der er beskrevet i godkendelsen, må ikke finde sted. I tvivlstilfælde afgør tilsynsmyndigheden, hvad der skal betragtes som miljøbelastende aktiviteter. 4.1.7 Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have Nr. Vium Dambrug Side 5

miljøgodkendelse indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld. 4.1.8 Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysningerne skal sendes til Tilsynsmyndigheden inden den 1. februar det efterfølgende år. Bilag 6 beskriver de oplysninger driftsjournalen skal indeholde. 4.1.9 Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Hvis driftsjournalen foreligger elektronisk kan tilsynsmyndigheden forlange udskrift af denne. Driftsjournalen skal opbevares mindst 5 år efter afslutningen. 4.2 Drift og vandindtag 4.2.1 Det tilladelige foderforbrug udgør 480 tons/år efter ombygning af anlægget til modeldambrug type 3. Afsynes modeldambruget ikke til en 1. januar reduceres foderkvoten resten af dette år forholdsmæssigt hertil. En foderopskrivning kan ske på baggrund af dokumentationsprogram jf. modeldambrugsbekendtgørelsen samt jf. de anbefalinger fra DMU/DFU/SNS, der kommer på baggrund af modeldambrugenes forsøgsordning (primo 2008). 4.2.2 Foderforbruget bliver 32-48 tons pr. måned. Hvis produktionsplanen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse. 4.2.3 Der må alene benyttes tørfoder på dambruget med en maksimal daglig udfodring på 3.840 kg. 4.2.4 Foderkvotienten må ikke overstige 1,0. 4.2.5 Foderets indhold skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Tabel 1 angiver hvilke krav til foderindhold der skal være opfyldt for yngel, konsum- og sættefisk og moderfisk. Nr. Vium Dambrug Side 6

miljøgodkendelse Yngel Konsum- og [4-20g] sættefisk Moderfisk Fosfor [% af tørvægt] max. 1,3 max. 1 max. 1,2 Kvælstof [% af tørvægt] max. 9,3 max. 9 max. 9,3 Bruttoenergiindhold [Mcal. pr. kg tørvægt] min.5,35 min. 5,8 min. 4,7 Andel af foderets bruttoenergiindhold der skal være omsætteligt [%] min. 80 min. 80 min. 77 Smuldindhold [%] 1 max. 1 max. 1 max. 1 Tabel 1. Krav til foder. 1 Smuldindholdet defineres, som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål. 4.2.6 Foderforbruget skal indføres i driftsjournalen med angivelse af mængde, art og periode. Hvis der anvendes mere end én fodertype ved dambruget skal hver fodertype opgøres for sig. 4.2.7 Dambrugets tilladelige totale udledning er reduceret af hensyn til drift som modeldambrug type 3 og må maksimalt udgøre 15 l/s/ 100 ton fodertilladelse (72 l/s ved et årligt foderforbrug på 480 tons). 4.2.8 Vandføringen gennem dambruget skal kunne måles ved en særlig indretning i dambrugets udløb ved bredden af Vorgod Å. 4.2.9 Vandindtag gennem pumper skal kunne aflæses ved tilsyn ved måleanordning. 4.2.10 iltindholdet i lagunen må aldrig komme under 2 mg ilt/l. 4.2.11 Dambrugets udløbslagune afskærmes på begge sider af en jordvold med en højde på 1 meter senest 1. april 2007. 4.3 Spildevand 4.3.1 Driften af Nr. Vium Dambrug, må ikke forhindre, at Vorgod Å umiddelbart nedstrøms dambruget har en faunaklasse på minimum 5. Den optimale faunaklasse er vurderet til 7. Faunaklassen er fastsat efter Dansk Vandløbsfaunaindeks. Nr. Vium Dambrug Side 7

miljøgodkendelse 4.3.2 Udløbsvandet fra dambruget skal altid have en iltmætning på minimum 70 %. 4.3.3 I den 1 årige dokumentationsperiode skal dambruget udføre egenkontrol som beskrevet i modeldambrugsbekendtgørelsens kap. 4. Der analyseres for suspenderet stof, BI 5, ammoniumkvælstof, totalfosfor, totalkvælstof og iltmætningsprocent. Ind- og udløbsflow måles af analyselaboratoriets prøvetagningspersonale. Der skal udtages og analyseres 26 prøver af ind- og udløbsvand jævnt fordelt over 1. års driftsperiode (12 mnd) med dambruget i fuld drift. Der skal udtages og analyseres 12 prøver af boringsvand jævnt fordelt over 1. års driftsperiode (12 mnd). Efter 1 års dokumentation kan egenkontrol reduceres til 12 prøver fra overfladevand og 6 prøver fra boringsvand såfremt kravværdier er overholdt i 1. års drift. Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: Foderforbrug i prøvetagningsdøgnet Fodertype i prøvetagningsdøgnet Fiskebestand Eventuelle atypiske forhold (f.eks. sygdom, sygdomsbekæmpelse, eller ændringer i dambrugets rutiner i prøvetagningsdøgnet) Hvis udlederkrav ikke er overholdt i dokumentationsperioden fastsætter amtet niveauet for den fremtidige egenkontrol. Kopi af analyseskemaer, samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes amtet direkte fra analyselaboratorium i overensstemmelse med bekendtgørelse om modeldambrug kap. 4 og bilag 4. 4.3.4 Dambruget skal overholde dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav baseret på et teoretisk vandindtag på 775 l/s gældende for både tilstandskontrol og transportkontrol. 4.3.5 Afløbskontrol i den 1-årige forsøgsperiode: BI 5 og ammonium-n Nr. Vium Dambrug Side 8

miljøgodkendelse Dambrugets gennemsnitlige netto døgnudledning den 1-årige måleperiode (365 døgn) skal overholde følgende kontrolregel - 26 analysesæt (tilstandskontrol). d k + k k x s k < U k d k gennemsnitlig overkoncentration s k standardafvigelse U k kravværdi k k = 0,50 Kravværdi (U k ) BI 5 Ammonium-N 67,0 kg/døgn 26,8 kg/døgn ---------------------------------------------------------------------------------------------- Suspenderet stof, Total-N, og Total-P Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning i den 1-årige måleperiode (365 døgn) skal overholde følgende kontrolregel - 26 analysesæt (transportkontrol). d T + k T x s T < U T Kravværdi U T (26 analysesæt - transportkontrol). U T = U Tk + (k T - k k ) x s T k T = - 0,34 k k = 0,50 U Tk dambrugsbekendtgørelsens kravværdi for Nr. Vium Dambrug (overkoncentration) omregnet til døgntransport. Kravværdi (U T ): Suspenderet stof: U T = 200,9 kg/døgn + (-0,34 0,5) x s T Nr. Vium Dambrug Side 9

miljøgodkendelse Total-N: U T = 40,2 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-P: U T = 3,3 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T 4.4 Vandkvalitetskrav 4.4.1 Nr. Vium Dambrug skal overholde amtets vandkvalitetskrav (VKK) og korttidsvandkvalitetskrav (KVKK) vedrørende medicin og hjælpestoffer. 4.4.2 Overholdelse af vandkvalitetskrav vurderes ved beregning og egenkontrol. 4.5 Vaccination, medicin og hjælpestoffer 4.5.1 Anvendelsen af medicin og hjælpestoffer til behandling af fisk skal begrænses mest muligt ved anvendelse af renere teknologi - såsom vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimeringer med henblik på sygdomsminimering. 4.5.2 Dambruget skal dypvaccinere yngel/sættefisk over 4 g mod rødmundssyge efter dyrlægens forskrifter før overførsel til andet dansk dambrug. Såfremt der indtages sættefisk over 4 g skal de forudgående være dypvaccineret mod rødmundssyge. Vaccination mod rødmundssyge kan kun fraviges under særlige omstændigheder og dyrlægeredegørelse skal i så fald vedlægges driftsjournal. 4.5.3 Dambruget har indsendt procedurer for behandling, der tillader anvendelse af hjælpestofferne, kloramin-t, formalin, blåsten, salt, kalk og natriumpercarbonat samt alternative brintoverilteprodukter efter dambrugets ombygning. Stofferne må anvendes under overholdelse af indsendte procedurer af 4. september 2006 med de af amtet skærpede krav til antallet af behandlede kanaler pr. dag. Udlederkrav (jf. tabel 1a) : Stof Udlederkrav [mg/sekund] Formalin* 9,2 Kobber** 0,5 Kloramin-T* 5,8 Brintoverilte* 10 Salt [NaCl]*** 7.500 Nr. Vium Dambrug Side 10

miljøgodkendelse Tabel 1a. Udlederkrav maksimal gennemsnitlig udledning af hjælpestoffer gældende for udledningsperioden. * ved fortyndingsflow i vandløb på 1.000 l/s ** ved fortyndingsflow i vandløb på 500 l/s *** ved fortyndingsflow i vandløb på 300 l/s Udlederkrav (jf. tabel 1b) : Stof Udlederkrav [mg/sekund] Formalin* 46 Kobber** 1 Kloramin-T* 5,8 Brintoverilte* 100 Salt [NaCl]*** 7.500 Tabel 1b. Udlederkrav - maksimal udledning af hjælpestoffer. * ved fortyndingsflow i vandløb på 1.000 l/s ** ved fortyndingsflow i vandløb på 500 l/s *** ved fortyndingsflow i vandløb på 300 l/s Procedurer for behandling jf. tabel 2 Stof Totalmængde pr. Antal kanaler Tid mellem behandling behandlet pr. dag behandlinger Formalin 37% 110 liter 1 1 døgn Blåsten (angivet som kobber) 1.200 g 2 1 døgn Divosan/pereddikesyre [brintoverilte] 59 kg 4 1 døgn Kloramin-T 400 g 2 1 døgn Salt [natriumklorid] 1.350 kg 1 1 døgn Tabel 2. Procedurer for behandling i konsumfiskeanlæg (4 kanaler) med hjælpestoffer. 4.5.4 Tilladelse til udledning af formalin er midlertidig og bortfalder 31. december 2008. 4.5.5 Dambruget har indsendt procedurer for behandling, der tillader anvendelse af antibiotika (Tribrissen (sulfadiazin+trimethoprim), oxolinsyre og florfenicol) Stofferne må anvendes under overholdelse af indsendte procedurer og amtets midlertidige udlederkrav (jf. tabel 3a og 3b) Nr. Vium Dambrug Side 11

miljøgodkendelse Stof Udlederkrav [mg/sek] Oxolinsyre 3,96 Sulfadiazin 11,35 Trimethoprim 13,89 Florfenicol 13,19 Tabel 3a. Midlertidige udlederkrav maksimal gennemsnitlig udledning af antibiotika gældende til 31. december 2006. Stof Udlederkrav [mg/sek] Oxolinsyre 3,96 Sulfadiazin 14,3 Trimethoprim 176 Florfenicol 13,2 Tabel 3b. Midlertidige udlederkrav - maximal udledning af antibiotika gældende til 31. december 2006. 4.5.6 Dambruget har indsendt procedurer for behandling, der tillader anvendelse af antibiotika i form af tribrissen (sulfadiazin/trimethoprim 5:1) til behandling af 163 tons fisk, 76 tons fisk kan behandles med oxolinsyre og 135 tons med florfenicol (dog på godkendelsestidspunktet jf. særlige veterinære dispensationskrav). Tilladelsen er midlertidigt gældende til 1. januar 2007 hvor Miljøstyrelsen udmelder reviderede vandkvalitetskrav. Stofferne må anvendes jf. indsendte procedurer og jf. tabel 4. Totalmængde pr. Stof behandling (g aktivt stof/dag) Sulfadiazin/trimethoprim (5:1) 4.902 Sulfadiazin 4.085 Trimethoprim 2.000 Oxolinsyre 950 florfenicol 2.715 Tabel 4. Procedurer for behandling med antibiotika (foderlægemiddel) 4.5.7 Ved anvendelse af antibiotika skal dyrlægens besøgsrapport opbevares sammen med driftsjournalen. 4.5.8 Årsag til behandling, behandlingstidspunkt, behandlingsmåde og anvendte mængder af hjælpestoffer, medicin eller medicinfoder skal indføres i driftsjournalen. Nr. Vium Dambrug Side 12

miljøgodkendelse 4.5.9 Kun hvor det ikke er muligt at få det ordinerede medicin som medicinfoder, må medicinen iblandes foderet i blandemaskine. Dyrlægens anvisninger skal dog altid følges. Der henvises til gældende veterinærlovgivning på godkendelsestidspunktet bekendtgørelse 134 af 6. marts 2003. 4.5.10 Den samlede mængde af medicin og hjælpestoffer skal opgøres én gang om året som kg aktivt stof og indberettes til tilsynsmyndigheden. 4.5.11 Evt. overskydende antibiotika skal bortskaffes som farligt affald efter kommunens forskrifter og må ikke oplagres på dambruget til senere brug. Der henvises til gældende veterinærlovgivning på godkendelsestidspunktet bekendtgørelse 134 af 6. marts 2003. 4.5.12 Der må ikke anvendes kemikalier til algebekæmpelse. 4.6 Støj 4.6.1 Driften af dambruget må ikke medføre, at det samlede bidrag til støjbelastningen overstiger nedenstående grænseværdier til omliggende boliger (tabel 5). Til virksomhedens bidrag hører stationære og mobile støjkilder. Mandag-fredag kl. 07:00-18:00 Lørdag kl. 07:00-14:00 Mandag-fredag kl. 18:00-22:00 Lørdag kl. 14:00-22:00 Alle dage kl. 22:00-07:00 Søn- og helligdage kl. 07:00-22:00 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 5. Maksimal støjbelastning. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag aften og natperioden overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) Såfremt der konstateres problemer med støj, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget skal lade udføre målinger og beregninger til dokumentation af støjniveauet. Nr. Vium Dambrug Side 13

miljøgodkendelse 4.7 Vibrationer 4.7.1 Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L AW ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. 4.8 Lugt Såfremt der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget, for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet. Målinger af vibrationsniveauet og afrapportering af målingerne skal udføres som angivet i Miljøstyrelsens orientering nr. 9, 1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 4.8.1 Dambrugets drift skal tilrettelægges på en sådan måde, at lugtemissioner begrænses mest muligt. Driften må ikke medføre lugtemissioner uden for dambrugets område, som Tilsynsmyndigheden skønner væsentlige. 4.9 Affald Såfremt der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan Tilsynsmyndigheden anmode dambrugets ejer om nærmere oplysninger (jf. miljøbeskyttelseslovens 72) og meddele påbud til imødegåelse heraf (jf. bl.a. miljøbeskyttelseslovens 69). 4.9.1 Oplagring af affald fra produktionen såsom foder, hjælpestoffer, medicinemballage, olie- og kemikalieaffald må ikke give anledning til forurening. Oplagring af affald, der kan medføre forurening, skal ske i tætte emballager og på fast bund. 4.9.2 Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tætlukket beholder, indtil bortskaffelse efter de til enhver tid gældende regler kan finde sted. 4.9.3 Dambrugets affaldsbortskaffelse skal ske i overensstemmelse med Videbæk Kommunes affaldsregulativ. 4.10 Slam 4.10.1 Slam og slamvand, der stammer fra oprensning af slamkegler, mikrosigter, biofiltre, kanaler og plantelaguner skal deponeres i Nr. Vium Dambrug Side 14

miljøgodkendelse dambrugets slamdepot eller fjernes straks og håndteres på en sådan måde, at der ikke sker udsivning til vandløb. 4.10.2 Bund og sider af slamdepotet skal være udført således, at der ikke sker overløb eller udsivning af vand til vandløb og søer. 4.10.3 Slamdepotets bund skal ligge over grundvandsspejlet. 4.10.4 Eventuelt overskudsvand fra slamdepot skal ledes op i indløb til plantelagunen. 4.10.5 Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt, og må udbringes på landbrugsjord, hvis det overholder kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003). 4.10.6 Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet, og analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - tørstof, % af vådvægt (TS) - massefylde, kg/l slam - kvælstof, g/kg TS - fosfor, g/kg TS - cadmium, mg/kg TS - nikkel, mg/kg TS 4.10.7 Vurdering af overholdelse af grænseværdierne for slam foretages efter de til enhver tid gældende regler. På godkendelsestidspunktet svarer dette til Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003). 4.10.8 Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen for anvendelse til jordbrugsformål, må det ikke udbringes, men skal deponeres på kontrolleret losseplads, medmindre der foreligger dispensation. 4.11 Uheldsforebyggelse 4.11.1 Virksomheden skal følge procedurer mht. uheldsforebyggelse som beskrevet i ansøgningen side 12 samt 14-17. Nr. Vium Dambrug Side 15

miljøgodkendelse 5 Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen træder i kraft ved modtagelsen. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest ét år fra godkendelsesdatoen. Ved klage kan Skov- og Naturstyrelsen bestemme, at klage har opsættende virkning for udnyttelse af godkendelsen. Skov- og Naturstyrelsen kan tillige ændre eller ophæve godkendelsen. 6 Amtsrådets bemærkninger 6.1 Generelt Amtsrådets målsætning er ifølge regionplan 2005: at fødevarerproduktion i form af akvakultur kan foregå på en måde, så målsætningerne for vandområderne kan opnås. at miljømæssigt ufordelagtigt placerede fersk- og saltvandsdambrug flyttes til mere robuste vandområder. at der senest i 2010 er etableret tilfredsstillende faunapassage ved alle dambrug at alle dambrug senest med udgangen af 2006 ikke udleder medicin og andre miljøfremmede stoffer i et omfang, der er uforeneligt med amtets vandkvalitetskrav 6.2 Nr. Vium Dambrug Den konkrete afgørelse for Nr. Vium Dambrug er truffet med baggrund i virksomhedens oplysninger (Bilag 10) og miljømyndighedens vurdering (Bilag 3) samt tilhørende VVM-screening (bilag 7) og konsekvensvurdering jf. EFhabitatdirektivet (bilag 9). Miljøgodkendelsen er gjort midlertidige for de dele af virksomheden, der omfatter brug af medicin, hvor vandkvalitetskrav ikke er endeligt udmeldt fra Miljøstyrelsen. Der vurderes ikke at være behov for at tidsbegrænse andre dele af virksomheden. Amtsrådet finder, at projektet er et positivt element i opnåelse af en stor selvreproducende laksebestand i Skjern Å systemet og et vigtigt element i oprettelsen af gunstig bevaringsstatus for arter beskyttet af EF-habitatområde Skjern Å. Nr. Vium Dambrug Side 16

miljøgodkendelse 7 Andre myndigheders udtalelser Videbæk Kommune har anbefalet det ansøgte projekt, der baseres på grundvand og dermed ikke er til ugunst for virksomheder i Videbæk, der udleder til Vorgod Å på den i dag lange vandføringspåvirkede strækning mellem dambrugets nuværende vandindtag og dambrugets udløb. 8 Offentliggørelse og klagemulighed Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering i Ringkjøbing amts Dagblad og Herning Folkeblad den 18. november 2006. Klagevejledning - miljøbeskyttelsesloven Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over amtsrådets afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, kommunalbestyrelsen, embedslægeinstitutionen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden af visse organisationer, som angivet i lovens 99-100. Klagemyndighed er Skov og Naturstyrelsen. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ringkjøbing Amt, Dambrugsgruppen, Damstrædet 2, Postboks 154, 6950 Ringkøbing. Klagen vil herfra blive videresendt til Skov og Naturstyrelsen. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Klagen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse. En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Skov og Naturstyrelsen bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på ansøgers egen risiko og ansvar. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsens meddelelse. Klagevejledning - naturbeskyttelsesloven De eller andre interesserede kan klage til Naturklagenævnet over afgørelsen vedr. tilladelse til etablering af produktionskanaler og teknikbygninger indenfor åbeskyttelseslinjen samt ved etablering af jordvold ved udløbet fra dambruget. Nr. Vium Dambrug Side 17

miljøgodkendelse Eventuel klage sendes til Ringkjøbing Amt, Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing, og skal være amtet i hænde senest 4 uger efter offentliggørelsen. Klageberettigede efter naturbeskyttelsesloven er endvidere andre offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening samt lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Klagen vil herfra blive sendt videre til klagemyndigheden med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlagt sagens akter. De vil modtage kopi af amtets brev til klagemyndigheden. Tilladelsen må ikke udnyttes før udløbet af klagefristen. Såfremt De eller andre klager rettidigt over tilladelsen, må denne ikke udnyttes, før klagemyndigheden har truffet afgørelse i sagen. Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 1 år fra dette brevs dato. Med venlig hilsen Knud Erik Pedersen / Jakob Larsen Nr. Vium Dambrug Side 18

miljøgodkendelse 9 Kopi af denne godkendelse sendt til: Videbæk Kommune, Rådhuset, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Embedslægeinstitutionen for Ringkjøbing Amt, Nørreport 9, 6950 Ringkøbing Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsåesgade 1, 7100 Vejle Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1., Boks 403, 1553 København V. Fiskeriinspektoratet i Esbjerg, Auktionsgade 9, 6700 Esbjerg. Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Dansk Akvakultur, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V Museumsrådet for Ringkjøbing Amt, att. Kim Clausen, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern Friluftsrådet, Niels-Erik Jørgensen, Højbjergvej 26, 6950 Ringkøbing Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby Dansk Botanisk Forening, v/ Rasmus Fuglsang Frederiksen, Jordbrovej 4, st. th., 8200 Århus N Dansk Forening for Rosport, Postboks 74, Skovalleen 38A, 2880 Bagsværd. Nr. Vium Dambrug Side 19

Bilag BILAG 1 Lovgrundlag Dambrugets retsbeskyttelsesperiode udløber 8 år efter godkendelsesdato (excl. tidsbegrænsede forhold vedr. medicin og hjælpestoffer). Retsbeskyttelsen sikrer, at der almindeligvis ikke kan meddeles forbud eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 til en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, før der er forløbet 8 år efter godkendelsens meddelelse. Frem til 8 år efter godkendelsesdatoen kan vilkårene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 4 kun ændres ved påbud eller forbud, såfremt: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelig virkning fra dambrugsdriften 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse eller 3. dambrugets forurening i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for denne ved godkendelsens meddelelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil miljøgodkendelsen forsat være gældende. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for, til den tid, at tage den samlede godkendelse eller dele heraf op til revision, når dette er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet renere teknologi eller bedre rensningsformer. Revision af eksisterende godkendelse efter udløbet af den 8 årige periode sker i givet fald ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41. I det tilfælde godkendelsen påklages til højere administrativ myndighed, beregnes den 8 årige beskyttelsesperiode fra datoen for meddelelsen af den endelige afgørelse i godkendelsessagen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 12, stk. 2. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen er godkendt af Tilsynsmyndigheden. Opmærksomheden henledes på, at det er tilsynsmyndigheden, der skal vurdere, om en ændring eller en udvidelse kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33. Nr. Vium Dambrug Side 20

Bilag Endelig skal Ringkjøbing Amt bemærke, at godkendelsen med hensyn til udledning af medicin er tidsbegrænset med revisionsret når Miljøstyrelsen ultimo 2006 udmelder endelige vandkvalitetskrav. Ligesom udledningstilladelsen til formalin er midlertidig (31. december 2008) og derfor kun gældende et halvt år efter dambruget er ombygget. 1.1 Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger 1. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljø og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001. 2. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999. 3. Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998. 4. Bekendtgørelse om modeldambrug, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 923 af 8. november 2002. 5. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003. 6. Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. 7. Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003. 8. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997. 9. Fiskeriministeriets bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, bekendtgørelse nr. 218 af 30. maj 2005. 10. EU s fiskevandsdirektiv - rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. 11. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Nr. Vium Dambrug Side 21

Bilag 12. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. 13. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 14. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1998 om godkendelse af ferskvandsdambrug. 15. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr 5/1998 biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 2 Litteraturliste v Regionplan Ringkjøbing Amt 2005. v Temarapport 1998, Dambrug, Ringkjøbing Amt v Dambrugsudvalgets rapport. Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts 2002. v Råsted Lilleå, Ringkjøbing Amt, 2001 v Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr. 52-98. v Slutrensning på dambrug, Ole Grønborg og Jens Ole Frier, Aalborg Universitet, 1999. v Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger, Bovbjerg et al., 2000. v Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr 260, 1998. v Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav rapport fra faglig arbejdsgruppe. DMU-rapp. nr 183. 2003. v Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar 2004 (www.ringamt.dk under publikationer ). v Vandføringens medianminimum ved dambrug 2004, Ringkjøbing Amt, Hedeselskabet. Nr. Vium Dambrug Side 22

Bilag v Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave, 2003 v Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr. 322, 2000 ) 3 Miljøteknisk beskrivelse 3.1 Indretning Dambrugets fremtidige indretning er beskrevet i ansøgningen side 3-5 og gengivet kortfattet i det efterfølgende. Det ombyggede dambrug indrettes jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om modeldambrug vedrørende modeldambrugstype 3 med etablering af mikrosigter (74 µm) i hver enkelt af de 4 stk. 100 meter lange kanalanlæg hver med et friskvandsindtag på ca. 18 l/s ved anvendelse af den tilladte fodermængde. Modeldambrug type 3 består af et recirkuleret betonanlæg med slamkegler, kontaktfiltre og/eller mikrosigter, biofiltre, slamdepoter samt plantelaguner. 2 af de nuværende rækker jordamme samt bagkanal og udløbskanal anvendes til plantelaguner med et samlet areal på ca. 24.800 m 2 og en vanddybde på 70-90 cm. Vandforsyningen vil ske fra nedgravede drænledninger under og øst for betonanlægget. Det interne flow vil genereres ved brug af mammutpumper med en kapacitet i hver enhed til at pumpe 300 l/s rundt i de 1,5 meter dybe produktionskanaler. Det samlede biofilterareal vil udgøre 307.200 m 2 og vil fungere som et downflow filter. Biofiltre opereres jf. modeldambrugsbekendtgørelsens regler. Slam opsamles i 2 stk. 50 meter lange og 10 meter brede depoter med overløb til plantelagunen. Slam afhændes til jordbrugsformål og/eller biogasproduktion Mellem kanalanlægget og den østlige damlagune etableres maskinhus på maksimalt 300 m2. Leveringsdamme etableres ved indkørsel til dambruget. Der påregnes en gennemsnitlig bestand på maksimalt 50 kg/m 3. Nr. Vium Dambrug Side 23

Bilag 3.2 Renseforanstaltninger Nøgletal: Overfladeareal [m2] Volumen [m3] Biologisk filter 307.200 384 Plantelagune 24.800 ca.19.840 Det er amtets vurdering, at dambrugets indretning efter modeldambrugsbekendtgørelsen vil sikre en udledning, der som minimum er neutral med hensyn til fosfor, reduceret med 300 kg kvælstof og reduceret med ca. 3.500 kg organisk stof. 3.3 Produktion og foderforbrug Dambruget anvender udelukkende højenergifoder. Drift og udfodring er EDBstyret med henblik på en optimal udnyttelse af foderet. Produktionsforholdene for årene 2003 2005 for Nr. Vium Dambrug fremgår af Tabel 6: År Foderforbrug (tons) Produktion (tons) Foderkvotient 2003 295 310 0,95 2004 251 275 0,91 2005 294 325 0,91 Tabel 6. Foderforbrug, produktion og foderkvotient for 2003-2005 Dambruget har haft en god foderkvotient de seneste 2 år og en i amtet gennemsnitlig foderkvotient i 2003. Amtet forventer, at drift som modeldambrug vil sikre en foderkvotient tæt på 0,9. 3.4 Energiforbrug Ansøger forventes anvendelse af et energiforbrug på 150.000 kwh pr. 100 tons foder. Nr. Vium Dambrug Side 24

Bilag 3.5 Støj, lugt og vibrationer Der har på intet tidspunkt været problemer med støj, lugt eller vibrationer. Kapselblæsere placeres i lydisoleret bygning. 3.6 Udledninger 3.6.1 Iltforhold Der er i godkendelsen stillet krav om en iltmætningsprocent på minimum 70% i udløbet fra dambruget. Vilkårene er stillet med henblik på overholdelse af EU s fiskevandsdirektiv samt bekendtgørelse om modeldambrug. 3.6.2 Udlederkrav Der er i godkendelsen stillet krav om opfyldelse af dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav omregnet ift. et vandindtag på 775 l/s svarende til dambrugets hidtidige vandindtag. Der anvendes tilstandskontrol ved de stoffer med spontan korttidseffekt i vandløbet (BI 5 og ammonium-n) Der anvendes transportkontrol for de stoffer med vigtigste effekt i fjernrecipienten (suspenderet stof, total- N og total-p) Kravoverholdelse konstateres ved brug af DMU s udarbejdede kontrolregler (bl.a. Notat vedrørende tilpasning af udlederkrav ved overgang fra tilstandskontrol til transportkontrol (2002)). Justeringsfaktoren (tilstandskontrol) k k er beregnet til 0,50: Ved 26 årlige prøver og en kritisk fraktion på 20 % skal der være 95% sandsynlighed for at godkende en udledning, der i virkeligheden overholder kravet. Justeringsfaktoren (transportkontrol) k T er beregnet til ( 0,34): Ved 26 årlige prøver og en kritisk fraktion på 50 % skal der være 95% sandsynlighed for at godkende en udledning, der i virkeligheden overholder kravet. 3.6.3 Teoretisk beregnede udledninger Dambruget har ansøgt om en foderudvidelse fra 300 tons til 600 tons pr. år ved en ombygning til modeldambrug type 3. Nr. Vium Dambrug Side 25

Bilag I ansøgningen (side 5 og 11-12) er der redegjort for dambrugets teoretiske udledning ved drift som modeldambrug og med inddragelse af resultater fra ansøgers dambrug, Ejstrupholm Dambrug, der er med i modeldambrugenes forsøgsordning. Hidtidige målinger ved Ejstrupholm giver rensegrader på 100 % for organisk stof (BI5), 91,2 % for ammonium-n, 80,8 % for total-n og 96,2% for total-p. Ansøger beregner, at det miljøneutrale foderforbrug er 561 tons for N. Dette tal fremkommer ved ombygning af det nuværende dambrug (300 tons) til modeldambrug type 3 samt ved tilførsel af yderligere 248 tons ved anlæggelse af 24.800 m 2 plantelagune. Amtet finder, at der ved foderopskrivningen skal tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende dambrugets foderudmelding først i 90-erne (240 tons/år). Tages der jf. ansøgningen udgangspunkt i 300 tons pr. år, tillægges der en renseeffekt af modeldambrugets mikrosigter, der allerede har givet anledning til en foderopskrivning i det nuværende anlæg. Den samme renseenhed kan ikke tillægges en effekt 2 gange. Der tages derfor udgangspunkt i en fodertilladelse på 240 tons/år, der på baggrund af N-neutralitet kan opskrives til 499 tons/år ved dambrugets ombygning bl.a. med etableringen af et laguneareal på 24.800 m2. Da rensegraden for fosfor kun er 60 % i modeldambrug type 3, såfremt der ikke er både kontaktfilter og mikrosigte, bliver det tilladte foderforbrug ikke 499 tons/år, men i stedet 480 tons/år, med fosforudledningen som begrænsende faktor. Beregning af udledningen fra det ombyggede dambrug baseres på anvendelse af 480 tons foder, idet der anvendes et standardfoder (Ecolife 19) og DFU s metode til udregning af produktionsbidrag. Foderspild sættes til 1% og foderkvotient til 0,95. COD/BI5 i fækalier 0,3. (se tabel 7a-7b). Såfremt der anvendes andre forudsætninger f.eks. ændret fodersammensætning og foderkvotient opnås andre resultater. Parameter Produktionsbidrag [kg/ton foder] Rensegrad Udledning [kg] N 40,42 7% 9.021 P 3,74 20% 718 BI5 49,4 20% 9.485 Tabel 7a. Teoretisk udledning fra Nr. Vium Dambrug ved det udmeldte foderforbrug på 240 tons foder. Nr. Vium Dambrug Side 26

Bilag Parameter Produktionsbidrag [kg/ton foder] Rensegrad Udledning [kg] N 40,42 7% 8.721 kg* P 3,74 60% af 480 tons 718 kg BI5 49,4 75% 5.928 kg Tabel 7c. Fremtidig udledning fra Nr. Vium Dambrug som modeldambrug ved anvendelse af 480 tons foder. *232 tons x 40,42 kg N/tons x 0,93. (resterende 248 tons medfører nuludledning, idet plantelagunen (samt øvrige ombygninger) har en rensekapacitet på 100% for denne fodermængde). Projektet sparer hermed miljøet for ca. 3.500 kg BI 5, 300 kg N årligt og 0 kg P årligt. Amtet finder, at der bør tages udgangspunkt i dambrugets udvidede analyseprogram og resultater af den igangværende forsøgsordning under modeldambrug før der tages stilling til en eventuel ansøgning om en foderopskrivning. Foderopskrivningen vil følge modeldambrugsbekendtgørelsens regelsæt. Det må forventes at resultater fra forsøgsordningen offentliggøres i første halvdel af 2008 - dvs. i god tid før Nr. Vium Dambrug har gennemført et produktionsår i fuld drift med et foderforbrug på 480 tons. 3.7 Renere teknologi og BAT 3.7.1 Generelt Med henblik på at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer er det vigtigt, at virksomheden indfører renere teknologi, for at forhindre produktion af miljøskadelige stoffer. Samtidig er det nødvendigt ved hjælp af BAT, bedste tilgængelige teknik, at frarense allerede producerede affaldsstoffer før udledning. 3.7.2 Nr. Vium Dambrug Indførelse af BAT og renere teknologi på dambruget jf. ansøgningens side 7-8. Dambrugets viden om renere teknologi omfatter her bl.a. områderne: mulighed for nedbringelse af udledninger til vandmiljøet Amtet konstaterer at der udelukkende anvendes højenergifoder og at indretningen som modeldambrug type 3 indeholder avanceret renseteknologi og driftsforhold der sikrer en god foderudnyttelse. mulighed for nedbringelse af el-forbrug Nr. Vium Dambrug Side 27

Bilag Elforbruget vil stige ved indretningen som modeldambrug, men amtet finder det er prisen for at opnå bedre faunapassage uafhængigt af stemmeværk. Dambruget anlægges med små løftehøjder. mulighed for nedbringelse af vandforbrug Amtet konstaterer, at vandforbrug til modeldambrug type 3 er det laveste i branchen. mulighed for at flytte udløb opstrøms til stemmeværk Amtet konstaterer, at opstemningen nedlægges. mulighed for nedbringelse af miljøbelastningen fra slam og medicin Amtet konstaterer, at udlederkrav og ansøgers procedurer respekterer vandkvalitetskrav i en vandføring mindre end medianminimumsvandføringen. Der stilles vilkår om vaccination mod rødmundssyge. Slam afvandes før udbringning og overløbsvand tilføres i tilløb til laguneareal for at forhindre evt. slamflugt. Produktion i damme med en forøget strømhastighed mindsker stressniveauet og styrker fiskenes modstandsdygtighed miljøstyringsaktiviteter Amtet konstaterer at dambruget har kendskab til miljøstyring egenkontrol Amtet stiller krav om en egenkontrol, der efterlever modeldambrugsbekendtgørelsens regelsæt. uhelds- og sygdomsforebyggelse Der installeres alarmer, der aktiveres ved strømudfald ligesom der vil blive installeret nødstrømsanlæg til drift af kapselblæsere. Forebyggelse af uheld sikres ved eftersyn og vedligeholdelse af anlægget. 3.8 Vandkvalitetskrav 3.8.1 Generelt Vandkvalitetskrav er fastsat i regionplan 2005 for en række antibiotika og andre kemiske stoffer hovedsagelig anvendt på dambrugsområdet. (bilag 8). Vandkvalitetskravene: v fastsættes i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 921 af 8. oktober 1996 Bekendtgørelse om kvalitetskrav Nr. Vium Dambrug Side 28

Bilag for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet på et fagligt grundlag tilvejebragt af Miljøstyrelsen. v skal overholdes af alle dambrug senest fra 1. januar 2007 gennem efterlevelse af udlederkrav i påbud/miljøgodkendelse. 3.8.2 Nr. Vium Dambrug Der er i miljøgodkendelsen givet en udledningstilladelse til udledning af medicin der er midlertidigt gældende til 31. december 2006. En overholdelse af vandkvalitetskravene indebærer en vurdering af om udledningen er af kortvarig (akut virkende) eller langvarig karakter (kronisk virkende). Amtet konstaterer, at antibiotikabrug og hjælpestofbrug i modeldambrug med lille vandforbrug indebærer en længerevarende udledning med potentiel kronisk effekt i vandmiljøet, idet behandlingen har en varighed på mere end 24 timer og op 1-2 uger. Dette forhold medfører, at koncentrationen efter opblanding i vandløbets medianminimumsvandføring ikke må overstige vandkvalitetskravet set som gennemsnit over udledningsperioden. De tilladelige udledningskoncentrationer baseres på en risikovurdering af om der er andre udledere op- eller nedstrøms dambruget i Vorgod Å, der udleder det samme stof, så stofkoncentrationen i vandløbet risikerer at overskride vandkvalitetskravet. Dette er tilfældet med de pågældende stoffer, da der ligger andre dambrug med udløb til Vorgod Å ligesom ARLA Foods udleder klorid til vandløbet ved Egeris. Amtet har derfor stillet krav om at udlederkrav skal overholdes i en vandføring i åen på 1.000 l/s gældende for hjælpestofferne formalin, brintoverilte og kloramin-t (500 l/s for kobber ; 300 l/s for salt [natriumklorid]). 1.100 l/s er gældende for vurderingen af vandkvalitetskrav ved udledning af antibiotika. Der er i godkendelsen stillet krav om BAT (bedste tilgængelige teknik), herunder maksimumdosering af antibiotika og hjælpestoffer pr. behandling, udlederkrav og vaccination med virkning fra godkendelsens ikrafttrædelse. Der er ved brev af 4. september 2006 ansøgt om udledningstilladelse til en række stoffer. For visse af disse stoffer er der ikke fastsat vandkvalitetskrav og de kan derfor ikke godkendes anvendt før dambruget har tilvejebragt de oplysninger der Nr. Vium Dambrug Side 29

Bilag er nødvendige for at et vandkvalitetskriterie kan fastsættes. Det gælder stofferne Albendazol og Benzalkoniumchlorid Dambruget har ved brev af 4. september 2006 indsendt oplysninger der giver grundlag for anvendelsen og udledning af hjælpestofferne formalin, blåsten, natriumklorid, kloramin-t og brintoverilte-produkter samt oxolinsyre og tribrissen. Florfenicol kan anvendes jf. ansøgning og gældende veterinærlovgivning på området. Der på godkendelsestidspunktet generelt skærpede krav om at dyrlægen skal indhente dispensation til den enkelte behandling. Endvidere gives tilladelse til vandbehandling med kalk efter behov, såfremt der er problemer med for højt indhold af opløst jern i det oppumpede grundvand. Ansøger har ved hjælp af Poolsim kunne konstatere, at kravværdier kan overholdes ved den anvendte procedure. Amtet finder beregningsgrundlaget i orden (ansøgers procedurer ved brev af 4. september 2006 i bilag til ansøgningen) 3.9 Medicin og hjælpestoffer 3.9.1 Generelt Medicin- og hjælpestoffer skal anvendes så lidt som muligt ved at indrette indretning og drift på dambruget, så fiskene stresses så lidt som muligt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at minimere partikel- kuldioxid- og ammoniakniveau minimere temperatursvingninger minimere håndtering minimere fiskenes størrelsesvariation i dammene optimere besætningsstørrelsen i de enkelte damme optimere iltforholdene på dambruget anvende vaccination hvis dambruget har en forhistorie, der indikerer sygdomstilfælde der kan vacciners for Nr. Vium Dambrug Side 30

Bilag 3.9.2 Årligt forbrug af medicin og hjælpestoffer på Nr. Vium Dambrug Nr. Vium Dambrug anvender medicin (antibiotika) og hjælpestoffer i en størrelsesorden som fremgår af tabel 8 og 9. En fastsættelse af det fremtidige forbrug er ikke mulig, men der kan gives et skøn over det forventede fremtidige forbrug som beror på de senere års forbrug: År Formalin 24% [kg] Blåsten [kg] Kloramin-T [kg] Brintoverilte [kg] 2003 800 60 0 0 2004 960 50 0 0 2005 4.200 130 0 0 Forventet forbrug 5.000 50 50 500 l (pereddikesyre) Tabel 8. Forbrug af hjælpestoffer for perioden 2003-2005, og forventet fremtidigt forbrug. Ansøger oplyser at der normalt ikke anvendes blåsten i recirkulerede anlæg, men at kogsalt normalt kan anvendes i parasitbekæmpelse. Amtet skal i den forbindelse bemærke at også ARLA Foods udleder klorid til Vorgod Å og derfor kan en udledningstilladelse af klorid til Nr. Vium Dambrug kun ske på skærpede vilkår for at undgå en overskridelse af det økotoksikologisk acceptable koncentrationsniveau i Vorgod Å. År Tribrissen [kg medicinfoder (Aquavet S/T)] Oxolinsyre[kg] Florfenicol [kg] 2003 0 0 0 2004 0 0 0 2005 1.325 0 0 Tabel 9. Forbrug af medicin (antibiotika) for perioden 2003-2005. 3.9.3 Udløbskoncentrationer ved behandling med hjælpestoffer I forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse af Nr. Vium Dambrug, er i ansøgningens supplerende bemærkninger (4. september 2006) indsendt beregninger på resulterende vandløbskoncentrationer ved en given dosering og med de af amtet skærpede fortyndingsforhold, hvor kun en mindre andel af vandløbets medianminimumsvandføring kan anvendes til fortynding ved anvendelse af hjælpestoffer (700 l/s) og kun 50% af medianminimumsvandføringen (1.100 l/s) kan anvendes til fortynding ved anvendelse af antibiotika. Denne sikkerhedsfaktor er lagt ind for at tage højde for det forhold at der er andre dambrug ved vandløbet, der evt. udleder samtidig. Nr. Vium Dambrug Side 31

Bilag Amtet har bemærket, at dambruget har anvendt de af DFU fastsatte rensegrader for omsætning i henholdsvis damme, biofilter og laguner (jf. Skov- og Naturstyrelsens brev af 3. januar 2005). Amtet har samtidig bemærket, at der ved beregninger er anvendt et friskvandsflow på 90 l/s gennem anlægget. Amtet kan konstatere, at det maksimalt tilladelige vandindtag er ca. 72 l/s jf. modeldambrugsbekendtgørelsens dimensioneringskrav ved den tilladte fodermængde. De af ansøger beregnede stofniveauer for hjælpestoffer må derfor i praksis forventes at være lidt mindre end beregnet begrundet i en forøget opholdstid og omsætning på anlægget. Ved hjælp af en fortyndingsmodel (Poolsim) er der af ansøger udarbejdet procedurer for anvendelsen (se procedurer i ansøgningens supplerende oplysninger). Der er lavet en gennemregning, der beskriver den teoretiske udledningskoncentration i vandløbet ved den tildelte fortyndingsvandføring og ved anvendelse af DFU-rensegrader. Brintoverilte Ansøger beregner at en behandling af hele anlægget i en koncentration på 10 mg/l giver en maksimal koncentration i 75% af vandløbets medianminimumsvandføring på under 0,1 mikrogram/liter. Det medfører at den maksimale koncentration i vandløbet udgør under 3 o/oo af vandkvalitetskravet. Da koncentrationen i vandløbet i øvrigt skal beregnes som et gennemsnit over udledningsperioden bliver afstanden til vandkvalitetskravet endnu større og udledningen uproblematisk og BAT ved den beskrevne procedure. Formalin Ansøger beregner at en behandling af hele anlægget i en koncentration på 30 mg/l dvs. 110 liter 37% formalin i hvert produktionsanlæg. Det giver en maksimal koncentration i 75% af vandløbets medianminimumsvandføring på under 0,5 mikrogram/liter. Det medfører at den maksimale koncentration i vandløbet udgør under 10% af vandkvalitetetskravet og under 5 % af korttidsvandkvalitetkravet. Da koncentrationen i vandløbet i øvrigt skal beregnes som et gennemsnit over udledningsperioden bliver afstanden til vandkvalitetskravet endnu større. Miljøstyrelsen har i notat til amterne af 27. oktober 2006 vurderet, at den af DFU anbefalede nedbrydningsrate som udsendt i notat af Skov- og Naturstyrelsen den 3. januar 2005 muligvis er for optimistisk og foreløbig kun bør godkendes i 1-2 år, samtidig med at nedbrydningsraten dokumenteres for dambrugstypen. Amtet giver derfor af forsigtighedshensyn tilladelse til behandling af en kanal pr. dag med formalin med den ansøgte behandlingskoncentration frem til 31. december 2008 - dvs. ca. et halvt år efter dambruget er taget i drift og udledningen efterfølgende må forventes at være dokumenteret for virksomhedstypen modeldambrug type 3. Nr. Vium Dambrug Side 32

Bilag Amtet forventer at Dansk Akvakultur og dambrug af typen modeldambrug type 3 tager initiativ til at fremskaffe dokumentation for nedbrydningsraten for formalin. Kobber Ansøger beregner at en behandling af hele anlægget i en koncentration på 0,1 mg/l giver en maksimal koncentration i 50% af vandløbets medianminimumsvandføring på under 0,1 mikrogram/liter. Mængden opnås ved en tilsætning af 600 g blåsten i hver produktionsenhed. Det medfører at den maksimale koncentration i vandløbet udgør under 1% af vandkvalitetetskravet og under 0,5 % af korttidsvandkvalitetkravet. Da koncentrationen i vandløbet i øvrigt skal beregnes som et gennemsnit over udledningsperioden bliver afstanden til vandkvalitetskravet endnu større og udledningen generelt uproblematisk ved den beskrevne procedure. Da Dambruget skal anvende bedste tilgængelige teknik (BAT) tillades behandling af maksimalt 2 af de 4 anlæg pr. dag. Det er amtets forventning at denne praksis ikke vil influere på muligheden for at behandle på dambruget, der har selvstændig vandforsyning til hver af de 4 kanalanlæg og behovet for en samtidig behandling af hele anlægget, derfor må vurderes minimal. Amtet anbefaler brug af brintoverilteprodukter og salt til behandling, i tilfælde hvor dette er muligt i stedet for andre hjælpestoffer. Kloramin-T Ansøger beregner at en behandling af hele anlægget i en koncentration på 0,1 mg/l giver en maksimal koncentration i 75% af vandløbets medianminimumsvandføring på ca. 0,1 mikrogram/liter. Det medfører at den maksimale koncentration i vandløbet udgør under 5 % af korttidsvandkvalitetskravet. Udledningen er derfor generelt uproblematisk ved den beskrevne procedure. Da Dambruget skal anvende bedste tilgængelige teknik (BAT) tillades behandling af maksimalt 2 af de 4 anlæg pr. dag. Det er amtets forventning at denne praksis ikke vil influere på muligheden for at behandle på dambruget, der har selvstændig vandforsyning til hver af de 4 kanalanlæg og behovet for en samtidig behandling af hele anlægget, derfor må vurderes minimal. Salt (natriumklorid) Ansøger beregner at en behandling af 4 kanaler i en koncentration på 9 o/oo salt giver en maksimal koncentration i 50% af vandløbets medianminimumsvandføring på under 8 milligram/liter. Det medfører at den maksimale koncentration i Nr. Vium Dambrug Side 33

Bilag vandløbet udgør ca. 60% af vandkvalitetskravet. Da koncentrationen i vandløbet i øvrigt skal beregnes som et gennemsnit over udledningsperioden bliver afstanden til vandkvalitetskravet større. Amtet har vurderet, at der i udpræget grad skal tages højde for, at også ARLA Foods eksisterende udledning tilgodeses og at dambrugets udledning derfor skal overholdes i en fortyndingsvandføring på 300 l/s, der stort set svarer til tilvæksten i vandføringen i Vorgod Å fra Egeris til Nr. Vium Dambrug. Da Dambruget skal anvende bedste tilgængelige teknik (BAT) tillades behandling af maksimalt 1 af de 4 anlæg pr. dag. Amtet har accepteret ansøgers procedurer (brev af 4. september 2006), der efterlever amtets vandkvalitetskrav. Amtet har stillet krav om anvendelse af BAT ved for visse stoffer at begrænse det antal kanaler, der kan behandles pr. dag. Det er amtets forventning, at dette krav ikke hindrer en hensigtsmæssig sygdomsbehandling af de 4 indbyrdes uafhængige kanalsystemer. 3.9.4 Udløbskoncentrationer ved behandling med antibiotika Ved antibiotikaberegningerne har fortyndingsmodellen ikke kunne benyttes og der er i stedet regnet på en konstant spildevandsfront med DFU s fastsatte rensegrader genfindelsesprocenter se tillæg til ansøgningen af 4. september 2006. Amtet vurderer, at ved dambrug hvor opholdstiden er lig med eller større end i Funder Dambrug, er der ikke problemer i at anvende de af DFU anbefalede genfindelsesprocenter. I Nr. Vium Dambrug vil den samlede opholdstid i anlægget overstige 3 døgn. Der skal fra 1. januar 2007 opstilles nye vilkår for anvendelse af medicin. Disse vilkår vil jf. Miljøstyrelsens anbefalinger indeholde vilkår om egenkontrol og revurdering af genfindingsprocenter - dvs. hvor stor en del af det tilførte aktive stof, der når frem til udløbet af dambruget og ud i vandløbet. 3.9.5 Konklusion på dambrugets anvendelse af medicin og hjælpestoffer Amtet vurderer, at de tilrettede procedurer for behandling af fiskesygdomme på dambruget lever op til BAT (bedst tilgængelige teknik), renere teknologi, og bekendtgørelse nr. 921 (Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet af 8. oktober 1996). Der stilles krav om vaccination af sættefisk mod rødmundssyge før overførsel til andet dansk dambrug på nærmere angivne vilkår. Nr. Vium Dambrug Side 34

Bilag 3.10 Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold Den biologiske vandløbsbedømmelse har i perioden 2003-2005 givet følgende resultater for Vorgod Å ved Nr. Vium Dambrug: År Opstrøms Nr. Vium Dambrug (Vorgod Å, B2-målsat) Nedstrøms Nr. Vium Dambrug (Vorgod Å, B2 målsat) 2003 6 7 2004 7 7 2005 7 7 Tabel 10. Biologiske vandløbsbedømmelser for perioden 2003-2005: DVFI-faunaklasser. Den målsatte faunaklasse i Vorgod Å op- og nedstrøms Nr. Vium Dambrug er faunaklasse 5. Målsætningen er generelt opfyldt både op- og nedstrøms Nr. Vium Dambrug med en alsidig rentvandsfauna. Det forventes ikke, at der ved den fremtidige drift bliver problemer med målsætningsopfyldelse i modeldambruget, da opholdstiden i plantelagunerne bliver høj (ca. 60-75 timer), så forudsætningerne for organisk stoffjernelse er optimale jf. ansøgningen side 13. Det kan på teoretisk basis beregnes, at den fremtidige samlede udledning af organisk stof til Vorgod Å reduceres mindst 35% ift. drift efter dambrugsbekendtgørelsens foderudmelding. Nr. Vium Dambrug Side 35

Bilag Nuværende fødekanal nedlægges Udløb Figur 1. Vandløbsmålsætning for Vorgod Å ved Nr. Vium Dambrug (grøn: B2 målsat) - copyright COWI. Amtet har i forbindelse med udarbejdelse af regionplan 2005 vurderet, at den optimale faunaklasse er 7 i Vorgod Å ved Nr. Vium Dambrug. Nr. Vium Dambrug Side 36

Bilag 3.11 3 områder jf. naturbeskyttelsesloven fig 2. 3 mose øst for Nr. Vium Dambrug (gulskravering) og 3 eng vest for jorddambruget (grønskravering). Ny plantelagune indtegnet med terrænhævning ved udløb (gul) - copyright COWI 3 områder jf. naturbeskyttelsesloven berøres ikke af projektet, idet laguneareal vil ligge indenfor dambrugets traditionelle produktionsareal. Det er aftalt med ansøger, at slamdepoter flyttes fra ansøgt placering på 3 beskyttet eng til en placering indenfor dambrugets nuværende damareal. Amtet har stillet vilkår om, at der ved dambrugets udløb etableres en mindre terrænhævning i form af en jordvold, så det undgås at udløbskanalen oversvømmes ved flomsituationer i Nr. Vium Dambrug Side 37

Bilag Vorgod Å. Dette muliggør, at der kan etableres en udløbsafgitring/overfald helt ude ved åen, så vildfisk ikke kan trænge ind i udløbskanalen, som det er tilfældet ved den nuværende indretning af dambruget. 3.12 EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- og Ramsar-områder Fjernrecipienten for dambruget er Ringkøbing Fjord og mellemrecipienten er Skjern Å og Vorgod Å. Skjern Å Skjern Å er udpeget til EF-habitatområde på grundlag af arterne grøn kølleguldsmed, havlampret, flodlampret, laks, odder, vandranke, vandløb i lavland eller bjerge med bevoksning af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion. Det er amtets vurdering, at Nr. Vium Dambrug ikke udleder stoffer, der har betydning for dette udpegningsgrundlag. Det er primært udledningen af organisk stof og lave iltniveauer der har betydning for vandløbsfaunaen. Der er ikke i forbindelse med Nr. Vium Dambrugs hidtidige udledninger konstateret kritiske forhold for disse udlednings parametre. Den fremtidige BI5 udledning vil blive reducet yderligere. Amtet har endvidere med godkendelsen skærpet kravet til vandets iltniveau og udledningen af medicin og hjælpestoffer. Ringkjøbing Fjord Skjern Å løber ud i Ringkjøbing Fjord, som er udpeget som habitatområde pga. arterne odder, flodlampret, havlampret, majsild, stavsild, vandranke. Odder er især tilknyttet vandløb og søer, men kan passere fjorden mellem vandløbssystemerne. Vandranke er ikke lokaliseret i fjorden, men er tilknyttet Gødel kanal ved Nymindestrømmen og Sydlige Parallelkanal. Det vurderes i øvrigt, at de listede fiskearter ikke er særligt følsomme overfor en vis grad af eutrofiering. Majsild og stavsild trækker op i Skjern åsystemet muligvis for at gyde. Sildelarverne kan være direkte afhængige af en vis koncentration af mikroalger, der er basis for zooplanktonvækst. Zooplankton er den primære fødekilde for marine fiskelarver og sildelarvernes overlevelsesfrekvens er afhængig af tilgængeligheden af zooplankton i den rigtige størrelse ved larvernes fødesøgningsstart. Ringkøbing Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde pga. arterne klyde, rørhøg, mosehornugle, splitterne samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, pibesvane og sangsvane, kortnæbbet gås, knortegås, gravand, pibeand, spidsand, skeand, hvinand, stor skallesluger og blishøne. Nogle af arterne er meget afhængige af bundvegetation i fjorden bl.a. svaner og blishøns. Disse arter er gået meget tilbage siden slusepraksis blev ændret i 1995. Det forøgede saltindhold havde som konsekvens at børstebladet vandaks, den Nr. Vium Dambrug Side 38

Bilag dengang dominerende art på dybder fra 0-80 cm vanddybde, forsvandt og ikke siden er blevet erstattet af anden vegetation af betydning for fuglelivet. Ringkjøbing Fjord har generelt en økologisk status (rimelig sigtedybde), der muliggør tilstedeværelsen af en bundlevende alsidig vegetation (ålegræs, havgræs mv.). Problemer med opretholdelsen af en stabil tilstrækkelig høj saltholdighed ser ud til at forhindre udbredelsen af denne vegetation, der er en forudsætning for målsætningsopfyldelse. En forholdsvis stor udbredelse af søsalat indikerer en for stor tilstrømning af næringssalte fra især det åbne land. Den samlede transport af N og P til Ringkjøbing Fjord er nedbørsafhængig og varierer meget fra år til år. Kvælstoftransporten udgør gennemsnitligt ca. 6.000 tons pr år, mens fosfortransporten udgør gennemsnitligt knap 150 tons pr. år. Dambrugets udledning af næringssalte til fjorden kan teoretisk beregnes til ca. 720 kg P og 8,7 tons N pr år og har derfor en tilsvarende forholdsmæssig andel i fjordens belastning. Projektet giver dog en reduceret påvirkning på teoretisk beregnet 300 kg N og 3.500 kg BI5 ift. driften af det traditionelt indrettede Nr. Vium Dambrug. Dambrugets udledning af næringssalte må antages at være gradvist reduceret siden 1989. Dette skyldes en i foderbranchen løbende forbedret fodersammensætning og foderfordøjelighed. Denne miljøgevinst er jf. renere teknologibegrebet kommer vandmiljøet 100% til gode. Dambrugets udledninger pr. ton anvendt foder er derfor siden foderudmeldingen reduceret. Amtets og Skov- og Naturstyrelsens seneste opkøb af 3 dambrug ved Omme Å bidrager yderligere til en gradvis reduceret påvirkning af fjorden fra det samlede dambrugserhverv. Skærpede krav til vandindvinding samt anvendelse af medicin og hjælpestoffer jf. amtets igangværende regionplansproces på området, forventes at medføre at en del mindre lavteknologiske nedslidte dambrug vil indstille produktionen. Amtet har igangsat en proces, for opnåelse af målsætningsopfyldelse i Ringkjøbing Fjord. Amtsrådet har på amtsrådsmødet den 1. februar 2005 vedtaget regionplantillæg nr. 56 til regionplan 2001. Tillæg nr. 56, inkluderer en handlingsplan, der skal sikre at Ringkjøbing Fjord får opfyldt sine miljømål senest i 2015 og løbende arbejder efter at opfylde forpligtigelserne jf. fjordens status som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-habitat og EFfuglebeskyttelsesområde samt Ramsar område). Nr. Vium Dambrug Side 39

Bilag Handlingsplanen inkluderer ikke næringssaltreducerende indgreb overfor Nr. Vium Dambrug, idet indsatsen gennemføres overfor andre udledere. Indsatsen rettes primært mod indgreb overfor landbrugets udledninger og vil i mindre omfang inddrage opkøb af dambrug. Nr. Vium Dambrugs udledninger af N og P er som nævnt løbende reduceret til et acceptabelt niveau ift. virksomhedstypen. Dambrugets udledninger i den 8-årige miljøgodkendelse vil ikke hindre miljømålenes opfyldelse herunder medføre forringede vilkår for udpegningsgrundlaget i EF-habitat og EFfuglebeskyttelsesområdet. Der henvises i øvrigt til amtets regionplan 2005, der indeholder en handlingsplan for færdiggørelsen af faunapassager ved dambrug beliggende i amtet senest i 2010. Der skabes fri faunapassage i Vorgod Å ved Nr. Vium Dambrug ved nedlæggelse af dambrugets vandindtag medio 2008. Amtet har i øvrigt planlagt for faunapassage i oplandet til habitatområdet (jf. regionplan 2005). Amtet anbefaler i forbindelse hermed, at der etableres en 4 mm indløbsafgitring ved 2 dambrug i Omme Å, Rind Å ved indløbet til Skjern Å Nørrekanal samt i Skjern Å ved indløbet til Sandfeld Hesselvig Kanalen og ved indtag til Hyttens Dambrug. Samme 4 mm afgitring anbefales i Fjederholt Å ved Kideris Dambrug. Amtet har i øvrigt vedtaget at stemmeværket ved indløbet til Sandfeld Hesselvig Kanalen snarest nedlægges. Se i øvrigt konsekvensvurdering i bilag 9. 3.13 Konklusion på den miljøtekniske vurdering Nr. Vium Dambrug: En indretning af dambruget som modeldambrug type 3 vil genskabe optimale faunapassageforhold i Vorgod Å ved Nr. Vium Dambrug, hvor opstemningen fjernes i 2008. Dambrugets indretning som modeldambrug inkluderer i stort omfang renere teknologi. Internt stabile opdrætsforhold (temperatur, ilt og stofkoncentrationer) vil medvirke til et lavt sygdomspres med et forventet lavt behandlingsbehov. Godkendelsen stiller endvidere vilkår om vaccination. Nr. Vium Dambrug Side 40

Bilag Der stilles krav om sygdomsbehandling med restriktioner i anvendelse endvidere at dambruget skal overholde amtets vandkvalitetskrav (jf. regionplan 2005). Det forventes ikke, at der bliver problemer med den fremtidige målsætningsopfyldelse i Vorgod Å. Dambrugets foderopskrivning vil medføre en reduceret udledning af organisk stof fra Nr. Vium Dambrug ift. hidtidig drift, der er allerede i dag en faunaklasse på 7 nedstrøms dambruget. Udledningen af N til Ringkøbing Fjord reduceres med ca. 300 kg og med ca. 3.500 kg BI5 (ca. 35 %). 4 Ansøgningens sagsakter v Dambrugets ansøgning om miljøgodkendelse af 12. juli 2006. v Amtets anmodning om supplerende oplysninger af 18. august 2006. v Dambrugets supplerende oplysninger ved brev af 4. september 2006. v Dambrugets supplerende oplysninger ved brev af 9. november 2006. v Miljøstyrelsens brev til dambrugsamterne af 27. oktober 2006 Angående fastsættelse af vilkår for udledning af medicin og hjælpestoffer. v Miljøstyrelsens forslag til vandkvalitetskriterier ved brev af 31. marts 2005. v Skov- og Naturstyrelsens brev til amterne af 3. januar 2005 vedr. bestemmelse af udledning af medicin og hjælpestoffer fra dambrug. Nr. Vium Dambrug Side 41

Bilag Tidsfrister 4.1 Overholdelse af vilkår driftsuheld Vilkår 5.1.17 Oplysning om drifts- og ejerforhold. Ændringer af produktionsplan Sikring af udløb mod oversvømmelse. Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld. Vilkår 5.1.4 Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold eller forpagtning, skal Tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses dambrugets ejer som ansvarlig. Vilkår 5.2.2 Foderforbruget bliver 32-48 tons pr. måned. Hvis produktionsplanen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse. Vilkår 5.2.11 Egenkontrol Vilkår 5.3.3 Dambrugets udløbslagune afskærmes på begge sider af en jordvold med en højde på 1 meter senest 1. april 2007. Udføre egenkontrolprogram på 26 prøvedøgn 4.2 Indberetning 1.februar Vilkår 5.1.8 Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31 december. Resultatet skal sendes til Videbæk Kommune Nr. Vium Dambrug Side 42

Bilag En måned før udbringning med de i bilag 6 beskrevne oplysninger inden den 1. februar det efterfølgende år. Vilkår 5.10.5 og vilkår 5.10.6 Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt. Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet, og analyseresultaterne fremsendes til Videbæk Kommune direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - Tørstof, % af vådvægt (TS) - Massefylde, kg/l slam - Kvælstof, g/kg TS - Fosfor, g/kg TS - Cadmium, mg/kg TS - Nikkel, mg/kg TS 4.3 Foranstaltninger uden tidsfrist Når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet Vilkår 5.1.9 Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Tilsynsmyndigheden kan forlange udskrift af driftsjournalen. Vilkår 5.1.17 Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld. Vilkår 5.6.1, vilkår 5.7.1 og vilkår 5.8.1 Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, er dambruget forpligtet til, at foretage foranstaltninger til afhjælpning af støj, vibrationer og lugtgener fra anlægget. Nr. Vium Dambrug Side 43

Bilag 5 Faunaklassefastsættelse efter DVFI Ringkjøbing Amt benytter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) til biologisk bedømmelse af vandløbsstationer ved dambrug. 5.1 Indledning Miljøstyrelsen udgav i 1998 vejledning nr. 5, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledningen omhandler Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), som er en ny metode til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Metoden erstatter den hidtidige officielle vejledning udarbejdet af Landbrugsministeriet i 1970. Formålet er dels at angive retningslinier for et tilstrækkeligt ensartet tilsyn i alle amter, dels ud fra den fundne biologiske tilstand at kunne vurdere, hvorvidt målsætningerne for vandløbene er opfyldt. I brev af 1. september 1998 henstiller Miljøstyrelsen til amterne at anvende Dansk Vandløbsfaunaindeks specielt ved tilsynet med ferskvandsdambrug. Miljøstyrelsen vurderer, at der fremover kan forventes problemer i eventuelle retssager, såfremt andre metoder anvendes. På denne baggrund har administrationen besluttet, at alle vandløbsbedømmelser ved dambrug udført efter den 1.1.1999 skal udføres i henhold til vejledningen. I dette notat beskrives Dansk Vandløbsfaunaindeks kort, og der gøres rede for, hvilke konsekvenser indførelsen af indekset har haft for vandløbstilsynet i Ringkjøbing Amt. 5.2 Baggrund Siden 1971 er der udført biologisk bedømmelse af vandløbene i Ringkjøbing Amt. I hele perioden er forureningsgraden blevet bedømt på baggrund af Landbrugsministeriets vejledning fra 1970, der beskriver vandkvaliteten med hensyn til organisk forurening (saprobiesystemet). Frem til 1987 er bedømmelserne udført i felten og smådyrsfaunaen kun bestemt ned til større grupper som slørvinger, døgnfluer osv. Dette var fuldt tilstrækkeligt til at udskille de stærkt forurenede strækninger, hvilket var hovedformålet på dette tidspunkt. Efter 1987 er en meget stor del af prøverne udsorteret og bestemt i laboratoriet, hvilket betyder, at der ligger detaljerede smådyrsfaunalister til grund for vurderingen af forureningsgraden. Bedømmelser er således udført på et højt Nr. Vium Dambrug Side 44

Bilag fagligt niveau, hvilket har haft stor betydning specielt i sager omkring dambrugs påvirkning af vandløbene. 5.3 Formål med indførelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) Et meget væsentligt formål ved indførelse af DVFI er, at der nu foreligger en standardiseret, reproducerbar metode til bedømmelse af vandløbs økologiske tilstand ud fra smådyrsfaunaen. Herved imødegås den kritik der har været af, at amterne har brugt forskellige bedømmelsesmetoder. Endvidere er det nu muligt at angive den biologiske tilstand i alle typer vandløb og vurdere hvorvidt målsætningen er opfyldt. 5.4 Kort beskrivelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) 5.4.1 Faunaklasse og forureningsgrad Dansk Vandløbsfaunaindeks omfatter en standardiseret prøvetagning, sortering og bearbejdning af indsamlede prøver samt fastsættelse af faunaklasse ud fra faunasammensætningen. Faunaklassen er en indeksværdi for vandløbets biologiske tilstand (vandløbskvaliteten). Indeksværdien angives med et heltal fra 1 til 7, og aflæses i et skema ud fra de smådyr, som er fundet i prøven. Resultatet af bedømmelsen er ikke kun et udtryk for effekten af forurening med organisk stof, men et integreret billede af tilstanden i vandløbet, hvori de fysiske forhold og en eventuel okkerbelastning også indgår. Ved indførelse af DVFI bedømmes vandløbets biologiske tilstand på en skala fra 1 til 7 hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, mens faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Faunaklasse 7,6,5 og 4 rummer en smådyrsfauna der respektivt svarer til den fauna der findes ved de hidtil anvendte forureningsgrader I, I-II, II og II-III. Derimod er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem faunaklasse 3,2,1 og forureningsgraderne III, III-IV og IV. Faunaklasse 3,2 og 1 beskriver, at der er en meget fattig fauna eller ensidigt dyreliv, som enten kan skyldes stærk organisk forurening, meget dårlige fysiske forhold, okkerbelastning eller forgiftning, mens forureningsgraderne III, III-IV eller IV er udtryk for en meget kraftig organisk forurening. Hidtil har stærkt okkerbelastede, forgiftede eller vandløb med meget dårlige fysiske forhold fået betegnelsen kan ikke bedømmes efter saprobiemetoden pga. okker/forgiftning eller fysiske forhold. Nr. Vium Dambrug Side 45

Bilag 5.4.2 Optimal faunaklasse og målsætningsklasse For at skabe sammenhæng mellem faunaklasse og vandløbsmålsætning er indført begreberne optimal faunaklasse og målsætningsklasse. For hver prøvetagningslokalitet fastlægges den faunaklasse, der er optimal for vandløbsstationen vurderet ud fra vandløbets fysiske forhold, vandkvalitet, opland og målestationens placering i vandløbssystemet. Den optimale tilstand er den, som ville kunne opnås ud fra de naturgivne forhold og uden påvirkning fra menneskelige aktiviteter. Desuden fastsættes målsætningsklassen, som er den tilstand, der som minimum skal være opfyldt før målsætningen kan anses for opfyldt. Den optimale faunaklasse og den ønskede målsætningsklasse vil ikke altid være ens, når et vandløb er påvirket af menneskelige aktiviteter. 5.5 Regionplan 2005 Ved vurdering af om målsætningen er opfyldt i henhold til Regionplan 2005 anvendes tabel 11, således at hvor kravet i Regionplan 1997 er forureningsgrad II er kravet til faunaklassen 5 osv. Målsætning Forureningsgrad Faunaklasse A I-II 6-7 B0 II 5 B1 II 5 B2 II 5 B3 II-III 4 C II-III 4 D II-III 4 E II-III 4 Tabel 11. Mindstekrav til faunaklasse i Regionplan 2001. Desuden er angivet sammenhæng mellem forureningsgrad og faunaklasse. Ved udarbejdelse af Regionplan 2005 er der for hver enkelt prøvetagningsstation fastsat en målsætningsklasse i stedet for en forureningsgrad (saprobiegrad). De nye fastsatte målsætningsklasser kan godt afvige fra de tidligere generelt fastsatte krav til forureningsgrader, idet der nu tages mere individuelt hensyn til hvert enkelt vandløb. For nogle B1 vandløb kan målsætningsklassen således være faunaklasse 6 i stedet for det generelle krav - faunaklasse 5 (forureningsgrad II). I regionplan 2005 er fastsat målsætningsklasse og optimale faunaklasser for vandløbsstationerne ved dambrug. Nr. Vium Dambrug Side 46

Bilag 5.5.1 Afvigelser fra Danskvandløbsfaunaindeks (DVFI) I forbindelse med udviklingen af Dansk Vandløbsfaunaindeks er det vist, at indeksværdien ikke altid er i overensstemmelse med en faglig subjektiv vurdering. Analysearbejdet tydede på, at ca. 25-30% af indeksværdierne vil være en faunaklasse forskellig fra den faglige vurdering. Faunaklassen (indeksværdien) kan ikke ændres og skal generelt lægges til grund i administrative afgørelser, og altid ved generelle opgørelser over vandløbenes biologiske tilstand. I vejledningen er anført, at hvis der er væsentlige faglige grunde, der taler imod at anvende den beregnede faunaklasse i forbindelse med en administrativ afgørelse, skal dette særskilt begrundes for hver enkelt faunaliste. Dette kan f.eks. være tilfældet ved punktkilder i større gode vandløb, hvor der findes rentvandsarter, som bevirker, at faunaklasen bliver f.eks. 5 eller 6, samtidig med at der er en stor forekomst af forureningstålende organismer, som viser der en betydelig organisk belastning, hvorfor målsætningen ikke kan siges at være opfyldt. I disse tilfælde er det vigtigt at have så fuldstændig og detaljeret artsliste som muligt, både opstrøms og nedstrøms punktkilden og kendskab til de faktiske substratforhold. 5.6 Atypiske vandløbsstræk Når forureningen med organisk stof skal fastsættes i vandløb, hvor faunaen er forarmet af andre forhold end organisk forurening, vil informationerne i de indsamlede prøver være mere begrænsede. Sådanne forhold er mere reglen end undtagelsen i administrationens rutinemæssige tilsynsarbejde. Som eksempler kan nævnes okkerbelastede og regulerede vandløb. Normalt vil det alligevel være muligt at fastsætte en sikker forureningsvurdering i sådanne vandløb, når blot situationen ikke er ekstrem. Forureningsvurdering i atypiske vandløb er således ikke principielt forskellig fra bedømmelser i typiske vandløb. Bedømmelserne bygger på forekomsten af saprofiler og på graden af deres eventuelle dominans. Til karakterisering af forureningsbelastningen med organisk stof vil smådyrsfaunaen af praktiske årsager blive delt op i 4 grupper - efter dyrenes reaktion på forureningsniveauet. De vigtigste dyregrupper, der anvendes i Ringkjøbing Amt fremgår af tabel 14. Denne liste bliver suppleret og eventuelt ændret i takt med, at erfaringerne bliver større. Gruppernes betegnelser og - egenskaber er som følger: - Rentvandsindikatorer: Følsomme dyr, som ikke kan trives på steder belastet med organisk stof. - Tolerante rentvandsdyr: Nr. Vium Dambrug Side 47

Bilag Dyr med en mindre grad af tolerance overfor organisk forurening. Stærk belastning og længere perioder med kraftigt ildtsvind vil eliminere de fleste dyr fra denne gruppe. - Tolerante dyr: Dyr hvis forekomst ikke er specielt reguleret af organisk forurening. Gruppens økologiske bredde er større end for tolerante rentvandsdyr. Dyrene blive favoriseret af svag organisk forurening, men elimineres ved de kraftigste belastninger. - Saprofile dyr: Dyr der favoriseres af organiske udledninger. Nogle af dyrene vil dog ikke trives ved de største belastninger. Dyr med hæmoglobin vil kunne have masseforekomst ved kraftig forurening, selv hvor forholdene periodevis er iltfrie. Rentvandsindikatorer Tolerante rentvandsdyr Tolerante dyr Saprofiler Dugesia gonocephala Elodes minuta gr. Glossiphonia sp. Naididae Baetis niger Hexatominae Piscicola geometra Tubificidae Ephemera sp, Ephemerella ignita Gammarus pulex Lumbricidae Amphinemura sulcicollis Leptophlebia sp. Baetis rhodani Erpobdella sp. Nemurella picteti Paraleptophlebia sp. Baetis vernus Helobdella sp. Protonemura sp. Taeniopteryx nebulosa Caenis sp. Asellus aquaticus Leuctra sp. Amphinemura standfussi Nemoura cinerea Hydropsyche angustipennis Isoperla sp. Nemoura avicularis Orthocladiinae Psychoda sp. Heptagenia sulphurea Elmis aenea Rhyacophila nubila Potthastia longimanus Perlodes microcephala Sialis fuliginosa Hydropsyche pellucidula Chironomus sp. Isoptena sericornis Sialis nigripes Hydropsyche siltalai Microtendipes sp. Brachycersus harricella Polycentropus sp. Molannaidae Micropsectra sp. Elodes marginata Lype sp. Limnephilidae Sialis lutaria Limnius volckmari Beraeidae Dicranota sp. Dendrocoelum lacteum Hydropsyche silfvenii Brachycentridae Odagmia sp. Sphaerium corneum Lepidostoma hirtum Ecclisopteryx dalecarlica Simulium noelleri Sericostomatidae Athripsodes albifrons Wilhelmia sp. Silo sp. Goera pilosa Diamesa insignipes Eusimulium costatum Eusimulium Lymnaea sp. Prodiamesa rufovittata Simulium morsitans Potthastia gaedii Simulium reptans Robackia demeijerei Atherix sp. Epiocladius flavens Brillia longifurca Ancylus fluviatilis Heptagenia fuscogrisea Tabel 12. Vandløbsdyr der anvendes til forureningsgradsbedømmelse i Ringkjøbing Amt. Dyrene er fordelt i grupper i relation til deres følsomhed overfor udledning af let nedbrydeligt organisk stof. Nr. Vium Dambrug Side 48

Bilag 6 Driftsjournalens indhold Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31 december. Resultatet skal sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune inden 1. februar det efterfølgende år. Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Følgende punkter skal beskrives i dambrugets driftsjournal, v Foderforbruget med opgørelse for hver fodertype for sig (herunder fodertype, mængde og periode). v Ved brug af hjælpestoffer skal årsag til behandling, behandlingstidspunkt, behandlingsmåde og anvendte mængder indføres i driftsjournalen. v Ved brug af medicin skal årsag til behandling, behandlingstidspunkt, behandlingsmåde og anvendte mængder af medicin eller medicinfoder indføres i driftsjournalen. Dyrlægens besøgsrapport skal opbevares sammen med driftsjournalen. v Startbestand af fisk og foderbeholdning ved årets begyndelse. v Bestand af fisk og foderbeholdning opgjort en gang om måneden. v Slutbestand af fisk og foderbeholdning ved årets slutning. v Tilgang af fisk (herunder tidspunkt, mængde og art). v Afgang af fisk ved salg (herunder tidspunkt, mængde og art). v Afgang af døde fisk (herunder mængde, art og opgørelsesperiode). v Indkøb af foder med angivelse af fodertype. Foderets sammensætning skal kunne dokumenteres med varedeklaration eller analyseresultater fra autoriseret laboratorium. v Tidspunkt for oprensning af kanaler og laguner. v Tidspunkt for oprensning af slamdepot. Den oprensede mængde slam skønnes. Inklusiv oplysning om endelig deponering for slam. v Dambrugets egenkontrol. Nr. Vium Dambrug Side 49

Bilag v Vandforbrug. Opgørelsen skal ske mindst en gang om måneden. Vandforbrug skal altid opgøres samtidig med gennemførelsen af egenkontrollen og aflæses af tilsynsmyndigheden. Nr. Vium Dambrug Side 50

Bilag 7 VVM-screening Notat af 26. oktober 2006 om VVM-screening i forbindelse med miljøgodkendelse af Nr. Vium Dambrug som modeldambrug med forøget fodertilladelse (Videbæk Kommune). i henhold til bilag 3. i bkg. nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) Kaare Michelsen har på vegne af dambrugsejer Ejstrupholm Dambrug A/S den 12. juli 2006 søgt om godkendelse af en produktionsudvidelse på Nr. Vium Dambrug efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 33. Ansøgningen indebærer en udvidelse af foderforbruget til 600 tons/år og ombygning af det traditionelle dambrug til et modeldambrug (jf. bekendtgørelse om modeldambrug, 2002) Screening vedr. ejendom: Nr. Vium Dambrug - matr. nr. 10 t østlig del, Nr. Vium. ejet af: Ejstrupholm Dambrug A/S. Screeningen foretages på baggrund af Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebekendtgørelse) Miljø- og Energimin. bek. nr. 428 af 2. juni 1999. De kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse, gennemgås i det følgende. 1) Projektets karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til: projektets dimensioner Nr. Vium Dambrug godkendes med en udvidet foderkvote på 480 tons årligt. Dvs. fodertilladelsen forøges fra de nuværende 300 tons/år til 480 tons/år efter dambrugets ombygning i 2008. Dambrugets dimensioner fremgår af ansøgningsmaterialet. Nr. Vium Dambrug Side 51

Bilag Projektet sker inden for eksisterende produktionsmæssige rammer for Nr. Vium Dambrug med undtagelse af nyt konsumfiskeanlæg, der etableres som 4 betonkanaler umiddelbart vest for eksisterende damareal og en ny teknikbygning mellem kanaler og den østlige damlagune. Dambrugets nuværende jorddamme, bundfældningsbassiner og kanaler ombygges til plantelaguner med et samlet areal på ca. 24.800 m2. Der indtages fremover vand fra dræn ved indpumpning (jf. kommende vandindvindingstiladelse). kumulation med andre projekter Der er ikke kendskab til, at andre virksomheder i nærområdet udvider med øget belastning af Vorgod Å, derimod vil den ændrede produktion medføre at den resulterende udledning af organisk stof formindskes permanent med ca. 35 %. Efter ombygning til modeldambrug vil der ske en uændret P udledning og en N udledning der ift. hidtidig drift reduceres med ca. 300 kg. Der er i forvejen 3 dambrug placeret ved tilløb til Vorgod Å op- og nedstrøms Nr. Vium Dambrug. Et opstrømsliggende dambrug ved Vorgod Å, Abildtrup Dambrug ved Barde, er ombygget til modeldambrug baseret på grundvand. Endvidere har amtet i 2005 udarbejdet en handlingsplan for nedbringelse af næringssaltudledningen til Ringkøbing Fjord. Dambruget har sideløbende ansøgt om vandindvindingstilladelse og ny afgitring af dambrugets udløb. Disse ansøgninger behandles sideløbende med særskilt konsekvensvurdering ift. EF-habitatdirektivet. Udledning af medicin og hjælpestoffer ( herunder klorid ) tillades under forudsætning af at eksisterende kilder respekteres. anvendelsen af naturressourcer Projektet vurderes i henhold til situationen med drift med 240 tons/år og indrettet efter dambrugsbekendtgørelsens minimumskrav. Tilladelsen forudsætter at det fremtidige vandforbrug holdes på maksimalt 15 l/s/ 100 tons foder for at overholde modeldambrugsbekendtgørelsens krav. forurening og gener Nr. Vium Dambrug Side 52

Bilag Ansøger oplyser at: modeldambruget på Nr. Vium Dambrug etableres jf. modeldambrugsbekendtgørelsens regelsæt med meget reducerede udledninger. Ansøger henviser til aktuelle stofmålinger ved dambrugers modeldambrug ved Ejstrupholm. der ikke forventes støjproblemer, idet kapselblæsere anbringes i lydisoleret bygning og i øvrigt har et lavt omdrejningstal afstand til nabo er ca. 200 m. der normalt vil være 2-3 lastbiltransporter til dambruget pr. uge (max. 5 pr. uge). slam i størrelsesordenen 600 m3 årligt afhændes til jordbrugs- eller biogasformål. foder leveres i løs vægt til silo hvilket sparer miljøet for produktion/forbrænding af plastemballage i form af fodersække. Amtet udtaler: Udledningen af fosfor er dimensionerende ift. foderopskrivningen og ikke forøget ift. dambrugets udledning før ombygningen og ift. dambrugets drift med det udmeldte foderforbrug på 240 tons/år jf. dambrugsbekendtgørelsen. Udledningen af organisk stof fra modeldambruget vil reduceres ca. 35% i forbindelse med projektet. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker under hensyntagen til andre kilder (bl.a. andre dambrug og kloridudledning fra Arla Foods i Videbæk). Det vurderes tillige, at der ikke vil være nogen væsentlig ændring med hensyn til slamhåndtering, støj og lugt. Projektet vil skabe optimale faunapassageforhold i Vorgod Å. Ny udløbsafgitring kan etableres helt ude ved åen, så den eksisterende blindgyde for faunaen fjernes. risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier Nr. Vium Dambrug Side 53

Bilag Det vurderes, at der ikke er større chance for uheld ved den tilladte udvidede produktion på modeldambruget, da der er installeret vandstandsalarmer, strømudfaldsalarmer og iltalarmer til imødegåelse af driftuheld. Endvidere vil der blive etableret et nødstrømsanlæg. 2) Projektets placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projekter,skal tages i betragtning, navnlig: naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området 3 områder - hede, overdrev, eng, mose, sø og vandløb. Nr. Vium Dambrug ligger ved Vorgod Å der er 3 beskyttet jf. naturbeskyttelsesloven. Vandløbet er målsat B2. Kanalanlæg, teknikbygning, slamdepoter og plantelaguner etableres indenfor dambrugets oprindelige produktionsareal og udenfor 3 beskyttede områder. Der etableres en mindre jordvold på hver side af dambrugets udløbskanal, idet det herved sikres, at vildfisk ikke kan trænge ind på dambruget i flomsituationer. En ny afgitring kan herefter etableres helt ude ved åbredden, så den eksisterende blindgyde for faunaen fjernes. det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) vandløb Dambrugets udledning af organisk stof vil selv efter den forøgede fodertilladelse være formindsket ca. 35 % ift. drift af det oprindelige dambrug med 240 tons foder. Vorgod Å opfylder generelt sin målsætning op- og nedstrøms dambruget (DVFI). Strækningen er målsat til faunaklasse 5. Dambruget vil ansøge om vandindvinding ved oppumpning af grundvand (drænvand) i stedet for indtag gennem nuværende opstemning og eksisterende fødekanal. b) fjorde Nr. Vium Dambrug Side 54

Bilag Vorgod Å udmunder i Skjern Å som afleder til Ringkøbing Fjord. Projektet medfører ikke en øget belastning af fjordmiljøets dyre- og plantearter. Den teoretiske udledning af N reduceres med ca. 300 kg, ligesom der ikke sker en forøgelse af fosforudledningen. c) vådområder Der sker ikke påvirkninger af 3 områder ift. nuværende tilladelse med undtagelse af etablering af en terrænhævning på hver side af udløbet, så det bliver muligt at etablere en ny 10 mm afgitring helt ude ved vandløbets bred. d) grundvand Dambruget vil ansøge om ny vandindvindingstilladelse i forbindelse med udvidelsen. Der ansøges om grundvand i størrelsesordenen 2.270.000 m3/år ved den tildelte fodertilladelse. f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Ringkøbing Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og EFhabitatområde. Skjern Å er udpeget som EF-habitatområde. Nr. Vium Dambrug udleder til Vorgod Å som munder ud i Skjern Å/ Ringkøbing Fjord. EF-fuglebeskyttelsesområde er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Dele af Ringkøbing Fjord har ikke målsætningsopfyldelse pga. for store næringsstoftilledninger. Nr. Vium Dambrug Side 55

Bilag h) tætbefolkede områder Ejendommen ligger i et tyndt befolket område nord for Nr. Vium. i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Ingen nye arealer er indgået i projektet. Nuværende lange fødekanal til dambruget overflødiggøres. 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Der vurderes, ikke at være væsentlige øvrige påvirkninger forbundet med foderudvidelsen. påvirkningens grænseoverskridende karakter Det er vurderet, at udvidelsen ikke er af en sådan omfang at påvirkningens karakter er grænseoverskridende. påvirkningsgrad og kompleksitet Det er vurderet, at påvirkningsgraden og kompleksiteten ikke er af et sådant omfang, at udvidelsen vil få negativ indflydelse på miljøet ift. dambruget drevet efter dambrugsbekendtgørelsen før ombygning, derimod vil projektet skabe reducerede udledninger og fri faunapassage i vandløbet ved dambruget. påvirkningens sandsynlighed Det er ikke sandsynligt, at projektet vil påvirke det omgivne miljø. Der er ikke nye negative påvirkninger af Habitatdirektivets udpegningsgrundlag ift. de påvirkninger der har været resultatet af dambrugets hidtidige drift. Der er med miljøgodkendelsen sket en række forbedringer øgede iltniveauer i udløbet, skærpede krav til medicinanvendelse, bedre faunapassageforhold og formindskede næringssaltniveauer. Nr. Vium Dambrug Side 56

Bilag Projektet vurderes endvidere ikke at medføre væsentlige større gener i området i form af trafik, landskabsmæssige hensyn, støj, lugt og vibrationer. påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet vil ikke være af sådan omfang at anlægget vil få væsentlig indflydelse på miljøet. Konklusion: Amtet vurderer, at en udvidelse af Nr. Vium Dambrugs udmeldte foderforbrug med 240 tons foder årligt ikke er VVM-pligtig. Dette begrundes med, at udvidelsen vurderes udledningsneutral for fosfor ift. det oprindelige anlæg og medfører en formindsket udledning af kvælstof og organisk stof. Amtet vurderer, at dambrugets ansøgning om udvidelse med de resterende 120 tons foder pr. år ikke kan imødekommes, da der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at denne foderanvendelse er udledningsneutral mht. fosfor og kvælstof. En foderopskrivning kan finde sted på baggrund af opnået dokumentation i den etårige driftsperiode med udvidet egenkontrol (26 prøver). Miljøgodkendelsen indebærer i øvrigt skærpede krav til udledningen af medicin og hjælpestoffer og skærpede krav til udløbsvandets iltindhold. Samlet set er der meget store miljøgevinster for Vorgod Å ved dambrugets drift efter ombygning, ligesom der er en markant reduktion af organisk stof og en mindre reduktion af kvælstof af betydning for miljøet i Ringkøbing Fjord. Gode faunapassageforhold etableres ved dambrugets ophør med indtag af overfladevand og vandløbsmyndighedens efterfølgende fjernelse af eksisterende opstemning. Projektet er et vigtigt element i den nationale forvaltningsplan for den danske laks i Skjern Å systemet. Det vurderes endvidere, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning med lugt, vibrationer og støj. Nr. Vium Dambrug Side 57

Bilag 8 Vandkvalitetskrav Stof Vandkvalitetskrav (VKK) (µg/l) Korttidsvandkvalitetskrav (KVKK) (µg/l) Tilføjet naturlig baggrundskoncentration Formalin 9,2 46 Ja, naturlig koncentration under målegrænsen Florfenicol 1,2 12 Chlorbutanol 130 1.300 Sulfadiazin 1,3 1,3 Oxytetracyclin 2,0 20 Benzocain 7,2 72 Kloramin-T 5,8 5,8 Trimethoprim 16 160 Kobber 1,0 2,0 Ja, med øvre grænse i ferskvand og saltvand på 4,9 (µg/l) Jod 10 10 Ja, grundvand 1-21 (µg/l) og saltvand 60 (µg/l) Kaliumpermanganat 0,84 8,4 Brintoverilte 10 100 Ja Oxolinsyre 0,36 1,8 Amoxicillin 0,037 0,37 Tabel 13. Vandkvalitetskriterav fastsat i regionplan 2005 på baggrund af Miljøstyrelsens udarbejdede vandkvalitetskriterier (brev af 31. marts 2005). For antibiotikastofferne Amoxicillin, Florfenicol, Oxolinsyre, Oxytetracyklin, Sulfadiazin og Trimethoprim er vandkvalitetskravene foreløbige. Nr. Vium Dambrug Side 58

Bilag 9 Konsekvensvurdering EF-habitatområder. Projektets betegnelse Miljøgodkendelse, vandindvinding, afgitring af/ved Nr. Vium Dambrug. Overordnet beskrivelse af projektet. Miljøgodkendelse af dambrugets ombygning til modeldambrug type 3 og nedlæggelse af opstemning i 2008. Lovgrundlag Projektet indebærer tilladelse efter vandforsyningsloven, ny tilladelse efter bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande (Fiskeridirektoratet myndighed) og miljøgodkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Habitatdirektivets bestemmelser Den foreliggende konsekvensanalyse er gennemført i henhold til EFhabitatdirektivets artikel 6.3: Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens (habitatområdets) forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, og med forbehold af stk 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de hvis det anses for nødvendigt har hørt offentligheden. Ifølge EU-domspraksis fremgår følgende med hensyn til gennemførelse af konsekvensvurderinger efter artikel 6.3: at alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for et habitatområde væsentligt, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. at de kompetente nationale myndigheder kun giver tilladelse til en aktivitet på betingelse af, at de ud fra konklusionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på det omhandlede habitatområde under hensyn til bevaringsmålsætningen herfor har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet, og at vished foreligger, når der ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke foreligger sådanne virkninger. Nr. Vium Dambrug Side 59

Bilag Projektbeskrivelse Amtet har tilladt et foderforbrug der er forøget med 240 tons pr. år ift. dambruget foderudmelding i 1990. Fodertilladelsen på i alt 480 tons/år forudsætter dambrugets ombygning til modeldambrug type 3 og et vandindtag baseret på grundvand med en vandmængde, der ikke overstiger 72 l/s ved det tilladte foderforbrug. Amtet har overfor Fiskeriinspektoratet anbefalet en 10 mm udløbsafgitring ved dambruget, men dambruget udleder ved overfald og uden indtræk af fisk fra vandløbet idet ny afgitring etableres helt ude ved åbredden. Udløbskanal/lagune sikres med jordvold for at hindre oversvømmelse ved store vandføringer i Vorgod Å. Faunapassagetype Opstemning nedlægges ved indtaget til Nr. Vium Dambrug senest i 2008. Grundvandsindvinding Grundvand (drænvand) i et omfang på foreløbigt 72 l/s helårligt ved det tilladte foderforbrug. Miljøfaktorer Der er målsætningsopfyldelse nedstrøms dambruget jf. den i regionplan 2005 vedtagne målsætningsklasse faunaklasse 5 (jf. Dansk vandløbsfaunaindeks) og dambrugets drift efter miljøgodkendelse af 19. december 1999. Beskrivelse af Natura 2000 området (fokus på de berørte områder) Beskyttelsesområdet Følgende internationale beskyttelsesområder påvirkes potentielt af projektet: Habitatområde nr. H 62: Ringkøbing Fjord og habitatområde H 61: Skjern Å. Konsekvensanalysens dækning Nr. Vium Dambrug ligger ved Vorgod Å som udløber i Skjern Å. Skjern Å udmunder i habitatområde Ringkøbing Fjord. Projekterne påvirker derfor potentielt udpegningsgrundlaget i Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Udpegningsgrundlag Nr. Vium Dambrug Side 60

Bilag Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområderne, der potentielt kan påvirkes af dambrugsdriften, udgør følgende arter og naturtyper: Havlampret (Petromyzon marinus) Flodlampret (Lampreta fluviatilis) Bæklampret (Lampreta planeri) Stavsild (Alosa fallax) Majsild (Alosa alosa) Grøn Kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Laks (Salmo salar) Odder (Lutra lutra) Vandløb med vandplanter Arter udpeget jf. EF s fuglebeskyttelsesdirektiv berøres ikke af vandindvinding til fiskeopdræt. Bevaringsmålsætning Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktiverne, betyder at gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Specifikke mål vil blive opstillet i Natura 2000 planen, der skal være færdig i 2009. Det ligger dog fast at målsætningerne skal tage udgangspunkt i de kriterier der er opstillet i rapporten kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU faglig rapport nr. 457), hvilket sammen med nationale og internationale referencer er grundlaget for amtets vurderinger i sagen. ----------------------------------------------------------------------------------- Havlampret Petromyzon marinus Bevaringsstatus : Ukendt Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: levedygtige bestande, der er stabile eller stigende. Skal findes både inden for den atlantiske og kontinentale region af Danmark herunder den vestlige og nordlige del af Jylland. Nr. Vium Dambrug Side 61

Bilag stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandsystemer i nord- og vestjyland. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): Bestand: arten tilstede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. Flodlampret Lampetra fluviatilis Bevaringsstatus : Ukendt Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: Levedygtige bestande inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Antal individer stabilt eller stigende. Stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandløbssystemer i nord- og vestjyland. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): Bestand: Arten tilstede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende Nr. Vium Dambrug Side 62

Bilag vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Bæklampret Lampetra planeri Bevaringsstatus : Gunstig (foreløbigt grundlag, almindelig i Jylland). Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: levedygtige bestande, der er stabile eller stigende. Skal findes både inden for den atlantiske og kontinentale region af Danmark. stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i samtlige delregioner med undtagelse af Bornholm, Lolland-Falster og den østlige del af Sjælland. Skal være almindelig udbredt i hovedparten af vandløbssystemerne inden for både den atlantiske og kontinentale region. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): Bestand: arten tilstede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Laks Salmo salar Bevaringsstatus : ugunstig (foreløbig vurdering) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: levedygtige bestande. Skal findes inden for den atlantiske region af Danmark og i den kontinentale region i Jylland. Stabil eller stigende bestand. Nr. Vium Dambrug Side 63

Bilag stabilt eller stigende udbredelsesområder jf. laksehandlingsplanen. Levesteders størrelse skal være stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): Bestand: arten tilstede med et stabilt eller stigende antal individer. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. Levested: mindst faunaklasse 5 jf. DVFI Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Pletvis dækning af vandløbsbunden med undervandsvegetation og bevaring af eventuel trævækst langs bredden. Odder Lutra lutra Bevaringsstatus : usikker (bestanden har de seneste år været i stor fremgang i Jylland pga. stopriste og faunapassager ved vejbroer) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: Skal findes i en levedygtig bestand inden for den atlantiske region og den kontinentale region i Jylland. Stabilt eller stigende antal individer. stabilt eller stigende udbredelsesområder. Stabilt eller stigende antal vandløbssystemer med forekomst af odder. Levesteders størrelse: stabilt eller stigende. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): Bestand: arten tilstede med et stabilt eller stigende antal individer. Egnede levesteders størrelse stabilt eller stigende. Levested: Skjul/fristeder stabilt eller stigende Uforstyrrethed: Nr. Vium Dambrug Side 64

Bilag Moderat udnyttelse til fritidsaktiviteter såvel område- som døgnmæssigt. Sprednings- og levestedsbarrierer: Forekomst af faunapassager under veje og stabil eller stigende benyttelse af stopriste i ruseredskaber. Stavsild Alosa fallax Stavsild (ukendt bevaringsstatus) gyder nederst i vandløbssystemerne 1 i sommermånederne og berøres derfor ikke af en vandindvinding langt oppe i Skjern Å systemet. Majsild Alosa alosa Bevaringsstatus : ukendt. Meget lidt sandsynligt, at der pt. er en gydebestand. Arten må som minimum forekomme i Skjern Å systemet for at bestanden kan opnå gunstig bevaringsstatus. Da majsild vandrer langt op i vandløbene med et livsforløb som ses ved helt, må der være vandløbsstrækninger uden spærringer op- og nedstrøms og hvor der ikke samtidig indtages betydelige mængder overfladevand til dambrugsdrift, idet larverne så uvilkårligt vil indtages. Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia Bevaringsstatus : usikker. God stabil bestand i Skjern Å, Karup Å og Gudenå. Udbredelsen vurderes af DMU tilstrækkelig til at arten kan have en gunstig bevaringsstatus i Danmark. En god vandløbskvalitet (faunaklasse 5) vurderes som en forudsætning for opnåelse af god bevaringsstatus på lokalt niveau, ligesom antallet af opstuvningszoner med reduceret vandhastighed skal være stabilt eller faldende. Naturtyperne vandløb med vandplanter, vandranke, flodmundinger, kystlaguner og strandsøer, rigkær og elle- og askeskove : Umiddelbart ingen negativ påvirkning af det konkrete projektet tilstede. Vurderingskriterier Vandindvinding 1 Whitehead, P.J.P., 1985 FAO species catalogue. Vol. 7. Clupeoid fishes of the world (suborder Clupeioidei). An annotated and illustrated catalogue of the herrings, sardines, pilchards, sprats, shads, anchovies and wolf-herrings. Part 1 - Chirocentridae, Clupeidae and Pristigasteridae. FAO Fish. Synop. 125(7/1):1-303. Nr. Vium Dambrug Side 65

Bilag På baggrund af danske og udenlandske undersøgelser har det på Fødevareministeriets foranledning nedsatte Faunapassageudvalg 2 i 2004 fastslået, at faunapassageforholdene forbi dambrug i dag generelt er problematiske og utilstrækkelige. Vandføringen er generelt den vigtigste parameter for fiskenes op- og nedstrømsvandringer og en vandindvinding, der påvirker vandløbets naturlige svingninger med mere end 50% af medianminimumsvandføringen vurderes af hovedparten af faunapassageudvalget generelt at være i strid med opnåelse af tilfredsstillende faunapassage. Vandindvinding vil fremadrettet bestå af grundvand og der er derfor ikke problemer med faunapassage relateret til indvundet overfladevand. Faunapassage Amtet har i tillæg nr 61 til regionplan 2001 og videreført i regionplan 2005 planlagt med hensyn til vandindvinding og faunapassage. Danmarks Fiskeriundersøgelser har ved en række undersøgelser vist at der generelt ved dambrugsopstemninger er et smolttab på normalt omkring 40% ved hver eneste dambrugsopstemning under de hidtidige faunapassageforhold (opstemning, vandindvinding, afgitring). Disse forhold skal forbedres betydeligt for at opnå tilfredsstillende faunapassageforhold for EF-habitatarter og vandløbets øvrige vandrende fauna. Projektet sikrer at opstemningen i Vorgod Å kan fjernes. Hindring/forsinkelse af proces mod gunstig bevaringsstatus. Det vurderes, at projektets vandindvinding i kombination med en 10 mm udløbsafgitring kan sikre tilfredsstillende faunapassage og ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for habitatarterne. Sandsynlig påvirkning af udpegede arter Lampretlarver vil i et vidst omfang drifte/svømme nedstrøms 1-3 uger efter klækning i perioden midtsommer 3 til en egnet lokalitet med silt/sand substrat. Efter flere 4-9 år som larve nedgravet i sedimentet (1-10 cm dybde) vil de udvikles til voksne individer (metamorfoserer) og migrere nedstrøms i vandløbet i vinterhalvåret. Tidspunktet er afhængig af hvilken art der er tale om. Bæklampretter vil ikke udvandre, men forblive i åen. 2 Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar 2004 (www.ringamt.dk under publikationer ). 3 A review of the ecology and distribution of three Lamprey species, Lapetra Fluviatilis (L.), Lampetra Planeri (Bloch) and Petromyzon marinus (L): A context for conservation and biodiversity considerations in Ireland (Fiona L. Kelly og James J. King). Biology and Environment: Proceedings of the Royal Irish Academy, vol 101B, no 3, pp 165-185 (2001). Nr. Vium Dambrug Side 66

Bilag Der kan ikke være et tab af de 90-120 mm lange og 5-7 mm tykke flodlampretter ved deres udvandring til fjorden i perioden februar-juni 4 idet vandindtaget sker som drænvand. Havlampretter vil være ca. 120-150 mm lange ved udvandring. Der kan ikke være et tab af de 120-150 mm lange havlampretter ved deres udvandring til idet vandindtaget sker som drænvand. Dambrugets udledningstilladelse er ikke i strid med udpegningsgrundlaget, da der er krav om målsætningen skal være opfyldt med mindst faunaklasse 5 i vandløbet og dette krav vurderes opfyldt ved overholdelse af krav i bekendtgørelse om modeldambrug. Sandsynlig påvirkning af lokalitetens integritet. En række fiskearter og andre vandløbsdyr får forringet muligheden for naturlig vandring op og ned i vandløbssystemet i den nuværende situation. Denne påvirkning ophører med projektets gennemførelse. Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Påvirkningerne vil være tilstede så længe vandindvinding og opstemning opretholdes. Ved nedlæggelse af opstemning og ophør med vandindvinding vil påvirkningerne efter en kort tidshorisont ophøre. Mulige kumulative effekter i forhold til andre projekter og planer Den samlede transport af N og P til Ringkøbing Fjord er nedbørsafhængig og varierer meget fra år til år. Kvælstoftransporten udgør gennemsnitligt ca. 6.000 tons pr år, mens fosfortransporten udgør gennemsnitligt 150 tons pr. år. Dambrugets udledning af næringssalte til fjorden kan teoretisk beregnes til ca. 720 kg P og 8.700 kg N pr. år samt 6 tons BI5 og har derfor en tilsvarende forholdsmæssig andel i fjordens belastning. Udledningen reduceres ved projektet med totalt ca.300 kg N og ca. 3,5 tons BI5. P-udledningen er uændret. Dambrugets udledning af næringssalte må antages at være gradvist reduceret siden 1989. Dette skyldes en i foderbranchen løbende forbedret fodersammensætning og foderfordøjelighed. Denne miljøgevinst er jf. renere teknologibegrebet kommer vandmiljøet 100% til gode. Dambrugets udledninger pr. ton anvendt foder er derfor siden foderudmeldingen reduceret. Nedlæggelse af dambrug i Skjern Å-systemet bidrager yderligere til en gradvis reduceret påvirkning af fjorden fra det samlede dambrugserhverv. Endvidere er 4 Sampling methodologies for adult sea, river and brook lamprey in SAC rivers. LIFE -Conserving Natura 2000 rivers. (http://www.english-nature.org.uk/lifeinukrivers/publications/lamprey_sampling.pdf) Nr. Vium Dambrug Side 67

Bilag der i forbindelse med amtets miljøgodkendelse af foderudvidelser ofte en miljøgevinst der inkluderer en formindsket udledning af organisk stof og fosfor ved dambrugenes ombygning til modeldambrug. Amtet har igangsat en proces, for opnåelse af målsætningsopfyldelse i Ringkøbing Fjord. Amtet udarbejdede i 2005 en plan/status for fjorden, der beskriver hvad der skal til i næringssaltreduktion for at få opfyldt fjordens nuværende målsætning. Det bliver så efterfølgende op til kommunerne gennem konkrete indsatsplaner at få iværksat egentlige projekter, der skal sikre at Ringkøbing Fjord får opfyldt sine miljømål senest i 2015 og løbende arbejder efter at opfylde forpligtigelserne jf. fjordens status som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-habitat og EFfuglebeskyttelsesområde samt Ramsar område). Amtets plan inkluderer ikke næringssaltreducerende indgreb overfor enkeltudledere eller virksomhedsgrupper, idet indsatsen i 2009 konkretiseres af de kommende storkommuner mens amtet de seneste år har iværksat en række vådengeprojekter til kvælstoffjernelse. Nr. Vium Dambrugs udledninger af N og P er som nævnt løbende reduceret til et acceptabelt niveau ift. virksomhedstypen. Dambrugets udledninger i den 8-årige miljøgodkendelse vil ikke hindre miljømålenes opfyldelse herunder medføre forringede vilkår for udpegningsgrundlaget i EF-habitat og EFfuglebeskyttelsesområdet. Der henvises i øvrigt til amtets regionplan 2005, der indeholder en handlingsplan (retningslinjer) for færdiggørelsen af faunapassager ved dambrug beliggende i amtet senest 2010. Ligeledes henvises der til amtets notat af 13. marts 2006, der beskriver hvor amtet af hensyn til EF-habitatarter (lampretarterne) vil anbefale en 4 mm indløbsafgitring. Når det gælder Skjern-systemet anbefaler amtet, at der etableres en 4 mm indløbsafgitring ved alle dambrug i Omme Å indenfor amtsgrænsen, Skjern Å Nørrekanal i Rind Å, Kideris Dambrug i Fjederholt Å og en afgitring på 4 mm ved indløbet til Sandfeld Hesselvigkanalen og ved Hyttens Dambrug. Fiskeridirektoratet har kommenteret amtets notat af 13. marts 2006 og meddelt at Fiskeridirektoratet vil følge amtets anbefalinger i Direktoratets afgørelser. Der er en række dambrug beliggende i oplandet til Ringkøbing Fjord. Der vil derfor være en kumuleret effekt af enkelttab under flod- og havlampretters vandring fra gyde/opvækstområde til fjorden, dette tab minimeres ved de nævnte tiltag. Sandsynlig påvirkning af bevaringsmålsætning Nr. Vium Dambrug Side 68

Bilag Vandindvinding og udledning af NPO skal ses i sammenhæng med øvrige påvirkninger i vandløbssystemet og vil have en påvirkning af natura 2000 området som forholdsmæssigt svarer hertil. Konklusion Det er amtets vurdering, at vandindvinding, faunapassage og udledning ikke vil være i strid med opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i natura 2000 områderne (Ringkøbing Fjord og Skjern Å), men at en samlet indsatsplan for N og P udledning fra fjordoplandet må udarbejdes af oplandskommunerne. Amtet finder på ovenstående baggrund ikke at projektet indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Nr. Vium Dambrug Side 69

Bilag 10 Ansøgning med supplerende oplysninger Nr. Vium Dambrug Side 70

/ ' 012')' &3( /1 #! $ % &'& (& ) *+, ' - )!! $'!!.!!

!"#$## % &' ( & ' ) * + ',- +. / 0 $12 1 (( 3. (( -. 4 (' /.5%(+ %6. 7 89 (+(66/: 24 ;<((3 %% 7 <5))( %( =.< <5')' %) 7 9(+(66/<5+ )3!

.2 4% ( 24')' 4% 5 ( 624'6!4 3 4% 7! 4% - ',%' 4%, 80 65 ( 6!4+ 3 4% ' 69 4' 4% *',%)'.7$ * :1( (!6 6*',% ;4/+!! : 6 7+!+ <!!! =>+3 6 7+!+! 2 # 4406 7+!+!? # 6 7+!+ 2! @1,6 7+!+ 2! )1( 1 01 (! &. ( ( A5 (','1 ' 43 ( A< 43 1%AB 3 3 6 C+%3, 46$ D/15 1. &. 5,(,D : A 5 (',+ '36<!! =>+3 A 2 440A 5,( (' (3 440+, &. 2 &'& (& >.. 21($ $ <(% " ' -. - <(% -

% & 24')'%( ( C! ).('' 13' 1.1 % ( + ( ) 1 ',D,D,D' + ', ( '1 (! )' % ' 1( ' C 61 (D %(3 ( & (% ) C, % %440+ 1 ) (' 6 '(,D6,C ' ' C+ D6, 440+, =4' 4,D01 >.1 ' 61,D( D 7 6( D ' D(3 (,D1.1 % %EF 1 C! (' (,( 3(,D1 =440> 1(,3 (( " /1+$ &' % 1,D 3( (D3 1 (,D'1,8+ 1(63(1 ( 3 1 ( 1 8 ( G 1 4D '( 1!D',' 5 '(+ (3 % ( (!6 + ) ( 3 ',C (' ( % %1 8 ( GG! 1+, ( ( 1 8 ( ) ( 3 ' C+% + %1 8 ( GG! 1 + 1( ((D (' ' (161 %( 4D C+ 3,' '1 C!< '+

! 1,D ' + 3 F 1 (' ( (+ '/ 1 (3,86%( 3, 1 3 1 5 8 ( 63 '( D( 83 36 3 ' 6% ' 6D,D 8 61 1 ' ) ' 6 + 1 1( =1 8 ( G > 88% %( ( (D +,D % 3861 8 ( G! ) ( (' 3 ( ) * )% H'( ) D ''1D= (D!+ 1 >5 '( 1! D',' 5 '( (3 % ( (!6! <! '=7!I>J =7!I!> ) (,D' D%( (3%,D,+ C

$, ( ) '!,1( '1(!1( =(>3( ( 1,'D % (+ '( (D* ( 0 + ' 1 = (D1 > (' ( ( %1,'D ',D 6,1( 'C!,D'+ 1(,1( 1(=(> $D ' ( ( %', 63 ' ( ' 4,1( ' 'B +,3 '%3' H,1( '8 6%(% ( '1 (3 (,, ' ( 8+ %.8 A 41D +'1 5 ',1( 1 5 8,,1( 1 5 *( ' 8, %= 868 3, 3+ ' ',1( 1 > &,8 1(,8 ' 6(3 ' %3 ',1+ ( ' (,1( (3 D(3(1D+ +'1,1( D 61 ( ' '(((, ' (' 5D 8,1( +, B1( ( %,3 1 = (D 1 >

)( 779 724! (' ''D %(( ' ( + 3 %,D+ ' 6' ( % + ',D 8 %@ % 1 'D + '!! 01 (D3 C!) D % 1 C!, '3 ) 3(! (,1,D!K ( K,14 %(,' % C'! ) D1 %( % + ) (D 1 (D! 4D!!! C (D1+!.D'( ( 83 )83 1,,, ( ' = (D 1 >! 0 L8 D %,D% ' #L8 D C,D!6+ (,! 0 'MD %!,D% ' $'MD C,D!(,! ( ( %, ( 'M % A %,D C,D+ (,! 0 CD %,D% ' 5 CD C,D(,! 0 L8 C8D %,D % ' #L8 C8D C,D (,!) D ( LC %!<% C ','(24')' D ( D (3

$ #L8 $'M %, = % A %,7'M> 5 C #L8 C8 &C '1=N7>!6!6 6 6 6!!4D!!3,' C! ', 0 31 24')' /1+ $ &' '( DD5+ '( 1 D',' 6'( (3 ( (! 5 '( 6', ', (%' ( ' ''+ 1 /1+$ &' %(' 6' +, ( D%16 ( 1 ' ( 1((,D( (3 * + '( 1 6D' (D ' + 6 1 1 ( ' ('+ ) ',' 33 3 1 24')' +' 3 1 D(D,C ' 6%(+ ' % C+6D 1( ( C, ( % 4D C+%3, C!6018 ( C!D + ' ( C+%3, 5 '(+ ' %( % 63 + 6(3'6018 (!! ('

+. +% 24')' ( 4M,D5 ( 624'6!4 3#D ', 23 %',D24'( 6 C 3 ) ',D24'( & (!64 3) ( ' M +(! 4',' '? H' ((3 '3 ' 1 (%( D+ 1 ' )' %!D 1 =(!>% (,D6 ) ( ( (3 '3 " %5 '6,' (,D24')',! +!#,8,D'' D + <, %( ' D ',D ' 1!! $16'( < %16'( 1 (D6 =1 (!>6 3 <(+ D (6%( ' D1 6%( D' 6 %( (( ' D(3 ) D(D%3, 6 D,D

< ' 36%' ' ( %( 1( ' ( ( '( ) + ( 1 ='(>A! " # &' %(3 %1' 6 5 ( 64 3%1 1 ( ' B % % ( ( '6' %(1D( + ' ( '1( ' 4D ' ((3 '3 ( '( )' %( ( % (D 1 (' ( ' 6( (3 ' (+ ' %3,, ),'%1 ' 8 ' ) ' (' 6' (' ( ' ( 3+ (3 1H3,' ( ' '+ ((3 % 1( ' ( D HD',8 (' ' 6 '( 1 ' 1 (3 1! B " ) ' 6(3 24+ ')' ' '(3,',',D24')' D D

" ( ',D24')' ' ' ',D!,D )' 1 43,'+ (3 % (3 6 D1 1 (' 43, ( )0B) ( (,D6 *C 6 F H' H =7 > / ' =7D> #=F< >!K &(3=2> 6 K! 5=H> 6!K! " )2'(3 ' 24')' +'( '(3 +,',D,D' 1 B,D %%(!! '+1( C! C!( ',') 8,' ( ( + 8,. @*H 6 ((,D24')'! 7!) ( + ( ' (,D6! HD''(' (,C 1(3 % 8( (3 1(3 1C ' ) ( % 1 6 (,C (, (1 B (3 ( H' H =7 > / 0D' =7D> #=F< > 6K &(3=2> 6 6K! 5=H> 6 6 K " '5 ',D24')'( (,D) ( 8,. @*H ' (,D6!/ ' ( ( H' H =7 > / B =7D> #=F< > 6K!! &(3=2> 6 6K 5=H> 6 6 K! #,( ',D,D,D24')' ' D D ' '

=F< >,DCC (3C =H>F %24')' + ' <,( ( ' (,',D,D6 6 (( ( ' + @ D ( 6,D,'D 3,'6%( (( 'C 5'D ( ' 3(3/15, + %,D (3,D5,( 1 6 3 (' )' '(3 ' %(. @*H (' (,D 8 ( 8, 1 %(3( 1 1,', 1 ' ) (3 3, (D+ %)' 1 )' D ( 1 (3%,C. @*H %,'C + (3%,D 6K&(3((3, 3+,'1 ) %' '3, (D (3+ < ',,E0D ', 'E+ 1 3,D!6 2,! ',24' )'% ' 6,D!! ) (3 1 ' 1 '524')'(, (33,D!2,D), D +C C ',D62,! ',) ( (!2,D< (3 %1 '(, '+ D3 '( '!+,C <', %24')'%, C (33',D62,! ', ( (+ %1 6 8 ',D24' )' ' ' $ 8 6' (' 63,C (3( D 3,'( 1,'#3 (3 + C %36%( 8 6 1 1 3 + 1 ( ' 63+ 1 ( C =.. < ' ' (,D ',' %,C,%'(,C (( ' ) ' '(,D'(1!D +,C 1(3 ) (3 1(+ 3 D( '1(3 ) ' ' ( % ( ( ' %1 ) ( % 1 <$(! ( 6'!

61 '( (' D(17 %( ) (1 ( '3 M 2D 1 ' ( ' '! +,1( ' ( % ' (6 ( ' + 4D( 1 ',D 3!D',' 5 '( (3 % ( (!6 < ( ' 1 % ',D7D(,',D '+,' 8 ( H ( ' (' % (+',! 0 C+%3, $ 01( ( 1 C!1(+ ((D (' ' (161 %( 5 6 1 6 1( ( /,!3 /, % '' ', (&( 3 (D /1.B C%3, + ' 1 /,! 3 '+ ( %3, 3 +F.) 6 %( ' D 6( (,D3 (D ( %+ 6,D'% C, *( ' + '=1 8 ( G! >6 ( 1( G! 01 3( 1!!( 1 C+%3, 01 )'F'&' %,1D ( % +,' ' C+%3, + 0 '(3 ( ' ( %' ' 6,8 '3 6, 1 01 )') ' (D C+%3, + ' '(3 + ' 524')' 1 (!<+ 3 (D' ( C+%3+, 4D C '! 4D C!) D1 + ( ( %3, '.( + ( ( ( 3 6( ' 8 ) ' ' (D C+( 6 (

!. 81 018 % (!! ( 6 ( (' 6 ( % C%3, (16 %( '$ % 8 6 ((3 61( ( ( 0 '018 (6%/1+$ &' + 1(' '7 % C%3,,D' (% 6 ' (8 ) % (! 5% ( 1( ( =0&&>+ 1( ( =&0&&>4 124')'(' (' 624')' '8 % + '(1 8 ) 8 6 + 3 'D' (1 ) (1 8 C ' ',C ' ( C,D' <%% ( 3 %3, /1+$ &' 3 ' % D! (' (' ' C+ %3, $ /15) (31( ' + (' % (18, & ' (( ' ',' 8 + (' ) 8 (' ( (3 3' 1+ %(! 8 724 <3 1 '' %3, + 53 C ( C6L8 6L8+ C8C6'M %, C%3, + ' D " +< D' C+%3,,D24' )' $!!!!!! 86=> 5=>! &+=> FD =>!!! F( H 8 =>.LC=> 5 C=> #L8 => 6 #L8 C8C=> $'M=> 6 6 6 6 6 %,=> 6 6 6!6!6

.. 01( ( '1' (D' C+ %3, 6 ' 5'3 C+ %3, " 001( ( C+%3,.+01( ( + C 1 ' 'C F+9( (3 (O!6;9(+ (3(O!6 I0 1( (018 ('' C +! 01( ( + &1( ( (7( =N7> $ =N7> & '.6F 7.6;!. F(. 7. 5 6!. 76!. $'M 6 %, 7 #L8 5 CI 76! 67! &. 24 < 324')'1 '%3, 6 % )' ( D %3, 6 (D( + 8 ' 1 (! < C!',,)0B( 3+ '( ' 'C 3 1 C' =$3!><,, 3 3 '6% ' +'6 24')+ 'HD'(3,'%' D 6%(,, ( ' (D <,, ' %1 3 +' 43 %1 ( ' +'<,, ' 6 +' 8, ' ( 6!,C 3 1 ( (1 /,, ' ( 8 6 +' %, 3 ) %1 3 3 3 + ' <,, ( (,D%( ( '+ 3 6( ( ( ' + %3, /1+$ &' % 018 D,86)5 ' 1 ' 6 3 2 (

' ' ' ' ' 4( ' 1 <% 24')'%' (63 (D( '!) 1 3, (D D 3 (!7:4,' % C'! % %1,,+ ) D' % D 1 % 4( 1 ((3+ ( 1!7!D 6(D ( <%' %( ',' %,,D' 8( '% 'C ( C ' % <%01 3( 1 ( 01 )'!!,1D( % ' 3 4 6( D,, ( ',3 8 (+ % +'24')'%,%,D( 1 ',D!( $ 24' )' +' 1 (' 624')'( ',D 3) /1+$ &' (' 6' ( % 1( (6%( %+ ( (D %,C ' <+ ' 1 D (' % % % 5 2 7 <' 1 ( 6%( 3 6 + % ',C,D,C C F + D ','6 3 %(,D+ ' (1 F' % 01 3( 1!!01 )' ( ' 6 3 + ' ( %(,C C 01 3( 1 018 '' C! '6(D( C ) ( 6 3 (( ( 8( 6 + ( (' (D C+ ),8 C ','(3 6+ ( ( 83 C'=$3!>) ' (' ',D'(3 +,'6D3 ( 38% %( )' %( C D ','83+ 6 %( 1 83 4D C( 31 6 % ',D (,' %( C 1 '(D 6D ' 1( ( ',' 6 % ( 83 (

(' C(3,D ', % (C '1 ' (,D+ '( ' 6 %,%1* %(C '1 %' 3')( (, ' HD ' C 'C (3 6 ' ' ( C =1( ( 60&&>%( C ) 3 L8 6%(1( ( =0&&>+ 1( ( =&0&&> D3,D% 6 ( &0&&6 3+ %( 6 % 5 ' ( %&0&&) D ( ( % D+ &0&&0&& 1' 2 4 0 C+%3, ( D'(,,D' 6D ' ) (A, +'L+( ', '( %D 1 (, 31, % ( (CC1'8 8 6% ' (CC( ' 1( ( '', ', >4*. 724 &' (' 6,C ' % 8,D' (,F.= 3 >6 6 1 C!1( ((D (' ' (161 %( /1./,! ) (D(CC3 1( + 1 ' &' '(,' %3 6%( ' %3, 01 3( 1!!( 1 C+%3, 01 )'F'&' %,1D ( % +,' ' C+%3, + HD'(3,' ' (,DD D +

3636 DC ' 6%(' + ' ' ') 3 % 6%(8 ' ( %+ 0 '(3 ( ' ', (3'+ ' 63% '3 6, + 1 01 )') ' 6(D C++ 1 C!! F(1 1 C, % <% %/,!=,3E4D E> 4,1 124')'F!+D3( ' ' )41' %( D3,8 / ' (1 1 ( 6 D3,8+ D,+ 1' 6 4 1,+ 1', 8 + 'D!,D6' 1 1 ' 1' ) ( % 6 1,',D' ( 1 '(3 1(1 41' (( ( (D+ 1 ',D' " 3F (1 1 )41'< ( 24')+ ',!+!!"# $"# % % % & & &! < ' 8 D G+D ( (' + & ( (' 3,D24')',D+ ' 1! ', + ' 8 D 8 ( )' 3 C, 46 C, $ C, /1 5

24')', (4$ 6 8 % + %2' 8 ( G 1' 4 4', %D D $ 1 4+ $ ( /156 %D ) $ 1 /15 *5+ ' 8 D /D 74 8 74 8 ) ' (,''( (3 'C + ',D=F< >%' + ',D!,D ),3' 6%1 'C ( ( ' 6 % 8(1' 1') 24')'' % ', $ 4 ', *5+%D =>,D'+ 11 ' %(,, 6 ( (1( ($ % & 5 '(,D24')'(',D( 4$ (3 ' 6' D %) (' 6 1 ' % D1 ( D3+ (D ', ' %D ((,D+ ( '% 3(3 ) 3 D ( (D' + C+6%( 3, (D6 ' +! /15 ', %D =!>, 65,+ (, 606$(64 # 38 (11 6, (18 4 6 8 @1 &( 28 1 $8 H ) (' 1(6 31 ( ( ' 0(3,$ +8 '( 8 /15 ', *5+' 8 D =5>, 8+ 61%1 %' 6, 3',( 6, ( ( 63 D6 D6(6, 6,6 + 6%(6 ' %1 2 %3 '( ( 6(1 3 %1) D,D' '( D %13+ 1, ',( ( $ ( /15 D', /+D

*B(!4 ( ) ( 3 (,3 *B6 ( D 6( (! %(,D EE<) ( (+ 31D( <% %1D( % /+ 1.01C ' 8 ( 8 1 1 (' <8 (' 6/15 %( D3,8! <8 ( 6,( D,8 /15 3 ',, 6 'C 1 3 ) 1 (D 1 3 ) 3 %( 6 'C 31 0D,8 + D 6( 1 ' ( %D + % 8 1) %, D,8 /15(( D ),(3/15 1%3 ( DD&(3, '1C,D6, '1C,D=,1 /15!> 3 1 24')' 8 ' + ' (3,DC (3C=H>F + %24')' ' < D,' 7',%1,D 3 ', /15<!,%1,',D$' )'( :8'6!,%1,',D@ 01 )'@,D: )'# ) ' 3 'C (3C6D '(,'+,D '/1+$ &' ( 8 (,D + 3 ) 3. 3)' 01 )' H',D(',D&((!D,!) 3,,4$+('('' 10 51 ( %( ( ) ' (' 61 ',D24' )' ( 1 ' 6 % 1D,8 1+ (D', ' *5+%+*5+ ' 8 D 0 % 8( C+%3,,D'%',D '(3 ( '' 1(' 6 %1 '% 6 ' 3' C=!>/+ (' ',D' 1 C! 1( ((D (' ' (161 %( ) ' DC ' 018 01 3( 1!!( 1 C+%3,,D01 )'/(' ' 61( +!

( 124')'46$ /15( + % &' %3 1 24')' + (D( D C+6D (+ 6( ' ) (',D'(', (D,C ' ( C+%3, 61( ( (' ( + % 1 (D! &' ) ' (' 61 '( C+,D24')' (,, (,D( 2'!D 46$ /+ 15(3 % D D3,8 3 1 24')'( 1 ' ' =F< >,DCC (3C=H> +) # )' 1 D= > '( D! '1(!1( =(> (,'D & '1 % % ' 1 ) '( ' 6' ( % ' + ( 3 1 $D ' ( ( % 1,'D6( + (!,1(,D'1(,1( 1( +' ) '3,C,1 8 ( 6(% + 3 ' ' '( ( + 3 =F.F.( C%P' > F.,D24')' F.,D3 (' 1 24')'< 3 1 ',' 33 3!

/1+$ &' (' 3 1 6 + 33 3 %,D24')' + (,F.,D3 38, &' ((CC3 1 ( ' ( ( 0 $12 1 0% $12 3 1 8 4 01 3( 6 %,3 ( B8, ( ' %,D ( 3. 3%.1 1 ( C B ( /16B, $ 6 B, &36B 64 3B (' ) '( 3 (,3 1+ 3( >. 01 ) 1 8 (, ( &' 8 + 1 &, ',' 1 *( ' ( 1 (3 ' %3 C! 51 A.1 6$'% 8 +* 3 ' 08+ %( 6 D %( (' 6(3 ') ' ( 6( ( GG+ ) 1,3,D6 %( ' (% 688% %6 1( *( ' (3 /1+$ &' 601 2'6&3( 6/1& (% ( ( 01+ 3( 6 8%!!

440+1 <% %,( G6' 440+1,D+ 2' 3( D(D,1D.1,D %( ') ( ) 6%() 6' 8 %%% 3 1 ) ( 6' 8 ), ' %( ' 1 & ( 2' 3( 6/ ( 6!&1 %(24,D -& (3 2' 3( ' 1 ) 2' 3( % 6 8,D23( (,3(,D 8+ F %,D 8 1 8 4 + 8,D2' 3( % @ 8 + 6%( D% ( % (1,D 62' 3(,D8 (38 <1 1 8 ( G1,1( ( $ 3 D 61.1 (D 6%( ( 1 4 % &'& (& F <(% 56412'!

-. 4.( 5 )6(: $1 6$1( 6 $,1', F8+:8 6 6!&1 %(9=-> )5 6;. F' ( 66F6&1 + %(46=-> )2' 60 1!6!&1 %(96=-> )2' :Q/1+$ &' ) 6$((3 6 )#5 64 6!&1 %(4 ='->6= -> )$, '6: H' 6/ %16 :D86 =,' -!>6? &%8 6$8 ( 6!F =-, ' > *. 6$( 6'',6 5 ( )6(752 F'64',!6 ', 5, *.' 6 * 6= -> 5'D 6=( 8-' > 5' D 653 6H!6 &1 %(&=-> 51 ( 26$1 (( 6!:8',6= -(> & 0C% 6).(''64 1( 6$ 6 =& -(''> 018 6$!6&1 %(& +6=-> 01 601C /1 ( 6/1 =,-> $ C 6& 6F3D( 6 =-> $'% 8 * 3 ' 08:8.Q6! 1 6 =->!!

/.5% 3 1,3(,D D ('='+ ( ( ' 3 1 ((6 3,D +,' > /%. 9 9 4 :(1 8 6( 1!! C!=1 + 8 ( > F 1! ', + ' 8 D 8 ( F 1 ( ((D (' ( (161 %( 601 1 C! F 1 (' (,( 3(,D1 =440> 1(,3601 1 C! F 1, ( ( 1 8 (, 601 1 C! F 1 ('=' 1 >601 1!!(! F 1 (% 6 C! = 1 > /,/1.! /( 44 F( H 6H6@16#R$( 6:06= >!0 ' $, C (/,, ',, ) 01' 1.,,)0B : 6$*$( 6:06!!2( 1,' (( (,F( H 6H6@16# R$( 6:06= >!0 ', C ( /,, ',, E.,,)0B 018 ( 76F 1 (1( 018 ( 76@ ('!

018 ( 7!64 (+ ' )''(,,0 1 ( 6:'5 6!! / 1 ( 1 '1 ')+ 5 ' 1 6/,,!+ $36#6 626 C 6/)RH 6:+5!#, + % (''!0 '' %3, + )01' 1 6.%'B(!5,,)0B $36#6H 6:+5R#( 62F!#3 ')01' 1 6.%'B(!!5,, )0B $36#6F( 6H6$ 6$?6F''60$6)6<62 6HR.+ ',6H!B 1 ( ' 1,D( ( ( %3, + C (' 'C 7 D,D( 5,,)0B + $( 6:06$36#6#( 62F!0 '' 1+ 5',,S0D +', 'S )B.P'+,,A+ F( 6!B 1 ( ' 1,D( ( ( %3, C (' 'C 7 D,D( 6.1,D'6,,)0B!6 51, )1',)'6,,)0B66! 018 ( C!( 1 ' ( C%3,!

%6. 7 89(+(66/: 24 ;<( %6% 5 ) (' ' 3 1 01 + 3( 31!!( 1 ( C %3,,D01 )' '( D018 ( + '' 7% (3 '!! + C!< ( 018 1 01 3( ( (,D%( ' %D, ' + C+%3, C, 6D 1( ( ( 01( ( F 1 11( ( (D (' ' (161 %+ ( F&@ C! 3 ) (,D %( ' E(' E 3 %( ' (% ' ' (1/(' + '' ' 6D 1( ( ( (1 ' C+ %3, /1+$ &' % D!' + (' % $ +8 ' %, ) 8 (' ' ' 6 %/1+$ &' ' (' ) + (' ( (3 31 %(! %6(!. 018 % (!!' 6 ( ' ' C+%3, D (' + % 6D ' (18 41 ( + ' D(' 6D 1( ( ( ( ( ( (1 51( ( /1+$ &' ',' 1 + 1( ((D (' ' (161 %( 5' 6 1+ ','1( (/1./ +,! $D (' 6 %,D ' (18 ' 1 %D 'C + ( 1( (( ' 6 + 3 ' D ' '+ 5 1 % ' '(1+ =T>6 (3 ',' 8 ( ( + % 1( ( ' ) 'D!

1 '(1 8 + C+%3, ) (' 63 C,D'(1 ' 8+ 6 3 %3, %% ',')5B+,,=+>01 3( % 1!!01+ )'D 6' 3 D C+ %3, ') (' ( + %,C,6 ','6 3 (1 ( ' 4 3 ( ' ' C ' 51 ( 8 4 (,, C8+ 3 6, (% ),!! ' 14' % '4 1( 1( < 4 + ( %) 6 ' ( C %F + % '4 (' ( ),D + % D' 8 % C, +,D 5 C %' ',' ' 3(' (3 1 < 2#4.2.+ ' 1 (,'M 3' 3 1( (<' 1 ( % ' C ' (,'B 1 2#4.2.+$C + ' 1 %8,D,'=0! >* ' 1 8,D 6 =+ '6'%', (>6,D C'=01% +!>) C '1 ( $ '+ M6,6 C8 6 CL8 ( C,D, CK 1( ( 5 1 ',' EC E' + '(141 D ' ' + '6 8% % %3, C+,D 1 ' (1' (1,D + '(' (3 <( 3 ( ( (1 '6 '(1 ( 8 (1 ( (1( D (' (3 1( 018 % (!! ' CC, ( ' ( 1( + ( D ( (1 3 3 6%( ( D (3 % %,D ' %6)!. 81 : 8; 4+8 ( $ /15$ D ', *5+%D 6*5+' 8 D /+ D 01( ( ' (3 ( %% (1+ 8 ( '1/15!

2D1( ( 1 ( % (D ('8, (,D( '% 3F 1 ', ' 8 D 8 ( +F*&! <4+8 '9( %( 1 4.', )'6% 1 F36%( )' + :3 1%( 1 4 24')'6 '8 *5 '5 6 + %( 1%( 1 ) 1 %%(*F37& ',F3 =*5 >4='5 > ) ' 1'1 46% ' $ ) ', ('$ (,+ (18 <, (11( ( D(3 ( %3 (() (' %% 6 (( ( ( 4 1 (+ D ) (461 $ (% % 1 ( % 1( ( 6 1 % 81(+ ( D + () 8 6' C 4 ( 1 ( 1( ( $ /1+ 5.',)' 4/ 3 )' = F3> 53, ('1(* 4 3/ 3 * / 3 24')' *5 =*+ F37& ', F3> '5 =4 >% / 3 $ /15!

%6'&.* <,!! 4 3' ='M %,>6 CL8 4+8 ) D '(M ', ',DQ ' 0 C 5 C #L8. %!! 4+8 =' ( C,, + >. % ( + '4+8 $ % + % % 8 +,! E/ % E$% 6%( + ' (6 ( 8( '3+ 18 F 3(E + % E= > =K> =K>! =!K> <4+8 4 % L8 01( ( 8 (' ( D 1 '' C C ( 1(+ ( () %(.',)''+ C C ( 1( ( 6 % ' 24')'% (1 ) + % 6( ''D T+ 8 C) % 3( % E % E *( (3 ( ''( 86 D 8 C ' '6 3+ 18 2D'' C,1( ( (16%( ',16 ' 1 C' (( ( 1( + ( ( <4+8 E % E C L8+ ) D '(3 ( 1( ( 5 C E % E4+8 C, ) 8 6 '%(3 (,D ' 8 6 ( %8,,) 8 6D '8+,D 8 ( ( (3 8% E + % E HD'4 (' 6 6 L8 C '( 1 6%( T '5 C %( '+ ( % T86' ( ( (1

/15 (' <1 018 ( C!((D %% ( 6, ' ( % (+ ( D ) 3 /15 5 C,=% > 8 6 ( ( 1 3, ( '1 /1 5) ( D 8' '6 'M,% A01( ( '+ M 3, %,6 D3 D <, 8 6 3 'M6 3 1( 3 %( 6( ) (3 + 8 ( 3, % (( ( (6,'M (,8 ( 01( ( (( ' ( + % 5 C D 1( (1( ( 3, (( '1 $ ) '4 C '1 $ /15HD 3( + 8 8' C<' 1+ ',' (3 6L8 6 '+ C ' '(1 + ( % 83, (= C,D (+ ( (>, 6 86 '''1 4$ ) (' 6 C' ' 4+ 8 1 ( 1( ( 4$ 1 6' 4 ( 1( ( $ 3, 1( + (( 5 1 C 24')'4+8 ( + '(1 %1 (3 8 C.( 7(3, ( '(1 85 (' ( 1 '4$ +8 24' )' '(" )## *+!!,*- 1 && *.* & 1 / #. 1 0( 1 > 018!F (018 E53 ( (( % %01+* 1+! E 018!H'!),( (D(+ 1 U5C,,# 018

0 6F6F6/6&36?6?'% 6/RF'',6$! :3 C+,' (1 2#4.2.+$C ' 1 )01'+ 1 6.%'B( 5,,)0B 01% 656 656R5+;% 6.6!$C 1+ '( 8 (18 3',D 8 + ')<<'401 %% 7 < 5) 5'3 %( 1 C + = ' >( '1 ' D D 0 CA 5 C' 1,C 601 3( 1!!( 01 )' #L+ 8 5 C.LC #L8 + C8C $'+ M %+, @5 K /(' 7/ + ) '(1 6 ' + '1(+ 8 C (' ( ' ( +0&& C &0&& 0 CA ( $C '1 F + ' ( 1%' +C (,1) ' ' ( 3( + '1,C F + C=; L > C=; L > ' '1 0 C' 'A ; L O 0 C' 'A ; L!

:3 ( '+ 0 C 3 ( + ' '?7 7 ) C =; L >=(D1( ( ( %+ ' '1> '1( ( =0&&&0&&>6 8=55>6,D ' C, 6 ' 6 (' (18 &C 1 A '; L O0&&I55I (/+ '; L O&0&&I55I (/+ %(68 55OT 7T ' T O/ C, '(1' 1' T ' O41 ' 0&&O01( ( &0&&O&1( ( /+O/ '6(' (18 $, ( % ' C 'M 4 % 'M 8,D!7,1$'+ M( 8+ 3 ( 01( ( 67 ) ',' (,D!7( C % (18!7 4(#(** *(* #5 * ((6.! #+" 2 (34003) ##,((*+" 7 1 8 13&313& 1 8 #+"

) 6 K ' 'M C, ) 8+ 6 ' A 03 '+ M6 + 8 =71> 03 6 %, 1=> A A V 71!7,1 O 71 O! <1 ' '3 6 %!5 % 3 6 3 'M=!I! 7>&C 1( ' ( ( 1+ ' 1(O=!LL!> 716(+!! 71) ',C,D 'M & ' 1 C 'M'+ '1A 6L L 0 C A 71 O!67 ' '1!! 71 %(=.< < 5' %(%$ B ((36', 3 (,+ F< '3 ( <3 '+,'E2( 1,' (( ( +,E ( : 6$*$( 6:06!!2+,, F( H 6H6@16#R$( 6 :06= >!E0 ', C (/,, ',, E.,,)0B %((. < ' ' ' ( ','1+ (D) ( 6' (,D' + 1 ((3 = 7>7=!7>O6 2 ',' C ' 1 D D6%( '! 2D 1 D D

'! 6 ' ' %()&5 + * 4 :; )' 1' D ',! 1,! = >( % 1 +=>A @ A B= O C 1 O ( B O ' 1 ((3C 1 O ' 6 (?' 6 6%1!,C,1(, D( 3+ (3 = >?'!! 6 6!01' F< ' *,D H )1' 71=B > F< 6.'!6 %('&4 9? * 4 :4;C )' 1' D ',! 1,! = >( % 1 +=,>A " @ " A " B= " ) 8 ((3== " ;, A = " D= " @: " ;A " B O' 1 ((3=C 1 > 1,

O C 1 O( O', O' 6 ( 6% (,?' 6, 6%1,C,1(, D( 3+ (3 = >) ( % (?' *,D! +6! 6! +6 6 0 1' ', 6+(3+ H )1' 71=B > $',!671J= >L +2 6!71J= >L +H 671J= >L

%)7 9(+(66/<5+ %)%& 24')'5 ( 624'6!4 3%( ( C! ).(''13' 1.1 ( 1 ) 1 ',D,D,D' +D+ ' ' '(3 ' )' % ' 1( ' C 4D( C+ 3 1+ 24')',D69 4')' *',%)'.7$6:1( (!6 *',% %)(. 440+C % % 1 C! (' (,( 3(,D1 =440> 1(,3 C ( 6 ( ( (' 6 3D(3 (,D1 6G6! $C ','3 1 24')+ '% ' '( ( C+%3, %))&.3 3' %A & ) 31 24')'6 3 '( 'DD6%( '(,DD )' D1 ) 3,D3 3 1 > 4 ) 6 (%,D,' '( 1 ' 1 &' % 440+C 5/*.+(''3( $ 6 (( 1

(3/15), '3 3,'',D', 6(+ D D (3.(''3 ( $, 1 < D% (3 3,1', /1 5<!,%1,',D$' )'( :8'6!,%1,',D@ 01 )'@,D: )' # ) ' 3 'C + (3C6D )' ' C+ ( ' % %F + 1 1( ((D (' ' (161 %( F&@ C! % %018 ('!!) 018 (( 1(' =!>6 %D ' C (18 01,C ' ( C ' '(' 6D 1( ( ( 01 3( 1!! ( 1 C+%3, 01 )'F'&' %,1D ( ( ' 3 (,D C+%3, + D ) ' (D( ' C+%3, ( 018 C!)' ( + 3 C!4D 3, %C ) % ( 3 1 (' 6%(' '8 % %8(,DD &. 7 )' %1! 1,1( '(=7> ' (<,( + ' 7' '(3 ) ( 1!7 #,( ',D,D,D24')' ' D D ' ' =F< >,DCC (3C =H>/ ' (' %' )' + 1 B (,D( 46$ /15 0 % 8' C4+8 6$ +8 /15%' ' 1(' 6 %1+ 6 ' CD ' C /('+ ' 61( ( ( % C, 124')') 3 1 ' (D( C6 ( (' 61( ( ( % 4D ' 3

C!01 (D 3 + = ( 1 1 > ) (' 6 3,' ( 1 (3 1+, %%D 61'! 2 9. 2 1. ) (' 6 3,' ( 1 1 '% )+ ' 1 %,D '% ) 1' 6( 113 %)'& 47 ) 13 D% D 6 ( 13+ 6 6(A 7. 9. 47 * 4 8 G' 8 ( '( ' ( G+ 8 + ) (' 63 1 ( D (8,D4 G+ 8 '8,. 42 4* * () )' ' F< =' >(( 'C C%' ' 4,8 D3 1' $3 D'+ D,+ 1' 41' (( ( (D '( ',D 24')' 0 % 8' C+ 3 1+ (D6(' ( %,D3 1( + ( (

F (1 1 )41'< ( 24')+ ',!+!!"# $"# % % % & (* 4( $ 6( /15 ) ' (3( 3 1 ( '+ C C (3C,D%' + 6' )' 1 ) ' ( 3 1 ( 'C C%' ' B %24')'( 1 8 4 '3$ ' 3(1 0 % 8' C+ 3 1+ (D6(' ( %,D3 1( + (( () H ( 1,D((DD (+ 24')'% 1,1( '+ D ',%(' '(3 D (%(,D + ( 8 '), % 1% + 3 1 <', %' '( (3, ' (, -* 24')'' 46($ 1 '/15 ) 46$ /15 ', 2'!+ D 3 1 24')'(' %( (3,D+ (,D( 3( D 6D ', & &

(, ) /15% D3,8, 3+ ) ' (324')' 'C + %' ' )' 1+ = ''> (!.3 M 814 3D 8M ) 1 (D1 6 (' 63 1+ ( 16 13 (3 ( + % (,D1, ( ' 1D(+ %3,, ().3 (,D( ( %)+>. 4 4*. ), (3 (, 6 1'!( (' % 8A?*. : * 4 9 ; ) (' 6,D( 3 3 1 ((3 (3?*.. ) (' 63 3 1 D+ 6,D( 3 (?*.4 ) (' 6,D( +, D6 3 3 1 (D (8,D1 % 24')' '?*. 12 ) 8633 1 ( 1 3 6 (,D( ( 1.331 (' ( 1 (3 D 63, 616' (+?*..2 921442. HD( (% 6%8,,% ( ( (3 D6 3 3 1 (D(3 8,D1

%)0 > /1+$ &' (' 63 1 24' )' '( 7D7D 440+, ) ' 6, 1 '' (36 ' =F< >%' + ')' ' C+ ' ( (D6 (' ( % 3 1( (< + D (' 1( ' ( 4% '( ' C $ /15 3 1 (' 1 (3 D 63, 616' ( H (' D (,,+ (,D( 46G+ 8 '8, 8 2+ '!D 46$ /15(3 % D D3,8!

Returadresse Land,ByogKultur Toften6 6880Tarm Sagsbehandler Anders Nørskov Stidsen Direkte telefon 99741001 E-post anders.stidsen@rksk.dk Dato 13. februar 2012 Sagsnummer 2011120150TA VVM-afgørelse og tillæg til miljøgodkendelse Nr. Vium Dambrug Februar 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Ansøgning...4 2.Afgørelse...4 3.Vilkår...5 4.Ikketekniskresumé...8 5.Miljøtekniskvurdering...9 6.Gyldighedogretsbeskyttelse...22 7.Offentliggørelseogklagevejledning...22 8.Listeovermodtagereafkopiafafgørelsen...1 9.Oversigtsplan Bilag1...2 10.Lovgrundlag-Bilag2...3 11. Behandlingsprocedure for hjælpestoffer Bilag 3.. 6 12.VVM-screening Bilag4...8 2

Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn Nr. Vium Dambrug(ejet af Ejstrupholm Dambrug A/S, Østergade 12, 7361 Ejstrupholm) Virksomhedens adresse Fiskerivej 1, 6920 Videbæk Virksomhedens telefonnr. 97178053/ 75772781 Virksomhedens mailadresse jje@ejstrupholmdambrug.dk Virksomhedens kontaktperson Tommy Mogensen, Fiskerivej 1a tmo@ejstrupholmdambrug.dk Virksomhedens matrikelnummer 10t, Østlig del nr. Vium CVR-nr. 27928501 Listebetegnelse, godk.bek. 1640/ 13-12- I202 2006 (i)-mærket, godk.bek. 1640/ 13-12-2006 Nej OmfattetafVVM,bek.1510/15-12-2010 Ja Omfattet af risikobek., bek. 1666/ 14-12- Nej 2006 Pligt til afgivelse af miljøoplysninger bek Nej 210/ 03-03-2010 Dato for øvrige miljøgodkendelser Miljøgodkendt 16. november 2006 Tillæg 29. oktober 2009 Aktiviteter Hovedaktivitet: Ferskvandsdambrug produktion af ørreder til konsum Væsentlige biaktiviteter: Ingen Væsentlige miljøforhold: Udledning af næringssalte og let omsætteligt organisk stof, medicin- og hjælpestoffer til å, å og Ringkøbing Fjord Ny aktivitet Aktivitet Listebetegnelse: (i)-mærket: VVM: Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg, I 202 Nej er vurderet til ikke at være omfattet af VVM-pligt. Ansvarlig sagsbehandler Anders Nørskov Stidsen Kvalitetssikring Klaus Kevin Kristensen Godkendelse Ivan Thesbjerg Telefon 99741001 99741691 99741403 Mail anders.stidsen@rksk.dk klaus.kristensen@rksk.dk ivan.thesbjerg@rksk.dk 3

1. Ansøgning Nr. Vium Dambrug har gennem Dansk Akvakultur ansøgt om tillæg til dambrugets miljøgodkendelse. Deransøgesomatbibeholdeetfoderforbrugpå660tons,somdetharværettilladtien toårig periode med tillægget til miljøgodkendelsen fra 29. november 2009. Dambruget ansøger desuden om anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. De nuværende vilkår er tidsbegrænsede i tillægget til miljøgodkendelsen fra 2009. 2. Afgørelse 2.1 VVM Der er foretaget en screening af projektet i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Det er vurderet, at et årligt foderforbrug på 660 tons og procedurer for anvendelse og udledning af medicin- og hjælpestoffer ikke er af et sådant omfang, at projektet er omfattet af VVM-pligten(Vurdering af Virkning på Miljøet). Afgørelsen er begrundet i, at miljøpåvirkningens omfang ikke er af en sådan karakter og/ eller grad, at aktiviteterne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er meddelt i henhold til Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet(vvm) i medfør af lov om planlægning. 2.2 Miljøgodkendelse Ringkøbing-Skjern Kommune godkender hermed det ansøgte på de i afsnit 3 nævnte vilkår. Godkendelsen gives på grundlag af ansøgningen og oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør beskrivelserne og bilagene til denne godkendelse. - Tillæg til miljøgodkendelse gives efter miljøbeskyttelsesloven 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Godkendelsesmyndigheden kan efter 16. november 2014 tage dambrugets samlede miljøgodkendelse op til revision. - De tilladte 660 tons foder årligt skal være udnyttet helt eller delvist senest to år efter meddelelse af tillægget, ellers bortfalder tilladelsen. - Der gives tilladelse til udledning af procesvand fra dambruget til vandløb i henhold til miljøbeskyttelseslovens 34 og 28 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelsesloven. - Der gives tilladelse til udledning af medicin- og hjælpestoffer efter bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløbs, søer eller havet. 4

- Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug stiller mindstekrav til ferskvandsdambrug. Reglerne i disse bekendtgørelser skal derfor være opfyldt, hvis ikke de skærpes i godkendelsen. Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som kan indebære forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en afgørelse fra kommunen. Det er kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig(miljøbeskyttelsesloven 33 og 37). Der gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation efter anden lovgivning. Eventuelt byggeri må først påbegyndes, når der ligger en særskilt tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn, jf. miljøbeskyttelseslovens 72 stk. 3. Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet i bilag 2. 3. Vilkår 3.1 Indretning af drift Produktion og vandindtag 3.1.1 Det maksimale foderforbrug udgør 660 tons/år(erstatter vilkår 4.2.1 i miljøgodkendelsen). Det tilladte foderforbrug skal være udnyttet helt eller delvist senest to år efter meddelelse af tilladelsen, ellers bortfalder tilladelsen. Spildevand 3.1.2 Der skal udtages og analyseres 12 prøver af ind- og udløbsvandet jævnt fordelt over produktionsåret(erstatter vilkår 4.3.3 i miljøgodkendelsen). 3.1.3 Vandprøver udtages af et akkrediteret laboratorium. Udtagningen af egenkontrollerne skal planlægges uafhængigt at dambruget. Planlagt prøvetagning kan udskydes, hvis forholdene i vandindtag eller udløb er væsentligt afvigende fra normal drift f.eks. i forbindelse med oprensning af plantelagune eller ved sygdomsbehandling. 3.1.4 Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: - Målte værdier for vandføring i både ind- og udløb. - Foderforbrug i prøvetagningsdøgnet - Fodertype i prøvetagningsdøgnet - Fiskebestand 5

- Eventuelle atypiske forhold(f.eks. sygdom, sygdomsbekæmpelse eller ændringer i dambrugets rutiner i prøvetagningsdøgnet) - Kopi af analyseskemaer samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes kommunen direkte fra laboratoriet, og være kommunen i hænde senest fire uger efter prøveudtagningen. 3.1.5 Hver egenkontrolprøve skal være ledsaget af en målt værdi for vandføring for både ind- og udløbsprøve således, at størrelsen af eventuel udsivning af vand over plantelagunen kan vurderes. Flow måles af analyselaboratoriets prøvetagningspersonale. 3.2 Medicin og hjælpestoffer Generelle vilkår omkring medicin og hjælpestoffer 3.2.1 De specifikke vilkår for brug og udledning af medicin skal overholdes, selvom det kan betyde, at hele den syge bestand ikke kan behandles. Beslutning om, hvad der skal ske med den ubehandlede bestand afklares med dambrugets dyrlæge/ veterinærmyndigheden. 3.2.2 Dermåkunanvendesmedicin,somerordineretafdyrlægetilNr.Vium Dambrug med CHR nr. 103833. 3.2.3 Proceduren for anvendelse af medicin- og hjælpestof skal være tilgængelig på dambruget og kendt af dambrugets ansatte. Specifikke vilkår vedr. brug og udledning af medicin 3.2.4 Indholdet af medicin i det udledte spildevand må ikke overstige nedenstående værdier. Koncentrationerne anses for overholdt, når der højst er behandlet nedenstående mængder fisk på hele dambruget i en behandlingsperiode på højst 10 dage. Koncentrationer af medicin er angivet som aktivt stof. Stof Middel udløbs koncentration (µg/l) Dosis (mg stof/kg fisk) Maks. mængde fisk behandlet(kg) Oxytetracyclin 275,0 100 5.702 Florfenicol 247,5 20 85.536 Oxolinsyre 412,5 12,5 68.429 Sulfadiazin 126,5 25 10.492 Trimethoprim* 2750,0 5 *) Trimethoprim indgår i blandingsproduktet tribrissen, hvor sulfadiazin er den begrænsende faktor for anvendelsen. Der kan således ikke behandles flere fisk med tribrissen end angivet under sulfadiazin. - 6

De anvendte behandlinger med medicin skal dokumenteres ved hjælp af besøgsrapporter eller lignende fra dyrlæge og indgå i driftsjournalen. 3.2.5Hvisdambrugetienakutsituationfårbehovforatanvendeogudledeandre veterinært godkendte stoffer til behandling af fisk end de tilladte stoffer på dambruget, skal kommunen orienteres om anvendelse og behandlingsmetode snarest og senest 1 uge efter påbegyndt behandling. Gentagen behandling med et ikke miljøgodkendt stof skal forudgående godkendes af kommunen. Specifikke vilkår vedr. brug og udledning af hjælpestoffer 3.2.6 Der må årligt højst anvendes de mængder af de nævnte hjælpestoffer, som er nævnt i behandlingsprocedurene i bilag 3. Indholdet af hjælpestoffer i det udledte produktionsvand, angivet som aktivt stof, må ikke overstige nedenstående koncentrationer. Beregningerne er foretaget ved en gennemsnitlig vandføring ud af dambruget på 72 l/s. Stof Middel koncentration(µg/l) Maksimal Koncentration (µg/l) Formaldehyd 0,5(beregnet til 0) 1(beregnet til 0) Brintoverilte 0,5(beregnet til 0) 1(beregnet til 0) Blåsten 5,6 9,1 Kloramin T 26,5 43,3 Peredikkesyre 0,5(beregnet til 0) 1(beregnet til 0) 3.2.7 Udlederkravene for hjælpestoffer anses som overholdt, når behandlingsprocedurerne i bilag 3 overholdes. Ved behov for ændringer i behandlingsprocedurerne skal dambruget forinden fremsende dokumentation til kommunen, som sikrer, at udlederkravene overholdes. Ændringer i behandlingsprocedurerne skal godkendes af kommunen. Hver behandling dokumenteres i driftsjournalen. Vilkår om egenkontrol for medicin og hjælpestoffer 3.2.8 På anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal dambrugets ejer underrette om forestående behandlinger med medicin og hjælpestoffer således, at tilsynsmyndigheden har mulighed for at kontrollere, om behandlingsprocedurerne og udlederkravene overholdes. Opbevaring af medicin og hjælpestoffer 3.2.9 Kemikalier(hjælpestoffer) skal opbevares i egnede tætte beholdere. Beholderne skalopbevaresietaflåstrumudenafløb.evt.resterafmedicinskalstraksefter endt behandling bortskaffes som farligt affald. 7

3.2.10 Foder, slam, medicin og hjælpestoffer mm. skal transporteres og håndteres således,atderikkevedspildelleruheldkanskeforureningafjordellervandløb. Driftsjournal og medicin og hjælpestoffer 3.2.11 I forbindelse med anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer skal dambrugets driftsjournal som minimum indeholde følgende oplysninger: - Årsag til brug af hjælpestof eller behandling med medicin. - Tidspunkt for forbrug af stofferne. Ved gentagen forbrug skal dette angives. - Mængdeangivelse/dosering af stofferne og ved forbrug af hjælpestoffer skal metoden angives(f.eks. antal timer med recirkulering, damme trukket ned til ½volumenmv.). - Angivelse af produktionsenheder/damme, hvor stofferne anvendes med angivelse af bestandsstørrelse. - Årsag, mængde, type, antal damme og tidsrum for behandling med medicin og hjælpestoffer. - Henvisning til dyrlægens besøgsrapport når der anvendes medicin. Besøgsrapporten skal opbevares sammen med driftsjournalen. - Afgangafdødefiskmedangivelseafmængdeogdato. - Det samlede forbrug af de enkelte mediciner og hjælpestoffer skal opgøres en gang om året(pr. 31. december) og indberettes til tilsynsmyndigheden senest den 1. februar det følgende år. 4. Ikke teknisk resumé Med dette tillæg til miljøgodkendelsen for Nr. Vium Dambrug godkender Ringkøbing- Skjern Kommune en fortsat anvendelse af 660 tons foder årligt som tidligere tilladt i en toårig periode. Der meddelelse samtidig tilladelse til anvendelse af medicin- og hjælpestoffer efter tillæggets vilkår. 8

5. Miljøteknisk vurdering 5.1 Lokalisering Nr.ViumDambrugerbeliggendeved VorgodÅilandzonepåFiskerivej1,6920 Videbæk. Området er ikke reguleret af lokalplaner. Nærmeste nabo er Fiskerivej 5, der ligger ca. 70 meter fra dambruget. Det vurderes, at naboer ikke vil blive påvirket væsentligt, af det ansøgte projekt(se afsnit 5.2.2.). 5.2 Indretning og drift 5.2.1 Vurderinger omkring produktion og foderforbrug Produktion og foderforbrug Produktionen vil være uændret og kun omfatte ørred til konsum på baggrund af maksimalt 660 tons foder årligt. Indberettet foderforbrug I de seneste 5 år har dambruget haft en gennemsnitlig foderkvotient på 1,0. Tabel 1. Foderforbrug, produktion og foderkvotient på Dambrug i perioden. Oplysningerne fremkommer på baggrund af dambrugets årlige indberetninger. År Foderforbrug (tons) Produktion (tons) 2011 601 578 1,04 2010 615 580 1,06 2009 640 640 1,00 2008 475 482 0,99 2007 333 350 0,95 Foderkvotient 5.2.2 Støj, lugt og vibrationer Dambruget har siden 2009 produceret på baggrund af maksimalt 660 tons foder. Fiskerivej 5 har klaget over støj fra anlægget, og dambruget blev af tilsynsmyndigheden pålagt at foretage en akkrediteret støjmåling ifølge miljøgodkendelsens støjvilkår. Støjmålingen blev foretaget den 16. september 2011 og viste, at miljøgodkendelsens støjvilkår var overskredet. 9

Overskridelsen lå dog inden for usikkerheden på målingen, og tilsynsmyndigheden har derfor ikke indskærpet overholdelse af vilkåret. Tilsynsmyndigheden har i stedet henstillet, at dambruget foretager støjreduktion, så støjkravene er sikres overholdt. Dambruget har sideløbende igangsat støjisolering af en port og luftudtag fra huset, hvor luftblæserne er placeret. Støjforholdene vil være uændrede fra anlægget, da produktionen ikke ændres. 5.2.3 Udledninger Udlederkrav Dambrugets udlederkrav ændres ikke. Dambruget har med den nuværende produktion overholdt miljøgodkendelsens udlederkrav. Der er en forskel imellem den oppumpede vandmængde og vandmængden i udløbet på omkring40%,sådereretmarkantvandtaboverplantelagunen.iforholdtil udledningen af ammonium-n og BI5 er overholdelse af udlederkrav vurderet på baggrund af vandmængderne i udløbet. Det skyldes, at de to stoffer primært kan være problematiske, hvis de udledes i store mængder direkte i vandløbet. En eventuel diffus udledning i forbindelse med nedsivning af de to stoffer gennem jordlag i plantelagunen vurderes som uproblematisk for vandløbet, fordi der vil være en stor omsætning og tilbageholdelse af stofferne i jordlagene. Udledning af total-n og total-p er derimod vurderet på baggrund af de oppumpede vandmængder, fordi det er den total udledning af stofferne fra anlægget direkte eller diffust, der har betydning i slutrecipienten. Teoretisk beregnede udledninger De teoretiske udledninger af organisk stof, kvælstof og fosfor i forbindelse med dambrug indrettet som standarddambrug og den nuværende produktion samt den fremtidige produktion på Dambrug fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 2. Teoretisk udledning pr. år fra Nr. Vium Dambrug indrettet som standard dambrug med udmeldt foderforbrug på 240 tons pr. år efter Dambrugsbekendtgørelsen. Værdier for produktionsbidrag er genberegnede værdier i forhold til de værdier, som fremgår af miljøgodkendelsens miljøtekniske vurdering. Værdierne er genberegnet fordi der er kommet opdateret viden omkring beregningsmetoden fra DMU. Der er anvendt foderkvotient på 1,0 og standardfoderet Ecolife 19, 3 mm fra Biomar. Parameter Produktionsbidrag (kg/tons foder) Rensegrad Teoretisk udledning(kg/år) Organiskstof(BI 5 ) 80 20% 19.113 Kvælstof(N) 49,3 7% 11.832 Fosfor(P) 4,7 20% 1.128 10

Tabel3.Teoretiskudledningpr.årfraNr.ViumDambrugvedanvendelseaf660tonsfoderpr. år.dereranvendtfodertypenallergep576(udgjorde93%affodermængdeni2009)ogden aktuelle foderkvotient på 1,00 for 2009. Rensegraderne er dokumenteret via egenkontrollerne ved640tonsi2009. Parameter Produktionsbidrag (kg/tons foder) Rensegrad Teoretisk udledning(kg/år) Organiskstof(BI 5 ) 88 97 1.742 Kvælstof(N) 40,9 76 6.479 Fosfor(P) 5,6 84 591 Tabel4.AktuelleudledningfraNr.ViumDambrugvedenproduktionpå640tonspr.år(2009). Udledningerne er baseret på 26 egenkontroller af udløsvand og 12 af indløbsvandet henover 2009. De tilknyttede produktionsbidrag er teoretisk beregnede ved anvendelse af fodertypen Aller GEP576,somblevanvendtpåNr.ViumDambrugi2009.Derertilsvarendeanvendtdenaktuelle foderkvotient på 1,00 for 2009. Produktionsåret 2009 er valgt som beregningsgrundlag, fordi det produktionsår ligger tættest på de tilladte 660 tons foder. Beregninger er lavet på baggrund af de indpumpede vandmængder, og vandtab over plantelagunen er derfor ikke medtaget. Parameter Produktionsbidrag (kg/tons foder) Rensegrad Målt udledning(kg/år) Organiskstof(BI 5 ) 88 97% 1.606 Kvælstof(N) 40,9 76% 6.388 Fosfor(P) 5,6 84% 584 Reduktioner i dambrugets udledninger Tabellerne 2-4 viser, at en fortsat produktion med 660 tons foder samtidig er en stor reduktionafudledningenafn,pogbi5fraanlæggetiforholdtilproduktionenveden indretning som standard dambrug. De årlige reduktioner er med de fundne rensegrader beregnettil17.371kgorganiskstof,ca.5.353kgkvælstofogca.537kgfosfor. Beregningen bygger på differencer mellem udledningerne i tabel 2 og 3. 5.2.4 Medicin- og hjælpestoffer Generelt Miljøkvalitetskrav er fastsat i bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. 11

Udledning af medicin og hjælpestoffer skal med baggrund i bekendtgørelsen begrænses mestmuligtvedhjælpafdenbedstetilgængeligeteknik-bat.dertilkommer,atdet for enhver udledning også skal sikres, at kvalitetskrav for det pågældende vandområde overholdes, og at der ikke opstår akut giftighed i recipienten. Endvidere er udledning af stofferne omfattet af et generelt forbud(miljøbeskyttelseslovens 27), medmindre der ergivettilladelseimedføraflovens 28. Risikovurdering for Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord For at minimere risikoen for overskridelse af miljøkvalitetskravene har Ringkøbing- Skjern Kommune i samarbejde med nabokommunerne i oplandet til Ringkøbing Fjord fået udarbejdet en samlet risikovurdering for udledningen af medicin- og hjælpestoffer (Fjordback 2010). ForNr.ViumDambrugerandelenafdentilgængeligvandføringiVorgodÅjustereti forhold til medicin- og hjælstofvilkårene i tillægget til miljøgodkendelsen fra 2009. Andelenafvandføringenernu30%forallestoffer.Detbetyder,atdambrugetiforhold til tidligere kan anvende mindre mængde medicinstoffer bortset fra florfenicol, som der kananvendesmereafpågrundafentilbageholdelsepå40%ifiskene. Årligt forbrug af medicin- og hjælpestoffer Der er søgt om godkendelse til at bruge hjælpestofferne formalin, brintoverilte, pereddikesyre, kobbersulfat og kloramin T og medicinstofferne amoxicillin, florfenicol, oxolinsyre, oxytetracyclin, sulfadiazin og trimethoprim. Anvendelse af amoxicillin er ikke relevant,daderikkekanbehandlesmereend56kgfiskmedstoffet,ogdererderfor ikke givet tilladelse til brug af amoxicillin. Årlige indberetninger af medicin og hjælpestoffer til kommunen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5. Indberettet årligt forbrug af medicin og hjælpestoffer på Nr. Vium Dambrug. Stof 2011 2010 2009 2008 2007 Hydratkalk,(kg) 57.000 55.000 37.000 35.000 Formalin(l) 6.000 5.000 6.000 4.400 4.500 Kloramin-T(kg) 95 Blåsten(kg) 25 22 25 Brintoverilte(ltr) 98 11 Pereddikesyre 35 Amoxicillin(kg) Florfenicol(kg) Oxolinsyre(kg) Oxytetracyclin(kg) Sulfadiazin(kg) 1 33 19 15 12 Trimethoprim(kg) 0,2 7 4 3 2 12

Behandling med hjælpestoffer Nr. Vium Dambrug har gennem sin ansøgning redegjort for ønskede mængder tilsat stof og deraf følgende koncentrationsberegninger for de ansøgte stoffer i recipienten. Koncentrationsberegningerne er beregnet på baggrund af kommunens risikovurdering for samtidig udledning af medicin- og hjælpestoffer. Der er anvendt reduktionsrater for medicin- og hjælpestoffer i overenstemmelse med brev fra Miljøstyrelsen fra 8. april 2011. Der er indsendt informationer om størrelse af damme, laguner mv. og det interne flow på anlægget. Disse informationer indgår i beregningerne af omsætningen af stofferne i anlægget og de medfølgende koncentrationer i udløbsvandet og i Vorgod Å. Behandling med hjælpestoffer skal ske efter proceduren i Bilag 3. Formalin Deterberegnet,athvertafdefireproduktionsafsnitpåhver1.400m 3 ogmedbiofilter kanomsættegodt15kgrenformalinvedenopholdstidpågodt18timer(vandflowpå 18 l/s). Derudover kan plantelagunen omsætte 246 kg formalin ved en opholdstid på 76 timer.detgiverensamletomsætningpågodt260kgpåheleanlægget. Der tilsættes en koncentration på 22 mg ren formalin/l, som pga initialomsætning(jf. MST-brev 8. april, 2011) betyder, at der behandles med en koncentration på omkring 20 mg/l. Der tilsættes 31 kg formalin til hvert af de fire produktionsafsnit og tilsammen 124 kg. Der recirkuleres 12-24 timer(noramlt mindst 24 timer) inden, vandet afledes til plantelagunen. Der kan behandles igen efter tre døgn. En behandlingskoncentration på 20 mg/l giver normalt god behandlingseffekt(dmurapport 659, 2008). Dambruget har brugt formalin siden ombygningen til modeldambrug i 2007. Brintoverilte Deterberegnet,athvertafdefireproduktionsafsnitpåhver1.400m 3 kanomsætte godt 100 kg ren brintoverilte ved en opholdstid på 18 timer. Derudover kan plantelagunen omsætte knap 7.600 kg brintoverilte ved en opholdstid på 76 timer. Det giverensamletomsætningpåca7.700kgpåheleanlægget. Der tilsættes en koncentration på 30 mg/l(jf. DMU-rapport 659, 2008). Der tilsættes 42 kg brintoverilte til hvert af de fire produktionsafsnit og tilsammen 168 kg. Der recirkuleres 12-24 timer(noramlt mindst 24 timer) inden, vandet afledes til plantelagunen. Behandlingen kan gentages efter 12 timer. Dambruget har brugt brintoverilte i 2010 og 2011. Pereddikesyre Deterberegnet,athvertafdefireproduktionsafsnitpåhver1.400m 3 kanomsætte godt 12 kg pereddikesyre ved en opholdstid på 18 timer. Derudover kan plantelagunen omsætteknap950kgpereddikesyrevedenopholdstidpå76timer.detgiverensamlet omsætningpågodt960kgpåheleanlægget. 13

Der tilsættes som ansøgt en koncentration på 5 mg ren pereddikesyre/l. Det svarer til 7 kg peredikkesyre til hvert af de fire produktionsafsnit og tilsammen 28 kg. Behandlingen kan gentages efter 12 timer. Der er ikke miljøkvalitetskrav for pereddikesyre i recipienten. Dambruget har brugt pereddikesyre i 2011. Blåsten og Kloramin T Fordetostoffererderikkeberegnetreduktionpåanlægget.Detbetyder,at overholdelse af miljøkvalitetskravene skal sikres overholdt udelukkende ved fortynding i den anvendte vandvolumen. Der kan anvendes 200 g blåsten(0,04 mg ren kobber/l) og 300gkloraminT(0,17mgrenkloramin/l)iénsektionadgangen. I DMU-rapport er angivet normale behandlingskoncentrationer på 0,1-1 mg/l for kobber og 4,5 mg/l for kloramin T. Stofferne ønskes benyttet i kombination, fordi dambruget har oplevet en god effekt med den behandling. De tilsatte stofkoncentrationer af de to stoffer enkeltvis er for lave til at give en tilfredsstillende behandlings-effekt. Dambruget har brugt blåsten i 2007-2009 og kloramin T i 2010. I tabel 6 er til sammenligning beregnet maksimal tilladelig middelkoncentration og maksimal koncentration,(kolonne 4 og 5). Disse koncentrationer relaterer sig udelukkende til den tildelte vandføring til fortynding og bekendtgørelsens miljøkvalitetskrav, og definerer derfor de absolutte makskoncentrationer. Tabel 6. Krav til middelkoncentration og maksimalkoncentration i dambrugets udløb svarende vilkår i dambrugets tilladelse(kolonne 2 og 3), samt koncentrationer ved fyld op princip (kolonne 4 og 5). Beregningerne for formalin, brintoverilte og pereddikesyre er lavet på baggrund af et vandflow gennem anlægget på 72 l/s, som er det maksimalt tilladelige. Beregningerne for blåsten og kloramin T er lavet udelukkende på baggrund af fortynding. Middelkonc. I dambrugs udløb (µg/l) jf. vilkår Maks. konc. i dambrugs udløb (µg/l) jf. vilkår Maks. tilladelig middelkonc. i dambrugets afløb (µg/l) Stof Formalin Tæt på 0 Tæt på 0 84,3 421,7 Brintoverilte Tæt på 0 Tæt på 0 91,7 916,7 Blåsten 5,6 9,1 9,2 18,3 Kloramin T 26,5 43,3 43,5 43,5 Peredikke Tætpå0 Tætpå0 - - Maks. tilladelig konc. I dambrugets afløb (µg/l) Ovenstående tabel viser, at der for blåsten og kloramin T ikke kan anvendes yderligere mængder stof uden at overskride enten det generelle miljøkvalitetskrav eller korttidsmiljøkvalitetskravet. For kobber er der beregnet på baggrund af nul reduktion, men praktisk forsøg har vist en væsentlig tilbageholdelse af kobber i slam, plantelagune mv.(dmu-rapport 135-04). 14

Derfor forventes de udledte mængder af kobber at være væsentlig lavere end beregnet. Noget tilsvarende vil formentligt være gældende for kloramin T. Der er givet tilladelse til brug af brintoverilte, som er et vanddesinfektionsmiddel, der anvendes ved parasit- og svampeangreb samt gællebetændelse. Brintoverilte omsættes relativt hurtigt til uskadelige stoffer. Brug af brintoverilte giver mulighed for substitution af de mere miljøfarlige produkter som formalin, kobbersulfat og kloramin-t. Behandling med brintoverilte er dermed i god overensstemmelse med BAT. Med baggrund i tabel konkluderes det, at de fremsendte koncentrationsberegninger for udledning til recipienten sikrer overholdelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav i ferskvandogvedudledningtil VorgodÅogRingkøbingFjord.Pådenbaggrunderder fastsat vilkår for stofkoncentration for de forskellige stoffer i dambrugets udledning. For alle hjælpestofferne er der fastsat to kravværdier til udledning af et enkelt stof. Et krav til den gennemsnitlige koncentration og et krav til maks. koncentrationen. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at dambruget kan overholde de fastsatte miljøkvalitetskrav, hvis behandlingen sker i overensstemmelse med tilladelsens vilkår og behandlingsprocedurer, som fremgår af bilag 3. Der kan anvendes iodprodukter og Virkon S til desinfektion af støvler og udstyr. Stofferne udledes ikke til vandløbet. Hydratkalk kan anvendes ved desinfektion af kanaler i forbindelse med bekæmpelse eller forebyggelse af sygdomme og til phjustering. Behandling med medicin I beregning af, hvor store mængder fisk, der kan behandles har kommunen brugt en genfindelsesprocent på 60 procent for florfenicol og 100 procent på øvrige stoffer i overenstemmelse med brev fra Miljøstyrelsen fra 8. april 2011. For de fleste medicinstoffer tager beregningerne således udgangspunkt i, at stofferne ikke omsættes hverken inde på dambruget eller i vandløbet. De oplyste doser af medicin i beregningerne tager udgangspunkt i værdier, som normalt anvendes ved dyrlægernes ordinering af medicin til dambrugsfisk(sortkjær et al. 2000). Det er efter kommunens vurdering det bedste grundlag på nuværende tidspunkt, og så længe veterinærmyndighederne ikke fremkommer med anbefalinger i hver enkelt sag. Dambrugets behov for medicinering tager således udgangspunkt i dyrlægernes ordinerede doser, og behovet afgøres af dyrlægen. Vilkårene for medicin angiver en maksimal besætningsstørrelse, der kan behandles ad gangen. Har dambruget på et givet tidspunkt behov for medicinering af en større bestand end forudsat i vilkårene, må dambruget nødvendigvis foretage destruktion eller lignende af den del af produktionen, som ikke kan behandles forsvarligt efter dyrlægens anvisninger. Teoretisk set vil udledningen af medicinstof være på et maksimum efter et par dages behandling. Herefter vil koncentrationen i udløbet fra dambruget forblive på maksimumniveauet, indtil behandlingens ophør. Efter endt behandling vil koncentrationeniudløbethurtigtfaldetilnærnul.dogvilderoverenperiodeskeen mindre udskillelse af stoffet fra fiskene. 15

På den baggrund antages middelkoncentrationen og maksimumkoncentrationen at være ens, og derfor er der kun fastsat et udlederkrav til den gennemsnitlige koncentration (miljøkvalitetskravene, MKK) for hvert medicinstof. Dette gælder dog ikke for oxolinsyre, hvor miljøkvalitetskravet(mkk) og korttidsmiljøkvalitetskravet(kmkk) ligger så tæt på hinanden, at det bliver KMKK, der erbegrænsendeforhvormangekgfisk,derkanbehandles.fordettestofer udlederkravet derfor fastsat i forhold til KMKK. Denne fremgangsmåde forventes at sikre overholdelse af både KMKK og MKK nedstrøms dambruget. Konklusion på dambrugets anvendelse af medicin og hjælpestoffer Kommunen vurderer, at procedurerne for behandling af fiskesygdomme på dambruget lever op til BAT(bedste tilgængelige teknik), renere teknologi, og bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 5.2.5 Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold I henhold til Vandplan 2010-2015, Ringkøbing Fjord, Hovedopland 1.8 har Vorgod Å på strækningen omkring Nr. Vium Dambrug en høj økologisk tilstand, og strækningen er tilsvarende målsat til høj økologisk tilstand. Det betyder, at der kræves minimum en faunaklasse 7 efter Dansk Vandløbsfaunaindeks, for at målsætningen er opfyldt. Resultaterne af de biologiske vandløbsbedømmelser viser, at der er målsætningsopfyldelse både op- og nedstrøms dambruget, jf. nedenstående tabel. Den fremtidige produktion på Nr. Vium Dambrug kan ikke forventes at give problemer med opfyldelse af målsætningen på strækningen, fordi udledningen forbliver uændret. Tabel 7. Biologiske vandløbsbedømmelser efter Dansk Vandløbsfauna Indeks ved Nr. Vium Dambrug. År Opstrøms Nedstrøms 2011 efterår 7 7 2011 forår 7 7 2010 efterår 7 7 2010 forår 7 6 2009 efterår 7 7 2009 forår 7 7 2008 efterår 7 7 2008 forår 7 6 2007 6 7 2006 7 7 2005 7 7 16

I vandplanen er der heller ikke et indsatskrav overfor Nr. Vium Dambrug i forhold til faunaspærring i vandløbet. Anlægget er model 3 med vandindvinding fra boring, og der er derfor fuldstændig faunapassage i vandløbet omkring dambruget. 5.2.6 3-beskyttede naturområder Vorgod Å er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. 5.2.7 Internationale naturbeskyttelsesområder konsekvensvurdering Konsekvensvurderingen af den ændrede drift på Nr. Vium Dambrug foretages på baggrund af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Dambrugets nærrecipient er Vorgod Å, mellemrecipient er Skjern Å og fjernrecipient er Ringkøbing Fjord. 4.500 meter nedstrøms dambruget Vorgod Å udpeget som habitatområde i området H61forSkjernÅ.HerefterløberVorgodÅtilSkjernÅogvideretilRingkøbingFjord,der ligeledes ligger i habitatområde. Den nederste del af Skjern Å og størstedelen af Ringkøbing Fjord ligger samtidig i EF-fuglebeskyttelsesområde og i Ramsarområde. Nærrecipienten Vorgod Å og mellemrecipienten Skjern Å Den teoretiske udledning af organisk stof vil være ændret på 1.600-1.700 kg iltforbrugendestofpr.år(bi 5 ).Dambrugetsudlederkraveruændrede. Det er primært udledningen af organisk stof, høje ammoniumkoncentrationer og lave iltniveauer, der har betydning for vandløbsfaunaen nedstrøms dambruget. Der er ikke i konstateret kritiske udledninger for de nævnte parametre. SkjernÅogdennederstedelafVorgodÅerudpegettilEF-habitatområde(H61)på grundlag af arterne: grøn kølleguldsmed, havlampret, flodlampret, laks, odder, vandranke og naturtypen: vandløb med vandplanter. Den ansøgte udledning ikke har en sådan størrelse at kvalitetsmålsætningerne for vandområderne og udpegningsgrundlaget for habitatområderne vil blive påvirket uhensigtsmæssigt i væsentlig grad. Det gælder også vilkår for udledningen af medicinog hjælpestoffer. DererikkeopstilletetindsatskravforNr.ViumDambrug,hvorderer målsætningsopfyldelse i vandløbet nedstrøms. Vandplanen regner med en udledning fra Nr. Vium Dambrug på 2005-niveau på ca. 40,5 tons organisk stof. Til sammenligning er den nuværende udledning fra anlægget ca. 1,7 tons organisk stof. 17

Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Fjord er udpeget som habitatområde(h 62) pga. arterne odder, Flodlampret, Havlampret, Majsild, Stavsild, Vandranke. Odder er især tilknyttet vandløb og søer, men kan passere fjorden mellem vandløbssystemerne. Vandranke er ikke lokaliseret i fjorden, men er tilknyttet Gødel Kanal ved Nymindestrømmen og Sydlige Parallelkanal. Det vurderes i øvrigt, at de listede fiskearter ikke er særligt følsomme overfor en vis grad af eutrofiering. Majsild og stavsild trækker op i Skjern Å-systemet muligvis for at gyde. Ringkøbing Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde(F 43) pga. arterne klyde, rørhøg, mosehornugle, splitterne samt store forekomster af trækfuglene knopsvane, pibesvane og sangsvane, kortnæbbet gås, knortegås, gravand, pibeand, spidsand, skeand, hvinand, stor skallesluger og blishøne. Nogle af arterne er meget afhængige af bundvegetation i fjorden bl.a. svaner, svømmeænder og blishøns. Disse arter er gået meget tilbage på grund af manglende bundvegetation forårsaget af høj næringsstoftilførsel og problemstillinger omkring slusepraksis ved Hvide Sande Havn. Ringkøbing Fjord er også udpeget som Ramsar-område. I Vandplan 1010-2015 for Ringkøbing Fjord er miljømålet for Ringkøbing Fjord en god økologisk tilstand med dybdeudbredelse af ålegræs til 2,2 meters dybde. For at nå det målskalderbl.a.skeenreduktionitilledningenafkvælstofiplanperiodenpå627tons. De projekter om nedlæggelse af dambrug, der allerede er gennemført eller planlagt inden vandplanens ikræfttræden udgør 2,7 tons kvæstof. I vandplansperioden er der ikke opstillet indsats om reduktion af kvælstofudledningen fra dambruget i oplandet til Ringkøbing Fjord. Der er derimod opstillet indsats i forhold til udledning af organisk stof fra 9 dambrug i oplandet, hvor vandlløbsmålsætningen ikke er opfyldt. Indsatsen vil udover en reduktion i udledningen af organisk stof og betydeenreduktioniudledningenaffosforpå680kg. DererikkeopstilletetindsatskravforNr.ViumDambrug,hvorderer målsætningsopfyldelse i vandløbet nedstrøms. Vandplanen regner med en udledning fra Nr.ViumDambrugpå2005-niveaupåca.10,4tonskvælstofog800kgfosfor.Til sammenligning er den nuværende udledning fra anlægget ca. 6,5 tons kvælstof og 580 kg fosfor. Det er kommunens vurdering, at en fortsat produktion på baggrund af et tilladt foderforbrug på 660 tons årligt på Nr. Vium Dambrug ikke vil medføre udledninger, der hindrer miljømålenes opfyldelse eller medfører forringede vilkår for udpegningsgrundlaget i EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområdet. Med hensyn til anvendelsen af medicin- og hjælpestoffer på dambruget vurderes det på baggrund af risikovurderingen samt de opstillede vilkår og procedurer, at miljøkvalitetskravene vil kunne overholdes i de berørte vandområder. Habitatdirektivets bilag IV Deterkommunensvurdering,atdetansøgteprojektikkeerafetsådanomfang,atdet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke nærmeste Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 18

Odder og Grøn Kølleguldsmed er udbredte i Skjern Å-systemet og berøres ikke at projektet. 5.2.8 Konklusion Det er kommunens vurdering, at forsat produktion på baggrund af maksimalt 660 tons foder årligt samt anvendelse af medicin- og hjælpestoffer på Nr. Vium Dambrug ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter vil påvirke Natura 2000 områderne i Vorgod Å, Skjern Å og Ringkøbing Fjord væsentligt eller hindre områdernes målsætningsopfyldelse. 5.3 Vurdering af renere teknolog Det er et grundlæggende princip i miljøbeskyttelsesloven, at virksomheder skal begrænse udledningen af forurenende stoffer mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik(bat Best Available Techniques). BAT for medicin og hjælpestoffer Der henvises til afsnittet omkring kommentarer til de ansøgte stoffer, hvor anvendte stofkoncentrationer og procedurer er behandlet. Kommunens vurdering af dambrugets anvendelse af BAT Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at denne godkendelse for Voldbjerg Mølle Fiskeri, at de anlægsmæssige og driftsmæssige forhold på dambruget i tilfredsstillende grad lever op til BAT for den pågældende anlægstype. Muligheder for renere teknologi Muligheder for driftsoptimering Medicin- og hjælpestoffer skal anvendes så lidt som muligt ved at tilpasse indretning og drift på dambruget. Nedenfor er oplistet en række vigtige faktorer: 1a. BAT- generel driftsstyring Foranstaltninger til at sikre god driftsstyring(effekt på både renseeffekt og fiskesundhed) - Undgå undermætning af ilt og udsving i iltkoncentrationen i produktionsanlægget. 19

- Høj iltmætning øger egenomsætningen af bl.a. ammonium, iltforbrugende stof mv. Særlig opmærksomhed omkring optimale iltforhold ved høje bestandstætheder(tilsætning af ilt, beluftning, piskning). - Undgå overfodring i perioder hvor fiskenes stofskifte ændres som følge af årstidsbestemte temperaturændringer. - Sikre tilstrækkelig køling på varme årstider. - Foranstaltninger til rensning af indløbsvandet. - Foranstaltninger til begrænsning af foderspild og suspenderet stof i produktionsvandet. - Sikre optimal drift og vedligehold af slamkegler mv. - Hyppig/kontinuerlig slamfjernelse og hindre ophobning af slam i produktionsanlægget. - Indsætning af delrensningsprocesser så tæt på kilden som muligt, der sikrer en hurtig fjernelse af fiskeekskrementer og slam, hvorved fiskene undgår svingende og dårlig vandkvalitet. - Driftsstyring omkring udfodring og produktion således at overfodring undgås. - Særlig opmærksomhed omkring udfodring under ugunstige produktionsforhold eller i situationer med svingende vandkvalitet. - Skånsom håndtering af fisk og særligt under ugunstige vejrforhold og ved ugunstige temperaturer. - Anvendelse og løbende indsamling af ny viden omkring brug af immunstimulerende midler i foder evt. i samarbejde med dyrlæge. - Opsamling af døde fisk. - Rutiner og procedurer til overvågning af indløbsvandets kvalitet. - Øget vandflow: fjerner fækalier og slam fra dammene og giver renere produktionsmiljø. 1b. BAT Foranstaltninger til reduktion i forbruget af medicin og hjælpestoffer Forebyggelse af smitte m.v. - Vaccination mod rødmundssyge og andre fiskesygdomme, herunder revaccination ved faldende immunitet. - Brug af desinfektionsmidler til støvler og materiel, som kan bidrage til smittespredning. - Løbende rådgivning fra dyrlæge eller lign. Optimering af omsætning og tiltag til reduceret forbrug af medicin og hjælpestoffer - Brug af hjælpestoffer vurderes løbende i forhold til andre, og mindre miljøbelastende stoffer(substitution). - Sikre hurtig handling ved begyndende tegn på sygdomsudbrud. - Hyppig overvågning af fiskenes sundhedstilstand. - Procedurer for brug af hjælpestoffer der sikrer tilstrækkelig effekt og høj intern omsætning Neddroslet vandtilførsel eller nedlukning af dammenes afløb under brug af hjælpestoffer Recirkulering af tilsat stof. 20

Sikre, at der ikke anvendes unødvendigt høje koncentrationer af hjælpestof. - Brug af reducerede mængder af formalin og brintoverilte jf. Faglig rapportfradmunr.659. Det er et grundlæggende princip i miljøbeskyttelsesloven, at virksomheder skal begrænse udledningen af forurenende stoffer mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik(bat Best Available Techniques). BAT på Nr. Vium Dambrug Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer med tillægget til miljøgodkendelsen, at de anlægsmæssige og driftsmæssige forhold på Nr. Vium Dambrug i tilfredsstillende grad lever op til BAT for den pågældende anlægstype. 21

6. Gyldighed og retsbeskyttelse 6.1 Gyldighed Tillægget til miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse i klageperioden og mens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. 7. Offentliggørelse og klagevejledning 7.1 Offentliggørelse Afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside fra onsdag den 22. februar 2012 (http://www.rksk.dk/informationer-og-servicemeddelelser-8550.aspx). Derudover orienteres en række interessenter direkte jf. listen over modtagere af kopi af afgørelsen. 7.2 Klagevejledning Miljøgodkendelse Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være kommunen i hænde senest torsdag d. 22. marts 2012 ved kontortids ophør. Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen- Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens 99-100. Dergøresopmærksompå,atdertilenhvertideradgangtilaktindsigtideresultateraf virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm eller på mail til land.by.kultur@rksk.dk. Klagen vil herfra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse på 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige 22

myndigheder. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret. Behandlingen af klagen påbegyndes ikke før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagesagen fører til at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller klagen afvises. VVM-afgørelse Ihenholdtilplanlovens 58,stk.1nr.4kankommunensVVM-afgørelsealene påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelsen kan påklages af enhver med retlige interesse i sagens udfald. Det vil sige at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Klagen indgives til Natur- og Miljøklagenævnet på mail nmkn@nmkn.dk eller pr. brev til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klagen skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra offentliggørelsen af denne afgørelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse på 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret. Behandlingen af klagen påbegyndes ikke før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagesagen fører til at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller klagen afvises. Hvis afgørelsen påklages, kan Natur- og Miljøklagenævnet påbyde et iværksat byggeri standset. Fælles for afgørelsen for Miljøgodkendelsen og VVM Ifølge miljøbeskyttelseslovens 101, planlovens 62 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Venlig hilsen Anders Nørskov Stidsen Biolog Ivan Thesbjerg Fagleder LandogVand 23

8. Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Aktive Fritidsfiskere i Danmark, v. Leif Søndergaard, Søvejen 6, 7860 Spøttrup, (afid@aktivefritidsfiskere.dk) Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1., Boks 403, 1553 København V,(mail@dkfisk.dk) Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø,(dn@dn.dk) Danmarks Naturfrednings Lokalkomité for Ringkøbing-Skjern Kommune(ringkoebingskjern@dn.dk) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V (natur@dof.dk),(ringkoebing@dof.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund, Leif H. Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby, (leif.poulsen@net.telenor.dk) og på e-mail post@sportsfiskerforbundet.dk Erik Andersson(ejer af Fiskerivej 5), Skibbildvej 54, Haunstrup, 7400 Herning (erik_ester_andersson@mail.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/ Formand Niels Barslund, Vormstrup 2, 7540 Haderup(nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Fiskeriinspektoratet. Esbjerg afdeling. Auktionsgade 9, 6700 Esbjerg,(esb@fd.dk) Friluftsrådet,(midtvestjylland@friluftsraadet.dk) Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K(fbr@fbr.dk) Fødevareregion Vest, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup,(region.vest@fvst.dk) Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur(kaare@danskakvakultur.dk) Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø(nst@nst.dk) Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern(museum@riskmus.dk) Skattecenter, Kontrolafdelingen, Brændgårdvej 10, 7400 Herning(skat@skat.dk). Skjernådalens Lystfiskerforening, v. Bo Nielsen, Flintebakken 100, 1.tv, 8700 Horsens, (formand@skj-lf.dk) Sundhedsstyrelsen. Embedslægeinstitutionen Midtjylland. Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, (midt@sst.dk) 1

9. Oversigtsplan Bilag 1 2

10. Lovgrundlag- Bilag 2 Godkendelsen er primært givet på nedenstående lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der er gældende på godkendelsestidspunktet). Love, bekendtgørelser, kommuneplan, vandplan Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010. Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. dec. 2006(Slambekendtgørelsen). Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. dec. 2010. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007. Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug(dambrugsbekendtgørelsen), Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1325 af 20. nov. 2006. Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 635af7.juni2010. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 900 af 17. august 2011. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 1640 af 13. december 2006 (godkendelsesbekendtgørelsen). Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven). Kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Vandplan 2010-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedopland 1.8. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Vejledninger og rapporter m.m. Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr. 260, 1998. Bovbjerg Pedersen, P., Grønborg, O.& Svendsen, L.M.,(reds.) 2003: Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav.ra pport fra faglig arbejdsgruppe.da nmarks 3

Miljøundersøgelser.84 s. Arbejdsrapport fra DMU nr.183. Faunapassageudvalgets 5 rapporter, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.fl., februar 2004. Fjorback, C. 2010. Risikovurdering for Skjern Å-systemet, inkl. Ringkøbing Fjord brug og udledning af medicin- og hjælpestoffer. Rapport fra Niras A/S. Fjorback, C., Larsen, S.E., Skriver, J., Svendsen, L.M., Nielsen, P.& Riis-Vestergaard, J. 2001: Forsøgsprojekt Døstrup Dambrug. Statusrapport for 1. måleår. Danmarks Miljøundersøgelser. 93 sider- Arbejdsrapport fra DMU nr. 150. Larsen, S.E. og Svendsen, L.M., 2002. Notat vedrørende tilpasning af udlederkrav ved overgang fra tilstandskontrol til transportkontrol i Bovbjerg Pedersen, P., Grønborg, O. & Svendsen, L.M.,(reds.) 2003. Modeldambrug specifikationer og godkendelseskrav. Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU nr. 183. Masterplan udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 2009-2015. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1998, Godkendelse af ferskvandsdambrug. Miljøstyrelsen luftvejledning nr. 2/ 2001. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ 1984, ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1990, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2008, Vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle og dokumentationsprojekt for modeldambrug juni 2008, DTU Aqua-rapport nr.: 193-08. Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav faglig rapport fra DMU nr. 183, 2003. Pedersen L.F, Sortkjær O., Bruun M.S., Dalsgaard, I., Pedersen, P.B. 2004. Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel. DFU-rapport nr. 135a-04. Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr. 52-98. 4

Svendsen, L.M., Larsen, S.E., Dalsgaard, A.J.T., Plesner, L.J& Michelsen, K. 2011. Renseeffektivitet på model 1 dambrug. Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet. Danmarks Miljøndersøgelser, Aarhus Universitet. 106 s. Faglig rapport fra DMU nr. 842. Sortkjær, O., Henriksen, N.H., Heinecke, R.D.& Pedersen, L-F. 2008. Optimering af behandlingseffekten i akvakultur 2008a. Minimering af forbrug og udledning af hjælpestoffer. Danmarks Miljøundersøgelser., Aarhus Universitet. 124s. Faglig rapport fradmunr.659. Sortkjær, O., Pedersen, L-F& Ovesen, N.B. 2008b. Omsætningen af formalin i danske dambrug. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 122 s. Faglig rapport fra DMUnr.699. Sortkjær, O, Bovbjerg, P, Steenfeldt, S.J., Bruun, M.S., Dalsgaard, I., Nielsen, P& Aarup, P. 2000. Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger. Faglig rapport fra DMU nr. 79-00. Svendsen, L.M., Sortkjær, O., Ovesen, N.B. Skriver, J. m.fl. 2008. Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for måle og dokumentationsprojekt for modeldambrug. DTU-aqua-rapport nr.: 193-08. 5

11. Behandlingsprocedure for hjælpestoffer Bilag 3 Behandlingsprocedure for hjælpestoffer på Nr. Vium Dambrug. For at sikre overholdelse af de specifikke vilkår vedrørende hjælpestoffer i godkendelsen skal nedenstående behandlingsprocedure følges. Behandlingsprocedure for medicinstoffer fremgår af vilkårene. Stof Brintoverilt e Total dosering 168kg rent brintoverilte Antal enheder dermå behandles af gangen Der kan behandles i alle 4 sektioner ad gangen med en mængdepå42 kgihver sektion Kommentarer Derkanbehandlesialle4sektionermeden mængdepå42kgrentbrintoveriltemeden koncentration i anlægget svarende til en koncentration på 30 mg brintoverilte/l. Detsvarertilensamletmængde30% brintoverilteopløsning på 480 liter, eller 560 liter 35% opløsning. Vandindtaget standses i 12-24 timer efter behandlingsstart. Herefter genoprettes en vandføring på 18 l/s til hver sektion. Formalin 124kg rent formaldeh yd Der kan behandles i alle 4 sektioner ad gangen med en mængdepå31 kgihver sektion Der kan behandles igen efter 12 timer. Der behandles i hele anlægget med en tilsat koncentration på 22 mg formaldehyd/l (svarer til 20 mg/l efter initialomsætning). Dette svarer til en samlet mængde formaldehyd på 680 kg 24,5% formalin eller450kg37%formalin. Vandindtaget standses i 12-24 timer efter behandlingsstart. Herefter genoprettes en vandføring på 18 l/s til hver sektion. Blåsten 200 gram blåsten Der kan behandles 3 sektion(1.400 m 3 )adgangen Derkanbehandlesigenefter3døgn. Der tilsættes blåsten i en koncentration på 0,05mg/l.Detsvarertil70gblåstentil hver sektion. Vandføringen standses kortvarigt efter behandlingsstart. Herefter genoprettes den 6

normale vandføring. Derkanbehandlesigenefter3døgn. Kloramin T 300 gram Kloramin T Der kan behandles 1 sektion(1.400 m 3 )adgangen Dertilsættes300gramKloraminTtilen sektion. Stoffet bruges i kombination med blåsten. Vandføringen standses kortvarigt efter behandlingsstart. Herefter genoprettes den normale vandføring. Pereddikes yre Iodprodukter, VirkonStil desinfektio n 28kg - - Hydratkalk - - Der kan behandles i alle 4 sektioner ad gangen med en mængdepå7 kgihver sektion Derkanbehandlesigenefter3døgn. Derkanbehandlesialle4sektionermeden mængdepå7kgrenpereddikesyreihver sektion svarende til en koncentration på 5 mg pereddikesyre/l. Vandindtaget standses i 12-24 timer efter behandlingsstart. Herefter genoprettes en vandføring på 18 l/s til hver sektion. Der kan behandles igen efter 12 timer. Der kan anvendes iod-produkter eller Virkon S til desinfektion af støvler, udstyr og damme. Iodprodukter må ikke udledes med procesvandet. Der kan anvendes hydratkalk til desinfektion af tørlagte damme i forbindelse med sygdomsbekæmpelse. 7

12. VVM-screening Bilag 4 Skema til brug for screening(vvm-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nr. Vium Dambrug har gennem Dansk Akvakultur ansøgt om tillæg til dambrugets miljøgodkendelse. Deransøgesomatbibeholdeetfoderforbrugpå660tons,somdetharværettilladtientoårig periode med tillægget til miljøgodkendelsen fra 29. november 2009. Dambruget ansøger desuden om anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. De nuværende vilkår er tidsbegrænsede i tillægget til miljøgodkendelsen fra 2009. Navn og adresse på bygherre Dambruget ejes af Ejstrupholm Dambrug A/S, Østergade 12, 7361 Ejstrupholm. Bygherres kontaktperson og telefonnr. Tommy Mogensen, Nr. Vium Dambrug, tlf. 41173606 Projektets placering Nr. Vium Dambrug er beliggende på matr.nr. 10t, Østlig del nr. Vium og adressen Fiskerivej 1, 6920 Videbæk. Projektet berører følgende kommuner Ringkøbing-Skjern Oversigtskort i målestok Se tillæggets bilag 1 Kortbilag i målestok - Forholdet til VVM reglerne Ja N ej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. x Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt 1335af6,december2006

Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010: Anlæggets karakteristika: Ikke relevant x Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, Ja Bør undersø ges N ej er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes Tekst 1. Arealbehovet i ha: x Ingenændring 2.ErderandreejereendBygherre?: x 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 x Ingenanlægsændring 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: x 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: x Der oppumpes overfladenært grundvand fra to boringer langs åbredden. Der anvendes normalt ca. 30 l/s til hele anlægget, men der er tilladelse til anvendelse af optil 72 l/s. Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: x 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: x 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: x Der oppumpes overfladenært grundvand fra to boringer langs åbredden. Der anvendes normalt ca. 30 l/s til hele anlægget, men der er tilladelse til anvendelse af optil 72 l/s. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: x Der oppumpes overfladenært grundvand fra to boringer langs åbredden. Der anvendes normalt ca. 30 l/s til hele anlægget, men der er tilladelse til anvendelse af optil 72 l/s. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere x 9

vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Produktionen indeholder fiskeslam som affaldsprodukt. Slammet opbevares i to slambassiner, hvorfra det afvandes og køres til biogas eller udbringning på landbrugsjord. Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: X 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: x Der er klaget over støj fra naboejendommen på Fiskerivej 5. Der er foretaget en orienterende støjmåling, der viste overskridelse af støjgrænsen fra kompressor-huset. Der foretages herefter en egentlig miljømåling. Støjen øges ikke i forbindelse med tillægget og støjgrænserne ændres heller ikke. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: X 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: X 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: X 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: X 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: X 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: X Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: X 10

11 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: X 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: X 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: X 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: X 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: X 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: X 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: X 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: X 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: X 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder x Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold I henhold til Vandplan 2010-2015, Ringkøbing Fjord, Hovedopland 1.8 har Vorgod Å på strækningen omkring Nr. Vium Dambrug en høj økologisk tilstand, og strækningen er tilsvarende målsat til høj økologisk tilstand. Det betyder, at der kræves minimum en faunaklasse 7 efter Dansk Vandløbsfaunaindeks, for at målsætningen er opfyldt. Resultaterne af de biologiske vandløbsbedømmelser viser, at der er målsætningsopfyldelse både op- og nedstrøms dambruget, jf. nedenstående tabel. Den fremtidige produktion på Nr. Vium Dambrug kan ikke forventes at give problemer med opfyldelse af målsætningen på strækningen, fordi udledningen forbliver uændret.

12 Tabel 7. Biologiske vandløbsbed ømmelser efter Dansk Vandløbsfaun aindeksved Nr. Vium Dambrug. År Opstrøms Nedstrøms 2011 efterår 7 7 2011 forår 7 7 2010 efterår 7 7 2010 forår 7 6 2009 efterår 7 7 2009 forår 7 7 2008 efterår 7 7 2008 forår 7 6 2007 6 7 2006 7 7 2005 7 7 I vandplanen er der heller ikke et indsatskrav overfor Nr. Vium Dambrug i forhold til faunaspærring i vandløbet. Anlægget er model 3 med vandindvinding fra boring, og der er derfor fuldstændig faunapassage i vandløbet omkring dambruget. 3-beskyttede naturområder VorgodÅerbeskyttetihenholdtil Naturbeskyttelseslovens 3.

13 konsekvensvurdering Konsekvensvurderingen af den ændrede drift på Nr. Vium Dambrug foretages på baggrund af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Dambrugets nærrecipient er Vorgod Å, mellemrecipient er Skjern Å og fjernrecipient er Ringkøbing Fjord. 4.500 meter nedstrøms dambruget Vorgod Å udpeget som habitatområde i området H61 for Skjern Å. HerefterløberVorgodÅtilSkjernÅogvideretil Ringkøbing Fjord, der ligeledes ligger i habitatområde. DennederstedelafSkjernÅogstørstedelenaf Ringkøbing Fjord ligger samtidig i EFfuglebeskyttelsesområde og i Ramsarområde. Nærrecipienten Vorgod Å og mellemrecipienten Skjern Å Den teoretiske udledning af organisk stof vil være ændret på 1.600-1.700 kg iltforbrugende stof pr. år (BI5). Dambrugets udlederkrav er uændrede. Det er primært udledningen af organisk stof, høje ammoniumkoncentrationer og lave iltniveauer, der har betydning for vandløbsfaunaen nedstrøms dambruget. Der er ikke i konstateret kritiske udledninger for de nævnte parametre. SkjernÅogdennederstedelafVorgodÅerudpegettil EF-habitatområde(H 61) på grundlag af arterne: grøn kølleguldsmed, havlampret, flodlampret, laks, odder, vandranke og naturtypen: vandløb med vandplanter. Den ansøgte udledning ikke har en sådan størrelse at

14 kvalitetsmålsætningerne for vandområderne og udpegningsgrundlaget for habitatområderne vil blive påvirket uhensigtsmæssigt i væsentlig grad. Det gælder også vilkår for udledningen af medicin- og hjælpestoffer. Der er ikke opstillet et indsatskrav for Nr. Vium Dambrug, hvor der er målsætningsopfyldelse i vandløbet nedstrøms. Vandplanen regner med en udledning fra Nr. Vium Dambrug på 2005-niveau på ca. 40,5 tons organisk stof. Til sammenligning er den nuværende udledning fra anlægget ca. 1,7 tons organisk stof. Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Fjord er udpeget som habitatområde(h 62) pga. arterne odder, Flodlampret, Havlampret, Majsild, Stavsild, Vandranke. Odder er især tilknyttet vandløb og søer, men kan passere fjorden mellem vandløbssystemerne. Vandranke er ikke lokaliseret i fjorden, men er tilknyttet Gødel Kanal ved Nymindestrømmen og Sydlige Parallelkanal. Det vurderes i øvrigt, at de listede fiskearter ikke er særligt følsomme overfor en vis grad af eutrofiering. Majsild og stavsild trækker op i Skjern Å-systemet muligvis for at gyde. Ringkøbing Fjord er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde(F 43) pga. arterne klyde, rørhøg, mosehornugle, splitterne samt store forekomster af trækfuglene knopsvane, pibesvane og sangsvane, kortnæbbet gås, knortegås, gravand, pibeand, spidsand, skeand, hvinand, stor skallesluger og blishøne. Nogle af arterne er meget afhængige af bundvegetation i fjorden bl.a. svaner, svømmeænder og blishøns. Disse arter er gået meget tilbage på grund af manglende bundvegetation forårsaget af høj næringsstoftilførsel og problemstillinger omkring

15 slusepraksis ved Hvide Sande Havn. Ringkøbing Fjord er også udpeget som Ramsar-område. I Vandplan 1010-2015 for Ringkøbing Fjord er miljømålet for Ringkøbing Fjord en god økologisk tilstand med dybdeudbredelse af ålegræs til 2,2 meters dybde.foratnådetmålskalderbl.a.skeenreduktion i tilledningen af kvælstof i planperioden på 627 tons. De projekter om nedlæggelse af dambrug, der allerede er gennemført eller planlagt inden vandplanens ikræfttræden udgør 2,7 tons kvæstof. I vandplansperioden er der ikke opstillet indsats om reduktion af kvælstofudledningen fra dambruget i oplandet til Ringkøbing Fjord. Der er derimod opstillet indsatsiforholdtiludledningaforganiskstoffra9 dambrug i oplandet, hvor vandlløbsmålsætningen ikke er opfyldt. Indsatsen vil udover en reduktion i udledningen af organisk stof og betyde en reduktion i udledningen af fosfor på 680 kg. Der er ikke opstillet et indsatskrav for Nr. Vium Dambrug, hvor der er målsætningsopfyldelse i vandløbet nedstrøms. Vandplanen regner med en udledning fra Nr. Vium Dambrug på 2005-niveau på ca. 10,4 tons kvælstof og 800 kg fosfor. Til sammenligning er den nuværende udledning fra anlægget ca. 6,5 tons kvælstof og 580 kg fosfor. Det er kommunens vurdering, at en fortsat produktion på baggrund af et tilladt foderforbrug på 660 tons årligt på Nr. Vium Dambrug ikke vil medføre udledninger, der hindrer miljømålenes opfyldelse eller medfører forringede vilkår for udpegningsgrundlaget i EF-habitatog EF-fuglebeskyttelsesområdet. Med hensyn til anvendelsen af medicin- og hjælpestoffer på dambruget vurderes det på baggrund

16 af risikovurderingen samt de opstillede vilkår og procedurer, at miljøkvalitetskravene vil kunne overholdes i de berørte vandområder. Habitatdirektivets bilag IV Det er kommunens vurdering, at det ansøgte projekt ikkeerafetsådanomfang,atdet isigselvelleri forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke nærmeste Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Odder og Grøn Kølleguldsmed er udbredte i Skjern Å-systemet og berøres ikke at projektet. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Konklusion Det er kommunens vurdering, at forsat produktion på baggrund af maksimalt 660 tons foder årligt samt anvendelse af medicin- og hjælpestoffer på Nr. Vium Dambrug ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter vil påvirke Natura 2000 områderne i Vorgod Å, Skjern Å og Ringkøbing Fjord væsentligt eller hindre områdernes målsætningsopfyldelse x Se ovenstående punkt 30. Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: x Ingenanlægsændring

17 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: x Der er opstillet udlederkrav, der inddrager recipientens tilstand og miljømål. 35.Erderandreanlægelleraktiviteteriområde,der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): x Alle dambrug i Skjern Å-systemet er inddraget i risikovurderingen for udledning af medicin- og hjælpestoffer. Herved sikres overholdelse af miljøkvalitetskravene for de enkelte stoffer. 36. Er der andre kumulative forhold? x Anlægget udleder også organisk stof og næringstoffer, som sammen med de øvrige udledninger og tilledninger i oplandet bidrager til miljøtilstanden i recipienterne. Vandplanen opstiller mål og indsatser i forhold til de samlede udledninger til recpienterne fra de forskellige kilder(se punkt 30). 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: VorgodÅnedstrømssamtSkjernÅnedstrømsog Ringkøbing Fjord. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Der er blevet indgivet klage over støj fra anlægget og støjforholdene er blevet undersøgt ifølge miljøgodkendelsens støjgrænser(se tillæggets miljøtekniske vurdering). 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s x område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: X 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige x Der er opstillet udlederkrav til sikring af miljøtilstanden i nærrecipienten.

18 Enkeltvis: Eller samlet: Miljøtiltanden i fjernrecipienten forvaltes gennem vandplan 2010-2015. 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: x Det er vurderet, at påvirkningsgraden ogkompleksiteten ikke er af et sådant omfang, at det ikke vil få negativ indflydelse på miljøet i forhold til dambruget drevet efter miljøgodkendelsen fra 2006 og tillægget til miljøgodkendelsen fra 2009. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: x Det er ikke sandsynligt, at det nye anlæg vil medføre en ændret, negativ påvirkning af det omgivne miljø. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: X Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet vil ikkeværeafsådantomfang,atanlæggetvilfå væsentlig indflydelse på miljøet. Reversibel:

Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: x Dato:_6/2-2012 Sagsbehandler:_AndersNørskovStidsen 19