BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015
DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet.
DET CENTRALE HANDICAPRÅD Rådet består af 17 medlemmer + 2 observatører 19 personer udpeget af socialministeren: Danske Handicaporganisationer (5) Andre organisationer og institutioner (fx. LO, DA,KL, IT-universitetet ) (9 ) Personligt udpegede medlemmer (2) Formand, direktør Tue Byskov Bøtkjær (1) Observatører fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Institut for Menneskerettigheder (2)
DEFINITION AF BEVÆGELSESHÆMMET En person, hvis bevægelighed i forbindelse med benyttelsen af transportmidler er nedsat på grund af et fysisk handicap (sensorisk eller bevægelsesmæssigt, permanent eller forbigående), mentalt handicap eller nedsat funktionsevne af andre årsager eller alder, og hvis situation kræver passende opmærksomhed og tilpasning af de ydelser, alle passagerer har adgang til, på grundlag af den pågældendes særlige behov. Kilde: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
DEFINITION AF HANDICAP Artikel 1 Formål Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Kilde: FN s konvention om rettigheder for personer med handicap
ANTAL PERSONER MED HANDICAP 26 procent af befolkningen mellem 16 og 64 år har et selvvurderet fysisk handicap. 9 procent har et selvvurderet psykisk handicap. 29 procent mener, at de har et synligt handicap. 71 procent mener, at de har et ikke-synligt handicap.
SPØRGESKEMAUNDER SØGELSE 1. Mobilitetsproblemer i forbindelse med forskellige rejsemål 2. Bestemte aspekter og praktiske forhold i forbindelse med transport 3. Erfaringer med bestemte transportmidler 4. Erfaringer med transportformer
OVERORDNEDE RESULTATER Tilgængelighedsløsninger, der kan give: Sikkerhed for sammenhæng i rejsen Mulighed for at rejse spontant Mulighed for at være selvhjulpen
SIKKERHED FOR SAMMENHÆNG I REJSEN Gab mellem perron og tog Billet Bestille hjælp Rejsepla nen Finde vej til fx bus Advisering om forsinkelse Ledelinje på perron Handicap parkerings plads Vej fra bus til tog
MULIGHED FOR AT VÆRE SELVHJULPEN
REJSE SPONTANT Den allerstørste problemstilling er den omfattende mangel på niveaufri adgang fra perroner til tog og de heraf følgende gammeldags adgangsløsninger med kørestolslifte, som er anbragt på perronerne fremfor på togene, som medfører manglende mulighed for at kunne tage toget spontant. En assistance, som ovenikøbet ikke ydes i hele det tidsrum der kører tog, men er begrænset til kl. 6-24 på 47 større stationer og kl. 8-15 på 19 mindre stationer..
ET UDPLUK AF BARRIERE Utilgængelig information om hvornår næste bus ankommer. At kunne tage bussen er for kørestolsbrugere og rollatorbrugere besværligt/umuligt, da de danske busser - hvis de har en rampe - kun har de manuelt betjente ramper. Elevatorer ofte defekt. For gangbesværede er det en udfordring med at komme ind og finde siddeplads, få sat sig ned, få rejst sig op igen etc.
ET UDPLUK AF BARRIERE At kunne orientere sig på større banegårde + distancer og manglede hvilemuligheder. Visse togtyper har ikke automatisk annoncering af station. Hørehæmmede har problemer, da det ofte svigter med orientering på tavler. Ujævn buskørsel (kraftig acceleration).
DEFINITION AF HANDICAP Funktionsnedsættelse + barriere = handicap
ER DER KRAV TIL TILGÆNGELIGHED?.
HANDICAPPOLITISKE HANDLINGSPLAN 2013 Tog, infrastruktur og letbaner med god tilgængelighed Regeringen vil sikre, at der skabes så god tilgængelighed som muligt på de nye letbaner i Århus og Ring 3 i København. Endvidere vil regeringen arbejde for, at hensynet til mennesker med handicap inddrages ved nyanskaffelse af tog, ved væsentlige stations- og perronændringer og ved nyanlæg i forbindelse med realisering af midlerne i Togfonden DK. Konkret vil regeringen arbejde for:
HANDICAPPOLITISKE HANDLINGSPLAN 2013 At der ved arbejdet med letbanesystemerne sikres, at der gøres brug af tilgængelighedspaneler, tilgængelighedskonsulenter eller lignende, der skal følge projekterne og drøfte tilgængelighedsløsninger. At hensynet til mennesker med handicap vil blive inddraget som en væsentlig del i indkøbsprocessen ved nyanskaffelse af tog, ved væsentlige stations- og perron- ændringer og ved nyanlæg i forbindelse med Togfonden DK.
FORSLAG TIL JERNBANELOV L 162 Transportministeriet bemærker, at handicaptilgængelighed er et fokusområde, selvom det ikke fremgår eksplicit af forslag til jernbaneloven. Det fremgår af Regeringens Handicappolitiske Handlingsplan for 2013, at det vil søges sikret at skabe så god tilgængelighed som muligt på de nye letbaner og metro. Kilde: Høringsnotat til L 162 forslag til jernbanelov
HØRINGSNOTAT FORSLAG TIL LOV OM ODENSE LETBANE L 53 Dette skal fx ske ved, at der gøres brug af tilgængelighedspaneler, tilgængelighedskonsulenter eller lignende, der skal følge letbaneprojekterne og drøfte tilgængelighedsløsninger. Transportministeriet kan oplyse, at Odense Letbane vil blive udført med niveaufri adgang fra perronerne til letbanetogene. I togene indrettes flexområder særlig henvendt til brugere af kørestol, brugere af rollator, til barnevogne mv. Perroner udføres med ramper, ledelinjer mv. i overensstemmelse med behovene hos mennesker med forskellige handicaps.
HØRINGSNOTAT FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AARHUS LETBANE L 52 Det er selskabets målsætning i relation til indretning af togene i relevant omfang at benytte universelt design i henhold til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Aarhus Letbane I/S har aftalt med Handicaprådet i Aarhus Kommune og Ældrerådet at de i et vist omfang vil blive inddraget i forbindelse med fastlæggelsen af indretningen af togene, herunder flexarealer, holdestænger, trykknappernes placering, foranstaltninger til fastspænding af kørestole mv.
FORORDNING OM JERNBANEPASSAGERERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER Personbefordring med jernbane bør være til gavn for alle borgere. Derfor bør handicappede og bevægelseshæmmede personer, uanset om deres manglende førlighed skyldes handicap, alder eller andet, have samme mulighed for at rejse med jernbane som alle andre borgere
FORORDNING OM JERNBANEPASSAGERERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER KAPITEL V HANDICAPPEDE OG BEVÆGELSESHÆMMEDE PERSONER Artikel 19 Ret til befordring Artikel 20 Oplysninger til handicappede og bevægelseshæmmede Artikel 21 Adgang og tilgængelighed Artikel 22 Assistance på jernbanestationerne
FORORDNING OM JERNBANEPASSAGERERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER Artikel 23 Assistance i toget Artikel 24 Betingelser for ydelse af assistance Artikel 25 Erstatning for bevægelseshjælpemidler eller andre specifikke hjælpemidler
TSI PRM Kommissionens Forordning Nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem. Gælder ikke Letbaner
AT VÆRE SELVHJULPEN Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap
FOKUS PÅ Tag videnspersoner omkring tilgængelighed med på råd allerede i planlægningsfasen. Det er den samlede proces, der er vigtig for at sikre tilgængeligheden. Universelt design Brug standarder www.sbi.dk