FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ



Relaterede dokumenter
Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning

SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92

Indbudt licitation leverancer af sand og grus

FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg

Særlige Betingelser INDHOLDSFORTEGNELSE

Entreprisekontrakt Kørebaneafmærkning

UDVIDELSE AF CONTAINERPLADS

Tilbuds- og afregningsgrundlag

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg

TILBUDS- AFREGNINGS- OG BODSGRUNDLAG (TABG-ME-KB)

AB92 Entreprisekontrakt

Haveforeningen Carl Nielsen Minde, ledningsprojekt Sag nr

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Rammeaftale om Vandledningsarbejder Koncept til kontrakt

Dato Glostrup Spildevand A/S Forsyning Ballerup A/S Nordvand A/S

TILLÆG TIL AB92 VANDLEDNINGSARBEJDER. Rekvirent. TÅRNBYFORSYNING Vand A/S att. Jørgen Pedersen Gemmas Allé Kastrup DK.

samlet driftsudbud 2012

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

AB92 Entreprisekontrakt

ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014

Frederikshavn Kommune Gl. Skagen, Kystsikring Udbudsbrev

LINDØ port of ODENSE Brinksikring

Randers Kommune, Kultur og Borgerservice 22. august 2008 Udbud af grønne plejeopgaver Idrætsanlæg Betingelser Side 1 af 9

Bilag 20 TILFØJELSER OG FRAVIGELSER TIL ABT 93 ABT 93

Ballerup Kommune. Udbud af vintervedligeholdelse. Vintervedligeholdelse - TAG. Februar Udgivelsesdato : 2 7. April 2016 Version : 1.

MAJ 2014 SKANDERBORG KOMMUNE BRØNDRENSNING TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG - TAG

Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Udbud 2017 Løbende Vejdrift - Asfaltreparationer - Genmarkering. Marts 2017 TAG-LVD-AR&KA

HOVEDENTREPRISEKONTRAKT

GENMARKERING AF KØREBANE- AFMÆRKNING

ENTREPRISE H

AB92 Entreprisekontrakt

Tønder Kommune kunstgræsbaner i Tønder, Toftlund og Skærbæk

ENTREPRISE: Dobbeltrettet cykelsti langs Gesingvej - Skærbæk

SÆRLIGE BETINGELSER vedr. Renovering af vvs-anlæg på Nuussuaq skolen

Særlige Betingelser. Indholdsfortegnelse

Trafiksanering af Kongevej. Revision 1

Skanderborg Kommune. Januar Særlige betingelser

ENTREPRISE Cykelsti mellem Rangstrup og Agerskov Jord- og belægningsarbejde

CENTER FOR PARK & VEJ juni Vintertjeneste i Frederikshavn Kommune. Tilbuds- og afregningsgrundlag

Bestemmelser om udbud og tilbud

Rammeaftale (RA) Udbud 2017 Løbende Vejdrift - Vejdrift. Marts 2017 RA-LVD-DRI-ND2

Særlige Betingelser (SB)

Kørebaneafmærkning for motorvejen ved Nørholmsvej. - Den 3. Limfjordsforbindelse. Særlige betingelser. Særlig arbejdsbeskrivelse

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning

Til privat og erhverv

Udbudsbetingelser Asfaltreparationer

Bestemmelser om udbud og tilbud

ENTREPRISE 1084 Vennemosevej Jord- og belægningsarbejde

samlet driftsudbud 2012

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) Fordelingsvej ved DNV

Kontrakt om udførelse af glatførebekæmpelse og snerydning , Jammerbugt Kommune

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbud af vintertjeneste

UDBUDSBETINGELER UDSKIFTNING AF VINDUER OG DØRE

Vejdirektoratet, Servicering af vintermateriel april 2013 Fælles Betingelser

Rebild Kommune VINTERTJENESTE. Tilbuds- og afregningsgrundlag. Juni Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S

Odder Kommune. Vintertjeneste. Særlige Betingelser SB. August 2012

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Kontraktudkast

Generelle salgs- og leveringsbetingelser

UDBUD AF VINTERTJENESTE

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

samlet driftsudbud 2012

UDBUDSBETINGELSER NYINDRETNING TAGETAGE

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG for BRØNDE og LEDNINGER

Kalundborg Kommune. Udbud af rammeaftale om levering af vejsalt. Betingelser. Juli Udgivelsesdato: 5. juli Kon takt

ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG for GRØFTER OG RABATTER

AB92 Entreprisekontrakt

AFTALE OM RÅDGIVNING OG BISTAND VEDRØRENDE GEOTEKNISKE OFFSHORE UNDERSØGELSER FOR ROSKILDE FJORD FORBINDELSEN

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers Januar 2014

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato:

Bilag 1, Udbudskontrolplaner

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger

Entreprisekontrakt. 1 Entreprise. 2 Parterne. Strækning: Hldv. 451, km 35,109 35,355, inkl. rundkørsel. Entreprise: 44 Entrepriseform: Entreprise

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Rammeaftale om Vandledningsarbejder Udbudsbrev

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For GRÆSSLÅNING på vejstrækninger

Kontrakten skal udarbejdes efter følgende paradigme og er opbygget med særlige teksttyper:

ØSTLIG FORDELINGSVEJ ENTREPRISE E-001 JORDARBEJDER, LEDNINGSOMLÆGNING OG AFVANDING MV.

NorthPestClean Testceller i depot ved Høfde 42, Lemvig

NorthPestClean Testceller i depot ved Høfde 42, Lemvig

NOTAT. FAB 104 Haarby Lund. Fravigelser AB 18. Bemærkninger vedrørende fravigelser. Entreprenørens tilbud

ENTREPRISE H

Rammeaftale (RA) Udbud 2017 M&E-drift - Ydre Signalanlæg. Maj 2017 RA-ME-YS-OD-TK

AFTALE OM LICENS TIL <INDSÆT NAVN PÅ TESTVÆRKTØJ>

Entreprise Broer Vest. særlige betingelser og beskrivelser. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby. maj 2012

UDBUD AF GLATFØREBEKÆMPELSE OG SNERYDNING GENUDBUD AF 9 RUTER

1 Bestemmelse om udbud og tilbud

Rammeaftale (RA) Genudbud-VIN-VKØR Vintertjeneste på kørebaner. Maj 2018

Tilbuds- og afregningsgrundlag

ENTREPRISE H

UDBUDSBETINGELER PCB SANERING, NYE VINDUER OG DØRE

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For AUTOVÆRN

Entreprise H

Kontrakt om udførelse af glatførebekæmpelse og snerydning , Odder Kommune

CTR 80MW Elkedel. Fremføring af elektrisk forsyning til elkedel Totalentreprisekontrakt

Eksempel på BILAG. til. Udbudsmateriale for. Kørebaneafmærkning. XXX Amt LAVESTE TILBUD

UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE Signalanlæg Østre Ringvej/Oslovej. Herning - Århus >>> Funder - Hårup AUGUST 2012

Transkript:

AUGUST 2015 VIBORG KOMMUNE FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ SÆRLIGE BETINGELSER (SB)

ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2015 VIBORG KOMMUNE FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ SÆRLIGE BETINGELSER (SB) PROJEKTNR. A065978 DOKUMENTNR. A065978-0.10 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 28. august 2015 UDARBEJDET MWSC/JMLA KONTROLLERET RCGU GODKENDT RCGU

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 5 INDHOLD ORIENTERING 7 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD 9 A. Aftalegrundlaget 10 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring 14 C. Entreprisens udførelse 15 D. Bygherrens betalingsforpligtelse 20 E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse 22 F. Arbejdets aflevering 24 G. Mangler ved arbejdet 25 H. 1- og 5-års eftersyn 26

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 7 ORIENTERING Entreprisen benævnes "Fællessti langs Vrouevej" og omfatter etableringen af en dobbeltrettet fællessti mellem Vroue og Vridsted. Stien får to tilslutningspunkter på Vrouevej i Etape I, og ét tilslutningspunkt til Præstetoften i Vridsted under Etape II. Entreprisen indeholder følgende typer hovedmængder: Afvanding Jord og evt. blødbundshåndtering Bundsikring Stabilt grus Asfalt Kørebaneafmærkning Beskiltning I forbindelse med nærværende entreprise vil der sideløbende foregå følgende entrepriser ved anden entreprenør: Arkæologiske forundersøgelser Evt. ledningsarbejder Det må påregnes, at udførelsen af Etape II helt kan udgå eller have ændret forløb ved indgåelsen af kontrakt. Kontraktsummen vil i givet fald blive reguleret svarende til ændringernes omfang. Derfor er mængderne tilbudslisten opdelt i to kolonner for hhv. Etape I og Etape II.

Arbejdet med Etape I skal udføres i perioden 28. september 2015 til 14. december 2015. Det må påregnes, at slidlagsarbejder udføres op til 1 år efter udlæggelse af bundne bærelag. Umiddelbart inden udlægning af slidlag, skal der foretages en opretning i GAB lag, som udligninger de differenssætninger, som måtte være opstået. Bygherre er: Viborg Kommune Teknik & Miljø Trafik og Veje Prinsens Allé 5 8800 Viborg Projektleder: Lene Jensby, 87 87 51 05 E-mail: lje@viborg.dk Projektet er udarbejdet af: COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark Projektleder: René C. Gundersen, 21 53 09 60 E-mail: RCGU@cowi.dk Byggeledelse og fagtilsyn udføres af COWI A/S

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 9 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD Arbejdet udbydes som et offentligt udbud. Udbudsmaterialet består af Særlige Betingelser (SB) samt de i SB ad 2 stk. 2 nævnte dokumenter. Arbejdet udbydes i én samlet entreprise. Alternative tilbud modtages ikke. Tildelingen sker på basis af laveste pris. Overdragelse sker under forudsætning af myndigheders godkendelse. Tilbudsgiveren kan finde oplysninger om Danmarks skatte- og afgiftsforhold på www.skat.dk, om miljøbeskyttelse på www.mst.dk og om sikkerhed på arbejdspladsen på www.at.dk. Det forudsættes, at tilbudsgiveren har udarbejdet sit tilbud under hensyntagen til arbejdsmiljøloven og de i henhold hertil fastsatte bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Tilbud modtages ikke elektronisk. Tilbud mærket med entreprisens navn modtages som anført i indbydelsen hos: Viborg Kommune Teknik & Miljø Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg senest d. 23. september 2015 kl. 10:00, på hvilket tidspunkt tilbuddet åbnes i overværelse af de bydende, der måtte indfinde sig.

A. Aftalegrundlaget Almindelige bestemmelser ad 1, stk. 1 De enkelte - og stk.-numre refererer til AB 92. ad 1 stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Bygherrens udbud ad 2 stk. 1 ad 2 stk. 2 Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Entreprisen omfatter i hovedtræk de i Orientering beskrevne arbejder. For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: a) Udbudsbrevet b) Tilbudsliste (TBL). c) Særlige Betingelser og Beskrivelse (SBB) bestående af "Særlige betingelser" (SB), "Særlige arbejdsbeskrivelser" (SAB) samt "Tilbuds- og afregningsgrundlag" (TAG). d) Tegninger i henhold til tegningsfortegnelse, A065978-0.01 e) Nyeste udgivelser af "Almindelige Arbejdsbeskrivelser" (AAB) udgivet af Vejdirektoratet f) AB 92. g) Produktionsstyring for sand, sten og grus til vejbygning. Udbudsforskrift, december 2005. h) Standarder (DS og DS/EN), europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. i) Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.: Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0-7, juli 2006 Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., april 2008 Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, november 2002 Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m., 2008 Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 11 Øvrige forskrifter Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldningsmetoden, prvi 99-4:2004, maj 2004. Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005. Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, januar 2003. Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, september 2006. Ubundne bærelag af knust asfalt. Rapport 132, Vejteknisk Institut, 2004. Bekendtgørelse nr. 1000 af juli 2007 vedrørende udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. AT-vejledning D.2.23, oktober 2008 (Arbejdstilsynet, Arbejde i forurenet jord). j) Plan for sikkerhed og Sundhed (PSS). Udkast til PSS vil blive udlevet i forbindelse med kontraktforhandlinger. De under punkterne a-d nævnte dokumenter udleveres til de bydende. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger kan hentes på www.vejsektoren.dk. Det påhviler de bydende straks ved modtagelsen af udbudsmaterialet at sikre sig, at samtlige betingelser og tegninger, som ovenfor anført at udleveres, er modtaget. Hvis der optræder mangler, uoverensstemmelser eller noget i grundlaget er den bydende uklart, skal denne, inden tilbud afgives, indhente oplysning herom hos COWI. Ingen af de bydende vil efter tilbuddets afgivelse kunne stille krav om ekstra betaling under påberåbelse af uklarheder i licitationsmaterialet. Entrepriseaftalen kan forventes indgået 2 dage efter licitation. Ad 2, stk. 3 Følgende bodsbelagte tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Arbejdet skal være påbegyndt senest mandag den 12. oktober 2015. Som kriterium for at arbejdet er påbegyndt fastsættes, at arbejdspladsen er indrettet, og at færdselsregulerende foranstaltninger er opstillet. 3. Færdiggørelsesfrist Arbejdet for Etape I skal være fuldført og klar til aflevering senest den 14. december 2015. Såfremt Etape II kommer til udførelse skal denne være fuldført og klar til aflevering senest den 15. april 2016.

ad 2, stk. 6 Tilbudslisten omfatter dels priser på nærmere specificerede ydelser, tilbudsarbejder, enten som faste samlede summer eller som faste enhedspriser, dels tilbud på timeløn og materiellejesatser i forbindelse med regningsarbejder, jf. i øvrigt TAG. Ved tilbudsafgivelsen skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. Entreprenøren skal underskrive den på tilbuddet anførte erklæring om tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt forfalden gæld til det offentlige.

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 13 Entreprenørens tilbud Ad 3, stk. 4 Bygherren forbeholder sig retten til frit at vælge mellem at lade aktiviteter i vinterperiode, og som kræver iværksættelse af vinterforanstaltninger, udføre eller indrømme tidsfristforlængelse. Den indrømmede tidsfristforlængelse er uden udgifter for bygherren. Såfremt gennemførelse af aktiviteter kræver iværksættelse af vejrligs-/vinterforanstaltninger ud over de overenskomstmæssige, der skal være indeholdt i tilbuddet, betales disse "andre" vejrligsforanstaltninger efter tilbudslistens poster under Vinterforanstaltninger eller efter forud nærmere indgået aftale med tilsynet. Vejrligsforanstaltninger, for hvilke der vil blive krævet betaling, må således ikke iværksættes uden tilsynets skriftlige godkendelse. Snerydning, grusning mv. af færdselsarealer langs og inden for arbejdsområdet, der benyttes af offentlig trafik, udføres af Viborg Kommunes vintertjeneste. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig ulemper fra sne, islag mv., hidrørende fra denne rydning. Entreprenøren har i alle tilfælde, uanset om der forlanges/aftales udført vejrligsforanstaltninger/vinterforanstaltninger eller ej, ansvaret for, at der ikke sker skader på udført arbejde samt for arbejdets kvalitetsmæssigt tilfredsstillende udførelse i overensstemmelse med de stillede krav. Under arbejdets gang har entreprenøren ansvaret for, at de aftalte foranstaltninger bringes til udførelse på en sådan måde, at arbejdets fremdrift er sikret som forudsat. Entreprenøren har alene ansvaret for eventuelle ekstraarbejder affødt af, at aftalte foranstaltninger ikke er udført betids. Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold; men opmærksomheden henledes på, at området er en arbejdsplads i udvikling. Ad 3, stk. 5 Entreprenøren har en vedståelsesfrist på 60 arbejdsdage. Overdragelser af rettigheder og forpligtigelser m.v. Ad 5, stk. 4 Entreprenøren skal, efter påkrav fra bygherren dokumentere, at arbejder underlagt autorisationskrav forestås af autoriserede personer eller firmaer og efter eventuelle krav anført under de enkelte SAB afsnit. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at al brolægning udføres at eksaminerede brolæggere. Disse kan dog bistås af erfarne ufaglærte arbejdsmænd, der dog skal arbejde i sjak, hvor der også indgår en uddannet brolægger. I forbindelse med udførelse af gartnerarbejder/plantearbejder skal uddannet gartner være tilknyttet. Entreprenøren skal ved tilsynets forespørgsel forelægge de afkrævede dokumentation/eksamensbeviser. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af EU's Udbudsdirektiv 2004/18/EF

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Sikkerhedsstillelse og forsikring Ad 6, stk. 1 Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i "Standardformular for sikkerhedsstillelse". Standardformularen findes på www.vejdirektoratet.dk under "Udbud" Vejdirektoratets paradigmer og standarder". Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af tilbudssummen. Opmærksomheden henledes på, at bygherren ikke kan foretage udbetalinger på fremsendte fakturaer, før sikkerhedsstillelse for entreprisen er registreret og godkendt af bygherren. Ad 6, stk. 4 Nedskrivning af sikkerheden sker efter entreprenørens anmodning, der senest skal fremsendes 14 dage før udløbet af den 1-årige periode efter afleverings-tidspunktet. Er anmodningen ikke fremkommet senest 14 dage før udløbet af den 1-årige periode efter afleveringstidspunktet, forlænges perioden automatisk indtil 40 dage efter anmodningens fremkomst. Afsnittet "Sikkerhedsstillelsen nedskrives efter kontraktens bestemmelser. Den frigives, når entreprenørens forpligtelser er opfyldt." erstattes af "Sikkerhedsstillelsen nedskrives efter kontraktens bestemmelser, dog først efter 14 dages forudgående advis fra entreprenørens side. Den frigives, når entreprenørens forpligtelser er opfyldt.". Ad 6, stk. 5 Entreprenøren skal fremsende anmodning om frigivelse af sikkerheden efter tilsvarende bestemmelser som angivet under 6, stk. 4. Bygherrens sikkerhedsstillelse Ad 7, stk. 1 Bygherren stiller ikke sikkerhed. Forsikring Ad 8, stk. 2 Ad 8, stk. 3 Viborg Kommune er selvforsikret og tegner ikke brand- og stormskadeforsikring for nærværende entreprise. Entreprenøren er derfor pligtig til at tegne og betale brand- og stormskadeforsikring for Viborg Kommunes del af entreprisen fra dennes start og frem til aflevering og mangelafhjælpning har fundet sted. Uden at entreprenørens ansvar og forpligtelser derved begrænses, skal han tegne og betale Ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen skal dække det erstatningsansvar sikrede pådrager sig ved beskadigelse af personer og ting under udførelsen af entreprisen. Forsikringssummen skal andrage mindst kr. 10.000.000 med en selvrisiko på max. kr. 50.000 af enhver skade. Sikrede for den kombinerede forsikring skal være bygherren, entreprenøren og dennes underentreprenører.

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 15 Policen skal forelægges bygherren til accept. Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien er betalt. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales, og såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen. Entreprenøren skal før opstart foretage fotoregistrering af bygninger, belægninger, beplantninger etc. i arbejdsområdet. Der kan desuden af bygherren forlanges afholdt vejsyn af eksisterende belægninger etc. i arbejdsområdet. Såfremt tilsynet/lodsejere, under udførelsesforløbet, kan påvise skader på bygninger, belægninger og beplantninger mv., som ikke er registreret under fotograferingen/vejsynet, altså nye skader forårsaget af entreprenøren, skal disse straks udbedres af entreprenøren uden udgift for bygherren. Såfremt bygherren har ladet udføre fotoregistrering, vil dette fremgå af udbudsmaterialet. I så fald skal entreprenøren før igangsætning gennemgå og supplere materialet i fornødent omfang. Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen. C. Entreprisens udførelse Arbejdsplan og afsætning Ad 9, stk. 1 Ad 9, stk. 2 Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af SAB - Styring og samarbejde, på udbudsdatoens seneste gældende udgave. Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. Forud for udførelse vil entreprenøren modtage en digital CAD-fil indeholdende geometrilinier (i 2D) til brug for afsætning ud fra bygherrens anviste fikspunkter. Bygherren varetager ikke afsætning. Entreprenørens ydelser Ad 10, stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v.

En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og tilsynet skal have adgang til disse. Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det entreprenøren uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer. Ad 10, stk. 2 Bygherreleverancer vil fremgå af udbudsmaterialet og/eller vil blive aftalt i forbindelse med kontraktforhandling. Ved bygherreleverancer skal entreprenøren rekvirere materialerne så betids, at leverancen ikke forsinker udførelsen. De af entreprenøren leverede materialer skal afhentes af entreprenøren på kommunens materialeplads og opbevares på egen plads. Entreprenøren overtager efter afhentningen (hvis materialerne undtagelsesvis leveres af bygherren, så efter leveringen) ansvaret for materialerne. Entreprenøren skal kvittere for modtagelsen. Bortskaffelse af emballage (plastik, stropper, paller etc.) i forbindelse med bygherreleverancer påhviler entreprenøren, og er derfor bygherren uvedkommende. Det påhviler entreprenøren at informere berørte lodsejere/forretningsdrivende, før der udføres arbejder på eller langs med deres ejendomme. Afvigelse fra det gældende må kun iværksættes med tilsynets godkendelse. Entreprenøren skal i og umiddelbart op ad arbejdsområdet etablere og bekoste alle fornødne afspærringer, afstivninger, afmærkninger (herunder beskiltning svarende til den til enhver tid gældende trafikafvikling), belysninger, vagter, oprydning, renholdelse og reparation af de vejstrækninger, der benyttes under arbejdets udførelse, tørholdelse og andre interimsforanstaltninger, der skal sikre, at såvel offentlig som privat færdsel kan foregå uden unødig hindring og uden risiko. Entreprenøren skal etablere og bekoste evt. interimsbelægninger for trafik, midlertidige overkørsler, gangbroer og overgange i den udstrækning, det er nødvendigt for adgang til de til arbejdsområdet stødende offentlige arealer og forretninger. Arbejdet skal tilrettelægges, således at afspærringernes varighed og udstrækning begrænses mest muligt. Entreprenøren skal finde sig i de ulemper, der hidrører fra arbejder, som bygherren, ledningsejere eller offentlige myndigheder lader udføre samtidig med entreprisen, og entreprenøren kan ikke i den anledning kræve hverken særlig godtgørelse eller tidsfristforlængelse. Hvis der træffes uforudsete installationer, skal det pågældende delarbejde standses, og ejeren samt tilsynet orienteres.

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 17 Såfremt der sker skade på rør, ledninger, kabler eller tanke, hvis tilstedeværelse på tidspunktet for beskadigelsen ikke på forhånd er oplyst, vil udgifterne i forbindelse med udbedring af skaderne blive godtgjort entreprenøren, forudsat almindelige forsigtighedsregler og foreskrevne arbejdsmetoder er fulgt. Arbejdstransporter og aflæsning af materialer må ikke være til gene for eller ske på arealer, der er i brug til offentlig trafik herunder parkering. Vedrørende færdselsregulerende foranstaltninger henvises til SAB Arbejdsplads, pkt. 4. Med mindre andet er aftalt, må intet arbejde påbegyndes før bygherrens godkendelse af entreprenørers kvalitetsplaner. Projektgennemgang, dokumentation og prøver Ad 11, stk. 1 Det påhviler entreprenøren at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser løbende i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Udbudskontrolplaner, UKP, udgør en systematisk oversigt over bygherrens minimumskrav til indhold og omfang af den kontroldokumentation, som entreprenøren skal aflevere til bygherren. Teksten i udbudskontrolplaner erstatter ikke krav i AAB/SAB. På grundlag af UKP skal entreprenøren udarbejde udførelseskontrolplaner. Entreprenøren skal endvidere udarbejde kontrolplaner for alternative tilbud, som måtte blive accepteret. Entreprenøren kan påregne, at bygherrens udbudskontrolplaner i rimeligt omfang vil være identiske med VD's UKP, som kan downloades på www.vejsektoren.dk. Entreprenørens kontrolplaner skal foreligge senest 5 arbejdsdage før igangsættelse af de aktiviteter, hvortil kontrolplanerne skal anvendes. Bygherrens accept af kontrolplaner skal foreligge, før aktiviteter omfattet af kontrolplanerne må iværksættes. Entreprenøren afholder inden for tilbuddet alle udgifter til egne aktiviteter i forbindelse med prøvning og dokumentation. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol. Ad 11, stk. 4 Manglende kontrol og/eller dokumentation anses som en ikke opfyldt del af entreprenørens arbejde og medfører tilbageholdelse i acontobegæring og slutregning, jf. 22, stk. 1, indtil forholdet er bragt i orden, uden udgift for bygherren. Arbejdets forringelse m.v. vedligeholdelse Ad 12, stk. 1 Entreprenøren hæfter for skader på anlæg, adgangsveje, personer eller andres ejendom som følge af arbejdet. Erstatningskrav herfor kan således ikke rejses overfor bygherren.

Forhold til myndigheder Ad 13 stk. 1 Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde, på udbudsdatoens seneste gældende udgave. Ad 13, stk. 2 Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (ud over en bagatelgrænse på 0,1 ton), betales overskridelsen ikke. Tilsynet er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for tilsynets kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med overlæs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj gældende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance, anvendes som reduktionsgrundlag. Ændringer i arbejdet Ad 14 stk. 3 Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost. For hovedposter gælder 25 %-reguleringen. For poster og underposter gælder 100 %-reguleringen. Ad 14, stk. 4 Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde. Til rene regningsbeløb fra f.eks. underentreprenører, der allerede omfatter mestersalær, må tillægges et honorar på maks. 5 %. På materialeleverancer, som indgår i regningsarbejde, og som ikke kan afregnes efter tilbudslistens poster, må tillægges et honorar på maks. 7 % til fakturaprisen (idet det forudsættes at varen er indkøbt bedst muligt). Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, mens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Bygherrens tilsyn Ad 17, stk. 4 Tilsynets gennemgang og accept af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Entreprenørens arbejdsledelse Ad 18, stk. 1 I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne skriftligt til bygherren, hvem der på hans vegne leder og tilser arbejdet. Evt. ledelsesmæssige ændringer skal uden ugrundet ophold meddeles skriftligt. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Entreprenørens ansvarlige arbejdsleder skal være til stede, når der foregår væsentlige

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 19 aktiviteter på arbejdsområdet. Arbejdslederen eller dennes stedfortræder skal alle dage - arbejdsdage såvel som helligdage - kunne kontaktes pr. telefon. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN s konvention om barnets rettigheder. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet - f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV - skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Byggemøder Ad 19, stk. 1 Bygherrens byggeledelse indkalder til byggemøder og ledningsmøder samt eventuelle koordineringsmøder. Byggemøder afholdes én gang hver 2. uge. Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i arbejdsbeskrivelser for SAB - Styring og samarbejde. Herudover påhviler det entreprenøren at afholde øvrige for ledelse og gennemførelse af arbejdet nødvendige møder. Samvirke med andre entreprenører Ad 20 Entreprenøren skal forestå samordningen af arbejder inden for arbejdsområdet. Krav om betaling for ventetid eller gener som følge af manglende koordinering vil ikke blive honoreret.

D. Bygherrens betalingsforpligtelse Betaling Ad 22, stk. 1 En i fællesskab mellem entreprenør og tilsyn foretaget vurdering af faktisk udført arbejde danner grundlag for acontospecifikationer. Opgørelse af udført arbejde i procenter foregår månedsvis pr. den sidste dato i hver måned. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger godkendt KS-dokumentation. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Slutregningen kan ikke overstige 90 % af værdien af det udførte arbejde før fyldestgørende KS-dokumentation er modtaget på det færdigudførte arbejde. Den i AB 92 22 stk. 1 omtalte 15 dages frist regnes fra den dag, den færdige acontobegæring er modtaget elektronisk hos bygherrerne. Underskrevet forside af acontobegæringer indsendes som en del af den elektroniske faktura. Bygherrer modtager kun elektroniske fakturaer. Ad 22 stk. 6 Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindre-udgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes.

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 21 Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelse, efter de foranstående regler, idet dog indkøbstidspunktet erstattes med 6 måneders-dagen efter tilbudsafgivelse. For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra licitationen, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. jan. og feb.) interpoleres retlinet med afrunding til én decimal. Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med (I 2 - I 1):I 1, idet I 1 angiver indeks for basismåneden (6 måneder efter licitationen), og I 2 angiver indeks for den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest beregnede kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobegæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden.

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse ad 24, stk. 1, nr. 1 ad 24, stk. 1, nr. 4 Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af Tilbudslisten (TBL), Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB) og tegninger, og dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse. En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor: - et eller flere vejrligskriterier er opfyldt, og - den aktivitet, som er belastet med vejrligsdagen, ligger på den kritiske vej, og - aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen, og - aktiviteten faktisk ikke kan udføres. Alle de ovenfor angivne betingelser skal samtidigt være opfyldt. Følgende vejrparametre og grænseværdier lægges til grund for beregningen af eventuel tidsfristforlængelse for de enkelte hovedaktiviteter: - N: Nedbør N 10 mm/døgn, - T: Temperatur T -5 C, kl. 8.00 - V: Middelvindhastighed 15 m/s Til dokumentation for N, T og V skal entreprenøren indhente skriftlige oplysninger fra den af Meteorologisk Instituts målestationer, som foretager daglige målinger, og som ligger nærmest arbejdspladsen. V vedrører alene montagearbejder. Entreprenøren skal generelt i sin arbejdsplan indregne 4 spilddøgn pr. måned i perioden fra den 1. maj til 30. september og 5 spilddøgn pr. måned fra den 1. oktober til 30. april. Såfremt det månedsvis opgjorte antal vejrligsdage overskrider det antal vejrligsdage, der er indregnet i arbejdsplanen, betragtes det overskridende antal dage som dage, der i henhold til AB 92, 24, stk. 1 pkt. 4 giver ret til tidsfristforlængelse. Oversvømmelse af byggegruber etc. som følger af overfladevand giver ikke anledning til tidsfristforlængelse.

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 23 ad 24, stk. 3 Har tilsynet eller en anden kompetent myndighed standset arbejdet på grund af indtrufne fejl eller mangler, for hvilke entreprenøren er ansvarlig eller som følge af at entreprenørens foranstaltninger til sikring af arbejdets kvalitets- og miljømæssige gennemførelse ikke er tilstrækkelig, tilkommer der ham ikke tidsfristforlængelse eller godtgørelse for udgifter i forbindelse med standsningen.

F. Arbejdets aflevering Afleveringsforretningen Ad 28. stk. 1 Entreprisen vil først kunne afleveres, når den er fuldført i sin helhed og KSdokumentation er afleveret og godkendt af tilsynet. På tilsynets ønske skal entreprenøren - forinden aflevering finder sted - fremskaffe en underskrevet erklæring fra de lodsejere/-lejere, hvis arealer har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisen, men som ikke er stillet til rådighed af bygherren. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen.

FÆLLESSTI LANGS VROUEVEJ 25 G. Mangler ved arbejdet Mangelansvarets ophør Ad 36 For entreprisen gælder reglerne i 36, stk. 1. Det præciseres derfor, at reglerne i 36, stk. 3 og de heri nævnte undtagelser ikke er gældende for denne entreprise. Garantien kan tidligst frigives/nedskrives efter 14 dages forudgående advis fra entreprenøren.

H. 1- og 5-års eftersyn Fælles regler for eftersyn Ad 39, stk.2 Funktionsdueligheden skal være fuldt ud intakt 5 år efter aflevering. For manglernes udbedring gælder bestemmelserne i 32, stk. 1-5.