Hvad er det centrale i anvendt mikroøkonometri?

Institut-stafet: Mette Ejrnæs Økonomi Jeg beskæftiger mig hovedsagligt med anvendt mikroøkonometri, og det gælder både i forhold til min forskning og min undervisning. I de seneste år har jeg undervist på Økonometri 1 sammen med H.C. Kongsted. Så for de studerende, som har fulgt faget, vil der sikkert være en del af mine pointer i denne i denne artikel, som er velkendte. Min interesse for området anvendt mikroøkonometri opstod i slutningen af kandidatuddannelse, da jeg tog et fag, hvor jeg for første gang så økonomisk teori blive brugt direkte i forbindelse med en statistisk analyse. Jeg er matematik-økonom fra Københavns Universitet og de økonomifag, som jeg indtil da havde haft, opfattede jeg som abstrakte og uden nogen forbindelse til virkeligheden. Jeg opfattede nærmest økonomifagene som en slags matematik. Derfor var det en stor åbenbaring pludselig at se, at økonomisk teori kunne være så konkret, at man kunne bruge det i forhold til data. Siden har jeg specialiseret mig ved først at skrive et speciale og senere en ph.d.-afhandling inden for området anvendt mikroøkonometri. I starten var det de mere tekniske sider af økonometrien, som optog mig, senere er jeg blevet mere og mere grebet af den anvendte del af økonometrien. Er anvendt mikroøkonometri interessant? Nu synes man jo altid, at lige netop det man selv beskæftiger sig med, er helt centralt og utrolig vigtigt, men jeg mener, at jeg også har to gode argumenter for det. For det første er det anvendeligt. Der laves talrige empiriske undersøgelser af økonomiske problemstillinger, f.eks. effektmålinger af indgreb. Det er derfor vigtigt at være i stand til at kunne gennemskue, hvordan disse analyser er lavet, og hvad forudsætningerne er, for at resultaterne reelt kan fortolkes som effekten af netop det pågældende indgreb. For det andet mener jeg også, at det giver en øget forståelse for økonomisk teori. Når man laver avancerede empiriske analyser, vil man nemlig blive tvunget til at bruge økonomisk teori. Når man f.eks. estimerer afkastet af uddannelse på lønnen, er det ikke blot teorien om human kapital, der benyttes; men man skal også forholde sig til de teorier, der findes om individers valg af uddannelse. Hvad er det centrale i anvendt mikroøkonometri? Centralt i anvendt mikroøkonometri er at forstå, at korrelation ikke er det samme som kausalitet. Det er forhåbentligt et udsagn, som de studerende, som har været igennem Økonometri 1, kan nikke genkendende til. Hvorfor er det så alligevel så vigtigt at slå fast? Er det ikke indlysende? Det er det måske nok, men ofte kan man se, at der implicit eller explicit drages den konklusion, at fordi to variable er korreleret, så medfører den ene variabel den anden. Et eksempel på, at korrelation ikke kan fortolkes som en kausalsammenhæng, finder man, hvis man analyserer, hvorledes antallet af elever i en klasse samvarierer med læsefærdigheder (et eksempel vi i øvrigt har anvendt til eksamen i Økonometri 1). Benytter man PISA-undersøgelsen, kan man vise, at klassestørrelsen er positivt korreleret med elevernes læsefærdighed. Hvis man, fejlagtigt, anvender en kausalfortolkning, vil det kunne udlægges, som at skoleelever vil opnå bedre læsefærdigheder, hvis man øger antallet af elever i klassen. Her er det relativt let at gennemskue at den positive korrelation opstår, fordi man på skoler samler relativt svage elever i små klasser. Spørgsmålet er så, hvordan man i empiriske analyser kan finde den kausale effekt. En måde at gøre dette på ville selvfølgelig være at lave et forsøg, hvor man tilfældigt fordelte skolebørnene i store og små klasser. Det er bare ikke så ofte, det kan lade sig gøre i praksis, da man opfatter dette som uetisk (i modsætning til inden for medicinsk forskning). Derfor er opgaven i den analyse at finde en variation i klassestørrelsen, som ikke samvarierer med elevernes evner (f.eks. pga. en bevidst strategi fra skole eller forældre). Det er her den virkelige udfordring ligger. At lave den endelige analyse er bare teknik. På dette tidspunkt er man virkelig nødt til at sætte sig ind i de forhold, der er specifikke for det undersøgte problem. Her kommer økonomisk teori til at spille en væsentlig rolle. Ofte er det svært at finde den ideelle eksogene variation (instrument), og det kræver både konkret viden og kreativitet at finde den. Men det er også her at det virkeligt bliver interessant. I det konkrete tilfælde med klassestørrelsen er det i den økonomiske litteratur blevet foreslået, at man anvender institutionelle forhold vedr. klassestørrelsen. Man kan udnytte, at mange kommuner har regler, for hvor mange børn der højst må være i en klasse, f.eks. 28. Hvis der i et skoledistrikt er 84 børn, som skal begynde i skole, vil det betyde, at der bliver oprettet 3 klasser á 28 elever. Havde der derimod været 88 børn i distriktet, måtte man i stedet oprette 4 klasser á 22 elever. Denne variation i klassestørrelsen vil være ukorreleret med elevernes evner, og derfor kan den anv- 4 POLITEN #2 2006

endes til at identificere effekten af klassestørrelse i teorien. Er arbejdsløshedsforsikring en god ide for selvstændige? Mit seneste forskningsprojekt er også et eksempel på, at man skal være varsom med at fortolke en korrelation som en kausal sammenhæng. Vi vil i projektet undersøge, hvad betydningen af arbejdsløshedsforsikringer er for selvstændige. Vi vil gerne analysere, hvad der ville ske, hvis man afskaffede muligheden for, at selvstændige kan være medlem af en a-kasse. Man kunne f.eks. forestille sig, at der var færre selvstændige, som ville ophøre med at være selvstændige, fordi de ikke længere havde muligheden for at få dagpenge. Omvendt kunne man forestille sig den modsatte effekt, idet færre vil satse på at være selvstændige, hvis muligheden for at forsikre sig mod arbejdsløshed forsvinder. Så det, vi vil undersøge, er, hvordan afskaffelsen af forsikringsmuligheden for selvstændige vil påvirke sandsynligheden for at stoppe som selvstændige. Umiddelbart viser tallene fra danske registerdata, at selvstændige, som melder sig ind i en a-kasse, har en større sandsynlighed for efterfølgende at stoppe som selvstændige. Det tyder på, at vi har et moral hazard problem, idet de selvstændige, som melder sig ind, har en formodning om, at de vil stoppe og derfor sikrer sig, at de kan få udbetalt dagpenge. Men dette siger ikke noget om, hvad effekten vil være af at afskaffe ordningen. Man finder kun en korrelation, men ikke en kausal sammenhæng. Til at finde den kausale sammenhæng udnytter vi, at medlemskab af en a-kasse tidligere også var en betingelse for at kunne gå på efterløn. Der er således en del selvstændige, som har meldt sig ind i en a-kasse for at opnå retten til efterløn, og ikke fordi de overvejer at stoppe som selvstændige. Når man udnytter denne variation, viser det sig, at der ikke længere er en positiv sammenhæng mellem at melde sig ind i en a-kasse og efterfølgende at stoppe som selvstændige. Spørgeskemaer og registerdata Da jeg på et tidspunkt forklarede en af mine venner, hvad jeg lavede og fortalte, at jeg undersøgte hvorfor selvstændige bliver medlemmer af en a-kasse ved hjælp af avancerede økonometriske modeller og registerdata, så kom han med det meget relevante spørgsmål: Hvis du gerne vil vide, hvorfor selvstændige melder sig ind, hvorfor spørger du dem så ikke bare? Og det er faktisk i mange tilfælde en rigtig god ide. Registerdata er meget anvendelige, da datamængden og den ensartede registrering giver mulighed for avancerede statistiske analyser. Registerdata har imidlertid den åbenlyse mangel, at man ikke kender folks motivation for at handle, som de gør. Den slags information kan man i stedet opnå ved en spørgeskemaundersøgelse, som imidlertid stiller store krav til spørgsmålsformuleringerne. I Danmark er der en enestående mulighed for at kombinere registerdata af høj kvalitet med spørgeskemadata vedrørende de samme personer. Det giver mikroøkonometrikere i Danmark nogle særlige muligheder og udfordringer, som man først lige er begyndt tage hul på. POLITEN #2 2006 5

Chicken schnitzel Lige nu sidder jeg i bar mave under citrontræet i min have og drikker en iskold cola med citronskiver fra træet. Her i begyndelsen af april måned er temperaturen stadig i nærheden af 30 grader i South Australia, og ens indre djævel smiler ved tanken om kulden, der stadig præger København. Det er derfor, at jeg er taget et år om på den anden siden af kloden (1) - eller er det? Selvfølgelig er vejret ikke det vigtigste (2). Det er velkendt, hvad et udlandsophold kan gøre for ens CV og for ens faglige perspektiv, så det vil jeg ikke spilde spalteplads på at forklare. I stedet vil jeg forsøge at viderebringe nogle af de mange små og skæve oplevelser, der har gjort mit ophold i Adelaide til noget helt specielt. Af Clement Johan Ulrichsen School of Economics på University of Adelaide er placeret på det flotte North Terrace Campus. En stor del af charmen skal tilskrives beliggenheden ved River Torrens, der snor sig nord for den centrale del af byen. Knapt så charmerende er den store grå betonklods Napier Building, hvor jeg havde mine timer i faget Knowledge Economy. Jeg havde store forventninger til faget, men i begyndelsen måtte jeg dog se mig en smule distraheret fra stoffet. Lokalet var halvt så stort som et standard Vestergade lokale, men alligevel var lokalet udstyret med en projektor, tre tavler og et musikanlæg. Her sad vi fire studerende og lyttede til en forelæser, der talte som den hollandske superstjerne Pim de Keysergracht (3). Han gjorde fuld brug af AV-hjælpemidler i form af de tre tavler, projektoren og sin yderst varierende stemmeføring. Til den anden forelæsning var jeg den eneste person, der mødte op. Derfor mente Hr. de Keysergracht, at vi lige så godt kunne tage forelæsningen på hans kontor. Der sad jeg i Pims lænestol, mens han viste mig slides fra sin laptop. Jeg fandt det så anstrengende at skulle se interesseret ud to timer i træk, at jeg på ingen måde kunne høre efter, hvad han sagde. Heldigvis mødte de andre studerende op til timerne resten af semesteret, så jeg kunne koncentrere mig om fagets indhold. Fagets afsluttende opgave om tragedy of the anticommons (4) var en ren fornøjelse at skrive. Adelaides fine vejr har givet glimrende rammer for at spille fodbold og tennis på universitetet. Fodboldholdet Adelaide Uni Blacks spiller på idyllisk liggende baner lige ved River Torrens og med udsigt til domkirken og byens få skyskrabere. Fodboldholdet har været min mulighed for at lære almindelige australiere bedre at kende - eller i hvert fald dem af græsk eller italiensk afstamning. Derfor er temperamentet også tæt på at boble over hele tiden, både hos med- og modspillere. I den nye sæsons første kamp fik jeg stiftet nærmere bekendtskab med dette temperament, da min modspiller gav mig et knytnæveslag i hovedet, fordi jeg dækkede ham. Bagefter kunne jeg få lov at betale en læge 200 dollars for ti sting i underlæben. Kampene for universitets tennisklub er knapt så voldsomme, som det også fremgår af klubbens knapt så maskuline tilnavn Penguins. Til gengæld er banerne perfekte med græs, der ikke giver Wimbledon meget efter, hvis man altså kan abstrahere fra den nærved liggende zoologiske haves dunst og medfølgende fluer. Uheldigvis er den abstraktion sværest, når man med tømmermænd spiller holdkamp lørdag formiddag. Clement, du skal undgå at få venner, der ikke har engelsk som deres modersmål (5). Efter nogle uger i Adelaide kunne jeg godt se, at den var gruelig gal med min nærmeste omgangskreds, som bestod af svenskere, nordmænd, tyskere, hollændere og franskmænd. På det tidspunkt var det dog for sent at ændre, da jeg morede mig med de forkerte venner. Senere blev stud. polit. Jacob Kjær og hans engelske kæreste føjet til gruppen, hvilket gav lidt modspil til den mindre konstruktive sproglige indflydelse fra tyskerne. Vores sydlige naboer er et herligt folkefærd at drille. Man kan bebrejde dem eksistensen af personer som Rudi Völler og David Hasselhoff, og samtidig påskønne eksistensen af samme personer med dem. Det var herligt at se tysk tonefald kollidere med australsk tonefald, når der skulle bestilles mad i frokostpausen. I stedet for How are you?... bla bla one chicken schnitzel, please præsenterede tyskerne servitricen for I get the chicken schnitzel. Da en af tyskerne fik fremvist min elskede DVD med FCK s sæson 2004/05, kastede han straks sin kærlighed på det tekniske vidunder Peter Møller. Inden længe hørte jeg ham gå og nynne homastu de eska FC, hvilket var hans fortolkning af kom op og stå, vi elsker FC. Når tyskerne skuffede, måtte jeg søge trøst hos deres naboer. Franskmænd er kendt for deres anstrengte forhold til h, og vores franske pige var ingen undtagelse. Hvis et ord begyndte med h, blev dette selvfølgelig fjernet og flyttet til et andet ord i sætningen såsom (h)eyes eller (h)ass. Sætningerne blev ekstra forvirrende, når hun byttede rundt på udtalen af ord. F.eks. blev beach til bitch, ungry blev til angry og love blev til laugh. When I am on the bitch and I feel angry, I laugh to eat a sushi roll (6). Disse ombytninger tog jeg gladelig til mig, hvilket ledte til en pudsig episode. Vi stod i et supermarked og overvejede, om vi skulle 8 POLITEN #2 2006

parmagiana tage på stranden, og til det udtalte jeg let s forget the bitch. Dette fik af uransagelige årsager en fremmed mand til at blande sig i samtalen. Yeah, forget about that bitch. She s not worth it. I just got divorced again. It was my fourth marriage. You just have to move on. Så jeg bevæger mig videre til vores kære kronprinsesse Mary. Før jeg kom til Australien, troede jeg, at de danske medier overdrev australiernes interesse for hende. Det gør de ikke. De australske ugeblade bringer gang på gang rystende historier fra Danmark: Princess Mary reveals: I m so lonely Her secret tears behind palace doors (7) & Mary, Fred and Christian Terrorist targets The fairytale is over Royal family living in fear (8). Hvis man kommer til at afsløre, at man er dansker, bliver man straks konfronteret med australiernes følelser for Kronprinsessen. You are from Denmark? I love Princess Mary (9). Man skal især passe på med at afsløre sin nationalitet i supermarkedet, hvor man hver gang får en ny bedste ven i en af kassedamerne. How are you? - Good, thanks - How has your day been? - Not too bad, thanks - What are you up to tonight? - I am having a barbecue with a few mates - I love barbecues. This one time in band camp. Australierne er meget venlige mennesker, og de er heller ikke blottet for humor. Pepsis frontfigur i Australien er ingen ringere end David Hasselhoff. Jeg var ekstatisk, da jeg i december i Sydney opdagede en plakatsøjle, hvor The Hoff står med en kæmpe flaske Pepsi under sig og med sloganet dare for more. Tydeligvis er Pepsi gået væk fra ambitionen om at være the choice of a new generation. Mit ophold i Adelaide beskrives nok bedst ved mit forhold til chicken schnitzel parmagiana. Første gang jeg smagte dette fremragende måltid var, da en kammerat fra fodboldholdet skulle bestille den mest australske ret til mig. Jeg var derfor lidt undrende, da han vendte tilbage med en kyllingeschnitzel. Denne kyllingeschnitzel havde dog hvidløgskrydret tomatsauce og store mængder ost på sig, og den blev straks en af min favoritretter. Australien har bestemt leveret varen med fremragende vejr og flot natur, men det er de små skæve oplevelser, der for alvor betyder noget. Selvfølgelig lider man afsavn ved at være væk fra familie og venner, men man bliver i høj grad kompenseret for dette i form af nye venner og besøg hjemmefra. I løbet af de sidste ni måneder har jeg har fået besøg af og rejst rundt i Australien med min mor, stedfar, søster, far, studiemakker og fire gymnasiekammerater. Hovedparten af dette foregik i en sommerferie, der var forrygende. En sommerferie af den klasse kan jeg ikke garantere hvor som helst. Derimod vil jeg garantere dig, at du bliver glad for et udlandsophold næsten ligegyldigt, hvor du tager hen. Så hvis du endnu ikke har været af sted: Tag ud og læs! 1. Indre djævel. 2. Dette er nemmere at sige, når man har sol og sommer. 3. Den hollandske cykelrytter der optrådte på Team Easy On i Drengene fra Angora. 4. Tragedy of the commons er en situation med for få ejendomsrettigheder. Tragedy of the anticommons er spejlbilledet til dette. Her er der for mange ejendomsrettigheder. Betegnelsen bruges især indenfor R&D. 5. Formaning fra min kære søster. 6. Konstrueret frit efter hukommelsen. 7. Woman s Day 8. New Idea 9. Tilfældig australsk pige POLITEN #2 2006 9

Et år på London School of Economics Af Alexander Andersen Jeg har altid syntes, det ville være enormt spændende og vigtigt for mig at komme til udlandet for at studere og arbejde. Efter at have læst på polit siden 2000, med en afstikker til matematikstudiet 2003/04, søgte jeg derfor på egen hånd et par af de internationale topuniversiter (LSE, New York University og Columbia) og blev efterfølgende optaget på London School of Economics (LSE) Finance and Economics til at tage en etårig mastergrad i 2005/2006. Det er ret overskueligt at søge til LSE; man opretter en profil og ansøger online på deres hjemmeside, men jeg vil anbefale at man søger så tidlig som muligt, fordi de optager løbende. Jeg mener, at koblingen mellem makroøkonomi og finansiering er interessant og meget brugbar og efter at have taget diverse makrofag samt været holdlærer for 1. og 2. årsstuderende, faldt fokus i mit tilfælde på finansiering og LSE. Bolig Jeg flyttede i slutningen af august til London til et af de såkaldte intercollegiate halls, som er et kollegium for både LSE-studerende og andre universiteter i London. Nærmere bestemt bor jeg på Lillian Penson Hall lige ved Hyde park til en, efter danske forhold, meget høj husleje 5500 kr. om måneden for et værelse. Mange af mine medstuderende bor på LSE-kollegierne, idet de kan tilbyde en lavere husleje end markedspriserne, og fordi flere af kollegierne har måltider inkluderet. Uddannelsen Uddannelsen fordeler sig på tre semestre med ti ugers undervisning i efteråret ( Michalmas term ), 10 i foråret ( Lent term ) og 2 uger i Summer term og er delt op på tre obligatoriske fag (Financial Economics, Financial Econometrics og Microeconomics) og to valgfag. Her har jeg valgt Financial Risk Analysis og Applied Corporate Finance. Vi er ca. 65 studerende på årgangen og miljøet er enormt internationalt, hvilket er meget inspirerende! LSE er et af verdens mest internationale universiteter. Danske studerende er dog godt repræsenteret. Således er vi fire danskere på linien, udover mig nemlig Jannik, Ulf og Sverre (alle fra polit), og jeg har kendskab til flere danskere på de andre linier. Hvad der fra starten har slået mig er den entusiasme, man finder blandt de studerende. Det er folk med drive! Med undtagelse af et enkelt fag, Financial Economics, som kaldes et af de sværeste fag på LSE, er fagene ikke på meget højere niveau end på KU. Opgaverne er måske en anelse sværere, men til gengæld dømmes der også mildere. Således opnås den maksimale karakter, distinction, ved 70 point ud af 100 og man består med 50 point. Jeg mener polituddannelsen på mange måder er glimrende til at ruste en til et år på LSE og vi står bestemt ikke ringere i gennemsnit end medstuderende fra andre lande. En ting, jeg godt kan lide ved LSE, er deres brug af faste office hours, hvor man komme med faglige problemer til underviseren. Det sociale At være væk fra de trygge rammer er til tider hårdt, men det er også sundt, tror jeg. Hvis man ellers er udadvendt, er det ikke noget problem at skabe en masse nye venskaber i London, fordi man er mange i samme bås. Således havde jeg selv i december to canadiere med på weekendbesøg i Danmark og jeg har også været på tur til Budapest med en amerikansk/ungarsk dobbelt statsborger. Folk er generelt meget åbne, og det er fedt at opleve, at man er meget villig til at dele ud af egen viden. Der er ikke samme tendens til at enhver holder på sit, som jeg synes er en af de negative sider ved polit. LSE har desuden en række gode sportsfaciliteter såsom squash og badmintonbaner tæt på skolen, og hver onsdag er der karaoke i den tilhørende bar, The three tuns. Der har været en del sociale aktiviteter på årgangen, bl.a. en fodboldtur til Oxford, og jeg arrangerede i marts en jazz-aften til en af de mest legendariske jazzklubber i verden, Ronnie Scott s Jazz Club i Soho. Job På LSE er der et såkaldt Career Service Center, som formidler kontakter mellem skolen og virksomheder, holder cv-seminarer mv. En ting der har slået mig, er hvor stor vægt der lægges på karriere efter uddannelsen. I oktober havde vi en stor messe med mange af de store banker og konsulentvirksomheder med bl.a. Goldman Sachs, Morgan Stanley, Merrill Lynch. Vil man gerne arbejde i London, er det om at være tidligt ude med ansøgninger, gerne mellem et halvt til et helt år før, og mange af de store steder har frist allerede i november. Jeg søgte 12 stillinger og har været til et par interviews. Det første var et hollandsk trading firma, Optiver, hvor jeg kom igennem en ret skrap matematisk test i London og efterfølgende blev interviewet i deres hovedkvarter i Amsterdam. Her fandt jeg dog ud af, at det ikke lige var mig. Efterfølgende har jeg haft interview med JPMorgan i London, hvor jeg dummede mig på en af deres mind teasers, som er udbredt til interviews: Opgaven var: Jeg kaster maksimalt en terning tre gange, men du må vælge hvornår der skal stoppes, dvs. efter runde 1, 2 eller 3. Når der stoppes får du det terningen viser i kr. Hvor meget er du som risikoneutral agent villig til at betale for at deltage i dette spil? Pointen med disse slags spørgsmål er ikke, at du skal komme frem til det rigtige svar (selvom det selvfølgelig er det bedste), men de undersøger din tankegang, og hvordan du forsøger at arbejde dig frem mod løsningen. Et par erfaringer rigere søgte jeg et internship hos den store amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs (GS). Denne gang var jeg virkeligt forberedt, efter at have indset hvor hård konkurrencen er 24 POLITEN #2 2006

GS FICC (fixed income, currency and commodities) ansætter otte til internship og modtog flere tusind ansøgninger dette år. Efter i første runde at være blevet udsat for både en numerisk og verbal test og to interviews, kom jeg til final round interviews med yderligere fire interviews. Man bliver virkeligt tjekket igennem, og de ser meget på ens motivation! Hvis man kun gider 95% får man det ikke! Efter at være blevet udsat for spørgsmål á la hvordan vil du prisfastsætte en barber i London, der pt. ikke handles og være blevet bedt om at lave interviewet på tysk, lykkedes det. Jeg starter i GS FICC London division i et 10 ugers internship til sommer. Jeg glæder mig enormt meget til virkeligt at blive udfordret, arbejde for en global virksomhed, og jeg har fået et utroligt godt indtryk af GS gennem ansøgningsprocessen og via et par tidligere politter, som i dag arbejder for GS, og som har givet mig værdifulde råd. Konklusion Jeg kan kun anbefale andre at søge LSE. Det er et virkeligt fremragende sted og London er fed at være i som ung med alt dens liv og muligheder, og jeg har faktisk haft måske det bedste år i mit liv i London. Selv om det meget dyrt at læse på LSE (ca. 170.000 kr. i tuition fee), og London er en af verdens dyreste byer at bo i, er det pengene værd, og hvis man i god tid søger legater og fonde, er der bestemt mulighed for at få noget af opholdet finansieret. Så alt i alt kan jeg kun anbefale LSE. Uanset om man går efter en ph.d.-grad i økonomi eller vil arbejde i den enorme finansielle sektor i London, er en mastergrad fra LSE guld værd. Evt. spørgsmål kan sendes til: andersenalexander@gmail.com