Governance-struktur vedr. tværsektoriel arkitektur og standarder

Relaterede dokumenter
Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011

Vejledning til bekendtgørelse nr. 160 af 12/02/ 2013 om standarder for itanvendelse

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN

Standarder og referencearkitektur for tværsektoriel sundheds-it. Kommunernes digitaliseringsnetværk

Fremdrift og fælles byggeblokke

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN

Governancemodel for MedCom-versionsopdatering

Frokost. MedCom9 koordineringsgruppen 4. december 2014 Kl

Nationalt tværgående arkitektur på sundhedsområdet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

12.1. Stærkere koordination og implementering & Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

Governance model for MedCom versionsopdatering

Standarder og referencearkitekturer vedr. sundheds-it området

Initiativ 8.1 Handlingsplan for: 7.2 Afprøvning af fælles standarder for sikker information

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K

Temadag om MedCom11 VELKOMMEN!

IT infrastruktur og standarder

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne.

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Informationsmøde om ansøgningspulje til samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: 7.2 Afprøvning af fælles standarder for sikker information

Infrastrukturgruppe 25/ Kl max 14

Koncern HR MidtSim Region Midtjylland

DANMARK SOM FOREGANGSLAND, DEN OFFENTLIGE SATSNING 18. SEPTEMBER 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Maj 2013

K KOMBiT. ?),c, l I rt-{ Indhold. Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen'

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene

MedCom 11 -Telemedicin. Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/ Jan Petersen, MedCom

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

COPING WITH COMPLEXITY ARKITEKTUR OG STANDARDER. Parallelsession B2: Strategisk standardisering. E-Sundhedsobservatoriet, 2.

National Referencearkitektur for Lokalisering og Emneidentifikation vedr. sundhedsområdet

NORDISK ERFARINGSUDVEKSLING OM SUNDHEDS-IT

Programbeskrivelse. 2.3 Implementering og videreudvikling af Fælles

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER

Sundheds-it i Danmark

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Christiansborg 1240 København K

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

MedCom. Danish Centre for. Health Telematics. Velkommen. Lars Hulbæk

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

CAMSS vurdering af IEEE standarder

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

Indkaldelse og dagsorden til 1. møde i styregruppen for Med- Com 9 den 27.februar 2014

Status på telemedicin i Danmark

Workshop DSKS 09. januar 2015

Arkitekturanalyse: National udbredelse af telemedicin. P13 Udbredelse af telemedicin i regionerne

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

Temadag om Sundhedsdatanettet (SDN) 5. oktober 2011 VELKOMMEN

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Stream B: Governance, Risk & Compliance Dokumentation af kontroller. September 2012, Arne Joensen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Temadag om MedCom8 VELKOMMEN

De tre nationale initiativer er udmøntet i tre MedCom9 projektlinjer med i alt syv del-projekter:

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

TSN-Koordinationsgruppen

Afbud: Henrik Bjerregaard Svend Særkjær Peter M. Jensen Pia Kopke Mogens Engsig Ib Johansen. 1. Referat Godkendt. 2.

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Center for kliniske retningslinjer

Notat om høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Mødet blev afholdt den 19. maj 2014 fra kl. 11:30 til 14:00 i lokale S25 i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Bilag B - Drejebog for inddragelse af MED-systemet

Danske Regioners bemærkninger vedr. Statsrevisionens beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Bilag 4. Modernisering af MedComkommunikationen

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk


Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse

FMK-EOJ styregruppemøde #1. KL mandag d. 26. marts 2012

Introduktion til redskaber

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden til

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

Transkript:

Governance-struktur vedr. tværsektoriel arkitektur og standarder

Udgangspunkt for NSIs arbejde med arkitektur og standarder Sundhedslovens 193a: Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til elektroniske patientjournaler og krav til anvendelsen af standarder.

Udgangspunkt for NSIs arbejde med arkitektur og standarder Aftale om Sundheds-it, juni 2010: fastsætte standarder for tværsektoriel kommunikation på baggrund af rådgivning fra en national bestyrelse for sundheds-it sikre, at den overordnede it-udvikling sker i overensstemmelse med it-strategien for sundhedsvæsenet og en sammenhængende data- og itarkitektur.

Formål med governance-strukturen: At understøtte NSI i opgaven med at fastsætte standarder og sikre sammenhængende arkitekturer på nationalt plan, jf. Aftale om sundheds-it

Governance-strukturen skal fremme: at standarder tænkes i nationalt perspektiv fra starten at det står klart hvordan en standard får national gyldighed at primære områder identificeres i god tid at standardisering tænkes ind i alle større projekter fra starten

Governance-strukturen skal fremme: at konsekvenser af standarder bliver oplyste i beslutningsprocessen og at de er fagligt velfunderede og i overensstemmelse med forretningsmæssige og politiske ønsker hos parterne at understøtte implementeringen af standarderne ved tidligt at gøre opmærksomhed på udfordringer forbundet hermed.

Overordnet proces for arbejdet med standardisering og referencearkitektur Drift og vedligehold Identifikation af behov Prioritering af standard udarbejdelsen Udarbejdelse af forslag til standarder Implementering af standard Afprøvning og evaluering Vedtagelse af standard Offentliggørelse

Typer af hændelser der kan føre til ønske om fastsættelse af standarder og arkitektur Økonomiaftale afføder behov Ny Økonomiaftale strategi eller afføder udmøntning behov Top down hændelse: Politisk behov (ikke fagligt) Forretningsmæssigt fagligt behov Udefra kommende hændelse: Lovgivning/regulering afføder behov Part/projekt efterspørger standard Valg mellem konkurrerende standarder Exogen hændelse (f.eks. dig.signatur) Region skal udbyde portefølje Behov for konsolidering Bottom up hændelse: Nogen har en standard, der ønskes udbredt Indefra kommende hændelse: Behov for oprydning Arkitektur afføder et behov Problemer i eksisterende standard

Hovedproces for fastsættelse og ændring af standarder og arkitektur Rådgivende udvalg Behandler beslutningsoplæg fra NSI Standard ejer Udarbejder forslag til national profil Udarbejdelse og Vedligeholdelse NSI Alle institutionelle aktører i sundhedsvæsenet Beskriver behovet og kontakter NSI Udarbejder beslutningsoplæg med involvering og kvalificering af parter og leverandører Reviderer beslutningsgrundlag og stiller krav til profilering Reviderer beslutningsgrundlag og udarbejder evt. referencearkitektur Standarden optages i nationalt katalog Tiltrædelse og optagelse Rådgivende udvalg Behandler sagen efter revideret beslutningsgrundlag National bestyrelse for sundheds-it Udtalelse og evt. beslutning om offentlig høring

Regioner, kommuner, ministerier og andre aktører indenfor sundhedsvæsenet Kan sætte hovedprocessen i gang Kan være ejere af katalogstandard og dermed initiere et projekt, udarbejde profileringen, m.m.

NSI Agerer på ministerens vegne og træffer endelig beslutning om hvilke standarder der skal gælde på sundhedsområdet. Udbyder og vedligeholder det nationale standardkatalog og sørge for at det er opdateret korrekt og tilgængeligt Overvåger hændelser der kan føre til behov for nye eller ændrede standarder

NSI Sekretariatsbetjener den nationale bestyrelse for sundheds-it og det rådgivende udvalg vedr. standardisering og arkitektur og som en del af dette arbejde sørger for inddragelse af relevante faglige aktører, parter, leverandører osv. Er ansvarlige for udarbejdelse af referencearkitekturer

Rådgivende udvalg vedr. standarder og arkitektur Vurderer de beslutningsoplæg NSI har fagligt kvalificeret - især i forhold til de forretningsmæssige og politiske aspekter

Bestyrelsen for sundheds-it rådgive den ansvarlige ressortminister (ISM) vedr. sundhedsvæsenets it-strategi, overordnet it-arkitektur, standardisering m.v. med henblik på ministeriets fastsættelse af nationale krav og standarder for sundheds-it.

Implementeringsmekanismer Selvimplementering gennem overblik Politiske aftaler om at prioritere bestemte områder Indarbejdelse i kontraktregimer, udbudsskabeloner Krav om henvendelse til NSI angående standarder Uddannelsesaktiviteter Certificering Revision Kommunikation Implementeringsstøtte Krav ved udmøntning af centrale puljer Dialog med leverandører

Spørgsmål?