MODUL 5.2: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIV METODE

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 1 of 10 MODUL 5.2: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIV METODE MODUL 5.2: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE METODER (5 ECTS) Kursusbeskrivelse Formålet med dette kursus er at give de studerende viden om de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål, forskningsdesign og kvalitative metode. Formålet er blandt andet at etablere en forståelse af en sammenhæng mellem design og metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori og empiri, samt at kvalificere de studerende til at anvende kvalitative metoder (evt. i kombination med kvantitative metoder) i forbindelse med studiearbejdet, herunder projektarbejdet. Kurset genopfrisker og udbygger de metode-kompetencer, som er tilegnet tidligere i studieforløbet (bla. forskningsdesignundervisningen på 3. semester, samt forelæsningerne i kvalitive metoder på 2. semester). De studerende vil blive bekendt med at udarbejde et forskningsdesign, strategier for at indsamle, behandle og ikke mindst analysere kvalitative data. Undervisning og øvelser i databehandlingsprogrammet Nvivo indgår som en del af kurset. Undervisningsform & Litteratur Undervisningen vil primært bestå af forelæsninger. Dertil er indlagt flere øvelsestimer, som vil blive brugt til praktiske øvelser, som skal give de studerende "hands-on" erfaringer med udvalgte metoder. Forelæsningsrækken rundes af med en spørgetime, hvor der også kan stilles spørgsmål vedrørende eksamen. Semesterkoordinator: Simon Laumann Jørgensen (simonl@dps.aau.dk) Undervisere: Stella Mia Sieling (stms@dps.aau.dk) & Julia Salado-Rasmussen (jsr@dps.aau.dk) Grundbog: Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave (eller 1. udgave fra 2010). Dertil suppleres med tekster og artikler, som løbende uploades her på Moodle eller kan hentes via AUB, samt med uddrag fra Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition. Oxford University Press (som I kender fra 2. semester). Børgerne kan købes i FACTUM BOOKS, Fib. 15. Eksamensform Skriftlig prøve med intern censur. Opgaven består af 2-4 spørgsmål som alle skal besvares skriftligt indenfor 48 timer. Opgavens omfang er 8-10 sider. Nyhedsforum Studenterforum

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 2 of 10 Lektion 1 Lektion 1: Tirsdag den 10. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. B v. Stella Mia Sieling Introduktion til kvalitative metoder og videnskabsteori Indhold: I denne lektion gives en kort introduktion til kursets indhold, forløb og eksamensform. De studerende introduceres til brugen af kvalitative metoder igennem en opsummering af det lærte fra 2. semester, samt en positionering af kvalitative metoder i forhold til undervisningen i kvantitative metoder fra sidste semester. Vi skal se nærmere på kvalitetskriterier og etik for kvalitative undersøgelser og giver bud på hvad der kendetegner et "godt" kvalitativt studie. Der ses også nærmere på forskellige videnskabsteoretiske positioner indenfor kvalitativ forskning. Det diskuteres hvad videnskabsteori er, og hvorfor det er en uundværlig (eller uundgåelig) del af det at arbejde med vidensproduktion. Vi diskuterer videnskabsteori i en sammenhæng og kobler det med overvejelser om validitet og reliabilitet i kvalitative undersøgelser. I undervisningen præsenteres forskellige ontologiske og epistemologiske forståelser, sammen med deres konsekvenser for de metodiske overvejelser i en undersøgelse. Samtidig bruger vi en del af undervisningsgangen til at diskutere, hvordan videnskabteoretiske overvejelser relateres til projektarbejdet og hvordan disse overvejelser kan/bør komme til udtryk. 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Brinkmann, Svend og Tanggard, Lene: Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion (Side 13-26) 2) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Karpatschof, Benny: Kapitel 21: De Kvalitative Undersøgelsesformers Særlige Kvaliteter (Side 443-462) 3) Juul, Søren & Kirsten B. Pedersen (2012): Kapitel 1. Hvorfor Videnskabsteori? (Side 9-22) (Moodle) 4) Juul, Søren & Kirsten B. Pedersen (2012): Kapitel 11. Spørgsmålet om Validitet og Reliabilitet (Side 426-430) (Må selv anskaffes) Supplerende litteratur: 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 17: The Nature of Qualitative Research (Side 379-389 & 405-410) (Grundbog fra 2. semester) 6) Juul, Søren & Kirsten B. Pedersen (2012): Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori. Kapitel 3 + 4 + 6 + 11. Hans Reitzels Forlag. (Skal selv anskaffes) 7) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 17: The Nature of Qualitative Research (Side 398-399, om Reliability & Validity) (Grundbog fra 2. semester) Juul & Pedersen_Kapitel 1_Hvorfor Videnskabsteori 6.7MB

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 3 of 10 Lektion 1: Introduktion og Videnskabsteori Lektion 2 Lektion 2: Tirsdag den 10. februar kl. 12.30-14.15 i aud. B v. Stella Mia Sieling Observationsstudier og etnografi I denne lektion ses nærmere på observationsmetoden og på etnografisk feltarbejde, som har rødder i antropologien. Vi taler om rollen som observatør og diskuterer validitet og kvalitet i observationsstudier. Vi taler endvidere om hvordan observationer kan indgå i undersøgelser i kombination med andre datakilder, samt hvordan I rent praktisk kan arbejde med at indsamle og analysere observationsdata. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Raudaskoski, Pirkko: Kapitel 3: Observationsmetoder (Herunder videoobservation) (Side 97-112) 2) Kristiansen, Søren & Hanne Katrine Krogtrup (1999): Deltagende Observation. Kapitel 5: Faser og Trin i Deltagende Observation. (Side 131-154) (Moodle) Supplerende Litteratur 3) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Hastrup, Kirsten: Kapitel 2: Feltarbejde (Side 55-80) 4) Kristiansen, Søren & Hanne Katrine Krogtrup (1999): Deltagende Observation. Kapitel 3 & 6. Hans Reitzels Forlag. (Skal selv anskaffes). 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 19. Ethnography and Participant Observation (Side 430-467). (Grundbog fra 2. semester) Kristensen & Krogstrup_Deltagende Observation_Kapitel 5 7.5MB Lektion 2: Observationsstudier Lektion 3 Lektion 3: Torsdag den 19. februar kl. 12.30 16.15 i Aud. C v/ Julia Salado Rasmussen Dokumentanalyse inkl. øvelser Indhold: I denne forelæsning ser vi på dokumentanalyse. Langt de fleste undersøgelser indeholder dokumentanalyse og med den elektroniske udvikling har vi i stigende grad mulighed for at bruge allerede eksisterende data (dokumenter) i forbindelse med kvalitative analyser. Fordelen ved dokumentanalyse er, at vi hurtigere får adgang til data end hvis vi selv skulle fremskaffe den gennem fx interview. Det betyder også, at vi kan arbejde med langt større datamængder og at vi får mere tid til selve dataanalysen. Vi vil derfor fokusere på, hvad det er for helt specifikke overvejelser vi skal gøre os i forbindelse med indsamling og analyse af dokumenter.

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 4 of 10 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 7: Dokumentanalyse (Side 153-167) (Skal selv anskaffes) 2) Duedahl, Poul (2012): Kapitel 2: Opstøvningens kunst - en introduktion til dokumentarisk metode (s. 58-83). I Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter - Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, Syddansk Universitetsforlag. (Skal selv anskaffes) 3) Halperin, Sandra & Heath, Oliver (2012) Political Research. Methods and Practical Skills, Oxford University Press, Kapitel 13, Textual Analysis (s. 309-328) (Skal selv anskaffes) Supplerende litteratur: 4) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 14: Diskursanalyse (Side 297-320) (Skal selv anskaffes) 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, fourth edition: Oxford University Press, kapitel 23: Documents as sources of data (s. 543-563) (Skal selv anskaffes) 6) Flick, Uwe (2014): An introduction to Qualitative Research, Edition 5, Sage. Kapitel 26: Thematic Coding and Content Analysis (s. 420-438) (Skal selv anskaffes) 7) Duedahl, Poul & Michael Hviid Jacobsen (2010): Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 2, Kapitel 1, 3,4 og 5 (s. 13-21 og s. 31-95) (Skal selv anskaffes) Kan anvendes i stedet for kapitel 2: Opstøvningens kunst - en introduktion til dokumentarisk metode Slides dokumentanalyse Øvelse dokumentanalyse Lektion 4 + 5 Lektion 4 + 5: Tirsdag den 24. februar kl. 14.30-18.15 i KS.3/Aud. 1.104 v/ Julia Salado- Rasmussen Casedesign, herunder komparativt design Indhold: I denne dobbelte forelæsning ser vi på casedesign og komparativetdesign. Vi begynder med at se på, hvordan man i praksis udarbejder et casedesign, hvad en case er, hvilke typer af undersøgelser der egner sig til casestudie, hvilke casestudiemodeller man kan anvende og hvordan man griber analysen af cases an. Vi vil ligeledes komme omkring de metodologiske og praktiske problemer og begrænsninger, der kan være knyttet til casestudiet. Derefter går vi i dybden med forskellige typer af komparative design. Vi kommer bl.a. ind på logikken bag systematiske casevalg, teoriens rolle i forbindelse med udvælgelse af casen og endelig diskuteres det, hvordan man ved at tænke i variabler kan studere sammenhænge med få cases og sikre valide slutninger? Slutteligt vil der blive givet praktiske eksempler på casestudier. 1) Flyvbjerg, Bent (2015): Kapitel 24: Fem misforståelse om casestudiet (Side 497-520). I Brinkmann & Tanggaard (red.): Kvalitative Metoder - En Grundbog. (Skal selv anskaffes)

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 5 of 10 2) Antoft, Rasmus og Salomonsen, Heidi Houlberg (2012): Det kvalitative casestudium - introduktion til en forskningsstrategi. I: Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitative metode. 1. udgave, 2. oplag. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kapitel 1 (Side 29-57) (Skal selv anskaffes) 3) Frendreis, John P. (1983): Explanation of Variation and Detection of Covariation, Comparative Politic al Studies, vol. 16, no. 2 (Side 255-272) (www.aub.aau.dk) 4) Rihoux, Benoît (2006): Qualitative Comparative Analysis (QCA) and Related Systematic Comparative Methods: Recent Advances and Remaining Challenges for Social Science Research, International Sociology, Vol. 21, No. 5. (Side 679-706) (www.aub.aau.dk) Supplerende litteratur: 5) Yin, Robert K. (1981): The Case Study as a Serious Research Strategy, Science Communication, Vol. 3, No. 1. (Side 97-114) (www.aub.aau.dk) 6) Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, fourth edition: Oxford University Press, kapitel 3: Research designs (s. 44-78) (Skal selv anskaffes) Lektion 4og5 casedesign 292.9KB Lektion 6 + 7 + 8 Lektion 6 + 7 + 8: Mandag den 9. marts kl. 12.30-18.15 i Aud. C v/ Stella Mia Sieling Kvalitative interview: herunder enkeltinterview, fokusgrupper, ekspert- og eliteinterview mv. (Forelæsning + øvelser) Indhold: I disse tre lektioner ses der nærmere på kvalitative forskningsinterview - en central metode i kvalitativ forskning. Vi diskuterer udvælgelsen af informanter, forskellige måder at strukturere og styre interviewprocessen på, samt transskribering og analyse af interviewdata. Derudover ser vi nærmere på en række andre interviewmetoder. Vi diskuterer forskellene imellem interviewtyperne og vi ser på hvordan interview gennemføres og anvendes i forskningsprocessen. Der vil blive lagt stor vægt på, at de studerende selv får mulighed for at planlægge og gennemføre et kvalitativt interview, igennem praktiske øvelser. Derfor vil der i de tre lektioner være afsat god tid til praktiske øvelser. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Tanggard, Lene og Brinkmann, Svend: Kapitel 1: Interviewet: Samtalen Som Forskningsmetode. (Side 29-53) 2) Seidman, Irving (1998): Interviewing as Qualitative Research. Kapitel 1-2 (Side 1-21) (Må selv skaffes) 3) Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kapitel 1 (s. 9-21). (Moodle) 4) Littig, Beate (2009): Interviewing the Elite - Interviewing Experts: Is There a Difference? (Side 98-109) (Moodle)

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 6 of 10 Supplerende litteratur: 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 20. Interviewing in Qualitative Research (Side 446-499). (Grundbog fra 2. semester) 6) Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Kapitel 21. Focus Groups. (Side 500-520). (Grundbog fra 2. semester) 7) Kvale, Steinar (2009): Interview. Hans Reitzels forlag. Kapitel 6, 7, 8 og 9 (Side 119 198) + Kapitel 11-15 (Side 211-292) (Skal selv anskaffes) 8) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Halkier, Bente: Kapitel 6: Fokusgrupper (Side 137-152) Øvelser - Planlægning og design af interviewundersøgelser - Interviewteknik og -tilgange - Konstruktion af Interviewguide & scripting Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper Littig, Beate (2009): Interviewing the Elite - Interviewing Experts Lektion 6+7+8 Interview Lektion 9 + 10 + 11 Lektion 9 + 10 + 11: Tirsdag den 17. marts kl. 08.15-14.15 i Aud. C v/ Lena Kjeldsen Analyse af kvalitative data (kodning & Nvivo) Indhold: Det kan ofte være svært at gennemskue, hvordan man kan transformere store mængder data til en sammenhængende analyse og samtidig bevare overblikket over materialet og lave en struktureret analyse. I disse tre lektioner skal vi indledningsvist opsummere nogle af de analysestrategier, I kan bruge i denne proces, hvorefter resten af dagen bruges på at introducere jer til software, som kan assistere jer i jeres analyse af kvalitativt data. Disse forkortes ofte CAQDAS (Computer Assisted Qualitative Data Analysis Software) og varierer i brugervenlighed og tilgængelighed. Et af de fremtrædende programmer er Nvivo, og det er dette program, vi skal prøve kræfter med i de tre lektioner via universitetets licens. Form: Dagen afholdes som en workshop, hvor I introduceres til diverse funktioner i Nvivo og sideløbende får lov til at prøve kræfter med at bruge programmet til at analysere bl.a. data indsamlet i forbindelse med de tidligere forelæsninger. Formålet er således at have en hands-on workshop, der gør det muligt for jer at bruge Nvivo i jeres projekter. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Kristiansen, Søren: Kapitel 23: Kvalitative Analyseredskaber (Side 481-496) 2) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 25. Computer-assisted qualitative dataanalysis: using Nvivo (Side 590-609). (Grundbog fra 2. semester)

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 7 of 10 Supplerende litteratur 3) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 24. Qualitative Data Analysis (Side 564-589). (Grundbog fra 2. semester) 4) Binderkrantz, Anne S. & Lotte Bøgh Andersen (2011): Guide til Nvivo9. Hans Reitzels Forlag (alternativt findes der også guides på nettet) 5) Mason, Jeniffer (2002): Qualitative Researching. Part III + Kapitel 8 (Side 145-173) Forberedelse Alle bedes medbringe computer (alternativt slå jer sammen to og to om en enkelt computer). På forhånd bedes I installere Nvivo. Programmet, installationsvejledning og licenskode kan findes her: http://www.software.aau.dk/nvivo/download-nvivo/ Der er både en version til Windows og Mac. Hvis I bruger Windows, skal I huske at tjekke, om I skal installere 32- eller 64-bit versionen. Det er en god ide at installere programmet i god tid inden dagen, hvis der skulle opstå problemer. Dertil bedes I gennemse denne reklamevideo (helt neutral og unbiased - selvfølgelig) for Nvivo: Samt denne tutorial:

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 8 of 10 slides Lektion 12 Lektion 12: Tirsdag den 24. marts kl. 12.30-16.15 i Aud. C v/ Julia Salado-Rasmussen Opsummering & spørgetime, inkl. eksamensøvelse Indhold: I denne sidste forelæsning samler vi op på undervisningen i kvalitative metoder, og der vil være tid til eventuelle spørgsmål. Vi gennemgår form, indhold og krav til eksamensopgaven på 4. semester. I øvelsen får I mulighed for at prøve kræfter med sidste års eksamensopgave og vi diskuterer efterfølgende opgaven i plenum. Hvis der afslutningsvis er tid til det, kan de studerende mundtligt præsentere eventuelle problemstillinger som de er stødt på i forbindelse med projektarbejdet og anvendelsen af kvalitative metoder. Vi vil herefter diskutere disse udfordringer i fællesskab. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2010): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Kapitel 20: Etik i en kvalitativ verden (Side 429-445) (Skal selv anskaffes) 2) Brinkmann & Tanggaard (2010): Kvalitative metoder - En Grundbog. Kapitel 23: Kvalitet i kvalitative studier (Side 489-499) (Skal selv anskaffes) 3) Brinkmann & Tanggaard (2010): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Kapitel 24: Formidling af kvalitativ forskning (Side 501-517) (Skal selv anskaffes) Supplerende litteratur 4) Bryman, Alan (2012): Social Research Methods. Kapitel 29. Writing Up Social Research (Side 683-708). (Skal selv anskaffes)

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 9 of 10 5) Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2008): Den gode opgave - Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 3. udgave, 2. oplag. Forlaget samfundslitteratur. Kapitel 2. Den gode opgave - kvalitetskriterier (side 48-73) og kapitel 7. Opgavens disposition og strukturelementer (s. 158-204). (Skal selv anskaffes) Øvelse lektion 12 Slides lektion 12 Eksamen Udlevering af eksamensopgave i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder: Onsdag den 25. marts 2015 kl. 10.00 via Moodle. Aflevering af eksamensopgave i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder: Eksamensopgaven skal afleveres i to eksemplarer fredag den 27. marts 2015 kl. 10.00 til Line Bl ak Pedersen, Fib. 3 - lok. 61 Eksamen i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder Syge- og reeksamen Der afholde syge- og reeksamen i Modul 5.2 i uge 21 fra d. 18/5-20/5.Opgaven offentliggøres på Moodle kl. 10.00 d. 18/5 og afleveres igen d. 20/5 kl. 10.00. Uploades på Moodle samt afleveres i to eksemplar til Line Blak Pedersen. Tilmelding til re-eksamen eller syge-eksamen sker ikke automatisk. Sidste frist for tilmelding til re-eksamen og syge-eksamen er torsdag d. 14/5 inden kl. 10.00 v ia mail til linec@dps.aau.dk. - husk at skrive studienr., STADS-kode (eksamenskode - findes i STADS), samt hvilken eksamen det drejer sig om i mailen. Du kan se tilmeldingen i STADS, når den er blevet registeret af Det Samfundsvidenskabelige fakultet, men BEMÆRK at tilmeldingerne fremsendes først til fakultetet efter tilmeldingsfristens udløb. Syge- og reeksamen i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder Syge- og reeksamen i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder Eksamensopgave Formalia Obligatorisk forside

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10699 Page 10 of 10

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 1 of 11 MODUL 6: POLITISK FILOSOFI Modul 6: Politisk filosofi (5 ECTS) Mål Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer inden for politisk filosofi. Indhold Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk filosofi. Der fokuseres dels på centrale positioner og traditioner, dels disses betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk filosofi, herunder: - viden om centrale begreber og positioner inden for politisk filosofi og hvordan disse begreber an -vendes og fortolkes af centrale politiske filosoffer - viden om centrale udviklingstendenser inden for den politiske filosofis hovedretninger - viden om sammenhængen mellem positioner inden for den politiske filosofi og deres historiske kontekst - færdigheder i at analysere og sammenligne centrale begreber, politiske ideer, filosofiske positioner og argumenter med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at kunne anvende centrale argumenter og begreber inden for politisk filosofi i analy-sen af konkrete samfundsmæssige problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere aktuelle politisk-ideologiske og politologiske problem-stillinger i lyset af den politiske filosofis hovedretninger og begreber Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-mende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform Skriftlig, individuel prøve med intern censor. Fagkoordinator: Simon Laumann Jørgensen Undervisere:

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 2 of 11 Simon Laumann Jørgensen Grundbog: Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought. A Conceptual Toolkit, Edinburgh University Press; 2nd Revised edition edition (2012) Kan fx købes som e-bog på amazon.co.uk Links til John Rawl's forelæsninger i politisk filosofi https://www.youtube.com/channel/ucnrjvdrdqottmqa99kczowa http://habermas-rawls.blogspot.dk/2015/06/rawlss-lectures-on-modern-political.html http://habermas-rawls.blogspot.dk/ Nyhedsforum Studenterforum Politisk filosofi 1: Om filosofiens betydning for studiet af politik Politisk filosofi 1: Tirsdag den 3. februar kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Bliver I bedre til at analysere politiske emner af at studere politisk filosofi? Kurset i politisk filosofi fokuserer på at vise filosofiens relevans for analysen af politik. Klassiske tænkere introduceres udelukkende med henblik på at vise den aktuelle relevans af deres tanker. Politisk filosofi KAN gøre jer bedre til at lave: perspektiv-diskussioner rationelle diskussioner af normative begreber og perspektiver på samfundet og dets udfordringer analyser af samfundets moralske grundværdier såsom retfærdighed, frihed, solidaritet, lighed, interesser, rettigheder, bæredygtighed analyser af værdikonflikter og dilemmaer argumentation Og dog! Rorty udfordrer ideen om, at politisk filosofi kan levere normerne til samfundet Er der på baggrund af Rortys kritik mulighed for at bedrive normativ kritisk samfundsvidenskab i dag? Litteratur Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought. A Conceptual Toolkit, Edinburgh University Press; 2nd Revised edition edition (2012), "Introduction", "Rorty: antifoundationalism and the shift from epistemology to politics" s. 1-22, 315-323 Pettit, Philip: 'Why and How Philosophy Matters to Politics, in R.E.Goodin and C.Tilly, eds, Oxford Handbook of Contextual Political Studies, Oxford University Press, 2006.

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 3 of 11 http://www.princeton.edu/~ppettit/papers/2006/why%20and%20how%20philosophy% 20Matters%20to%20Politics.pdf Supplerende http://www.justiceharvard.org/ http://www.philosophybites.com/ forelæsning Politisk filosofi 2 Politisk filosofi 2: Torsdag den 5. februar kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 2. Platon og styret af det gode samfund Hvordan kan normativ politisk filosofi hjælpe os med at finde ud af hvad en retfærdig politik og et retfærdigt styre er? Kan det retfærdige både subjektivt, relativt og objektivt begrundes? Hvad forstod Platon ved en god politisk leder, og et retfærdigt samfund? Hvornår er styret stabilt givet menneskers grundlæggende motivationer? Hvilken grundlæggende arbejdsdeling synes fornuftig? Hvilken styreform er mon den bedste? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 23-45 Who should rule? An Introduction to Political Philosophy by Jonathan Wolff, 2. udg., OUP, 2006. Wolff 7.9MB slides Politisk filosofi 3 Politisk filosofi 3: Tirsdag den 3. marts kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 3. Det gode liv, praktisk fornuft og medborgerskabsdyder. Aristoteles. Var Aristoteles socialdemokrat? Hvad skrev Aristoteles om retfærdighed og den gode borger? Hvorfor skal politik have et mål? Er mennesker politiske væsner? Finder vi primært det gode liv gennem et politisk fællesskab?

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 4 of 11 Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 46-68 Martha Nussbaum: "Aristotelian Social Democracy", Liberalism and the Good, ed. B. Douglass, G. Mara, H. Richardson, Routledge, 1990, 203-206m,208m-215m,225,240-242 (Moodle) Nussbaum 8.3MB Slides Politisk filosofi 4 Politisk filosofi 4: Fredag den 6. marts kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 4. Frihed og afhængighed i lyset af naturtilstanden. Hobbes, Locke, Rousseau Hvilken funktion bør ideen om naturtilstanden spille for en filosofisk teori om samfundets grundlæggende indretning? Hvilken tilgang til samfundsforståelse forsvarede Hobbes i kontrast til Aristoteles og Platon? Hvad adskiller Locke og Rousseau fra Hobbes i synet på frihed, naturlove og naturtilstand? Hvilke konsekvenser får de forskellige antagelser om menneskers socialitet? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 69-103 Neuhouser, Frederick Freedom, Dependence, and the General Will, The Philosophical Review, Vol. 102, No. 3 (Jul., 1993), pp. 363-395 (AUB) Hobbes, Thomas (2008): Leviathan. Informations forlag, 142-5 Hobbes Leviathan Slides Politisk filosofi 5 Politisk filosofi 5: Onsdag den 11. marts kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 5 of 11 5. Politisk legitimitet i lyset af den sociale kontrakt. Hobbes, Locke, og Rousseau Hvilken legitimitet kan samfundsindretningen få gennem kontrakttænkning? Hvilke forpligtelser har borgerne? Er borgernes forpligtelser overfor styret afhængig af styrets legitimitet? Hvad er en samfundskontrakt? Hvad er forbindelsen mellem kontrakt, legitimitet, frihed og velfærd? Roberts, Peri & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 103-124 Freedom, Dependence, and the General Will, Frederick Neuhouser, The Philosophical Review, Vol. 102, No. 3 (Jul., 1993), pp. 363-395 (AUB) Slides Politisk filosofi 6 Politisk filosofi 6: Tirsdag den 24. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 6. Anerkendelse. Et tema fra Hegel til Honneth Hvad er anerkendelse? Hvorfor er anerkendelse en betingelse for frihed? Hvad er samfundets anerkendelsesmæssige infrastruktur? Litteratur Heidegren, Carl-Göran (2010): Anerkendelse - kort og godt. Samfundslitteratur. 32-45 Honneth, Axel (2006): "Skema over anerkendelsesformer" & "Den personlige integritets intersubjektive betingelser: Et formalt koncept for sædeligheden" i Kamp om anerkendelse. Sociale konfliktes moralske grammatik, Hans Reitzel, 174, 220-230. Heidegren Se "Figure 1" Honneth Slides

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 6 of 11 Politisk filosofi 7 Politisk filosofi 7: Tirsdag den 7. april kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 7. Socialisme og lighed. Marx Hvilken historisk tilgang til politik anbefaler Marx? Hvad er grundtræk og problemer ved kapitalismen? Hvad er fremmedgørelse, udbytning og kommunisme? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 125-152 Karl Marx on Equality, Allen W. Wood, draft MS. http://philosophy.as.nyu.edu/docs/io/19808/allen-wood-marx-on-equality.pdf slides Politisk filosofi 8 Politisk filosofi 8: Fredag den 10. april kl. 10.15-14.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen (inklusiv øvelser) 8. At tage folk alvorligt hos Bentham, utilitarismen og rettighedstænkningen Hvilken status bør borgernes interesser og præferencer have i samfundet? Hvordan bør interesser i samfundet afvejes? Hvad er grundtanker i utilitarismen? Hvilke problemer må utilitarismen løse? Hvad begrunder rettighedstænkning? Hvordan fungerer rettigheder i normative teorier? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 153-180 http://www.justiceharvard.org/2011/02/episode-06/ http://www.justiceharvard.org/resources/episode-6-discussion-guide-advanced/ Øvelsesspørgsmål (fra ca. 12:30-14:15) A. Analyser Venstres velfærdspolitiske oplæg fra oktober 2014: FREMTIDENS FRIE VALG i lyset af utilitarismen og rettighedstænkningen http://www.venstre.dk/politik/politiske-oplaeg 1. Siger Venstre, at der er en positiv sammenhæng mellem 1) individuelle rettigheder og 2) det fælles gode? 2. Er der grunde til at mene, at det på det velfærdspolitiske område ikke altid er tilfældet?

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 7 of 11 Hvilke grunde? Hvilke tilfælde? B. Analyser to spørgsmål i hhv. utilitaristisk- og rettighedsperspektiv. Hvordan behandler vi bedst folks interesser lige og upartisk i spørgsmålene: Skal der være frit valg mellem privat- og folkeskoler? Skal der være frit valg mellem privat- og offentlige hospitaler? slides Politisk filosofi 9 Politisk filosofi 9: Onsdag den 15. april kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Simon Laumann Jørgensen 9. Distributiv retfærdighed hos Rawls, Cohen, Nozick og Walzer Kan den ulige fordeling af de økonomiske ressourcer retfærdiggøres? Med hvilken legitimitet kan ressourcer overføres? Hvilke konflikter mellem frihed og lighed opstår i distributiv retfærdighedsteori? Hvilke fundamentale principper begrunder Rawls? Hvad siger differensprincippet? Hvilken kritik fremføres af Cohen? Hvordan ser Nozick på skat? Hvad er kompleks lighed? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought. A Conceptual Toolkit, Edinburgh University Press; 2nd Revised edition edition (2012), 181-208 Supplerende: Afsnittet: "3. Conceptions of Distributive Equality: Equality of What?"i Gosepath, Stefan (2007): "Equality", Stanford Encyclopedia of Philosophy (15 normalsider) http://plato.stanford.edu/entries/equality/ slides Politisk filosofi 10 Politisk filosofi 10: Fredag den 17. april kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Liberalisme og multikulturalisme hos Rawls, Kymlicka og Parekh Er multikulturel politik et forsvar for andet end ikke-diskrimination, tolerance og lige rettigheder? Hvordan udfordres identiteter og forestillinger om medborgerskab af multikultur?

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 8 of 11 Hvordan har liberale teorier forsøgt at håndtere eksistensen af forskellige kulturer og identiteter? Hvordan ser Parekh på kulturel identitet og mulighederne for dialog om de nye udfordringer? Hvilken rolle spiller pluralisme og modus vivendi? Litteratur Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 209-240 slides Politisk filosofi 11 Politisk filosofi 11: Mandag d. 20. april kl 8.15-12 i Aud. B v/ Simon Laumann Jørgensen (incl. øvelser) 11. Global retfærdighed, retfærdig krig og retten til indvandring Hvordan ser politisk filosofi på internationale forhold? Hvilke tanker gøres om global retfærdighed Kan krig være retfærdig? Hvornår er intervention 'human'? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 241-272 Supplerende: Joseph Carrens: Aliens and Citizens: The Case for Open Borders, The Review of Politics, Vol. 49, No. 2, Spring, 1987, 251-273 (AUB) se filmklip med Michael Walzer om "war" på: http://bigthink.com/users/michaelwalzer og om "Global Poverty" af Peter Singer på: http://bigthink.com/users/petersinger Nedre niveau 5.5MB Mellemniveau 8.2MB Øvre niveau 10.6MB Øvelse slides Politisk filosofi 12 Politisk filosofi 12: Onsdag den 22. april kl 10.15-14.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen (inkl. øvelser) 12. Konservativisme og feminisme

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 9 of 11 Hvilke tanker og tænkere knytter konservativismen an til? Hvordan så Burke på den franske revolution? Er der 'fornuft i traditionen'? Kan traditionelle lighedstanker ikke indfange de uligheder kvinder står over for? Hvordan har feminister udfoldet ideer om kvinders arbejdsforhold på arbejdsmarked og i familien? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, 273-284, 294-308, 324m-330 Supplerende: Fraser, Nancy (2013): Between Marketization and Social Protection: Resolving the Feminist Ambivalence, in Fortunes of Feminism. From State-Managed Capitalism to Neoliberal Crisis, Verso, 227-241 Okin, Susan Moller (1999): "Is Multiculturalism Bad for Women?" Boston Review & Joshua Cohen & Matthew Howard (red.) IS MULTICULTURALISM BAD FOR WOMEN? Princeton Univerisity Press Podcast om Burke Fraser feminisme [228-9 mangler] anden version af Fraser artikel Okin: Is Multiculturalism Bad for Women? slides Politisk filosofi 13 (med øvelser) Politisk filosofi 13: Mandag den 8. juni kl. 10.15-14.15 i Aud. C v. Simon Laumann Jørgensen (incl. øvelser) 13 Filosofiske problemstillinger i nutidig demokratiteori Litteratur Miller, David: Democracy in Political Philosophy. A Very Short Introduction, OUP Supplerende: SEN, ETHICS, AND DEMOCRACY, Elizabeth Anderson, Feminist Economics 9(2 3), 2003, 239 261 (AUB) http://www-personal.umich.edu/~eandersn/fulltextlinks.html Miller Demokrati 5.8MB Om opgaveskrivning 185.2KB

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 10 of 11 God opgave fra 2012 4.1MB God diskussion af Carens fra 2014 sættet slides Eksamen Udlevering af eksamensopgave i Modul 6: Politisk filosofi: Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 9.00 via Moodle. I forbindelse med udlevering af eksamensopgaven afholdes der spørgetime v. Simon Laumann Jør gensen tirsdag den 9. juni 2015 kl. 10.00-11.00 via Moodle. Aflevering af eksamensopgave i Modul 6: Politisk filosofi: Fredag den 12. juni 2015 senest kl. 11.00 i 2 eksemplarer til Line Blak Pedersen, Fib. 3. lok. 61 sa mt opload i Moodle. Modul 6: Eksamensopgave Modul 6: Eksamensforum/Spørgetime Vigtige informationer vedr. eksamen Modul 6: Formalia Syge- og reeksamen Der afholde syge- og reeksamen i Modul 6 i uge 33 (10-13/8 2015) Opgaven udleveres via Moodle mandag d. 10/8 kl. 10.00 Opgaven afleveres senest torsdag d. 13/8 kl. 10.00 i to eksemplar til Line Blak Pedersen sa mt uploades på Moodle. Tilmelding til re-eksamen eller syge-eksamen sker ikke automatisk. Sidste frist for tilmelding til re-eksamen og syge-eksamen er den 4/8 inden kl. 10.00 via mail til linec@dps.aau.dk. - husk at skrive studienr., STADS-kode (eksamenskode - findes i STADS), samt hvilken eksa men det drejer sig om i mailen. Du kan se tilmeldingen i STADS, når den er blevet registeret af Det Samfundsvidenskabelige fakultet, men BEMÆRK at tilmeldingerne fremsendes først til fakultetet efter tilmeldingsfristens udløb. Modul 6: Re eksamensopgave Re eksamensopgave

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=10705 Page 11 of 11 Formalia Obligatorisk forside Vigtige informationer vedr. eksamen Emne 16

Page 1 of 22 MODUL 7.1 & 7.2 - MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER Modul 7.1 & 7.2: Moderne politikbegreber og politikanalyser Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser (10 ECTS) Mål Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer, begreber og tilgange inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Undervisningen bygger videre på fag-elementerne i politologi på i modul 1., på fagelementer i sociologi og politisk sociologi på modul 2. og på modul 6. (politisk filosofi). Indhold Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk teori, politisk sociologi og poli-tisk kommunikation. Centralt står 1) klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange inden for studiet af politik, herunder også policyanalyse, 2) omstridte politologiske begreber, 3) nyere politisk-sociologiske problemområder og 4) politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk teori, politisk sociologi og politisk kommuni-kation, herunder: - viden om centrale begreber og teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moder-ne politologi og politisk sociologi - viden om en række nyere tilgange samt problem- og genstandsfelter inden for analyser af politik - viden om grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politik-teoretiske tilgange - færdigheder i at analysere og sammenligne forskellige politikteoretiske og politisk-sociologiske po-sitioner og tilgange med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at anvende teoretiske positioner og tilgange i relation til konkrete samfundsmæssige og politiske problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete samfundsmæssige og politiske udviklinger i lyset af begreber og tilgange i den moderne politologi og politisk sociologi Vurderingskriterier Bestået/ikke bestået. Prøveform

Page 2 of 22 Baseret på læringsmålene og forelæsningerne i modul 7.1. bliver I stillet 3 spørgsmål den 20. marts. De tre opgaver skal besvares særskilt men uploades som én samlet opgavefil senest den 15. april. Omfang: max 7.500 tegn for hver enkelt at de tre opgave (inkl. mellemrum, fodnoter og henvisninger men eksklusiv litteraturliste og indholdsfortegnelse). For hver opgave skal man som minimum skrive 50% af de 7.500 tegn. Projektgruppen må indlevere en fælles besvarelse (med samme krav til omfang som ovenstående). Alle tre besvarelser skal bestås for at I kan indstille jer til eksamen i modul 7.2. Modul 7.2: Projektarbejde i Moderne politikbegreber og politikanalyser (10 ECTS) Mål Målet er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problem-baseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 7.1. Indhold Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflek-tere over og anvende tilgange og begreber fra modul 7.1. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der, i forlængelse af modul 7.1, et antal seminarkredse, som de studerende skal melde sig ind på og skrive projekt indenfor. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse. I seminarundervisningen indgår bl.a. aktiviteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes viden og færdigheder fra metodeundervisningen. Forudsætning for deltagelse Det er en forudsætning for at indstille sig til projektprøven, at de studerende har afleveret de skriftlige øvelsesopgaver i modul 7.1. Læringsmål Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 7.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for pro-blemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams

Page 3 of 22 Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-mende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform Mundtlig, ekstern projektprøve. Fagkoordinator: Politisk teori: Simon Laumann Jørgensen Policyanalyse: Karen N. Breidahl Politisk kommunikation: Sanne Lund Clement & Lena Kjeldsen Undervisere: Sanne Lund Clement Lena Kjeldsen Simon Laumann Jørgensen Karen N. Breidahl Jørgen Goul Andersen Lærebøger: Offentlig politik. Peter Nannestad, Carsten Jensen, Christoffer Green-Pedersen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2012 Klassisk og moderne politisk teori. Lars Bo Kaspersen, Jørn Loftager (red.), Hans Reitzels Forlag, 2009 Lærebøger kan købes i FACTUM BOOKS, Fib. 15 Nyhedsforum Studenterforum Beskrivelse af Politisk teori Forløbet i politisk teori skal styrke jeres bevidsthed om hvad vi kan bruge tilgange og begreber til når vi laver analyser i samfundsvidenskaben. Det skal også styrke jeres evne til at forholde jer refleksivt til denne brug. Med det formål introducerer kurset en række centrale begreber og teoretiske tilgange. Beskrivelse af Politisk kommunikation De rammebetingelser, hvorunder de politiske partier og politikere agerer, har ændret sig markant de seneste årtier, og det har stor betydning for den måde, politik bedrives på. I kursusblokken om Politisk kommunikation og deltagelse beskæftiger vi os med de politiske aktører og deres strategiske kommunikation og adfærd.

Page 4 of 22 TEMAKREDS TIL POLICYANALYSE Øvelsesopgaver i Modul 7.1 Øvelsesopgaver i Modul 7.1 Moderne politikbegreber og politikanalyser Politisk teori 1 Politisk teori 1: Mandag den 2. februar kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Introduktion til politisk teori og begrebet politik Den politiske teori efter 1945 udgør ved første øjekast et komplekst sammensurium af uenighed om hvordan man bør bedrive politisk videnskab (se fx Mouritsen i Klassisk og moderne politisk teori). Det centrale spørgsmål for os er: Hvilken rolle spiller det mon, om man tager den ene eller den anden teoretiske tilgang til studiet af en bestemt politisk proces, problemstilling eller tendens? Dernæst: Hvordan kan vi gå til teorierne, så det kan ende med at blive til analyseværktøjer, der fx kan anvendes i projektarbejdet? (se Hague og Harrop) Når tilgangene til studiet af politik er omstridte, skyldes det også at genstandsfeltet er omstridt. I hvilken forstand er en række af politologiens centrale begreber (såsom 'politik', 'demokrati' og 'magt') omstridte begreber? (se Connolly og Rasmussen) Hvordan bør vi vurdere Mark Warrens forsøg på at forklare hvad der er særligt ved politik? (se Warren). Litteratur - Mark E. Warren (1999): "What is Political?", Journal of Theoretical Politics April 1999 vol. 11 no. 2 208-223 (AUB). (Diskuterer i første del centrale forståelser af hvordan politik bør forstås) - Connolly, William E: uddrag fra Essentially Contested Concepts in Politics in The Terms of Political Discourse, 2. Ed. Martin Robertson, 10-16. (Central tekst for udlægning af ideen om, at centrale politikbegreber er omstridte) - Erik Rasmussen (1971) Definition af politik i Komparativ Politik, 1, 2. udgave, Gyldendal, 105-109ø

Page 5 of 22 (Giver en klassisk definition af hvordan politikbegrebet bør udlægges og kommer med væsentlige betragtninger om hvad vi skal bruge en sådan definition til) - Rod Hague & Martin Harrop: Theoretical approaches i Comparative Government and Politics, An Introduction, 8th edition, 2010, 25-41. Supplerende: Lippert-Rasmussen, Kasper (2014): "Kapitel 4: Hvad er politologi?" i Erik Rasmussen, DJØF forlag 2014, 37-49 H&H 11.4MB Rasmussen 2.5MB Connolly 6.7MB Lippert-Rasmussen: Hvad er politologi? slides Politisk teori 2 Politisk teori 2: Onsdag den 4. februar kl. 16.30-18.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Stat og klasse i marxistisk lys Er staten instrument for repræsentanter for kapitalens interesser? Etablerer statens forskellige instanser magtbalancer mellem forskellige klassers modsætningsfyldte interesser? Er statens styring udtryk for en strategi om at skabe balance mellem modsætningsfyldte klassers forskellige interesser? Hvis det i sidste ende er kapitalens interesser, der sætter sig igennem i den politiske dagsordensfastsættelse og styring, er det da et udtryk for, at den økonomiske klasse har held til at få sine interesser igennem selvom det fx er SF og Socialdemokraterne, der sidder ved roret? Hvilke krisetendenser kan en marxistisk statsanalyse i så fald diagnosticere? Held: Political Theory and the Modern State, 31m-39, 44-46m, 67n-73 (Moodle) Harrits, Gitte Sommer (2014): Klasse - en introduktion, Hans Reitzels forlag, 204, 205m-224m (Moodle) Supplerende - Dunleavy & O'Leary, Theories of the State, 208-211, 223m-229m, 236-240, 243-247 -Held: Models of Democracy, 103-108m, 172m-179m - Jens Peter Frølund Thomsen (2009a): Klasseanalyse, Loftager/Kaspersen, 1018-1034. - Jens Peter Frølund Thomsen (2009b): Moderne statsteorier, Loftager/Kaspersen, 986-1001. - Marx: Det kommunistiske manifest

Page 6 of 22 [http://www.marxists.org/archive/marx/works/1848/communist-manifesto/] - Harrits, Gitte Sommer (2013): "Klasseteorien er ikke død", Politologisk årbog, http://videnskab.dk/politologisk-arbog-2013/klasseteorien-er-ikke-dod - Harrits, Gitte Sommer i Samfundsøkonomen, 2013/4, http://www.djoefforlag.dk/sites/tidsskrifter/samf/2013_4/ - Fraser, Nancy (2013): "What's Critical about Critical Theory", Fortunes of Feminism. From State- Managed Capitalism to Neoliberal Crisis. Verso. pp. 40-42m Held Theories of the State 8.7MB Dunleavy & O'Leary 6.1MB Held Models of democracy 8.4MB Fraser fra What's Critical... Harrits Klassernes betydning slides Politisk teori 3 Politisk teori 3: Fredag den 6. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Funktionalisme, systemteori og behaviouralisme Funktionalismen i politologien blev oprindelig drevet af ambitionen om generel teori og komparation. Udgangspunktet måtte, mente man, være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Eastons systemteori have samme sigte. Begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behaviouralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler - "staten iflg. forfatningen". Der ikke så mange, der bekender sig til funktionalismen i dag, men mange af begreberne har overlevet. Det samme gælder i endnu højere grad Easton. Behaviouralismen praktiseres også i dag. Og funktionalisme er bl.a. relanceret under overskriften "open functionalism". - funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - problempres på velfærdsstaten og "open functionalism" - Eastons systemteori om politik og nutidig anvendelse - Eastons udeladelser og brændpunkter i moderne politiologi - Hvad er behaviouralisme? - Forholdet mellem makroniveau og mikroniveau i politologiske forklaringer

Page 7 of 22 - Rasmussen, Erik (1972). Komparativ politik 1. København: Gyldendal. pp. 85-94. - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 København: Forlaget Columbus, pp. 152-58. - Sanders, David (2002). Behaviouralism. pp. 45-64 in David Marsh & Gerry Stoker (eds.), Theory and methods in Political Science. 2.ed. Houndsmills: Palgrave Macmillan. Supplerende litteratur: - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp. 1-27 i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp. 9-26. - Vis, Barbara & Kees van Kersbergen (2013). "Towards an Open Functional Approach to Welfare State Change: Pressures, Ideas, and Blame Avoidance ", Public Administration, vol. 91 (4), pp. 840-854. Erik Rasmussen 2.9MB Goul Andersen.Easton & EU 2.2MB Sanders 6.2MB Lektion 03. Funktionalisme, systemteori, behaviouralisme Politisk teori 4 Politisk teori 4: Mandag den 9. februar kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Pluralisme/interesseapproach Hvis der findes en (oftest uudtalt) normalapproach til politik, er det, at det drejer sig om kamp mellem interesser. Som Lasswell & Kaplan skrev i klassikeren Power and Society (1950): The subject matter of political science is constituted by the conduct of persons with various perspectives of action and organized into groups of varying complexity. Med disse byggesten: (1) aktører, (2) interesser/krav, og forskellige typer af (3) gruppekoordination, kan man analysere alle politikkens faser, incl. implementeringsfasen. Lektionen behandler dernæst forholdet mellem stat og interesseorganisationer: Pluralisme korporatisme - netværksanalyse. Endelig behandles kort den klassiske elitisme i forskellige varianter. -Emmenegger, Patrick & Michael Baggesen Klitgaard (2012). "Interessegruppeforklaringer på offentlig politik", pp. 59-78 i Christoffer Green-Pedersen et al., red., Offentlig Politik. København: Hans Reitzels Forlag. - Svensson, Palle (2009). De klassiske elitister, pp. 571-87 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugbjerg (2009). Teorier om samspillet mellem stat og interesseorganisationer, pp. 1207-25 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.

Page 8 of 22 - Winther, Søren (1985). Iværksættelsesbarrierer. Politica, vol. 17 (4), pp. 467-85. ( www.tidsskrift.dk) - Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp. 85-86, 89-93, 94-95, 98-102, 103-07, 108-09, 116-17. (http://www.unipress.dk) Supplerende litteratur: Binderkrantz, Anne Skorkjær, Peter Munk Christiansen & Helene Helboe Pedersen (2014). Organisationer i politik. København: Hans Reitzels Forlag. - Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp. 13-16; 48-56. - Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 2004. - Teorell, Jan (1998). Demokrati eller fåtalssvälde? Om beslutsfattande i partiorganisationer. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Lektion 04. Pluralisme, korporatisme, elitisme Politisk teori 5 Politisk teori 5: Tirsdag den 10. februar kl. Kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Rational Choice approach Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må dog medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - Peter Nannestad (2009) Rational choice/public choice, pp. 838-854 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press, p. 13-32. (Moodle) - Peter Nannestad (2012). Vetospillerteori, pp. 79-97 i Christoffer Green-Pedersen, Carsten Jensen & Peter Nannestad, red., Offentlig politik. København: Hans Reitzels Forlag. Supplerende litteratur: - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Arrow, K.J., "A Difficulty in the Concept of Social Welfare", Journal of Political Economy 58(4) (August, 1950), pp. 328 346. - Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critiqueof the Economic Theory of Politics. London: Routledge.

Page 9 of 22 - Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp. 215-26 i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984): The new economics of organization, AmericanJournal of Political Science, 28(4):739-777. - Hardin (1968) The Tragedy of the Commons, Science, 162: 1243-1248. (www.aub.aau.dk) - Ostrom, E. et. al. (1999) Revisiting the Commons: Local Lessons, Global Challenges, Science 284: 278-282. (www.aub.aau.dk) Green & Shapiro 672.1KB Lektion 05. Pol teori 2015.Rat Choice Politisk teori 6 Politisk teori 6: Mandag den 16. februar Kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Nyinstitutionalisme - Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996). Political Science and the Three New Institutionalisms, Political Studies, vol.44, pp. 936-57. - Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel om nyinstitutionalisme inden for politologien", pp. 935-951 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. - Michael Baggesen Klitgaard & Patrick Emmenegger (2012). Den historisk-institutionelle forklaring på offentlig politik, pp. 99-117 i Christoffer Green-Pedersen et al., red., Offentlig Politik. København: Hans Reitzels Forlag. - Peter Nannestad (2012). Vetospillerteori, pp. 79-98 i Christoffer Green-Pedersen et al., red., Offentlig Politik. København: Hans Reitzels Forlag. Supplerende litteratur: - Wolfgang Streeck & Kathleen Thelen, eds. (2005). Beyond Continuity. Institutional Change in Advanced Political Economies. Oxford: Oxford University Press. - James Mahoney & Kathleen Thelen (2010). Explaining Institutional Change: Ambiguity, Agency, and Power. Cambridge: Cambridge University Press. - Peter A. Hall (1993). Policy Paradigms, Social Learning, and the State: The Case of Economic Policymaking in Britain, Comparative Politics, vol.25(3), pp. 275-296. - Governance. An International Journal of Policy, Administration and Institutions, vol. 26 (2). Temanummer i anledning af 20 året for publiceringen af Peter A. Hall (1993). -Vivien A. Schmidt (2008). Discursive Institutionalism: The Explanatory Power of Ideas and Discourse, Annual Review of Political Science, vol. 11, pp. 303 326. - Paul Pierson (2004) Politics in Time: History, Institutions and Social Analysis, Princeton: Princeton University Press. - Kathleen Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics, Annual Review of Political Science, vol. 2. - B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms,

Page 10 of 22 London: Pinter. - James G. March & Johan P. Olsen (1984). The New Institutionalism: Organizational Factors in Political Life, American Political Science Review, vol. 78 (3), pp. 734-749. (artiklen, der lancerede begrebet new institutionalism) Lektion 06. Nyinstitutionalisme Politisk teori 7 Politisk teori 7: Fredag den 20. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Magt Hvilken forskel gør det for magtanalysen, hvilke antagelser man gør sig om magten? Hvordan vil man analysere politiske processer, hvis man som Dahl antager, at magt er evnen til at opnå mål i mødet med modstand; at magt bunder i ressourcer og balancen mellem ressourcer; og at der er en pluralisme af ressourceformer, og alle har ressourcer af den ene eller anden art? Bachrach & Baratz supplerede med en afgørende pointe: Individer og grupper kan have interesse i og held med at holde bestemte konflikter og emner væk fra beslutningsbordet. Hvordan ville et sådan fokus påvirke ens analysestrategi? Lukes er mere radikal. For hvad hvis magt(mis)brug ikke er åbenlyst? Hvad hvis der slet ikke er nogen synlig konflikt mellem forskellige gruppers interesser? Hvad hvis visse politiske alternativer bliver holdt fra beslutningsbordet uden at konkrete individer bevidst forsøger at holde dem fra bordet? Hvis det er her magten er allerfarligst og effektiv, bør vi vel studere den her. Men kan man det? Er alle disse tre tilgange mon udtryk for en misforstået tilgang til magt? Litteratur Isaac, Jeffrey C. "Beyond the Three Faces of Power: A Realist Critique", Polity, 20,1, 1987, 4-31 (AUB) Thomsen, Jens Peter Frølund (2009): "Teorier om magt", Kaspersen, Lars B & Loftager, Jørn: Klassisk og moderne politisk teori, Hans Reitzels forlag, s. 873-888. Supplerende Jørgen Goul Andersen (2004): "Magtanalyse af politiske processer: Who governs, what governs, how governance" i På sporet af magten, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, Magtudredningen, 149-162. (www.unipress.dk) Peter Munk Christiansen og Lise Togeby Magtbegrebet i teori og praksis, i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.). På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 7-16 (www.unipress.dk) slides Politisk teori 8

Page 11 of 22 Politisk teori 8: Mandag den 23. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Diskurs Hvilken rolle spiller diskurser for politisk dagsordenssættelse? Hvordan skal vi forstå de centrale begreber i diskursteori? Hvad er diskursiv nyinstitutionalisme? Litteratur - Jacob Torfing (2004): Det teoretiske grundlag for analysen i Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsanalyse, Aarhus Universitetsforlag, 44-64. (www.unipress.dk). - "Discourse Analysis" i The Politics of Environmental Discourse: Ecological Modernization and the Policy Process, Maarten A. Hajer 1997, afnit 2.1-2.4 (AUB) Supplerende - Fraser, Nancy (1994): "A Genealogy of Dependency: Tracing a Keyword of the U.S. Welfare State". Signs. 19,2,pp. 309-336 (AUB) - Vivien A. Schmidt (2008) Discursive Institutionalism: The Exlanatory Power of Ideas and Discourse, Annual Review of Political Science, 11: 303-326 (AUB). (Fokuser på afsnittene: "The Dynamics of Discourse" + "Ideas and Discourse in Institutionalist Perspective") - Thomsen, JPF "Diskursanalyse: Politik som fortolkningsstrid", i Politik i det moderne samfund, 67-86 Thomsen Diskursanalyse 7MB slides Politisk kommunikation 1 Politisk kommunikation 1: Torsdag den 5. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. C v. Lena Kjeldsen Introduktion til kurset: strategisk politisk kommunikation i et medialiseret samfund Igennem de seneste årtier har man kunnet observere markante forandringer i den politiske kommunikation og dermed også i de rammer, hvor inden for politik skabes, formidles og opfattes. I første del af lektionen gives der en overordnet introduktion til kursets forløb, dets centrale problemstillinger, sammenhæng med tidligere kurser samt de læringsmål, der er opsat for kurset. I anden del af lektionen introduceres der til studiet af strategisk politisk kommunikation i relation til vælgernes holdningsdannelse. Her tages der fat på en diskussion af, hvad politisk kommunikation er i et nutidigt medialiseret samfund, hvordan kommunikationen kan påvirke vælgernes holdninger, samt hvordan vi kan studere denne dynamik. Disse diskussioner vil danne basis for de videre lektioner.

Page 12 of 22 * Strömbäck, Jesper (2009): Strategisk politisk kommunikation I Makt, medier & Samhälle- en introduktion till politisk kommunikation. Stockholm: SNS förlag. Uddrag af kap 7 (pp 197-208 + 234-236) * Bennett, W. Lance & Shanto Iyengar (2008): A New Era of Minimal Effects? The Changing Foundations of Political Communication, i Journal of Communication, Vol. 58, Issue 4, pp. 707-731 (AUB) * Hjarvard, Stig (2008): Samfundets medialisering. En teori om mediernes forandring af samfund og kultur. Nordicom-Information 31, Issue 1-2, pp. 5-35 (AUB) Supplerende: * Strömbäck, Jesper (2008): Four Phases of Mediatization: An Analysis of the Mediatization of Politics. The International Journal of Press/Politics 2008 13 (3):228-246 (AUB) * Gurevitch, Michael, Stephen Coleman and Jay G. Blumler (2009): Political Communication --Old and New Media Relationships The ANNALS of the American Academy of Political and Social Science 2009, Vol. 625, pp 164-181 (AUB) Strömbäck 2009 slides lektion 1 Politisk teori 9 Politisk teori 9: Torsdag den 26. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/simon Laumann Jørgensen Demokrati Hvilke centrale spørgsmål knytter der sig demokratiet som politisk fænomen? Hvad er deliberativt demokrati? Hvordan adskiller den sig fra andre tilgange? Hvad er dens formål? Litteratur Andersen, Vibeke Normann og Kasper Møller Hansen (2002): "Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen", Politica, 34, 1, 78-97. (Se Kasper Møller Hansens hjemmeside) Warren, Mark E., "Democracy and the state", J S Dryzek, B Honig, A Phillips (red.): The Oxford Handbook of Political Theory, OUP, 2006, 382-399 (Moodle) Supplerende: Dørken, Rasmus: "Joseph A. Schumpeter", Klassisk og moderne politisk teori, Lars Bo Kaspersen, Jørn Loftager (red.), Hans Reitzels Forlag, 2009 Dahl, Robert (1989): Democracy and its critics, Yale University Press, 119-131 (Moodle) Eriksen, Erik Oddvar: "Deliberativt demokrati", Klassisk og moderne politisk teori, Lars Bo Kaspersen, Jørn Loftager (red.), Hans Reitzels Forlag, 2009

Page 13 of 22 Gregersen, Thomas: Habermas, Klassisk og moderne politisk teori, Lars Bo Kaspersen, Jørn Loftager (red.), Hans Reitzels Forlag, 2009. Schumpeter, Joseph: Capitalism, Socialism, and Democracy, Dahl et al (red.) Democracy Sourcebook, MIT Press, 2003, 5-11 (AUB) Warren Democracy and the State 6.2MB Dahl: Democracy and its critics 4.9MB slides Politisk teori 10 Politisk teori 10: Fredag den 27. februar kl. 8.15-10.00 i Aud. C v/karen N. Breidahl Policy analysen som approach og approaches Denne forelæsning giver en introduktion og indføring i policy analysen som selvstændig samfundsvidenskabelig disciplin og præsenterer en række eksempler på dens anvendelsesmuligheder. I den første del af forelæsningen præsenteres policy analysen som overordnet approach i et historisk perspektiv med fokus på policy analysens gennembrud tilbage i 1950erne og dens videreudviklinger frem til i dag. Gennem årene har policy analysen som disciplin udvidet sig og som følge heraf er en række forskelligartede teoretiske tilgange vokset frem. I den anden del af forelæsningen gives der en overordnet introduktion til en række af disse teorier og modeller, som uddybes nærmere i lektion 11, 12 og 13. Albæk, Erik (2009). Policy analyse, i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red) Klassisk og moderne politisk teori. Hans Reitzels Forlag, side 1035-1049 (grundbog fra 1. sem). Parsons, Wayne (1995). Public policy: An introduction to the Theory and Practice of Policy analysis: Edward Elgar, side 29-41 og 77-82 (oploadet på moodle). Parsons 8.2MB Slides - lektion 10 Politisk teori 11 Politisk teori 11: Onsdag den 4. marts kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Karen N. Breidahl Teorier om dagsordensfastsættelse og politiske beslutningsprocesser

Page 14 of 22 Hvad sker der bag borgens tykke mure og lukkede døre, når politik skal fastlægges og besluttes og hvilke mekanismer har betydning for, at nogle problemstillinger opfattes som problemer mens andre negligeres? Det er blot nogle af de spørgsmål, som teorier om dagsordensfastsættelse og politiske beslutningsprocesser rejser og som er omdrejningspunktet for denne forelæsning. Green-Pedersen, Christoffer; Jensen, Carsten & Nannested, Peter (2012). Offentlig politik: Hans Reitzels Forslag, kapitel 7 og 8 (grundbog) Ræbild, Jesper & Kristiansen, Holger Spangsberg (2001). Efterlønsreformen bag facaden et sandt politisk drama: Columbus, kapitel 1 (oploadet på moodle). Efterlønsreformen bag facaden 5.3MB Slides Politisk kommunikation 2 Politisk kommunikation 2: Onsdag den 11. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. B v/ Sanne Lund Clement Teorier og modeller for vælgernes holdningsdannelse I denne lektion beskæftiger vi os med de psykologiske mekanismer bag holdningsdannelse. For at få indblik i hvordan individet danner politiske holdninger diskuteres det, hvordan vi som mennesker giver mening til vores omgivelser i en kompleks social virkelighed: Hvordan forholder vi os fx til en strøm af nye informationer, hvad gør vi, hvis nye informationer ikke harmonerer med den viden, vi i forvejen besidder, og hvad sker der, hvis vi kun har en begrænset mængde information eller tid tilgængelig? For at belyse disse spørgsmål, tages der fat på to centrale elementer i holdningsdannelse: Dels de grundlæggende værdier, individet besidder, og dels de strategier, heuristikker, individet gør brug af, for at organisere og simplificere sin stillingtagen. Endvidere diskuteres det, hvorledes politiske holdninger bliver til i et samspil mellem individers prædispositioner og så de informationsstrømme, de udsættes for. Her er især Zaller s RAS-model interessent, idet denne giver et sammenhængende teoretisk bud på, hvordan og under hvilke betingelser budskaber fra de politiske eliter kan påvirke det enkelte individ samt den offentlige opinion. * Bless, Herbert, Klaus Fiedler & Fritz Strack (2004): Social Cognition: How Individuals Construct Social Reality. Hove and New York: Psychology Press. (Kapitel 2: A first look at social cognition: General framework and basic assumptions, pp. 17-19 og 29-47) (Moodle) * Feldman, Stanley (1988): Structure and Consistency in Public Opinion: the Role of Core Beliefs and Values, American Journal of Political Science, Vol. 32, pp. 416-440 (AUB) * Zaller, John R. (1992): The Nature and Origins of Mass Opinion. Cambridge University Press (Kapitel 3: How citizens acquire information and convert it into public opinion, pp. 40-52) (Moodle)

Page 15 of 22 * Paul M. Sniderman, Michael G. Hagen, Philip E. Tetlock & Henry E. Brady (1986): Reasoning Chains: Causal Models of Policy Reasoning in Mass Publics. British Journal of Political Science 16 (4): 405-430 (AUB) Supplerende litteratur: * Zaller, John (1992): The Nature and Origins of Mass Opinion. Cambridge: Cambridge University Press * Friedman, Jeffrey (2013): Beyond cues and political elites: The forgotten Zaller, i Critical Review, Vol. 24, No. 4, pp. 417-461. * Zaller, John (2013): What Nature and Origins Leaves Out, i Critical Review, Vol. 24, No. 4, pp. 569-642. * Togeby, Lise (2004). Man har et standpunkt Om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger, Århus: Aarhus Universitetsforlag. (Kapitel 16: Holdningernes kvalitet, pp. 245-259) Bless m.fl. 2004 Zaller 92 kapitel 3 slides lektion 2 Politisk teori 12 Politisk teori 12: Fredag den 6.marts kl. 08.15-10.00 i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Policy effekter - på økonomi, velfærd og policy (feedback) Politikken har andre effekter end de umiddelbare programeffekter knyttet til implementeringen. Samspillet mellem politik og økonomi herunder politikkens økonomiske effekter er et noget underbelyst område i nyere politologi. Politikken har også effekter på fremtidige politikker og politikker kan overføres (eller oversættes) fra et område til et andet, samt fra et land til et andet. Goul Andersen, J. (2014). The Impact of Public Policies, pp. 366-383 i D. Caramani, ed., Comparative Politics. 3rd ed. Oxford: Oxford University Press. De la Porte, C. (2012). Transfer og diffusion af ideer og policy, pp. 189-208 i C.Green-Pedersen et al., eds., Offentlig Politik. København: Hans Reitzels Forlag. Supplerende litteratur: Gustafsson, L.R. & Jakobsen, M.L.F. (2012). Ideer som forklaring på offentlig politik, pp. 163-187 i C.Green-Pedersen et al., eds., Offentlig Politik. København: Hans Reitzels Forlag. Goul Andersen,J. (2007). Impact of Public Policies: Economic Effects, Social Effects and Policy Feedback. A Framework for Analysis. CCWS Working Paper no. 53 Goul Andersen (2014) Impact Public Policy 10.3MB

Page 16 of 22 Goul Andersen (2014) Impact public policy Lektion 12. Policy effekter.jga Politisk teori 13 Politisk teori 13: Onsdag den 11. marts kl. 14.30-16.15 i Aud. C v/ Karen N. Breidahl Implementeringen af offentlig politik og dens effekter Det er en fremherskende opfattelse, at politik stopper når lovgivningen er vedtaget, hvorefter forvaltningen og dens medarbejdere implementeringer lovgivningen. Men som vi kommer nærmere ind på i denne forelæsning, så er det langtfra tilfældet. Således er der mange eksempler på, at implementering af lovgivning er en kompleks størrelse og at lovgivningen ikke implementeres i praksis, bl.a. fordi den påvirkes af de medarbejdere, der skal levere politikken, herunder bl.a. socialrådgiverne i kommunernes socialforvaltninger, politifolk, universitetsundervisere, statslige embedsmænd etc. I denne forelæsning introduceres i for en række teoretiske implementeringsperspektiver og empiriske eksempler på, at lovgivningen er blevet bøjet i implementeringsprocessen. Endelig diskuteres forskellige perspektiver på effekterne af den offentlige politik. Winther, Søren C. & Nielsen, Vibeke Lehmann (2008). Implementering af politik: Hans Reitzels Forlag kapitel 1 (side 11 til 23) (oploadet på moodle). Parsons, Wayne (1995). Public policy: An introduction to the Theory and Practice of Policy analysis: Edward Elgar, side 461-480 (oploadet på moodle). Parsons 9.8MB Implementering af politik 9MB Slides Politisk kommunikation 3 Politisk kommunikation 3: Fredag den 13. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Sanne Lund Clement Politisk overtalelse og ændring af holdninger I denne lektion tager vi fat på, hvordan, hvornår og hvor længe politisk overtalelse er mulig. Første del af lektionen handler om den såkaldte Elaboration Likelihood Model (ELM), der beskriver to forskellige ruter, ad hvilke vi kan overtales til at acceptere et budskab. Hvor RAS-modellen antager, at overtalelse kan ske, fordi vi ikke tænker grundigt eller kritisk over budskaberne, så fremfører ELM, at påvirkning også kan ske, netop når vi tænker logisk og er bevidste. Et andet perspektiv tages op i anden del af lektionen. Ved hjælp af teorien om motivated reasoning diskuteres det, hvorfor overtalelse via politiske budskaber til tider kan være vanskelig.

Page 17 of 22 Udgangspunktet i teorien er nemlig, at mennesker tilbøjelige til kun at se det, de ønsker at se og at deres behandling af ny information derfor i høj grad er farvet af deres eksisterende viden og holdninger. * Shelly Chaiken & Yaacov Trope (eds.) (1999): Dual-Process Theories in Social Psychology. New York: The Guilford Press. (Kapitel 3: The Elaboration Likelihood Model. Current Status and Contorversies, pp. 41-72). (Find den på google books på følgende link: http://books.google.com/books? id=5x_auibx99ec&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false * Taber, Charles S. & Milton Lodge (2006). Motivated Skepticism in the Evaluation of Political Beliefs. American Journal of Political Science 50 (3), pp. 755 769. (AUB) * Kunda, Ziva (1990): The Case for Motivated Reasoning, i Psychological Bulletin, Vol. 108, No. 3, pp. 480-498 (AUB) Supplerende litteratur: * Petty, Richard E., Derek D. Rucker, George Y. Bizer & John T. Cacioppo (2004): Perspectives on Persuasion, Social Influence, and Compliance Gaining (Kapitel 5: The Elaboration Likelihood Model of Persuasion, pp. 65-84) * Slothuus, Rune & Claes de Vreese (2010). Political Parties, Motivated Reasoning, and Issue Framing Effects. Journal of Politics 70 (3), pp. 630-645. (AUB) * Kuklinski, James H., Paul J. Quirk, Jennifer Jerit & Robert F. Rich (2001). The Political Environment and Citizen Competence. American Journal of Political Science 45 (2), pp. 410-424. (AUB) * Kuklinski, James H. & Norman L. Hurley (1994). On Hearing and Interpreting Political Messages: A Cautionary Tale of Citizen Cue-Taking. Journal of Politics 56 (3) pp. 729-751. (AUB) * Leeper & Slothuus (2014): Political parties, Motivated Reasoning, and Public Opinion Formation, i Advances in Political Psychology, Vol. 35, Suppl. 1 * Petty, Richard E. & John T. Cacioppo (1996): Attitudes and Persuasion: Classic and Contemporary Approaches. Colorado: Westview Press. (Kapitel 9: Epilog: A General Framework for Understanding Attitude Change Processes, pp. 255-264) slides til lektion 3 Politisk kommunikation 4 Politisk kommunikation 4: Mandag den 2. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Lena Kjeldsen Agendasetting, priming og framing

Page 18 of 22 En særlig effektiv måde hvorpå vælgernes holdninger kan påvirkes er igennem priming og framing af politiske emner og forslag. Når bestemte emner bringes på dagsordenen, fokuserer vi mere på dem og vores tidligere overvejelser og synspunkter aktualiseres samtidig med at vi også kan blive modtagelige overfor, hvordan emnet udlægges. Således kan medier, politikere eller andre aktører dels igennem dagsordensfastsættelse og priming påvirke hvad befolkningen tænker på, og dels igennem framing, hvor der lægges vægt på ét aspekt af en sag eller begivenhed frem for et andet forsøge at påvirke, hvordan der tænkes på det. I denne lektion behandler vi agendasetting, priming og framing og problematiserer den gængse, brede definition af begreberne med et mere indgående fokus på framing. Således ligger lektionen i naturlig forlængelse af de to foregående lektioner, hvor de kognitive mekanismer ved vælgernes holdningsdannelse og ændring var i fokus. * Scheufele, Dietram (2000): Agenda-Setting, Priming, and Framing Revisited: Another Look at Cognitive Effects of Political Communication, i Mass Communication and Society, 3:2-3, pp. 297-316 (AUB) * Iyengar, Shanto & Scheufele, Diatram. The state of framing research: a call for new directions i The Oxford Handbook of Political Communication Theories, Jamieson and Kenski (eds), Oxford University Press, pp. 1-20 (google scholar) * Slothuus, Rune (2010): When Can Political Parties Lead Public Opinion? Evidence from a Natural Exper-iment. Political Communication, 27:2, 158-177 (AUB) Supplerende: * Tversky & Kahneman (1981). The framing of decision and the psychology of choice; SCIENCE, VOL. 211, 453-458 * Togeby, Lise, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen & Signild Vallgårda (2003): På mediernes betingelser, Kapitel 12 i Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen. Århus: Aarhus Universitetsforlag, pp. 212-229 slides lektion 4 Politisk kommunikation 5 Politisk kommunikation 5: Torsdag den 5. marts kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Lena Kjeldsen Politisk marketing I de resterende lektioner vendes fokus mod politikernes forsøg på at påvirke den offentlige opinion og betingelserne hvorunder det foregår. Politiske kampagner er i mindre grad knyttet til valgkampsaktiviteter i takt med, at den permanente kampagne er indtrådt. Derudover har logikker og praksisser fra kommerciel marketing indtaget den politiske scene, og vi skal her diskutere det særlige ved den politiske marketing, hvor de politiske rådgivere (spindoktorer) og eksperter, brandingstrategier, opinionsmålinger osv. er blevet dagligdag, når vælgerne skal påvirkes. Et

Page 19 of 22 element i den politiske marketingsproces er branding både af partiet, men også af dets ledende figurer som til tider optræder på slap linie i underholdningsbaserede programmer, hvor de eksponerer nogle mere personlige kvaliteter og præferencer. Udviklingen benævnes ofte som en personificering af politikken og i lektionen vil vi problematisere begrebet, også i henhold til politisk marketing. * Strömbäck, Jesper (2007): Political Marketing and Professionalized Campaigning, Journal of Political Marketing, Vol. 6, Issue 2-3, pp. 49-67 (AUB) * Winther Nielsen, Sigge & Martin Vinæs Larsen (2014) Party Brands and voting Electoral Studies, 33, pp. 153-165 (AUB) * Cwalina, Wojciech, Andrzej Falkowski & Bruce I. & Newman (2011): Candidate image I Political marketing: theoretical and strategic foundation, M.E. Sharpe uddrag kap 4 (129-139 + 158-160) * Van Aelst, Peter, Tamir Sheafer & James Stanyer (2012): The personalization of mediated political communication: A review of concepts, operationalizations and key findings. Journalism, Vol. 13, Issue 2, pp. 203-220 (AUB) Supplerende: * Winther Nielsen, Sigge (2011): Politisk marketing mere end en restyling af dansk politik? I Sigge Winther Nielsen (red) Politisk marketing. Personer, partier og praksis. København: Karnov Group * Savigny, Heather (2008): Political marketing: literature and practice I The problem of political marketing, New York: Continuum kap 1 * Vigsø, Orla (2004): Politisk marketing en kort introduktion. Working Paper nr. 5, Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus, findes på link: http://sprog.asb.dk/vv/cbcom/workingpapers/wp5.pdf * Driessens, Oliver, Karin Raeymaeckers, Hans Verstraeten & Sarah Vandenbussche (2010): Personalization according to politicians: A practice theoretical analysis of mediatization. Communications 35 (2010), 309-326 (AUB) * Thompson, John B (2000): Political Scandal. Power and visibility in the media age Polity Press, kapitel 8 Lektion 5 politisk marketing Cwalina et al 2011 Politisk kommunikation 6 Politisk kommunikation 6: Fredag den 13. marts kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Sanne Lund Clement Politisk markedsorientering og strategisk, politisk positionering

Page 20 of 22 Indenfor forskningsfeltet om politisk kommunikation og politisk markedsføring i særdeleshed er "politisk markedsorientering" blevet et centralt begreb i løbet af den sidste 10-15 år. Lektionen her diskuterer først centrale forfatteres syn på begrebet med særlig vægt på Robert P. Ormrod, der har udviklet en konceptuel model for PMO, der passer til de særlige karakteristika, som betegner den politiske markedsplads. Dernæst diskuterer vi modellen i relation til partiernes adfærd og forskellige strategiske positioneringer eller partityper. * Henneberg (2006): Leading or following? A Theoretical analysis of political marketing postures, i Journal of Political Marketing, 5 (3): 29-46 (AUB) * Ormrod & Savigny (2012): Political market orientation: a framework for understanding relationship structures in political parties, i Party Politics, 18 (4): 487-502 (AUB) Supplerende litteratur: * Druckan, Peterson & Slothuus (2013): How elite partisan polarization affects public opinion formation, i American Political Science Review, Vol. 107, No. 1 * Ormrod, Robert P. & S.C. Henneberg (2011): Political market orientation and strategic party postures in Danish political parties, i European Journal of Marketing, 45(6), pp. 487-502 slides lektion 6 Politisk kommunikation 7 Politisk kommunikation 7: Torsdag den 19. marts kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Lena Kjeldsen Politisk kommunikation på sociale medier Med udbredelsen af sociale medier, er den politiske kommunikation også rykket ind på sociale netværkssider. Mere end 90 procent af de danske folketingspolitikere er på Facebook og over halvdelen bruger Twitter. Udviklingen rejser spørgsmål angående, hvad politikernes tilstedeværelse betyder for deres relation til vælgerne, de traditionelle massemedier og bestemt også hvad den betyder for deres mulighed for at kommunikere deres budskaber og brande deres navn i offentligheden. * boyd, danah & Nicole B. Ellison (2013): Sociality through Social Network Sites I Dutton, W. H. (Ed.),The Oxford Handbook of Internet Studies. Oxford: Oxford University Press, uddrag af kapitel 8 (pp 151-164 + 169-172) * Enli, Gunn Sara & Eli Skogerbø (2013): Personalized Campaigns in Party-Centred Politics: Twitter and Facebook as arenas for political communication I Information, Communication & Society, Vol. 16, Issue 5 pp. 757-774 (AUB) * Chadwick, Andrew (2011): "Britain's first live televised party leaders' debate: from the news cycle

Page 21 of 22 to the political information cycle". Parliamentary AffairsVol 64, Issue 1, pp 24-44 (AUB) Supplerende litteratur: * Kaplan, Andreas & Michael Haenlein (2010): Users of the world, unite! The challenges and opportunities of social media I Business Horizons Vol. 53, Issue 1, pp. 59-68. * Jackson, Nigel A & Darren G. Lilleker (2009): Building an Architecture of Participation? Political Parties and Web 2.0 in Britain i Journal of Information Technology & Politics, 6:3-4, 232-250. Ellison & boyd 2013 slides lektion 7 Omfanget af 4. semesters projekt Omfanget af 4. semesters projekt er for en projektgruppe normeret til: 30 normalsider pr. gruppemedlem, dog max. 100 normalsider for individuelle studerende er projektets omfang normeret til 40 sider. De max. 100 sider gælder også for dem, der har fået dispensation til at være 6 personer i gruppen. En normalside i forbindelse med skriftlige opgaver og projekter svarer til 2400 anslag inklusive mellemrum og noter. En opgaves/et projekts antal normalsider omfatter ikke bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste. (Omfanget af bilagsmateriale må stå i et rimeligt forhold til opgavens/projektets omfang). Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang kan opgaven/projektet afvises. Der skal afleveres minimum 50 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven projektet afvises. Aflevering af projekt Torsdag den 4. juni inden kl. 11.00 til Line Blak Pedersen, Fib. 3 - lok. 61 Formalia og aflevering af 4. semesters projekt Vigtige informationer vedr. eksamen Modul 7.1 og 7.2: Projekteksamen Uge 25 og 26 (16/6-22/6-2015) Eksamensplan opdateret 11/6-2015

Page 22 of 22 Syge- og reeksamen Der afholde syge- og reeksamen i Modul 7.1 og 7.2 i uge 35 (dato, tid og sted følger efter tilmeldi ngsfristens udløb) Modul 7.1 og 7.2 projektet skal afleveres til Line Blak Pedersen, Fib. 3 - lok. 61 senest d. 14/8 kl. 12.00 i 2 eksemplar. Formalia: De samme som ved den ordinære eksamen Tilmelding til re-eksamen eller syge-eksamen sker ikke automatisk. Sidste frist for tilmelding til re-eksamen og syge-eksamen er den 3/8 inden kl. 10.00 via mail til linec@dps.aau.dk. - husk at skrive studienr., STADS-kode (eksamenskode - findes i STADS), samt hvilken eksa men det drejer sig om i mailen. Du kan se tilmeldingen i STADS, når den er blevet registeret af Det Samfundsvidenskabelige fakultet, men BEMÆRK at tilmeldingerne fremsendes først til fakultetet efter tilmeldingsfristens udløb.