Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dermatologisk ambulatorium, er en del af medicinsk afdeling på. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske, som også er afdelingssygeplejerske for reumatologisk ambulatorium. Sygeplejerskerne på dermatologisk ambulatorium indgår også i et tæt samarbejde med sygeplejerskerne på reumatologisk ambulatorium. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, gastroenterologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin, dermatologi, reumatologi og palliation. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. De overordnede organisatoriske rammer er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling og dermatologisk ambulatorium. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, sekretærer, rengøringsassistenter og sygeplejestuderende. Dermatologisk ambulatorium samarbejder med dermatologisk afdeling, Århus Sygehus, privatpraktiserende dermatologer i og udenfor regionen, alle sengeafdelinger på Regionshospitalet, biokemisk afdeling, Patienthotellet og hjemmeplejen. Udredning, behandling og pleje af hudpatienter kræver samarbejde mellem faggrupper og afdelinger. I ambulatoriet opleves tværfagligt samarbejde omkring: Udredning og behandling sker ved et samarbejde mellem patient og sygeplejerske i dermatologisk ambulatorium og dermatologerne på Århus Sygehus ved indsamling af data i form af anamnese, symptomer, kliniske observationer og digitale fotos. Evt. også hudbiopsi, svampeskrab, podning, blodprøver m.m. efter ordination fra dermatologen. Den henvisende læge forestår den endelige ordination af behandlingen efter forslag fra dermatologerne, og plejepersonalet fra henvisende afdeling bliver evt. medinddraget i den videre pleje. Sundheds- og sygeplejen i dermatologisk ambulatorium varetages af sygeplejersker og sygeplejestuderende herfra. Sekretæren tager sig af forsendelse af prøver som biopsier, skrab og podninger. Biokemisk afdeling forestår blodprøvetagningerne. De privatpraktiserende dermatologer i Region Midtjylland henviser hudpatienter til standardbehandlinger i henhold til instrukser i E-Dok for sygeplejebehandlinger. Se også hjemmesiden: Samarbejdspartnere (henvisninger). Personalet på Patienthotellet, inddrages når en hudpatient har brug for indlæggelse her i forhold til intensiv pleje og behandling af hudsygdommen i ambulatoriet. Personalet er behjælpelig med behandling om søndagen. Se også hjemmesiden: Ved hotelophold. Pårørende medinddrages i behandlingen såfremt det er ønsket eller der er behov derfor. Side 1 af 10
Patienterne kan have behov for hjælp til behandling af deres hudsygdom hjemme, hvor vi så samarbejder med primær sektor. Patientkategorier/borgerkategorier I dermatologisk ambulatorium modtager vi patienter i alle aldersgrupper med akutte eller kroniske hudsygdomme. Det kan være indlagte patienter fra og Skive med akut opstået hudproblemer til dermatologisk tilsyn via telemedicin til dermatologerne på Århus Sygehus. Derudover kommer patienterne til ambulant pleje og behandling af forskellige hudsygdomme. Nogle af disse patienter er indlagt på patienthotellet. Hovedkategorierne er: Patienter til udredning for hudproblemer Patienter med psoriasis Patienter med atopisk dermatitis Patienter med eksem/kløe Patienter med prurigo nodularis, ekskurationes neurotica Patienter med sclerodermi/morphea Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Patienterne kommer med alle former for problemstillinger i forhold til at have en akut eller kronisk hudsygdom. Nogle af de centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til patienter i forhold til: Smerter, svien og/eller brænden i hud, led eller sår. Kløe eller anden form for uro i huden. Sår, blæner eller revner i huden. Eksem og tør eller væskende hud. Skællende og/eller fortykket hud. Hårbundsproblemer i form af kløe, sår og/eller skæl. Evt. hårtab. Psykiske og sociale problemstillinger i forhold til at leve med en kronisk hudsygdom, f.eks. i dagliglivet, den daglige håndtering af sygdommen, problemstillinger i forhold til job, fritidsaktiviteter, sociale relationer og ikke mindst håndtering af stress. Desuden lider mange af disse patienter af andre sygdomme, og nogle har også misbrugsproblemer. Undervisning og vejledning i hudsygdommen samt relaterede problemstillinger hertil Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, Side 2 af 10
religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygeplejeopgaver: Målet med undervisningen er, at den studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus/ (evt. årsag til at patienten modtager primærsygepleje/hjemmehjælp) o Modtage en patient herunder udføre indlæggelsessamtale o Dataindsamling o Observationer o Evt. medinddragelse af pårørende Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse o Identificere, analysere og prioritere sygeplejefænomener o Anvende sygeplejeprocessen Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici o Dermatologiske patienter med de hyppigst forekomne kliniske problemstillinger/diagnoser f.eks. psoriasis, atopisk dermatitis m.fl. o Tilsynspatienter i samarbejde med en sygeplejerske Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer o Kan planlægge og udføre sygeplejen og behandlingen til 2-5 patienter og justere plejen ved behov Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter o Fokus på patientforløb, patientperspektivet Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje o I rapportsituationer, konferencer, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, f.eks. epikriser til henvisende dermatologer, via telemedicin og sygeplejerapporter o Information til patient og pårørende, f.eks. vha. patientvejledninger og udarbejdelse af behandlingsvejledninger f.eks. smøreplaner o Undervisning, vejledning og instruktion til hudpatienter f.eks. omkring at leve med en kronisk hudlidelse, mestring af en kronisk hudlidelse, selvbehandling af en hudlidelse. Side 3 af 10
Kan anvende et tydeligt fagsprog Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab o Dokumentere i EPJ: plejeplaner, sygeplejeepikriser, statusbeskrivelser observationsskemaer, lysskemaer. o Dokumentere i AS400: registrering af alle pleje- og behandlingsopgaver o Anvende Prolog booking ved booking af behandlingstider til patienterne o Anvende telemedicin Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger o Forestå alle former for badebehandlinger f.eks. røde bade, tjærebade, PUVAbade og oliebade o Lysbehandlinger: UVA, UVA1, UVB og S-UVB o Forskellige smøreteknikker incl. hårbundsbehandling o Occlusionsbehandlinger o Evt. skifte forbindinger o Assistere ved dermatologisk tilsyn, f.eks. ved indsamling af data, podning fra sår, svampeskrab og biopsitagning. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets retningslinjer, instrukser, procedurer og standarder som f.eks. nævnt under sygeplejemetoder Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber o Ved faglige drøftelser kolleger imellem, konferencer og refleksioner med vejledere Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb o Tager ansvar for tildelte patienter, konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske, kommer med forslag til den videre pleje/behandling, herunder justeringer efter behov Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi Identificerer og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen o Obs på patientens blufærdighed o Obs på magtanvendelse ved patienter, der ikke selv kan varetage egne behov. o Overholde tavshedspligten Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse o Information om behandling, risici m.m. o Er bevidst om at anvende et sprog, der er forståeligt for patient og pårørende. o Er bevidst om forskellige kommunikationsteorier Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient o Er bevidst om at medinddrage patient og evt. pårørende i plejen Side 4 af 10
Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinjer og Sundhedsloven i sin argumentation o Acceptere patientens fravalg af behandling, f.eks. pga. økonomi Sygdomslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme, og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter o Se patientkategorier og patientforløb Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, f.eks. o Indsamling af data ved telemedicinsk tilsyn o Blodprøver, podninger og svampeskrab o Assistere ved biopsitagning Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter Herunder inddrage patientens køn, alder og almene tilstand forud for badebehandling o forud for lysbehandling o forud for smørebehandling Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil o Observere og vurdere hudens tilstand forud for og efter badebehandling forud for og efter lysbehandling forud for og efter smørebehandling Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling o Vurdere hudens reaktion på behandling, f.eks. soleksem, forbrændt, allergisk reaktion, forværring af hudsygdommen. Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter o Kendskab til medicinrummets opdeling, hvor og hvordan forskellige cremer og salver opbevares o Korrekt effektuering af lægemiddelordination (medicindispensering og administration) Patientidentifikation Lægemiddel Styrke, dosis, mængde Administrationsmåde Doseringstidspunkt Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter Side 5 af 10
Medvirker ved biologisk behandling til reumatologiske patienter. Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter, f.eks.: o Steroidcremer og salver o Prednisolon o Kløestillende præparater, f.eks. tbl. Atarax o Øvrige former for medikamenter, der bruges i dermatologien. F.eks. skælløsende præparater, kaliumpermanganat, 8-mop, kvilejatjære. Kan undervise den udvalgte patient/borger i dennes medicinhåndtering o Korrekt brug af steroidcremer og salver, herunder principper for udtrapning o Forholdsregler i forbindelse med brug af cremer og salver, og øvrige dermatologiske præparater Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Håndhygiejne ved ophældning Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) Opbevaring Holdbarhed Affaldshåndtering Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb Vore patientforløb er: Tilsynspatienter: Patienter indlagt på, Skive kan i tilfælde af akut opstået hudproblemer, evt. i sammenhæng med anden sygdom (udredning), henvises til et dermatologisk tilsyn. Henvisning, uddybende data samt fotos indsamles af sygeplejersken i derm. amb. og sendes via Telemedicin til en dermatolog på Århus Sygehus. Her vurderes patientens hudproblematik, og dermatologen melder tilbage vedrørende diagnose/uddybende undersøgelser f.eks. hudbiopsi, svampeskrab og blodprøver, forslag til behandling og evt. kontrol hos dermatologerne på Århus Sygehus. Ved behov fortsætter tilsynspatienten den videre pleje og behandling i derm. amb. Akutte og kroniske hudpatienter: Hudpatienter henvises akut, subakut eller efter normal venteliste princip fra privat praktiserende dermatologer eller dermatologerne på Århus Sygehus til standardbehandlinger, så som badebehandling, lysterapi, hårbundsbehandliger, smøring m.m. Dertil kommer vejledning og undervisning samt psykisk pleje. Vi yder sygepleje, hvor patientens mestring af egen sygdom vægtes højt. Patienten har et ambulant forløb eller er indlagt på patienthotellet. Reumatologiske patienter: Patienterne kommer til udredning, kontrol hos reumatologerne eller konsultation hos de reumatologiske sygeplejersker. Patienterne kommer også til biologisk behandling som kræver tæt observation af en sygeplejerske. Side 6 af 10
Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering f.eks. hudtypebestemmelse, vurdering af kløe, rødme, tørhed og infiltration i huden, udfyldelse af lysskemaer, lysbehandling efter vejledninger. Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Speciale ansvarlig sygeplejerske, som deltager i en landsdækkende SIG-gruppe indenfor lysbehandling, som udarbejder ensartede retningslinjer for lysbehandling i Danmark Deltagelse i landskursus i dermatologi 1 gang årligt Udarbejdelse og redigering af standardbehandlingerne og instrukser i dermatologisk ambulatorium Studiebesøg i dermatologien på Århus Sygehus Intern undervisning af relevante emner. patienttilfredshedsundersøgelser Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter, indenfor ambulatoriets åbningstid dvs. fra kl. 8 20 på hverdage samt 8 14 på lørdage. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den Side 7 af 10
studerende. Afsnittet har en medvejleder. Sygeplejestuderende på modul 11 skal tilbringe ca. 1 uge af deres kliniske undervisning i reumatologisk ambulatorium med særligt fokus på sygdomslære og farmakologi. Alle sygeplejersker kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og forventninger. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende eller refleksionsseancer. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Side 8 af 10
Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Side 9 af 10
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på dermatologisk amb. Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Lene Würtz August 2014 Godkendt af: August 2014 Side 10 af 10