Egebladet. Linieidræt. Redaktionen siger tak til A3, som har leveret stof til dette nummer. Alle ønskes en rigtig god påskeferie.

Transkript

1 Egebladet Nummer årgang - marts 2007 Redaktionen siger tak til A3, som har leveret stof til dette nummer. Alle ønskes en rigtig god påskeferie. Skolen har med den nuværende 10.-klassestruktur haft idræt som liniefag i en årrække. Jeg kan som underviser med glæde sige, at det har været en rigtig stor succes. Idræt er som fag et kulturbærende element, hvor undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler deres bevægelsesbevidsthed, motorik og selvtillid. Med udgangspunkt i forskelligartede aktiviteter er det fagets hensigt at give eleverne grundlæggende idrætslige færdigheder såsom at kunne anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter. I dette skoleår har vi blandt andet haft følgende idrætsområder på programmet: Fodbold, basket, volley, hockey, badminton, atletik, slagspil, og eleverne er sideløbende blevet konditestet. Et væsentligt indhold i årsprogrammet er vores 3- dagestur, hvor vi tager til en hytte / lejr og bruger området til en række forskellige aktiviteter. Det er en tur, hvor eleverne virkelig får brugt deres muskler og ikke mindst får styrket sammenholdet, på tværs af de to 10.-klasser. Linieidræt Johnny.

2 Ny formand for bestyrelsen På grund af arbejdsmæssige forpligtelser har skolens hidtidige bestyrelsesformand, Torben Steffensen, været nødsaget til at frasige sig posten. Torben forbliver heldigvis dog i bestyrelsen. På skolens vegne skal jeg takke Torben for en stor indsats i den (desværre!) korte tid, han har været formand. Ny formand bliver Signe Mortensen, der hidtil har været næstformand. Vi byder Signe hjerteligt velkommen på posten og ser frem til en god periode med Signe som rorgænger. Ny næstformand bliver da Sigurd Lauritsen, til hvem der også skal lyde et stort velkommen til arbejdet! Bestyrelsens sammensætning i øvrigt kan ses på skolens hjemmeside, M.v.h. Michael Dam Jensen. LÆSEPRØVER? hvorfor?? hvordan? I al undervisning er det vigtigt at evaluere. Både underviseren og eleven må med jævne mellemrum gøre sig tanker om resultatet af indsatsen. Da gode læsefærdigheder er basis for at kunne få et godt udbytte af undervisningen i det hele taget, følger vi de første fire skoleår elevernes læseudvikling nøje. Læsevejlederen tager hvert år en læseprøve i klassen. Den kan afdække elevens læsestrategier, læsehastigheden og rigtigheden. Altså læseniveauet. Som sparrings- partnere kan læsevejlederen og læreren herefter drøfte, hvordan undervisningen bedst kan målrettes for den enkelte elev og for klassen. Elever, der har brug for ekstra læsetræning, kan tilbydes specialundervisning i eksempelvis to timer ugentligt. For elever, der alene har brug for at få sat læsehastigheden op, tilbydes sædvanligvis Læsekondi-kursus i 4. klasse. Her på skolen anvendes de samme standardiserede læseprøver som i folkeskolen. I medierne er det fra tid til anden blevet fremhævet, at det er synd for eleverne at blive testet. Vore erfaringer er imidlertid, at eleverne synes, at det er hyggeligt og sjovt, når der tages læseprøver, og deres bevidsthed omkring læseprocessen skærpes. Endvidere er læseprøverne en god anledning til at få drøftet, hvordan man kommer videre. Inge Bertelsen Sommerens prøver i 9.- og i 10. klasserne (FSA og FS10) Der er fra dette skoleår nye bestemmelser fra Undervisningsministeriet vedr. prøver i grundskolen. På 9.klassetrin er prøverne nu obligatoriske for alle elever i såvel bundne fag som i de fag, der udtrækkes. Elever i 10. klasse har mulighed for at vælge, hvilke fag man vil til prøve i på FS10-niveau. I 10. klasse kan man vælge at tilmelde sig fag på FSA-niveau. I fag på FSA-niveau kan man dog kun komme til prøve, hvis faget er udtrukket for 9. klasse på skolen. Tilmeldingsskemaer til prøverne uddeles til elever i 10.klasse i april. Eleverne i 9.klasse er tilmeldt deres prøver. 2

3 9. klassetrin FSA: Skriftlige prøvefag for alle elever i 9. klasse: Dansk, læsning og retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Matematik, færdigheder og problemregning Skriftlige prøvefag til udtræk i 9.klasse: Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Engelsk Tysk Fransk Biologi og geografi afholdes som digitale prøver. Mundtlige prøvefag for alle elever i 9. klasse: Dansk Engelsk fysik/kemi 10.klassetrin: Skriftlige prøver for elever i 10. klasse: Dansk skriftlig fremstilling Matematik (FS10/FSA) Engelsk Tysk Mundtlige prøver for elever i 10. klasse: Dansk Engelsk Tysk Fysik/kemi Matematik (FS10) De skriftlige prøver ligger i perioden 9.maj til 22. maj De mundtlige prøver afvikles i perioden 6. juni til 27. juni FSA: Bundne prøvefag: I skriftlig dansk er Retstavning ændret til Læsning og retskrivning. Prøven er udvidet med opgaver i tegnsætning og læseforståelse og varer nu 1,5 time. Den ekstra tid tages fra skriftlig fremstilling, som nu varer 3,5 timer med uændret prøveform. I matematik består prøven nu af to selvstændige dele: Matematiske færdigheder og matematisk problemløsning med selvstændige karakterer. I engelsk har den mundtlige prøve ikke længere en forberedelse af læse- og lytteforståelse. Dette er henlagt til en skriftlig afprøvning. Prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Eleven trækker et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med det overordnede tema. Fysik/kemi er et laboratoriefag, hvor eleverne bl.a. skal vise, at de kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Det prøves ved, at eksaminator og censor iagttager og vurderer elevens arbejde, samtidig med at de undervejs spørger om den grundlæggende teori. FSA: Prøvefag til udtræk: Skriftlig engelsk indføres efter 9. klasse og omfatter opgaver i læse- og lytteforståelse samt en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kort opgave i skriftlig fremstilling. For skriftlig tysk gælder de samme rammer, som for engelsk. Biologi og geografi er elektroniske prøver med 1/2 time til hvert fag, hvor eleverne prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber. Opgaverne til fagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab vil fx kunne omfatte, at eleven skal forholde sig til en tekst, kan relatere til spørgsmål, emner eller temaer fra undervisningen. Valgfag: Fransk: Rammerne er de samme som for faget engelsk. Hjemkundskab: Der gives 1 time til planlægning af det praktiske arbejde. Marianne Persson 3

4 Det obligatoriske projektarbejde i 10. klasse 10. klasse er det ultimative sidste stop, inden man skal vælge sin vej for fremtiden. Derfor giver Taastrup Realskole alle elever i 10. klasse en chance for at nær- studere og fordybe sig i forskellige uddannelser og jobmuligheder. Projektet munder ud i en skriftlig rapport, hvor man udover at skrive om sin valgte uddannelse og arbejde også skal konkludere ud fra sin nye viden, om man er i stand til at kunne gennemføre uddannelsen og klare arbejdet psykisk og fysisk. Dette kræver, at eleverne sætter sig ned og blive bevidste om dem selv og deres kvaliteter og frem for alt viser deres modenhed. Karakteren for opgaven vil optræde på afgangsbeviset for 10. klasse. Projektet for 10. A og B fandt sted i uge 4. Eleverne havde mulighed for at arbejde hjemmefra eller på skolen, hvor klasselærerne fra de to 10. klasser stod til rådighed fra kl. 9:00 hver morgen. Derudover havde hver enkelt elev valgt sin egen personlige vejleder, som hjalp med råd og vejledning. Emnerne strakte sig fra alt mellem børnehaveklasselærer til politimand. Alle eleverne havde en spædende uge, hvor de alle havde rig mulighed for at udforske deres drømmeuddannelse og -job. Daniel Hartvig, 10.B Idrætsdagen Idrætsdagen Idrætsdagen Fredag den 9. marts 2007 holdt Taastrup Realskoles 3 ældste årgange idrætsdag. Dagen startede med en times normal skolegang, hvorefter alle tog ned til T.I.K - hallerne. Da klokken blev 9.30, gik vi i gang med at opdele holdene. Pigernes hockeyhold måtte dog omrokeres en smule, da en del mennesker udeblev. I den anden hal blev fodboldholdene fordelt, og derefter blev turneringerne sat i gang. Det var nogle meget spændende opgør, og alle så ud til at have det sjovt. Der blev kæmpet med alt, hvad man havde, og vinderholdene blev da også fundet til slut: 4

5 Hos drengenes fodbold blev vinderen: AC Milan Hos pigernes fodbold blev vinderen: FC Barcelona Hos drengenes hockey blev vinderen: Sune United Hos pigernes hockey blev vinderen Danmark. Christina og Michael, 10.b 5

6 Blå Skolekomedie mandag Nu, hvor tiden for konfirmationerne nærmer sig, nærmer de dejlige blå mandage for konfirmanderne sig ligeledes. Det er jo en tradition, at man har fri dagen efter sin konfirmation. Men der har undertiden også været ønsker om at holde blå mandag med fællesarrangement for klassen, hvilket jo er dejligt og positivt. Emnet har igen i år været overvejet nøje, og vi er nået frem til, at det mest hensigtsmæssige er, at man har mulighed for at holde fri dagen efter egen konfirmation. Hvis klassen ønsker et fælles arrangement, er dette jo muligt efter skoletid. Beslutningen er truffet på baggrund af erfaringer fra tidligere skoleår, hvor forskellige modeller har været forsøgt, - bl.a. én med fælles blå mandag efter den weekend, hvor de fleste var konfirmeret. Vi har dog hvert år oplevet, at nogle elever holdt adskillige blå mandage, - og at undervisningen derfor ikke altid kunne gennemføres som planlagt. Marianne Persson Valgfag, - åndehuller i skoledagen oprettes, da nogle hold i så fald ville blive meget små. Ud fra de ønsker, jeg har modtaget, er det besluttet, at der på kommende 8. klassetrin bliver hold i følgende fag: Skolen lægger vægt på et solidt, fagligt niveau i de store klasser. Der stilles store krav til eleverne, og der er en del hjemmearbejde. Midt i alt dette intense skolearbejde er det godt at have nogle åndehuller i form af kreative fag, mens nogle elever søger endnu flere faglige udfordringer. Vores brede vifte af valgfag giver mulighed for begge dele. I februar var der mulighed for, at eleverne i de kommende 8. og 9. klasser kunne ønske valgfag for skoleåret 2007/08. Desværre er det ikke alle fagene, der kan 6 Fransk, hjemkundskab, mediekundskab, IT for begyndere samt ekstra dansk. På kommende 9. klassetrin kan vi oprette hold i fagene: Mediekundskab, ekstra dansk og muligvis filosofi. Hvis filosofi oprettes, vil der på holdet være elever fra såvel 9. som 10. klassetrin. Når jeg har modtaget valgfagsønsker fra de kommende 10. klasseelever (interne såvel som nye elever fra andre skoler), vil vi beslutte, hvilke fag der kan oprettes for årgangen. Når alt er helt på plads, vil der blive ophængt deltagerlister over de enkelte valghold i klasserne. Marianne Persson God påske

7 Sidste skoledag 6.c uden Samsø barberskum? Jeg har fra klasse gået på Grønhøjskolen i Taastrup. På Grønhøjskolen fejres sidste skoledag ikke bare med udklædning og vand, men også barberskum er en af afgangselevernes virkemidler til at fejre deres afsked. Karamelkastningen foregår hovedsageligt ved, at 9. og 10. klasses elever kaster karameller ud til de jublende og heppende mindreårige, som står klar med poser til at fylde deres fangster i. Men hvis de små bliver for dristige og kommer for tæt på de store, får de vand (fra vandpistoler) og barberskum. Så hele arrangementet foregår som et slags spil, hvor det for de små handler om at få så mange karameller som muligt, og for de store handler det om at vise, hvem der er de store. Det har altid fungeret fint, og dagen har altid været noget, mange elever i alle aldre har set frem til. Så hvorfor ikke indføre det her på Realskolen? Jeg er i hvert fald skuffet over, at jeg nok ikke kommer til at få lov at stå og være den store med barberskummet. Nogle ville måske mene, at det bliver for vildt for de små. Men så kunne man som en løsning dele karamelkastningen op i aldersgrupper, hvilket faktisk også gøres på Grønhøjskolen. Og hvis man ikke ønsker at få barberskum i hovedet, kan man jo så vælge at lade være med at gå allerlængst frem i den karameltiggende mængde. Jeg synes, at man skulle dele dagen op. Man kunne starte med at have en fredelig karamelkastning for de små (Grænsen mellem lille og stor skal jeg ikke sætte) og så derefter finde våbnene frem og tillade, at de, der forlader skolen, må sprøjte med barberskum på de store elever. Det skaber en langt mere spændende og dynamisk dag. Dennis Granholm, 9. B. 7

8 Morgensang m.m. Der er mange glæder ved livet her på skolen og hvis nogen siger noget andet, er det forkert! Selvfølgelig og i sagens sande natur er der både store dage og lidt mere beskedne ditto, men blandet sammen i én krukke er tilværelsen her på stedet ikke urimelig den er faktisk meget ofte lige præcis alt andet! For eksempel og ikke mindst ved den daglige begivenhed, der på legio af måder symboliserer fællesskabet og den samlede glæde: Morgensangen. Dér er dagens begyndelse! Det er jo ikke fordi, det i sig selv er så frygtelig meget; vi synger en salme eller en sang, der er et Fadervor, der kan være én eller flere meddelelser herefter og så slutter vi af med at synge endnu en sang. Det er faktisk rammen eller konceptet, som man med et mere nutidigt udtryk kan udtrykke det! Ikke meget, kan man mene men så rigeligt endda! At der så ind imellem er elever/klasser, der giver et nummer klapper vi gerne ind! Fordi lige netop dér, i de ti minutter, er alle tilstedeværende i gang med at gøre noget samlet! Og når man udfører ét eller andet samlet, er det vældig svært ikke at få opbygget en følelse af fællesskab og nærhed. Det er alle de små ting, der sker under morgensangen, der samlet fører til, at man går glad og nynnede derfra. Nogle smil fra elever, en særlig syngbar sang, en fred og fordragelighed i den stille stund, en munter bemærkning, de mange fødder på vej tilbage til undervisning efter seancen; alt isoleret for sig selv rare begivenheder sat sammen rummer det glæde. Og vi gør det hver dag! Der skal ganske meget til, før vi aflyser, og selv om eleverne bestemt mener, det er bedst med klaverledsagelse (det er det også!), så gennemfører vi stædigt stående også på de dage, hvor vore pianister måtte have forfald. Som posten skal ud skal morgensangen gennemføres. Jeg ved ikke, hvad vore naboer tænker, når vi så om foråret/sommeren trækker udenfor i gården i perioden med skriftlige prøver men jeg håber, de smiler til os og nyder synet af mange, syngende og snakkende elever. Forældre er velkomne til at være med! Man bør faktisk, hvis tid haves og lejlighed bydes, unde sig selv at være med til en morgensamling. Der kan skrives så mange ord med nydelige erklæringer om dette og hint; for lige at mærke skolens ånd kan man såmænd blot gå til morgensang. Så ved man, hvordan en god begyndelse på dagen kan være; og man kan opleve skolens andet F for fællesskab. Det første F står for faglighed dét holder vi også fast i. Lidt tidligt, men alligevel: Glædelig påske!! M.v.h. Michael Dam Jensen. Egebladet Ansvarshavende: Michael Dam Jensen Redaktion: Niels A. Hansen Anette Hareskov Næste nummers deadline: d. 8. juni 2007 egeblad @taastruprealskole.dk Produktion: Fila Offset