Bamboozled 1. Kroppen

Transkript

1 Bamboozled 1 Kroppen En krop, uden kroppen, uden foto af den, man aner øjet bag, følger med øjnene og ser de forskellige fokus. Vinkler, øjnene går alle vegne, op ned hen langs tæt. Anselm Kiefer på 2 Hamburger Bahnhof, hans imposante værker der overvælder mig med al den krop i værkerne. Det giver mig nærvær og viser hvor smukt, selv det alvorlige værk, bliver af størrelse. Når man ikke kan mærke afgrænsningen eller fornemme kroppen, hvor den holder op eller størrelsen som et spøgelse kun øjne. Behandling med kropsterapi består af øvelser til at mærke kroppen, klappe mærke røre, italesætte den, egentligt basalt, lære kroppen at kende og vedkende sig den. Når alt hyler og blæser, når psykosehelvede dukker op, kan tyngde skabe ro, selv på en dødsyg februardag uden klarhed, bare tåget og diset. Kugledynens tyngde om natten fordeler sig og giver ro i kroppen, som kan overgive sig til søvnen. 3 Tove Hvid taler i Kroppens fortællinger, om at kroppen er mærket på samme måde som sindet, der heller ikke går upåvirket videre efter traumatiske oplevelser. Kroppen husker vores historier. Hun giver konkrete beskrivelser af hvordan kroppen ser ud, inden en given behandling: Kroppen har beskyttet sig i et panser af muskler... hovedet holdes højt af nakkemusklerne, fordi det ikke går an at tabe det. Autonom en guidet tur 4 Jeg har valgt at bruge min egen erfaring som materiale, et værk kan indeholde alt, det mest elementære i alle nuancer. En af årsagerne til at vælge mig som materiale er, at her er fri leg. Jeg er ikke afhængig af nogen katalysator, mit tidligere planlagte afgangsprojekt brast itu, sammen med mig da min hovedrolleindehaver døde. Det er jeg ikke hæmmet af denne gang. 1 Bamboozled: confound el. perplex. I tv serien Venner er Bamboozled et gameshow, hvor Joey skal til prøve for at blive vært. Da han synes reglerne i spillet er svære, tilbyder Ross og Chandler at han øver sig med dem som spillere. Da gameshowet senere bliver fundet for kompliceret og derfor ikke vist i æteren, er Chandler, Ross og Joey forundret det er jo let, piece of cake. Sæson 8, afsnit kl 16:46 2 Hamburger Bahnhof Museum für Gegenwart, Berlin. Sammlung Marx 3 Tove Hvid, Kroppens fortællinger, forlaget Modtryk, Viborg s.64 4 La Visite Guidée, titel på et værk af Sophie Calle som Malene Vest Hansen bl.a. bruger til at skrive om repræsentation af Selv og subjektivitet hos Sophie Calle. Periskop nr. 7, Kbh s.93 1

2 I min afgangsudstilling Sweet Sixteen kunne ellers være sjovt var et af elementerne en væg på 11 meter med mange forskellige billeder, men uden personer i. Der er en hund og en kat, en død hare, en rygrad og ben, der stikker op af noget vand. Udstillingens primære historie er fra teenagetiden men med mange tråde ud til i dag, der er historier af forskellig slags og længde. Historierne bliver fortalt af titler, der læses i et oversigtskort. Kort om mine teenagedage: Jeg var autonom og hele mit omdrejningspunkt var politik det delte jeg med mine venner, socialt og i skolen. Skisma for mig er voldtægten i Amsterdam og nogle måneder senere et voldeligt overgreb, udenfor miljøet den autonome uovervindelighed kunne brydes og jeg blev som mange andre unge, udsat for overgreb og jeg turde ikke at fortælle det til nogen. Tiden efter var som en fest, min tillid (til mig selv) var brudt og jeg blev for alvor rodløs. Tyve år efter er disse overgreb en generator til at sætte min værkproduktion igang og give min afgangsudstiling et fikspunkt. Billede 3, Påsken 1994: Vi blev sat af, det havde taget 24 timer at blaffe, det var en sjov tur i mange forskellige biler. Billede 4, Amsterdam Hovedbanegård, hvor vi, alle fem, havde aftalt at mødes. Mobiltelefoner og , sociale medier var ikke til vores rådighed, så det var bare om at vente til vi alle var samlet. Billede 10, Vi tog ud til det bezatte hus og ventede til, der kom nogen hjem. Et billede af gadeskiltet på en husmur. I et projekt som mit har jeg flere gange tænkt på det iscenesatte handlingsværk, som Susan Hinnums phd fra 2002 brugte som katalysator til at kigge på dansk kunstscene i 90 erne. Hun trækker tråde fra Bourriauds relationelle æstetik, der kort handler om at kunstværket skal ses i forhold til sin tid og omgivelser, som det sociale mellemrum. Susan Hinnum går videre og sætter kunstnerens brug af egne erfaringer ind i en term: det iscenesatte handlingsværk. Susan Hinnum taler om et kunstnerisk udtryk, der til forveksling ligner vor egen hverdag, og hvor vi konfronteres med forskellige aspekter fra hverdagslivet, iscenesat inden for en kunstnerisk diskurs. 5...et særligt billedkunstnerisk udtryk, hvor en dokumentation af kunstnerens eget liv fungerer som et fremhævet element i det kunstneriske udsagn. Det foreslås derfor, at det iscenesatte handlingsværk ikke forstås i forhold til at eksperimentere 5 Arvedsen & Illeris(red.), Samtidskunst og undervisning en antologi, Center for billedpædagogisk forskning, Kbh Susan Hinnum: Den virkelighedssøgende 90 er kunst, serendipitet som nøglebegreb. s.74 2

3 med kunstbegrebet, men snarere i at afsøge emner for kunst, inklusiv kunstnerens egen privatsfære. 6 Efter at have genoptaget mit studie, efter flere års orlov, fik jeg en opfordring til at se efter eventuelle værker i min egen historie. Jeg startede med at undersøge galskaben, andre gale og kunstnere fra arbejderklassen. Hvordan jeg lige fandt mine egne overgrebshistorier kan jeg ikke huske men jeg skrev om dem. Jeg har skrevet dem igennem karakterer for derved at give forskellige syn, blik på historien. Iscenesatte handlingsværker er ikke karakteriseret ved nogen bestemt form, for det er nemlig indholdet, der er vigtigt. Indholdet dikterer formen. Det er værker, der snarere end at hæfte sig ved formelle aspekter udforsker vores forskellige livssammenhænge og udfordrer vores sociale og kulturelle selvforståelse. Her bliver udstillingslokalet til et laboratorium for skabelsen af erfaring. 7 I første omgang sendte jeg teksterne til min veninde, der også er billedkunstner, uredigerede og uden afsnit. Det var fuldstændig som nogle forfattere taler om, at jeg ikke kunne vente. Der var hjertebanken uh, det var grænseoverskridende, det endte med at jeg ringede til hende. Jeg spurgte om hun havde en kommentar, det første hun sagde var at det var hårdt at læse, fordi jeg er hendes veninde, men hun synes at kunne være godt værkmateriale. Værkerne tager ofte udgangspunkt i kunstnernes egen personlige erfaringsverden, og på samme måde henvender de sig også til tilskuernes egen verden. 8 Teksterne er skrevet i forskellige stemmer. Det foregår i Amsterdam, hvor jeg blev voldtaget da jeg var 16 år. Jeg har forsøgt at sætte præmissen ved at skrive som to unge mænd, skabe en prosa og benytte dramaturgiens gaver. I teksten fortælles noget af historien af en ung mand, der bor i det bezatte hus hvor vi boede på turen. Han er den observerende: Det har været en forholdsvis almindelig dag, vi har været ude og sætte plakater op. Rundt i hele Amsterdam, men i aften skal vi have en lille een og noget høj musik. På sidste husmøde aftalte vi at få ryddet lidt op i krogene, ikke så mange gamle ølflasker over det hele. Jesus og Dave var tilbage efter sommer i København/Christiania, de har vist haft et drøn af en tur. De tog videre til Barcelona i morges. 6 Susan Hinnum: Kampen om virkeligheden Det iscenesatte handlingsværk som det lod sig iagttage på den danske billedkunstscene i 1990'erne, perspektiveret på baggrund af de foregående tredive års internationale kunsttradition. Resumé, s En, endnu ikke udgiven, phd afhandling, forsvaret på Det Kgl. Danske Kunstakademi, 15.marts Christian Dahl, Kampen om virkeligheden, Dagbladet Information d , d kl. 17:00 8 ibid. 3

4 Da vi kom hjem fra plakatophængning sad der fem uden for huset, fire drenge og en pige. De er blaffet fra København, de sad ude i de gl møbler vi har smidt ud ved vejen. De virker meget søde, det lyser ud af dem at de er klar til et drøn af en tur. Jesus havde skrevet adressen inde i deres hus, Børnehuset i København. De ryger meget, hele tiden ruller den ene, der er en amerikaner han er frisk. Så er der tre høje mørkhårede drenge, de ligner hinanden kan de være søskende? Pigen ligner et cirkus, hun er fuld af farver, har tolerante og nysgerrige øjne. Billede 11, I aften skal vi holde fest og lære vores nye venner at kende. Andreas, Christian og Ray vil ud og købe svampe, Thure og jeg bliver til festen i huset. Huset er væk i dag, det blev et vue fra gaden i Vi sætter noget punk på stereoen, højt og larmende den eneste måde at høre musik på. Jeg sidder og iagttager pigen, de sidder kun to, de andre er taget ind til tekno og hvad der sig byder. Det er ham den højeste af dem, der er sammen med pigen. De griner, ryger og drikker ren alkohol søde mennesker, de byder. Musikken er hårdkogt, vi sidder alle i en rundkreds, de andre fra huset er her også. Den anden stemme i teksten er voldtageren. Han fortæller, hvordan han voldtager: Det er svært at fortælle hvorfor jeg gjorde det, ødelagde jeg hendes aften? Nej du, jeg gav hende en uforglemmelig aften. Jeg havde bare lyst og så vil jeg gi fanden i hvad hun vil. En af de andre viser hende toilettet, jeg går derned og venter, til hun kommer ud. Hun er meget fuld kan jeg se, så det bliver let. Jeg hiver fat i hende, da hun kommer ud af toilettet. Hun sagde: Nej, jeg vil tilbage til de andre. Jeg skal vise dig noget, nej sagde hun igen jeg vil tilbage til de andre. Tog hårdt fat, så hun fattede at jeg mente det. 9 Billede 21, Resten af turen dernede har jeg fortrængt, husker kun voldtagerens opførsel overfor mig. Ydmygelsen var total og dét vil jeg helst glemme. Et motiv fra indre Amsterdam af gadeliv med cykler og butikker. Jeg iscenesatte min egen historie og satte den ind i en dokumentarisk kontekst, billederne var ikke kun nyproducerede til Sweet Sixteen kunne ellers være sjovt, de var også hentet i mit arkiv. I mit arkiv har jeg lidt af hvert både faglige tekster, billeder og genstande. Mange af disse ting har dannet fundament for min afgangsudstilling og grundlag for denne tekst. Arkivet 9 Martine Sepstrup Jensen, Amsterdam,

5 Jeg bliver, næsten altid, drillet med mit arkiv. Vil lige forsvare mig og spørge: Hvem er det, der har gemt pressemeddelelsen fra 2002 med Susan Hinnums phd forsvar? Det lyder som jeg gemmer alt, det er ikke helt rigtigt, men jeg har en god fornemmelse af hvad der skal gå i arkivet og hvad der ikke skal. Carolyn Christov Bakargiev skriver om The Brain på Documenta 13, om at vælge ud i opbygningen, samt have mange objekter at vælge imellem og være selektiv. I min beskedne målestok tænker jeg på oversigtskortet, der ligesom hjernen på documenta 13 gav baggrund til opbygningen. The Brain: The Rotunda in the Fridericianum is an associative space of research where a number of artworks, objects and documents are brought together in lieu of a concept. 10 Mit arkiv er i forhold beskedent, men dog alligevel brugbart. Det har lidt under manglen på stabilitet, egen bolig, vandskader og huller, som P.S. Krøyer kaldte sine 11 depressioner. Det bliver interessant at få arkivet samlet og være herre i eget hus, det er meget lang tid siden, jeg har turde det. Billede 7: Bor ikke alene kan ikke være alene endnu. Nummer 16, Jakken fra min autonome ungdom. Jakken er autentisk, jeg bar den næsten altid. Det var et sjovt gensyn, hos mig betyder tid meget, det giver tryghed og jager angst ad helvede til for nu at formulere mig bramfrit. Nummer 14,Tryghed. Mit arkiv er ikke kun af papir, der er enkelte ting tilbage, heriblandt væguret fra min afgangsudstilling. Uret bimlede tidligere hver halve time oppe hos min gudmor og gudfar, vi boede i stuen og de på første sal, så den lyd er gammel og meget tryg. Uret indgik i salonophængningen og hjalp meget til at jeg turde passe udstillingen alene. Derudover var der nogen der sagde at der ikke kom et øje på udstillingen, det hjalp på modet og endte med at være ret hyggeligt nye møder flere fik jeg en snak med. Mod mut courage 12 Billede 19, Frygthæmmende redskab, som en kanonkugle i maven. Havregrød giver mig tyngde så jeg står bedre, når jeg skal ud og fægte med vindmøller. Billede 23, Uskarphed giver råderum, særligt udenfor. Teknikken med at zoome ud tager jeg ofte i brug, så det upersonlige forhold opretholdes. Det er mere venligt at hilse alle steder, men for 10 Katalog 3/3, documenta (13), Das Begleitbuch, Carolyn Christov Bakargiev, Deutschland s P.S.Krøyer ( ), verden kl.14:55 12 Et gammelt værk på papir og tekst i et kryds, hvor der står vov vov. Et vov giver en hund, at vove er at være modig. Nedenunder står der mod mut courage, altså mod på tre sprog, men også at være imod trist vovemod. Angst og mod er to duellanter i mit liv. 5

6 mig bliver det så meget sværere at være ude på en dårlig dag. Billede 13, Et skrækdæmpende værktøj, den kan kun køre een tur af gangen. Elevatoren på skolen er langsom, men er en mere frygtløs måde at komme op på mit atelier på. Billede 2, Klemmer. Det var i sommer på vej ud for at hænge vasketøj ud, en lille hund der vil være først og bang vælter klemmekurven ud på græsset. Jeg gik først ind for at hente kameraet og hang vasketøjet op bagefter. Billede 12, Nektarin. Endnu et sommermotiv taget samtidig med billedet af katten Katter ude i mit havestuekontor. Et visuelt fikspunkt. Billede 29, Kat og hund hyggeligt, faktisk. Jeg får meget tryghed og stabilitet af at have husdyr, min behandler siger at jeg skal bekæmpe angsten ved hver uoverskuelige opgave. Det lykkes ikke altid, men dyrene bliver passet. Billede 30, På hænder i det norske landskab, prøver igen og igen at trodse mit sinds dybde. Det er fra 2008, på en fjeldtur efter jeg havde mistet to tryghedspersoner. Vi gik og gik, jeg var helt blæst, så når vi nåede hytterne var der ikke meget kortspil eller hyttekos. En af aftenerne så jeg i forsyningsoversigten at man kunne få rensdyr, jeg så det for mig alá osso buco Det var det ikke, det var en stor dåse hundemad velbekomme! Billede 24, Loft. I mit oplæg efter sommeren til min afgangsvejleder havde jeg et billede af et stort øde hus her i nærheden. Her så jeg for mig et godt billede af et loft, måske med en enkelt lyskilde og spindelvæv m.m. Det var ikke et godt billede det var ikke spændende. Jeg havde ellers taget hunden og min mor med, for jeg turde ikke gå ind alene. Jeg fik flere billeder af de to, de er nemlig også nysgerrige. Fotoet endte med at blive taget på loftet herhjemme, fyldt med alverdens ting og en enkelt lyskilde. Omvejen var igen nødvendig. Blomsterbilleder er udødelige haver. 13 I Sweet Sixteen kunne ellers være sjovt havde jeg fire titler med blomstermotiv. Der var 44 billeder af blomster i ulige størrelser, klar til at blive hængt op i salonophængningen. Det var for at give mig den nødvendige tryghed og derved mod til at udstille. Da alle billederne var hængt op blev det tydeligt, at der ikke behøvedes flere blomster end de fire før nævnte. Billede 1, Hibiscus, fra jeg blev 30 på Hawaii. Det ældste billede i udstillingen, taget i april I 2007 var jeg på udveksling til Emily Carr Institute, Vancouver. Jeg boede sammen med seks unge mænd, der ikke var billedkunststuderende som jeg troede, men volleyballspillere og studerende på University of British Columbia. De troede jeg var en mand, så forvirringen var 13 Illustreret Tidende nr , Forlaget Palle Fogtdal, København s.18 6

7 total. Det var en god oplevelse og interessant at se verden, der har udsigt til Stillehavet og tage et lille afstik til Hawaii midt i det hele. Billede 8, Cikorie min farfar kaldte ofte kaffen for cikorie. Cikorie blev brugt som erstatning for kaffe under besættelsen. Cikorie er en flot blå blomst, der ofte er at finde i grøftekanten på Lolland. Billede 9, Sct. Hansurt kan puttes i sprækkerne, så lever man længe. Det læste jeg i en biografi om H. C. Andersen, det gav mit intuitive brug af blomster en stærkere rygrad. Hans mor stak, i ren overtro, Sankt Hansurter ind i bjælkesprækkerne, for voksede de videre der, kunne man 14 regne med at leve i lang tid. Jeg kiggede på nogle af de andre blomsters hjælpsomhed og overtroen omkring dem, fik et læs bøger fra biblioteket og konstaterede tørt efter et par sider at det ikke er dér, jeg har min blomsterinteresse. Billede 17, Anemoner på Lolland jeg den hented. Billederne har jeg taget herude i den 15 nærliggende skov. Kaj Munk skrev Den blå anemone i En god forårssang, som jeg tit synger brudstykker af. 16 Billede 22, Skovens stille ro en parafrase til i skovens dybe stille ro, der fortsætter... hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang... At bo på Lolland, ude på landet, tæt på skoven er noget af det sundeste, jeg har gjort. Da jeg arvede en blomstersamling, som var blevet brugt som porcelænsmalingsinspiration, hængte jeg mange af blomsterne op på atelieret. Det var i Et andet aspekt omkring blomsterne er den tradition, som blomsterbilleder har, de regnedes for kvindekunst. I billedkunsten har vi haft flere nedslag med blomstermotiver, særligt i 1800 tallet har flere kunstnere skrevet sig ind i kunsthistorien, dog oftest efterfulgt af spydige, nedladende kommentarer. Blomsterne var tidligere bedømt som det nederste i hierakiet af motiver og de udgjorde et fristed for kvindelig kreativitet, som man ikke misundte dem. De havde jo ikke 17 forstand til mere. Hånligt kaldte Anna Sybergs bror hende, Alhed Larsen og Christine Larsen 18 Swane for blomsterdamerne. En af de andre prominente billedkunst kvinder frøken Christine M. Løvmand malede blomsterbilleder mellem , hun var med på forårsudstillingen omtrent 14 Elias Bredsdorff, H.C.Andersen Mennesket og digteren, Fremad s Kaj Munk ( ) født på Lolland, forfatter og sognepræst i Vedersø, koryfæ i nationallitterære sammenhænge og i særdeleshed som helt fra besættelsen. Hvor han tidligere skrev om den stærke leder, ændrede han holdning i starten af besættelsen og stod op mod denne. Han blev slået ihjel af det tyske sikkerhedspoliti i Fritz Andersen. To og Trestemmige Sange til Skolebrug, Højskolesangbogen, FFDs Forlag, nr Illustreret Tidende nr , Forlaget Palle Fogtdal, København s Lisbeth Smedegaard Andersen, Det begyndte med Jomfru Sørensen kvindeskæbner gennem 200 år, Kristeligt Dagblads Forlag, Bogen beskriver Danmarks historie set gennem kvinder i hendes slægt sat sammen ved kunsthistoriske referencer. 7

8 hvert år. 19 Vi tager natten tilbage, det er løgn at kvinder er svage 20 For ganske nylig var der en overskrift på en netavis: Jeg følte skyld over at blive voldtaget. 21 Artiklen handler om en ung kvinde på vej hjem, der skyder en genvej gennem en park. Hun var senere angst og ødelagt over overfaldet, at hun for at beskytte sig selv klippede håret af. 22 På min dannelsesrejse rundt i Europa var jeg kronraget, da jeg tilstræbte en position uden for megen romantisk bevågenhed. Nu postulerer jeg at kronragede ikke er romantiske, det er vi nok alle, men for mig følte jeg, blev det lettere at rejse alene. 23 Ude på lidoen kronraget og med ansigtet mod Grand Hotel Des Bains fotograferede Eva Hjorth mig, mens jeg vinkede. De andre billeder, hun tog, var også vinkebilleder. I 2002 modtog hun og jeg ungkonstlegat, der er en jurybedømt udstilling for kunstnere under 30 og bosat i Øresundsregionen. Vi havde lavet en installation af vandrør og fire 1:1 billeder af mig der vinker, man kunne give den et sving, så der kom bevægelse i festligt indslag. Det er et stærkt symbol og kræver styrke at være kronraget, men det gav også plads til at være, da jeg var i starten af tyverne. Nu er jeg hundrede og får heldigvis ikke samme opmærksomhed i diskret tøj og hår. Rædslen fra overgrebet, der giver blankhed indeni og frygten får ilt. At være human og være human efter et overgreb er meget svært, men tid er i min optik et vigtigt element. I flere krige har voldtægt været et våben, de horrible beskrivelser efter anden verdenskrig og så kom alle over det og skulle videre. De kvinder, der var angrebsmål som en del af straffen over at være krigsførende, fortsatte opbygningen af landet bagefter, har jeg evig beundring for. 24 I en afhandling om voldtægt som våben i krig er kilden de balkanske krige i 90 erne. Denne 19 Illustreret Tidende nr Slagsang til demonstrationer, omkvædet fortsætter: det er noget de har fået os til at tro, så vi ikke gør oprør og holder os pænt i ro. d kl 19: folte skyld over at blive voldtaget, d , kl.17:44 22 Det var en dannelsesrejse for at læse op på kunsthistorien. Jeg besøgte David i Florens, Biennale i Berlin, Rodin i Paris, Venedigbiennalen, Greco i Madrid, Ono og Guerilla Girls i Barcelona, Velasquez i Rom, Kosuth & Kabakov i Warszawa, Tizian i Venedig, Freud i Wien, O Gehry i Bilbao o.a. 23 Morte a Venezia, Luchino Visconti, kl Bülent Diken & Carsten Bagge Laustsen, Becoming Abject Rape as a Weapon of War, Akademiet for migrationsstudier i Danmark,No.34, Amid 2004.s.3 8

9 afhandling er helt forfærdelig, alle de trængsler og forfærdelige hændelser. Det giver en helt anden optik end de overgreb, jeg har oplevet el. kender til. I afhandlingen står der at voldtægt giver paria følelsen: 25 She becomes an outcast, a piece of shit. samtidig blev voldtageren i balkankrigen også mange gange tvunget til at fornedre andre for at være en del af styrken; Brotherhood of Guilt. Denne krig af naboer, familie og trosfæller gør det aktuelt at holde fokus på forhandlingsbordet og diplomatiet, det er omkring tyve år siden vi har stadig konflikter af lignende slags, Tahrir pladsen, Syrien, Libyen, Mali o.m.fl. 26 Tænker på Arendts Den banale Ondskab, om alle os der ikke er forbilleder i konflikter der er medløbere, os der lader tingene ske, vasker vores hænder og håber på fred. Der glemmer at vi, som fællesskab, er ligeså angrebsførende som de soldater vi sender forud til skyttegravene/bastionerne. Vinterbørn 27 Der er magi i forbilleder. Det er også derfor hele arbejdet med at støve de kvindelige kunstneres arbejde op er vigtigt. Forståelsen for den enkelte i den store og større sammenhæng. 28 Dea Trier Mørch har været med mig altid, hendes grafik hang derhjemme og hendes bøger er stadig i reolen, hun satte en værdi i at lave værker til de fleste. Hendes streg er grov men præcis og figurativ, bøgerne er illustrerede af hende selv. Hun gik på københavner akademiet, senere videreuddannede hun sig på akademier fra Warszarwapagten; Warszawa, Kraków, Beograd, 29 Prag og Leningrad, hvilken var en alfarvej. Jeg beundrer hendes stræben og tro på socialisme, 30 hvad der siden hen er blevet haglet ned. 25 Bülent Diken & Carsten Bagge Laustsen, Becoming Abject Rape as a Weapon of War, Akademiet for migrationsstudier i Danmark,No.34, Amid 2004.s.3 26 Hannah Arendts begreb ondskabens banalitet bygger på hendes dækning af retsagen mod Eichmann i Jerusalem. Eichmanns skyld er fra at være logistisk perfektionist, han ordnede logistikken i togtransporterne til kz lejrene. Hans ærgerrighed sprang igennem under afhøringerne i retsalene men kollapsede som en ballon, han var en brik i det totalitære samfundsystem men hans ihærdighed indebar den største ondskab, Holocaust. 27 Mine forbilleder: Janet Cardiff, Herdis Møllehave, Susan Phillipsz, Albert Mertz, Danica Dakíc, Hannah Wilke, Otto Dix, Johanna Fjaestad, Thomas Hirshhorn, Helene Denhart, Yang Fudong, Tanja Hamid, Nalini Malani, Henry Heerup, Joseph Beuys, Lasse Ernlund Lorentzen, Sophie Calle, Hans Egede Scherer, Hans Scherfig, Kristina Kvalvik, Viktor Rosdahl, Joseph Kosuth, Marc Chagall, Hito Steyerl, Joachim Koester, Bob Smith presents, Niels Lomholt, Kvinder på værtshus, Joao Penalva, Pierre Huyghe, Ditte Ejlerskov, Dea Trier Mørch. 28 Kvinders former, årsbog for kvindeforskning, Lene Adler Petersen, Tiderne Skifter, København,1986.s Kvindebiografisk Leksikon, Kvinfo: Dea Trier Mørch,( ), medlem af kunstnerkollektivet Røde mor,. d , kl Fornylig måtte en minister gå af fordi han havde været formand for det kommunistiske parti og formodentlig var 9

10 I bogen Vinterbørn, der foregår på en fødegang skrevet i en medrivende prosa, fortæller hun igennem flere karakterer hvor angstfyldt og hvilken frygt, der er i ventetiden inden fødslen. Alle håber på det bedste og støtter hinanden. Indlæggelser på psykiatrisk afdeling har flere gange 31 givet mig associationer til Vinterbørn af Dea Trier Mørch. Bogen var banebrydende, da den blev udgivet i 1976, den blev filmatiseret i 1978 instrueret af Astrid Henning Jensen. Vi træder alle på store foregangskvinder og mænd, om to år har kvinder haft stemmeret til folketinget i 100 år. Det er en værdi for mig, tre ledende kvinder i regeringen det er godt gået på relativt kort tid. På den private front bliver jeg, forhåbentlig, den første akademiker i min nære familie, som i Lisbeth S. Andersens bog kan vi skrive vores egen historie parallelt med Historien 32 Margrethe Vestager, finansminister i Danmark sagde i radioen da hun blev spurgt om kvinder ved magten, at da hun var til møde på Børsen, var der meget få kvinder, sagde så mændene sidder stadig på pengene. Da hun, senere samme dag, var til modemesse var det med omvendte fortegn. Ville det ikke var godt, hvis der(generelt) bare var en blanding af herre og damer. 33 Hvis jeg forsvinder 34 Høretelefoner på, femogtredive år vi ses mit dannebrog! (parafrase på Nik og Jays En dag tilbage) Et rum af lyd sætter præmis, ro, tryghed, koncentration afgrænser tankerne til emnet. Jeg har høretelefoner på og er femogtredive år, i ørerne blæser Zaki Youssefs Hvis jeg forsvinder samtidig med at denne tekst bliver skrevet. Udsigt udover markerne, dyrene inden for en to kvadratmeter. Jeg bor i det hus, hvor der ligger en hund i vinduet. Lyd i værker fra min hånd så sin start i en tekst video, hvor der til sidst stod: tænk selv engang, her blev jeg rådet til lyd og optog så en der skrev på skrivemaskine. Til Sweet Sixteen kunne ellers være sjovt gav lyden ikke kun rum, men fremkaldte i refræn et modsætningsforhold mellem det sete og det hørte. Lydsiden er en optagelse fra en computer med sange om de seksten syttenårige. Dens insisteren smyger sig fra indgangen hen til åbningen af to store gallerirum, man går ind i det delvis aflønnet af Sovjetunionen. 31 Dea Trier Mørch, Vinterbørn, Gyldendal, Danmark LSA, Historien som en stille understrøm under mændenes større historie s Margrethe Vestager, Finansminister og formand for det Radikal Venstre i P4 om formiddagen i forbindelse med Danmarks Indsamlingen 2013, d d kl Zaki Youssef, Hvis jeg forsvinder, kl 16:31 10

11 store rum med en ghettoblaster og en bænk med en seddel med sangtitler og musikeren der synger. Optagelsen er foregået som den gamle analoge mixtape metode, hvor radioen kører og båndet optager lyden i rummet man hører sangen og min tilstedeværelse i rummet: 1. Happy Birthday Sweet Sixteen Neil Sedaka 2. Sixteen Iggy Pop 3. Sweet Little Sixteen Chuck Berry 4. Only Sixteen Dr. Hook 5. Sweet Sixteen Billy Idol 6. When you were Sweet Sixteen The Fureys & Davie Art 7. Bare seksten år Gitte Hænning 8. Snart er du mer end sytten år Annette Klingenberg Alle numrene omhandler den søde tid omkring de seksten år, hvor verden ligger åben og blikket på pigerne ændrer sig. Sangene fortæller om pigerne som yppige og eftertragtede og lige til at elske. I kontrast til de karakterer handler den modstående salonopsætning om det efterspil, der følger, når man som ung teenager havner i situationer, man ikke kan kontrollere. Situationer, man ikke kan komme ud af. Det kunne ellers have været sjovt. Det var det bare ikke. Ghettoblasteren står ensom i et rum for sig selv. Bagefter kommer man ind i et umiddelbart tom rum, hvor der er helt fyldt med billeder og enkle objekter på den højre side og en holder med oversigtskort og en lignende bænk fra det andet rum. Billederne er så neutrale og upersonlige, som tænkes kan enhver bogholder kunne have stået bag kameraet 35 I 2000 fik jeg mit eget analog spejlreflekskamera, det første, endnu ikke viste, fotoværk var i forbindelse med at jeg læste den danske udgave af Det andet køn af Simone de Beauvoir, der ender ud med " at mænd og kvinder... utvetydigt hævder deres broderskab. Jeg trykte de sidste fire ord på sengetøj og fotograferede det i et sengemiljø og fotograferede bogens sidste side. 36 Mit blik rammer de små hændelser i det nære. Den tyske kunstner Wolfgang Tillmans æstetik har jeg taget til mig, men vi har forskellig motivkreds. Han farer verden rundt og holder fest, det 35 Malene Vest Hansen om Sophie Calles fototeknik i Récit Autobiographiques, La Visite Guideé, Periskop nr. 7, Kbh 1999.s Hun skriver om det selvbiografiske fotografi ofte er forbundet med familiealbummet og dets motiver, mindeværdige stunder, kærester som man typisk stiller sig i positur for det fotografiske ceremoniel og træder ind i et bestemt socialt spil. 36 Wolfgang Tillmans katalog fra udstillingen Wolfgang Tillmans, Moderna Museet, Stockholm,

12 kan man ikke helt sige jeg gør Er der et kedeligere billede end det af elevatoren eller af Tårs færgehavn? Jeg svarer selv og siger nej, her løsner jeg mig fra Wolfgang Tillmans for jeg insisterer på titlens betydning. Han holder på den stramme titel, fortæller hvem der er i det el hvor det er taget. Jeg løsner grebet i motivet, der så bliver brugt til at skabe handling i min historie, jvf. Susan Hinnum; Det iscenesatte handlingsværk. Hold da op, hvor jeg får flået i den bogreol. Bøger frem og søgt, tilbage på hylden for så at komme på bordet igen i en anden sammenhæng. Det vil sige et kunstnerisk udtryk, der til forveksling ligner vores egen hverdag, og hvor vi konfronteres med forskellige aspekter fra hverdagslivet, iscenesat inden for en kunstnerisk diskurs. 37 Der var en besøgende, der spurgte til min metode, jeg havde tid til at tænke over det, mens hun så udstilling. Een metode har jeg, jeg tager mange mange foto af det samme motiv og udvælger derefter. Derfor har det et afgørende blik over sig, synes jeg. De ser afklarede ud og er det til dels. Billede 6 En hånd, der rager op og ned langs siden af mig. Det gav traumerne ilt igen, Det billede er fra Øresundstoget efter jeg oplevede et overgreb. Mit forsvar var at fotografere stedet hvor hånden kørte op og ned på siden af mig, imellem sædet og vindueskarmen. I dag sidder jeg helst op mod væggen eller scanner kupéen for den, i min optik, ufarlige medpassager. Billede 27, Kommer hjem fra turen til familieselskab det er min fødselsdag Hurra... Det billede tog jeg sidste år på min femogtredive års fødselsdag, det eneste foto med et flag og gaver, jeg har i arkivet. Billede 26, Vi blaffer over Odense, hvor drengene bliver, jeg skal hjem. Klam, klam mand stopper bilen før færgelejet og begynder at rage på mig jeg løber ud af bilen og kører med en lastbilchauffør hjem. Et billede fra færgelejet i Tårs, vi har jo fået Storebæltsbroen i mellemtiden og jeg havde Tårsfotoet i mit arkiv. Billede nr 18, De tre andre tennisbolde ( til at jonglere med) lå i min skoletaske som overgriberne beholdte, da de smed mig af, forslået og krænket, på Frederikssund Marina. Efteråret Billedet er fra en planlagt fotografering med skolens gode kamera, her ville jeg fotografere bolden, men hunden kunne ikke lade den være og huggede den. Det gav en nærmest malerisk karakter med skarphed på brystet, og de uskarpe cyklamefarvede farver fra bolden. Billede 15, Vanvittighedens ansigt snoende omkring rygraden som en tegning af DNA, 37 Samtidskunst og undervisning en antologi,red.arvedsen & Illeris; Susan Hinnum, Den virkelighedssøgende 90 er kunst, serendipitet som nøglebegreb. Danmarks Pædagogiske Universitet, København s.74 12

13 krydskørende og filtret er resultatet af et andet værk, der fik sin start da min behandler sagde at jeg måske kunne bruge mit fag til at vise det knudede og rædselsfulde i angst. Jeg skrev et værk,helt stramt, ord på stribe og så den voluminøse titel: Vanvittighedens ansigt snoende omkring rygraden som en tegning af DNA, krydskørende og filtret. 38 Billede 28, Hare fra min afgangsudstilling blev fotograferet under en tur med hunden over markerne, hernede på Lolland i 2010 og så kommet ind i arkivet. Det kan nok skrives som et krads fra min akademiske træning, nogle symboler stå stærkere end andre. Billede 20, Dagen efter: har nok aldrig før denne, haft een så dårlig dag voldtaget tør ikke sige det til nogen. Drengene vil på sights og ha det sjovt nyde livet Ha! Et turistmotiv fra Amsterdam. Motivet er taget fra kajen omkring Anne Franks hus, motivet er valgt pga de faktorer/tegn, der siger Amsterdam for mig: Kanal, husbåde, cykler, kanalhuse og Anne Frank. Billede 5, Solvogn. Titlen refererer til mit forhold til have. Jeg holder at ligge og læse avis ude i haven, nogengange kommer ånden over mig og jeg hiver noget op af jorden. I mangel på trillebør, (vi har to), landede det optagne i solvognen. At der også kom et kodak moment ud af 39 anstrengelsen er vist win win. Da jeg i 2006 var i Seydisfjordur på Kunokursus med Björn Roth, svejsede jeg tre solvogne på det lokale værft med snore fra fiskenetfabrikken som sæder, opstillede dem i det offentlige rum; for man ligger ikke ned i det offentlige rum uden at være trodsig, fuld, syg el hjemløs. Billede 25, Ødelagt af oplevelser og tid, det kan være svært at se fremad. Billedet forestiller et gevær skjult af en hundehale. Først havde jeg et billede med geværet op af stolen, det virkede for karikeret og for dramatisk, som et højdepunkt og det er det ikke snarere tværtimod. At ville skyde sig selv er skamfuldt og fortrængelses værdigt. Ødelagt af oplevelser og tid, det kan være svært at se fremad, for nu at citere min egen titel. Til Sweet Sixteen kunne ellers være sjovt havde jeg lavet et oversigtskort, i dette er der en oversigt over de forskellige værker og dets titler. Disse var at finde i holdere i udstillingsrummet, samt fungerede som udstillingsinvitation. På forsiden havde jeg samtidig givet forklaring på undertitlen. Årsagen til at udstillingstitlen, den henviser til udgangspunktet for udstillingen hændelser/overgreb fra teenagetiden som autonom. Undertitlen kommer af, at jeg skrev til en af mine rejsekumpaner om han havde foto fra vores tur. Det har han ikke og skrev uvidende om voldtægten: kunne ellers være sjovt. 38 Euresia 1966 af Joseph Beuys lå latent underbevidst kl. 18:13 13

14 Da jeg var nervøs over de mange forskellige slags skarphed i mine billeder til udstillingen, fik jeg lære mig at alt i livet jo ikke er skarpt. Dokumentationsfoto skal være skarpe det har jeg taget til efterretning! jeg har flere dokumentationsfoto, der ligner Luc Tuymanns malerier. 40 Salonophængning 41 I gennemgangen efter grundlæggende sten lyser Marc Chagall op, hans værker som plakater hang derhjemme. Jeg kan se, fornylig, hvordan jeg har taget mange historier i samme kontekst metoden til mig. Et ikoniseret værk som Jeg og Byen, 1913 og Bryllup ved Eiffeltårnet, 1939 har skabt præcedens for at ville fortælle mange historier af forskellig art og længde på en koncentreret plads. Jeg valgte salonophængningen, fordi fornemmelsen i kroppen er lig, som jeg beskrev med Kiefer tidligere, det imposante i mange værker på samme sted. Allis Helleland i et interview om Statens Museum for Kunsts salonophængning i 2005:»Den er helt fantastisk. Man bliver glad inden i, når man ser så mange billeder, man godt kan lide, samlet på ét sted. Det er et overflødighedshorn. Det er meget anderledes end at se billederne ophængt på den modernistiske måde, hvor der er meget plads omkring det enkelte billede. Vi vil gerne bryde med modernismens ophængningsprincip. I vores tid har vi brug for de store fortællinger og for at kunne dykke ned i historien og mærke og se det, som vores kultur bygger på.«42 Det var i salonerne, at intellektuelle mødtes og diskuterede. Mange var ledet af kvinder, såkaldte salonværtinder, som bestemte hvilke gæster, der skulle inviteres, og hvilke politiske, kunstneriske og litterære emner, der skulle debatteres, og kvinderne fungerede også som ordstyrere. På salonerne fik kvinderne på lige vilkår med mændene lov til at fungere som både deltagere, ordstyrere og kritikere, hvilket var helt særegent på dette tidspunkt, ligesom det var usædvanligt, at mange saloner var ledet af kvinder. 43 I salonophængningen kan værkerne krydskøres lettere. Tiden og blikket forbliver på væggen og ikke hele vejen rundt i rummet, hvor også tempo bliver en del af synet. I salonophængningen kan fokus koncentreres og man har mulighed for at dvæle over værkerne. Et møbel i midten af rummet, titlerne ved hånden og værkerne ses foran dig på væggen. Det giver en udviskning af kronologi, det hele er samlet et sted på tværs af tid og drama. Billede 31, I sommer blev tre børn mast af halmballer, som de legede i. Dette billede refererer til en hændelse, der gav genlyd herude på landet. Tre søskende legede i loen mellem de store 40 tuymans/biography/ kl. 18: hagall kl 19: vores tid har vi brug de store fortaellinger kl 17:13 43 Mette Bøgh Jensen, Salon, Skagens Museum udstillinger/salon/artikel om udstillingen/ kl 17:22 14

15 bigballer, de fik dem ned over sig. Bigballer kan veje op til 500 kg. De børn jeg kender hernede, er helt færdige med at lege i loen. En af dem fortalte mig at den yngste af børnene overlevede længst, fordi hun havde de mest smidige lemmer. Synet af halmballer er for altid ændret, fra idyl til våben. Udstillingen Sweet Sixteen kunne ellers være sjovt er midtsøgende fra starten. Udstillingens første billeder har en hverdagsagtig almindelighed over sig. Hvorimod kroppen i udstillingen er både dramatisk og pauserende, i udstillingens afslutning er det tilbage til hverdagsituationerne. Vi har alle skeletter af forskellig karakter, der klaprer i skabet, de former os men vi går videre og det er meningen med min afgangsudstilling. Bibliografi: Gade, Rune: Kønnet i kroppen i kunsten, Informations forlag, Danmark 2005 Bugge, Kirsten: Kvindens rum kvindens rammer, Kvindemuseet, Aarhus 2001 Arvedsen, Karsten & Iileris, Helene: Samtidskunst og undervisning en antologi, Center for billedpædagogisk forskning, København 2001 Bredsdorff, Elias: H.C. Andersen Mennesket og digteren, Fremad, Danmark 1988 Kristeva, Julia: Powers of Horror, Columbia University Press, New York 1980 Højskolesangbogen, FFDs Forlag, Danmark 2008 Andersen, Lisbeth Smedegaard: Det begyndte med Jomfru Sørensen, Kristeligt Dagblads Forlag, Danmark 2012 Tove Hvid, Kroppens fortællinger, forlaget Modtryk, Viborg 1999 Bülent Diken & Carsten Bagge Laustsen, Becoming Abject Rape as a Weapon of War, Akademiet for migrationsstudier i Danmark,No.34, Danmark 2004 Krogsgaard, Sara Hatla: Fotografiet som gestus Teatralitet og performativitet hos Sophie Calle og Wolfgang Tillmanns, Kunsthistorie Institut for Kunst og Kulturvidenskab Københavns Universitet 2009 Kvinders former, årsbog for kvindeforskning, Lene Adler Petersen, Tiderne Skifter, København 1986 Chagall, Marc: Mit liv og min kunst, Gyldendals uglebøger, Danmark 1965 Wennstam, Katarina: Flickan och skulden, Bonniers pocket, Viborg 2004 Sontag, Susan: Fotografi, Fremad, Viborg 1985 Emin, Tracey: Strangeland, London 2005 Mørch, Dea Trier: Vinterbørn, Gyldendal, Danmark 1978 Bourriaud, Nicolas: Relational Aesthetics, Les presses du réel, 2002 Arendt, Hannah: Eichmann i Jerusalem, Gyldendal, Danmark 2008 Arendt Hannah: Det totalitære herredømme, Notabene, Vojens 1979 Arendt, Hannah: Antisemitismen, Notabene, Haderslev 1971 Arendt, Hannah: Imperialismen, Notabene, København 1972 Malmö Art Academy, 2003, 2004, 2008, 2009, 2011,2012 Mennesket, Arken museum for samtidskunst, Danmark 2000 Das Logbuch Katalog, documenta(13), Tyskland 2012 Blocks Samling, Statens museum for kunst, Danmark 1992 Parkett no. 36, Zürich 1993 Periskop nr. 7, København

16 Illustreret Tidende nr. 6,