Rejsebrev nr. 6 fra Chengdu, Kina den 3. januar 2015 Så blev det også jul og nytår i Kina
|
|
- Arne Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rejsebrev nr. 6 fra Chengdu, Kina den 3. januar 2015 Så blev det også jul og nytår i Kina Højtiden har som forventet været meget anderledes i år, når man fejrer jul og nytår på den anden side af jordkloden. Der bliver pyntet op til jul i Magic Forest Kindergarten, så lidt genkendelighed har der været. Der er ikke tradition for juleklip og julebag med børnene, de voksne pynter og børnene kigger på. Det mest iøjnefaldende for mig har været fraværet af den hyldest til kristendommen, Jomfru Maria og Jesu fødsel, som den danske jul er gennemsyret af, og som ligger som en latent viden bag hele fejringen. Ingen Jesus børn eller Jomfru Maria er her i Kina, men julemand med små gaver til børnene i form af små stykker slik var her, og det var vist også aldeles udmærket.
2 Vi fejrede jul i en mindre by, Zigong, på kun 3 mio. indbyggere, der går for at være dinosaurernes hjemstavn, små to times kørsel fra vores lejlighed. Her er der flest velbevarede fund af dinosaurer, og et stort museum udgør rammen om en meget livagtig og forunderlig verden, der var engang. Nytåret fejrede vi i Chengdu, i Global Center i centrum af byen. Her er der en Oase, af eksklusiv nydelse, med mulighed for badning og dejlige måltider i helt utrolige omgivelser. Jeg følte mig som dronningen af Saba, omgivet af 1001 nats mystik.
3 De første syv måneders arbejde i Magic Forest Kindergarten Morgen i Chengdu: En blanding af tåge og smog hænger tungt over byen og kradser mine bihuler og svælg, når jeg drøner af sted på min cykel til Magic Forest Kindergarten. Luftforureningen er på sit højeste her om vinteren, fordi kulden driver partiklerne mod jorden. Ikke særlig opløftende og Queenie, min meget lidt engelsktalende og utrolig søde sekretær, har sagt, at jeg skal tage en maske på. Jeg har anskaffet mig en, men kan næsten ikke ånde igennem den, så valget står mellem pest eller kolera. Turen går forbi frugt- og grøntmarkedet, hvor jeg må træde ekstra hurtigt i pedalerne for at undgå at blive ramt af vand fra den daglige spuling af vejen. Hurtigt forbi de små forretninger, hvor der hænger døde høns, ænder og gæs i næbbene - lige klar til at komme i gryden. Ind gennem bagdøren, hvor den genkendelige vagt, uden navn, står fordybet i sin IPhone (det er lidt pinligt, men jeg husker fortsat ikke hans navn, og undskylder mig med, at der er hele tre forskellige vagter at forholde sig til). Han ser smilende op og hilser godmorgen. Jeg er begyndt at kunne sige Zao Zhang Hao helt flydende, og det vækker glæde, at jeg gør en indsats for at tale kinesisk. Ind på kontoret og hilse på forældre og personaler jeg møder på min vej. Jeg er rundt på hele skolen i alle klasser hver morgen for at sige Godmorgen og vise min tilstedeværelse på en god og glad måde.
4 Tiden både flyver og står stille Jeg har nu været i Kina i syv måneder og har kigget lidt tilbage på indsatser, metoder, mål, samarbejdsformer, fund og resultater i praksis. Jeg har arbejdet med 4 indsatsområder baseret på mine tidlige oplevelser og erfaringer i Magic Forest Kindergarten. Indenfor de fire udvalgte områder har jeg arbejdet intensivt med træningsprogrammer, workshops, individuelle udviklingssamtaler, ledelsesudvikling og forældreinddragelse. Mange nye ideer vedrørende den Sino-Danske filosofi og politik er blevet taget til indtægt i den erkendelse, at vi er på en faglig rejse sammen. Der er fortsat områder, vi skal se lidt nærmere på, om er gangbare i en kinesisk kontekst og læreplan, også i tråd med den kinesiske regerings retningslinjer. Vi er nået meget længere, end jeg overhovedet havde turdet tro og håbe på, endda selvom vi har kæmpet med sproglige udfordringer i det daglige arbejde. Jeg oplever, at vi har arbejdet respektfuldt til begge sider af den Sino-Danske model, og har givet det nødvendige rum til at implementere nye ideer og tanker. En forbedret indsats i samarbejdet ville helt klart være at have en mere skemalagt oversættelse i dagligdagen. Lige nu føler jeg, at jeg har et tons arbejde i min computer, der aldrig ser dagens lys. De fund, jeg har gjort, er, at der arbejdes meget efter faste genkendelige ritualer i praksis. Hver dag har den samme skematiske opdeling, inddelt i forskellige fag med hver sin læreplan og målsætning. Lærerne foretrækker rutiner baseret på en kendt viden. Et andet fund er det synlige udtryk i organisationen, hvor der arbejdes efter, hvordan det hele ser ud. Hvordan ser klasserne ud, er de rene? Hvordan ser lærernes undervisning ud? Hvordan ser deres performance ud? Hvordan ser de forestillinger, der opføres for forældrene, ud? Det er nærmest en affotografering af den ydre praksis, hvor fravær af koblinger til refleksion og analyse, bliver iøjnefaldende. Hvor man i Danmark arbejder indefra og ud, nedefra og op og vise versa via forbindelser til hele netværket i organisationen, arbejder man i Kina ud fra en visuel optik om det perfekte billede. Hvis jeg skal kigge på resultater i praksis, så er der en væsentlig pointe, jeg har vægtet over alt andet, og det er at vække begejstring. At plante nogle små frø af motivation for at gøre tingene anderledes. Det har egentlig været let, fordi jeg har haft så meget, jeg gerne ville dele. En anden væsentlig pointe er, at mit mål har været at sætte aftryk, der på sigt bliver selvkørende i en passende form. Der var et klogt hoved, Nigel Jones, englænder og Head of the International departement i Golden Apple, der sagde til mig, at al blivende udvikling tager mindst fem år at implementere i en praksis, så tid er der masser af. Jeg er for nylig blevet spurgt, om jeg vil være international rådgivende konsulent, underviser og oplægsholder, for en sammenslutning af Golden Apples øvrige institutioner. Jeg skal fortsætte min udviklingsopgave her i Magic Forest Kindergarten, de vil blot gerne bruge mine kompetencer i større dele af organisationen. Det er en kæmpe anerkendelse af mit arbejde herude, og jeg er meget glad for påskønnelsen
5 Læringsgrundlag og tilgang; Danmark versus Kina Vest Læringsgrundlaget og tilgangen på førskoleområdet i Danmark udspringer af den filantropiske (menneskekærlige) bevægelse, der udviklede sig til asyltanken, og med sit første asyl i København i 1828 var grundlægger af en pædagogisk-filosofisk baggrund med tanker om æstetisk opdragelse, hvor leg, sang og musik spillede an afgørende rolle. (Stig Broström og Hans Vejleskov; DI DAK TIK I BØRNEHAVEN, kap 1 s 11, 12). Præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig var bestyrelsesformand for det første asyl i mange år og stod for begreber som, lys og liv, historisk-poetisk oplysning, og at menneskelivet og samfundslivet fortælles af de fortællinger, vi fortæller. Han mente at børn udvikler sig og lærer gennem livskræfter, der ligger latente i tiden, og at hvis skolen alene baserer sig på logiskvidenskabelig oplysning forstenes livet. ( Grundvigs tanker om det frie menneske er fortsat bærende for den danske samfundsstruktur. En anden væsentlig aktør i det danske læringslandskab er den tyske pædagog Friedrich Fröbel, der var ophavsmand til begrebet Kindergarten. Hans børnesyn var, at barnets egen oplevelse og erfaringsbaggrund skulle tages i betragtning ved udformning af, hvad vi i dag kalder læringsmiljøet, og at dets subjektive tilegnelse af viden skulle respekteres. Fundamentet for Fröbel var, at børn skulle have mulighed for selvvirksomhed og fordybelse i naturen, og at barndommen ikke blot skulle betragtes som en forberedelse til livet, men var en vigtig del af selve livet. ( Både Grundtvig og Fröbel taler om indre drivkraft i individet, indhold og samspil med omverden illustreret i læringstrekanten af Knud Illeris, Professor i Livslang Læring. Øst Hvis vi vender blikket mod øst, finder vi, at uddannelsessystemet i Kina har rødder tilbage til Han dynastiet (202 f.kr. til 220 e.kr.), hvor den kejserlige embedseksamen blev indført. Den banede vejen til at opnå elitestatus under Song-dynastiet og varede helt frem til 1905, hvor den blev afskaffet. Det sidste kejserdømme faldt i 1911 og i 1919 kulminerede kinesiske intellektuelles ønske om en reform af den hidtidige hierarkiske konfucianistiske samfundsorden med Fjerde Maj-bevægelsen, der var inspireret af vestlige ideer, og særligt John Deweys social-pragmatiske ideer fik stor betydning for deres ønske om social, politisk og uddannelsesmæssig reform i retning af indførelse af videnskab og demokrati (op.cit.268). Et moderne skolesystem blev indført i 1920 erne, og tanken var at sætte barnet i centrum. Målet med de uddannelsesmæssige reformer var at skabe en skole, hvor barnet kunne opføre sig som et barn, ikke en lille voksen. Undervisningen skulle ikke længere kun baseres på udenadslære, men i højere grad på videnskabelige eksperimenter og dialog imellem lærer og elev. Desuden blev der indført frikvarter, hvor barnet kunne lege (op.cit.271).
6 Der var altså et ønske om at gøre op med uddannelse, der har som primært formål at bestå eksaminer. Deweys demokratiske idealer er dog ikke så let forenelige med det autoritære kinesiske styresystem. (Phd. i Kina studier, Susanne Bregnbæk; Den Kinesiske drøm om Harvard; Tidsskriftet Antropologi nr. 62, 2010). Systemet er derfor fortsat båret af udenadslære, stramme faginddelte tidsplaner, test, konkurrence og ensrettet indhold og tilgang for alle, fra børnehave og videre op gennem uddannelsessystemet til Universitet. Nye veje og tanker Selvom styresystemet er tungt at danse med, er min oplevelse, at der er nysgerrighed og interesse i en mere fleksibel undervisningsform, der er f.eks. en privatdrevet Rudolf Steiner skole her i Chengdu, (og stor udbredelse i hele Kina i øvrigt), med fire års ventetid, for optagelse af nye elever, det siger noget om, at der er bevægelser i gang, for en anderledes skolegang. Det kræver mod som forældre at vælge en meget anderledes skoleform til sit eneste barn, uden at vide om barnet senere kan indtage en succesfuld plads på arbejdsmarkedet i det kinesiske samfund. Nobelprismodtagere Jeg ved forskellige lejligheder bl.a. oplæg af kinesiske psykologer her i Kina stødt på, at der savnes kinesiske Nobelprismodtagere. Det tillægges den kinesiske tilgang til læring, hvor slid, arbejdsomhed, (over)ansvar, høje karakterer, test og eksaminer, men fravær af det levede liv er essensen. Her er der ikke plads til fjolleår, finde sine ben, eller være på opdagelse i livet, ej heller kritisk tænkning eller analytisk, reflekterende tilgang til teorier. Kend dit stof (som andre har skrevet) til punkt og prikke og få intellektuel succes = at være succesfuld i livet. Måske invitationen mod vesten og tankerne om nye undervisningstilgange er en del af styrets ønske om Kinesiske Nobelprismodtagere i fremtiden? Kan vi lære noget af den kinesiske model? I forbindelse med at være lokaliseret i Kina i en længere periode og få den utrolige mulighed at opleve systemet indefra, selvom det kun er en meget lille flig, jeg får at se, har jeg overvejet, om der kunne være områder af den kinesiske tilgang, der kunne være interessant for Danmark. Især fordi vesten, både i politiske og uddannelsesmæssige sammenhænge, ser med tics i øjet mod den magtfaktor, Kina er i verdensøkonomien. Penge og viden er magt. Hvordan kan vesten og østen spille sammen og bygge broer? Kina ser mod vesten og inviterer kapaciteter ind for at understøtte en fleksibilitet og nytænkning i deres uddannelsessystem. Vesten sender delegationer til østen, dels for industrifremstød, dels for at være nysgerrige på, hvordan tingene gøres i Kina. Jeg har dog endnu ikke hørt om nogle vesterlændinge, selv ikke Niels Egelund, Professor og Direktør for Center for Strategisk Uddannelses ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, der ellers er varm fortaler for dele af det kinesiske
7 uddannelsessystem, der ville sende sit eget barn i en kinesisk skole. (Stafetten Undervisningsministeriet; Vi kan lære meget af Kina ). Der kunne i min optik være nogle interessante aspekter i motivationsfaktoren og arbejdsmoralen i Kina, der kunne være værd at forfølge. Kedelig Sammenligning En sammenligning af de to vidt forskellige samfundsstrukturer og uddannelsessystemer i Kina og Danmark giver imidlertid et smertefuldt billede på to samfundstyper, der af forskellige grunde, begge fostrer mange mentalt skrøbelige unge mennesker, uden håb og drømme, hvor selvmordsraten er høj i begge samfund. (Katrine Obel-Grønbæk; A Painful Paradoks; Susanne Bregnbæk; Forsker efterlyser bagsiden af Kinas uddannelsessystem, kina.um.dk ) Det må siges at være et paradoks, der giver anledning til at granske dybere, hvor blikket skal vendes hen, når vi vil forbedre vores uddannelsessystemer. Eller vi må forholde os til, at økonomiske markedsandele vejer tungere end psykisk velfærd. Organisationens udtryk i øst og vest I de syv måneder, jeg har været i den kinesiske organisation, har jeg som leder haft øjne og ører vidt åbne for at drage sammenligninger og modsætninger i de to organiseringsformer. Jeg har kigget efter fund, som kunne få betydning for en frugtbar ledelsestilgang i en international kontekst. Ledelse som begreb er et vidt omspændende emne, og der findes et væld af teorier og tilgange, der både øger mulighederne og forplumrer klarsynet. Her i Kina er det enkelt. Organisationer er hierarkisk opdelte med topchefen, chairman of the board i spidsen, som den mest indflydelsesrige, under indflydelse af regeringens retningslinjer. Han træffer alle afgørende beslutninger og delegerer opgaverne nedad i systemet, hvor næste led i hierarkiet fortsætter på samme måde. Det lyder jo meget genkendeligt som en dansk udgave af organisationssystemer. Den meget store og afgørende forskel, jeg er stødt på, er kommunikation, dialog, faglig tillid og samspil, det vi med et fortærsket udtryk i Danmark kalder medejerskab og medindflydelse af processer og beslutninger. Fortærsket eller ej, så er det et udtryk for ambitiøse faglige forventninger til ligestillet deltagelse i opgaver og løsninger på forskellige niveauer, der medvirker til, at alle stemmer bliver væsentlige aspekter af en større helhed. Det giver ind imellem anledning til uenighed om formuleringer og hovedbrud, og samtidig åbner det for en mangfoldig og frodig bund af muligheder for nytænkning og idérigdom, ganske simpelt, fordi vi har faglige forventninger til hinanden. Forplumringen kan forekomme, når forventningerne bliver for utydelige og diffuse, eller løber ved siden af hinanden, i stedet for at krydse hinanden.
8 Mine erfaringer fra den kinesiske model er, at lederen er den, der ved bedst, den klogeste og mest erfarne, og derfor er den, der udstikker regler og retningslinjer ved at fortælle sine medarbejdere, hvordan de skal agere i praksis. Lederen er en rollemodel og påtager sig sit ansvar som leder ved at gøre opmærksom på, hvad medarbejderne ikke skal gøre. Derved er der ikke så meget slinger i valsen i en kinesisk kontekst. Alle ved nøjagtig hvad de skal, hvornår og på hvilken måde. Lærerne i Magic Forest Kindergarten følger et fast pensum og er ikke et sekund i tvivl om fremgangsmåden. Personalemøder foregår ved, at lederen fortæller om sidste uges arbejde, og hvilke områder, der kunne forbedres og information om næste uges arbejde. Nye ideer tager altid form fra ledelsen og ned. Jeg har i haft individuelle faglige udviklingssamtaler med alle lærerne, og selvom de er nysgerrige på den danske model i teori og praksis, ja de beundrer faktisk tilgangen, foretrækker de at få fuldstændig klare retningslinjer for, hvordan de skal arbejde i praksis. Her er jeg kommet på arbejde, fordi det strider mod min grundoverbevisning om selvstændig tilgang og faglig tillid til mine medarbejdere. Jeg har fundet en fleksibel tilgang, hvor jeg siger, at jeg ved, de vil have konkrete anvisninger og eksempler, og det vil være en vekselvirkning mellem eksempler og deres egne input. Jeg er her for at skabe forandringer, så jeg forventer, at de giver mig nogle bud, ind i praksis. For at komme tilbage til mit spørgsmål, hvilke fund har jeg gjort i en ledelsesmæssig sammenhæng ved at være leder i en kinesisk kontekst?. Jeg er blevet meget skarp på det demokratiske fundament som ledelse i Danmark udspringer af, og på hvor meget faglig ballast den samlede sum giver tilsammen. Det at inspirere andre og lade sig inspirere, også når bølgerne går højt. Jeg er også blevet opmærksom på, hvor stor betydning gennemskuelighed og gennemsigtighed i hensigter kan medvirke til at overskueligøre opgavernes karakter. Tankespind hvorhen? Tror man, at man kan gøre det med højre hånd, så er det nok næsten sikkert, at det ikke bliver til noget. Men hvis man lægger en helhjertet indsats, så er jeg stensikker på, at det over en to-treårig periode vil give overskud. Grundfos er et eksempel på, hvor godt det kan gå. (Anja Villefrance, dansk general konsul i Kina. Viborg 18. dec. 2014). Jeg tænker, at Anja har ret i, at der er mange gode muligheder for at arbejde målrettet og seriøst på det kinesiske marked. Min oplevelse er yderst positiv, selvom det til tider også er op ad bakke, når der går lange perioder, hvor man tænker, hvad pokker blev der af kimen til børns selvstændighed, som jeg har arbejdet intensivt med og fulgt op på de sidste mange måneder? Op på hesten igen! Jeg har lært mig at være forberedt på alt, dels fordi der arbejdes uden dagsordener, dels fordi jeg har erfaret mig frem til, at der meget pludselig er brug for et oplæg, en artikel, et internationalt uddannelsesprogram, afhandling til ledelsen etc.
9 Jeg er altid klar med et eller andet færdigt materiale i værktøjskassen. Det har givet pote i form af at være en slags faglig vejviser, der egentlig, når alt kommer til alt, selv sætter dagsordenen To herlige drenge, Hannibal og Samuel, der savner Danmark rigtig meget
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereÅrsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning
Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14
side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: Vi skaber forventning i børnene - forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder Jesus, og
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereBørnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011
Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereFaglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats
Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereSkal bleen af så lad den blive på
Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereLandskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth
Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereSøborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie
Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereVi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.
Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mere1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424
1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,
Læs mereSommernyhedsbrev juni 2015
Sommernyhedsbrev juni 2015 Lille spire top Jeg vil spire op Og i morgen er jeg en blomst Hvad tror du jeg bli r? Jeg ved det ikke men Jeg ved jeg er Den lille grønne spire spire top I løbet af foråret
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereibelong Er vi fælles om at være alene?
ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereNyhedsbrev nr. 38. Godt nytår. Sygemeldinger. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 16. januar 2012
www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 16. januar 2012 Nyhedsbrev nr. 38 Godt nytår Her kommer så det første nyhedsbrev i 2012. Godt nytår til elever og forældre på Nørreskov-Skolen. Godt at erfare,
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.
Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs merekære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige
kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.
Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereBarnet i Centrum 2. BiC 2 afslutningsseminar DPU. Onsdag den 7. juni, På vej henimod en 0-3 års didaktik. Stig Broström
Barnet i Centrum 2 BiC 2 afslutningsseminar DPU Onsdag den 7. juni, 2017 På vej henimod en 0-3 års didaktik Stig Broström Aarhus Universitet Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning (DPU) Didaktik
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereKristi Himmelfartsdag og konfirmation
Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs merePædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg
Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven
Læs mereFORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES
HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle
Læs mereSKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION
SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier
Læs mereDansk Trivselsforum 2018
6. september 2018, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2018 Elevoptimisme og trivsel i skolen Elevoptimisme og trivsel i skolen du skal tro på dig selv, det r det eneste der skal til. For hvis din selvtillid
Læs mere