SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

Transkript

1 SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

2 En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier på Kalundborgegnens Produktionsskole: Hvis jeg var en engageret uddannelsespolitiker, ville jeg rådføre mig med dem, der har gjort Kalundborgegnens Produktionsskole til et sted med en helt usædvanlig uddannelsespraksis, for her at få noget at vide om, hvordan man kan efterligne deres pædagogiske praksis i andre uddannelsessammenhænge.

3 Hvorfor er det så svært? Dualismer Nærmest dogmatisk tro på uddannelse = skolebænk

4 Læring både i skolen og udenfor! Som et aspekt af social praksis involverer læring hele personen; den indebærer ikke blot en relation til specifikke aktiviteteter, men en relation til sociale fællesskaber den indebærer, at man bliver fuldgyldig deltager, medlem, en slags person (Tanggaard, 2006, p. 16).

5 I praksis fordrer det Fokus på læreplaner frem for undervisningsplaner De forskellige deltagere skal kunne realisere læreplaner forstået som et felt af læringsressourcer i praksis set fra den lærendes perspektiv. Et fokus på at skabe rige læringslandskaber, hvor der er stor grad af tydelighed, hvad angår adgang til observation af og vejledning fra kompetente fagudøvere, muligheder for at øve sig på teknikker og fagets kunstarter og at realisere meningsfyldte læringsbaner (Tanggaard, 2006, p. 177).

6 Hvad øger chancen for læring Vi lærer hurtigt og effektivt, når der er noget på spil for os Lærlinge trives tilsyneladende med at lære gennem arbejde, når de bliver ansvarliggjort overfor en produktion, en kunde.

7 Hvorfor fokus på læring og meningsfuldhed i praksis? Bruner: Any subject can be taught effectively in some intellectually honest form to any child at any stage of development (Mjelde, 2006, p. 95). Der kræves en dobbeltbevægelse i undervisningen mellem deltagernes hverdagsbegreber (deres verden) og et fagområdes videnskabelige begreber (min verden som lærer) for at skabe en meningsfuld tilegnelse og læring (Hedegaard, 1995)

8 Læring sker i det sociale Vygotsky (1962) Thought and Language og (1978) Mind and Society. Kendt for begrebet Zonen for nærmeste udvikling Stilladsering: Læring baseret på fælles aktivitet leder til gradvis mestring af stadigt mere komplekse opgaver hos novicen

9 Eksempler på fagligt forankret undervisning i praktikken Svenden viser sin egen tilgang til et problem, elevens imiterer og efterprøver forslaget selv Forløb: Observation demonstration imitation og konkret problemløsning Svenden, der ser eleven har et problem (ordløst) kom herover, så skal jeg vise dig frustrationskontrol Beundring af svenden eleven kan kopiere uheldige og fejlagtige tilgange til opgaverne (at der er adgang til at vejledes af kompetente andre sikrer ikke nødvendigvis ekspansiv læring)

10 Baggrund for godt mentorship/undervisning Kendskab til elevens forudsætninger: Kommunikationsfærdigheder Læringsstil Motivation Kulturelle baggrund Værdier Tidligere erfaringer med læring, joberfaringer, livsbegivenheder

11 Mentor-kvaliteter Rollemodel Guide Er indstillet på opgaven Yder støtte Er erfaren (till en vis grad) Rådgiver og respekteret vejleder Leder Ven Lytter Ved meget og deler ud af vidensressourcer Sladrer ikke/må være tryg base for også at lufte frustrationer Er interesset og udviser respekt for protégé Udviser ægte omsorg for protégé og er tilgængelig

12 Hvad betyder det for opfattelsen af vejledning/coaching/undervisning? Ikke blot et spørgsmål om god kemi. Det handler om at give adgang til praksis, at invitere ind, at åbne feltet og på denne måde give retning. Afdelingsnavn 12

13 Hvad går det ud på? Vejleder/læreren/mento ren er i denne forstand den kritiske mediator og repræsenterer det bredere fagfællesskab, kropsligør dens konventioner, og er den, der kan holde den studerende på banen Afdelingsnavn 13

14 Et eksempel en praktisk forskertræning (Wegener & Tanggaard, 2015) Hvad virker?: 1) Eksperimenter og tænkning forankret i feltet 2) Træning på virkeligt materiale 3) Passende feedback Afdelingsnavn 14

15 Hvordan? Eleverne må involveres i alle dele af jobbet, inklusive de mere kedelige og ubehagelige sider: At få hænderne beskidte fra begyndelsen modvirker præstationsangst og skaber et konkret materiale at arbejde videre med. Jævnlig feed-back er vigtig. Hermed kan eleven koorigeres og rådgives med relativ lille anstrengelse, små vink og dermed opretholde tempo og energi. AFDELINGSNAVN 15

16 NB: Kritik Mesterlære konserverer den eksisterende praksis At gå på valsen sikrer mod uhensigtsmæssig fastholdelse af traditioner kræver om nødvendigt på sigt et brud med egen vejleder Praktisk mesterlære (hands-on) skal kombineres med reflekterende vejledning, hvor distance etableres AFDELINGSNAVN 16

17 Hvordan kommer vi videre - indsatsområder Individ-niveau har eleven eller lærer/vejleder brug for nye kompetencer for at mestre opgaven? Læringsmiljø-niveau Opgaver, krav, forventninger i læringsmiljøet gives og tages der adgang/klarhed over opgaver? Attribuerings-/kulturproblem hvordan er kulturen i afdelingen bruger man indre- eller ydre attribuering forklares et problem for hurtigt med manglende personlige egenskaber? Evalueringsniveau hvordan foregår evaluering, hvilke kriterier, hvem definerer disse? Administrativt niveau regelsæt, rutiner, hvem følger op? AFDELINGSNAVN 17