Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) i Kanalerne i Sølsted Mose Status 2012

Transkript

1 Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) i Kanalerne i Sølsted Mose Status 20

2 Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) i kanalerne i Sølsted Mose Status 20 Titel Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) i Sølsted Mose. Status 20 Rekvirent Tønder Kommune, Teknik og Miljø. Team Natur og vandløb, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster Redaktion Biolog Peter W. Henriksen, Limno Consult Geolog Ole Ottosen Tønder Kommune. Tlf OOT@toender.dk Fotos Limno Consult hvor intet angivet samt Bernt Rene Voss Grimm, Hvilested Dambrug Projekt ved Limno Consult v. Peter W. Henriksen. Tlf limno@henriksen.mail.dk Projektet støttes af EU LIFE (LIFE10 NAT/DK099). Bedes citeret Henriksen, P.W. 20. Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) i kanalerne i Sølsted Mose. Status 20. Projekt udført af Limno Consult for Tønder Kommune Indhold 0. Sammenfatning 3 1. Indledning 5 2. Dyndsmerlingens historie og miljøkrav 6 3. Metoder og materialer Undersøgelsens strategi og omfang Bedømmelse af kanalerne som levested for dyndsmerling Vandføring Elektrofiskeri Fiskeri med ruser Resultater og diskussion Kanalerne kvalitet for dyndsmerling Vandføring Elektrofiskeri Resultater af rusefiskeri Konklusion Vurderinger af kanalerne som levesteder for dyndsmerling Fangster og iagttagelser af dyndsmerlinger Andre fiskearter Anbefalinger Referencer Bilag 22 Forside: Ruser med mundingerne henholdsvis op - og nedstrøms i Stormosegrøften. Ung dyndsmerling (foto Bernt Rene Voss Grimm). 2

3 0. Sammenfatning Dyndsmerlingen (Misgurnus fossilis) var almindeligt udbredt i det vestlige Sønderjylland frem til første halvdel af 1900 tallet. Siden da er dyndsmerlingen gået voldsomt tilbage, og det sidste kendte levested i Danmark i dag er i kanalerne i Sølsted Mose, som har afløb til Sejersbæk i Vidåsystemet. Arten blev dog ikke blevet fundet i Sølsted Mose ved undersøgelser i 2010 og 2011, og det var derfor usikkert, om den var forsvundet herfra og dermed muligvis fra Danmark. Dyndsmerlingen er derfor på den nationale rødliste (kritisk truet). Den er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området N100 Sølsted Mose, der består af Habitatområde H89. Et genopretningsprojekt, støttet af EU Life+midler og Fugleværnsfonden betyder, at mosen på sigt skal gendannes som en aktiv højmose. Vigtige virkemidler er, at vandstanden skal hæves og dele af de udbredte pilekrat skal begrænses. I den forbindelse er det vigtigt, at kende dyndsmerlingens udbredelse i mosen. Desuden er det vigtigt at projektet tilgodeser artens krav til velegnede levesteder, og at projekter bevarer og meget gerne forbedrer dyndsmerlingens levevilkår. Tønder Kommune har derfor iværksat denne udredning, hvis primære mål er, at fastslå om (og i givet fald hvor) arten findes i Sølsted Mose. De anvendte metoder med el-fiskeri og ruser i kanalerne i Sølsted Mose i forsommeren 20 er også blevet anvendt i andre undersøgelser med succes. Da der i denne undersøgelse blev anvendt såvel el-fiskeri som totalt spærrende armruser med små masker i 33 døgn, så vurderes det, at undersøgelserne samlet giver et retvisende billede af, hvorvidt der stadig er en bestand i området. Ruserne blev sat parvis med arme og munding vendt henholdsvis mod og med strømmen for at fastslå retningen, som fiskene bevægede sig. Desuden fik man en indikation for fiskenes størrelses/aldersfordeling og deres vandreaktivitet. Miljøforholdene for dyndsmerlingen blev fundet at være gode i Stormosegrøften, men ret dårlige i Bygrøften og Landgrøften, hvor der desuden kun var forbindelse ind til vandområder på mosefladen ret få steder. I de to sidstnævnte grøfter var der desuden en påvirkning med plantenæringsstoffer og der var et tykt og nogle steder iltfrit dyndlag i Bygrøften og Landgrøften. Der blev ikke fanget dyndsmerlinger ved el-fiskeriet, men i alt 8 stk. i ruserne. Ikke overraskende blev de 6 fanget i Stormosegrøften og 2 i Bygrøften men ingen i Landgrøften. Dyndsmerlingerne var alle voksne. At der ikke blev fanget mindre/yngre eksemplarer kunne tyde på en lille reproduktion, eller evt. at yngelen opholder sig i lavvandede småsøer i området. De første fangster fandt sted efter en måneds fiskeri, hvor vandføringen konstant havde været faldende eller stabil. Samtlige fangster fandt sted på bare 7 dage i forbindelse med regn og en fordobling af vandføringen, som påvirkede fiskenes aktivitet og dermed fangbarhed. De 7 af 8 eksemplarer blev fanget under vandring i nedstrøms retning. Det vurderes, at de indtil da havde opholdt sig i vandhuller i Mosen. Det er sandsynligt, at her var tale om en nedstrøms vandring tilbage til sommer/vinterkvarterer efter gydning i lavvandede varme vandområder på Mosen. Udenlandske iagttagelser af samme adfærd bestyrker denne antagelse. Det vurderes at bestanden er lille og risikerer at forsvinde, hvis den ikke hurtigt bringes op i antal. Desuden er der risiko for indavl og tab af genetisk variation, hvis den effektive ynglende bestand er mindre end 50 stk. i få år eller 500 stk. i en længere tidshorisont. 3

4 Andre fiskearter var sparsomme med gedde, hundestejler, suder og ål. De var alle juvenile undtagen ålene, hvor nogen havde en anseelig størrelse. Anbefalinger Denne undersøgelse giver anledning til at pege på: Adgangen til lavvandede vådområder på mosefladen synes at være essentiel for arten. Dette krav er allerede integreret i selve moseprojektet. Hvis det trækker ud med realiseringen af projektet, kan der peges på at undersøge mulighederne for allerede nu at forbedre vandremulighederne på udvalgte steder ved at gennemgrave de volde, som mange steder ligger langs kanalerne. I den forbindelse kan der peges på muligheden for at inddrage arealet nordvest for projektområdet omkring Stormosegrøften (mellem Mosen og Ribevej/Sejersbæk) i moseprojektet. Her vil der ikke mindst være mulighed for at skabe vådområder med forbindelse til Stormosegrøften. Da denne grøft pt. synes at have den bedste vandkvalitet og samtid at være et lokalt kerneområde for dyndsmerlingen, vil det være oplagt at lave en indsats her i form af grøfter med forbindelse til lavvandede småsøer. Det synes som om, det er nødvendigt at reducere tilførslen af plantenæringsstoffer fra landbrugsoplandene til Bygrøften og Landgrøften, hvilket også er indbygget i moseprojektet. Miljøvenlig grødeskæring samt delvist ophør med oprensning er vigtigt, men fører til en gradvis ophobning af dynd. Det synes som om, der er behov for at oprense Landgrøften snarest. Det kan gøres ved, at en medarbejder går bag maskinen og redder evt. opgravede dyndsmerlinger og ved at der ikke oprenses i hele kanalens længde i samme år. Det vil være vigtigt at følge bestandsudviklingen for dyndsmerlingen i de kommende år og ikke mindst i forbindelse med moseprojektet. Det vil i den forbindelse være værdifuldt at indsamle oplysninger om bestanden i vandområderne på mosefladen. Her kan peges på ruser af krebserusetypen med madding, som kan udsættes i svært tilgængelige og tilgroede vandområder. 4

5 1. Indledning Dyndsmerlingen (Misgurnus fossilis) var almindeligt udbredt i det vestlige Sønderjylland frem til første halvdel af 1900 tallet. Den fandtes særligt i oplande til Vidåsystemet med kanaler og vådområder, som tilgodeser artens habitatkrav. Her indgik den hyppigt som bifangst ved rusefiskeri efter ål, og blev fundet talrigt under oprensning af kanaler. Siden da er dyndsmerlingen gået voldsomt tilbage, og det sidste kendte levested i Danmark i dag er i kanalerne i Sølsted Mose, som har afløb til Sejersbæk i Vidåsystemet. Arten blev dog ikke fundet i Sølsted Mose ved de to seneste undersøgelser i 2010 og 2011 og det var derfor usikkert, om den var forsvundet herfra og dermed muligvis fra Danmark. Dyndsmerlingen er derfor på den nationale rødliste (kritisk truet). Den er en del af udpegningsgrundlaget (Annex II) for Natura 2000 området N100 Sølsted Mose, der består af Habitatområde H89. Tønder Kommune har udarbejdet et genopretningsprojekt, støttet af EU LIFE+ Nature midler og Fugleværnsfonden, således at Natura 2000 planen for Sølsted Mose kan realiseres. Det betyder, at mosen på sigt skal gendannes som en aktiv højmose. Vigtige virkemidler er, at vandstanden skal hæves og dele af de udbredte krat med vedplanter skal fældes. I den forbindelse er det vigtigt, at projektet tilgodeser dyndsmerlingens krav til velegnede levesteder, og at projekter bevarer og meget gerne forbedrer dyndsmerlingens levevilkår. Tønder Kommune har derfor iværksat denne udredning, hvis primære mål er, at fastslå om arten stadig findes i Sølsted Mose og i givet fald hvor. Undersøgelsen blev udført i et tæt samarbejde med Tønder Kommune med Limno Consult som projektleder. Hans Tonnesen fra kommunen varetog den daglige pasning af ruserne. Foto 1. Dyndsmerling hvor man tydeligt kan se de veludviklede føletråde omkring munden. Foto: Bernt Rene Voss Grimm. 5

6 2. Dyndsmerlingens historie og miljøkrav Dyndsmerlingen (Misgurnus fossilis) var indtil først i 1900 tallet almindelig i Sønderjylland, men bestandene svandt ind allerede i årene frem mod anden verdenskrig. Her var den stadig talrig på flere lokaliteter i Vidåsystemet, men den gik hastigt tilbage. Frem mod nyere tid har der kun været efterretninger om arten fra Sølsted Mose, som afvander til Sejersbæk i Vidåsystemet. Her er den blevet fundet ved talrige eftersøgninger i perioden Der er dog kun fundet enkelte individer ved egentlige undersøgelser eller under ålefiskeri med ruser jævnfør /4/. Det største antal med 15 stk. blev fanget ved el-fiskeri i 2003 jævnfør /2/. Da de seneste undersøgelser i forbindelse med Fiskeatlasset (/7/) og af Tønder Kommune i 2011 (/10/) ikke gav fangster var der begrundet frygt for, at arten nu var forsvundet fra Danmark. Vores viden om artens økologi i Danmark er meget lille. Der er derimod publiceret en del materiale fra undersøgelser i Nordtyskland, hvor forholdene alt andet lige antages at være sammenlignelige med Syddanmark. Desuden var mundtlige oplysninger fra lodsejere og andre fiskefaglige personer til stor nytte. Dyndsmerlingens forekomst i Danmark udgør den nordvestligste forpost i dens europæiske udbredelse. I Tyskland ligger tyngdepunktet af forekomsten i Nordtyskland omkring de nedre løb af floderne Oder, Elben, Weser og Rhinen /11/. Også i Tyskland er den gået tilbage og f.eks. i Hessen blev der i 2009 kun registreret 4 tilbageværende bestande jævnfør /14/. Det ser ikke ud til, at der er regelmæssige forekomster nord for Ejderen. Den danske bestand kan således være en isoleret forekomst i forhold til den europæiske bestand. Krav til levestedet Dyndsmerlingens naturlige levested er langsomtflydende områder i floder, afsnørede flodmæandre og søer opstået i tilknytning hertil, floddeltaer, sedimentationsområder og flodnære områder, der periodevist oversvømmes. Et område med en sådan dynamik, hvor vandløb i perioder oversvømmer omgivelser som moser og enge er i dag en sjældenhed og arten må derfor ofte tage til takke med sekundære levesteder som tilslammede og vandplanterige afvandingsgrøfter samt lavvandede damme med slammet bund. Dyndsmerlingen foretrækker lavt vand og langsom vandhastighed mindre end 0,1 m/s jævnfør /13/. Voksne dyndsmerlinger foretrækker slammet sediment af mindst 10 cm s dybde, og for alle aldersgrupper er tilstedeværelse af rigelig vegetation af undervandsplanter som vandpest, tusindblad og vandstjerne essentiel. Vandplanterne anvendes som dagskjul, til at afsætte æg på, samt til fødesøgning for både voksne og juvenile. Det er en meget vigtig observation, at dyndsmerlingen ikke er fundet i områder uden vandplanter i de pågældende undersøgelser jævnfør /13/. Dyndsmerlingen kan leve i næringsrige vandområder med periodevis iltmangel i vandet, i det den kan "trække vejret" gennem en meget tyndhudet udposning på tarmen. Den kan ligeledes overleve længere tids udtørring af vandområdet, blot der er fugtighed tilbage i bundsedimentet. Årscyklus og vandringer Dyndsmerlingen lever som voksen mellem tæt vegetation af vandplanter eller nedgravet i slammet bund. Den er aktiv om natten, men holder sig om dagen passiv nedgravet i dyndet bund eller mellem tæt undervandsvegetation. Fra oktober til marts er den generelt ret inaktiv. Gydetiden angives i Nordtyskland at være fra april-juni. I Danmark er den nok forskudt mod varme perioder i maj/juni. Her er dyrene mere aktive, og kan vandre omkring for at finde den rette gydelokalitet, som er et lavvandet område med mange undervandsplanter //. Nogle steder er det fundet, at Dyndsmerlingen er ret stationær /13/. 6

7 Betydningen af predatorer Rovfisk som gedde betyder ifølge /11/ mindre med baggrund i den forskellige levevis, idet dyndsmerlingen om dagen ligger nedgravet eller skjuler sig i tæt vegetation. Herved undgår den i stort omfang predation fra gedde. Ål kan være en predator, idet den ofte lever samme sted som Dyndsmerling /11/. Også larver af vandkalve og andre småfisk menes at kunne æde unge dyndsmerlinger. Fiskehejrer kan også være en predator. Trusler Truslerne mod Dyndsmerlingen i de naturlige levesteder er inddigning, regulering, afvanding og opsætning af spærringer i vandløbet. Disse forhold vurderes i /11/, //, /13/ og /14/ at være hovedårsagen til Dyndsmerlingens tilbagegang i store dele af Tyskland. I sekundære habitater som grøfter og lavvandede småsøer er hårdhændet, maskinel vedligeholdelse med oprensning af sediment og fjernelse af undervandsplanter skadelig for arten /11/, /14/, /7/. Det anbefales, at oprensning sker manuelt og i begrænset omfang, således at der kun vedligeholdes delstrækninger. F.eks. ved at kun den ene halvdel af vandløbsbunden oprenses (på langs eller på tværs), og at der lades grødeområder tilbage, hvor dyndsmerlingen kan søge skjul. Sammenholdes den tidligere udbredelse af Dyndsmerling i Danmark med ovennævnte beskrivelse af optimale levesteder, må den mest velegnede lokalitet for arten i dag vurderes at være Vidåens nedre løb med Magisterkog, Nørresø og Rudbøl Sø. Foto 2. Observationer i naturen og akvarier har vist, at dyndsmerlingen er stærkt knyttet til vandplanter jævnfør bl.a. /6/ og /13/. Foto: Bernt Rene Voss Grimm. 7

8 3. Metoder og materialer 3.1. Undersøgelsens strategi og omfang Der blev anvendt både el-fiskeri og ruser. Der blev el-fisket i de vandløb i Sølsted Mose, hvor Dyndsmerlinger var blevet registreret i 2003 og 2008 jf. /2/ og /3/. Det vil sige hele Stormosegrøften, den midterste del af Sølsted Bygrøft og den nedre del af Sølsted Landgrøft (Figur 1 og tabel 1). Delstrækninger i Sølsted Landgrøft måtte udgå, da en rimelig fiskeeffektivitet ikke kunne opnås pga. meget lavt vand, tykt dyndlag og tæt vegetation af andemad og trådalger, som mange steder udfyldte vandmassen helt. El-fiskeriet fandt sted i en varm periode den 22.5 og , hvor det antages, at den varmeelskende art var aktiv. Artens yngletidspunkt i Danmark kendes ikke, men ud fra dens temperaturkrav og yngletidspunkt i Nordtyskland (jævnfør //), så antages det, at tidspunktet for el-fiskeriet har ligget nær dens yngleperiode i Sølsted Mose. Det antages ligeledes, at fiskeri med ruser umiddelbart efter el-fiskeriet burde være effektivt. 3 Stormosegrøftt Bygrøft 6 4 Landgrøft Figur 1. Kort over Sølsted Mose med befiskede strækninger (rød farve) og rusernes placering (grønne boller). Rød stiplet linje viser strækninger med lille fiskeeffektivitet. Se også tabel 1. Det var vigtigt at anvende ruser med arme, som spærrede vandløbet. Dermed kunne de effektivt fange alle fisk. Ruserne blev sat parvis med åbningen henholdsvis op- og nedstrøms. På den måde var det muligt at vurdere fiskenes vandreretning (se foto 4). Tidspunktet vurderedes at være 8

9 optimalt pga. en forventning om, at arten var aktiv og dermed fangbar i passivt fiskende redskaber. Ruserne blev placeret midt i de områder, hvor der tidligere var blevet fanget dyndsmerlinger. Der er i Tyskland gode erfaringer med ruser af krebserusetypen. I disse lægges lokkemad i form af f.eks. Frolic hundemad jævnfør /14/. De er blevet anvendt med held i svært tilgængelige tilgroede søer, hvor der ikke kan el-fiskes effektivt. I denne undersøgelse blev det vurderet at chancen for at fange eksemplarer af de formodentligt meget få dyndsmerlinger var størst med spærrende ruser sat op i en periode, hvor arten var aktiv. Mange fiskearters aktivitetsmønster er tæt sammenknyttet med variationer i vandføringen. Det gælder ikke mindst omkring gydetidspunktet. Derfor blev der indhentet data for vandføring. Det er derfor muligt at vurdere, om der er en sammenhæng mellem variationer i vandføring og aktivitetsmønster hos dyndsmerlingerne. Alle fiskearter blev registreret ikke mindst med henblik på at vurdere presset af rovfisk på dyndsmerlingerne. Tabel 1. Betegnelse af de el-fiskede strækninger samt placering af ruserne. Se også figur 1. El-fisket strækning Nr. Betegnelse UTM koordinater 1 Sølsted Stormosegrøft (tidligere ; til ; kommunevl. 107) afløb mose til overkørsel 2 Tilløb til Sølsted Stormosegrøft (tidligere ; til ; kommunevl. 107) Tilløb fra vest 3 Sølsted Stormosegrøft (tidligere ; til ; kommunevl. 107) overkørsel til udløb 4 Sølsted Bygrøft øvre del (tidligere ; til 4903; kommunevl. 108) 5 Sølsted Bygrøft nedre del (tidligere 4903; til ; kommunevl. 108) 6 Landgrøft (tidl. Kommunevl. 109) ; til ; Tilløb til Sølsted Landgrøft (tidligere ; til ; kommunvl. 109) Placering af ruser 1 Stormosegrøften 50 m nedstrøms overkørsel ; Bygrøften. Ca. midt på forløb 4903; Landgrøften. Ca. 2/3 mod udløb i Sejersbæk ; Fiskene blev målt, registreret og genudsat i samme vandreretning, som de blev fanget. Dvs. ved fangst i nedstrøms retning, så blev fisken genudsat nedstrøms ruserne. Flertallet af ål og gedder blev (med dispensation) medtaget og genudsat nedstrøms i Vidåsystemet for at reducere predationspresset på dyndsmerlingerne Bedømmelse af kanalerne som levested for dyndsmerling Alle strækninger blev gennemgået og fysiske forhold blev beskrevet og fysisk vandløbsindeks beregnet jævnfør /5/. Desuden blev kanalerne bedømt ud fra den viden, vi har om dyndsmerlingens krav til levested som beskrevet i kapitel 2. 9

10 3.3. Vandføring Der er ingen selvregistrerende vandføringsmåler i kanalerne i Sølsted Mose. Det er der i Sejersbæk umiddelbart nedstrøms tilløbet af kanalerne. Vandføringsdata er derfor hentet herfra og viser derfor ikke den konkrete vandføring i kanalerne, men giver et billede af vandføringens variationer i perioden Elektrofiskeri Der er gode erfaringer med elektrofiskeri til undersøgelser af Dyndsmerling i lavvandede moderat bevoksede vandløb og søer jævnfør /14/, /2/. Befiskningerne fandt sted den og den med rygbåret batteridrevet jævnstrømsapparat. Anodediameteren var 20 cm. Fiskeriet foregik ved at vade mod strømmen. Der blev fisket efter de generelle regler, jævnfør /1/. Anoden blev ført særlig langsomt hen over bunden for at give evt. dybt nedgravede individer tid til at blive trukket frem. Alle fisk blev taget op og målt til nærmeste lavere halve cm. Forholdene var gode for el-fiskeri i hele Stormosegrøften og den nedre del af Bygrøften. I den øvre del af Bygrøften var der et tykt lag af flydende brune alger (formentlig kiselalger), hvilket nedsatte fiskeeffektiviteten meget. Foto 3. El-fiskeri i Bygrøftens midterste del var vanskeligt pga. et tykt lag af flydende alger. Fiskeeffektiviteten var også ringe i Landgrøften. Her kunne der ikke vades pga. et tykt mudderlag. Vanddybden over mudderet var kun omkring 10 cm og vandmassen var udfyldt med trådalger og andemad. Der blev derfor el-fisket delstrækninger fra bredden, men det var vanskeligt og effektiviteten var lille. Fiskene blev registreret semikvantitativt med én befiskning. Fiskeeffektiviteten vurderes at være god undtagen på den nævnte delstrækning i Landgrøften. Tønder Kommune opbevarer befiskningsskemaer med detaljer om strækninger og fangst. 10

11 3.5. Fiskeri med ruser Der blev anvendt standard rejeruser med 2 m arme og 2 kalve (indgangstragte). Diameteren i den forreste bøjle var 65 cm og største maskevidde 10 mm (halvmaske). Størrelsen på fisk, som kan tilbageholdes, defineres af maskestørrelsen. Det vurderes, at juvenile dyndsmerlinger på ned til omkring 10 cm ville kunne fanges effektivt i ruserne. Denne vurdering blev bl.a. gjort på baggrund af Limno Consults erfaringer med undersøgelser af pigsmerlinger (Cobitis taenia), som er lidt slankere, men dog har nogenlunde samme kropsbygning som dyndsmerlingen jævnfør /9/. Foto 4. Ruserne i Stormosegrøften, Bygrøften og Landgrøften (nederst). 11

12 Ruserne blev placeret parvis med mundingen henholdsvis op- og nedstrøms jævnfør foto 4. Vanddybden var lille ved undersøgelsens start pga. tørke, men der blev fundet steder, hvor vanddybden var tilpas til at dække indgangene. I Landgrøften måtte ruserne dog trykkes ned i det tykke mudderlag for at komme under vand. Ruserne blev sat ud den og fiskede til den , hvor de blev tage op. De var oppe i to perioder den og den Dvs. at de fiskede i alt i 33 døgn. De blev tømt og renset en gang daglig. Alle fisks totallængde blev målt til nærmeste lavere halve cm. Halvdelen af gedder og ål blev taget med og genudsat længere nedstrøms i Vidåsystemet. Den forreste bøjle og armenes nederste del med bly sank lidt ned i den bløde bund. Fisk kunne ikke smutte forbi og det vurderes derfor, at der var en høj fiskeeffektivitet.

13 4. Resultater og diskussion 4.1. Kanalernes kvalitet for dyndsmerling Det fremgår af tabel 2, at forholdene var meget forskellige i de tre kanaler. I den øvre del af Stormosegrøften (delstrækning 1) samt i tilløbet (delstrækning 2) var der en stor dækningsgrad af vandplanter, hvilket alt andet lige gør delstrækningen egnet for arten. På den nedstrøms del (nedstrøms overkørslen) var den imidlertid helt nøgen og vurderedes på tidspunktet at være ringe for dyndsmerlinger. Grøften starter i mosen i en sø, hvorfor der er god tilgængelighed for dyndsmerlinger til lavvandede søer i området. Tilstedeværelsen af vandplanter tillægges stor betydning for bedømmelsen jævnfør redegørelsen i kapitel 2. Tabel 2. Fysiske forhold i kanalerne i Sølsted Mose med angivelse af, hvorvidt dyndsmerlinger er blevet fundet her i nyere tid. Her er noteret tidligere fund samt en vurdering af strækningernes egnethed for dyndsmerling. Vurderingerne er gjort ved el-fiskeriet den og Sølsted Stor Mosegrøft Sølsted Bygrøft Sølsted Landgrøft Strækning Bredde m Vanddybde cm Dynddybde cm Submers veg. % dækn. DFI Strøm Tidligere fund Egnethed for dyndsmerling , % -3/3 Ringe Ja/4/ God , % 4/7 Ingen Nej God , % -2/0 Ringe Ja/2/ Dårlig , % -3/-4 Stillestående Nej Dårlig , % -1/-3 Ringe Ja/2/,/3/ Meget dårlig , % 0/-3 Stillestående Ja /2/ Meget dårlig Sølsted Bygrøft havde generelt meget ringe forhold for dyndsmerlinger. Den øvre del var næsten tørlagt og i den midterste del var der på store dele af strækningen et tykt lag af flydende alger jævnfør foto 5. Vandplanter manglede pga. udskygningen og bunden var nogle steder dækket af et hvidt lag af svovlbakterier, hvilket viser, at her ikke var ilt, men måske produktion af svovlbrinte. I den øvre del samt på forløbet fandtes enkelte steder, hvor der var forbindelse til åbne vandspejl og tidvist oversvømmede områder på mosefladen. Foto 5. Et tykt lag flydende alger i Bygrøften betød, at vandplanter var bortskyggede, og at vandløbskvaliteten var meget ringe. Se også foto nr

14 Døgnmiddel vandføring l/s Også Landgrøften havde meget ringe forhold. Her var opbygget et tykt slamlag og vanddybden var kun omkring 10 cm. Vandmassen var helt udfyldt af en trådalger, og andemad og også her var der nogle steder svovlbakterier. Dyndsmerlingen er kendt for at kunne leve på steder med meget lidt ilt i vandet, men en helt bar og iltfri bund uden fødeemner antages at være et meget ringe levested selv for denne art. Der var mulighed for at vandre ind i mosens åbne vandspejl enkelte steder i den øvre del af Landgrøften Vandføring Det var ret tørt og varmt i maj måned i 20, hvor vandføringen var meget lille. Vandføringen var jævnt faldende eller uændret indtil den , hvor kraftig regn bevirkede ca. en fordobling. Herefter faldt vandføringen hurtigt igen frem til den 23.6., hvorefter yderligere nedbør førte til en ny fordobling af vandføringen den Jævnfør figur Figur 2. Døgnmiddelvandføring i Sejersbæk (station ) i perioden Vandføringen blev målt i Sejersbæk og siger derfor ikke direkte noget om vandføringens størrelse i kanalerne, men kun om variationerne. Det var dog tydeligt, at nedbørens påvirkning på vandføringen i Sejersbæk afspejlede en tilsvarende øget vandvandføring i kanalerne. Variationen var muligvis større her, idet meget lav vandstand og nærmest stillestående vand blev forvandlet til en betydeligt højere vandstand og jævn til god strømhastighed jævnfør /Hans Tonnesen pers. medd./. 14

15 4.3. Elektrofiskeri Dyndsmerling Der blev ikke fanget dyndsmerlinger ved el-fiskeriet. Fiskeeffektiviteten blev vurderet som god i Stormosegrøften og den nedre del af Bygrøften, mens der ved fiskeriet fra land i Landgrøften næppe blev opnået nogen stor effektivitet Andre fiskearter Der blev fanget gedde, suder, ål og 9 pigget hundestejle i forholdsvist beskedne tætheder jævnfør tabel 3. Tabel 3. Tætheder af andre fiskearter Stræk- Tæthed stk/100 m 2 ning Gedde Suder Ål Sølsted 1 0,2 0 0,9 Stor Mose- 2 0,6 0 0 grøft 3 0,2 0,2 0,2 Sølsted Bygrøft 5 0,3 0 0,3 Sølsted Landgrøft Fiskene var alle ret små med gedder på cm, suder på 6 cm og ål på cm. Resultaterne for gedde og ål er sammenlignelige med dem, der blev indsamlet ved el-fiskeri i efteråret 2011 jævnfør /10/. 15

16 Døgnmiddel vandføring 4.4. Resultater af rusefiskeri Fangster Alle rusefangster for hele perioden er sammenfattet i tabel 4. Der blev i alt fanget 8 dyndsmerlinger. Heraf 6 stk. i Sølsted Stormosegrøft og 2 stk. i Sølsted Bygrøft. Der var ingen fangster i Sølsted Landgrøft jævnfør tabel 4 og 5-7. Derudover blev der fanget gedde, suder og ål. Hundestejler forekom spredt i hele perioden, men blev ikke kvantificeret. Tabel 4. Fangster i ruserne med angivelse af vandreretning. Stormosegrøften Bygrøften Landgrøften Vandreretning Vandreretning Vandreretning Opstrøms Opstrøms Opstrøms Dyndsmerling Gedde Suder Ål Individer i alt Det fremgår, at de fleste fisk blev fanget på nedstrøms vandring. Det gælder dog ikke for ål, hvor 5 ud af i alt blev fanget på opstrøms vandring. Gedder og suder forekom jævnt i perioden og var alle juvenile op til henholdsvis 28 og cm jævnfør figur 5 og 7. Ålene forekom med ret store individer mod slutningen af perioden i forbindelse med regnen jævnfør figur 6 og tabel 5. Her var muligvis tale om et begyndende træk af blankål, idet der var individer op til 60 cm Sammenhæng mellem fangster af dyndsmerling og vandføring Der var en ret tæt sammenhæng mellem pludseligt øget vandføring og fangster af dyndsmerling, idet de alle blev fanget i den periode, hvor nedbør resulterede i markant øget vandføring jævnfør figur 3 og tabel : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :00 Figur 3. Fangster af dyndsmerlinger i ruserne og vandføring i Sejersbæk (station ). Søjler viser antal dyndsmerlinger (x10 af visuelle årsager). Grønne søjler viser dyndsmerlinger fanget på nedstrøms vandring. Den blå viser en fanget på opstrøms vandring. 16

17 Antal Det er bemærkelsesværdigt, at den største fangst på 3 stk. fandt sted den i samme døgn, hvor vandføringen toppede Dyndsmerlingernes længde-hyppighedsfordeling Dyndsmerlingerne var alle voksne og mellem 17 og 24 cm lange jævnfør figur Bygrøft Stormosegrøft Længde cm Figur 4. Længde-hyppighedsfordeling for Dyndsmerling i kanalerne i Sølsted Mose 20. Da alle havde forskellig længde, ser det ud til, at der ikke var genfangster. 17

18 5. Konklusion De anvendte metoder med el-fiskeri og ruser i kanalerne i Sølsted Mose i forsommeren 20 er også i andre undersøgelser blevet anvendt med succes. Det vurderes, at undersøgelserne samlet giver et retvisende billede af, hvorvidt der stadig er en bestand i området, da der i denne undersøgelse blev anvendt såvel el-fiskeri som totalt spærrende armruser med små masker i 33 døgn. Dertil kommer en indikation for fiskenes størrelses/aldersfordeling og om deres vandreaktivitet og vandreretning Vurderinger af kanalerne som levesteder for dyndsmerling I Stormosegrøftens øvre del var miljøtilstanden god for Dyndsmerling. Grøften starter i selve mosen i en lille sø med forbindelse til åbne vandspejl. Der er et tykt iltet dyndlag og en del vandplanter af som bl.a. vandstjerne. Grundet det lille opland i selve mosen var grøften ret næringsfattig. Bygrøften havde rimeligt gode miljøforhold på den nedre 1/3 med iltet dyndbund, men meget få vandplanter. I den midterste del var miljøforholdene meget dårlige med et tykt lag flydende algemåtter, som lukkede af for lys og luft. Mudderbunden var her og der iltfri og dækket af svovlbakterier undtagen på den øvre del, som var næsten tørlagt. Grøften var tydeligt påvirket af næringsstoffer fra sit opland bag mosen og var ved undersøgelsen et dårligt levested for dyndsmerlinger. Enkelte stede var der god forbindelse til lavvandede vandområder på mosefladen. Landgrøften var fyldt helt op af et metertykt mudderlag og vanddybden var ca. 10 cm. Vandmassen var helt udfyldt af trådalger, andemad mm. Her og der sås svovlbakterier. Også her syntes der at være en næringspåvirkning fra oplandet bag mosen. Der var meget dårlige forhold for dyndsmerlinger og andre fisk, som desuden kun blev fanget sparsomt. I den øvre del var der god forbindelse til lavvandede vandområder på mosefladen Fangster og iagttagelser af dyndsmerlinger Der blev ikke fanget dyndsmerlinger ved el-fiskeriet. Det blev der imidlertid i ruserne, som fangede i alt 8 stk. i slutningen af perioden. Ikke overraskende blev de 6 fanget i Stormosegrøften og 2 i Bygrøften. I Landgrøften blev der ikke fanget nogen, hvilket passer godt med at dette blev vurderet som det ringeste levested for arten. Dyndsmerlingerne var alle store med en længde mellem 17 og 24 cm. Den største var dermed kun 0,5 cm mindre end det hidtidigt største eksemplar kendt fra Danmark jævnfør /7/. At der ikke blev fanget mindre/yngre eksemplarer kunne tyde på en lille reproduktion, eller evt. at yngelen opholder sig i lavvandede småsøer i området. De første fangster fandt sted efter en måneds fiskeri, hvor vandføringen konstant havde været faldende eller stabil. Samtlige fangster fandt sted på bare 7 dage i forbindelse med regn og en fordobling af vandføring den og den Der var således et tydeligt sammenfald med fangster og pludseligt øget vandføring i kanalerne. Det kan konkluderes, at fiskenes aktivitet (og dermed fangbarhed) blev påvirket af nedbør og stor afstrømning. De 7 af 8 eksemplarer blev fanget under vandring i nedstrøms retning. Det vurderes, at de indtil da havde opholdt sig i vandhuller i Mosen. Det skyldes, at der ikke blev fanget dyndsmerlinger i kanalerne ved el-fiskeriet samt at miljøforholdene i Bygrøften var så ringe, at den næppe kan have været et godt levested for arten. 18

19 Det vides ikke i hvilket omfang fangsten er et udtryk for en årstidsbestemt vandring mellem kanalerne og ynglesteder i vandområder på Mosen. Dog synes det sandsynlig, sammenholdt med udenlandske iagttagelser, at der var tale om en nedstrøms vandring tilbage til sommer/vinterkvarterer efter forsommerens gydning i lavvandede varme vandområder på Mosen. Fangsten af 8 voksne dyndsmerlinger med den store indsats indikerer, at bestanden er lille og har lille reproduktiv succes. De synes i dag hovedsageligt at være knyttet til Stormosegrøften og til dels til Bygrøften med deres tilstødende vådområder på mosen. Et billede der er i overensstemmelse med miljøtilstanden i kanalerne. Der er desuden god overensstemmelse med resultater fra analyser af DNA spor fra dyndsmerling i vandprøver udtaget i foråret 20. Her blev der taget vandprøver i de øvre dele af alle kanalerne samt i Sejersbæk. Ved undersøgelsen blev der fundet DNA spor i Stormosegrøften samt i Sejersbæk mellem udløbet af Stormosegrøften og Bygrøften. Der var ingen sport efter arten i Bygrøften og Landgrøften jævnfør /15/. Det vurderes, at bestanden er lille og risikerer at forsvinde, hvis den ikke hurtigt bringes op i antal. Desuden er der risiko for indavl og tab af genetisk variation, hvis den effektive ynglende bestand er mindre end 50 stk. i få år eller 500 stk. i en længere tidshorisont jævnfør /8/ Andre fiskearter Andre fiskearter var sparsomme med gedde, hundestejler, suder og ål. De var alle juvenile undtagen ålene, hvor nogen havde en anseelig størrelse. De var muligvis ved at trække til havs på gydevandring og var i så fald holdt op med at æde. De antages dog at have opholdt sig i områdets søer/kanaler under opvækst og har derfor kunnet bidrage med et predationspres på dyndsmerlingerne. Sår på en af dyndsmerlingerne (uden tilstedeværelse af rovfisk i rusen) vidner om et vist predationspres. Ca. halvdelen af rovfiskene blev flyttet nedstrøms i Vidåen Anbefalinger Anbefalinger vedrørende tilpasninger af mosegenopretningsprojektet til ønsket om at bevare og fremme bestanden af dyndsmerlinger er beskrevet i /10/. Denne undersøgelse giver anledning til at pege på: Adgangen til lavvandede vådområder på mosefladen synes at være essentiel for arten. Dette krav er allerede integreret i selve moseprojektet. Hvis det trækker ud med realiseringen af projektet, kan der peges på at undersøge mulighederne for allerede nu at forbedre forbindelsen ved på udvalgte steder ved at gennemgrave de volde, som mange steder ligger langs kanalerne. I den forbindelse kan der peges på muligheden for at inddrage arealet nordvest for projektområdet omkring Stormosegrøften (mellem Mosen og Ribevej/Sejersbæk) i moseprojektet. Her vil der ikke mindst være mulighed for at skabe vådområder med forbindelse til Stormosegrøften. Da denne grøft pt. synes at have den bedste vandkvalitet og samtid at være et lokalt kerneområde for dyndsmerlingen, vil det være oplagt at lave en indsats her. Det synes som om, det er nødvendigt at reducere tilførslen af plantenæringsstoffer fra landbrugsoplandene til Bygrøften og Landgrøften, hvilket også er indbygget i moseprojetet. 19

20 Der er indført miljøvenlig grødeskæring samt delvist ophør med oprensning, men det fører til en gradvis ophobning af dynd. Det synes som om, der er behov for at oprense Landgrøften snarest. Det kan gøres ved, at en medarbejder går bag maskinen og redder evt. opgravede dyndsmerlinger og ved at der ikke oprenses i hele kanalens længde i samme år. Det vil være vigtigt at følge bestandsudviklingen for dyndsmerlingen i de kommende år og ikke mindst i forbindelse med moseprojektet. Det vil i den forbindelse være værdifuldt at indsamle oplysninger om bestanden i vandområderne på mosefladen. Her kan peges på ruser af krebserusetypen med madding, som kan udsættes i svært tilgængelige og tilgroede vandområder. 20

21 6. Referencer /1/ Mortensen, E. og Geertz-Hansen, P Elektrofiskning til bestemmelse af fiskebestande i vandløb. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 pp. /2/ Dieperink, C Forvaltning af habitatområder for Dyndsmerling, (Misgurnus fossilis). Rapport udarbejdet af Waterframe for Sønderjyllands Amt. /3/ Beck, M Dyndsmerling i Sølsted Mose. Bachelorprojekt ved Københavns Universitet. /4/ Lodsejer Peter Nielsen pers. medd. /5/ Pedersen, M.L. Sode, A. Kaarup, P og Bundgaard, P Fysisk kvalitet i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr /6/ Bernt Rene Voss Grimm, Hvilested Dambrug, pers. medd. /7/ Carl, H. & Rask, P.R. (red.). 20. Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. /8/ Hansen, M. M Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU - Rapport nr /9/ Henriksen, P.W., Byrnak, E. & Jensen M Fisk i vandløb i Vestsjællands Amt. Status Udvikling, fremtid. Projekt udført for Vestsjællands Amt af Limno Consult. Udgivet af Vestsjællands Amt /10/ Henriksen, P.W. & Mæhl, P Undersøgelse og status for dyndsmerling i Sølsted Mose. Undersøgelse og rapport ved Limno Consult og Rambøll A/S. /11/ Niedersächsisches landesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit. Jan Niedersächsische strategie zum arten- und Biotopschutz. Teil 2. Vollzugshinweisw Fisharten. Schlammpeitzger. // Oliver-David Finch, Thomas Brandt und Jörg Schneider Schlammpeitzger (Misgurnus fossilis) uns Steinbeißer (Cobitis taenia) in Fließ- und Kleingewässern der westlichen Steinhuder Meerniederung, Niedersachsen. RANA 11: /13/ Meyer, Lutz & Hinrichs, Dagmar Microhabitat preferences and movements of the weatherfish, Misgurnus fossilis, in a drainage channel. Environmental Biology of Fishes 58: /14/ Korte, E. & Hennings, R Schlammpeitzger (Misgurnus fossilis). Stand Hessen- Forst. FENA Servicestelle fur Forsteinrichtung und Naturschutz. /15/: Naturhistorisk Museum. Screening for dyndsmerling med DNA-analyse af vandprøver. In prep. 21

22 7. Bilag Tabel 5. Daglig fangst i ruserne i Stormosegrøften med mundingen vendt henholdsvis opstrøms (fanger fisk som driver med strømmen) og nedstrøms (fanger fisk som vandrer mod strømmen). Døgn- middelvandføring i liter pr. sek. Hundestejler forekom spredt i hele perioden. Vand- Daglig fangst Dato føring Ruse med Dynd- Gedde Suder Ål Bemærkninger l/s munding smerling Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne tages op Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne sættes igen Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne tages op Opstrøms Opstrøms Ruserne sættes igen Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Kraftig regn, øget vandføring 22

23 Tabel 5. Fortsat Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Kraftig regn, øget vandføring 64 Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne tages op Total

24 Tabel 6. Daglig fangst i ruserne i Bygrøften med mundingen vendt henholdsvis opstrøms (fanger fisk som driver med strømmen) og nedstrøms (fanger fisk som vandrer mod strømmen). Døgnmiddelvandføring i liter pr. sek. Hundestejler forekom spredt i hele perioden. Vand- Daglig fangst Dato føring Ruse med Dynd- Gedde Suder Ål Bemærkninger l/s munding smerling Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne tages op Opstrøms Opstrøms Ruser sættes igen Opstrøms Opstrøms store vandkalve Opstrøms Mange vandkalve Opstrøms Ruserne tages op Opstrøms Ruserne sættes igen Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Snog 70 cm Opstrøms Opstrøms Kraftig regn, øget vandføring 63 Opstrøms Opstrøms

25 Opstrøms Såret af bid på oversiden 40 Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Kraftig regn, øget vandføring 64 Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne tages op Total

26 Tabel 7. Daglig fangst i ruserne i Landgrøften med mundingen vendt henholdsvis opstrøms (fanger fisk som driver med strømmen) og nedstrøms (fanger fisk som vandrer mod strømmen). Døgnmiddelvandføring i liter pr. sek. Hundestejler forekom spredt i hele perioden. Vand- Daglig fangst Dato føring Ruse med Dynd- Gedde Suder Ål Bemærkninger l/s munding smerling Opstrøms Opstrøms Opstrøms snoge Opstrøms Ruserne tages op Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne sættes igen Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne tages op Opstrøms Opstrøms Ruserne sættes igen Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Kraftig regn, øget vandføring 63 Opstrøms

27 Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Kraftig regn, øget vandføring 64 Opstrøms Opstrøms Opstrøms Opstrøms Ruserne tages op Total

28 Antal Antal Antal 3 2 Landgrøft Bygrøft Længde cm Figur 5. Længde-hyppighedsfordeling for gedde i ruserne i kanalerne i Sølsted Mose Landgrøft Stormosegrøft Længde cm Figur 6. Længde-hyppighedsfordeling for Ål i ruserne i kanalerne i Sølsted Mose Bygrøft Stormosegrøft Landgrøft Længde cm Figur 7. Længde-hyppighedsfordeling for suder i ruserne i kanalerne i Sølsted Mose