Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Transkript

1

2 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf Redaktion Peter W. Henriksen, Limno Consult Palle P. Myssen Fotos Limno Consult Projekt ved Limno Consult v. Peter W. Henriksen. Tlf limno@henriksen.mail.dk Bedes citeret Henriksen, P.W Smoltudvandring fra Saltø Å systemet Projekt udført af Limno Consult for Næstved Kommune. Indhold 0. Sammenfatning Indledning. 3 Saltø Å systemet Metoder og materialer Resultater og diskussion Rekrutteringsgrundlag Vandtemperatur og vandføring Smoltvandring Beregninger af smoltudvandring Smoltens længde-hyppighedsfordeling og alder Andre fiskearter i fælden Diskussion og konklusion Referencer Bilag.. 21 Forside: Øverst: Smoltfælden i Harrested Å ved lille vandføring Nederst: En ikke smoltificeret bækørred med gule sider, finner og røde pletter samt en smoltificeret, som har ændret sin farve til blank med sorte pletter. Den er samtidig ved at ændre sin fysiologi, så den kan tåle livet i saltvand. 1

3 0. Sammenfatning Næstved Kommune planlægger i de kommende år at gennemføre tiltag for at forbedre miljøet i Saltø Å systemet, som førhen var kendt som et vandløb med en meget stor havørredbestand. Den aktuelle undersøgelse af smoltudvandringens størrelse blev udført for at få kendskab til situationen før restaurering samt fordi, der er stor folkelig interesse for kommunens ørredvandløb. Formålet med undersøgelsen var at bestemme smoltudvandringens størrelse, vurdere antallet af smolts i forhold til vandløbets potentielle produktionsevne, samt vurdere om gydebestanden registrerede i forbindelse med de registrerede gydegravninger står i rimeligt forhold til antallet af smolts. Målinger af antallet af trækkende ørreder i vandløb er behæftet med store praktiske problemer. Sådanne målinger foretages sædvanligvis med fælder af rusetypen med arme og en opsamlingsruse med snævre tragte (kalve), hvor fiskene samles og fanges. Langt fra alle fisk fanges, hvorfor fangsteffektiviteten sædvanligvis beregnes ved at lave et mærknings-genfangst forsøg. Der er sædvanligvis gode erfaringer med metoden, men i foråret 2011 var udviklingen i vandtemperatur og vandføring så unormal, at det påvirkede de unge ørreders motivation for at trække. Det gav nogle metodiske problemer som bl.a. betød, at de statistiske sikkerhedsgrænser om det beregnede antal smolt blev meget brede. Hvilket betyder stor usikkerhed på hvor stort antallet af udtrækkende smolt var i foråret På trods af denne usikkerhed kan det konkluderes, at den beregnede udvandring af smolt fra Saltø Å systemet var overraskende stor med ( ) stk. Det antages, grundet de unormale vejrforhold, at antallet af udvandrende smolt fra Saltø Å realistisk var i den lavere ende af det ovenfor angivne interval. Smoltens gennemsnitsalder var nær 1 år, med en middelstørrelse på omkring cm. Knapt halvdelen var faktisk bare cm, men helt sølvblanke (smoltificerede) og slanke for flertallets vedkommende. Der forventes sædvanligvis, at % af smolten vender tilbage 1½ 2½ år senere for at gyde. Det vil sige, at der kan forventes en gydebestand på stk. havørreder med den nyligt fundne smoltudvandring. Sammenholdt med en aktuel gydebestand på skønsmæssigt 400 stk. de sidste senere år kan det konstateres, at overlevelsen under havopholdet ser ud til at være ret beskeden. Dette ikke mindst når der tillige udsættes stk. opdrættede smolt i åens munding hvert år. Der blev i alt fanget 9 fiskearter i Saltø Å (Aborre, Gedde, Karusse, Rimte, Skalle, Skrubbe, 3- pigget hundestejle, Ørred og Ål). Der var et lille indtræk af brakvandsaborrer og rimter, samt en del små skrubber. Ål blev kun registreret med få individer hvilket formentlig er en indikation af den nu rødlistede arts voldsomme tilbagegang i hele Europa. Det kan anbefales at: Fortsætte arbejdet med at forbedre Saltø Å og Harrested Å som gyde og opvækstvand for ørred Undersøge omfanget af garnfiskeriet samt skarvens predation på smolt i Karrebæk Fjord Løbende overvåge bestandsudviklingen af ørred i vandssystemet Vurdere bestande af brakvandsaborrer, gedder og rimter 2

4 1. Indledning Næstved Kommune planlægger i de kommende år at gennemføre tiltag for at forbedre miljøet i Saltø Å systemet, som førhen var kendt som et vandløb med en meget stor havørredbestand. Da der desuden er der stor folkelig interesse for udviklingen i områdets havørredbestande har Kommunen gennemført den aktuelle undersøgelse af smoltudvandringens størrelse. Formålet med denne undersøgelse er: Opnå en referenceundersøgelse til brug for vurdering af effekterne af miljøforbedringer Vurdere antallet af ørred i forhold til vandløbets potentielle produktionsevne Vurdere om gydebestanden af ørred står i rimeligt forhold til antallet af smolts Fastlægge smoltens vandreaktivitet i foråret 2011 Vurdere bestande af brakvandsaborre, gedder og rimter Der var ønske om at vurdere Vand-systemets to største vandløb (Saltø Å og Harrested Å) hver for sig, hvorfor der blev opsat en fælde hvert sted. I undersøgelsen deltog frivillige lokale sportsfiskere samt Ringsted Produktionsskole uden hvis hjælp projektet ikke kunne være gennemført. Desuden skal ejeren af Saltø gods takkes for at lade personalet færdes på hans område i de 2 måneder projektet varede. 3

5 Saltø Å systemet Saltø Å systemet afvander i alt 156 km 2 på østsiden af Karrebæk Fjord og de to større vandløb har en samlet længde på i alt ca. 35 km. Dertil kommer en række mindre tilløb. Saltø Å var langt op i 1900-tallet kendt på egnen som en å med stor bestand af ørreder. Knud Larsen refererer ældre fiskere for at have gjort fangster af havørreder i ruser i den nedre del af åen på 1 tons hvert år indtil i 1930 erne jævnfør /1/. Med en realistisk middelvægt på 2 kg svarer det til 500 stk. havørreder. Ørrederne trak op i Harrested Å til gydepladser 2 3 km opstrøms dens udløb i Saltø Å. Bestanden skulle angiveligt være udryddet i 1952 grundet kraftig forurening med ajle og ensilagesaft jævnfør /26/. Figur 1 Kort over Saltø Å systemet med fældernes placering (røde pile). Ørredbestanden i Saltø Å systemet er nu selvreproducerende og der sker ikke supplerende udsætninger undtagen af smolt i mundingen af åen. Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU - Aqua) undersøgte systemet i efteråret 1997 og 2006, mens Vestsjællands Amt lavede undersøgelser i 2005 i den øvre del af Saltø Å jævnfør tabel 3. Man fandt i 1997 ringe vandføring og vandkvalitet i hovedløbet. Der var mange trådalger og dårlige fysiske forhold med sandet og mudret bund. Åen var hårdt vedligeholdt med opgravning af al plantevækst. Kun på enkelte korte delstrækninger blev der vurderet at være gode forhold for ørreder. Ved Saltø Huse var der en lille bestand af unge ørreder. 4

6 Tabel 1. Oversigt over bestandsundersøgelser i Saltø Å systemet. DTU stationsnumre. Al yngel (½ års) er naturligt reproduceret /2/ 2005/12/ 2006 /3/ Station ½ års Ældre ½ års Ældre ½ års Ældre 2. Sdr. Jellinge ,9 0, ,8 3. Hårslev Grønhøj Bro Nybro Tornemark , Marvede Bro ,1 0,5 7. Saltø 14,4 1, ,8 Harrested Å 12. Vallensved Bro , Bistrup Huse 47, ,2 0 Middel 12,4 0, ,7 0,5 I Harrested Å blev vandløbskvaliteten også bedømt at være dårlig i den øvre del, men pæn nedstrøms Bistrup Huse, hvor der var en god bestand af ungfisk. Året var præget af ekstrem tørke og lille vandføring, hvilket sandsynligvis yderligere har påvirket vandløbskvaliteten negativt. I 2006 var forholdene bedre. Dels var der en større vandføring, dels var vandløbet blevet miljøvenligt vedligeholdt jævnfør /3/. Der var denne gang ørredyngel flere steder, hvor faldet var godt nok til, at strømmen var frisk og bunden gruset/stenet. Der var naturlig yngel omkring Sdr. Jelling og på alle undersøgte lokaliteter nedstrøms. Specielt på lokaliteter med gode faldforhold var der overraskende gode tætheder af ørred. Andre fiskearter findes påfaldende sparsomt i Saltø Å systemet. Bortset fra hundestejler blev der kun fundet enkelte aborrer, skaller, rimter og ål. Fra 1998 til 2005 blev der årligt udsat stk. ørredyngel i den øvre del og stk. udvandringsfærdige 1 års ørreder (smolts) nær åens munding. Efter 2005 udsættes kun smolt med stk. hvert år. Bestandens aldersstruktur er meget skæv, idet tætheden af ørreder på 1 ½ år og ældre både i 1997 og 2005 var yderst beskeden. Det skyldes formentlig mangel på årstidsstabile skjul i form af store sten, trærødder mm. Gennemgangen af vandløbet har netop tydeliggjort, at skjul stort set kun består af grøde og udhængende bredvegetation. Efter kraftig grødeskæring og naturlig nedvisning i løbet af vinteren er der få skjul tilbage for større ørreder. Gydebestanden af havørred er blevet skønnet til omkring 400 stk. ved registrering af gydegravninger jævnfør /27/. Viden om andre arter er meget sparsom, og det vides ikke, om der er et gydetræk af brakvandsaborrer, gedder eller rimter om foråret. 5

7 2. Metoder og materialer Der blev opsat en fælde i Saltø Å ca. 400 m nedstrøms Saltøvej og Saltø Gods, men umiddelbart opstrøms sammenløbet med Harrested Å. I Harrested Å blev tilsvarende fælde placeret ca. 100 m opstrøms sammenløbet med Saltø Å. jævnfør kort figur 1. Da nedtrækket af ørredsmolt ofte starter, når vandtemperaturen kommer op på omkring 8 o C., blev fælderne sat op den i forbindelse med registrering af stigende temperatur. Fælderne blev taget op igen den Fælderne fiskede hele døgnet i de 61 dage de var opsat. Fælderne var af armrusetypen med arme på 10 m og en tragt og ruse med 2 kalve på samlet 6 m. Maskevidden (halvmaske) i armene var 11 mm og i opsamlingsposen 8 mm. De var ca. 2,0 m høje og med flydende overtælle og kraftig blybelastning af undertællen med bly for hver 20 cm. De kunne således dække alle forekommende vanddybder. Der blev anvendt odderrist og et flydende net blev udspændt 10 m opstrøms for at fange størstedelen af den drivende grøde mm., som ofte er til stor gene for faststående redskabers fangsteffektivitet i rindende vand. I Saltø Å var der en total vandløbsbredde på ca. 4,1 m, og en dybde på mellem 0,7 og 1,1 m ved fælden, men opstrøms var vandløbet betydeligt mere lavvandet. Fælden dækkede hele bredden. I starten af perioden var strømhastigheden frisk, men den aftog i perioden pga. faldende vandføring. I Harrested Å var bredden 2,3 m og dybden varierede mellem 0,2 og 0,4 m. Strømmen var frisk i hele perioden grundet bedre fald her. Fælderne blev tømt og tilset mindst en gang hver dag, fortrinsvist om morgenen/formiddagen, hvor alle fisk blev registreret og genudsat nedstrøms fælderne. Fælderne blev desuden renset for grøde og møg ligesom grødespærrenettet blev tømt. Limno Consult målte (totallængde til nærmest lavere halve cm) på alle fisk 2-3 dage pr. uge, mens de frivillige hjælpere talte antallet af fisk efter art. Der blev ikke lavet aldersbestemmelse med skælprøver, men aldersfordelingen kan skønnes på baggrund af længde-hyppighedsfordelingen. Alle ørreder blev undersøgt for mærke. Dagligt blev det foregående døgns mindste og højeste vandtemperatur aflæst på elektronisk min/maks. termometer. Det blev efter undersøgelsen kalibreret med et laboratorietermometer og afvigelsen blev fundet at være - 0,1 o C. Feltdata blev skrevet ind i fortrykte skemaer og afleveret til konsulenten. I løbet af undersøgelsen kunne det visuelt observeres, at stadigt flere smolt stod umiddelbart opstrøms fælden i Saltø Å. For at vurdere antallet og eventuelle mærkede (fra mærkning genfangst forsøget), blev der el-fisket fra fælden og ca. 30 m opstrøms i et ret dybt område den Desuden blev der el-fisket fra fælden og 400 m opstrøms (til ca. Saltøvej ved godset) ved undersøgelsens afslutning den Ligeledes blev der den el-fisket en station i åens øvre ende (ved Sdr. Jellinge). Her var set flokke af ørreder på cm. Denne station blev fisket bl.a. for at få vished for, at her ikke stod blanke smolt i vandløbet efter, at fælderne var taget op. 6

8 Smoltfælden (se også forsidefoto). Fiskeeffektiviteten blev estimeret ved 2 mærkning-genfangstforsøg i Saltø Å. Ved det første blev der i perioden klippet halvdelen af en bugfinne på 248 smolt fanget i fælden. Desuden blev der den 9.5. klippet fedtfinner på yderligere 237 stk. som blev el-fisket umiddelbart opstrøms fælden. I begge tilfælde blev der kun anvendt friske levedygtige smolt. De mærkede smolts havde samme middelstørrelse som bestanden jævnfør figur 9 og 11. De blev flyttet m opstrøms fælden og genudsat på et sted med gode skjul og vanddybde. I forbindelse med den daglige pasning af fælden og registrering af fangsten blev alle smolt herefter undersøgt for mærke inden genudsætning nedstrøms fælden. Til beregningerne blev anvendt (jævnfør /20/): Fældens effektivitet: p = r/m Størrelsen på den nedvandrede bestand (N): (m+1)(c + 1) N = (r + 1) Sikkerhedsgrænserne (95 % konfidensgrænser) omkring N efter /20/. N : Estimeret udvandring m : Antal mærkede udsat c : Samlet fangst inkl. mærkede r : Genfangne mærkede En række forudsætninger skal være opfyldte for at opnå pålidelige resultater med mærkninggenfangstmetoden. De mærkede fisk skal have samme adfærd og fangbarhed som den ikke mærkede bestand. De mærkede fisk skal have samme dødelighed som den ikke mærkede bestand. Der må ikke være en tilgang af nye fisk til området 7

9 Antal pr. 100 m2 3. Resultater og diskussion 3.1. Rekrutteringsgrundlaget Det er vigtigt at kende rekrutteringsgrundlaget, hvis man vil vurdere om den fundne smoltudvandring er et udtryk for vandløbets normale produktionsevne eller bliver udført i et år med afvigende smoltproduktion. Tætheden af unge ørreder (præsmolts) er afgørende for udvandringen i det følgende forår. Desværre var vandføringen i Saltø Å systemet så stor i efteråret 2010, at bestandsundersøgelser ikke kunne udføres. Vandløbets produktionsevne må derfor vurderes på baggrund af tidligere bestandsundersøgelser. Jævnfør tabel 1 og figur 2 så har der været en markant fremgang for tæthederne af særligt ½ års ørreder. I 2006 var der gennemsnitligt 54,7 stk. ½ års ørreder pr. 100 m 2. målt på 8 stationer. Med en sådan initial tæthed vil der være basis for en stor smoltproduktion forudsat, at vinteroverlevelsen er god. Til sammenligning var der i årene før en betydeligt mindre efterårstæthed. I alle årene var tætheden af ældre ørreder meget lille (tabel 1) ½ års ældre Figur 2. Middeltæthed af unge ørreder (præsmolts) i Saltø systemet oktober/november. Rådata i tabel 5. Da DMU anser tætheder af ½ års ørreder på 45 stk. pr. 100 m 2 at være tilfredsstillende i et middelgodt ørredvandløb (jævnfør /5/) kan det konstateres at middeltætheden i 2006 var mere end tilfredsstillende. Det antages, at tæthederne af præsmolts ligeledes var gode i efteråret 2010, idet åmændene så mange ørreder under efterårets grødeskæring. Desuden viste el-fiskningen den ved Sdr. Jellinge en meget stor tæthed af 1 års ørreder på 47,0 stk. pr. 100 m 2. Dertil kommer ekstreme tætheder af nyklækket yngel på gydebankerne, som ikke blev kvantificeret. Ørrederne på 1 år og enkelte på 2 år var ikke blanke og stod i unaturligt store tætheder i et dybt hul under broen. Konklusionen af befiskningen blev, at der havde været et stort rekrutteringsgrundlag for smolt, og at en del ørreder ikke var udvandret på trods af at de havde opnået den størrelse for smoltificering (12 20 cm) jævnfør figur 7 og 8. 8

10 Vandføring l/s Maks. og min. vandtemperatur oc 3.2. Vandtemperatur og vandføring Vandtemperatur De fremgår af figur 3, at vandtemperaturen i foråret 2011 var meget høj. Døgnets højeste vandtemperatur var i projektperioden konstant over de ca. 8 o C, der anses for at være nødvendige for at smoltudtrækket kan finde sted. Desuden var den højeste temperatur efter den 25. april tæt på eller over de ca. 14 o C, som anses for at kunne resultere i at afsmoltificering finder sted Figur 3. Maksimum og minimum vandtemperatur i perioden målt i Harrested Å. Grøn linje angiver den temperatur (8 o C), som er nødvendig for nedvandringen. Den røde stiplede linje angiver den temperatur på 14 o C, som erfaringsmæssigt resulterer i afsmoltificering Vandføring Det fremgår af figur 4, at den daglige vandføring var jævnt faldende i perioden bortset fra en mindre stigning omkring den og den Figur 4. Daglig middelvandføring i Saltø Å (Målestation Saltø Bro) Jævnfør rådata fra Miljøcenter Nyk. Sj. Faldet i vandføring var markant fra ca. 700 l/s til ca. 100 l/s. 9

11 Antal vilde smolts og maks temp Antal vilde smolts og maks.temp 3.3 Smoltvandring daglige fangster af smolt i fælderne Der blev ikke fanget smolts af betydning før efter medio april på trods af, at vandtemperaturen var over 8 o C. jævnfør figur 5 og 6. Dog lidt tidligere i Harrested Å. Først herefter kommer der ret konstante og store daglige smoltfangster. Først i den sidste uge af april begynder et større udtræk, som kulminerer i perioden og frem tid den med op til 318 smolt pr. døgn i Saltø Å og 121 stk. i Harrested Å. Udvandringen topper i begge åer i perioden fra slutningen af april og hen i medio maj, hvorefter udvandringen klinger af igen til meget få efter den Figur 5. Daglige fangster af smolt i Saltø Å den 3.4. til Figur 6. Daglige fangster af smolt Harrested Å den 3.4. til Der synes højest at være en svag sammenhæng med stigende temperatur og udvandringen ved sammenligning med figur 4. Den kortvarige øgning i vandføringen omkring den gav højest en lidt øget smoltudvandring i Harrested Å, mens smoltudvandringen synes at forløbe uden tydelig sammenhæng med vandføringen frem til den hvor en øget smoltfangst i begge åer kan have sammenhæng med en kortvarig øget vandføring den jævnfør figur 4. Der opstod i løbet af perioden bekymring for, at en del smolt ikke havde tilstrækkelig motivation for nedvandring til at ville gå ind i opsamlingsrusen. Små flokke blev noteret den og bekymringen voksede frem til den 6.5., hvor en stadigt større stime af smolt stod i et dybere område umiddelbart 10

12 opstrøms fælden i Saltø Å. I Harrested Å blev der kun i mindre omfang observeret smolt opstrøms fælden. Da fiskehejrer sidst i undersøgelsesperioden blev set i området, var der begrundet frygt for en betydelig prædation på de stimende fisk. Det blev derfor besluttet, at el-fiske smolten og flytte den nedstrøms fælden El-fiskning af smolt opstrøms fælden Der blev el-fisket ved to lejligheder. Første gang den 9.5., hvor 715 stk. smolt blev opfisket, hvilket var anslået 2/3 af stimen. Af disse blev 237 mærket ved bortklipning af fedtfinnen og genudsat opstrøms (ved Saltø Bro). De resterende 478 blev genudsat nedstrøms fælden. Ved optagning af fælden den 1.6. blev der el-fisket 176 stk. ørred i det dybere område 30 m opstrøms fælden. Her var fiskene tydeligt ved at afsmoltificere, idet siderne var begyndt at få et gyldent skær og røde pletter var tydelige. Desuden blev der el-fisket en ca. 400 m lag strækning opstrøms fælden til Saltøvej ved Saltø Gods. Her stod yderligere 227 stk. 1+ ørreder. I alt var blandt de el-fiskede og afsmoltificerede ørreder 12 fedtfinneklippede (ud af i alt 237 stk. klippede) og 5 bugfinneklippede (ud af i alt 248 stk. klippede), som derfor udgår af effektivitetsberegningerne. Middellængden af disse ørred var den samme, som dem der blev fanget i fælden jævnfør figur 7 og 11. De afsmoltificerede mærkede ørreder fra trækkes det totale antal mærkede, hvorved der indgår 243 bugfinneklippede og 225 fedtfinneklippede i beregningen af fældens effektivitet. De el-fiskede i alt stk. ørreder, som blev udsat nedstrøms fælden, lægges til det estimerede antal Beregninger af smoltudvandring Fældens effektivitet Fældens effektivitet var meget forskellig for de to grupper af mærkede smolt jævnfør tabel 2. Tabel 2. Fældens fiskeeffektivitet (P) ved de to forsøg. Dato mærkning og udsætning Antal mærket Antal genfanget Fiskeeffektivitet P (bugfinne) 35 0, (fedtfinne) 9 0,040 Det antages, at især de 225 stk., som blev mærket den 9.5. (fedtfinneklippede) i betydeligt omfang afsmoltificerede efter genudsætning på grund af de høje vandtemperaturer. Herved er deres motivation for at nedvandre reduceret. 11

13 Fældens effektivitet beregnes derfor på baggrund af det første mærkning-genfangstforsøg med bugfinneklippede smolt. De blev mærket i perioden , hvor vandtemperaturerne også var ret høje, men ikke i starten kritisk høje (14 o C). Tabel 3. Beregninger af antal smolts med 95 % konfidensgrænser, samt el-fiskede. Rådata i tabel 3. Nedre grænse Middel Øvre grænse Saltø Å Mærkning genfangst El-fisket i hul den El-fisket i hul den I alt Saltø Å Harrested Å I alt Harrested Å Hele Saltø Å systemet Total hele systemet Korrigeret beregning af antal smolt Der er grundlag for at korrigere det rå estimat, fordi det er påvist d. 1.6 ved elektrofiskeri at et større antal smolt afsmoltificerede og mistede motivationen for målrettet nedvandring jævnfør afsnit Det vurderes, at der i særlig grad var risiko for at mærkede ørreder blev fanget med ringere effektivitet end ikke mærkede, fordi de dels blev genudsat i en periode med stigende vandtemperatur til det niveau som udløser afsmoltificering (figur 3). Dertil kommer, at fiskens erfaring med fangst og ubehagelig håndtering kan have nedsat motivationen for vandring yderligere. I hvilket omfang det faktisk skete vides ikke, men el-fiskning af et antal afsmoltificerede mærkede ørreder viser, at det i et vist omfang faktisk var tilfældet. En rå beregning af nedvandringen med de foreliggende tal vil derfor muligvis overestimere smoltproduktionen. Der er imidlertid muligt at lave en korrigeret beregning, som vurderes at komme meget tættere på den reelle nedvandring af smolt i Det vurderes, at fælden i Saltø Å spærrede meget effektivt i hele perioden. Vandføringen og dermed strømhastigheden var faldende og fælden stod perfekt og lukkede helt såvel mod bunden som i overfladen. Der var ikke nogen synlige smuthuller for smolten. Der blev da også fanget et betragteligt antal smolt i fælden og i det dybe parti opstrøms akkumuleredes stimer af smolt. Det kan derfor ikke udelukkes at fælden faktisk spærre helt, og at den tilsyneladende beskedne fiskeeffektivitet skyldes, at smolten mod slutningen af forsøget aktivt undlod at svømme ind i fælden. Hvis den hypotese holder, så kan fældefangsten med tillæg af de el-fiskede smolt i hullet umiddelbart foran fælden være det reelle udtryk for den samlede udvandring. Under alle omstændigheder, så kan dette aktuelt fangne antal tages som et udtryk for den absolut nedre grænse for udvandringens størrelse. 12

14 På den anden side så ved vi ikke, om den beregnede fiskeeffektivitet faktisk var helt eller delvis identisk med den reelle. Hvis det er tilfældet, så må beregningen af den øvre grænse i konfidensintervallet antages, at udtrykke den absolut maksimale smoltproduktion. Tabel 4. Beregninger af korrigeret antal smolts med usikkerhedsgrænser. Rådata i tabel 3. Nedre grænse (Faktisk fangst) Middel (midterste værdi) Beregnet øvre konfidensgrænse Saltø Å Fanget i alt i fælde El-fisket i hul den El-fisket i hul den I alt Saltø Å Harrested Å I alt Harrested Å Hele Saltø Å systemet Total hele systemet Det synes derfor rimeligt at antage, at det reelle antal smolt ligger et sted mellem det faktisk observerede antal og den øvre ende i konfidensintervallet. I den korrigerede beregning er den midterste værdi beregnet som den nye middelværdi. Grænserne omkring middelværdien bliver herved meget store, men det antages under de givne omstændigheder at være mere retvisende sammenlignet med den ikke korrigerede beregning. Det anbefales derfor at anvende den korrigerede beregning for den totale smoltudvandring fra Saltø Å systemet på ( ) stk. Det totale opvækstareal for ørred i å systemet er anslået m 2 jævnfør /7/. Det kan således beregnes, at der blev produceret 34,8 (7,1 62,5) stk. pr. 100 m 2 opvækstareal. Der ses desuden også ofte en beregning som antal pr. km 2 opland, hvilket i Saltø Å systemet (156 km 2 ) svarer til 152(31 274) stk. pr. km 2. 13

15 Antal Antal Antal Smoltens længde-hyppighedsfordeling og alder Der blev ikke lavet en egentlig aldersanalyse med skælprøver, men længde-hyppighedsfordelingen kan tjene som støtte for en aldersvurdering. Det fremgår af figur 7, at smoltens middellængde var omkring cm i Saltø Å med en spredning på mellem 9 cm og 22 cm. I Harrested Å er de lidt mindre med en middellængde omkring cm og en spredning mellem 8 og 19 cm jævnfør figur Længde, cm Figur 7 Længde-hyppighedsfordeling af smolts i fælden i Saltø Å. (stikprøve 240 stk.) Længde, cm Figur 8 Længde-hyppighedsfordeling af smolts i fælden i Harrested Å. (stikprøve 133 stk.) Længde, cm Figur 9 Længde-hyppighedsfordeling af smolts el-fisket opstrøms fælden i Saltø Å den 9.5. som blev fedtklippet (stikprøve 239 stk.). 14

16 Den smolt som blev el-fisket opstrøms fælden i Saltø Å den 9.5. (figur 9) adskilte sig ikke størrelsesmæssigt fra de fældefangne i Saltø Å. En opdeling i aldersklasser på den måde er usikker, da det ikke vides præcist, hvor skillelinjen mellem årgangene går. Der kan derfor være overlap i aldersklasserne. Det kan kun afgøres ved at analysere et stort antal skælprøver, hvilket ligger uden for denne undersøgelses ressourcer og formål. Hvis den skitserede antagelse holder, så er smoltens middelalder tæt på 1 år. Det skal fremhæves, at meget små 1 års smolts på 8 13 cm var talrige, især i Harrested Å, hvor de udgjorde ca. halvdelen Andre fiskearter i fælden Der blev i alt fanget 8 fiskearter i Saltø Å (Aborre, Gedde, Karusse, Rimte, Skalle, Skrubbe, 3- pigget hundestejle, ørred og ål) og i Harrested Å manglede Gedde og Ål jævnfør tabel 4. Da fælden ikke effektivt fanger opstrøms vandrende og større fisk på grund af mundingen vendt opstrøms og monteret odderrist, kan fangsterne af disse ikke kvantificeres. Der blev observeret et lille gydetræk af aborre og rimte fra Karrebæk fjorden, men i langt mindre omfang sammenlignet med Fladså året før jævnfør /24/ Rimter var fåtallige, og forekom på nær enkelte individer kun som ikke gydemodne 1 års fisk på cm. Aborrer var mere talrige, men forekom også mest som sidste års yngel på 5 10 cm og dermed ikke gydemodne. Dog blev der fanget enkelte op til 49 cm (blev fanget, fordi den sad fast i odderristen) jævnfør figur 13. Der var således et beskedent optræk af gydemodne aborrer fra fjorden i slutningen af april og begyndelsen af maj. Ål forekom meget sparsomt med blot 2 stk. i Saltø å og ingen i Harrested Å i perioden, hvilket nok afspejler artens generelle tilbagegang. Skrubber var talrige i perioden med i alt 136 henholdsvis 201 i Saltø og Harrested Å. Deres størrelse var mellem 8 og 19 cm jævnfør figur

17 4. Diskussion og konklusion Målinger af antallet af nedtrækkende ørreder i vandløb er behæftet med store praktiske problemer. Sådanne målinger foretages ofte med redskaber af rusetypen med arme og opsamlingsruse med snævre tragte (kalve), hvor fiskene ledes igennem og fanges. Da en del smolt sædvanligvis smutter uden om fælden må bestanden beregnes med mærkning og genudsætning af et antal smolt, hvor det antages, at disse har samme adfærd, overlevelse og fangbarhed som de ikke mærkede. Forudsætningerne vurderes under normale forhold at være opfyldte om end fiskeeffektiviteten ofte er ret lille. Ofte opnås fiskeeffektiviteter (P) på 0,02 0,35 (2 % - 35 %) men ofte omkring 10 % jævnfør tabel 5. Det giver ret brede sikkerhedsgrænser om estimaterne (95 % konfidensgrænser). Tabel 5 Fiskeeffektiviteter (mærkning-genfangst med vilde ørredsmolt) ved en række smoltundersøgelser i Danmark med fælder af armrusetypen. Vandløb Fiskeeffektivitet, P Ref. nr Bemærkninger Skjern Å ,02 0,03 21 Ikke totalt spærrende fælde Gudenå ,17-0,27 22 Ikke totalt spærrende fælde Skjern Å ,07-0,19 16 Ikke totalt spærrende fælde Rotary-screw-trap (RST) Århus Å ,07 23 Totalt spærrende fælde Lyngbygårds Å 0,09 23 Totalt spærrende fælde Lindved Å , Totalt spærrende fælde Stavids Å , Totalt spærrende fælde Odense Å , Ikke totalt spærrende fælde Fladså , Totalt spærrende fælde Tuse Å ,07 3 Totalt spærrende fælde Elverdams Å ,164 1 Totalt spærrende fælde Kun hvor der er mulighed for at lade vandet falde ned i en opsamlingskasse (f.eks. ved et styrt) kan der opnås tilnærmet 100 % fiskeeffektivitet, men også her er det observeret, at smolten i perioder vægrer sig ved at vandre over overfaldskanten (pers. medd. Kim Aarestrup DTU - Aqua). Når undersøgelsen i Saltø Å og Harrested Å i foråret 2011 blev særligt vanskelig, så skyldtes det dels, at vandtemperaturen allerede i april måned blev så høj, at afsmoltificering kunne finde sted. Desuden var vandføringen konstant faldende. Begge dele vides at demotivere smolten for at vandre, hvilket formentlig var årsagen til, at mange smolt ikke ville gå ind i fældens opsamlingsruse. De samledes i stedet i en stor stime opstrøms. Det vurderes, at der var stor risiko for, at mærkede smolt i særlig grad blev demotiverede pga. håndtering og stigende vandtemperatur umiddelbart efter genudsætning. Dette fænomen er ikke observeret før trods brug af samme fælde i Elverdams Å og Fladså ved undersøgelserne i Her sås til gengæld voldsomt øgede fangster i forbindelse med flom jævnfør /1/ og /24/. Beregning på smoltudvandringen blev derfor korrigeret og anslået ved at antage, at det faktisk fangne antal smolt udgør den nedre grænse, mens den øvre grænse i det beregnede antal antages at være et udtryk for den absolut maksimale udvandring af ørredsmolt. Det forudsætter, at mærkning-genfangst forsøgets forudsætninger holder jævnfør afsnit Med det korrigerede beregning af smoltudvandringen opnås derfor brede grænser omkring middelværdien med ( ) stk. ørred. Uanset de store usikkerheder er der ingen tvivl om, at vandsystemet havde en stor smoltproduktion i Faktisk blev der fanget et meget stort antal smolt med de i alt stk. og 16

18 samtidig kunne det ved el-fiskning højt oppe i systemet den 1.6. konstateres, at der stadig stod en del 1 års ørreder i vandløbet. Det er sandsynligt, at disse ikke nåede at nedvandre på grund af de ugunstige klimatiske forhold for smoltificering i foråret Et forhold der støtter beregningen er desuden, at der tidligere er konstateret en stor middeltæthed af ½ års præsmolt i efteråret 2006 på 54,7 stk. pr. 100 m 2 jævnfør tabel 1. Hvis der har været en tilsvarende tæthed i efteråret 2010, hvilket synes realistisk, så er den beregnede middel smoltproduktion på 34,8 (7,1 62,5) stk. pr. 100 m 2 opvækstareal i foråret 2011 ikke urealistisk under forudsætning af en god vinteroverlevelse. Ses der på beregningen af udvandringen pr. km 2 oplandsareal så synes det til gengæld ikke at være realistisk at Saltø Å skulle have den hidtil største i Danmark med 152(31 274) stk. pr. km 2. jævnfør figur 10. Vandløbets kvalitet som ørredhabitat er svingende, og der er lange strækninger med ringe fald, sandet bund og dårlige forhold for gydning og opvækst af ørred. Saltø Å systemet Hadsten Lilleå Fladså Elverdams Å Stavids Å Tuse Å Ribe Å Kolding Å Langvad Å Sneum Å Varde Å Gudenå Halleby Å Vidå Brede Å Brøns Å Odens Å Konge Å Skjern Å Antal smolts pr. km2 Figur 10. Udvandringen i antal smolts pr. oplandsareal (km 2 ) i en række danske vandløb. Vandløb til Vadehavet jævnfør /18/, Tuse Å /3/, Halleby Å /9/ Elverdams Å /1/, Langvad Å /10/, Fladså /24/. Det synes derfor realistisk, at smoltudvandringen fra Saltø Å har et niveau i den nedre del af usikkerhedsintervallet. Når man ser på smoltens længde-hyppighedsfordeling så er det ret tydeligt, at de primært var 1 år gamle. Det skyldes dels vandløbets generelt meget små tætheder af ældre ørreder, dels, at de mindre ørreder åbenbart havde haft en god vintervækst på trods en meget kold vinter, men også, at de smoltificerede i stort tal uanset deres ringe middelstørrelse på omkring cm. Knapt halvdelen var faktisk bare cm, men helt sølvblanke og torpedoformede for flertallets vedkommende. I andre sjællandske åer (Tuse Å, Langvad Å, Halleby Å, Elverdams Å og Fladså) er smoltalderen fundet at være tilsvarende lav jævnfør /3/, /9/, /10/, /1/, /24/. Det tyder derfor på, at store hyppigheder af unge og små smolts er et almindeligt fænomen, som kan medvirke til en generelt stor produktion. En dominans af 1 års smolts på > 8 cm er ligeledes blevet fundet i sydnorske og 17

19 østsvenske vandløb med ustabile fysiske forhold. Det formodes at være en genetisk tilpasning til ustabile fysiske forhold og hyppig sommerudtørring jævnfør /11/, /12/ og /13/. DTU Aqua regner med, at en havoverlevelse på % almindeligvis kan forventes jævnfør /2/ og /Finn Sivebæk pers. medd./. Det vil sige, at der kan forventes en gydebestand på stk. havørreder med den fundne smoltudvandring (heri ikke medregnet bidrag fra en årlig mundingsudsætning på stk. smolt). Sammenholdt med den aktuelle gydebestand på skønsmæssigt 400 stk. de sidste senere år (jævnfør /27/), kan det konstateres, at den aktuelle overlevelse under havopholdet er beskeden. Det regnestykke forudsætter naturligvis, at der har været en tilsvarende smoltudvandring i årene før optælling af gydegravningerne. Det kan derfor anbefales at: Fortsætte arbejdet med at forbedre vandløbet som gyde- og opvækstvand for ørred Undersøge omfanget af garnfiskeriet samt skarvs predation Karrebæk Fjord Overvåge bestandsudviklingen i de kommende år Der blev observeres et lille indtræk af brakvandsaborre og rimter samt en del skrubber. Årsagen til de meget små bestande af andre fiskearter kendes ikke. Aborrerne er afhængige af søer med afløb til vandløbet. Da der ikke er mange sådanne ynglesteder i Saltø området, kan det være en årsag. At ål forekom med meget få fangster er formentlig en indikation af den nu rødlistede arts voldsomme tilbagegang i hele Europa. 18

20 5. referencer /1/: Henriksen, P.W Smoltudvandring fra Elverdams Å. Overvågning af fiskebestanden i forbindelse med ådalsprojekt. Undersøgelse udført af Limno Consult for Skov og Naturstyrelsen. /2/: Aarestrup, K. og Koed, A Laksefisk i vandløbene. Produktion og fremtidsperspektiver. Miljø og Vandpleje nr. 26. /3/: Henriksen, P.W Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter. Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring. Fiskebestandens sammensætning. Projekt udført af Limno Consult for Skov og Naturstyrelsen. /4/: Henriksen, P.W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune Tuse Å, Elverdams Å, Truels Bæk. Ørreders gydning, yngeltætheder og bestandsudvikling. Undersøgelser udført for Holbæk Kommune af Limno Consult. /5/: Mortensen, E. og Geertz-Hansen, P Elektrofiskning til bestemmelse af fiskebestande i vandløb. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. /6/: Henriksen. P.W Ørredbestande og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Næstved Kommune Historie og vurdering af status. Screening af begrænsende forhold og indsatsmuligheder. Projekt udført for Næstved Kommune af Limno Consult. /7/: Jørgensen, K Danmarks fiskeriundersøgelser Udsætningsplan for vandløb til Karrebæksminde Bugt. Distrikt 6 vandsystem FFI rapport nr /8/: Henriksen, P.W Ørredbestand og smoltudvandring. Tuse Å systemet Projekt udarbejdet for Vestsjællands Amt af Limno Consult. /9/: Henriksen, P.W Fiskeundersøgelse. Smoltundersøgelse i Åmose Å og Halleby Å. Projekt udarbejdet for Vestsjællands Amt af Limno Consult. /10/: Henriksen, P.W Ørredbestanden i Langvad Å systemet Bestandens sammensætning, smoltproduktion, overlevelse gennem Kattinge Søerne. Projekt ved Limno Consult for Roskilde Amt teknisk forvaltning. /11/: Titus, R. G. and Mosegaard, H Smolting at age 1 and its adaptive significance for migratory trout, Salmo trutta, in a small Baltic-coast stream. J. Fish Biol. 35. (supplement A). /12/: Borgstrøm, R. and Heggenes, J Smoltification of sea trout (Salmo trutta) at short length as an adaption to extremely low summer stream flow. Pol. Arch. Hydrobiol. 35. /13/: Titus, R. G. and Mosegaard, H Fluctuating recruitment and variable life history of migratory brown trout, Salmo Trutta L., in a small unstable stream. Journal of fish biology 41. /14/: Henriksen, P.W Ørredbestanden i Kalvemose Å Gydning og yngelfremkomst. Sommeroverlevelse. Bestandsudvikling. Smoltproduktion. Projekt ved Limno Consult for Holbæk Kommune. /15/: Henriksen, P.W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune Tuse Å. Ørreders gydning, yngeltætheder og bestandsudvikling. Undersøgelser udført for Holbæk Kommune. In prep. 19

21 /16/: Koed, A Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord DFU-rapport /17/: Aarestrup Kim Fakta om smoltudtrækket fra Villestrup Å 2008 på /18/: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt Laksefiskene og fiskeriet i Vadehavsområdet. DFU rapporter nr. 40b-97. /19/: Henriksen, P.W., Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter Ørreder på Sjælland og Lolland-Falster. Bestande og gydeforhold Udbredelse og kvalitet af gydeegnet bund. Gydningens omfang og lokalisering samt en sammenligning med havørredbestandene i Udgivet af Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter. /20/: Mortensen, E., Jensen, J.H., Muller, J.P. og Timmermann, M Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Overvågningsprogram. Miljøstyrelsen Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. /21/: Jørgensen, J Udvandring af havørred - og laksesmolt fra Skjern Å systemet. Ringkjøbing Amtskommune teknik og miljøforvaltningen. /22/: Jepsen, N. Aarestrup, J og Rasmussen, G Smoltdødeligheder i Tange Sø. Undersøgt i foråret DFU rapport nr /23/: Rasmussen, K og Koed, A Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljøplan II sø, og Brabrand Sø i foråret DFU rapport /24/: Henriksen, P.W Smoltudvandring fra Fladså Projekt udført af Limno Consult for Næstved Kommune. /25/: Koed A., Rasmussen G, og E. B. Rasmussen Havørredbestandene i Odense Å og Stavids Å systemerne i relation til Fynsværket. DFU - Rapport nr /26/: Larsen, K Havørredopgangen i danske vandløb I. Øerne øst for Storebælt. Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser. Silkeborg /27/: Henriksen. P.W Ørredbestande og fysiske forhold i udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2010/11. Historie og vurdering af status Screening af begrænsende forhold og indsatsmuligheder. Projekt udført for Næstved Kommune af Limno Consult. 20

22 Antal Antal 6. Bilag Længde, cm Figur 11 Længde-hyppighedsfordeling af smolts, som blev mærket og genudsat opstrøms fælden i Saltø Å i perioden Stikprøve 193 stk Længde, cm Figur 12 Længde-hyppighedsfordeling af ørreder el-fisket i Saltø Å ved Sdr. Jellinge den

23 Tabel 6 Daglige smoltfangster i Saltø Å Dato 2.4. Fangst ej mærket Antal natursmolts Genfangst Bugf.klip Fedtf.klip Bemærkninger Fælde sat op, moderat vandføring Pose ikke helt lukket Pose ikke helt lukket Alle blev klippet i bugfinne Alle blev klippet i bugfinne Alle blev klippet i bugfinne Alle blev klippet i bugfinne Ingen klippet Ingen klippet Alle blev klippet i bugfinne Alle blev klippet i bugfinne Alle blev klippet i bugfinne Alle blev klippet Sum Smolt begynder at samles i hul opstrøms fælde Flere hundrede smolt i hul opstrøms fælde 715 elfisket ops fælden. xx flyttet nedstrøms xx mærket i fedtfinne og flyttet opstrøms 22

24 Tabel 6 fortsat En smule nedbør Sum En smule nedbør. Vandføring lidt øget. En smule nedbør. Vandføring lidt øget. 23

25 Tabel 7 Daglige smoltfangster i Harrested Å Temperatur Antal natursmolts Dato Min Max Ej mærket Genfangst Bemærkninger 2.4. Fælde sat op, moderat vandføring , , ,2 10, ,2 10, ,3 9, Fejl i termometer ,6 11, ,4 11, , , , ,2 11, ,9 11, ,9 12, , ,4 13, ,1 13, ,5 9,9 20 Måske fejl i termometer ,5 8,9 18 Måske fejl i termometer ,5 8,7 19 Måske fejl i termometer ,4 14, ,3 14, ,6 14, ,1 12, , , ,1 13, ,5 13,5 13 Fiskehejre set ved fælden ,6 11, ,1 10, , ,8 12, ,3 13, ,4 14, , ,3 15, ,5 15,7 4 Vandføring/vandstand nu så lille, at ,6 0 indgangen til fælden kun er delvist under vand ,1 13, ,6 12, ,8 15, ,8 13,6 0 24

26 Tabel 7 fortsat ,6 15, ,6 16, ,8 13, ,7 17, ,6 14, ,5 16, , ,8 14, ,9 19, Fælde taget op Sum

27 Tabel 8 Daglig fangst andre arter i Saltø Å Aborre Gedde Nedfalds Karusse Skalle Rimte Skrubbe Ål Dato ørred 2.4. Fælde sat op

28 Tabel 8 fortsat Sum

29 Tabel 9 Daglig fangst andre arter i Harrested Å Aborre Gedde Nedfalds Karusse Skalle Rimte Skrubbe Ål Dato ørred 2.4. Fælde sat op

30 Tabel 9 fortsat Sum

31 Antal Antal Harrested Saltø Å Længde, cm Figur 13 Længde-hyppighedsfordeling af 43 stk. aborrer fanget i smoltfælderne. Desuden en på 49 cm. 8 6 Harrested Å Saltø Å Længde, cm Figur 14 Længde-hyppighedsfordeling af 49 stk. skrubber fanget i smoltfælderne. 30